Landskabsanalyse for Skive Kommune 09 - en intro, juli 2009

Transkript

1 Landskabsanalyse for Skive Kommune 09 - en intro, juli

2 Intro I forbindelse med kommunalreformen i 2007 skete der en administrativ omstrukturering, hvilket blandt andet betød at kommunerne overtog en række lovgivninger for det åbne land. I 2008 indgik Realdania og Miljøministeriet i partnerskabsprojektet Plan09, der havde Formålet med områdeanalysen På baggrund af de gode erfaringer med det efterfølgende besluttet at hele kommunen skulle undergå samme behandling. Den fulde områdeanalyse for Skive Kommune blev udført i Skive Kommune deltog i Plan09 med projektet M ultifunktione le jordbrugslandskaber strategier, at udvikle nye former for planlægning i det åbne land medborgerinddragelsesom detbærende element. Som led i projektet blev der I efteråret 2008 udarbejdet en områdeanalyse for udvalgte Kommune. Analysen havde til formål at give en fælles forståelsesramme for det åbne land og dermed et fælles udgangspunkt blandt borgerne for diskussioner omkring landskabsforståelse, De deltagende borgere i Plan09-projektet blev landskabs kvaliteter og problemstillinger, og blev herved i stand til at vurdere landskabet og den fysiske planlægning ud fra et bredere perspektiv. Under udarbejdelsen af områdeanalyserne blev der afholdt en workshop omkring den praktiske udførelse af en områdeanalyse. I workshoppen Kommune. Analysen havde til formål: at inddrage landskabsfaktoren i kommunens sammenhængende landskabsområder, kaldet de homogene områder, via en særlig kategoriseringsmodel kan tjene som fælles dialogen mellem kommunen og borgerne beslutningsgrundlag, eksempelvis i forbindelse landzoneadministrationen at vurdere delområdernes stabilitet og potentiale over for fremtidige forandringer at få en helhedsforståelse af kommunens landskabelige inddeling ved at opdele kommunen grovmasket (landskabsegne) og at få et overblik over og en forståelse for landskabet samt hvordan det kan forandres Universitet afholdt workshoppen. Fig 2.1: I forbindelse med Plan09 blev der afholdt en intern workshop i forvaltningen omkring udarbejdelse af områdeanalyser. Workshoppen omfattede både analytisk arbejde ved skrivebordet og feltbesigtigelser (Illustration: Skive Kommune) projektet til at se på det lokale landskab med en ny optik. Det lokale landskab blev løbende besigtiget og diskuteret (Illustration: Skive Kommune) Side 2

3 Fremgangsmåde til områdeanalysen I områdeanalysen opdeles landskabet i mindre fremtrædelsesform. Målet er at vise, at de enkelte områder er præget så meget af homogenitet, at diversiteten mellem landskabsområderne bliver tydelig. Områdeanalysens inddeling er bestemt ud fra besigtigelse af områderne. Analysen blev udført inddeling (landskabsområder) og efterfølgende en grovmasket inddeling af kommunens overordnede landskaber (landskabsegne). 1: med påtrykte, tydelige terrænkurver 1920,dervartryktisam m e m ålestokforhold som grundkortet, samt et jordartskort. Ved at sammenholde de forskellige kort kunne de steder områderne ikke var tydelig. Kommunen blev ud 330 landskabsområder. På det færdige kladdekort blev der indskrevet koder for landskabstypen for hvertenkeltom råde,(fx våd forvådom råde). felten og tilbage til skrivebordet igen. Den første områdeinddeling af kommunen skete ud fra studier Fig 3.1: Grovmasket opdeling af kommunen i 7 landskabsegne (Illustration: Skive Kommune) landskabsområder (Illustration: Skive Kommune) Fig 3.3: Kort fra Gennem analyser af kort fra forskellige områderne (Illustration: Skive Kommune) Fig 3.4: Kort fra Landskabet er blevet homogeniseret Kommune)

4 Analysens produkt I felten blev hvert enkeltområde besigtiget og områdets grænser og landskabstype tjekket og justeret hvor det var nødvendigt. De steder hvor der havde været stor diversitet mellem homogene områder og det derved havde været let at trække grænserne ved skrivebordet, såsom landskabet omkring Højslev, var der sjældent behov for ændringer. I Midtsallings udstrakte og intensive landbrugsområder var det pga. manglende diversitet mellem områderne vanskeligere at ofte justeret i felten. Ved hvert område blev der nedskrevet nøgleord til en senere beskrivelse af de enkelte områders karakteristik. Ved skrivebordet blev der med udgangspunkt i nøgleordene lavet en kort beskrivelse af alle områder, sammen med områdets landskabstype og løbenummer. Kladden blev igen gået efter for eventuelle mangler eller fejlnoteringer. Afslutningsvis blev materialet digitaliseret i landskabsområder. Områdebeskrivelserne og områdernes løbenumre blev ligeledes digitaliseret. Produktet består af en afgrænsning og beskrivelse af i alt 331 landskabsområder, grupperet i 11 landskabstyper og 7 landskabsegne. Materialet at præsentere områdeanalysen, samt give et visuelt indtryk af de forskellige landskabsegne og landskabstyper. Nogle af de betegnelser der benyttes i områdebeskrivelserne er beskrevet. Målet er at give brugeren af områdeanalysen et indtryk af, hvordan et givent område rent visuelt tager sig ud. 1. Kommunens 7 landskabsegne egnen syd for Salling, der er en hedeslette med vestjysk præg. I Salling står den smalle østlige kystbræmme med sine skrænter, slugter, bakkedrag og frodige løvskove i skarp kontrast til baglandets, dvs. Midtsallings åbne vidder af fuldt opdyrket lerjord med vindmøller, kvægog svinefarme. Nordsalling består af lige dele kyster, sandede jord, store tæthed af lave læhegn og mange husmandssteder skiller Vestsalling sig ud fra Nord- og Midtsalling. FUR NSAL ØKSAL MSAL VSAL SKIVE BY NFJENDS Fig 4.1: Landskabsområderne er grupperet efter deres hovedkarakter i 7 landskabsegne. Skive byområde FLYND suppleret med sorte, fuldt optrukne 2,5 forskelligt fra egn til egn. (Illustration: Skive Kommune) Side 4

5 Illustrationer og beskrivelser af de 7 landskabsegne FUR NSAL (Nordsalling) Fig 5.2: I Nordsalling veksler lavtliggende tørvejordssletter med gående, kløftfuret bakkeryg med åbne molersbrud og blandet arealanvendelse. Landskabet syd for bakken er et bølget landbrugsområde med mange husmandssteder, få gårde og ingen industrilandbrug. Mod øst ligger et udstrakt strandvoldslandskab i byggelsesfrie marker, mens arealanvendelsen andre steder er MSAL (Midtsalling) ØKSAL (Østkystsalling) Fig 5.3: Midtsalling er de åbne vidder, industrilandbrugenes kirkerne ses langvejs fra i det åbne agerland (Illustration: Skive Kommune) både m.h.t. indhold og oplevelsesmuligheder, bl.a. varierede

6 VSAL (Vestsalling) NFJENDS (Nordfjends) bugter og nor. En stor del af kommunens sommerhuse ligger da jordbunden overvejende består af sandjord, er der mange af husmandssteder, gårde ude af drift og gårde i drift med FLYND (Flyndersø) 2. Kommunens 11 landskabstyper nøgleord for områdets landskabskarakter. Vådom råder og Skræ nterog dale er egenskaber ved naturgrundlaget Gårde og husm andsudstykning fortæ lerom bebyggelsemønsteret, landskabselementer, mens de øvrige typer henviser til arealanvendelsen Fig 6.3: Flyndersøområdet er en slette af stor skala som står i Da der er overlap mellem de forskellige karaktertræk, er der et vist skøn i bestemmelsen af landskabstypen. Denne del af egnen er marint forland, mens strøget øst for, ind ager, eng og plantage og et forgrenet net af afvandingsgrøfter. I syd omkring Flyndersø er oprindelsen sandet hedeslette Side 6

7 Illustrationer og beskrivelser af de 11 landskabstyper Våd (vådområder) Skrænt (skrænter og dale) sletter. Jorden er typisk organisk tørvejord. På det marine forland langs kysten er også strandvolde af sand, grus og sten. arealanvendelse fra ager til skov er grader af faldende kulturtryk. disse landskabsområdet derfor ofte smalle, mere eller mindre samlede areal, men de spiller en stor rolle for kommunens er ophørt. Ofte er der en mosaik af de forskellige arealtyper. afvandingsgrøfter er ofte sumpvegetation bl.a. af tagrør, gråpil Husm (husmandsudstykning) Gjævn (Gårde jævnt terræn) Fig 7.3: Husmandsudstykning er områder med en koloni af husmandssteder. Udstykninger fra før 1920 kan ligge med ejendomme i klynge, mens senere udstykninger typisk ligger i undtagelse for et husmandssted. I dag er det en bolig med have Skive Kommune)

8 Gbak (gårde bakket terræn) Læh (Tætliggende læhegn) Ager (ager uden bebyggelse) Beb (bebyggelse) sommerhusområder. Hvis arealanvendelsen er blandet, men landskabstype. For byer og landsbyer består bebyggelsen typisk af en blanding af enfamilieboliger af forskellig alder, erhverv som som skole og børnehave (Illustration: Skive Kommune) Side 8

9 Skov Mosaik (mosaik af skov og ager) Fig 9.1: Skov betegner områder der altovervejende er Fig 9.2: Mosaik af skov og ager er betegnelsen for områder, hvor der er en vekslen mellem forskellige arealer som ager og skov, (Illustration: Skive Kommune) Hede Fig 9.3: Hede er naturomåder med en åben karakter. Kommune)

10 3. Forklaring til beskrivelse af landskabsområder Der er en kort beskrivende tekst for hver af de 320 landskabsområder. I det følgende er nogle særlige fagudtryk, der er hyppigt anvendt, nærmere beskrevet. Illustration og forklaring af hyppigt anvendte udtryk Detailrelief Hegn og bevoksning - seljerønshegn dalside med et detailrelief af erosionsfurer, som igen er overlejret led i den kulturtekniske revolution af det danske landskab, Selvgroet græs og vedvarende græsarealer Trerækket løvtræhegn Fig 10.3: På billedet er arealet i forgrunden og til venstre for (Illustration: Skive Kommune) Side 10

11 Ustabilt præg synes at have fundet sin harmoniske form. I et stabilt område bliver området ustabilt, indtil det landskabelige udtryk igen er i overensstemmelse med områdets funktioner. Eksempelvis vil nyplantninger give et landbrugsområde et ustabilt udtryk, indtil det har fået skovkarakter. Den landskabelige stabilitet vil normalt have relation til andre former for stabilitet, f.eks. økonomisk eller økologisk stabilitet, men det er imidlertid kun landskabets

12 Kommunens ca. 320 landskabsområder Landskabstype Løbenr. Beskrivelse mosaik 1 Stårup; Varieret landskab i lille skala med husmandssteder samt hovedgården Stårup våd 2 våd 3 læh 4 beb 5 randbeliggenhed og husmandssteder på række. Uregelmæssigt bølget terræn og tætliggende læhegn husm 6 Bådsgård Mark; Sammensat landskab med kuperet terræn og blandet arealanvendelse af ager, skov og vedvarende græs. Vide udsigter skrænt 7 Svenstrup Ram sdal;naturpræ gededalandskaberm ed stejleerosionskløfter.blanding af afgræssede arealer og selvgroet græs. Spredte husmandssteder der er overgået til boliger Fig 12.1: Hvert homogene landskabsområde har fået en kort læh 8 læhegn (Illustration: Skive Kommune) De indrammede område er ved Højslev og benyttes på følgende side som illustration på brugen af analysen (illustration: Skive kommune) Side 12

13 Eksempel fra Højslev husm6 mosaik1 skrænt7 våd3 beb5 læh8 våd2 læh4 kortudsnittet (Illustration: Skive Kommune) husm6 mosaik1 skrænt7 våd3 beb5 læh8 våd2 læh4 beb5 våd2 våd3 mosaik1 læh8 Fig 13.3: Foto af eksempelområdet ved Højslev taget fra gravhøj i den østlige del af område 8. Udsigten er mod vest. På den anden side af fjorden ligger Skive by, der er delvist skjult af Krabbesholm Skov

14 Anvendelse af analysen Analysens anvendelse er dels at være grundlag for dialog med borgerne om kommunens udvikling og dels et redskab internt i forvaltningen. Internt beror anvendeligheden på dens integration i og forvaltning. Regionaliseringen, dvs. områdegrænserne, bliver et GIS-lag der kan åbnes og kombineres med andre lag, fx fredninger og beskyttelseslinjer. vindmøllepark kan lokaliseres, kan man måske umiddelbart udelukke 4 af de 7 landskabsegne. Og indenfor de mulige 3 landskabsegne kan måske 6 landskabstyper udelukkes på forhånd. Ved en sådan indledende grovsortering er søgefeltet indsnævret til 5 landskabstyper indenfor 3 landskabsegne. Når de potentielle landskabsområder er markeret på skærmen, et udvalgt landskabsområde, som vil tydeliggøre de ny bolig i landzonen, kan sagen belyses ved at se det pågældende landskabsområde hhv. med det klikke på beskrivelsen af landskabsområdet på den pågæ ldende landskabstype og egn.den forståelse af stedet, man får gennem områdeanalysen, kan ikke erstatte feltundersøgelser, hvor planlæggeren/ sagsbehandleren registrerer virkeligheden med egne sanser, men analysen kan målrette feltarbejdet, så det bliver effektivt. kalde andre, relevante GIS-lag frem. Senere i OBS! Åbning af ISM-kort med landskabsanalysen kort. landskabstyperne i et andet lag samme gør sig gældene for alle landskabstyperne. Derermulighedforataktivereforskeligeinformationerunderfunktionen labels,såsom løbenum m er,landskabstype e ler beskrivelsen afom rådet.aktiveres kolonnen bem æ rkning vil både løbenummer og landskabstypen fremgå på kortet. Aktivering af lag-biblioteket De enkelte landskabsegne og landskabstyper kan endvidere aktiveres på et allerede åbnet kort. hvorunder det er muligt at aktivere et lagene er opdelt som følgende: Side 14

15 Eksempel på brugen af landskabsanalysen et eksempel på laget med landskabsegne, der kan benyttes til at få et hurtigt overblik over et større områdes med hinanden (Illustration: Skive Kommune) Fig 15.2: Eksempel på laget med landskabsområder igen kombineret med lagene kystbeskyttelseslinie og fortidsminder. Her i to

16 Landskabsanalysen I 2009 blev der udarbejdet en landskabsanalyse af Skive Kommune. Analysens formål er dels at være grundlag for dialog med borgerne om kommunens udvikling og dels at fungere som et redskab internt planlægning og forvaltning. Regionaliseringen, dvs. områdegrænserne, bliver et GIS-lag der kan åbnes og kombineres med andre lag, fx fredninger og beskyttelseslinjer. Forvaltning Skolevej 5, Breum 7870 Roslev Mail: By-Land@skivekommune.dk