BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND. 56 forslag til anvendelse af lokale biomasseressourcer til energiproduktion

Transkript

1 BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 56 forslag til anvendelse af lokale biomasseressourcer til energiproduktion

2 INDHOLD FORORD 5 LOKALE ARBEJDSPLADSER FORSYNINGSSIKKERHED BILLIGERE VARME BIOENERGI PÅ ØNSKESEDLEN 6 56 KONKRETE FORSLAG TIL BIOENERGIANLÆG I REGION SJÆLLAND 8 4 GRUPPER AF LØSNINGSFORSLAG 10 BIOGASANLÆG 10 OMSTILLING AF OLIELANDSBYER 11 FORSYNING AF STØRRE BYER 12 LOKALE INTEGREREDE ENERGISYSTEMER 12 AFSÆT I DETALJERET KORTLÆGNING 15 RESSOURCEKORTLÆGNING PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSER 16 RISIKOVURDERINGER SIKRER ROBUSTHED 18 CENTRALE BARRIERER OG MULIGHEDER 20 DE NÆSTE SKRIDT 22 2 BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 3

3 FORORD Jeg er glad for at se, at Bioenergi Sjælland har resulteret i mange konkrete forslag til, hvordan de betydelige bioenergiressourcer, som vi har i regionen, kan bringes i anvendelse i forhold til vores energisystem. Da Region Sjælland i 2011 tog initiativ til projektet håbede vi netop på, at projektet ville skabe dette grundlag. Nu er det helt afgørende, at de mange forslag til nye bioenergianlæg fra Bioenergi Sjælland projektet bliver omsat til virkelighed. Her må vi alle, kommuner, virksomheder, energiselskaber, region og andre relevante bidrage. Dette skridt er afgørende for, at vi kan kalde Bioenergi Sjælland en succes. JENS STENBÆK, Regionsrådsformand, Region Sjælland Bioenergi Sjælland har fra 2012 til 2014 gennemført detaljerede analyser af mulighederne for at anvende lokale biomasseressourcer til energiproduktion. Projektet har blandt andet: Udarbejdet detaljerede varmekort, ressourceoversigter og prefeasibility studier Afklaret muligheder og barrierer hos landbruget Undersøgt nye forretnings- og finansieringsmodeller Undersøgt grundlaget for at anvende ny teknologi Formålet med alle analyser og undersøgelser er at understøtte Bioenergi Sjællands 56 konkrete forslag til nye bioenergianlæg. Disse forslag kan nu anvendes efter behov af bl.a. kommuner, energiselskaber, landmænd, borgere og andre, der er interesserede i bioenergi. Projektets konklusioner er baseret på en bred dialog med landmænd, kommuner, energiselskaber og øvrige deltagere på Bioenergi Sjællands workshops. Bioenergi Sjælland har også løbende indhentet inspiration fra resten af Danmark og udlandet. Projektet har modtaget støtte fra både Vækstforum Sjælland og EU s fond for regionaludvikling. PROJEKTPARTNERE: Roskilde Universitet Energiklyngecenter Sjælland Agrovi Dansk Landbrug Sydhavsøerne Kalundborg Kommune Copenhagen Capacity Grønt Center DELTAGENDE KOMMUNER: Faxe kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Odsherred Kommune Roskilde Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune Udgivet af: Bioenergi Sjælland Redaktør: Flemming Goldberg-Larsen projektleder Energiklyngecenter Sjælland Foto: Bigstockphoto, Istock, Colourbox Design: Westring kbh 4 BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 5

4 BIOENERGI PÅ ØNSKESEDLEN nteressen for bioenergi er stigende. Der er mange grund I til at både kommuner, landmænd og energiselskaber har bioenergi på ønskesedlen. Bioenergianlæg kan anvende restprodukter, der ellers kun vil have begrænset værdi. Det gælder især gylle, husholdningsaffald og organisk industriaffald. Andre restprodukter som halm og resttræ (topender, udtyndingstræ, sidegrene, mv.) har en højere værdi, men er til gengæld tilgængelige i store mængder. Bioenergianlæg kan dermed hjælpe med at sikre afsætning af restprodukter, som ellers ikke ville blive anvendt. Mange typer af bioenergianlæg (herunder halmvarme, flisvarme og træpilleanlæg) kan allerede opføres på måder, der sikrer en økonomisk fordelagtig energiforsyning. Anvendelse af lokale bioenergiressourcer kan styrke forsyningssikkerheden, både nationalt og i EU-sammenhæng. EU-landene under ét er stærk afhængige af import af kul, olie, naturgas og på det seneste også træpiller fra især USA og Canada. Energipriserne er steget kraftigt siden finanskrisen i 2008, og meget af EU s økonomi lider under den store importafhængighed. Selvom naturgaspriserne på det seneste er faldet, er der ingen tvivl om den langsigtede udviklingstendens, nemlig stigende priser på fossile energikilder og stigende importafhængighed også for Danmark. Løsningen på dette problem er udnyttelsen af lokale energiressourcer. Skulle priserne på de lokale energiressourcer af en eller anden grund stige, så forbliver økonomien i lokalsamfundet og medfører således ikke en fortsat berigelse af olie- og naturgaslandene på bekostning af bl.a. dansk økonomi. Fjernvarme og individuelle fyringsanlæg på halm, træflis og træpiller vil ofte være blandt de billigste alternativer til importerede træpiller. Det samme er ikke tilfældet for biogasanlæg, såfremt der udelukkende ses på energipris og driftsregnskab. Til gengæld medfører opførelsen af biogasanlæg en række øvrige fordele for de lokale samfund, som ingen anden type af energianlæg kan konkurrere med. Blandt de væsentligste fordele hører en markant reduktion af landbrugets miljøpåvirkning. Hvis gylle anvendes til biogasproduktion, vil det fx reducere risikoen for påvirkning af vandløb. Derudover vil vigtige næringsstoffer som fx fosfor blive recirkuleret. Dertil kommer mulighederne for at reducere de øvrige udgifter til energiproduktion. Ved at koble biogasanlæg og vindmøller er det fx muligt at nøjes med væsentlig mindre elproduktions-kapacitet end den kapacitet, der er nødvendig i øjeblikket. Det skyldes at biogasanlæg er mere velegnede til balancering og back-up end fx. centrale kraft(varme) værker. Der er ingen kommuner i Region Sjælland, som kan dække hele deres energibehov alene ved brug af lokale biomasseressourcer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de ressourcer der allerede i dag er tilgængelige udnyttes effektivt. Samtidigt skal man udnytte potentialet for at indhente øvrige ressourcer. Det er tillige nødvendigt at sikre, at nye energisystemer designes, så køling, overløb og nettab bliver reduceret til et minimum. Der er i øjeblikket et stort nationalt fokus på også at anvende restprodukter til andre formål end energiproduktion. Disse muligheder bør prioriteres, hvor det er muligt. Set i lyset af de store mængder af tilgængelige restprodukter, tyder alt dog på, at der går mange år, inden der vil opstå knaphed på lokale råvarer til energiproduktion. Dertil kommer, at mange alternativer stadig ikke er færdigt udviklede og heller ikke vil blive det i nær fremtid. Bioenergi Sjælland har ydet et vigtigt bidrag til kommunens eget arbejde. Vi har længe ønsket os et indblik i mulighederne for at opføre et biogasanlæg gerne som del af et integreret energianlæg. Vi har også mange landsbyer, hvor vi gerne vil hjælpe borgerne med at udskifte deres individuelle oliefyr med et billigt fælles varmeanlæg. Det er dog kompliceret at forberede velfungerende anlæg, så vi er glade for de konkrete forslag fra Bioenergi Sjælland. Projektets konklusioner bekræfter desuden vores egne antagelser herunder at vi ikke kun skal omstille til vedvarende energi fordi EU og Folketinget har besluttet det. Vi skal i høj grad gøre det for vores egne borgeres skyld og på basis af lokale initiativer. Det er et effektivt middel til at sikre lokal udvikling. MOGENS HAUGAARD NIELSEN, Borgmester (Venstre), Stevns Kommune 6 BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 7

5 56 KONKRETE FORSLAG TIL BIOENERGIANLÆG I REGION SJÆLLAND 10 ioenergi Sjælland har gennemført detaljerede analyser af B mulighederne for at opføre bioenergianlæg. På baggrund af analyserne har Bioenergi Sjælland udarbejdet 56 konkrete forslag til nye bioenergianlæg. Alle de foreslåede anlæg vil være rentable, driftssikre og i overensstemmelse med både Bidrage til en reduktion af drivhusgasserne og dermed bidrage til at bekæmpe klimaændringerne Alle forslag tager udgangspunkt i de lokale muligheder og barrierer. Der er udelukkende tale om forundersøgelser nuværende og planlagt lovgivning. Derudover har alle forslag til (prefeasibility studier). Det er derfor vigtigt, at alle beregninger formål at: verificeres af lokale borgere, kommuner, landmænd og energiselskaber, inden de endelige anlæg dimensioneres og opføres. I Skabe lokale arbejdspladser ved at udnytte lokale biomasseressourcer i energiproduktionen. Skabe økonomisk fordelagtig energiforsyning. For at fremme forhold til dimensioneringen er det desuden vigtigt at bemærke, at man kan nøjes med mindre anlæg, hvis der på forhånd gennemføres væsentlige energibesparelser i det område, der skal forsynes af et kommende anlæg anvendelsen af vedvarende energi har Folketinget vedtaget en række tilskuds- og afgiftsændringer, som hvis de udnyttes på den rigtige måde kan sikre billigere energiforsyning. I alle de analyserede områder har Bioenergi Sjælland sammenlignet de økonomiske konsekvenser af at udskifte de nuværende 13 1 energikilder med bioenergi, solvarme, jordvarme, varmepumper Øge forsyningssikkerheden ved at reducere importen af olie og naturgas fra verdens konfliktområder eller øvrige energikilder. Af samme grund kommer vi ikke med forslag til bioenergianlæg i områder, hvor de tekniske og økonomiske 9 betingelser for en fordelagtig bioenergiforsyning ikke kan opfyldes. OVERSIGT OVER FORSLAG TIL HVERT NÆROMRÅDE 17 1 FAXE 1 case om forsyning af større by 2 GREVE 1 case om omstilling af olielandsby 3 GULDBORGSUND 4 cases om biogas 2 cases om omstilling af olielandsbyer 1 case om integreret lokal energiforsyning 1 case om forsyning af større by 4 HOLBÆK 3 cases om biogas 3 cases om omstilling af olielandsbyer 1 case om forsyning af større by 5 KALUNDBORG 3 cases om omstilling af olielandsbyer 1 case om integreret lokal energiforsyning 6 KØGE 1 case om omstilling af olielandsby 7 LEJRE 4 cases om omstilling af olielandsbyer 8 LOLLAND 1 case om forsyning af større by 9 NÆSTVED 2 cases om omstilling af olielandsbyer 1 case om integreret lokal energiforsyning 10 ODSHERRED 1 case om omstilling af olielandsby 11 RINGSTED 1 case om omstilling af olielandsby 1 case om forsyning af større by 12 ROSKILDE 1 case om omstilling af olielandsby 13 SLAGELSE 2 cases om biogas 14 SOLRØD 2 cases om omstilling af olielandsbyer 15 SORØ 2 cases om omstilling af olielandsbyer 1 case om forsyning af større by 16 STEVNS 4 cases om omstilling af olielandsbyer 1 case om integreret lokal energiforsyning 17 VORDINGBORG 2 cases om biogas 8 3 Læs mere om de konkrete cases på Bioenergi Sjællands hjemmeside: 8 BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 9

6 4 GRUPPER AF LØSNINGSFORSLAG ioenergi Sjælland har arbejdet ud fra en helhedsorienteret B tilgang. Målet har været at sikre en optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer i hele Region Sjælland. Bioenergi Sjællands forslag spreder sig derfor over alle Region Sjællands 17 kommuner. Forslagene er grupperet i 4 kategorier: Biogasanlæg (20 forslag) Fællesanlæg der kan erstatte oliefyr i landsbyer og mindre byer (27 forslag) Anlæg der kan bidrage til forsyningen af større byer (5 forslag) Integrerede anlæg hvor bioenergi kobles med andre vedvarende energianlæg (4 forslag) Du kan finde alle konkrete løsningsforslag på Alle forslag er udformet som prefeasibility -analyser. De fleste cases er i praksis så detaljerede, at de kan anvendes som deciderede feasibility-analyser. Bioenergi Sjælland har dog ikke haft til opgave at drøfte med alle nøgleaktører (fx de landmænd, der skal levere biomasse), om de er interesserede i at deltage i de aktiviteter, som vi foreslår. En sådan interessentafklaring er derfor af stor vigtighed og et naturligt næste skridt for dem, der ønsker at arbejde videre med Bioenergi Sjællands forslag. BIOGASANLÆG Bioenergi Sjælland har nøje analyseret gode såvel som dårlige erfaringer med biogas. De gode erfaringer er blevet anvendt som fundament i alle vores forslag til biogasanlæg herunder især erfaringerne med, hvordan man undgår røde tal på bundlinjen. De dårlige erfaringer skyldes især, at biogas har været igennem en nødvendig pionerfase (ligesom fx vindmølleindustrien), hvor nogle valg har vist sig at have andre konsekvenser end håbet. Der er således en lang række erfaringer fra eksisterende biogas anlæg, som andre nu kan få gavn af. Blandt de vigtigste erfaringer er fx: At det ofte vil være en fordel at placere biogasanlæg i nærheden af områder med et forholdsvist stort varmebehov. Det gør det muligt at sælge overskydende varme og dermed få en ekstra indtjening. At det ofte vil være en fordel at bevare samme råvaremix året rundt. På den måde mindsker man risikoen for, at tilsætning af nye råvarer påvirker gasudbyttet på uforudsigelige måder. At det ikke altid er en fordel at bygge store anlæg. Det vigtigste er, at anlægget både afpasses efter landbrugets restprodukter og energibehovet lokalt, dvs. afpasses efter råvareforsyningen og efter det lokale energimarked. At visse juridiske konstellationer er mere hensigtsmæssige end andre. Det er derfor vigtigt at sikre den helt rigtige konstellation ift. den konkrete ejer- og leverandørkreds. At lugtgener kan undgås, hvis et anlæg designes og anvendes korrekt Gasudbyttet er en central økonomisk faktor. Det er derfor nødvendigt at gennemføre fuldskala udrådningsforsøg, inden man opfører et biogasanlæg. På den måde kan man i tide undersøge, om den planlagte sammensætning af råvarer også giver det forventede gasudbytte. Alle disse, samt øvrige erfaringer, er indarbejdet i Bioenergi Sjællands 20 biogasforslag. OMSTILLING AF OLIELANDSBYER I Region Sjælland findes der forholdsmæssigt mange landsbyer, som bliver opvarmet med individuelle oliefyr. Dette er en dyr løsning for boligejerne. I de såkaldte olielandsbyer er der især to muligheder for at mindske de nuværende varmeregninger: 1) At udskifte oliefyrene med individuelle løsninger (fx solvarme, jordvarme eller varmepumper) i takt med at hvert oliefyr bliver slidt. 2) At der opføres et fælles varmeanlæg, der kan erstatte mange af de nuværende oliefyr på én gang Et fælles anlæg vil være den billigste løsning for de fleste ejere af oliefyr i områder, hvor bygningerne ligger forholdsvis tæt på hinanden. I flere tilfælde kan der endda opnås besparelser på op til 35 % ift. de nuværende varmeregninger. Til gengæld kræver et fælles anlæg væsentlig mere koordinering og forberedelse end individuelle anlæg. Bioenergi Sjællands forslag udgør et væsentligt bidrag til forberedelsen i nogle af de områder, hvor boligejerne kan opnå størst gevinster ved at udskifte individuelle oliefyr med et fællesanlæg. Inden gevinsterne kan indfries, vil der dog være behov for et målrettet samarbejde mellem de lokale boligejere, kommuner, landmænd og energiselskaber. Samarbejdet er især nødvendigt for at sikre, at tilstrækkeligt mange boliger kobles på de nye fællesanlæg. Det er ikke en forudsætning, at alle oliefyr i en landsby udskiftes på én gang. Som udgangspunkt vil de økonomiske gevinster allerede opstå, hvis cirka 30 boliger forsynes af det nye fællesanlæg. I visse tilfælde vil det endda være muligt at nøjes med tilkobling af endnu færre boliger. Til gengæld er det vigtigt, at der ikke er lang afstand imellem de boliger, der tilkobles, da udgifterne til rørlægning ellers vil modvirke de økonomiske gevinster. Det er desuden væsentligt at bemærke, at de nuværende oliefyr allerede er så dyre i drift, at mange ejere af oliefyr planlægger at udskifte deres oliefyr indenfor få år. Det er derfor vigtigt at tage stilling i nær fremtid til hvilke landsbyer, der fremover skal forsynes med fælles bioenergianlæg. Uden en sådan afklaring vil det økonomiske fundament for fællesanlæggene hurtigt blive udhulet. 10 BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 11

7 FORSYNING AF STØRRE BYER Omstillingen af energiforsyningen til større byer er en af de væsentligste men også sværeste opgaver, der følger i kølvandet på det nationale energiforlig fra Udfordringerne består især i, at de nationale målsætninger omkring udfasning af fossile brændsler er i modstrid med flere dele af den eksisterende lovgivning. Det gælder blandt andet rammerne for at udarbejde samfundsøkonomiske analyser. Nye kollektive varme forsyningsanlæg skal være økonomisk fordelagtige både fra en driftsøkonomisk, brugerøkonomisk og samfundsøkonomisk vinkel. Det kan ingen have en indvending imod det skal være en win-win løsning på alle planer. Problemet består i, at der efter gældende regler skal anvendes beregningsmetoder, som favoriserer naturgasforsyningen også selvom naturgassen i stigende omfang importeres fra højrisiko-områder. Der er tale om stærkt begrænsede samfundsøkonomiske vurderinger, som hører fortiden til, og som slet ikke er på linje med de hensyn og samfundsøkonomiske vurderinger, der fik Folketinget til at vedtage en række ændringer i afgifter og tilskud i Energiforliget i 2012, alt sammen med det formål at fremme vedvarende energi. I Region Sjælland er denne problematik særligt relevant. Størstedelen af de nuværende sjællandske energiproduktionsanlæg vil være forældede i 2025 en væsentlig del endda inden Det tager minimum 4 år at forberede større energianlæg. Den gældende lovgivning medfører derfor væsentlige udfordringer hos de nøgleaktører, der har ansvaret for at erstatte de nuværende fossile anlæg med nye vedvarende energianlæg i tide. Det gælder ikke mindst lokalpolitikere og energiselskaber. Der er ikke udsigt til en løsning på dette skisma i nær fremtid. Derfor har Bioenergi Sjælland valgt at tage udgangspunkt i koncepter, hvor de nuværende energianlæg erstattes trinvist med blandt andet bioenergianlæg. På denne måde er der ikke behov for at vente på yderligere national afklaring og dermed heller ikke behov for unødvendig suboptimering i utide. Den nyeste faglige viden peger desuden i retning af, at det under alle omstændigheder vil være en fordel at erstatte store centrale energianlæg med flere mindre og forbundne - anlæg. Fordelene består især i, at varmetabet kan reduceres markant, og at der bliver bedre mulighed for at tilpasse energiproduktionen til de meget forskellige varmebehov i hhv. sommer- og vinterhalvåret. LOKALE INTEGREREDE ENERGISYSTEMER Bioenergi Sjælland har udarbejdet konkrete forslag til både små og store integrerede energisystemer. Forslagene kombinerer forskellige typer af bioenergianlæg med blandt andet solvarme, flisanlæg og vindmøller. Formålet med kombinationerne er især at sikre optimal rørlægning, minimale nettab og optimal tilpasning til de konkrete varmebehov. Vores analyser viser at det ofte er muligt at erstatte de nuværende energiproduktionsanlæg med billigere løsninger baseret på vedvarende energi FLEMMING GOLDBERG-LARSEN, Energiklyngecenter Sjælland projektleder for Bioenergi Sjælland Udfordringerne er især alvorlige, fordi større energianlæg ofte har en forventet levetid omkring 30 år. De anlæg, der skal erstatte de nuværende centrale og decentrale (kraft-)varmeværker, vil derfor påvirke de nationale milepæle for både 2035 og BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 13

8 Lokal energi er lig med lokal vækst. Et af omdrejningspunkterne i lokalsamfundene er, at vi udvikler vores lokale energisystem igennem et lokalt fælleskab. Vi bruger lokale ressourcer fra landbruget og sikrer en fælles ejerstruktur. Lokal vækst og landbrugets udvikling følges ad i et parallelt spor. Det betyder, at vi kan reducere vores energiomkostninger med op til 35 %. Det lokaleejerskab bevirker desuden, at væksten og udviklingen i arbejdspladser sker lokalt. JESPER ADLER, økologisk svineproducent, Egebjerg PRINCIPPER FOR KORTLÆGNING I ressourcekortlægningen er hele gyllemængden medtaget. I beregning af råvaregrundlaget for de enkelte biogasanlæg er der derimod anlagt et meget forsigtigt skøn af hvor store gyllemængder, der med fordel vil kunne udnyttes i det pågældende område. Halmressourcerne kortlægges ud fra opgørelser i Danmarks Statistik. Hovedmønstret i Region Sjælland er, at 14 % anvendes til foder og strøelse, 50 % bruges til energiproduktion og 36 % udnyttes ikke. For at sikre jordkvaliteten bør man ikke udnytte halmen 100 %. Det er der taget højde for i kortlægningen af potentialerne. Halm har den fordel, at det kan transporteres over længere afstande, end det kan betale sig med gylle. Samtidig er det relativt let at opbevare. Potentialet for at udnytte træ fastlægges ud fra skovenes årlige tilvækst. Tilvæksten varierer afhængig af træsort. Bioenergi Sjælland har anvendt en generel faktor. Der er derfor ikke tale om eksakte tal. Potentialerne for at udnytte træ er beregnet i overensstemmelse med Nordisk Minister råds anbefalinger og principper for bæredygtig skovdrift. Det betyder, at % af tilvæksten bliver i skovene. AFSÆT I DETALJERET KORTLÆGNING ioenergi Sjælland har lavet en detaljeret kortlægning af de faktiske forhold i hele B Region Sjælland. Kortlægningen er udgangspunktet for alle Bioenergi Sjællands konkrete forslag. Kortlægningen omfatter: Tilgængelige biomasser (bl.a. gylle, halm, træ og husholdningsaffald) Aktuelle varmekilder i alle bygninger i hele Region Sjælland (herunder oliefyr, fjernvarme, naturgas, solvarme og varmepumper) Aktuelle varmebehov Kortlægningen giver tilsammen et overblik over de områder, hvor det vil være rentabelt at udskifte de nuværende energikilder med bioenergi. I tillæg til kortlægningen har Roskilde Universitet udviklet en række nye dataprogrammer, regneark og analysemetoder. Ved brug af disse hjælpemidler har det blandt andet været muligt at skabe et detaljeret overblik over den nødvendige rørlægning og transport til og fra alle de foreslåede anlæg. Derudover har input fra blandt andet landbrugsorganisationerne gjort det muligt at analysere på store mængder af aktuelle data fra landbrugene i Region Sjælland. Bioenergi Sjælland har desuden udarbejdet et spørgeskema, der kan hjælpe med verificeringen af de kortlagte data i alle nærområder. Alle 13 kommuner, der har deltaget i Bioenergi Sjælland, modtager spørgeskemaet sammen med en vejledning til, hvordan de kan anvende det. I praksis vil det oftest være en fordel for kommunerne at anvende skemaet i tæt samarbejde med boligejere og borgergrupper i de byer og landsbyer, hvor der er opbakning til at implementere Bioenergi Sjællands forslag. 14 BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 15

9 RESSOURCEKORTLÆGNING PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSER I forbindelse med etablering af nye energisystemer og sikring af optimal ressourceudnyttelse er kommunegrænser sjældent den mest naturlige skillelinje. Af samme grund har Bioenergi Sjælland ikke udarbejdet ressourceoversigter for hver enkelt kommune. Oversigterne dækker i stedet 6 større områder, hvor der er et naturligt fælles opland for flere kommuner samtidig: Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner Kalundborgområdet Vordingborg, Faxe og Næstved kommuner Sjælland Syd Stevns, Køge, Solrød og Greve kommuner København Syd Roskilde og Lejre kommuner København Vest Bemærk, at selv en fuld udnyttelse af bioenergipotentialet ikke vil være tilstrækkelig til at sikre en 100 % omstilling til vedvarende energi. For at nå denne nationale målsætning vil det både være nødvendigt at anvende bioenergi og andre typer af vedvarende energi. Det er ikke usandsynligt, at den samlede mængde af tilgængelige ressourcer vil stige igennem de næste år. Der kan blandt andet forventes ændringer i landbrugs- og skovdriften. Enkelte kommuner har allerede på nuværende tidspunkt skovrejsningsplaner. Samtidig er der sket en væsentlig ændring på de store kraftværker. I 2010 brugte Avedøreværket og Amagerværket tons halm, i 2012 var det halveret til tons. Disse ressourcer kommer fra hele Region Sjælland. Derfor vil hovedstadens centrale værker også i fremtiden påvirke de tilgængelige ressourcer i den ene eller andet retning i Region Sjælland. HVOR STOR EN ANDEL AF ENERGIBEHOVET KAN DÆKKES AF BIOMASSE MWh MWh MWh MWh MWh MWh 32% MWh Kilde: RUC Guldborgsund og Lolland kommuner Sydhavsøerne Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Sjælland Midt % 27% 10% 16% Kortlægningerne kan du finde i fuld længde på På modsatte side kan du se en oversigt over potentialet i hvert af de 6 områder sammenholdt med den aktuelle anvendelse af vedvarende energi. Kalundborgområdet VE-andel i dag 8% 0 15% København Syd 14% 11% Roskilde Lejre 2% 37% Sydsjælland Sydhavsørerne Midtsjælland 13% ANDET Vind, sol og energibesparelser BIOMASSE POTENTIALER (biogas, halm og træ) NUVÆRENDE ANDEL AF BIOMASSE NUVÆRENDE ANDEL AF LANDVINDMØLLER 16 BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 17

10 RISIKOVURDERINGER SIKRER ROBUSTHED Bioenergi Sjællands forslag er baseret på afvejninger af, hvordan de tilgængelige råvarer i hvert lokalområde kan anvendes på den mest hensigtsmæssige måde. I praksis vil der dog altid være risiko for, at centrale forudsætninger ændres i kortere eller længere perioder. Erfaringer fra eksisterende anlæg viser, at især biogasanlæg kan være følsomme overfor ændringer. Derfor har Bioenergi Sjælland gennemført en række risikovurderinger. De fokuserer blandt andet på betydningen af: Ændringer af gasudbyttet Ændringer af tilskudsreglerne Ændringer af råvarepriserne Ændringer af anlægsinvesteringerne Anvendelsen af lokale biomasseressourcer er ofte den mest attraktive løsning, set ud fra både et vækstperspektiv, et miljøperspektiv og et forsyningssikkerhedsperspektiv. TYGE KJÆR, Roskilde Universitet Formålet med risikovurderingerne er at give et tidligt indblik i, hvilken betydning potentielle ændringer vil få. Risikovurderingerne viser, at Bioenergi Sjællands biogasforslag er robuste overfor de fleste ændringer, så længe udsvingene ikke er højere end 10 %. I visse tilfælde har det heller ikke væsentlig betydning, om fx anlægsinvesteringerne bliver væsentligt højere end forventet. Til gengæld vil der ofte være konkrete, lokale forhold, der kræver særlig opmærksomhed. Disse forhold beskrives derfor nøje i de forslag, hvor det har relevans. Halm- og flisanlæg er mindre følsomme end biogasanlæg. For disse anlæg afhænger driftssikkerheden og rentabiliteten dog også af, at anlægget kan sikre sig tilstrække lige råvaremængder til en rimelig pris både på kort og lang sigt. Hvis prisen sænkes væsentligt, er det usandsynligt, at der er tilstrækkelig mange leverandører, der er villige til at levere de nødvendige råvarer. Hvis priserne hæves væsentligt, vil det sjældent være muligt at bevare sorte tal på bundlinjen eller konkurrere med andre typer af vedvarende energianlæg. 18 BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 19

11 CENTRALE BARRIERER OG MULIGHEDER For at kunne udarbejde konkrete forslag til nye bioenergianlæg har det været nødvendigt at gennemføre en lang række analyser på forhånd. Nogle af analysekonklusionerne er skrevet direkte ind i de konkrete forslag, mens andre er blevet viderebearbejdet undervejs i projektet. En række af de mest centrale konklusioner og observationer er desuden blevet samlet i uddybende notater omkring en lang række afgrænsede emner. Et af de mest centrale notater handler om mulighederne for at reducere forberedelsestiden for nye biogasanlæg. Det har ofte taget op til 10 år, og somme tider endnu længere, at forberede nye biogasanlæg. Den lange forberedelsestid skyldes dels, at der er tale om ganske komplekse lovkrav til forberedelsen og dels, at der er mange aktører der skal tages i ed undervejs. Forbereder man flere af de centrale dokumenter samtidig, kan der spares mange måneders forberedelsestid. Det gælder blandt andet dokumenter, der kan anvendes til at søge om både vvm-godkendelse, miljøgodkendelse og byggetilladelse. Som det ses på modsatte side kan myndighedsbehandlingen af nye biogasanlæg i bedste fald reduceres til 41 uger, såfremt Bioenergi Sjællands anvisninger følges. Oversigten lægger op til, at flere faser gennemføres sideløbende. Vælges denne fremgangsmåde, vil det kræve en særlig stor indsats i de indledende faser. Til gengæld kan der både spares meget tid og væsentlige udgifter i de efterfølgende faser. Øvrige notater vedrører bl.a. udrådningsforsøg, erhvervspolitiske forhold, behovet for energiafgrøder, kommunernes rolle i planlægningsfasen samt en lang række af konklusioner og observationer af betydning for landbruget. OVERBLIK OVER MULIGHEDER FOR KOORDINERET SAGSBEHANDLING AKTIVITET UGER Screening (4 uger): Scoping: 1) Udarbejdelse al dok. 2 uger 2) Høring 4 uger: 3) Redegørelse scoping 2 uger: VVM:* 1) Udarbejdelse af VVM 12 uger 2) Godkendelse til høring 5 uger 3) Høring 8 uger 4) Forelæggelsesnotat 3 uger 5) Godkendelse kom.best. 5 uger Kommuneplantillæg:* 1) Udarbejdelse 6 uger 2) Godkendelse til høring 5 uger 3) Høring 8 uger 4) Forelæggelsesnotat 3 uger 5) Godkendelse kom.best. 5 uger Miljøgodkendelse:* 1) Udarbejdelse 12 uger 2) Godkendelse til høring 5 uger 3) Høring 8 uger 4) Forelæggelsesnotat 3 uger 5) Godkendelse kom.best. 5 uger Lokalplan udarbejdelse (Iandzone)* 1) Udarbejdelse 6 uger 2) Godkendelse til høring 5 uger 3) Høring 8 uger 4) ForeIæggeIsesnotat 3 uger 5) Godkendelse kom.best. 5 uger Projektgodkendelse varmeforsyn.* 1) Projektdokument 5 uger 2) Godkendelse til høring 5 uger 3) Høring 4 uger 4) Godkendelse kom.best. 5 uger Kilde: Tyge Kjær, Roskilde Universitet *) For hver afgørelse er der en klagemulighed på 4 uger. Klagen har kun opsttende virkning for landzonetilladelsen, dog ikke for lokalplan med bonusvirkning. FORVALTNINGENS TIDSFORBRUG BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSE HØRING 20 BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 21

12 Når vi vælger lokal halm og skovflis til energiproduktion, undgår vi indirekte støtte af udenlandske producenter METTE JØRGENSEN, DLS DE NÆSTE SKRIDT B ioenergi Sjællands primære opgave har været at gennemføre en lang række forundersøgelser, der ellers næppe ville være gennemført på nuværende tidspunkt. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke også vil være behov for yderligere analyser og forundersøgelser, inden de foreslåede anlæg kan opføres. I praksis kan de nødvendige forberedelser af bioenergianlæg inddeles i mindst 3 faser: 1 Afklaring af hvilken type af anlæg/energisystem der vil være mest hensigtsmæssig i et givet geografisk område. Det er denne afklaring, som Bioenergi Sjællands cases bidrager til. 2 Udarbejdelse af relevante dokumenter til myndighedsbehandling, aktørinvolvering, finansiering osv. samt forberedelse af udbudsmateriale 3 Forberedelse og opførelse af det konkrete anlæg Grunden til at Bioenergi Sjælland er blevet bedt om specifikt at fokusere på fase 1 er, at det er disse undersøgelser, som det sædvanligvis er sværest at skaffe finansiering til. Når fase 1 er afklaret, bliver det nemmere for lokale aktører og potentielle investorer at gennemskue what s in it for me. Når fase 2 er overstået, vil der kun være grund til at indlede fase 3, såfremt alle interessenter og investorer allerede har forpligtet sig til at indgå i det kommende samarbejde. Vi håber derfor, at flest mulige interessenter vil få gavn af Bioenergi Sjællands materiale under færdiggørelsen af både fase 1, 2 og BIOENERGIENS FREMTID I REGION SJÆLLAND 23

13 Se mere på