Områdefornyelse Østerbro - Workshop II - tirsdag den 27. september 2011, COOPS bygninger på Østerbro 41

Transkript

1 KVALITET I BYRUMMET By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade Postboks Odense C Tlf Fax pb.bkf@odense.dk Områdefornyelse Østerbro - Workshop II - tirsdag den 27. september 2011, COOPS bygninger på Østerbro 41 Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum. Gruppen gennemgik indsatsområdet ved at fokusere på de udfordringer som hver projektide rummer: Projektide: Lommeparker Mindre grønne områder for alle, med nye muligheder for oplevelser, aktiviteter og mødesteder, som hjælper bydelen med at tilpasse sig de nye forandringer der sker i området. DATO 6. oktober 2011 REF. chbp JOURNALNR. JOURNALNR EKSPEDITIONSTIDER Mandag-torsdag Fredag Lokalitet: Karréen omkranset af Islandsgade, Færøgade og Grønlandsgade samt på begge sider af Blæsenborg sidegade til Skt. Jørgens Gade. Udfordringer fra workshop I: Udfordringer: Gruppen fandt at de to lokaliteter som bare grønne græsområder uden inventar, belysning o.a. Områderne fremstår i dag som ukendt for hele området, måske ikke for naboerne til områderne. Tilsyneladende optræder områderne med manglende ejerskab og tilgængelighed. At gøre området synlig, tilgængelig for alle aldersgrupper og gangbesværede hvis lommeparkerne skal henvende sig til en større kreds i hele Østerbro området. 1/25

2 Primært må lommeparkerne gerne henvende sig til især børn og derfor skal området gøres trygt og anvendelig i sin indretning til børn. Udfordringen er at skabe aktiviteter, leg og bevægelse som henvender sig til børn. At skabe aktiviteter for alle aldersgrupper og må gerne rumme voksen leg af den stilfærdige karakter. At skabe tryghed via belysning. At skabe hemmelighed som betyder, at området ikke skal have samme status som det store grønne område gasværksgrunden som et stort grønt område og som henvender sig til en større kreds. Tilgængeligheden og synligheden skal forbedres. Konkrete løsninger fra workshop II: Boccia, boule, petanquespil for voksne i den nordlige lommepark ved Grønlandsgade. Boldspil alle boldspilsformer som fodbold, håndbold, volleyball etc. i den nordlige lommepark ved Grønlandsgade. 2/25

3 Eksisterende motionsredskaber eller nye opstilles ved den nyanlagte skaterbane og/eller langs stiforløbet i det grønne område tæt ved åen. Naturlegeplads og andre børneaktiviteter i forhold til det grønne i den sydlige lommepark ved Skt. Jørgens Gade. Ønske om at skabe identitets markeringer af lommeparkerne. Temaet kunne være mikadopinde/stolper. Eller lignende spiltema. 3/25

4 4/25

5 Projektide: Coop- midlertidige aktiviteter for at finde områdets identitet og funktionsevne. Lokalitet: Østerbro nr. 41 Udfordringer fra workshop I: Udfordringer: Gruppen opfordrede til at bruge områdefornyelsen til at skabe kontakt til Coop og opfordre til samarbejde om områdets udvikling, ikke mindst med midlertidige tiltag, indtil området omdannes. Samarbejdet kunne også omfatte medfinansiering, helt eller delvis, til midlertidig tiltag. At bidrage med ideer til områdets mere permanente og fremtidig anvendelse via områdefornyelsen. At fokusere på at anvende området til mere specifikke og midlertidig anvendelse. At hele området åbner sig til de omkringliggende boligområder og bruges både som et sted for midlertidige aktiviteter, ophold og som transit for gående og cyklende. Konkrete løsninger fra workshop II Dele eksempelvis nuværende kantine og kontordel, som kunne anvendes til et (områdets) forsamlingshus med kulturelle aktiviteter inden for musik o.a. Forsamlingshuset kunne også bruges til almindelig beboerrådgivning med social og kulturel sigte o.a. Endelig og/eller til base for iværksættere i området med supplerende rådgivning. Ønske om udstillingsaktiviteter med flytbare elementer blev også nævnt både uden - og indendørs. 5/25

6 Ønske om, at dele af bygningerne(især kontorfløjen) kunne også anvendes til øvelokaler for lokale musikudøvere for at forstærke det lokale musikmiljø. De store bygningsvolumer kunne anvendes til kunstudstilling, musikoptræden, teateropsætning, cykelbane, volleyball (beachvolley også), eller varehotel (en mere kommerciel udnyttelse). Den store lagerhal kunne også anvendes til go-cardbane (en støjende aktivitet men som kunne minimeres ved placering i lagerhallen). 6/25

7 En anden mulighed var at anvende både ude og inde arealerne til loppemarkeder og /eller bazar. Ønske om at rummet mellem de to store bygningsvolumer kunne anvendes som cykelbane for børn i en indlæringsproces i at færdes i byen som cyklist med skilte og afmærkninger. Samme rum kunne også rumme flader til graffiti (lovliggøre graffiti). Fladerne kunne også bruges til udstilling o.a. Gruppen fandt det væsentlig, at ind tænke cykelforbindelse via jernbanesporet som en nem og alternativ måde at forbinde stedet med omverdenen /midtbyen på, også som en permanent løsning (se også projektide Den nedlagte jernbaneforbindelse). 7/25

8 Ønske om parkour for børn og voksne med flytbare elementer som kunne supplere grundens øvrige bygningselementer. Ønske om at omdanne dele af COOP grunden til ungdomsboliger, kollegieværelser. Tilstedeværelsen af studentermiljø kunne give et dynamisk miljø. Ønske om interaktiv historiefortælling, pot walk. krimi- historie, bl.a. kunne COOP s historie gengives. 8/25

9 I: Inspiration fra Carlsberg blev der refereret til 9/25

10 Projektide: Den nedlagte jernbaneforbindelse, som gennemløber området. En ny sti på det tidligere jernbanespor skal sikre en sammenhæng med bymidten og samtidig give mulighed for at opleve den gamle industridel. Lokalitet: langs banelinien ved Enggade og Ridehusgade. Udfordringer: Jernbaneforbindelsen fremstår i dag som skummelt og utrygt Forbindelsen mangler belysning og rum samt belægning til at optræde som en stiforbindelse. Krydset ved Grønlandsgade og Østergade er en oplagt barriere for de krydsende cyklister og gående. Stiforbindelsen kunne således gå videre af Østergades vestlige del som alternativ til den skumle strækning mellem Enggade og Grønlandsgade. Hvis stien i hele strækningen skal følge det nedlagte jernbanespor vil der være en negativ udfordring ved viadukten ved Thomas B. Thriges Gade. Jernbanesporene kunne bevares flere steder som historiske spor. Strækningen kunne rumme udposninger som små byrum for ophold og cykelparkering. Vigtigt at cykelstien forbinder bymidten til havebyområdet i den østlige del af Østerbro og videre til Vollsmose. Stien skal opfattes som et alternativ og en attraktiv forbindelse mellem bymidten og videre til Vollsmose. Der bør være plads til lovliggjort graffiti langs stien og eller anden udsmykning. Vigtigt at øvrige stier (cyklende/gående) kan koble sig til stien i området. Konkrete løsninger workshop II Gang/cykelsti hele vejen fra bymidten til Vollsmose og ikke blot til Coop. Langs cykelstien skal der være plads til graffitien. 10/25

11 Ønske om at bevare dele af jernbane sveller som historiske spor. Japansk fodgængerfelt ved Østerbro og Grønlandsgade kunne være en mulighed. Krydser diagonalt. Forsøg i samarbejde med politiet. 11/25

12 Projektide: Enggade møblering af gaderummet. Lokalitet: Enggade. Udfordringer workshop I: Området/gaden rummer plads for misbrugere og som giver en vis utryghed. Området er omvendt et sted i byen hvor der er plads til den adfærd, som andre borgere ikke ønsker at blive konfronteret med. Enggade udgør sammen med Ridehusgade og Pjentedamsgade den eneste adgangsvej for de boliger som ligger her og opleves som gader med livlig trafik. Støj fra Jernbanen udgør en negativ udfordring. Generelt et utrygt sted. Udfordringen er også at blande ovennævnte aktiviteter med tiltag som kan gøre Enggade til et behageligt og trygt sted at opholde sig. Den store gadebredde er positivt og kan skabe muligheder med ophold. Konsekvensen vil dog være at nedlægge et antal P-pladser, som i dag er vinkelrette på Enggade. Som løsning kunne det være et lounge - område med robust møblering af gaderummet. Konkrete løsninger workshop II Gadebelysning, sjovt men som samtidig giver tryghed 12/25

13 Gade lounge, nemt at rengøre og er sjovt. Opfordring til at inddrage brugergrupper i det videre arbejde både i relation til indretning men også drift og vedligeholdelse. Spørgsmål: hvad med parkeringen langs med Enggade. Kan man bare nedlægge disse? Spørgsmål er sendt videre til kommunen. 13/25

14 Projektide Torve, hjørnepladser og byrum Lokaliteter: 4 hjørnepladser, henholdsvis på hjørnet af Nedergade og Frue Kirkestræde, hjørnet af Hans Mules Gade og Skt. Jørgens Gade og for enden af Pjentedamsgade og Hans Mules Gade ved rundkørslen, samt hjørnet af Pjentedamsgade og Skt. Jørgens Gade. Udfordringer: Spørgsmål fra gruppen var, om den sidstnævnte hjørneplads (hjørnet af Pjentedamsgade og Skt. Jørgens Gade) reelt er et byrum og er integreret i det udeareal, som den bagvedliggende institution råder over? Udfordringen er, at de 4 nævnte pladser ikke er særlig attraktive og lider af gener fra støj, trafik og på den måde ikke i sin nuværende indretning og placering er eget til opholdsareal. Alle 4 hjørnepladser rummer meget beplantning og opleves som mørke og er ikke særlig tryg og venlige. Anvendelsen er ligeledes minimal og ganske få mennesker bruger dem. Forslag til anvendelse eller ændringer: Ved Pjentedamsgade og Hans Mules Gade ved rundkørslen, kunne cykelstien integreres i byrummet. Eksisterende bunkers kunne åbnes for udstilling o.a. Spørgsmål: kan man bruge bunkers til dette? Et spørgsmål til kommunen som de kan svare på.. Belysning kunne også være oplagt med lyskunst eller installation, eller almindelig skulpturer som er flytbare. 14/25

15 Nogle af byrummene kunne indrettes med midlertidig indretning, flytbar lounge. 15/25

16 Konkrete løsninger workshop II Ønske om opsætte fugle kasser og samtidig, at give bedre vilkår for sommerfugle og insekter ved at plante flere blomster. Ønske om midlertidig og flytbar installation og inventar. 16/25

17 Lyskunst lys installation i byrummet Ønske om vandkunst i byrum evt. med siddebænk. Projektide: Identitetsskabende overgange til området Østerbro Lokaliteterne: De 2 viadukter i den nordlige del og tilsvarende 4 overgange over åen i den sydlige del af området. 17/25

18 Udfordringer: Utryghed og mørke områder tilholdssted for misbrugere o.a. især ved Grønlandsgade viadukten Gruppen nåede ikke længere med workshop I Konkrete løsninger workshop II Lys på viadukt - lyskunst som tryghedsskabende. Kunst som projekteres op på vægge. 18/25

19 Olietønder med ild i og som varme/grill situation. 19/25

20 Ønske om at indrette et alternativ sted for stofmisbrugerne og indrette en ude - daglig stue. Arbejde direkte med brugergruppen både i forhold til indretning og drift og vedligeholdelse. Projektide: Omdannelse af Ridehusgade til aktiv og livlig gade (overdraget fra gruppen trafikforhold) Lokalitet: Ridehusgade 20/25

21 Udfordring: Ved Ridehusgade oplever gruppen ingen trafikmæssige problemer, idet gaden i dag er afblændet for biltrafik. Gruppen havde dog den bemærkning, at gaden til tider kunne opfattes utryg at færdes på i nattetimerne, hvorfor man opfordrede til, at gruppen Kvalitet i Byrummet medtog dette gaderum i den videre prioritering af opgaverne. Konkrete løsninger - workshop II Bevaring af brosten. Det skal undersøges i det videre arbejde, hvorledes brosten kan genanvendes/bevares som et særligt træk i gaden. Ønske om lys på facade (understreger arkitektur) især den del af kasernen som vender ud mod Ridehusgade. 21/25

22 Ønske om at bevare eksisterende træallé og udnytte denne herlighed ved at bruge lys. Ønske om uplight af træer - giver stemning. 22/25

23 I bunden af gaden er der en overgang til det øvrige kvarter (ved Danmarksgade og Ryttergade). Denne del bør bearbejdes som en gade/byrum og åbne sig op mod nabokvarteret. Der bør ske en koordinering mellem udearealerne for de kommende ungdomsboliger og Ridehusgade og overgangen til kasernen. Efter følgende er der kommet følgende kommentarer fra kommunen vedr. Ridehusgade: Bemærk at der er en lokalplan der dækker gaden og Tømmergrunden. Blandt kravene er, at der skal kunne etableres indkørsel til Tømmergrunden fra Ridehusgade lige overfor indkørslen til Rytterkasernen. Endvidere menes det, at der skal bevares parkeringspladser i Ridehusgade, men det vides ikke helt om det betyder at alle parkeringspladserne skal bevares (skal undersøges i det videre forløb et programkrav). På den forreste del af Ridehusgade (jf. firkant på kortet nedenunder), bliver der bygget 30 ungdomsboliger og 22 familieboliger. Krat, bygninger m.v. er revet ned. Træerne skal bevares ifølge lokalplanen. 23/25

24 Resten skal bebygges på et senere tidspunkt, men der er nok ikke så mange der har penge til det for øjeblikket. Kommunen mener ikke, at utryghed bliver noget tema, når der kommer boliger i gaden. Byggeriet medfører, at det tager flere år før der kan etableres noget aktivt i hele gaden. Vedr. området i cirklen, vurderes det fra kommunen, at det fungerer ret dårligt i dag. Fortovet hen mod børnehaven i Danmarksgade fungerer godt, er pænt at se på og fodgængere er adskilt fra andre trafikanter. Det stykke man kan se på Street View nedenunder er meget sjusket, bare med et par piller, for at forhindre bilerne i at komme igennem. En idé kunne være, at inddrage et bælte på meter som er grønt og har en cykelbane og et fodgængerbane gennem sig. Se illustration det på det nederste luftfoto. Det giver et grønnere byrum og ser mere færdigt ud end i dag. Det flugter desuden med udseendet ved gadestoppet mellem Ridehusgade / Skt. Jørgens Gade og den slags grønne afblændinger kan blive et gennemgående tema for Østerbro (mest aktuelt ved rundkørselen Østergade/Pjentedamsgade.) Bliver det dybt nok, kan der indrettes et eller andet inden i området. Gaden vil blive en naturlig cykelrute fra den nye sti, der skal erstatte det nedlagte jernbanespor, til Østre Kulturcenter m.v. 24/25

25 Endelig giver det mulighed for at tale med ejeren af hallen til venstre på Street Viewet, om at fjerne hegnet (der er ingen låge i, så det bruges ikke til andet end at forhindre trafik) så bygningen fremtræder flottere. 25/25