Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. ortopædisk kirurgi

Transkript

1 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i ortopædisk kirurgi Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt (Regionshospitalet Silkeborg og Viborg) og Ortopædkirurgisk deling, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt d. 07. januar DRRLV

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt...1 (Regionshospitalet Silkeborg og Viborg) Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering faglige funktioner og læringsrammerne og 4. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Viborg 6 Ansættelsesstedet generelt Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse...14 efter traumesektor...15 efter traumesektor Kort beskrivelse læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser og forskningstræning Uddannelsesvejledning og 5. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Silkeborg og 4. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Viborg Evaluering den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter

3 1. Indledning Specialet ortopædisk kirurgi er beskrevet i målbeskrivelsen hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktions- og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse uddannelsesbog / portefølje. Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Når elektronisk udgave er etableret vil lægen blive introduceret denne ved starten ansættelsen. I porteføljen findes adgang målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer dokumentation for godkendelse de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Specielle regionale forhold I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et bud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3

4 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse 5. ansættelse Center for planlagt kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Varighed 12 mdr. Varighed 6 mdr. Varighed 12 mdr. Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg Center for planlagt kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg Varighed 6 mdr. Varighed 12 mdr. 2.1 Præsentation uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse de ansættelsessteder lægen skal ansættes på i denne del speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er stræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. og 5. ansættelse: Center for planlagt kirurgi, Ortopædkirurgi, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk snit modtager patienter elektiv behandling fra kommuner i hele Region Midtjylland og landets øvrige regioner. Til Akutklinikken modtages primært patienter fra Silkeborg og de omkringliggende kommuner. Ortopædkirurgien er indenfor de seneste år blevet opsplittet i 9 r. Ortopædkirurgisk snit har speciallæger inden for 7 ud de 9 ortopædkirurgiske r: Hånd- & fodkirurgi, skulder- og albuekirurgi, rygkirurgi lænderyggen, idrætstraumatologi, knæ og hoftealloplastik, og amputations- og infektionskirurgi. De 2 subspecialer, som ikke er repræsentereti delingen er ortopædkirurgiske maligne lidelser og børneortopædkirurgiske lidelser. Afsnittet modtager visiterede skader i Akutklinikken (mindre brud, forvridninger, sårskader etc.) samt ortopædkirurgiske patienter i ambulatoriet efter henvisning fra Almen praksis og speciallæge med henblik på ortopædkirurgisk behandling. Afsnittet har specialiseret sig inden for behandlingen degenerative lidelser i bevægeapparatet specielt hofte-, knæ-, ryg- og idrætsmedicinske lidelser. Afsnittet behandler også degenerative lidelser i hænder og fødder. Det daglige arbejde foregår i et velfungerende tværfagligt miljø med et godt samarbejde mellem faggrupperne. Der er i snittet mange personer i uddannelses- og videreuddannelsesforløb. Der er derfor lagt stor vægt og fokus på et godt og udviklende uddannelsesmiljø på alle niveauer. Der er i arbejdsrettelæggelsen lagt stor vægt på udnyttelse læringssituationerne, og der fokuseres løbende på optimering gode supervisionsmuligheder. 4

5 Ud over mulighed for kompetenceegnelse i den kliniske hverdag, er der lagt vægt på udvikling undervisningskompetence og mulighed for forskning ud fra individuelle planer. Alle læger bidrager som undervisere i delingens daglige planlagte morgenundervisningsaktivitet, under supervision. Afdelingen har en uddannelsesansvarlig overlæge og en uddannelseskoordinerende yngre læge, der sammen løbende fastholder og optimerer uddannelsesmiljøet. Afdelingens dagsrytme Kl (Torsdag kl ) Morgenkonference: Foregår i ortopædkirurgisk konferencerum bygning 8, med fremlæggelse indlagte patienter fra det sidste døgn med information om dagens planlægning ambulatorier og operationer og gennemgang patienter fra Skadeambulatoriet, hvis behov herfor Røntgenkonference: Gennemgang røntgen på indlagte patienter og skader med deltagelse reservelæge og en speciallæge. Førnævnte speciallæge har ansvaret for gennemgangen og er markeret med rtg. i vagtskemaet. Torsdag starter røntgen først kl pga. undervisning. Herefter går lægerne deres daglige funktion iht. Vagtplan Undervisning i delingen Røntgen: Såfremt det er muligt, opfordres der, at man går med røntgenkonference, da der her er god mulighed for læring ved, at de mange røntgenbilleder gennemgås. Tirsdag: 1-2 gange pr. semester arrangeres der forsknings-uddannelseseftermiddag, hvor der dels sker fremlæggelse de igangværende forskningsprojekter i delingen og dels gennemgås patientklagesager. Torsdag: Undervisning for yngre læger. Der planlægges semestervis et undervisningsprogram for yngre læger dels med undervisere fra delingen og dels med undervisere udefra. Tovholder for undervisningen er den uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL Fredag: Ugens case. Der tages udgangspunkt i lærerige episoder fra dagligdagen, som personen, der fremlægger ugens case, har fundet interessant og måske undret sig over (evt. liste på tavle over, hvem, der fremlægger, og hvad der forventes. Kurser: Der er sat et årligt beløb hver enkelt yngre læge deltagelse. Hver enkelt har mulighed for at søge om at komme på kurser. Vær derfor opmærksom på, hvilke kurser, der udbydes, så du kan få nytte uddannelsespengene. Der findes en vejledning for nye yngre læger på intranettet, som bl.a. inkluderer vejledning i, hvordan man ansøger om at komme på. Kursusansøgning kan hentes på intranet. 5

6 Forskning: I Center for Planlagt Kirurgi finder du også Forskningsenheden, og er man interesseret i forskning, er der her god mulighed for at få hjælp at komme i gang. Det er muligt at søge om forskningsmidler via forskningspuljen se nærmere på intranet, Hospitalsenhed Midt, Forskning. 2. og 4. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Viborg Ansættelsesstedet generelt Ortopædkirurgisk deling ligger på Regionshospitalet Viborg, som er den ene de tre matrikler der udgør Hospitalsenhed Midt. Afdelingen arbejder sammen med Regionshospitalet Silkeborg om skulderkirurgi, idet speciallæger fra Viborg fungerer i Silkeborg 2 dage pr. uge. Afdelingen modtager alle slags patienter indenfor det ortopædkirurgiske speciale, og varetager behandling patienter med traumatiske og ikke traumatiske lidelser indenfor bevægeapparatet. Akutoptaget modtages via skadestuen i Viborg og de to sygeplejeledede skadestuer i Silkeborg og Skive. Skadestuerne dér kontakter delingens vagthavende for rettelæggelse skadesforløb. Ved modtagelse traumer bliver delingens vagthold kaldt, og fungerer som traumeledere. Organisation specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Afdelingens aktuelle lægebemanding i Viborg omfatter: 1 ledende overlæge 11 overenskomstansatte overlæger 3 delingslæger 9 reservelæger Sengesnit: Afdelingen råder over 32 egne senge. T-10-1: Er beliggende på højhusets 10. etage, her ligger traume, fod, hånd og knæ patienter. T-10-1: Er beliggende på højhusets 10. etage, her ligger hofte, ryg og skulderpatienter. HU-lægen forventes at deltage i stuegangen kl 0900, med mindre der ligger andre arbejdsopgaver. I vagten ses patienter her ved behov. A-24: Er et akut observations- og visitationssnit beliggende i FAM skadestuen/modtagelsen. Her kan patienterne ligge i op et døgn. Afdelingens lægelige funktioner/sektorer: Alle læger er knyttet en sektor (et ), men skal også deltage i fællesfunktioner (vagtog akutfunktioner). Sektioneringen er dels gennemført i sengesnit og sekretariater. Gennem etableringen sektionering stræbes det at give den enkelte patient og personalet større kontinuitet i behandlingsforløbet, at øge behandlingskvaliteten samt at sikre at den enkelte læge har et veldefineret hørsforhold i delingen. HU- lægen er knyttet en sektor 6 måneder gangen. 6

7 De sektorer det drejer sig om er Hofte og knæalloplastik, Idræt, Hånd, Fod og skulder-albue. De sidste 6 måneder inden man bliver speciallæge er valgfrie. Her kan HU-lægen kan fordybe sig i et subspeciale. Vagtforhold: I dagtiden er der 2 læger (forvagt/mellemvagt) knyttet FAM/skadestuen og 2 knyttet operationsgangen (mellemvagt og dagbagvagt). Desuden er der 1 Operationsansvarlig overlæge. I vagttiden er der i bundet vagt 2 læger knyttet FAM/skadestuen frem kl 18, og derefter 1 læge frem kl læge er knyttet operationsdelingen og sengesnittene (mellemvagt). Afdelingen har 1 bagvagt i tiden fra Alle med stedeværelsesvagt fraset bagvagt der har boligvagt Med henblik på varetagelse traumefunktionen indgår bagvagten i hele døgnet i det såkaldte traumeteam, der kaldes Akutdelingen ved melding om svært- eller multitraumatiserede patienter Mellemvagten varetager tenstuegangen under supervison bagvagten I fase 2 er HU-lægen mellemvagt, dog kan man påregne at fungere som dagbagvagt de sidste 6 mdr fase 2. Dagbagvagt funktionen giver mulighed for en større grad supervison i en bagvagts funktion, da den foregår i dagtid. Dagbagvagten passer det akutte operationleje, og modtager traumer og akutte patienter. I fase 3 er HU-lægen bagvagt. Det indebærer at ud over dagbagvagtsfunktionen, vil HU-lægen være bagvagt i tiden fra Der vil være en overlægevagt (bagbagvagt), som kan kontaktes ved behov. Vagtholdene har en kollektiv forpligtelse overfor opgaverne, bagvagten forventes derfor at have det samlede overblik for behovet for lægelige ressourcer i vagttiden. Alle delingens læger indgår i det såkaldte civile beredskab i katastrofesituationer, hvorfor delingen skal have kendskab lægernes privatadresse og telefonnumre. Ambulatoriefunktioner: Ambulatoriefunktionen foregår hovedsageligt i ortopædkirurgisk ambulatorium beliggende i plan 3 i højhuset. Her rådes over 8 konsultationsrum og en operationsstue patienter i lokalbedøvelse. HU-lægen vil hyppigst være knyttet en sektor, men kan varetage funktionen i skadeambulatoriet, hvor der gøres opfølgning på skadestuepatienter. I konsultationsrummet ved siden vil der være en klinisk vejleder stede dagen igennem. På de dage hvor HU-lægen er i sin sektor vil HU-lægen vikle sit ambulatorium under supervision en speciallæge. Her vil patienter inden for sektorens speciale blive forundersøgt og klargjort operation. Der udover vil det stræbes at HU-lægen ser de patienter, hvor HU-lægen selv har medvirket operationen. Operationssnit: Afdelingens operationsdeling på 5. sal i højhuset har ugentligt 20 anæstesibetjente operationslejer i dagtiden. HU-lægen vil have dage på operationsgangen, enten som mellemvagt, eller som dagbag- 7

8 vagti fase 2. I fase 3 vil HU-lægen fungere som dagbagvagt på operationsgangen. HU-lægen vil have dag på operationsgangen ved sin sektor. Her forgår superviseret oplæring inden for specialet i henhold målbeskrivelsen HU-lægen forventes at møde forberedt operation. Dette indebærer at HU-lægen har orientert sig om progammet. Har læst på operationsadgang, procedure og efterbehandling. Ofte vil det være muligt at gennemgå operationerne inden på video. Undervisning Konferencer: Formålet med fælles konferencer er at opnå fælles viden om, hvad der rører sig i delingen. Her lærer uddannelseslægen at fremlægge patientcases med relevante facts og informationer. Mødetiden for læger er kl (omklædt). Morgenkonference holdes kl i konferencelokalet på plan 2. Onsdag dog kl pga. fælles undervisning/møde for alle læger fra Konferencen er tværfaglig, med deltagelse alle stedeværende læger og ledende sygeplejersker (repræsentation fra alle snit). Ved konferencen gennemgår den gående vagthavende det forløbne døgns vigtigste akutte indlæggelser og specielle begivenheder. Formålet er at informere om døgnet. Konferencen har lige uddannelsesfunktion, idet uddannelseslægen derigennem lærer at fremlægge en patientcase. Endvidere drøftes dagens aktiviteter og det planlagte operationsprogram. Almen røntgenkonference kl (alle de læger, der har mulighed herfor, forventes at deltage, idet konferencen også har uddannelsesmæssig værdi). Skaderøntgenkonference kl (Operationsansvarlige overlæge sammen med skadevagt). Alle der har mulighed for at deltage i (de ikke-obligatoriske) konferencer er velkomne ved disse. Formaliseret undervisning Onsdag morgen er konference- og mødedag på Regionshospitalet Viborg. Der er mødepligt for alle læger under uddannelse fælleskonferencerne. Planen for fælleskonferencer fremgår halvårlige oversigt, som fremsendes alle delingens læger. Afdelingens lægelige uddannelsesteam planlægger fælleskonferencerne og alle opfordres at komme med forslag undervisnings emner og at være aktive ved konferencerne. Emnerne uddannelseskonferencerne er som hovedregel klassiske emner, som f.eks. distale antebrachium frakturer, columna frakturer eller det haltende barn. Kurser og kongresser Der skal ansøges om tjenestefrihed på specielle skemaer. Dette skal gøres i god tid og senest seks uger før d. 1. i måneden hvor kurset foregår. Afdelingen lægger stor vægt på at lægerne i delingen er aktive, hvorfor der kan forventes bevilget tjenestefrihed obligatoriske kurser og aktiviteter hvori man er aktiv. Midlerne understøttelse møde- og aktivitet herudover er begrænsede. Generelt lettes sagsbehandlingen, hvis der før ansøgning udarbejdes et så præcist som muligt budget og desuden vedlægges oplysninger om karakteren arrangementet. 8

9 Forskning Afdelingen har en forskningsansvarlig overlæge. Såfremt lægen har interesse for forskning på det ortopædkirurgiske felt rettes gerne kontakt den forskningsansvarlige overlæge. Afdelingsledelsen skal godkende alle forskningsprojekter (før de iværksættes) og holdes orienteret om publikations- og foredragsvirksomhed. 3. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling E, Aarhus Universitetshospital Ansættelsesstedet generelt Ortopædkirurgisk d. E er geogrisk fordelt på to matrikler Nørrebrogade 44 (NBG) og Tage Hansens Gade 2 (THG). På delingens hjemmeside er delingens opbygning og organisation beskrevet, herunder en beskrivelse sengedelingerne og ambulatorierne. På delingen er der ca. 70 læger. De fleste akutte opgaver er samlet på NBG, mens der på THG hovedsageligt udføres elektive og subakutte opgaver efter nærmere tale. Fagligt er delingen inddelt i 9 sektorer (=r), akut sektor (skadestue, traume og infektion), børn, tumor, ryg, hofte, knæ, idræt, skulder og hånd. Skadestuen og traumemodtagelsen hører under akut delingen, og delingens læger har funktion og/eller kald i skadestuen alt efter funktion. Afdelingen varetager hoved- regions- og højtspecialiserede funktioner. Hvilke funktioner der varetages varierer fra sektor sektor. Indenfor ortopædisk traumatologi har delingen højtspecialiseret funktioner og level 1 traumecenter. På delingens hjemmeside har de enkelte sektorer en beskrivelse hvilke funktioner, der varetages. Endvidere findes på hjemmesiden en introduktion uddannelseslæger for de enkelte sektorer, se f.eks. idrætsklinikken eller håndkirurgisk sektor. Organisation specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Indplacering i vagtlag Hoveduddannelseslægen i fase II indplaceres i henhold indgået tale i videreuddannelsesudvalget for ortopædkirurgi i Region Nord i akutlæge2 vagtlaget (mellemvagtslaget) de første 6 måneder og de sidste 6 måneder kan der indplaceres i bagvagtslaget, som er vagt med kald fra bolig. Bagvagtens hovedansvarsområder er ikke-traumatologiske akutte patienter og syn på Skejby Sygehus og Tage Hansens Gade. Som bagvagt vil fase II lægen imidlertid også have mulighed for at operere traumepatienterne efter tale med traumevagten. Dvs. at hoveduddannelseslægen under hele forløbet uddannes i akut ortopædkirurgi og med øget kompetence. Afdelingen forbeholder sig dog ret at vurdere om hoveduddannelseslægen efter de første 6 måneder i delingen er kompetent at indgå i bagvagtslaget. Hvis hoveduddannelseslægen ikke er skønnes kompetent her forbliver lægen i akutlæge2 vagtlaget ind de nødvendige kompetencer er opnået. Vagtfunktionen er nøje beskrevet i funktionsbeskrivelsen for læger i vagt og oversigt over vagtrul. Sektorallokering I løbet fase II vil hoveduddannelseslægen blive allokeret rne/sektorerne i perioder 3-4 måneder. Det drejer sig om sektorerne: 9

10 akutsektor (traumatologi og infektionsortopædi) børneortopædi rygkirurgi selvvalgt sektor Rækkefølgen hvilke sektorer, man allokeres kan variere fra forløb forløb. Ud over de obligatoriske allokeringer er der mulighed for selv at vælge sektor 3 måneder. Det kan f.eks. vælges ud fra særlig interesseområde eller behov for supplement i forhold fase I og III. I sektorerne deltager hoveduddannelseslægen selvstændigt i ambulatorierne, i dagkirurgisk snit, på operationsgangen som selvstændig operatør eller som assistent hængig operationstype og sværhedsgrad. Ved flere vanskelige operationstyper vil der være mulighed for at udføre dele en operation under supervision. Fase II lægen deltager desuden i sektorens konferencer og møder. I akutsektoren vil fase II lægen oplæres i traumemodtagelse. Stuegang I akut- og rygsektorerne gås stuegang, hvor der er mulighed for at konferere om patienterne både før og efter stuegang med sektorens speciallæger. I de øvrige sektorer er det kontaktpersonen/operatøren, som er ansvarlig for vikling stuegang, og her har man mulighed for at deltage i stuegangen eller efter tale med operatøren selv gå stuegang. Skadestuearbejde Skadestuen hører under Fælles akut Afdeling (FAA). Lægerne med funktion i ortopædkirurgisk skadestue er ansat i ortopædkirurgisk deling og har funktion i skadestuen efter bestemte taler. Læger knyttet akutlæge2 vagtlaget har funktion i skadestuen med ten og weekendvagter i h.h.t. et vagtrul. Bagvagten kan kaldes skadestuen ved behov for syn og for hjælp. Arbejdsrettelæggelse i vagten og i sektorerne. Arbejdet for hoveduddannelseslæger er rettelagt under hensyntagen kompetenceniveau og dermed behov for supervision og feedback. Sektoren udarbejder en arbejdsplan med funktion på operationsgangen, dagkirurgisk snit, ambulatorium, stuegang og delingsopgaver. Ved oplæring i operative færdigheder foregår det i starten ved direkte supervision ved klinisk vejleder, og når man har lært en given procedure kan arbejdet udføres uden supervisor, men hvor man altid har mulighed for at kalde en ældre kollega. Læringsfokus er på de operationer, som er anført under medicinsk ekspert. I ambulatorier foregår arbejdet ligeledes ved at kliniske procedurer f.eks. osteosyntese frakturer - foretages under supervision i starten. For at sektoren kan udarbejde en relevant arbejdsrettelæggelse er det vigtigt, at uddannelsesplanen er konkret, så der kan tages højde for dette i arbejdsrettelæggelsen. Vagtplanen udarbejdes en læge fra henholdsvis akutlæge2 vagtlaget og bagvagtslaget og følger rulleskema, mens de dage, hvor man er knyttet sektorer planlægges overlæge i den pågældende sektor (oftest sektorchefen eller den speciallæge, som har ansvaret for den lægelige uddannelse i sektoren). Alt arbejde er skemalagt måneder forud, så det er vigtigt, at man så tidligt som muligt meddeler sektoren, hvornår man er stede i sektoren, og hvornår man ikke er stede. Konferencer Afdelingen har en plan for fælles konferencer og møder på intranettet morgenmøder, mens de forskellige sektorkonferencer og tværfaglige konferencer (f.eks. mikrobiologi og tumorkonference) 10

11 oplyses i de enkelte sektorer. Læger under uddannelse har alle mødepligt delingens fælleskonferencer og deltager i de konferencer i den sektor, man er indplaceret. Fælleskonferencerne holdes på NBG. Der holdes dagligt morgenkonference på NBG med rapport fra gående vagthold, hvor akutlæge2 fremlægger akutte patienter og problemslinger samt præsentation memento. Desuden skal hoveduddannelseslægen være ansvarlig for uddannelseskonference for alle læger med faglig præsentation mindst én gang i løbet fase I og én gang i løbet fase III. Undervisning - Konferencer inkl. uddannelseskonferencer Onsdag morgen er konference- og mødedag på AUH. Der er mødepligt for alle læger under uddannelse fælleskonferencerne. Planen for fælleskonferencer fremgår halvårlige oversigt, morgenmøder, på intranettet. Afdelingens lægelige uddannelsesteam planlægger fælleskonferencerne og alle opfordres at komme med forslag undervisnings emner og at være aktive under konferencerne. Emnerne uddannelseskonferencerne er som hovedregel klassiske emner, som f.eks. distale antebrachium frakturer, columna frakturer eller det haltende barn. Herunder er en oversigt over delingens konferencer: Morgenkonference NBG (alle hverdage, læger med funktion på NBG deltager) Morgenkonference THG (alle hverdage undtagen onsdage, alle læger deltager undtagen når man er i dagkirurgi, hvor man skal være knivsklar kl. 8.15) Memento : Morgenkonferencerne starter med 5 minutters casepræsentation 1-3 gange ugentligt Røntgenkonference: Disse er på NBG sektorspecifikke og fælles på THG. På THG er der daglig røntgenkonference i forlængelse morgenkonference (undtagen onsdag). Skadesektoren og traumesektoren har dagligt røntgenkonference på NBG, de øvrige sektorer har røntgenkonference én gang ugentligt. Traumesektoren holder dagligt konference efter morgenkonferencen, hvor hvovedudannnelseslægen deltager, når man er knyttet traumesektoren Uddannelsenferencer (1. og sidste onsdag i måneden): Der holdes 2 gange om måneden konference med uddannelsesformål. Præsentation med efterfølgende diskussion ved uddannelseslæge. En speciallæge er moderator. Tværsektoriel morgenkonference: (hver 2. onsdag i måneden): Uddannelseskonference for alle læger og oplæg ved speciallæge. I løbet 1 år kommer man igennem alle sektorer, som præsenterer highlights, nyheder eller forskning fra sektoren. Stfmeeting (2. onsdag i måneden). Lægefagligt møde for alle læger på hele AUH. Afdelingen prioriterer mulighed for deltagelse i stfmeetings højt. Vær opmærksom på, at der kan i sjældent fælde være sammenfald med holdelse tværsektoriel konference, og her er der mødepligt denne konference. Der udgives en oversigt halvårligt. Sektormøder (3. onsdag i måneden). Sektorrelaterede møde. Oftest tværfaglige møder. 11

12 Caseundervisning: Hver tirsdag holdes der casepræsentation og undervisning i skadesektoren. Oplæg ved uddannelseslæge. Ledes delingslæge i skadesektoren. Hoveduddannelseslægen deltager i det omfang det er muligt Torsdagkonference skadesektoren: Tværsektoriel faglig konference for personale i skadesektoren og med fagligt oplæg. Mødepligt for KBU-læger Ledelsesmøder: Der holdes ad hoc ledelsesmøder for delingsledelsen, overlæger, delingssygeplejersker, ledelsesstab og ledende sekretær onsdag morgen. For de øvrige læger i delingen holdes der samtidigt uddannelseskonference. Sektorspecifikke monofaglige- og tværfaglige konferencer. (den 3. onsdag). F.eks. holder håndsektoren tværfaglige månedlige konferencer med håndterapeuter og sygeplejersker; børneortopædisk sektor holder konference med pædiatere. Mødepligt for hoveduddannelseslægen i den sektor, man er knyttet. Nærmere information sektorerne. 3-timers møde: Afholdes 1 gang om året. Emne: yngre lægers forslag forbedring den lægelige uddannelse i delingen. Planlægges og ledes UKYL er. (mødepligt for alle læger under uddannelse) Vejledermøder for alle læger: Afholdes mindst én gang pr. halvår, hvor der foretages en struktureret kollegial bedømmelse uddannelseslægerne. Kort beskrivelsen metode: Hovedvejleder har ajourført logbog med, og med udgangspunkt i denne og oplæg fra vejlederen om uddannelseslægens læringsprogression indenfor alle 7 lægeroller kommenteres den pågældende læges kompetenceudvikling. Der gives feedback uddannelseslægen efter mødet Forskningsmøder i forskningsgrupperne: Afholdes månedligt. Spørg professorerne og de forskningsansvarlige i sektorerne. Fuldtidsforskerne inviteres ad hoc deltagelse i fælleskonferencer i delingen. Kurser og kongresser Hoveduddannelseslægen deltager i de obligatoriske A-kurser, som planlægges hovedlederen i Dansk ortopædisk Selskab. Kursusrækken fremgår DOS hjemmeside. Ved ønske om deltagelse i andre kurser eller kongresser skal dette fremgå uddannelsesplanen, og der skal herefter søges om økonomisk støtte og frihed deltagelse via elektronisk blanket (Ansøgningsskema vedr. kurser og rejser), som ses delingsledelsen. For deltagelse i kongresser gælder, at ansøgere, som er aktive ved mødet i form præsentation(er) eller ved organisatorisk arbejde, prioriteres højest. Efter rapporteres delingen i form skriftligt eller mundtligt resume i relevant forum. Forskning Afdelingen har en lang forskningstradition med 4 professorer og ca. 10 lektorer. Forskningsaktiviteten indenfor klinisk og eksperimentel forskning er høj og er samlet omkring Ortopædkirurgisk Forskningslaboratorium, NBG, og Klinisk institut for Medicin, Aarhus Universitet. Ortopædkirurgisk Forskningslaboratorium, NBG, rummer bl.a. biomekaniske testfaciliteter, et hårdtvævslaboratorium, en billeddiagnostisk enhed med mikro CT-scannere og en QCT-scanner, et 12

13 klasse 1 cellelaboratorium håndtering genmodificeret materiale samt en ny konfokalmikropienhed og stamcelleanalyse metoder. De primære forskningsområder er forbedring ledproteser, knogleheling og bruskforskning. Heri indgår forskning på kirurgiske metoder, implantatoverflader, slidpartikler, vækstfaktorer, stamceller og genterapeutiske metoder. Endvidere er der forskningsområder indenfor Idrætsmedicin og idrætstraumatologi, Skadestue, Rygkirurgi og rehabilitering, Børneortopædi, herunder knoglevækst, Traumatologisk forskning, Ortopædisk onkologi, Håndkirurgisk forskning, Fod-ankel kirurgi, Skulder-albue kirurgi, Hoftekirurgi og Knækirurgi Hovedvejlederen vil ved introduktionssamtalen orientere om mulighederne for forskning i delingen og det er målet at hoveduddannelseslægen under sin ansættelse i delingen i fase I og III engageres i forskningen og indgår i forfatterskab publikation(er) (oral, poster, video etc.) eller deltager i udviklingsprojekt(er) og medvirker udarbejdelse og revision kliniske retningslinjer. Under introduktionen vil der være præsentation Ortopædkirurgisk Forskningslab, og der er mulighed for at tale med de ph.d. studerende. For yderligere informationer se nedenstående hjemmesider og link: orthoresearch.dk/ (ortopædkirurgisk forskningsenhed) ki.au.dk/intro/ortolab/delinger/ (institut for klinisk forskning ortopædkirurgi) dpor.dk/ (Danish paediatric ortopaedic research) (orthopaedic spinal research) traumatologisk forsknings enhed, AUH 13

14 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse lærings- og kompetencevurderingsstrategier. Det forventes, at den uddannelsessøgende ved udgangen uddannelsen, udover at få godkendt at kompetencerne er erhvervet, mindst har gennemført de antal procedurer, der fremgår Bilag 1 i målbeskrivelsen Teoretisk viden Tilegnelsen den teoretiske viden i hoveduddannelsen foregår ved deltagelse i møder, konferencer, formaliseret undervisning, kurser og kongresser og ved relevante tidsskrifter, faglitteratur og IT baseret materiale inklusive internettet. Referenceliste vedrørende litteratur og web-sites, der forventes bekendt og anvendt i hoveduddannelsen, fremgår bilag 1 i målbeskrivelsen. I dette program findes anvisning på i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og kompetencevurderingsmetoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: CHECKLISTE Målnummer og kompetencemål Konkretisering mål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode 14 Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.) 1. ansættelse Silkeborg 2. ansættelse Viborg 3. ansættelse Aarhus 4. ansættelse Viborg 5. ansættelse Silkeborg Måned Måned Måned Måned Måned

15 Medicinsk ekspert Generelt 1 Skal kunne vurdere patientens somatiske, sociale og psykiske stand og veje disse faktorer i forbindelse med indikationssling, herunder lovgivning om informeret samtykke 2 Skal kunne modtage og vurdere patienten herunder vurdere og handle på parakliniske undersøgelser med henblik på intervention inden anæstesiologisk syn før operation 3 Skal kunne redegøre for indikation for billeddiagnostik (røntgen CT, UL- og MR scanning) ved traumer og andre lidelser 4 Skal kunne diagnosticere, behandle og/eller visitere almindeligt forekommende, posttraumatiske-, neuromuskulære-, degenerative- og reumatiske lidelser samt osteonekroser i bevægeapparatet Traumatologi 5 Skal kunne modtage, foretage triage, primært behandle og visitere den multitraumatiserede eller svært skadekomne patient specialespecifikke kurser specialespecifikke kurser, specialespecifikke kurser, konference, specialespecifikke kurser, konference, specialespecifikt, simulations-træning Kompetencekort H1: Den svært skadekomne patient efter traumesektor 48 15

16 6 Skal kunne vurdere akut abdomen inklusive abdominaltraumer og postoperative abdominale komplikationer, samt indlede initial behandling disse 7 Skal kunne modtage, foretage primær behandling, udføre diagnostik, visitation og transport patienter med kranie- eller columnatraumer (specielt hos den bevidsthedssvækkede patient) 8 Skal kunne diagnosticere, behandle eller visitere almindeligt forekommende distorsioner, ligamentskader, ledskred, muskel- og senelæsioner 9 Skal kunne diagnosticere og visitere senfølger efter: frakturer (herunder pseudartrose), luksationer og ligamentlæsioner samt redegøre for indikationsområdet for behandlingen knogledefekter og kronisk ledinstabilitet 10 Skal kunne diagnosticere, behandle/visitere kar- og nervelæsioner samt nervekompressionssyndromer 11 Skal kunne foretage diagnostik, klassifikation, reponering, og speciale-specifikt speciale-specifikt specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt kur-. Kompetencekort (over patientforløb) Kompetencekort (over patientforløb) Dialog over porte- efter traumesektor efter traumesektor efter traumesektor efter traumesektor efter traumesektoefter 16

17 behandling med bandager, traktion og ortoser hovedparten frakturer 12 Skal kunne redegøre for indikationer for og kunne udføre relevant osteosyntese ved almindeligt forekommende frakturer Overekstremitet: Olecranon, antebrachium, distal radius, metacarp- og fingerfrakturer Underekstremitet: Hoftenære frakturer, femur, crus, ankel og metatarsfrakturer 13 Skal kunne erkende specielle frakturer og foretage relevant diagnostik og visitation disse 14 Skal kunne modtage, diagnosticere, primær behandle og visitere patienter med thoraxtraumer 15 Skal kunne anlægge pleuradrænage 16 Skal kunne foretage (nød-) tracheostomi Skulder-/albuekirurgi 17 Skal kunne diagnosticere traumatisk rotatorcufflæsion sus, føljeoptegnelser traumesektor specialespecifikt konference, Færdigheds specialespecifikt klinisk arbejde Færdigheds klinisk arbejde Færdigheds, specia- Kompetencekort H2 Struktureret kollegial bedømmelse.. Dialog over porte- 17 efter traumesektor efter traumesektor efter traumesektor efter traumesektor efter traumesektor

18 18 Skal kunne diagnosticere impingement og redegøre for behandling 19 Skal kunne foretage deltopectoral adgang skulderen 20 Skal kunne diagnosticere og visitere kronisk instabilitet i skulder-, acromioklavikulærled og albueled og kunne redegøre for behandlingsmuligheder 21 Skal kunne diagnosticere degenerativ skulder- albuelidelse og redegøre for indikation for alloplastik 22 Skal under supervision kunne foretage diagnostisk artroskopi skulderled lespecifikt føljeoptegnelser knytning, specialespecifikt, specialespecifikt, specialespecifikt, specialespecifikt færdighedslaboratorium., knytning Kompetencekort H4 knytning Kompetencekort H4. knytning knytning Kompetencekort H3 knytning 18

19 Håndkirurgi 23 Skal kunne diagnosticere og behandle akutte ekstensorsenelæsioner 24 Skal kunne diagnosticere og primær behandle akutte fleksorsenelæsioner 25 Skal kunne diagnosticere og primær behandle akutte mindre nervelæsioner, samt redegøre for principperne i behandling større akutte nervelæsioner 26 Skal kunne diagnosticere og behandle traumatiske amputationer på hånden og skal redegøre for principper for visitation replantationscenter 27 Skal kunne redegøre for indikation for nervetransplantation og neurombehandling, færdigheds-laboratorium, specialespecifikt, færdigheds-laboratorium, specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt Selvstudier, specialespecifikt Kompetencekort (kirurgisk). Godkendt kompetencekort H5 fleksorsenelæsion. Kompetencekort (kirurgisk). Dialog over porteføljeoptegnelser, Godkendt knytning knytning knytning knytning knytning fagom- 19

20 28 Skal kunne foretage konservativ behandling og redegøre for indikation for operation scaphoideum frakturer og pseudartroser 29 Skal kunne diagnosticere og visitere akutte luksationer og instabilitet i håndled og håndrod 30 Skal kunne redegøre for ergoterapeutiske behandlingsprincipper og metoder 31 Skal kunne redegøre for indikation for og kunne foretage følgende operationer: artrodese på finger, ganglier, tenosynovitis de Quervain, karpaltunnelsyndrom, springfinger, panaritier, primære enstrengede Dupuytrens kontrakturer Rygkirurgi, specialespecifikt, specialespecifikt, specialespecifikt, specialespecifikt,,,.. Kompetencekort (kirurgisk) råde knytning knytning knytning knytning 20

21 32 Skal kunne diagnosticere og behandle stabile columnrakturer. Skal kunne redegøre for og visitere ustabile columnrakturer 33 Skal kunne diagnosticere og redegøre for indikationer for behandling skoliose, og andre rygdeformiteter 34 Skal kunne diagnosticere og redegøre for behandling degenerative lidelser i lænderyggen. Skal kunne udrede og diagnosticere akut nervekompression og tværsnitssyndrom samt viderevisitere relevant deling 35 Skal kunne diagnosticere og redegøre for indikationer for konservativ og operativ behandling infektiøse ryglidelser 36 Skal kunne diagnosticere og redegøre for indikationer for operativ behandling tumorer i det aksiale skelet 37 Skal kunne diagnosticere og visitere patienter med rodkompressionssyndromer, herunder spinalstenose og caudaequina syndrom, specialespecifikt.., specialespecifikt Vagtarbejde, ambulatorium, stuegang,, Kompetencekort H6 21 Efter rygsektor Efter rygsektor Kompetencekort H6 Efter rygsektor Kompetencekort H6. Efter rygsektor Efter rygsektor Efter rygsektor

22 38 Skal have assisteret ti såvel instrumenterede som uinstrumenterede spondylodeser, med og uden dekompression Hofte- og knækirurgi 39 Skal kunne redegøre for indikation for primær total hoftealloplastik 40 Skal under supervision kunne udføre primær total hoftealloplastik 41 Skal kunne diagnosticere og redegøre for tidlige og sene komplikationer efter primær total hoftealloplastik 42 Skal kunne redegøre for indikation for revision hoftealloplastik 43 Skal kunne diagnosticere og redegøre for ekstern og intern spring-hofte Assistance på operationsgang, specialespecifikt færdigheds/laboratorium specialespecifikt specialespecifikt Dialog over portefølgeoptegnelser Kompetencekort H8 Primær total hoftealloplastik, Godkendt Dialog over porteføljeoptegnelser Kompetencekort H8 Dialog over porte- føljeoptegnelser- knytning knytning knytning knytning knyt- Efter rygsektor 22

23 44 Skal kunne diagnosticere og redegøre for hoftedysplasi hos voksne 45 Skal kunne diagnosticere og redegøre for patienter med følger efter børne- hofte sygdomme (Calvé Legg Perthes sygdom samt epifysiolysis capitis femoris) 46 Skal kunne diagnosticere og redegøre for patienter med femoro-acetabular impingement 47 Skal kunne redegøre for indikation for primær total og unicompartmental knæalloplastik, synovectomi og knænære osteotomier 48 Skal under supervision kunne foretage total knæalloplastik 49 Skal kunne diagnosticere og redegøre for tidlige og sene specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt, specialespecifikt færdighedslaboratorium speciale-,.. Kompetencekort H7 Kompetencekort H7, ning knytning knytning sektor knytning sektor knytning sektor knytning sektor 23

24 komplikationer efter primær total knæalloplastik 50 Skal kunne redegøre for indikation for revision knæalloplastik Idrætstraumatologi 51 Skal kunne diagnosticere de hyppigste overbelastningsskader i bevægeapparatet samt instituere behandling, rehabilitering og instruere i forebyggelse (tendinitis, bursitis, periostitis stressfraktur og kronisk kompartmentsyndrom) 52 Skal kunne udføre diagnostisk artroskopi knæled samt behandling menisklæsioner (resektion samt reinsertion), brusklæsioner samt fjerne frie mus 53 Skal kunne diagnosticere årsager forreste knæsmerter og kende differentieret behandlingsstrategi 54 Skal kunne diagnosticere kronisk instabilitet i knæleddet og kende indikationer for stabili- specifikt specialespecifikt specialespecifikt færdighedslaboratorium specialespecifikt specialespecifikt,, kompetencekorth9 Menisk læsion. knytning sektor knytning sektor knytning knytning knytning knyt- 24

25 serende operation samt have assisteret forreste korsbåndsrekonstruktion Fod- og ankelkirurgi 55 Skal kunne diagnosticere, behandle eller visitere følgestande efter ankeldistorsion, herunder ligamentinstabilitet og osteokondrale læsioner. 56 Skal kunne diagnosticere og behandle de almindeligt forekommende deformiteter og degenerative stande i forfoden (hallux valgus, hammertæer, hallux rigidus, metatarsalgi) 57 Skal kunne udrede og visitere posttraumatiske og degenerative lidelser i mellem, bagfod og ankel, herunder artrose, platfod, hulfod, 58 Skal kunne redegøre for indikation for anvendelse ortoser, herunder eks.ved metatarsalgi, fascitis plantaris og simpel platfod Børne ortopædi Skal kunne diagnosticere og visitere skoliose og kyfose. 2. specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt speciale- Dialog over porteføljeoptegnelse Kompetencekort H10 Hallux valgus.. Dialog over porteføljeoptegnelse,, knytning knytning knytning knytning ning Efter 25

26 Skal kunne diagnosticere og visitere kongenitte underekstremitetsmisdannelser 60 Skal kunne diagnosticere og behandle de almindeligt forekommende børnefrakturer og luksationer. Skal kunne diagnosticere og foretage den akutte behandling osteomyelit samt septisk og aseptisk artrit 61 Skal kunne rejse mistanke om og visitere battered child syndrom 62 Skal kunne redegøre for, diagnosticere og visitere patienter med anisomeli 63 Skal kunne diagnosticere og visitere tidligt og sent erkendt kongenit hofteskred og redegøre for behandlingsprincipperne 64 Skal kunne diagnosticere morbus Calvé-Legg-Perthes og epi- specifikt specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt Specialespecifikt specialespecifikt kur-., Kompetencekort H11: Kongenit hofteluksation børneortopædisk sektor Efter børneortopædisk sektor Efter børneortopædisk sektor Efter børneortopædisk sektor Efter børneortopædisk sektor Efter 26

27 fysiolysis capitis femoris sus, børneortopædisk sektor 65 Skal kunne diagnosticere og visitere obstetriske ekstremitetsskader samt de hyppigste kongenitte overekstremitetsmisdannelser 66 Skal kunne redegøre for indikation for ortopædisk behandling patienter med cerebrale pareser og andre neuromuskulære lidelser Tumorkirurgi og amputationer og infektioner 67 Skal kunne sle indikation for og foretage de hyppigst forekommende amputationer på underekstremiteterne samt varetage proteseforsyning i samarbejde med bandagist 68 Skal kunne diagnosticere og visitere knogle- og bløddelstumorer 69 Skal kunne foretage den akutte behandling infektioner i bløddele, seneskeder, knogler specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt Klinisk arbejde Kompetencekort H12Underekstremit ets-amputation. Under børneortopædisk sektor Efter børneortopædisk sektor knytning knytning knyt- 27

28 og led, herunder den diabetiske fod 70 Skal kunne diagnosticere og visitere akut og kronisk arteriel insufficiens og akut og kronisk venøs insufficiens Kommunikator 71 Skal kunne etablere kontakt med patienter så de føler lid, respekt, fortrolighed og informere med en detaljeringsgrad som er passet den enkelte patient 72 Skal kunne informere patienter og pårørende om behandlingsprocedurer vedrørende forventet effekt, forløb, mulige bivirkninger/komplikationer/ risici og sikre at patienten har forstået og accepteret behandlingen. 73 Skal kunne inddrage patienten i beslutninger vedrørende behandling i den udstrækning de ønsker og magter det. 74 Skal kunne etablere kontakt med kolleger, sundhedspersonale, øvrige samarbejdspartnere og fungere i et team Færdigheds klinisk arbejde, godkendt ning knytning Klinisk arbejde 360 grader grader grader 48 tværfaglige projekter, 360 grader 48 28

29 75 Skal kunne undervise kolleger, andre personalegrupper og medicinstuderende 76 Skal kunne håndtere vanskelige samtaler 77 Skal kunne udtrykke sig fagligt forståeligt på dansk Samarbejder 78 Skal kunne samarbejde med patient med henblik på udfærdigelse og effektuering behandlingsplaner / patientkompliance 79 Skal kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale/praktiserende læger med henblik på udfærdigelse og effektuering behandlingsplaner 80 Skal kunne erkende og udnytte de personlige og faglige ressourcer og begrænsninger hos deltagere i tværfaglige teams 81 Skal kunne acceptere og respektere tværfaglige teammedlemmers udsagn og selv bidrage med relevant ortopædkirurgisk ekspertise Leder og administra-tor 82 Skal kunne prioritere egen tid og egne ressourcer i forhold Daglig klinisk vejledning, mundtlig præsentation og konferencer. 360 grader grader 48 selvstudie ambulatorium. tværfaglig team/konference tværfagligt team tværfagligt team i ledelse, admi- 360 grader graders evaluering 360 graders evaluering. Dialog over porteføljeoptegnelser 360 graders evaluering 360 graders evaluering 360 graders evaluering (kompetence

30 at balancere patientbehandling, økonomiske aspekter andre aktiviteter 83 Skal kunne varetage lederrollen i behandlingsteams (operationshold, traumemodtagelsesteam, etc.) 84 Skal kunne redegøre for organisation, funktion og finansiering det danske sundhedssystem på lokalt, regionalt og nationalt plan. 85 Skal kunne prioritere og administrere egen uddannelse, herunder udfærdige personlige uddannelses-plan 86 Skal kunne vejlede patienter i henhold patient-forsikringen og sagsgang ved patient-klager 87 Skal kende principper for udfærdigelse erklæringer og redegøre for lovgrundlaget herfor Sundhedsfremmer 88 Skal kunne identificere og redegøre for den videnskabelige evidens for faktorer betydning for ortopædkirurgiske lidelser (belastningssygdomme, arbejdsskader, idræts- og trikulykker, tobak, alkohol, nistration og samarbejde i ledelse, administration og samarbejde Kursus i ledelse, administration og samarbejde i ledelse, administration og samarbejde Kursus i ledelse, administration og samarbejde, Speciale-specifikt Litteraturstudier, fremlægge resultater kliniske studier, udarbejdelse informationsmateriale, patientinformation. kort) 360 graders evaluering (kompetencekort) Dialog over portefølje-optegnelse,

31 osteoporose, faldudredning) og kunne anvende denne viden forebyggelse 89 Skal kunne anvende regler vedrørende anmeldelse bivirkninger, usigtede hændelser, og kende hovedtrækkene i den danske kvalitetsmodel 90 Skal kunne henvise og samarbejde med sociale myndigheder og institutioner ud fra gældende sociallovgivning, herunder tavshedspligt og skærpet anmeldelsespligt. Akademiker 91 Skal kritisk kunne vurdere medicinsk litteratur og lægelig praksis i henhold evidens baseret medicin 92 Skal selvstændigt kunne formulere videnskabelig baseret hypotese og skal kende indholdet en projekt-protokol 93 Skal være fortrolig med almindelige statistiske metoder, kunne udføre simple beregninger og vurdere p-værdi og confidens-interval 94 Skal kunne formulere en problemsling med udgangspunkt i aktuel klinisk praksis inden for Kursus i ledelse, administration og samarbejde, Artikel og case præsentation på baggrund review, forskningstrænings Forskningstrænings fremlæggelse mundtlig eller skriftlig form Forskningstrænings Forskningstræning, Dialog over portefølje-optegnelse

32 sit speciale og påvise stedeværende og manglende viden omkring problemslingen 95 Skal kunne formulere en plan for at revidere aktuel viden gennem en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen 96 Skal kunne sammenfatte resultaterne og formidle disse og problemslingerne kolleger og samarbejdspartnere 97 Skal kunne vurdere de organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser at ændre praksis gennem udnyttelse forskningsresultaterne Professionel 98 Skal kunne praktisere lægelig adfærd i overensstemmelse med lægelovens faglige regelsæt (informeret samtykke, tavshedspligt) 99 Skal kunne handle etisk redeligt i forbindelse med palliativ behandling uhelbredeligt syge samt ved ophør behandling ved livets slutning 100 Skal kunne anvende hensigtsmæssig strategi for kontinuerlig fastholdelse og udvikling egen faglige kompetence Forskningstræning, Forskningstræning Fremlæggelse projekt i forum. * Forskningstræning, tværfagligt tværfagligt tværfagligt løbende justering personlig uddannelsesplan. 360 graders kompetencekort, Godkendt.,

33 101 Skal kunne erkende egen personlige og faglige styrke og begrænsning, og kunne inddrage andre kompetente kræfter inden for såvel eget som grænsende specialer 102 Skal kunne bidrage med eksempler for kvalitetsudvikling tværfagligt tværfagligt 360 graders kompetencekort, Godkendt. Struktureret kollegial bedømmelse * Emner for forskningsårsprojektet kan eksempelvis være at: udarbejde eller opdatere delingens eller almen praksis kliniske retningslinier eller procedurebeskrivelse gennemføre en litteratursøgning med henblik på vidensformidling gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt gennemføre en audit på baggrund en aktivitetsregistrering udarbejde en projektbeskrivelse som baggrund for en videnskabelig artikel gennemføre et pilotprojekt med henblik på et egentligt forskningsprojekt 33

34 3.2 Kort beskrivelse læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Metoderne er fælles for begge ansættende delinger. Læringsmetoder herunder vagtarbejde, ambulatorium, tværfagligt team og assistance på operationsgang. Læring sker der, hvor patienten er, i de kliniske situationer og igennem det samarbejde, der er på delingen mellem alle faggrupper i delingen. Ved oplæring i de diagnostiske og tekniske procedurer er der oplæring og supervision fra mere erfarne kolleger. Det er vigtigt, at hoveduddannelseslægen er opsøgende og udnytter de mange læringssituationer bl.a. ved at efterspørge feedback. Selvstudier og færdigheds/laboratorium Det er nødvendigt at hoveduddannelseslægen ved egner sig den teoretiske viden samt selv træner de tekniske og operative færdigheder. Kursus. Der er såvel generelle som specialespecifikke og forskningstrænings kurser, hvor uddannelseslægen skal deltage. Læringsudbyttet løftes ved god forberedelse og når indhold passer med de aktuelle læringsmål for lægen. Desværre er optimal rettelæggelse tidspunktet for deltagelse ikke altid mulig i praksis. Simulations-træning anvendes, når det hensigtsmæssigt og muligt at træne færdigheder uden patientinvolvering. Herved højnes patientsikkerheden. Konferencen giver mulighed for struktureret fremlæggelse cases, kollegial sparring og dermed god mulighed for egnelse klinisk og radiologisk viden. Litteraturstudier, herunder kunne fremlægge resultater kliniske studier eller mundtlig præsentation eller artikelskrivning og case præsentation på baggrund review eller udarbejdelse informationsmateriale og patientinformation er alle metoder at styrke den vigtige akademiske rolle i arbejdet som læge. Endvidere kan der være mulighed for deltagelse i journal club. Der er god mulighed for at i samarbejde med vejleder at tale hvilke emner, der kan arbejdes mere i dybden med og rapporteringsform. Det gælder både forskningstræningsprojekter og emner, der egner sig fremlæggelse ved morgenundervisning for delingens øvrige læger. Her trænes foruden den akademiske rolle også kommunikation, sundhedsfremmer og lederrollen. 34