Teknisk Information om parallelkoblede Bitzer stempelkompressorer

Transkript

1 Teknisk Information om parallelkoblede Bitzer stempelkompressorer Indholdsfortegnelse: 1. Generel beskrivelse 2. Anbefalinger til opbygning og installation 2.1 Olie- og gasforbindelser 2.2 Oliefordeling med sugesamler 2.3 Olieniveaukontrol 2.4 Tandemkompressor 2.5 Installation af kompressorer 2.6 Sugeledning 2.7 Sugeside væskeudskiller 2.8 Sugeledning filter 2.9 Trykledning 2.10 Olieudskiller 2.11 Kondensator/ overhedning/ væskesamler 2.12 Fordamper 2.13 Tilsatskøling 2.14 Styring 2.15 Sikkerhedsanordning 3. Ibrugtagning og vedligeholdelse KT Følgende information beskriver konstruktionen af parallelkoblede systemer med Bitzer stempelkompressorer og indeholder oplysninger om planlægning, installation, start og vedligeholdelse. Af flere årsager er der givet generelle forklaringer. Specielle ting ved systemerne skal tages i betragtning, da de kan kræve særlige forholdsregler med hensyn til opbygning og udstyr. Fabrikantens instrukser bør følges med hensyn til ekstra komponenter (f.eks. olieudskiller, olieniveaukontrol etc.). Individuel rådgivning såvel som vurdering af og kontrol med systemkoncepter, eldiagrammer etc. af Bitzer s eksperter er kun muligt i begrænset omfang og forslag er ikke bindende. 1. Generel beskrivelse Parallelkoblede anlæg er kendetegnet ved anvendelsen af flere kompressorer i et almindeligt kølekredsløb. Tandemkompressorer hører også under denne kategori. De forskellige standpunkter for eller imod anvendelsen af parallelkoblede anlæg gør, at man ikke kan give en generel udtalelse. Spørgsmål desangående er ikke omfattet i denne information, idet beslutningen om den ene eller den anden opbygning afhænger af de specifikke ønsker. Anlægskarakteristik: 1.1 Større ydelser end ved enkelte eller tandemkompressorer. 1.2 Kapacitetsregulering uden tab og optimal kapacitetstilpasning uden at overskride indsatsgrænser. 1.3 Minimal netbelastning ved start via trinvis indkobling af de enkelte kompressorer. 1.4 Mulighed for at opretholde nøddrift, når en kompressor er faldet ud. 1.5 Mere enkel og billig rørinstallation med et vidtforgrenet system. 1

2 Erfaringsmæssigt er sådanne anlæg på grund af deres kompleksitet, især med hensyn til oliecirkulationen, ikke helt problemfri. Følgende vil forklare de væsentligste opbygnings- og installationskriterier. 2. Anbefalinger til opbygning og installation I et parallelkoblet system er den mængde olie, den enkelte kompressor tilfører systemet, ikke altid lig den mængde, der returneres. Det er derfor nødvendigt at udligne olieniveauet mellem kompressorerne ved hjælp af f.eks. olie- og gasforbindelser eller et olieniveaukontrolsystem. Sidstnævnte bør fortrinsvis anvendes ved anlægsopbygninger, der ikke har været prøvet før, ved 2-trins anlæg og ved anvendelse med oversvømmede fordampere. 2.1 Olie- og gasforbindelser Når flere kompressorer arbejder sammen i et fælles kølekredsløb skal hver af dem være forbundet til systemet med tilstrækkelig dimensionerede olie- og gasudligningsledninger, således at olien ikke bliver flyttet fra en kompressor til en anden. Derved skulle der kun kunne være en svag oliegennemstrømning i olieudligningsledningen. På den anden side må gasudligningsledningen være stor nok til at kunne udligne visse mængder gas, der strømmer som lækgas tilbage forbi stemplerne og ind i krumtaphuset, således at stigningerne i trykket ikke forårsager utilladelig store olieniveauforskelle. Derudover kommer forskellige gennemstrømningstab i sugeledningen fra samlerøret til kompressoren og i selve kompressoren. Tryktabene er imidlertid meget små; men hvis man tager i betragtning, at et tryktab på kun 0,01 bar forårsager olieniveauforskelle på 11 cm, kan man hurtigt forudse, hvad der vil ske ved en utilstrækkelig gasudligning. Derfor bør man undgå at forbinde kompressorer med forskellig opbygning. Afhængig af kompressortype skal olie- og gasforbindelser laves på forskellig vis Med 2-cylindrede kompressorer (halvhermetiske kompressorer 2KC-05.2 til 2N-5.2; åbne kompressorer 2T.2-; 2N.2-; III til VII W) kan forbindelsen være via skueglasset (en adapter kan leveres, se tabel 1). En yderligere gasudligning anbefales (min. 10 mm - 3/8 ). Bemærk! Når kompressorer type III til VII W forbindes via skueglasset skal rotation være i urets retning (set fra svinghjulet). Type Adapter olieskueglas Rørstørrelse 2KC-05.2 til 2N mm 2T.2 til 2N.2- III til VII W Tabel 1: Tilslutninger, rørstørrelse Fig. 1 Skueglas adapter 2

3 2.1.2 Med 4- og 6-cylindrede kompressorer laves olie- og gasudligninger ved hjælp af separate rør. De nødvendige tilslutningshuller er standard på krumtaphuset. Adaptere for rørtilslutning kan leveres (se tabel 2) For systemer med høje gennemstrømningstab i sugeledningen mellem samlerøret og kompressoren kan det være nødvendigt med en ekstra udligningsledning mellem sugekamrene på kompressorerne. Derved undgås en gennemstrømning af for store mængder gas gennem krumtaphusene på stillestående kompressorer, hvilket kan have en indflydelse på olievandringen såvel som gasudligningssystemet. Type Tilslutninger Adapter komplet Rørstørrelse (2) L M L M Ref. nr. (1) L M 4T.2, 4P.2, 4N.2 1/2-14 NPTF 4Z-5.2 til 1/2-14 NPTF x ø 16 mm (5/8) 4N /8 UNF 4H.2 til 6F.2-1/2-14 NPTF 1/2-14 NPTF 3/4-14 NPTF x GE22L/ ø 16 mm ø 22 mm 4J-13.2 til 7/8 UNF 3/4 NPTF (5/8 ) (7/8 ) 6F-50.2 (1) for enkelt kompressor (2) når to eller flere kompressorer tilsluttes, skal gassidens tilslutning forøges med en dimension for hver. ø 16 mm (5/8 ) ø 22 mm (7/8 ) ø 22 mm (7/8 ) ø 28 mm (1 1/8 ) Tabel 2: Tilslutninger, rørstørrelser Placering af tilslutninger 2-cylindret kompressor 4- og 6-cylindret kompressor Figur 2 Placering af tilslutninger på kompressor Vigtige oplysninger Montering af afspærringsventiler i udligningsledningerne gør, at en kompressor kan udskiftes uden særlige indgreb i systemet og nøddrift muliggøres. For at mindske tryktab bør man anvende kugleventiler. 3

4 1. Tilslutningsadapter gasudligning 2. Gasudligningsledning 3. Tilslutningsadapter olieudligning 4. Olieudligningsledning 5. Afspærringsventil gasudligning se Afspærringsventil olieudligning 7. Trykledning se Olieudskiller 9. Olieretur, olieudskiller se Kontraventil 11. Sugesamleledning se Sugeledning til kompressor 13. Olietrykafbryder se Sugeledningsfilter se Udligningsledning mellem sugekamre se 2.1 Figur 3: Skematisk opbygning af olie- og gasforbindelser med individuelle olieudskillere 4

5 1. Tilslutningsadapter gasudligning 2. Gasudligningsledning 3. Tilslutningsadapter olieudligning se Olieudligningsledning 5. Afspærringsventil gasudligning 6. Afspærringsventil olieudligning 7. Trykledning se Olieudskiller 9. Olieretur, olieudskiller se Kontraventil 11. Sugesamleledning se Sugeledning til kompressor 13. Olietrykafbryder se Sugeledningsfilter se Isolering 16. Udligningsledning mellem sugekamre se 2.1 Figur 3: Skematisk opbygning af olie- og gasforbindelser med en fælles olieudskiller. 5

6 2.2 Oliefordeling ved hjælp af sugesamlebeholder Grundet den høje produktkvalitet er olievandringen i Bitzer kompressorer indenfor relativt små tolerancer. Under gunstige betingelser kan paralleldrift derfor også foregå uden et direkte olieudligningssystem eller et oliefordelingssystem mellem krumtaphusene. En jævn oliefordeling sikres ved en specialfremstillet sugesamlebeholder sammen med nøje kontrollerede kompressordriftsbetingelser. Konstruktionen af en sådan sugesamlebeholder kræver en omhyggelig undersøgelse af gennemstrømningsbetingelserne, og dette kan som regel først afgøres ved detaljerede forsøg. Forudsætningen for en kontrolleret drift og en deraf følgende konstant jævn olievandring er et egnet styresystem, der nøjagtigt definerer driftstid og start-/stopsekvens for kompressorerne. På grund af de særlige udviklingskrav er sådanne parallelkoblede koncepter normalt begrænset til systemer, der seriefremstilles eller i det mindste fremstilles gentagne gange. 2.3 Olieniveaukontrol Der opnås en næsten optimal oliefordeling med dette system. Olie der samles af olieudskilleren føres til et reservoir (ved store ydelser flere) hvorfra det fordeles til kompressorerne ved hjælp af en niveaukontrol (olieniveauregulator påsat hver kompressor) i henhold til den enkelte kompressors behov. For at give en sikker olietilførsel holdes trykket i oliereservoiret ca.1,4 bar over sugetrykket/ mellemtrykket ved 2-trins anlæg ved hjælp af en differenstrykventil. Gennemprøvede systemer udbydes af f.eks. AC & R, Schultze, Carly og Sporlan. Tilsvarende adapterstykker til tilslutning på skueglastilslutningen kan leveres. Bemærk fabrikantens anvisninger! Bemærk Adapters placering ved montering (indikation TOP ) 1. Tilslutningsadapter Kit BITZer 2. O-ring nr Fastgørelsesskrue M 6 x Fastgørelsesskrue 5. O-ring 6. Olieniveaukontrol *) **) *) Niveauhøjde, midten af skueglas **) Kitsæt fra tilbehørsleverandør Figur 5: Tilslutningsadapter 6

7 1. Olieniveaukontrol se Tilslutningsadapter 3. Trykledning se Olieudskiller 5. Kontraventil se Olieretur, olieudskiller 7. Oliereservoir 8. Differenstrykventil se Trykudligningsledning *) 10. Olieforsyningsledning *) Ved totrins kompressorer skal trykudligning laves ved hjælp af en forbindelse mellem tilslutningen på motorhuset/ endedæksler. Forbindelsesledningens niveau bør være under tilslutningernes position på kompressoren. Bemærk! Tilslut ikke trykudligning til krumtaphus eller højtrykstopstykke. Udligning er også muligt på sugesiden under visse betingelser, men det kræver specielle ekstra komponenter og individuelt design (på forespørgsel). Figur 6: Skematisk opbygning af olieniveaukontrolsystem med individuelle olieudskillere. 7

8 1. Olieniveaukontrol se Tilslutningsadapter 3. Trykledning se Olieudskiller 5. Kontraventil se Olieretur, olieudskiller 7. Oliereservoir 8. Differenstrykventil se Trykudligningsledning *) 10. Olieforsyningsledning 11. Isolering *) Ved totrins kompressorer skal trykudligning laves ved hjælp af en forbindelse mellem tilslutningen på motorhuset/ endedæksler. Forbindelsesledningens niveau bør være under tilslutningernes position på kompressoren. Bemærk! Tilslut ikke trykudligning til krumtaphus eller højtrykstopstykke. Udligning er også muligt på sugesiden under visse betingelser, men det kræver specielle ekstra komponenter og individuelt design (på forespørgsel). Figur 7: Skematisk opbygning af olieniveaukontrolsystem med en fælles olieudskiller. 8

9 2.4 Tandemkompressorer Tandemkompressorer er et parallelsystem i sig selv. Et stort fælles sugekammer giver en optimal trykudligning, og dette sikrer en jævn oliefordeling. Ved forskellige belastninger af kompressoren (f.eks. kapacitetsregulering), høj startfrekvens eller andre påvirkninger er der ingen kontinuerlig olietransport i systemet. I sådanne situationer kan der opbygges forskellige olieniveauer i kompressorerne, og det bliver derfor nødvendigt at installere et olieniveaukontrolsystem eller olie- og gasudligningsledninger. Totrins tandemkompressorer er med separate sugeledningstilslutninger, indre trykudligning sker først i mellemtrykblandekammeret. Bortset fra ovennævnte påvirkninger kan en jævn oliefordeling kun opnås ved en absolut udligning af sugetryk. Et sugesamlerør er derfor påkrævet som beskrevet i afsnit 2.6. I øvrigt gælder for tandemkompressorer de samme overvejelser som for paralleldrift med enkelte kompressorer. 2.5 Installation af kompressorer. En almindelig ramme er praktisk ved montering af kompressoren. Olie- og gastilslutninger skal være på nøjagtigt samme niveau. Afhængig af støjkrav kan hele rammen monteres på svingningsdæmpere. Derved kan hele rørtrækket mellem kompressorerne være fast. Tilslutningsledningerne bør være så korte som mulige. Når gasudligningsledningerne er over 3 m, eller hvis der er installeret mere end 2 kompressorer, skal den næststørste rørledning anvendes (se 2.13). Bøjninger ud over horisontale må kun være opadvendte i gasudligningsledningerne og kun nedadvendte i olieudligningsledningerne (bemærk især ved montering af fleksible slanger). 2.6 Sugeledning De enkelte sugeledninger skal samles i et hovedrør for at udligne mulige trykdifferencer i de enkelte ledninger. Det skal være en horisontal rørsektion tæt ved kompressorerne. Sugeledning til kompressorer monteres lodret ind i samlerøret fra oven og derved bliver kompressorer, der stoppes, ikke oversvømmet af olie (eller muligvis af kølemiddel). Dimensionen på samlerøret skal være således, at gashastigheden under fuld belastning ikke overstiger 4 m/ sek. Diameteren på de enkelte sugeledninger fra fordampere til samlerør bør være således, at min. gashastigheden i horisontale sektioner er 4 m/ sek. og i stigende sektioner på 7 m/ sek. Valget af rørstørrelse til stigende sektioner er især vigtigt på grund af muligheden for kapacitetsregulering ved kombinerede anlæg. Hvis de enkelte sugeledninger samles i en enkelt ledning før hovedrøret som tidligere beskrevet kan det være nødvendigt afhængig af kapacitetstrinene at dele de stigende sektioner i 2 eller endog 3 enkelte afdelinger med syphon lås (double eller tripleriser) 2.7 Sugeside væskeudskiller Valg af eventuel fornøden væskeudskiller bør foretages under hensyntagen til maximum og minimumydelser oplyst af fabrikant. Især ved lavtemperaturkøling er kapacitetsområderne med hensyn til tryktab på den ene side og olieretur på den anden side stærkt begrænsede, og det anbefales derfor at installere væskeudskillere på hver sin kompressor. Ved de fleste anvendelsessituationer kan man undgå at installere en speciel udskiller ved at opbygge og styre anlægget omhyggeligt; dette gælder ikke for systemer, hvor der er risiko for olie- eller væskeslag og systemer med varmgasafrimning. Vær især opmærksom på at rørføringen skal sikre en kontinuerlig olieretur. 2.8 Sugeledningsfilter På grund af det vidtforgrenede rørnetværk i parallelkoblede anlæg såvel som brug af stålrør er der relativt mange metalspåner og slagger i systemet. Det anbefales derfor at montere et sugeledningsfilter med udskiftelige indsatse. Filterindsatsene bliver udelukkende i systemet i den tid det tager at samle de forurenede partikler i systemet. Den tomme beholder forbliver i systemet, hvor den kan gøre nytte ved et breakdown forårsaget af motorafbrænding ved at blive udstyret med syrebindende indsatse. 9

10 2.9 Trykledning Den fælles trykledning kan udføres som et samlerør med et udløb. De minimale trykforskelle har ingen skadelig effekt. Tværsnittet bør i det mindste svare til det totale tværsnit på de enkelte trykledninger. Tilslutningsledningerne mellem trykafspærringsventilerne og hovedrøret skal laves med fald imod hovedrøret. Når der er individuelle olieudskillere på anlægget, skal kontraventilen i hver trykledningssektion monteres mellem udskiller og hovedrør (se også afsnit 2.10). Derved forhindres kølemiddelkondensering i trykrum, topstykker og eventuelt monterede olieudskillere på stillestående kompressorer. Ved udlægning af trykledning til kondensator gælder de normale kriterier under hensyntagen til det brede kapacitetsområde. (Evt. doublerisers) 2.10 Olieudskiller Under forudsætning af at systemet er lavet med korrekt rørdimension og rørføring, er anvendelse af en olieudskiller også ved sammenkoblede systemer begrænset til lavtemperaturkøling og anlæg med oversvømmede fordampere. Ved olieniveaukontrol er den en del af systemet. Dimensioneringen skal ske på grundlag af fabrikantens data under hensyn til kapacitetsområde. Det foretrukne valg bør altid være en individuel udskiller for hver kompressor, da dimensionering og olieretur er individuelt muligt. Det er nødvendigt at montere kontraventiler (i henhold til afsnit 2.9) for at beskytte mod tilbagekondensering). Dimensionering af olieudskiller skal foretages i henhold til fabrikantens information under hensyn til den højeste fordampningstemperatur. Den mindste tilslutningsrørsektion skal mindst svare til størrelsen på kompressor trykafspærringsventilen. Installation af olieudskillere baseret på anlæggets totale ydelse bør begrænses til afprøvede systemer. Udlægning af fælles olieudskillere bør udføres på samme måde som for individuelle udskillere. Minimum tilslutningsrørsektionen skal mindst svare til størrelsen på trykledningshovedrøret. Det er vigtigt med en effektiv isolering af udskilleren for at undgå for meget nedkøling (nedsat udskiller effektivitet) eller sågar kondensdannelse ved delbelastning. Indsættelse af en kontraventil i trykledningen mellem olieudskiller og kondensator eller effektiv opvarmning ved stilstand kan være nødvendigt for at beskytte mod tilbagekondensering. Olieretur ved olie- og gasudligning: - ved individuelle olieudskillere direkte ind i de enkelte kompressorer, fortrinsvis på sugesiden (fra 4-cylinder modeller separat tilslutning på sugekammeret). Ved høj gastæthed på sugesiden, hvor der normalt ikke kræves olieudskiller, kan det være nødvendigt at føre et rør til krumtaphuset. - ved en fælles olieudskiller ind i sugehovedrøret; hvis påkrævet i nogle tilfælde med høj gastæthed på sugesiden, ind i olieudligningsrøret. Bemærk! Når olietilbageførslen går ind i krumtaphuset eller olieudligningsrøret, har en eventuel fejlfunktionen ved udskilleren en alvorlig effekt (højtryksgas direkte ind i krumtaphus). Olieretur med et olieniveaukontrolsystem - sker via oliereservoiret som beskrevet i afsnit Kondensator/ overhedningsfjerner/ væskereceiver For at få en jævn fordeling og maksimal udnyttelse af kondensatorerne anbefales det kun at bruge én kondensator. Hvor der er parallel omskiftning af væskereceivere, overhedningsfjernere og vandkølede kondensatorer må der være en forbindelse mellem væske og gas. En kondensatortrykregulator bliver påkrævet på grund af det store kapacitetsområde. Således undgås i stor udstrækning svingninger i kondenseringstemperatur og de deraf følgende påvirkninger på fordampningstemperatur. Når en overhedningsfjerner anvendes skal kølemiddeltilslutninger såvel som ydelse tages i betragtning, og tilslutningerne skal have størrelse i forhold til den samlede ydelse. I alle tilfælde skal overhedningsfjerneren monteres efter olieudskilleren. I tilfælde af skiftevis brug af overhedningsfjerner og kondensator kan det være nødvendigt med yderligere forholdsregler for at forhindre væskeslag og kølemiddelblanding på tryksiden. 10

11 2.12 Fordamper I et parallelkoblet anlæg kan enkelte eller flere fordampere komme i drift afhængig af anlægstype. På grund af det normalt store kapacitetsområde kan det være nødvendigt især ved en enkelt fordamper at opdele kølemiddelkredsløbet i flere afdelinger, der hver styres af en magnetventil med en separat ekspansionsventil. For at beskytte mod stærke væskeslag ved start bør sugeledningen hæves umiddelbart efter fordamperen (svanehals). I anlæg med pump down system kan denne forholdsregel udelades Tilsatskøling Ved parallelkoblede anlæg er kompressor og kondensator ofte installeret adskilt fra hinanden, og afhængig af anvendelsesbetingelser kan det være nødvendigt med tilsatskøling (se diagrammer for anvendelsesbegrænsninger). Yderligere køling fås enten med luft (ekstra ventilator) eller vand (vandkølede topstykker). Det skal være således, at når som helst en kompressor stoppes, stoppes tilsatskølingen også. Ved ventilatorkøling kan dette opnås ved at forbinde kompressor- og ventilatorkontaktorer; ved vandkølede topstykker skal der være en magnetventil, der lukker for vandstrømmen til den respektive kompressor, når den stoppes. Fortsat kørsel med tilsatskøling forøger risikoen for kølemiddelkondensering i topstykket og reducerer effektiviteten på varmen i oliebundkar, hvilket kan forårsage stærk ophobning af kølemiddel i olien Styring En velegnet metode til styring af sammenkoblede anlæg kan fås ved tryk- eller temperaturføling. En pressostat eller termostat med neutral zone kan anvendes, hvorfra signalerne føres til en trinstyring eller en tilsvarende elektronisk anordning. Derved udelukkes overlapning og pendling. Med trykstyring kan systemet køre pump down ved nedluknings- og stilstandsperioder af grundkompressor. I denne forbindelse må antallet af tilladte starter (se driftsinstruktioner) for kompressoren tages i betragtning. Desuden må man ved pump down drift (ved trykstyring) sikre sig, at væskeledningens magnetventiler kun kan åbnes efter tidsforsinkelsen er udløbet ved slutningen af grundkompressorens kørsel. Dette forhindrer fordamperne i at blive oversvømmet ved stilstandsperioder. Derudover må der tages ekstra forholdsregler i visse tilfælde med anlæg med meget forskellige belastninger for at forhindre pendling ved minimum fordamperkapacitet. For at sikre en jævn drift og belastning af kompressorerne anbefales en anordning til automatisk omskiftning af kompressor rækkefølge Sikkerhedsanordninger Hver enkelt kompressor skal have høj- og lavtrykspressostater til at beskytte mod overtryk og undertryk og oliedifferenspressostat (tryksmurte kompressorer) samt motorbeskyttelse. Det er vigtigt at have varme i oliebundkar for at beskytte mod for megen kølemiddelophobning i smøreolien. Især ved drift ved den termiske grænse kan der suppleres med en tryk-gasoverhedningsbeskyttelse (tilbehør). Kompressoren er således også beskyttet mod gentagne periodiske olietrykfejl under drift, hvilket i normale tilfælde ikke er omfattet med en tidsforsinkelse. Til denne slags beskyttelse anvendes kun omskiftningskontakterne (T1/ T2) af trykafbryderelementerne. Kontakt (T1) skal være tilsluttet direkte til microswitch. Kontakt (T2) er allerede tilsluttet klemrækken. Derudover kræves: - 1 hjælperelæ (hjælpekontaktor) (K1) - 1 tidsforsinkelse ca. 60 sek. (K2) - 1 trykafbryder - til overstyring (B1) Disse komponenter skal indbygges i eltavlen og tilsluttes i.h.t. eldiagrammet. 11

12 F1 H1 K1 K1K K1T S1 F3 Sikkerhedskæde Signallampe olietrykfejl Kontaktor kompressor Hjælperelæ Tidsforsinkelsesrelæ Reset trykknap Olietryksikkerhedsafbryder *) T1 måles direkte ved microswitch Figur 8: Tilslutningsskema for olietryksikkerhedsafbryder 3. Ibrugtagning og vedligeholdelse De karakteristiske egenskaber ved et parallelkoblet anlæg kræver særlige hensyn ved ibrugtagning og vedligeholdelse. Før start skal sikkerhedsanordningerne - og især oliedifferenspressostat og INT 69 VS - kontrolleres for korrekt funktion. Derefter kan receiveren fyldes direkte med en basis kølemiddelfyldning (for at undgå kompressorpendling). Kompressorer startes hver for sig, og olietryk kontrolleres med et trykmanometer og via skueglas. Olieniveauet skal overvåges i et længere tidsrum ved alle drifts- og belastningsbetingelser. Om nødvendigt kan tilføres mere olie (niveau op til 1/2-3/4 af skueglas) og kølemiddel. Olieudskillertemperatur og olieretur bør kontrolleres (monter et skueglas). Olieretur skal køre i intervaller, en konstant strøm af varmgas/ olieblanding indikerer en fejlfunktion. Dette kan skyldes en af følgende årsager og kræver omgående rettelse: - Anlægget er overfyldt med olie - Olieudskiller underdimensioneret - Defekte eller snavsede svømmerventiler Justering af pressostater og termostater skal foretages under hensyn til max. tilladte antal starter pr. time. Der bør træffes forholdsregler mod overlapninger ved ind- og udkoblinger af de individuelle kapacitetstrin (se også afsnit 2.13). Anbefalinger til vedligeholdelse ses under driftsbetingelser. 12 Mac; QXP; Bitzer KT-600-1; (Bitzer 03.92)