1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.
|
|
- Victor Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret 28. september Introduktion I Guldborgsund Kommunes nye kommuneplan hedder det bl.a. om biogas:»udnyttelsen af gylle til biogas skal fremmes således, at statens mål om, at 50 % af husdyrgødningen i Danmark kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas, kan nås. Der skal sikres sammenhæng mellem husdyrproduktioner og placeringen af biogasanlæg. Udnyttelsen af biogas skal bidrage til at opnå målene i kommunens klimaplan«(kommuneplan , Del 2, s. 109). Nærværende forslag til et biogasanlæg kan i meget høj grad bidrage til en opfyldelse af de mål, der er stillet i Kommuneplanen. Forslaget tager udgangspunkt i placeringen af et biogasanlæg ved Orupgaard, hvorved der kan opnås to fordele. Placeringen tilgodeser både et gunstigt husdyrgrundlag for biogasanlægget og en tæt placering ved det store varme- og energimarked i Nykøbing Falster. Der er ikke taget stilling til en specifik placering af anlægget. For at kunne vurdere råvaregrundlag er det nødvendigt med en omtrentlig placering som udgangspunkt for undersøgelserne, hvor der her er valgt en placering ved Orupgaard. 1 1 Ved den konkrete lokalisering af biogasanlægget skal der ifølge Kommuneplanens retningslinjer indgå følgende hovedhensyn: For det første beliggenhed i forhold til husdyrgrundlaget og produktionen af gylle og de trafikale forhold hertil. For det andet natur- og landsskabsfredninger samt beskyttede naturområder og landskaber. For det tredje kulturmiljøer og fredede fortidsminder. For det fjerde vej- og tilkørselsforhold. For det femte nabohensyn og for det sjette grundvandsbeskyttelse, jvf. Kommuneplan , Del 2, s Guldborgsund Kommune, februar Nærværende forslag tager kun udgangspunkt i det første, nemlig beliggenhed i forhold til husdyrgrundlaget. Det skal også understreges, at forslaget ikke i den nuværende form har været diskuteret med de forskellige interessenter, herunder ejeren af Orupgaard.
2 Side 2 I det følgende præsenteres der to forskellige forslag til et biogasanlæg. Det første forslag tager udgangspunkt i et anlæg på tons, baseret på svine- og kvæggylle, forskellige restprodukter samt halm. Råvarerne til dette anlæg forudsættes tilvejebragt indenfor en radius af 15 km. Det andet anlæg er dimensioneret til tons, ligeledes baseret på svine- og kvæggylle, forskellige restprodukter samt halm, men indenfor en radius på 20 km fra anlæggets placering. Det mindre anlæg forventes at bruge tons gylle, og det store anlæg tons gylle (se tabel 4 og tabel 9 i bilaget), I Guldborgsund Kommune er der tre biogasanlæg, dels Nysted-anlægget, som sidste år anvendte tons gylle, dels et biogasanlæg på Nordic Sugar, baseret på restprodukter fra sukkerfabrikken, samt en mindre anlæg i Nykøbing F., som producerer biogas på slam. Efter den seneste opgørelse af gyllemængden finder der i Guldborgsund kommune tons (se tabel 1 i bilaget). Med anlægget i Nysted er der det sidste år anvendt 12% af kommunens gylle. Etableres det mindre anlæg, som forventes at anvende tons gylle, vil det betyde, at 35% af kommunens gylle bliver anvendt til biogas. Bygges det store anlæg vil det betyde, at knap 50% af kommunes gylle vil blive anvendt til biogasformål, som meget nøje svarer til målsætningen i Kommuneplanen. Forslaget til et biogasanlæg ved Orupgaard vil have betydning på mange felter, idet anlægget bl.a. vil kunne bidrage til følgende (der tages udgangspunkt i det store anlæg): Som sagt vil anlægget på tons bidrage til, at knap 50% af kommunens gylle anvendes til biogasformål. En anvendelse af organiske restprodukter fra landbruget i størrelsesordenen tons, som forventes at genere en ekstraordinær indtægt til landbruget på rundt regnet 23 mio. kr., primært fra salg af halm til biogasanlægget. En recirkulering af næringsstoffer (kvælstof, fosfor og kalium), svarende til en NPKgødningsværdi på godt tons, hvor kvælstofdelen vil række til godt ha, hvor kvælstofdelen vil være mere plantetilgængelig end kunstgødning, og derfor forventes at bidrage til et mindre kvælstoftab i sammenligning med anvendelsen af kunstgødning. Anlægget vil bidrage til en direkte arbejdspladser, dels ved bygningen af anlægget, men især ved den efterfølgende drift. Det forventes, at anlæggets drift og service fra underleverandører vil betyde 6-7 arbejdspladser, samt at håndtering og transport af råvarer til anlægget og bortkørslen af anlæggets restprodukter vil skabe 8-10 arbejdspladser. Biogasanlægget forventes således samlet at bidrage til arbejdspladser. Anvendelsen af biogas til produktion af el og varme vil reducere udledningen af drivhusgasser; samtidigt vil nyttiggørelsen af gyllen reducere metan-dannelsen fra gyllen ved opbevaring og udbringning. Det skønnes, at den samlede reduktion vil være i størrelsesordenen tons pr. år. 2. Forslaget Forslaget er belyst i detalje i bilagene. Her skal hovedtrækkene i forslaget kort præsenteres ved at belyse de vigtigste forudsætninger for forslaget. Udgangspunktet for biogasforslaget
3 Side 3 er gyllepotentialet. Det er nærmere belyst i tabel 2 og tabel 3 i bilaget. I opgørelsen er der set væk fra de mindre svine- og kvægbrug, idet der i opgørelsen kun er medtaget dyrhold med mindst tons gylle pr. år. Indenfor en afstand af 15 km vil der være tons gylle, og indenfor en afstand af 20 km vil der være tons gylle til rådighed. Det antages, at 80% af gyllepotentialet fra landbrug med mindst tons gylle, vil kunne anvendes i et biogasanlæg. Det betyder, at der vil være tons gylle til rådighed indenfor 15 km og tons gylle indenfor 20 km. Med baggrund i disse mængder opstilles der forslag til et råvaremix for det mindre og for det større anlæg (se henholdsvis tabel 4 og tabel 9). Der tages udgangspunkt i en råvaresammensætning, som har en tørstofprocent i det tilførte materiale på 16%, og en tørstofprocent i restproduktet på maksimalt 12%. Disse procenter opnås ved anvendelsen af 82% gylle og 18% anden organisk materiale i de to anlægsforslag. I sammensætningen af råvarerne indgår der følgende overvejelser: 2.1. Supplerende biomasse For at opnå et tilstrækkeligt gasudbytte skal husdyrgødningen suppleres med anden organisk materiale. Der er her tre ting, som man her skal forholde sig til. Det første er de regler, der gælder for anlægstilskud til biogasanlæg. Efter den sidste tildeling vil ordningen være uden penge i 2014 og 2015, men der vil kunne søges midler i Tilskudsbetingelserne er her, at anden organisk materiale maksimalt udgør 25% af hele råvaremængden. Resten skal være gylle. Det andet handler om energiafgrøder. Efter supplerende aftale til energiaftalen fra 2012, så begrænses anvendelsen af energiafgrøder (majs og andre energiafgrøder), således at de maksimalt må udgøre 12% i perioden Det tredje handler om tørstofindholdet. Der vil være grænser for, hvor meget tørstof, der kan tilføres biogasanlægget, både i det tilførte materiale, men dog især i biogasanlæggets restprodukt. Hvis tørstofprocenten er for høj, vil materialet ikke kunne spredes. I beregningerne er det forudsat, at tørstofprocenten ikke må være højere end 12% i restproduktet, hvorfor tilførslen af anden organisk materiale begrænses tilsvarende. Tørstofindholdet i gyllen er for lille til, at der kan opnås en tilstrækkelig gasproduktion. Det er nødvendigt at tilføre supplerende organisk materiale. Over en række år har der været mangel på supplerende organisk materiale, hvor denne mangel ofte har udgjort en betydelig risiko for biogasanlæggenes driftsøkonomi. Som det fremgår af oversigten i tabel 4 og tabel 9 foreslås der anvendt en forholdsvis stor mængde halm som supplerende organisk materiale. Det er der følgende grund til: For det første har forsøg vist gode resultater fra udrådning af halm, ligesom nogle biogasanlæg er begyndt at anvende halmen i biogasanlægget. Det bør nævnes, at forsøgsresultaterne viser resultater, der er betydeligt højere end det metan potentiale, der er anvendt i udregningerne på 245 m 3 pr tons tørstof (se tabel 4 og tabel 9). Halmen skal forbehandles, hvor den mest effektive metode synes at være anvendelsen af en hammermølle. En foreløbig økonomisk analyse viser, at forbehandlingen med en hammermølle for-ventes at koste 120 kr. pr. tons (eller 12 øre pr. kg). Den anden grund til at anvende halm er forsyningssikkerheden. Problemet med supplerende organisk materiale er usikre og varierende forsyningsmuligheder, som har en negativ effekt
4 Side 4 på gasproduktionen, hvor stabile forsyninger er en forudsætning for et højt gasudbytte. Halm er indtil videre ikke en knap ressource i Regionen. Ved at anvende halm vil man i betydeligt omfang kunne løse problemet med de usikre leverancer af supplerende biomasse. Der er en tredje grund til anvendelse af halm til biogasformål. Spørgsmålet er, hvordan skal halmen anvendes. Skal den snittes og nedpløjes? Skal den anvendes til energiformål ved forbrænding? Eller skal den i et biogasanlæg? Undersøgelser tyder på, at den langsigtede opbygning af kulstof i jorden, som kan være et problem for meget lerholdig jord, bedst kan opnås ved at sende halmen gennem et biogasanlæg. Den svært nedbrydelig del af halmen omsættes ikke i biogasanlægget, men vil være indeholdt i biogasanlæggets restprodukt og vil efter gennemførte undersøgelser være mere stabil end kulstoffet i nedsnittet halm Anlægs- og driftsøkonomi På grundlag af den foreslåede råvaresammensætning og det forventede gasudbytte beregnes der en forventet anlægssum (se tabel 6 og tabel 11). I forlængelse heraf beregnes der et budget for de to anlæg. Der er taget udgangspunkt i, at den bedste og mest effektiv anvendelse af biogassen vil bestå i, at biogassen med en rørledning føres til et motoranlæg, som placeret på et egnet sted i Nykøbing Falster for at sikre en optimal afsætning af såvel den producerede el som varme. Denne løsning betyder en optimal udnyttelse af såvel den producerede el (41% af biogassen) som den producerede varme (55% af biogassen). Andre løsning kan naturligvis ikke udelukkes. Den optimale løsning må handle om en effektiv udnyttelse af biogassen til el-, varme- eller procesformål. Den ideelle løsning vil kræve en nærmere analyse af mulighederne i Nykøbing Falster. Beregning af driftsøkonomien er bl.a. baseret på Energistyrelsens teknologikatalog. Hovedformålet med analysen af driftsøkonomien i de to anlæg er at påvise, hvilke forhold der har en afgørende betydning for driftsresultatet (se tabel 7 og tabel 12). Overslaget over driftsøkonomien indeholder selvfølgelig en række antagelser, som må afdækkes nærmere i en efterfølgende udvikling af anlægget. Der er gennemført en risikovurdering af de centrale forudsætninger: Gasudbytte, støtteordning, råvarepriser, priser på salg af varme, samt anlægsudgifterne. Analyserne viser, at den største risiko er knyttet til gasudbyttet og ændringer i støtteordningerne. En nulpunktsanalyse viser: at nulpunkt nås, hvis gasudbyttet bliver 8,0% dårligere end forudsat i analysen af det forventede driftsresultat. Denne risiko må afdækkes gennem bl.a. udrådningsforsøg, som kan vise det mest optimale råvarevalg indenfor de muligheder, der gives. at nulpunktet nås, hvis driftsstøtten falder med 9,3%. Et fald i denne størrelse er ikke usandsynlig. Støtteordningerne forventes ikke ændre før Efter kan der være usikkerhed for støtteordningernes niveau. Afdækningen af denne risiko vil uden tvivl bedst kunne ske ved at arbejde med kortest mulig afskrivningsperiode. Det bemærkes, at der er regnet med en afskrivningsperiode på 14 år for begge de foreslåede anlæg. På det nuværende budgetteringsgrundlag vil den simple tilbagebetaling for det mindre anlæg være på 8,3 år og for det store være på 8,5 år.
5 Side 5 3. Foreløbig konklusion Forslaget går på at etablere et biogasanlæg i nærheden af Nykøbing Falster s energimarked med forslag til en placering ved Orupgaard. Der er opstillet to forskellige løsninger et mindre anlæg med en årlig kapacitet på tons med en oplandsradius på 15 km og et større anlæg med en oplandsradius på 20 km og med en kapacitet på tons. Analysen af anlægs- og driftsbudgetter viser, at begge anlæg vil være økonomisk fremkommelig, også selvom det er forudsat, at anlæggene er beregnet afskrevet på 14 år. Med henvisning til erfaringerne fra Nysted kunne man selvfølgelig spørge, om det virkelig er en god ide med et biogasanlæg? Dette spørgsmål kan besvares ved at henvises til en simpel økonomiindikator, nemlig el-indtægt på tons råvare. Høj el-indtægt indikerer optimal drift, fordi indikatoren forudsætter høj gasudbytte og høj virkningsgrad og/eller kapacitet på motorsiden. Regnet i sammenlignelig takster kan det oplyses, at Nysted-anlæg i konkursperioden i 2012 opnåede en el-indtægt på 58 kr. pr. tons. Over det seneste år er el-indtægten forbedret til 112 kr. pr. tons i Nysted-anlægget. Biogasanlægget i Hashøj har i samme periode opnået 162 kr. pr. tons. De to anlæg, der er foreslået her, forventes at kunne generere en el-indtægt på 175 kr. pr. tons tilført råvare. Bilag: Tabel 1. Gyllemængde på Sydhavsøerne Tabel 2. Gyllepotentiale i opland til Orupgaard-anlæg Tabel 3. Potentielle leverandører i oplandet til Orupgaard Tabel 4. Biogasanlæg ved Orupgaard anlæg på tons Tabel 5. Næringsstoffer i restprodukter anlæg på tons Tabel 6. Overslag over anlægsinvesteringer anlæg på tons Tabel 7. Driftsøkonomi i biogasanlægget anlæg på tons Tabel 8. Risikovurdering af biogasanlægget anlæg på tons Tabel 9. Biogasanlæg ved Orupgaard anlæg på tons Tabel 10. Næringsstoffer i restprodukter anlæg på tons Tabel 11. Overslag over anlægsinvesteringer anlæg på tons Tabel 12. Driftsøkonomi i biogasanlægget anlæg på tons Tabel 13. Risikovurdering af biogasanlægget anlæg på tons Tabel 14. Nykøbing Falster. Varmebehov og kilder.
6 Side 6
7 Side 7
8 Side 8
9 Side 9
10 Side 10
11 Side 11
12 Side 12
13 Side 13
14 Side 14
15 Side 15
16 Side 16
17 Side 17
18 Side 18
19 Side 19
20 Side 20
Anklægskoncepter og råvaresammensætning
2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre
Læs mereremtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereSjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013
Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.
Læs merePlaceringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred
Placeringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Den 25. juli, 2016 Roskilde Universitet Placeringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred Indholdsfortegnelse Placeringsanalyse, side 3 1.
Læs mereSydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni Revideret den 15. august 2013.
Biomasse.Dok.2.6 Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 15. august 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC,
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs merePrefeasibility undersøgelse ved Vig Nord Biogasanlægget i Odsherred
Prefeasibility undersøgelse ved Vig Nord Biogasanlægget i Odsherred Etape 1 og etape 2 - Råvareforsyning - Gasproduktion - Anvendelsen af biogas - Driftsøkonomi - Beskæftigelse, drivhusgasser og cirkulær
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter
Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Kildesorteret organisk husholdningsaffald KOD Biogas i Roskilde Mulighed for udnyttelse af kildesorteret organisk husholdningsaffald RUC, Oktober 2017 Side 1 Kildesorteret organisk
Læs mereRørvig varmeforsyning
Nye beregninger Rørvig varmeforsyning Placering af kedelanlæg syd for Friskolen Beregning af anlægs- og driftsøkonomi Foreløbige tarifberegninger Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og
Læs mereVURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!
VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på molen Forslag til etablering af vindmøller på molen i Køge
Indledende undersøgelse Vindmøller på molen Forslag til etablering af vindmøller på molen i Køge Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 26. september 2016. 1. Introduktion
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereOrehoved: Fjernvarme, forventede priser og besparelser på varmeregningen
Feasibility undersøgelse Orehoved: Fjernvarme, forventede priser og besparelser på varmeregningen Analyse af mulighederne Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereBiogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år
Biogasprojektet På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Svingödsel, 7 500 m3, varav 4 500 från WG Biomassa från Findus, 30 000 m3. Den består av slam
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs merePrefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder
Prefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 18. april
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereSønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening
Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,
Læs mereHalmcentral & bioplast kompositter
Seminar Den 27. september 2017 Halmcentral & bioplast kompositter Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Projekterne To sammenkædede projekter Bevilling fra Region Sjælland Projektet: BioØkonomi Sjælland
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereBiogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013
Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereDebat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune
Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune 1 2 Baggrund Kommuneplan 2013 skal som noget nyt planlægge for fælles biogasanlæg. Det er et statsligt mål, at halvdelen af husdyrgødningen
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereForeløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.
Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs merePlanteavlskongres 2012
Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereDriftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereBIOGASANLÆG)I)VORDINGBORG(KOMMUNE!
BIOGASANLÆG)I)VORDINGBORG(KOMMUNE! Vurdering)af)muligheder)for)udbygning)af)biogasproduktion) * Samarbejdsprojekt*mellem*Energiklyngecenter*Sjælland,*Vordingborg*Kommune* og*roskilde*universitet.* Af*Anders*M.*Fredenslund*&*Tyge*Kjær,*Roskilde*Universitet,*juni*2012*
Læs mereVi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereFosforudfordringen på LinkoGas
Fosforudfordringen på LinkoGas Erfaringer fra 7 mdr. med Husdyrbekendtgørelsen Indlæg på temadagen i Biogasbranchen 13. marts 2018 Hans. C. Buchholt 1 Husdyrbekendtgørelsen set fra et biogasanlæg Betydning
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereDOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER
DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereHalm i biogas en win-win løsning
Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereOpfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder
Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereBiogas - en mulighed for fjerkræ
Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs mereBiogasplanlægning. Biogasrejseholdet. Biogassekretariatet PAGE 1
Biogasplanlægning Biogasrejseholdet Biogassekretariatet PAGE 1 Biogasrejseholdet Resultat af Grøn Vækst Skal bistå kommunerne med biogasplanlægningen, specielt mht. lokalisering Etableret fra 2010 2015
Læs merePrefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune
Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde
Læs mereBiogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
Læs mereRåvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden
Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereSønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Ikast-Brande Kommune. Basis oplysninger
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Ikast-Brande Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af gårdbiogasanlæg Navn og adresse på bygherre
Læs mereBiogasanlæg ved Østervrå
Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg
Læs mereVelkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk
Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereKortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata
Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereNGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018
NGF Nature Energy Sjælland Biogasanlæg i Holbæk 2. Maj 2018 1 Årsregnskab 2016 Kunder 59.000 Omsætning 882 mio. kr. Produktion af biogas Salg af energiløsninger Ansatte 150 Distribution af gas 2 Danmark
Læs mereBrørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.
Bionaturgas Holsted er et projekt opstartet af landmandsforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Foreningen har siden 2008 arbejdet på planerne om et biogasanlæg og indgik i 2013 en aftale med Bionaturgas
Læs mereSeminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt
Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereKommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune
Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1 til Kommuneplan 2013 BIOGAS INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 1 Biogas... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Kommuneplan
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs mereHvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?
Temadag Vingsted, 18. marts 2019 Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Bruno Sander Nielsen Klima Globale temperaturafvigelser i forhold til gennemsnit for perioden 1961-1990 Kilde: DMI Regeringens
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereTværkommunalt fjernvarmesamarbejde
Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?
Læs mereBIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
Læs mereGrøn Vækst og kommuneplanlægningen
Grøn Vækst og kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved arkitekt Bent Petersen Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Odense 30. august 2011 Baggrund
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten. Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde Potentialer ved modernisering og udskiftning af bestående møller
Indsats i Borgmesterpagten Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde Potentialer ved modernisering og udskiftning af bestående møller RUC, September 2017 Side 1 Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mere"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 6. JUNI 2013 "GRØN VÆKST PLANLÆGNING" I KOMMUNEPLAN 13
"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 1 6. JUNI 2013 Følgende fremgår af "Aftale om Grøn Vækst", 16. juni 2009, og "Aftale om Grøn Vækst 2.0", 9. april
Læs merePLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for Biogasanlæg i Kalundborg Kommune KORT GRUNDKORT KORT LUFTFOTO
PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for i Kalundborg Kommune KORT LUFTFOTO KORT GRUNDKORT Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest
Læs mereBiogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer
Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mere1. Formålet med undersøgelserne og med denne oversigten
Oversigt Indsats i Borgmesterpagten Frem mod 2020 og videre frem mod 2025 Udarbejdet af Roskilde Universitet Oktober 2017 1. Formålet med undersøgelserne og med denne oversigten Som bekendt har Roskilde
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereHalmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Læs mere