Test med refleksiv isolering

Transkript

1 Test med refleksiv isolering

2 University College Nordjylland Teknologi & Business Teknologi & Business Energiteknolog Sofiendalsvej 60 Telefon Fax Deltager: Dennis Bossen Bo Tholander Formål. Formålet med forsøgene er at teste, om refleksiv isolering har en positiv virkning på energiforbruget. Endvidere testes effektiviteten af refleksiv isolering. For at finde frem til dens isoleringsgrad. Lavet i samarbejde med: UCN Aalborg BAI Green Energy Tech College Aalborg Side 1 af 14

3 University College Nordjylland Teknologi & Business Indhold 1 Kassens opbygning Frontens opbygning Varmegiver Måleudstyr Målinger og databehandling Forsøg Forsøg Forsøg Fejlkilder Forbedringsforslag Mulige fremtidige forsøg Konklusion Side 2 af 14

4 University College Nordjylland Teknologi & Business 1 Kassens opbygning. De 2 indvendige kasser er opbygget af træ, som det kan ses nedenunder. Udenpå disse kasser er der brændt tagpap, for at gøre konstruktionen lufttæt. Oven på tagpappen monteres der reglar hvor imellem der isoleres, som vist nedenunder. Side 3 af 14

5 University College Nordjylland Teknologi & Business Efter kasserne er isoleret på 5 sider, monteres pladerne på reglarne, som udgør den ydre kasse og der laves en ramme i bunden til hjul. Side 4 af 14

6 University College Nordjylland Teknologi & Business På toppen af den færdige kasse brændes tagpap på, for at sikre at kassen kan holde til vejrpåvirkning. Side 5 af 14

7 University College Nordjylland Teknologi & Business 1.1 Frontens opbygning. For at skabe realistiske forhold, beklædes frontens inderside med en fermasell plade. Den monteres på forskalling, herefter fastgøres hhv. airflex eller dampspærre. Yderest placeres 2 stk. forskalling som virker som ydersiden af det inderste låg. De 2 kasser er opbygget så identisk som muligt, herved kan varmetabet fra kasserne elimineres. Den eneste forskel bliver så opbygning af fronterne. Dette giver muligheden for at teste forskellige typer isolering og sammenholde disse. End videre er det muligt, at teste forskellige tykkelser af isolering. 1.2 Varmegiver. Varmegiveren i hver kasse er en el radiator på 650W med tilhørende digital termostat. Side 6 af 14

8 University College Nordjylland Teknologi & Business 1.3 Måleudstyr. Måleudstyret i kasserne består af en energi måler der måler forbruget på radiatorne. Side 7 af 14

9 University College Nordjylland Teknologi & Business 2 Målinger og databehandling. Alle forsøg blev udført med en indvendig temperatur indstilling på 25 grader. Der blev ved alle forsøg udført 2 tests hvor fronterne blev byttet om. Side 8 af 14

10 University College Nordjylland Teknologi & Business 2.1 Forsøg 1. Den første test der blev lavet, var med en konstruktion, hvor der var airflex i den ene og dampspærre i den anden kasse. Testen blev udført udendørs. Der blev målt over 24 timer med et udendørs temperaturspænd på mellem 9-15 grader. Airflex Dampspærre Måleperiode Middelværdi 0,403 kwh 0,606 kwh 1 døgn Difference 0,203 kwh Det man kan se med dette forsøg er, at der er en forskel mellem energiforbruget på hhv. Airflex og dampspærre. Dette indikerer at Airflex s refleksive egenskab har en positiv indvirkning på energiforbruget. Side 9 af 14

11 University College Nordjylland Teknologi & Business 2.2 Forsøg 2. Den anden test der blev lavet, var med en konstruktion, hvor der var airflex i den ene og dampspærre mm polystyren kl. 37 i den anden kasse. Testen blev udført i et fryserhus, med en konstant temperatur på minus 20 grader. Airflex Dampspærre + 100mm Måleperiode Middelværdi 0,226 kwh 0,211 kwh 1 time Difference 0,025 kwh Det man kan se med dette forsøg er at forskellen mellem energiforbruget på hhv. Airflex og dampspærre + 100mm isolering er begrænset. Dette indikerer at Airflex s refleksive egenskab svare til ca. 100mm isolering. Side 10 af 14

12 University College Nordjylland Teknologi & Business 2.3 Forsøg 3. Den anden test der blev lavet, var med en konstruktion, hvor der var airflex + 100mm polystyren kl. 37 i den ene og dampspærre mm polystyren kl. 37 i den anden kasse. Testen blev udført i et fryserhus med en konstant temperatur, på minus 20 grader. Airflex + 100mm Dampspærre + 100mm Måleperiode Middelværdi 0,08 kwh 0,123 kwh 1 time Difference 0,115 kwh Det man kan se med dette forsøg er at forskellen mellem energiforbruget på hhv. Airflex + 100mm isolering og dampspærre + 100mm isolering minder om forsøg 1. Dette indikerer at Airflex s refleksive egenskab har en positiv indvirkning på energiforbruget. Side 11 af 14

13 University College Nordjylland Teknologi & Business 3 Fejlkilder. Her gennemgås de mulige fejlkilder der kan have haft en indvirkning på resultatet af forsøgene. - Måleudstyr. o Måleudstyrets nøjagtighed. o Ingen temperatur måling. o Ingen luftfugtigheds måling. - Kasserne. o Forskellighed, de er ikke 100 % ens. De er lavet i manuelt. o Kassernes størrelse. - Fronterne. o Ingen tæthedsprøve. - Radiatoren. o Mulige variationer i radiatorne. - Termostaten. o Mulig unøjagtighed i termostaterne. - Ydre påvirkning. o Vejret. - Indre påvirkninger. o Forskellige starttemperaturer i kasserne. - Menneskelig fejl. - Tapens vedhæftningsevne i min og max temperatur. For at mindske fejlpåvirkningen har vi efter hver forsøg, byttet rundt på fronterne og gentaget forsøget. Side 12 af 14

14 University College Nordjylland Teknologi & Business 4 Forbedringsforslag. Det vil til fremtidige forsøg være optimalt at anvende kontinuerlige energi, temperatur og fugt målere, så man hele tiden kan følge forløbet og gemme de opnåede data. For at få et bredere testområde, vil det være en fordel at teste i et kølerum, hvor temperatur og fugten er konstant og hvor der ikke er andre ydre påvirkninger, samt at teste udendørs om vinteren for at få et mere virkelighedsnært billede af energiforbruget. Man vil ligeledes være en fordel at teste i længere perioder, for at opnå et mere nøjagtigt resultat. 4.1 Mulige fremtidige forsøg. Det vil som fremtidige forsøg være fordelagtigt at lave følgende tests. - Undersøge andre materialer end fermacell. o Gips. o Træ. o Let beton. o Mursten. - Undersøge andre konfigurationer af fronten. o Forskellig placering af refleksivt materiale. Undersøge nødvendigheden af luft mellem refleksiv materiale og øvrige konstruktion. - undersøge hvilken indvirkning refleksiv isolering har på ydre påvirkning o Køle indvendig. Måle strøm forbruget når der bliver holdt en konstant lavere temperatur i kasserne end omgivelserne. Side 13 af 14

15 University College Nordjylland Teknologi & Business 5 Konklusion. Ud fra forsøgene kan der konkluderes at airflex / refleksiv isolering har en positiv indvirkning på energiforbruget i forsøgskasserne. Ydremere indikere forsøgene at airflexen energimæssigt svare til ca. 100mm kl. 37 isolering ved en temperatur forskel på 45 grader. Der skal dog tages forbehold for fejlkilder. Side 14 af 14

16

17

18

19 2 lag gips 26 mm PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Projekt: Lavenergibyggeri luftrum 25 mm miniraluld 95 mm miniraluld 195 mm Airflex ventileret luftrum 25 mm reglar Træ facade 25 mm PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Bygherre: UCN Konstruktør: DBB & BT Tegnings nr.: 1 Dato: Revision: - Filnavn: Godkendt: PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Nej Mål: 1:500 på A3

20 file:///c:/users/bossen/dropbox/ucn/afgangsprojekt/be10_res.xml Side 1 af Model: BE10 SBi Beregningskerne 6, 12, 6, 23 Be10 resultater: Lavenergihus Energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 El til bygningsdrift 0,21 0,18 0,17 0,13 0,12 0,11 0,11 0,11 0,12 0,14 0,16 0,19 1,76 Overtemperatur i rum 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året BR ,52 0,46 0,43 0,33 0,30 0,28 0,28 0,28 0,29 0,34 0,40 0,48 4,40 kwh/m² 2,6 2,3 2,2 1,7 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,7 2,0 2,4 22,0 Lavenergibyggeri ,52 0,46 0,43 0,33 0,30 0,28 0,28 0,28 0,29 0,34 0,40 0,48 4,40 kwh/m² 2,6 2,3 2,2 1,7 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,7 2,0 2,4 22,0 Byggeri ,37 0,33 0,31 0,24 0,22 0,20 0,20 0,20 0,21 0,25 0,29 0,35 3,17 kwh/m² 1,9 1,7 1,6 1,2 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,2 1,4 1,7 15,8 Varmebehov. Ekstern forsyning til bygning MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Kedel/fjernvarme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Gasstrålevarmere 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Gasvandvarmere 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Køling 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 kwh/m² 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Elbehov. Ekstern forsyning til bygning. Bygningsdrift kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Centralvarmeanlæg Varmt brugsvand Ventilationsanlæg Kedel/fjernvarme Varmepumpe Solvarme Rumopvarmning Dec. elvandvarmere Køling Belysning I alt til bygningsdrift kwh/m² 1,0 0,9 0,9 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 0,8 1,0 8,8 Elbehov. Ekstern forsyning til bygning. Andet elforbrug kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Anden belysning

21 file:///c:/users/bossen/dropbox/ucn/afgangsprojekt/be10_res.xml Side 2 af Apperatur I alt til andet kwh/m² 2,6 2,4 2,6 2,5 2,6 2,5 2,6 2,6 2,5 2,6 2,5 2,6 30,7 Elbehov. Ekstern forsyning til bygning. Samlet elbehov kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Bygningen Solcelleydelse Vindmølleydelse Resulterende elbehov El til opvarmning El til andet end opvarmning Rumopvarmning, Varmebehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året I rum 0,87 0,70 0,49 0,16 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,22 0,54 0,79 3,77 Vent. varmefl. 0,31 0,30 0,21 0,04 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,08 0,22 1,17 Rørtab 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 1,18 1,00 0,71 0,21 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,22 0,61 1,01 4,94 I alt, kwh/m² 5,9 5,0 3,5 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 3,1 5,0 24,7 Rumopvarmning, Dækning af varmebehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Kedel/fjernvarme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Solvarmeanlæg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Varmepumpe 1,18 1,00 0,71 0,21 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,22 0,61 1,01 4,94 El-rumopvarmning 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 El-VF i ventilationsanlæg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Brændeovne mm. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 1,18 1,00 0,71 0,21 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,22 0,61 1,01 4,94 Varmt brugsvand, Varmtvandsbehov m³ Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Samlet forbrug 4,2 3,8 4,2 4,1 4,2 4,1 4,2 4,2 4,1 4,2 4,1 4,2 50,0 Varmt brugsvand, Forsyning m³ Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Centralanlæg 4,2 3,8 4,2 4,1 4,2 4,1 4,2 4,2 4,1 4,2 4,1 4,2 50,0 Decentrale elvarmere 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Decentrale gasvarmere 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 4,2 3,8 4,2 4,1 4,2 4,1 4,2 4,2 4,1 4,2 4,1 4,2 50,0 Varmt brugsvand, Varmebehov

22 file:///c:/users/bossen/dropbox/ucn/afgangsprojekt/be10_res.xml Side 3 af MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Central VVB 0,22 0,20 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 2,63 Dec. elvarmer 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Dec. gasvarmer 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Opvarmning i alt 0,22 0,20 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 2,63 Tab central VVB 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tab tilslutningsrør til VVB 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 VBV rørtab 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tab dec. elvandvarmere 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tab dec. gasvandvarmere 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tab i alt 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 0,22 0,20 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 2,63 kwh/m² 1,1 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 13,1 Varmt brugsvand, Dækning af varmebehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Kedel/fjernvarme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Solvarmeanlæg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Varmepumpe 0,22 0,20 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 2,63 El-opv. af central-vvb 0,00-0,00 0,00 0,00 0,00-0,00 0,00 0,00 0,00-0,00 0,00 0,00-0,00 El-tracing af VBV rør 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Dec. elvandvarmere 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Dec. gasvandvarmere 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 0,22 0,20 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 2,63 Elbehov i varmeanlæg kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Direkte rumopv Pumper I alt kwh/m² 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Elbehov i varmtbrugsvandsanlæg kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året El-opv. af central-vvb El-tracing af VBV rør Ladekredspumpe Cirkulationspumpe vbv I alt kwh/m² 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0 0,0-0,0

23 file:///c:/users/bossen/dropbox/ucn/afgangsprojekt/be10_res.xml Side 4 af Elbehov i ventilationsanlæg kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varmeflader Ventilatorer I alt kwh/m² 0,4 0,3 0,4 0,3 0,4 0,3 0,4 0,4 0,3 0,4 0,3 0,4 4,2 Kedel/fjernvarmeveksler, Varme MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Ydelse 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Forbrug 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Udnytteligt varmetab 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Virkningsgrad Kedel/fjernvarmeveksler, Elbehov kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Brænder, kwh Automatik, kwh I alt kwh/m² 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Varmepumpe, Varme MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Ydelse, Rumopv. 1,18 1,00 0,71 0,21 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,22 0,61 1,01 4,94 Ydelse, VBV 0,22 0,20 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 0,22 2,63 I alt 1,40 1,20 0,93 0,42 0,22 0,22 0,22 0,22 0,23 0,44 0,83 1,23 7,57 Dækningsgr. Rumopv. 1,00 1,00 1,00 1,00 0,00 0,00 0,00 0,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Dækningsgr. VBV 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Varmepumpe, Elbehov kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Elbehov, rumopv Elbehov, stb. rumopv Elbehov, VBV Elbehov, stb. VBV I alt kwh/m² 0,7 0,6 0,5 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,5 0,6 4,6 Solvarmeanlæg, Varme MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Ydelse, Rumopv. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ydelse, VBV 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Dækningsgr. Rumopv. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Dækningsgr. VBV

24 file:///c:/users/bossen/dropbox/ucn/afgangsprojekt/be10_res.xml Side 5 af Solvarmeanlæg, Elbehov 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Pumpe Automatik I alt kwh/m² 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Elbehov til belysning. Indgår i bygningens ydeevne kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Almen i brugstiden Alm. st.-by udenf. brug Arbejdsbelysning i brugstid I alt kwh/m² 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Elbehov til belysning. Anden belysning kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året I brugstiden Natforbrug Parkeringskældre mv Udelys I alt kwh/m² 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Elbehov til apperatur kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Apperatur Natforbrug, apparatur Særligt app. i brugstiden Særligt app. altid I alt kwh/m² 2,6 2,4 2,6 2,5 2,6 2,5 2,6 2,6 2,5 2,6 2,5 2,6 30,7 Solceller og vindmøller kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Samlet el-behov Solceller Vindmøller Samlet ydelse Balance Overskud

25 file:///c:/users/bossen/dropbox/ucn/afgangsprojekt/be10_res.xml Side 6 af Ydelsesjustering Solceller, indregnet kwh/m² 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Vindmøller, indregnet kwh/m² 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettovarmebehov i rum MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varmetab 1,71 1,57 1,59 1,33 1,06 0,82 0,77 0,79 0,96 1,18 1,37 1,60 14,73 Solindfald 0,10 0,19 0,36 0,52 0,66 0,64 0,63 0,59 0,42 0,26 0,12 0,07 4,56 Internt tilskud 0,74 0,67 0,74 0,72 0,74 0,72 0,74 0,74 0,72 0,74 0,72 0,74 8,76 Fra rør og VVB 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Samlet tilskud 0,84 0,87 1,11 1,24 1,40 1,36 1,38 1,33 1,14 1,00 0,84 0,81 13,32 Relativt tilskud 0,49 0,55 0,70 0,94 1,33 1,65 1,78 1,69 1,20 0,85 0,61 0,51 Udnyttelses-faktor 1,00 1,00 0,99 0,93 0,74 0,60 0,56 0,59 0,80 0,96 1,00 1,00 0,85 Del af mnd. med opv. 1,00 1,00 1,00 0,95 0,00 0,00 0,00 0,00 0,25 1,00 1,00 1,00 Varmebehov 0,87 0,70 0,49 0,16 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,22 0,54 0,79 3,77 Opvarm. i vent. VF 0,31 0,30 0,21 0,04 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,08 0,22 1,17 Netto rumopvarmning 1,18 1,00 0,71 0,21 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,22 0,61 1,01 4,94 I alt, kwh/m² 5,9 5,0 3,5 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 3,1 5,0 18,9 Solafskærmning, forceret vent., natvent. og køling Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Solafsk., red. faktor 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Forcering, andel 0,00 0,00 0,00 0,00 0,17 0,21 0,22 0,21 0,00 0,00 0,00 0,00 Natventilation, andel 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Mekanisk køling, andel 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Middelventilation. Sum af naturlig og mekanisk ventilation Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året m³/s 0,32 0,32 0,32 0,32 0,27 0,26 0,26 0,26 0,32 0,32 0,32 0,32 l/s m² 1,60 1,60 1,60 1,60 1,36 1,31 1,30 1,32 1,60 1,60 1,60 1,60 Andel af tid på eller over 26,0 C rumtemperatur Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Tidsandel 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Mekanisk køling, netto Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året MWh 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 kwh/m² 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlet varmetab, W/m² Varmetab 11,0 Ventilation uden vgv om 62,0

26 file:///c:/users/bossen/dropbox/ucn/afgangsprojekt/be10_res.xml Side 7 af vinteren I alt 73,0 Ventilation med vgv om vinteren 9,3 I alt 20,3

27 Tidsplan

28 1.1 Samarbejdsaftale/ forventningsafklaring: Formålet med denne Forventningsafklaring / samarbejdsaftale, er at fastslå hvilke retningslinjer, folk i gruppen har at forholde sig til, så der undgås unødvendige konfrontationer og konflikter i forhold til gruppearbejdet. Her vil der blive gennemgået og dokumenteret de aftaler og retningslinjer, gruppen i fællesskab er kommet frem til. - Ambitionsniveauet: o Det forventes at alle gøre deres bedste og bidrager med det de kan. - Tolerance: o Der skal udvises hensyn til den enkelte og udvises forståelse for at der kan være nogle situationer der ikke muliggøre overholdelse af nedestående regler. Alle kan lave fejl. - Mødetider: o Der er blevet aftalt i gruppen at vi alle møder kl. 8:30 hver dag og arbejder til 15:30 eller senere efter aftale. - Forsinkelse og afbud: o Det er påbudt alle at give besked om eventuelt forsinkelse eller sygdom så tidligt som muligt. o Hvis der er en dag man er forhindret i at komme, skal dette aftales med gruppen senest dagen før. - Projektleder: o Der udnævnes en projektleder af gruppen, der skal varetage følgende opgaver. Have overblikket over tidsplanen Have overblikket over projektet, hvad er lavet og hvad mangler der. VIGTIGT!!! Alle har lige meget ansvar for projektet ikke kun projektlederen.

29 TEKNOLOGIUDDANNELSEN ET1/AT1 GUA/E11 Værktøj 10.4 Sundhedscheck eller risikotal Formål Analysen Risikotal eller Sundhedscheck, som det også tit kaldes, udfyldes for at: Vurdere projektets risiko på en standardiseret måde, så risikoen kan sammenlignes med andre projekter. Vurdere projektets risiko på forskellige tidspunkter i projektforløbet. Skabe fokus på de usikre områder i projektet. Skabe grundlag for en prioritering af projekterne, så projektporteføljen sammensættes på en balanceret måde. Brug En ensartet måde at opgøre projekternes risiko på. Nogle taler om projektets sundhed eller sundhedskontrol. Men så er skalaen vendt. Flere har gavn af risikotallet: Produktkomiteen bruger risikotallet til porteføljeledelse og prioritering af de enkelte projekter. Projektlederen bruger analysen til planlægning af næste projektfase. Analysen indikerer, hvor risikomomenterne er i projektet hvor projektlederen skal have sit fokus. Fremgangsmåde Når en projektfase er ved at være afsluttet, og der foretages en evaluering af forløbet, udfyldes skemaet i projektgruppen. Risikomomenterne diskuteres, sådan at hele projektgruppen har en fælles opfattelse af, hvad risikomomenterne er i den kommende fase. På baggrund af disse risici planlægges næste projektfase på en sådan måde, at risici minimeres. Skemaet Risikotal udfyldes på følgende måde: Skemaet har en række udsagn, som er væsentlige for den pågældende projekttype. Ud for hvert udsagn angives et antal point. For hvert afsnit udregnes totalen, som divideres med 10. Totalerne for de enkelte afsnit overføres til side 1 i skemaet. Totalerne for de forskellige afsnit summeres endeligt på side 1. Faldgruber og begrænsninger Der er en tendens til, at scoringen bliver gentagelser af de tidligere vurderinger. Det er vigtigt, at der foretages en reel vurdering hver gang. Kilde: Power i Projekter & Portfølje af Mette Lindegaard Attrup og John Ryding Olsson Udgivet af Jurist-og Økonomforbundets Forlag i

30 TEKNOLOGIUDDANNELSEN ET1/AT1 GUA/E11 Risikotal Projekt Projektleder Porteføljeledelse ProjektplaN Ressourcer Organisatorisk forankring Ja, der er tænkt på økonomien Ekspertise Klar specifikation Topledelsens (lærernes) opbakning Risikotal = summen Risikoomfang: Under 5 = lav risiko, 5 10 = mellem, høj risiko og over 15 = umuligt P 0,5 R 0,5 O 0,5 J 0 E 0,5 K 0,5 T 0,9 3,4 Projektplan P point Der foreligger en detaljeret plan (inklusive tidsplan, milepæle, arbejdskraft osv.) for den løbende fase af projektet samt en skitseret plan til slutfasen. Der foreligger en detaljeret omkostningsplan for den løbende fase af projektet samt en kortfattet omkostningsplan til slutfasen. 1 1 Nøglepersonalets ansvarsområder (hvem, hvornår) er beskrevet nærmere i projektplanen. 1 Vi ved, hvilke aktiviteter der indeholder tidsfleksibilitet, og hvilke ressourcer der kan udnyttes på andre områder, hvis det bliver nødvendigt. 1 Alternative planer foreligger i tilfælde af, at projektet overskrider tidsplanen eller budgettet. 1 Total 5 P point = Total/10 (overføres til side 1) 1 = Meget enig, 2 = Enig, 3 = Neutral, 4 = Uenig, 5 = Meget uenig ELLER ved ikke 0,5 2

31 TEKNOLOGIUDDANNELSEN ET1/AT1 GUA/E11 Ressourcer R point Der er tilstrækkelig arbejdskraft til at fuldføre projektet. 1 Der er passende teknologi til rådighed gennem projektets livscyklus. 1 Teknologien, som anvendes til opbakning af projektet, fungerer og opbakkes fuldt ud. 1 Specifikke projektopgaver håndteres godt. 1 Projektmedarbejdere forstår deres rolle. 1 Total 5 R point = Total/10 (overføres til side 1) 0,5 1 = Meget enig, 2 = Enig, 3 = Neutral, 4 = Uenig, 5 = Meget uenig ELLER ved ikke Organisatorisk forankring O point Interessenterne har haft mulighed for at bidrage tidligt i projektet. 1 Interessenterne påtager sig ejerskab af projekthandlinger. 1 Succesmål er blevet godkendt af interessenterne. 1 Interessenterne forstår projektets begrænsninger (det som projektet IKKE skal opnå). 1 Interessenterne forstår, hvilke af deres behov der er inkluderet i projektet. 1 Total 5 O point = Total/10 (overføres til side 1) 0,5 1 = Meget enig, 2 = Enig, 3 = Neutral, 4 = Uenig, 5 = Meget uenig ELLER ved ikke 3

32 TEKNOLOGIUDDANNELSEN ET1/AT1 GUA/E11 Ja, der er tænkt på økonomien J point Der er beregnet omkostninger på projektet, og budgetter er blevet godkendt af styregruppen. 0 Projektets finansielle og kommercielle fordele er blevet anslået. 0 Projektet lover fordele til virksomheden og tydelig forrentning af investeret kapital. 0 Tilfredshedsbetingelser er angivet, og måleprocesser er på plads. 0 Tilstrækkelig finansiering er til rådighed i projektets løbetid. 0 Total 0 J point = Total/10 (overføres til side 1) 0 1 = Meget enig, 2 = Enig, 3 = Neutral, 4 = Uenig, 5 = Meget uenig ELLER ved ikke Ekspertise E point Alle projektmedarbejdere er i besiddelse af relevant ekspertise. 1 Interessenter og brugere forstår projektet og besidder evnen til at bruge dets leverancer. 1 Medlemmer af projektgruppen forstår, hvordan deres arbejdsindsats vil blive vurderet. 1 Projekt rollebeskrivelser for gruppemedlemmer er beskrevet og forstået. 1 Tilstrækkelig træning (og tid til træning) er inkluderet i projekttidsplanen. 1 Total E point = Total/10 (overføres til side 1) 0,5 5 1 = Meget enig, 2 = Enig, 3 = Neutral, 4 = Uenig, 5 = Meget uenig ELLER ved ikke 4

33 TEKNOLOGIUDDANNELSEN ET1/AT1 GUA/E11 Klar specifikation K point Projektformålene er tydelige overfor alle interessenter. 1 Projektmålene er på linie med virksomhedens mål og standarder. 1 Jeg er begejstret over projektets chancer for succes. 1 Der foreligger tilstrækkelig dokumentation vedrørende krav og succesmåling. 1 Styregruppe har modtaget fyldestgørende præsentation af projektmål og formål. 1 Total 5 K point = Total/10 (overføres til side 1) 0,5 1 = Meget enig, 2 = Enig, 3 = Neutral, 4 = Uenig, 5 = Meget uenig ELLER ved ikke Topledelsens (lærernes) opbakning T point Ledelsen er medansvarlig med projektgruppen for sikring af projektets succes. 1 Ledelsen er modtagelig over for anmodninger om yderligere ressourcer, hvis behovet opstår. 5 Der er enighed omkring kompetenceområder, autoritetsniveauer og ansvarligheder. 1 Der er tiltro til, at ledelsen er klar til at rykke ud, hvis det bliver nødvendigt. 1 Projektejeren er totalt engageret i projektets succes. 1 Total 9 T point = Total/10 (overføres til side 1) 0,9 1 = Meget enig, 2 = Enig, 3 = Neutral, 4 = Uenig, 5 = Meget uenig ELLER ved ikke 5

34 Vælges Undersøges Rundt hus Sekskantet hus Fravælges Mursten, træ skelet, gips plade. Ottekantet hus Firkantet hus Tagpap Træ, træ skelet, gips plader Form på hus Glaseret tegl Flamingoklodser Mursten, beton Ydrevæg konstruktion Konstruktions typer og materialer Tag Tagl Fladt tag Cement sten Isolering Loft til kip Smallere mursten Reflektiv Parpiruld Mineraluld Polystyren

35 Vælges Hustandsvindmølle Solfanger Luft til luft varmepumpe Undersøges Solceller Luft til vand varmepumpe Fravælges Combi solfanger og celler vand til vand varmepumpe (jordvarme) Forsynings tiltag Plugwise Microovent Waterguide Visualisering Energibesparende / forsynings tiltag Ventilation Centralt ventilation Keepfokus Ventilations styring Energibesparende løsninger Vandspare vandhane Led belysning Vandspare torilet Lysstyring Vandspare bruser Spændings sænkning Lavenergi hårde hvidevare Varme styring