baggrundsmateriale i d é k ata l o g - l i h m e s o g n,

Transkript

1 baggrundsmateriale i d é k a t a l o g - l i h m e s o g n,

2 Forord Følgende hæfte er baggrundsmaterialet der er samlet med udgangspunkt i den proces man lokalt har gennemgået under udarbejdelsen af de lokale udviklingsprojekter. Hæftet repræsenterer de data og informationer som By- og Landsbyudvikling har indsamlet under processen. Formålet med dette bilagshæfte er, at samle den viden der er hentet under processen og samle den til glæde og gavn for såvel forvaltning som kommunens borgere. Borgere, foreninger og lignende er således frit stillet til at benytte de informationer der er samlet i hæftet. BORGERNES DOKUMENT BORGERNE/ADM. ØK ADM. BORGERNES DOKUMENT Bilag Vol.3 Vol.2 FORUDGÅENDE OFFENTLIGHED Idékatalog med de lokales mål og ønsker for den fremtidig udvikling Prioritering vol.1 blandt idékatalogets mål og ønsker. Indstilling og politisk behandling af de prioriterede punkter Implementering i kommuneplanen mv. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SWOT-analyse Byens historie Befolknings- og boligudvikling Landskabet i sognet Områdeanalyse for sognet Områdeprofil fra Danmarks statistik 3

4 swotanalyse I starten af processen med udarbejdelse af udviklingsplanen blev der på et borgermøde for sognet udarbejdet en SWOT-analyse, hvor sognets styrker, svagheder, muligheder og trusler blev diskuteret. Konkusionen på SWOT-analysen er på modstående side. Deltagerne i SWOT-analysen var: Ole Kristensen Marianne Husted Klaus Østergaard Henriette Dalgaard Jan Pedersen Lena Bach Dorthe Dalsgaard Af relevans for alle fire elementer i SWOT analysen blev nogle grundlæggende værdier diskuteret: Hvilke værdier har vores landskab, og hvordan kan disse bevares og styrkes? Disse værdier kan inspirere til arbejdet med bosætning og turisme. Diskussionen om de grundlæggende værdier er ikke afsluttet, men der er taget hul på at overveje, hvad der er helt specielt for egnen, og hvad der ønskes fremmet. 4

5 STYRKER SVAGHEDER MULIGHEDER TRUSLER Naturen Vandet To lokale dagligvarebutikker Mange foreninger (ca. 20 stk) Campingplads Skole Kulturhus Forsamlingshus Gode badestrande Ålbæk, Hostrup, Gyldendal Havnen Forpligtende fællesskab børn kan færdes trygt, alle tager vare på dem Unik befolkning mange akademikere, også udlændinge Næsten ingen faldefærdige/ tomme huse der er god omsætning i husene Faldende befolkningstal der skal flytte børnefamilier til hvert år, hvis det skal opretholdes Manglende boligbyggeri Manglende fodslaw i de mange foreninger (i forhold til fælles, større aktiviteter) Frigøre huse som er velegnede til familier ved at bygge centralt beliggende ollekolle Undersøge muligheden for at bygge og udlægge til anderledes boliger, fx med fokus på fællesarealer/ fællesskab, natur eller økologi eksperthjælp i form af arkitekter med blik for landskabet undersøge hvilke segmenter, der kunne tiltrækkes børnefamilier, men måske også bådfolk eller hollandske tilflyttere lave boligselskab og bygge fremtidens familiebolig, ældreboliger og andet (som kan tiltrække de rigtige tilflyttere) Overbevise kommunen til at købe den jord der er til salg på Rosenvej til sammenhængende udbygning af dette område Profilere området som et, hvor der er anderledes boliger og tiltrække anderledes mennesker Kunne restaurant Gyldendal få en skarpere profil satse mere på kvalitetsmad? Evt helt simpel fiskerestaurant med top-kvalitet? Tydeliggøre områdets profil gøre en dyd ud af fred, ro og skønhed? Overveje hvordan området ved Gyldendal kan udvikle sig på længere sigt Kvalitets- sommeraktiviteter på havnen (fx jazzkoncert) Arrangere fællesspisning måske nede ved campingpladsen. Dette kan være første skridt til at finde bedre fodslaw foreningerne imellem. Evt danne paraplyforening til fælles, større tiltag Lave organiseret velkomstpakke til tilflyttere, og blive bedre til faktisk at tage imod dem og åbne op Lave samarbejde med campingpladsen fx arbejde for at forskønne området mellem campingpladsen og vandet og gøre det til et samlingssted; undersøge mulighederne for at borgerne kan bruge pladsens faciliteter i vinterhalvåret. Lukning af skolen Faldende børnetal Det er svært at sælge nybyggede huse til det, de har kostet det afholder unge fra at investere i Lihme 5

6 byens historie Lihme bys udvikling af geograf v. Kulturarvsstyrelsen Morten Stenak (Revideret udgave) Lihme landsby er ældgammel. Første gang den omtales i skriftlige kilder er i 1176 med navnet Limum, hvilket kan oversættes til kalkhjem, måske pga. god adgang til kalk i området. Men på dette tidspunkt har byen formentlig allerede eksisteret i år. Stednavnets endelse -um er nemlig urnordisk og antyder at byen er anlagt i folkevandringstid ( e. Kr.) i slutningen af romersk jernalder og begyndelsen af germansk jernalder. Det er ikke sikkert, at jernalderens Lihme har ligget nøjagtigt der, hvor vi finder nutidens Lihme. Landsbyen kan have flyttet sig tre-fire gange rundt i lokalområdet og har nok først fundet sin nuværende placering i 1000-tallet. Men det kan kun arkæologiske udgravninger afsløre. Lihme kan også kaldes en moderlandsby. Og kigger man på de omkringliggende små landsbyers stednavne finder man endelser som -rup, -mark og -hede, der peger på at de er anlagt i middelalderen som satellitbyer til Lihme. Ålbæk er efter al sandsynlighed også nyere, men det kan ikke fastslås alene via stednavnet. I 1683 bestod Lihme landsby af 7 6 gårde og 3 huse. De fleste gårde og huse lå i en klynge omkring kirken på nær den store Limegård, der lå lidt alene øst for byen. Foran kirken slyngede bygaden sig som en bred plads, der udgjorde landsbyens rumlige midtpunkt. Lihme landsby blev udskiftet i 1780, men kun få gårde flyttede derefter ud til en ny placering udenfor landsbyen. Den brede bygade blev i løbet af 1800 og 1900-tallet bebygget med et par små gadehuse, men i det store hele har landsbyområdet omkring kirken bevaret sit åbne slyngede forløb præget af byens gamle gårde og enkelte nyere huse. Her fornemmer man endnu historien om tiden før udskiftningen, hvor landsby og landbrug var uløseligt forbundet. Lihme 1881 Lihme 1816

7 Lihmes første landsbyskole lå ved kirken og overfor blev der i løbet af 1800-tallet anlagt et fattighus samt en smedje lidt sydligere på vejen ud mod Vendal. På kortet fra 1881 var den gamle landsbykerne stadig byens naturlige centrum. Men dette varede ikke ved. I løbet af de næste år voksede en lille ny andelsby op nord for landsbyen omkring vejkrydset ved landevejen mellem Kås og Nørre Lem. På kortet fra 1916 er det tydeligt, at Lihme er ved at få en ny bymidte ved vejkrydset, der omgives af det nyopførte forsamlingshus fra 1906, en telefonstation, et bageri, en smedje og en mængde byhuse. Adelgade blev Lihmes strøg med en butik eller en håndværksmester i næsten hvert et hus. En miniature af en stationsby. Godt nok uden station, men udviklet i samme periode og på nogenlunde samme præmisser, nemlig pga. transport og handel ved landevejen. byhistorie: landsbyen og andelsbyen. Fra ca til 1960 antog andelsbyen ved vejkrydset sin endelige form. Arkitekturen er helt karakteristisk nyklassicisme og bedre byggeskik med grundmurede huse i røde mursten, med røde tegltage eller mørk skifer og med dannebrogsvinduer i forskellige afskygninger. Der er brugt gedigne materialer og mange huse med små forhaver er stadig ganske velholdte. I den nordlige ende anlagdes kommunekontor og idrætsplads og kort tid efter byggedes en centralskole, den nuværende Lihme Skole. På kortet fra 1959 ses den fuldt udviklede vejkrydsby med form som et egentligt kors bestående korsvejen i midten med en husrække på hver side. Da Lihme i begyndelsen af 1900-tallet fik behov for en ekstra skole blev den placeret i den nordlige del af landsbyen i retning mod vejkrydset. Det ligner et ædelt kompromis mellem de gamle Lihme-bønder og de nye bysbørn ved vejkrydset. Skolen ligger lige hvor vejen knækker og markerer i dag på smukkeste vis grænsen mellem to væsentlige epoker i Lihmes Lihme

8 I 1970erne foregik den sidste store byudvikling i Lihme. Mellem byens sydlige og østlige korsarme udlagdes et regulært, kvadratisk parcelhuskvarter med ca. 40 grunde. Husene består af forskellige etplanshuse i tidens materialer og byggestil. Parcelhuskvarteret illustrerer at Lihme skifter status. På 11 år fra 1970 til 1981 voksede Lihmes indbyggertal fra 249 til 374, en stigning på 50 %. Og dette niveau har stort set holdt sig til i dag. Sognekommunen Lihme, der indtil 1970 havde været selvstændig, blev i samme periode indlemmet i Spøttrup Kommune, hvor Lihme by fik status af såkaldt lokal oplandsby. Parcelhuskvarteret blev på en måde Lihmes redning. Kort sagt kan Lihmes byudvikling beskrives med en bolle, et kryds og en firkant. Bollen er landsbyen, krydset er andelsbyen og firkanten er parcelhuskvarteret. Hver bydel rummer karakteristiske arkitektoniske og kulturhistoriske træk, som fortæller Lihme historie og er med til at give byen identitet. Disse overordnede udviklingstræk bør understøttes, når huse, veje, pladser og grønne områder skal vedligeholdes og forbedres. Som ejer af bolig eller erhverv er det ikke altid man tænker på at huset og ejendommen indgår i en større kulturhistorisk sammenhæng. Ved ombygning eller tilbygning kan det være en udfordring at tage hensyn til historien, når man samtidig ønsker moderne komfort med øgede pladskrav og mulighed for konkurrencedygtig erhvervsudfoldelse. Med denne lille gennemgang håber jeg Lihme-borgerne husker, at deres fine lille by har en sjov historie, der endnu er meget karakteristisk i bybilledet. Det skal I prøve at værne om i fællesskab. Lihme

9 Bilag - Befolknings- og boligudvikling Befolkningsudvikling i Lihme by Lihme er karakteriseret ved, at befolkningstallet var markant stigende umiddelbart efter kommunesammenlægningen i I perioden har befolkningstallet ligget stabilt omkring 360 indbyggere. I løbet af de sidste 5 år er befolkningstallet faldet fra 365 indbyggere i 2004 til 318 i Det procentvise fald i indbyggertal er fra ca. 11%. Befolkningsudvikling i Lihme sogn Befolkningstallet har på sogneniveau generelt været faldende. Der skete dog en mindre stigning omkring 1989 pga. lovændringer der gjorde det muligt for landmænd, at fraskille sig bygninger i de tilfælde, hvor to eller flere landbrugsejendomme var ejet og drevet sammen. Dette frigav flere ejendomme i landdistrikterne hvilket resulterede i en befolkningsvækst. Det procentvise fald i indbyggertal er fra ca. 6% på sogneniveau, og derved lavere end i Lihme by. Når der er sket et relativt jævnt fald i befolkningstallet på sogneniveau, skal forklaringen findes i, at der Befolkningsudvikling i Lihme by Befolkningstal Årstal Befolkningsudvikling i Lihme sogn Befolkningstal Årstal 9

10 stadig sker en vandring fra land til by. Hvor tilflytningen tidligere skete i de mindre sognebyer er det i dag de større byer befolkningen søger til ved salg af landejendom. Tabel 1: befolkningsudvikling Befolk. by Befolk. sogn Årstal Udvikling i husbyggeri Mængden af husbyggeri i Lihme Sogn og Lihme by har fulgtes nogenlunde ad i perioden Især i perioden blev der bygget mange boliger, hvilket stemmer fint overens med stigningen i befolkningstallet. Specielt i perioden oplevedes et byggeboom på landsplan der også afspejler sig i antallet af nyopførte boliger i såvel sognet som i byen. Af tabellen fremgår Husbyggeri i Lihme By (summeret med 1970 som startår) Antal boliger Årstal Husbyggeri i Lihme Sogn (summeret med 1970 som startår) Antal boliger Årstal

11 det, at der i denne periode er blevet opført ca. dobbelt så mange nye boliger i sognet som i Lihme by. Siden slut 80erne er antallet af nyopførte boliger stort set stagneret i såvel sognet som i byen. Med kartoffelkurens indførelse i 1986 under Schlüter-regeringen blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens indførelse af mixlån medførte et kraftigt fald i nybyggeri, hvilket fremgår tydeligt af de to grafer. Kuren lykkedes og den politik holdt frem til 1993, hvor den første regering under Poul Nyrup Rasmussen sparkede gang i økonomien via nye financieringsmuligheder samtidig med, at et nyt internationalt opsving startede. Når antallet af nyopførte boliger i Lihme sogn og by trods dette er lav skal årsagen findes i et lavt antal attraktive byggegrunde. I dag vil der i forbindelse med nybyggeri i landdistrikterne skulle påregnes et betydeligt tab i forbindelse med salg, og de nyopførte boliger har derfor været domineret af unikke beliggenheder. Dette afspejles også i tabellen hvor salg af nye byggegrunde ved Gyldendal Havn har givet et markant opsving i antallet af nyopførte boliger i sognet. Tabel 2: Nyopført boligbyggeri Byggeårstal Antal nye boliger Lihme Sogn Antal nye boliger Lihme By Byggeboomet der startede i 1970Serne er tydelig i Lihmes bystruktur 11

12 erhverv Erhvervsaktiviteten har over de sidste 5 år været faldende (-4%). I Lihme sogn er der 3 brancher der dominerer i forhold til antallet af beskæftigede: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Offentlig administration, undervisning og sundhed Landbrugsproduktionen udgør, trods sin lave beskæftigelsesgrad, et primært erhverv rent geografisk. Store dele af Lihme sogn er dækket af agerdyrkning og Lihme by er på alle sider omkranset af marker. Diskussionen af områdets primære erhverv har koncentreret sig omkring behovet for landbrugsjord kontra anden arealanvendelse fx natur eller bosætning. Diskussionen har også drejet sig om potentialet i landbruget som lokal energileverandør (biogas og gødningspiller), der som sideeffekt kan have færre lugtgener og mindre landbrugstransport på vejene. Internt i landbruget har man talt om godt landmandskab i forhold til udbringning af gylle ved sommerhusområderne og campingpladsen. Da ikke al landbrugsjorden i sognet ejes af landmænd bosiddende i sognet, er det vigtigt at tage dialogen i regi af fx landboforeningen. Studiekredsens forhold til turismen er udtrykt i SWOT analysens muligheder (se bilag). Heraf fremgår, at man mener turismen har fundet et passende leje. Dog kan aktiviteter for turisterne godt udbygges på en måde, der ikke ændrer på områdets grundlæggende kvaliteter, og på en måde som de lokale selv har glæde af. Antal personer Gennemsnitlig antal m Beskæftigelsesmæssigt er der ikke mange muligheder i lokalområdet for personer med en lang videregående uddannelse. Det er primært inden for turisme der forudses nye beskæftigelsesmuligheder på sigt, og her vil som oftest være tale om sæsonbetonet arbejde og/eller deltidsstillinger. 1. Udvalgte område 2. Kommunen i alt År År Branche Antal personer 1 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Brancher i alt Branche Gennemsnitlig antal m 1 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Brancher i alt Tabel fra Danmarks Statistik, 2010: Beskæftigede med bopæl i området fordelt på branche, Landbruget er områdets primære erhverv rent geografisk 12

13 trafik i byen I Lihme by er der to gennemgående veje, Kåsvej-Amtsvejen og Adelgade, der danner et entralt kryds i centrum af byen. Krydset anses af de lokale som utrygt, da gennemkørende trafik ofte ikke sætter farten ned (specielt i sommerhalvåret). Der er derfor et ønske om at fremhæve krydset eller få en rundkørsel, så trafikken tvinges til at nedsætte hastigheden. Kåsvej P Ålbækvej P P P P Ifølge Skive Kommunes trafiksikkerhedsplan fra 2009 er der ikke uheldsbelastede lokaliteter i Lihme, idet der i de forgående år kun har været få uheld og kun med lettere tilskadekommende. Amtsvejen er i tidligere sammenhæng betegnet som en trafikfarlig skolevej. Skive Kommune har pt. ikke trafiktællinger fra Lihme by, men dette vil blive foretaget i løbet af P Amtsvejen Der er parkeringsmuligheder flere steder i byen, hovedsaligt koncentreret i den nordlige ende af byen ved bl.a. skolen og sportspladsen. Der er pt. ikke behov for mere pakering i byen. Den kollektive trafik består at en regional bus, Skive-Balling-Rødding- Lihme-Skive (43-44), der kører en gang i timen. Veje, klasse 1 og 2 Adelgade Busrute, 43/44 P Centralt kryds Sekundære veje Sti P Parkering 13

14 trafik ud af sognet Trafikalt er det mange mindre veje, der forbinder Lihme sogn med resten af kommunen. Amtsvejen og Vadumvej er de større veje, der er benævnt klasse 1 og 2 i kommuneplanen. I forhold til trafikale forbindelser til sevicefaciliteter er der en del tilgængeligt i Lihme by. Nærmeste større by er Balling, der har et lidt større udbud og ellers må borgerne køre de knap 20 km til Skive, hvor serviceudbuddet er størst i kommunen. Rødding I nedenstående skema er transporttiden for bus og bil fra Lihme til de nærmeste servicebyer registreret. Rejsetider i bus er fundet via rejseplanerne for midt-trafik, mens rejsetider i bil er fundet via krak.dk. Lihme Balling Rejsetiderne er væsentligt kortere i bil frem for med bus. Skal det fortsat være attraktivt at bosætte sig i Lihme er det derfor vigtigt at serviceniveauet fastholdes. Lem Ramsing Destination Lihme - Rødding Lihme - Balling Bus 17 min 29 min Bil 10 min 12 min Skive Lihme - Skive 49 min 19 min Busrute, 43/44 Veje, klasse 1 og 2 14

15 landskabet i sognet Landskabet i Vestsalling I forbindelse med Plan09 blev der udarbejdet en områdeanalyse for blandt andet Lihme sogn. Siden hen er analysen blevet revideret og udført for hele Skive Kommue. Analysens produkt består af en afgrænsning og beskrivelse af i alt 331 landskabsområder, grupperet i 11 landskabstyper og 7 landskabsegne. Materialet og uddybende beskrivelser kan findes i den digitaliserede udgave på skive.dk. udfladede bakker sig med landbrug. Egnen er præget af vestenvind, og da jordbunden overvejende består af sandjord, er der mange læhegn og mindre nåletræsplantninger. Der er en blanding af husmandssteder, gårde ude af drift og gårde i drift med industrialiseret kvægeller svineavl. De talrige husmandssteder er prægende for egnen. På næste side findes beskrivelser af sognets ni landskabstyper, der er underopdelt i 20 mindre områder. FUR NSAL ØKSAL Lihme Sogn består af ni landskabstyper, der er underopdelt i 20 mindre områder. Landskabsområderne er grupperet efter deres hovedkarakter i 7 landskabsegne. Skive byområde udgør en 8. egn. Som grundkort er anvendt et topografisk kort suppleret med sorte, fuldt optrukne 2,5 m terrænkurver. Kurvemønsteret er forskelligt fra egn til egn. VSAL FLYND MSAL SKIVE BY NFJENDS I Vestsalling veksler kysten mellem klinter og fladstrand. Harre Vig indeholder en rig formverden af odder, halvøer, bugter og nor. En stor del af kommunens sommerhuse ligger ved Sallings vestkyst. Våde strøg af eng og mose strækker sig fra kysten langt ind i baglandet. Herimellem bølger Fotoet illustrerer det karakteristiske landskab i Vestsalling (Illustration: Per Stahlschmidt). Skive kommune er indelt i 7 overordnede landskabsegne. Endvidere er kommunen inddelt i 331 landskabsområder. 15

16 områdeanalyse for lihme sogn Områdeanalyse af Lihme Sogn: Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning og udvikling af de 5 lokaliteter i Skive kommune. Landskabstyper i Lihme sogn 1. Bebyggelse 2. Våde områder 3. Skrænter og dale 4. Tætliggende læhegn 5. Mosaik af skov og ager 6. Ager uden bebyggelse 7. Husmandsudstykning 8. Gårde jævnt terræn 9. Gårde bakket terræn Lihme Sogn består af ni landskabstyper, der er underopdelt i 20 mindre områder. Bebyggelse BEB203 Lihme; landsby med beliggenhed på sydvendt dalside. Rødstenshuse fra andelstiden langs de to krydsende, retlinede landeveje med bagvedliggende, små parcelhuskvarterer. I den oprindelig landsby med kirke og gårde i den lave, sydlige del, giver træerne et BEB231 Gyldendal _ Hostrup Strand; sydvestvendt kystskrænt med erosionsslugter og _furer. Mosaik af skov, overdrev og sommerhusudstykninger. Havnemiljø og sandstrand i Gyldendal. Indholdsrigt landskab med fjordudsigt BEB193 Vadum Strand; Mosaik af sommerhusudstykninger, campingplads og småplantager på svagt faldende flade mod Kås Bredning. I den nordlige del strandvoldslandskab med hede og skov på rimmer (d.v.s. volde)og mose i de mellemliggende, lave er Våde områder VÅD195 Kås Sø; naturpræget miljø med sø og tilgrænsende strandenge langs Kås Bredning VÅD198 Sandshus; Enklave med husmandssteder og huse i en mosaik af ager, eng og skovplantninger på lavt terræn VÅD205 Vådområde vest for Vejby; Mose under tilgroning med mosaik af ager, vedvarende græs og nåleskov VÅD189 Spøttrup Sø; tørlagt sø genskabt 1994 mellem Kås Bredning og Spøttrup Borg. På sletten mellem fjord og sø er ager, mens der i søens øvrige randzone er eng, mose og selvgroet græs. 16

17 Skrænter og dale SKRÆNT197 Kås Hovedgård; herregådsmiljø på skovklædt skrænt med erosionsfurer mod Kås Sø Tætliggende læhegn LÆH233 Vester Hærup; Gårdlandskab på bølget plateau med lange nord-sydgående seljerønshegn Mosaik af skov og ager MOSAIK196 Kås Skov og Kås Hede. Bebyggelsesfri, kysteksponeret slette med lynghede, hedemose og i den nordlige del skov. Indholdsrigt naturområde af stor skala. MOSAIK204 Kløvenhøj; Bølget terræn med mosaik af spredte gravhøje, skov, hede og agerdyrkning. Stor koncentration af gravhøje på områdets højeste punkt Ager uden bebyggelse AGER199 Brigsbjerg; åbent agerdyrkning med høj opdyrkningsprocent på plateau skrånende mod øst Husmandsudstykning HUSM202 Husmandsområde ved Vendal Høj. Bølget plateau med oldtidshøje præget af vindmøller og vide udsigter HUSM23 Sønderhede; række af huse og husmandssteder på nordvendt dalside HUSM294 Nørhede Mark; lavtliggende, bølget terræn med spredte husmandssteder. I en del af området tætliggende nord- sydgående læhegn Gårde jævnt terræn GJÆVN190 Vadum; Åben, lavtliggende slette med spredte gårde og husmandssteder GJÆVN230 Ålbæk; række af gårde, der hver er adskilt af øst-vestgående hegn mellem landevejen og engstrøget i øst Gårde bakket terræn GBAK200 Dybdal; Vestvendt bakkeside af stor skala med spredte gårde og husmandssteder GBAK229 Smedemark _ Østerhærup; dalstrøg mellem Vendal i vest og Brodal i øst med tilgrænsende, storformet, bølget til bakket terræn med spredte gårde og husmandssteder. Få læhegn. HUSM201 Kåsmark; åbent husmandsområde i bunden af landskabets store bækkenform 17

18 områdeprofil fra danmarks statisik for Lihme DSt. Journalnummer 2010:0448 Leveret Kommune: 779 Skive Kommune Område Lihme Område Kommune Enhed Sociale nøgletal Antal beboere personer Andelen af voksne (18+), som er under 65 år pct Udviklingen i dette de sidste 5 år -1-2 pctpoint Fultidspersoner udenfor ordinær beskæftigelse i pct. af personer i aldersgruppen pct obs: tæller og nævner har ikke samme enhed. Udviklingen i dette de sidste 5 år 8 2 pctpoint Andelen af beboere, som er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 0 3 pct Udviklingen i dette de sidste 5 år 0 0 pctpoint Erhvervsaktivitet Antal primært beskæftigede i området personer Udviklingen i dette de sidste 5 år personer Andel beskæftiget indenfor 'Offentlig administration, undervisning og sundhed' pct Fysiske forhold Boligareal kvadratmeter Antal boliger boliger Andel boliger opført før pct Andel boliger med installationsmangler 6 4 pct Andel ejerboliger pct Andel boliger<60 m2 7 9 pct Gennemsnitligt boligareal kvadratmeter Antal m2 erhvervsareal kvadratmeter Andel af erhvervsareal anvendt til privat service eller offentlig anvendelse pct Andel af erhvervsareal i rene erhvervsejendomme pct 18

19 Dokumentation Af levering af data på delområde ud fra Velfærdsministeriets opgave 2010:0257 Dato 17. dec Kunde Skive Kommune Kommunekode 779 Kundekontakt Amy Frølander tlf: mail: Registre Befolkningsstatistikregisteret per 1. januar i året Tabel 1 Registeret over personer uden ordinær beskæftigelse Tabel 2 Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik Tabel 3 Tabel 4 BBR-boliger Tabel 5 Tabel 6 Delområdeafgrænsning foregår på personernes adresse 1.jan året efter tællingsåret. Gruppe A indeholder samtlige registrede ledige, som ikke er under aktivering (incl. samtlige dagpengemodtagere og starthjælp/introduktionsydelser/kontanthjælpsmodtagere med matchkategori 1-3) Gruppe B indeholder statsligt og kommunalt aktiverede med arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse, revalidenter, personer på ledighedsydelse. Gruppe C indeholder passive kontanthjælpsmodtagere (incl. starthjælp og introduktionsydelser) Gruppe D indeholder personer på sygedagpenge, hvor dagpengene udbetales direkte til den sikrede (ekskl. tilfælde hvor der findes en arbejdsgiver) og hvor fraværsperioden er mindst 8 uger (jf. sygedagpengelovens 13) eller hvor sygedagpengene udbetales efter reglerne om sygedagpenge til arbejdsløse. Gruppe E indeholder personer på førtidspension. Data er afgrænset til beskæftigede, der bor eller arbejder i delområdet/kommunen. Arbejdsstedsadresse og beskæftigelse er OBS: Beskæftigelsen i den Registerbaserede opgjort per ultimo november året forinden. Nogle arbejdsstedsadresser arbejdsstyrkestatistik opgøres i 2009 ud fra nye er ikke gode nok til at område-placere inden for kommunen. kilder, hvilket betyder at der ikke direkte kan Personadresser er per den 1.januar i året. sammenlignes med de tidligere år OBS: Beskæftigelsen i den Registerbaserede Data er afgrænset til beskæftigede, der bor i delområdet/kommunen. arbejdsstyrkestatistik opgøres i 2009 ud fra nye Arbejdsstedsadresse og beskæftigelse er opgjort per ultimo november kilder, hvilket betyder at der ikke direkte kan året forinden. Personadresser er per den 1.januar i året. sammenlignes med de tidligere år Boliger med adresse i delområdet/kommunen. Ejerboliger er delt i ejerboliger ex. ejerlejligheher og ejerlejligheder på baggrund af ejendomsnummer. Samme som ovenstående. Instatallationsmangler er defineret som mangel af centralvarme, bad og/eller toilet. Enfamilieshuse er defineret som stuehus, parcelhus, række-, kæde- og Tabel 7 dobbelthuse og fritidshuse. Flerfamilieshuse er øvrige boliger. BBR-bygninger Tabel 8 Bygninger med adresse i delområdet/kommunen. 19

20 Tabel 1. Antal personer med bopæl i området efter alder og herkomst 1. januar Udvalgte område 2. Kommunen i alt 65 år og 65 år og 0-17 år år derover I alt 0-17 år år derover Antal personer I alt 2006 Personer af dansk eller vestlig oprindelse Personer af ikke-vestlig oprindelse I alt Personer af dansk eller vestlig oprindelse Personer af ikke-vestlig oprindelse I alt Personer af dansk eller vestlig oprindelse Personer af ikke-vestlig oprindelse I alt Personer af dansk eller vestlig oprindelse Personer af ikke-vestlig oprindelse I alt Personer af dansk eller vestlig oprindelse Personer af ikke-vestlig oprindelse I alt

21 Tabel 2. Fuldtidspersoner mellem år udenfor ordinær beskæftigelse Udvalgte område 2. Kommunen i alt Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D Gruppe E Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D Gruppe E Antal fuldtidspersoner År Tabel 3. Antallet af beskæftigede ind- og udpendlere i området 1. januar Udvalgte område 2. Kommunen i alt Pendling Pendling 1.Arbejder i 2.Pendler til 3.Pendler ud 4.Bor i området 1.Arbejder i 2.Pendler til 3.Pendler ud 4.Bor i området området området af området området området af området Antal personer År

22 Tabel 4. Gennemsnitlig pendlingsafstand 1. januar for beskæftigede med bopæl i området fordelt på branche (DB07- std. 11 grp) Antal personer Gennemsnitlig antal m Branche 1. Udvalgte område 2. Kommunen i alt År År Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Brancher i alt Branche Antal personer Gennemsnitlig antal m 1 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Brancher i alt

23 Tabel 5. Alle boliger efter ejerform og opførelsesår Udvalgte område 2.Kommunen i alt Før og frem Boliger i alt Før og frem Boliger i alt 1. Ejerbolig ex. ejerlejligheder Ejerlejligheder Almene boliger Andelsboliger Offentligt ejet udlejningsboliger Privat udlejningsboliger Uoplyst ejerform Boliger i alt Tabel 6. Alle boliger med installationsmangler efter ejerform og opførelsesår Udvalgte område 2.Kommunen i alt Før og frem Boliger i alt Før og frem Boliger i alt 1. Ejerbolig ex. ejerlejligheder Ejerlejligheder Almene boliger Andelsboliger Offentligt ejet udlejningsboliger Privat udlejningsboliger Uoplyst ejerform Boliger i alt

24 Tabel 7. Alle boliger efter husstandstype og størrelse Udvalgte område 2.Kommunen i alt Under 60 kvm kvm Over 110 kvm Boliger i alt Gnsnt areal Under 60 kvm kvm Over 110 kvm Boliger i alt Gnsnt areal 1.Enfamiliehuse Flerfamiliehuse Boliger i alt Tabel 8. Bygningsareal i 1000 kvm. fordelt på anvendelse og opførelsesår Udvalgte område 2.Kommunen i alt Opførelsesår I alt Opførelsesår I alt Før og frem Før og frem Anvendelse 1.Boliger Erhverv i blandede ejendomme Erhverv i 'rene' ejendomme Andet areal Samlet bygningsareal Tabel 9. Bygningsareal til erhvervsenheder i 1000 kvm. fordelt på enheder og opførelsesår Udvalgte område 2.Kommunen i alt Opførelsesår I alt Opførelsesår I alt Før og frem Før og frem Bygningsanvendelse Landbrug mv Fremstillingserhverv mv Privat service mv Offentlige anvendelser Erhvervsareal alt

25