Nordisk Filatelistisk Tidsskrift

Transkript

1 NFT Nordisk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 / Marts årgang Aprilsnar? - Nej, et jubilerende 1912-provisorie med førstedagsstempel - se side April fools stamp? - No, a centennial 1912-overprint with first day cancellation - page Kjøbenhavns Philatelist Klub NFT 1 Danmarks frimærkesamler forening 2008/1

2 Nordisk Filatelistisk Tidsskrift Redaktion - artikler og annoncer Morten Johan Lintrup, AIJP Uffesvej 9, 3600 Frederikssund / , ml@kpk.dk Illustrationer til artikler scannes i minimum 400 dpi JPG-, PNG-, BMP-, PSD- eller TIFF-format. Tegninger, fx af stempler o.lign., scannes i naturlig størrelse i TIFFformat og gemmes i 1200 dpi (min. 600 dpi). Sendes på en CD-rom med posten eller sendes via til NFT-redaktøren. Billeder indlejret i dokumenter, fx PDF- og Word-filer, er uegnede til reproduktion, og billederne skal derfor medsendes separat. Annoncepriser (excl. moms) 1/1 side farve kr. 1/2 side farve kr. 1/4 side farve 700 kr. 1/8 side farve 400 kr. Priserne gælder færdigt, digitalt materiale. Rabat 10% ved gentagne indrykninger. Deadlines Udgivelse 1. februar primo marts 1. maj primo juni 1. august primo september 1. november primo december Abonnement på NFT Pris kr. 300 årligt inkl. moms, kan tegnes ved henvendelse til KPK s kasserer (se side 46). Andet vedrørende NFT-abonnement Kjøbenhavns Philatelist Klub Farvergade 27, opg. D. St København K Køb af ældre numre Jørgen Puck, Christiansholmsvej 17, 2930 Klampenborg / b-j-puck@mail.tele.dk Tryk AKA-print A/S, ISSN INDHOLDSFORTEGNELSE Breve fra Grønland i den klassiske periode * KPK info, inkl. mødeprogram * Indkaldelse til GENERALFORSAMLING den * Formandens beretning for året * Resultatopgørelse og balance pr * Årets jubilarer i KPK F: 51 omv. serien - om adskillelse af klichéerne 31.92, og provisorierne 100 år den 1. april Rammestemplerne Fra Sverige og Fra Sverrig * Årets sommermøde i KPK den på Bakken Annonce: Brevbutikken, 24 Annonce: Bruun Rasmussen Frimærker Annonce: Postiljonen AuctionHouse Mødeprogram - se midteropslaget! 2 NFT 2012/1

3 Breve fra Grønland i den klassiske periode Grønland - et københavnsk postindleveringssted! Af Torben Hjørne Petersen I den klassiske periode - før Grønland fik sit eget postvæsen - foregik al postforbindelse med Grønland per skib. Lufthavne kom først til i På grund af Grønlands status som en lukket dansk koloni skulle al udenlandsk post gå via et dansk postindleveringssted: det grønlandske postkontor i København. (Post fra Ivigtut dog undtaget, se herom senere.) I sejlskibenes tid, frem til 1800-tallets midte, blev skibe udsendt på en enkelt rejse om foråret. Herefter ofte to eller helt op til fem årlige rejser frem og tilbage fra 1905, da man overgik til brug af dampskib. Dampskibet Hans Egede, figur 1, blev benyttet som postskib fra 1905 frem til 1942, hvor det beklageligvis gik tabt med mand og mus efter at være blevet ramt af en tysk torpedo. Uden for besejlingsperioden lukkede man det københavnske postkontor, typisk fra november til marts. Ifølge Reise og Posthåndbog fra 1841, udgivet af Bojesen lå det grønlandske postkontor på Nybørs 70, se NFT 2011/4, side 148, figur 1. Det danske postindleveringssted blev gennem årene benævnt forskelligt og skiftede gentagne gange beliggenhed, jf Kongelige gr. Handel, Nybørs do. Slotholmsgade 10 Figur 1. NFT 2012/1 3

4 do. Lille Torvegade 4, do. Stormgade 3, Adm. for Kolonierne, Handelens Plads, C do. Rådhuspladsen Styrelsen af Kolonierne, Rådhuspladsen do. Knippelsbrogade Grønlands Styrelse, Knippelsbrogade do. Kristiansgade do. Slotsholmsgade 10 Figur 2 viser et brevkort med betalt svar, afsendt fra Budapest , der måtte afvente svar i flere måneder på grund af vinterlukning af postforbindelsen; - det er stemplet København og sidestemplet med type K0.1, Den kgl. Grønlandske handel, og påskrevet Adressaten findes ikke i Grønland samt påsat etiket Ubekjent. Postkontoret vedligeholdt et adressekartotek over samtlige indbyggeres adresser, hvorfor fremsendelse til Frederikshaab på forhånd kunne afgøres at være helt udsigtsløs og unødvendig. Præfilatelistisk tid Fra 1700-tallet kendes fra Grønland fortrinsvis officiel post, der i begrænset omfang er bevaret på museer eller i arkiver. Sådanne objekter har typisk ikke været undergivet egentlig postal behandling, bortset fra påført kartenummer. Figur 3 viser et brev afsendt 1782 (tidligste kendte i privat eje) fra Godhavn af inspektør Johan Schwabe. Hans rapport om forholdene blev retningsgivende for administrationen af kolonien det næste århundrede. Hans lokale hjælpekasse - gratis medicin og lægehjælp - var faktisk den allerførste af sin art i verden! Til udlandet kendes enkelte breve afsendt i forbindelse med arktiske ekspeditioner. Hernhutter-museet i Tyskland opbevarer breve fra munkenes mission i Grønland. Denne mission blev i 1983 markeret med et grønlandsk frimærke på 250 årsdagen for oprettelsen af stationen ny Herrnhut ved Godthåb. Figur 2. 4 NFT 2012/1

5 Figur 4 viser et brev fra 1836 fra Neu Herrnhut ved Godthåb, befordret via København til Dresden I København har man påført taksten 29 frem til Hamburg. Brevet omhandler en munks liv i Grønland. Figur 5: Til den høje direktion for den kongelige grønlandske handel. Datering savnes, men der er antagelig tale om midten af 1800-tallet. - Brevets segl med teksten Julianehaab og en bjørn på et skjold blev forbillede for senere poststempler. Figur 6 viser et brev fra Umanak 1859, med indhold og påtegnelse: Dette brev er afleveret til T. Mørck, da han ville besørge det. En tidligere almindelig fremgangsmåde. Dansk frimærketid De nye danske frimærker bliver sat på post til Danmark fra i hvert fald Postforholdet til øvrige udland bliver ordnet ved medlemskab af Verdenspostunionen. Her bliver Grønland 1877 optaget som kolonimedlem sammen med Dansk Vestindiske Øer (DWI). Figur 3. NFT 2012/1 5

6 Danmark indtrådte selv nogle år før, i 1875, sammen med Island og Færøerne. Danske frimærker nåede at komme i brug 1870 på Island (egne frimærker fra 1873) og på Færøerne (egne frimærker fra 1975). På DWI nåede danske frimærker næppe at komme i brug, da egne frimærker allerede udkom Grønland anmodede om egne frimærker i 1904, men dette blev afvist af det danske postvæsen, P&T. - Og alligevel senere godkendt men først mellem 1938 og 1940 tog man egne frimærker i brug. Således kom Grønland til at bruge danske frimærker igennem mindst 85 år ( ). UPU forholdet bliver 1920 tilpasset til salget af DWI, idet Grønland herefter tildeles samme status som Færøerne, det vil sige Figur 4. 6 NFT 2012/1

7 Figur 5. Figur 6. NFT 2012/1 7

8 som en del af Danmark. Denne status tillod imid-lertid ikke egne frimærker, som det ønskedes fra 1935 og status måtte tilpasses i retning af særligt område henhørende under dansk poststyrelse i lighed med tilsvarende ordninger for San Marino, Monaco og Liechtenstein. P&T tillod i stedet for frimærker, at Grønland 1905 udgav pakkeportomærker til internt brug, dog således at post frankeret med danske frimærker fortsatte portofrit. Fra 1930 tidobles taksten og den bliver pålagt al post. Som hidtil skulle man fra Grønland benytte danske frimærker og dansk adressekort, mens den forudbetalte grønlandske takst skulle afregnes med pakkeportomærker - enten på talonens bagside eller på selve pakken. Den hidtidige fuldstændige portofrigørelse med danske frimærker udgår! - Bemærk: Det er mig en gåde hvordan det danske postvæsen kunne godkende denne takstordning. Med danske frimærker frankerede breve fra årene mellem 1862 og 1879 er hidtil ikke dukket op. - Måske fordi ingen bekymrede sig om at gemme almindeligt udseende kuverter. I Samling af gældende bestemmelser for postvæsenet indtil slutningen af året 1881, under punkt 2. Grønland (gengivet fuldstændigt i NFT 2011/4, side 152), lyder teksten: Brevforsendelser mellem Danmark og Grønland skulle... behandles på samme måde som forsendelser til og fra det københavnske postdistrikt. Og senere:...udlandet takst som mellem Danmark og udland, dog således at de særlige aftaler med Norge, Sverige og Tyskland ikke kommer i anvendelse. Fra omkring 1851 bliver breve påtegnet med blæk Fra Grønland. Begrundelsen er ukendt, men påtegningen er kendt frem til Figur 7 viser et brev, København med kartenummer 48 og franko til det grønlandske postkontor i København, hvor man har noteret Fra Grönland. Portoen blev forudbetalt ved Anlægget Prøven med 6 skilling (danske frimærker har næppe været forhandlet). - Men hvorfor sætter man i København ikke blot et 4 RBS frimærke på brevet? Og sparer 2 RBS derved? Mulige åbne forklaringer: (1) Postloven, der indfører enhedsportoen 1851, undtager bilande og kolonier; eller (2) Det er forbudt at frimærkefrankere breve med påtegningen franko. (Sidstnævnte er i hvert fald tilstrækkelig forklaring, - men det kan måske yderligere tænkes, at ingen ønskede at påtage sig hverken arbejdet med at føre regnskab over de to skilling, eller risikoen ved at undlade at gøre det. /Red.) Figur 7. 8 NFT 2012/1

9 Figur 8 viser et brev med dansk frimærke påsat til dækning af 4 øres lokal takst på pakke med følgebrev København Lokaltakst både til og fra Grønland som for indenbys københavnske breve! 1 pakke henstår Slotholmsgade (Note på brevets bagside.) Dateringen er usikker, dog tyder brevets adresse og den benyttede titel på året Derved skulle brevet være tidligst kendte med sidestempel Den kgl. Grønlandske handel. Al dansk frankeret post får et sidestempel på det grønlandske postkontor i København. Dette gælder mellem 1879 og helt frem til 1939, hvor Grønland tager sine egne frimærker i brug. (Igen: Post fra Ivigtut undtaget.) Figur 9 viser et brev fra Sukkertoppen med ankomststempel Christiania 1892 på bagsiden. Taksten til Norge blev 1886 nedsat fra 12 øre til 10 øre?! Måske var forklaringen mangel på 5 og 10 øres frimærker ved Sukkertoppen, idet 1 og 2 øres frimærker dengang slet var ikke udgivet. Figur 8. NFT 2012/1 9

10 Formuleringen i Gældende bestemmelser fra 1881: dog således at de særlige aftaler med Norge [...] ikke kommer i anvendelse åbner imidlertid for et spørgsmål: Gjaldt takstnedsættelsen fra 12 til 10 øre overhovedet i forhold til post fra Grønland? Figur 10: En samlerklub i Østrig fremstiller i 1899 trykte kort fra alle UPU medlemslande. Det viste grønlandske kort kan meget vel være afsendt fra Ivigtut? (Måske kan det også bare være sendt fra København...? /Red.) Ivigtut havde nemlig en særlig postordning fra 1885, idet kontrolløren som officiel embedsmand kunne pakke stedets post i en særlig taske, der blev forseglet. Posten fik følgelig ikke det normale sidestempel, fordi den ikke gik via det grønlandske postkontor i København men i stedet blot blev afleveret på et almindeligt dansk postkontor. Figur 11, det næste kort, er stemplet København , men ifølge afsenderens notering sendt fra Ivigtut og savner derfor sidestempel. Oprindelsen på Grønland fremgår yderligere af at afsenderen opgiver sin postadresse som: adresse er Kristian S. 8439, Gammel Torv 22, København, Ivigtut, Grønland. Bemærk at posten til Ivigtut i lighed med anden post til Grønland ikke kunne adresseres direkte (8439 Ivigtut, Grønland). I stedet benyttes en postadresse via København. I 1905 blev postforbindelsen mellem Grønland og København radikalt forbedret med det nybyggede dampskib Hans Egede, se figur 12. Desuden blev nyindkøbte Fox indsat i trafik mellem de grønlandske kolonier. Som omtalt anmodede Grønland samtidig om at få egne frimærker, men måtte indtil 1938 nøjes med pakkeportomærker Figur NFT 2012/1

11 Figur 10. Figur 11. NFT 2012/1 11

12 Figur 12. Figur 13, et internt P&T notat dateret den 18.februar 1928 vedrører ombytning af ugyldige danske frimærker. Bemærk at foruden af frimærker skete der også ombytning af brevkort. Den pålydende værdi af af danske frimærker solgt i Grønland udgjorde ifølge side 683 i Beretninger vedr. Grønlands styrelse, : ,50 kr ,80 kr ,19 kr ,84 kr Figur 14 viser et dansk 3 øres (lokal takst). frimærke solgt i Grønland stemplet København og transitstemplet Administrationen for kolonierne i Grønland. Figur 15 viser igen et postkort til lokaltakst, nu 5 øre, stemplet København og med Julianehaab stempel benyttet som afsenderangivelse, dertil K1.2A som sidestempel fra det Grønlandske postkontor i København. Figur NFT 2012/1

13 Figur 14. Figur 15. NFT 2012/1 13

14 Figur 16. Figur 17. Figur 16 viser et kort stemplet København på et dansk 5 øre frimærke. Kortet er sidestemplet med K2.1A Styrelsen af kolonierne i Grønland. Figur 17 viser et kort stemplet København med 7 øres porto. Tidspunktet var umiddelbart før taksten steg til 10 øre. Taksten var allerede samme år steget fra 5 til 14 NFT 2012/1

15 7 øre, figur 18. Kortet er sidestemplet med K2.3A(17) Styrelsen af kolonierne i Grønland. Takstændringen den 6.oktober 1919 trådte ikke i kraft nogle måneder senere, som vanligt, men samme dag! Det gør denne takstændring enestående i forholdet til Grønland, fordi man dengang var uden telegrafisk forbindelse med omverden. Breve fra Grønland kunne derfor i en Figur 18. Figur 19. vis periode også efter ændringen kun frankeres korrekt efter den gamle takst! Figur 19 viser et brev stemplet København med 7 øres lokal takst korrekt indtil den 6.oktober På det grønlandske postkontor i København sidestempledes med Fra Grønland. Sættes ikke i porto. for at undgå at brevet blev sat i strafporto. Desuden som altid tilføjet et sidestempel K2.3A(17). Bemærk at 7 øres frimærket udkom samme år. (Lige før nytåret 1918/19, /Red.) Figur 20 viser et kort med danske frimærker. De 7 øre dækkede ikke længere den lokale takst på kort, der igen steg fra 1.juli 1920, nu til 8 øre. Overfrankeringen kan eventuelt skyldes, at 1 øren var blevet udsolgt som følge af det større behov efter portoændringen. Med sidestempel K2.4A. NFT 2012/1 15

16 Figur 20. Figur NFT 2012/1

17 Figur 21 viser et anbefalet lokalt brev fra Sukkertoppen stemplet København , med.kartenummer 14. Kun få fandt det nødvendigt at anbefale breve til Danmark, og dette er det eneste kendte med sidestemplet fra det grønlandske postkontor i København. Brevindholdet forklarer, at en check oprindelig var indlagt i brevet. Figur 22 viser den telegrafiske forbindelse med kabel over Atlanten via Grønland. Den blev forsøgt allerede 1860, men denne brug af kabel blev opgivet. Telegrafforbindelsen blev i stedet oprettet ved brug af radiostationer fra 1925, figur 23. I dag er det vel umuligt at fatte, hvilken følge telegrafi må have haft for livet i Grønland. Figur 24 viser et brev til København oprindelig frankeret med lokalporto 10 øre stemplet , men omadresseret og korrekt opfrankeret til landstakst 20 øre og derfor også med stemplet København Sidestemplet med K2.1A på bagsiden. Figur 25 viser et brev til Holte fejlagtigt kun frankeret med lokal takst 10 øre, stemplet København , og derfor sat i porto Figur 22. NFT 2012/1 17

18 Figur 23. Figur NFT 2012/1

19 med 20 øre, Holte Sidestemplet på bagsiden med K3.4A. Figur 25. Figur 26 viser et kort til Østrig hvor et sidestempel Kolonien Godthåb tjener som Figur 26. NFT 2012/1 19

20 Figur 27. afsender. Desuden er kortet sidestemplet i København med K3.1A(48). Udlandstaksten for kort blev nedsat fra 25 til 20 øre den 1.november Den 1.januar 1927 gør det danske postvæsen en del danske frimærker ugyldige. Figur 27 viser et brev fra Odense med 20 øre brun, sat i porto fordi frimærket var ugyldigt. Figur 28 er derimod et klip med frimærker, der formentlig er solgt fejlagtigt i Julianehaab, stemplet København Afsenderen frankerede i god tro, således at man på det grønlandske postkontor i København Figur NFT 2012/1

21 Figur 29. Figur 30. valgte at benytte et særligt stempel: Fra Grønland. Frimærkerne er gyldige De grønlandske poststeder fik en skrivelse med oversigt over de ugyldige frimærker, figur 29. Men dette blev misforstået ved Julianehaab for værdien 20 øre i brun farve. Bemærk beholdningens størrelse, nemlig 935 styk 20 øre Chr. X alene ved Julianehaab poststed (posthus blev først oprettet senere, fra 1938). Figur 30 viser et kort til lokal takst stemplet København og sidestempel K3.1A(48). NFT 2012/1 21

22 Figur 31. Figur 31 viser et kort stemplet København med 10 øre landstakst og et usædvanligt sidestempel K3.1A(44). Et tidligt kort fra den senere redaktør af Grønlandsposten. Endelig viser figur 32 viser et kort stemplet Figur NFT 2012/1

23 Figur 33. Figur 34. København til 7 øre lokaltakst med sidestempel K3.4A Grønlands Styrelse : Vi ankom hertil i dag og flyver i aften herfra til Godthåb. - Kortet er ifølge teksten afsendt fra Færingerhavnen til Luftmarinestationen i København. Kortet kan således være befordret per fly til Godthåb før flyet indgik i en fotoekspedition op ad kysten, figur 33. Sommeren 1937 blev poststedet Færingerhavnen tildelt et datostempel (bestilt af postmesteren i Thorshavn!) som altså ikke blev taget i brug på dette kort. Kolonibestyren ved Holsteinsborg beklager sig i et 15 sider langt brev dateret den over et forældet postvæsens mangler. Men da var nye vinde allerede på vej ind i de støvede kontorer, hvor posten blev behandlet! Status fra 1935 over for verdenspostforeningen bliver overvejet. I 1938 bliver Grønland optaget rigtigt med ret til egne frimærker. Juli 1936 bliver det første datostempel i metal taget i brug, den tidligste brugsdato er den 4.juli 1936, figur 34. Dette første rigtige grønlandske poststempel oplevede en alsidig anvendelse: Postalt kom det i brug både på danske (1) og grønlandske (2) frimærker, plus på pakkeportomærker (3), lige som det fandt postal brug som sidestempel eller transitstempel på post fra Grønland (4). Det grønlandske postkontors historie slutter først 60 år senere, hvor man flytter ud fra København. Og måske fortjener denne periode også en artikel? Der er nok at tage fat på, såfremt der stadig skulle være interesse: Erstatning for pakkeportomærkerne, skibspoststempling, kontorets flytning til New York under krigen, tidlige luftpostbreve, kolonitidens ophør og indførelse af indenlandsk porto frem mod et selvstændigt grønlandsk postvæsen. Litteratur Eric Wowern & Karlo Lindskog, København 216 sider: 1968 specialkatalog Grønland, Færøerne NFT nr. 3 side 44-6 og side 67. Grønland af Mogens Juhl. Kritik af Specialkatalog med forfatternes svar Torben Hjørne, Århus bind 1 (196 sider), bind 3 (224 sider) og bind 5 (96 sider). Grønland Afa Specialkatalog , side : Torben Hjørne, den grønlandske posthistorie Eric Wowern, Virum 1988 (98 sider). Greenland GF Erik Paaskesen & Eric Wowern, Belgien (128 sider) Grønland poststempler, Daka/GF Erik Paaskesen & Frank Banke, København (200 sider). Daka håndbog, klassisk Island, Grønland, Færøerne Carl Aage Møller Torben Hjørne, Corinphila, Zürich (148 sider): Nordlichtcollection. NFT 2012/1 23

24 KPK Information Mødeprogram NB: Møderne finder sted i klublokalet Hjørnestuen VARTOV, Farvergade 27, 1463 København K. Møderne starter kl februar 2012 Skrammelauktion ved Svend Åge Marcher. Stedet hvor medlemmer får en god og fair handel. 7. marts 2012 Knud Mosekjær: Norge efter Det er ikke sikkert, at du efter dette foredrag har så meget dubletmateriele. Efter kaffen: KPK - Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske god fransk vin på højkant. Husk vor lille auktion: 5 lot/pr. medlem. 14. marts 2012 En aften med Den Tofarvede Studiegruppe. Denne aften vil Den Tofarvede fortælle om gruppens arbejde. Postiljonen fremlægger deres auktionsmateriale i vores mødelokale, se side marts 2012 Generalforsamling Mød op og giv` DIN MENING til kende. 18. april 2012 Nordia Her på sæsonens næstsidste mødeaften er det nok på sin plads, at medlemmerne orienteres vedr. efterårets helt store opgave, Nordia Hvad kan klubbens medlemmer hjælpe til med og i hvilket omfang, herunder også indtægtsgivende ideer, hvor hver kan sætte sit eget fingeraftryk. Rodian vil sørge for et let traktement. NB. Denne aften er vi på Loftet og Kredsen. 25. april 2012 Erland Hansen: Postservice via Lourenco Marques i det første halve år under Boer-krigen. Sydafrika er altid et spændende emne. Efter kaffen: KPK - Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske god fransk vin på højkant. Husk vor lille auktion: 5 lot/pr. medlem. 9. juni 2012 Sommermøde. Se annonce side marts 2012 Hans Grishauge: Ved og omkring Vartov Det er lykkedes mig, at få Vartovs daglige leder Hans Grishauge til denne aften at fortælle om Vartovs historie og virke. Der er kaffe på kanden, så tag din ægtefælle/ledsager med til en historisk og interessant aften. Efter kaffen: KPK - Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske god fransk vin på højkant. 4. april 2012 Traditionen tro intet møde før påske. 11. april 2012 Skrammelauktion ved Svend Åge Marcher. Stedet hvor medlemmer får en god og fair handel. 24 NFT 2012/1

25 Den tofarvede studiegruppe Mødedatoerne for foråret 2012 med tilhørende temaer er: Onsdag den 14. marts Til det ordinære KPK-møde klokken fortæller vi om arbejdet i Den Tofarvede Studiegruppe. Onsdag den 18. april Skillingsklicheer Vi mødes klokken i Knud Mohrs studie-lokale, se på Til alle møder kan du medbringe mærker, som du gerne vil vise andre, eller som du gerne vil have kommentarer til (trykbestemmelse, placering m.m.) Er du interesseret i at høre mere om arbejdet i Den Tofarvede Studiegruppe kan du kontakte en af nedenstående personer: Henrik Stilling Tlf E-post: henrikstilling@post.cybercity.dk Claus Hedegaard Tlf E-post: clh@tdcadsl.dk Lars V. Hansen Tlf E-post: lvhansen@post1.dknet.dk Niels Hjersing Tlf E-post: niels.hjersing@skolekom.dk...se endvidere Studiegruppe, våbentype På vor hjemmeside, er offentliggjort Hennings Nielsens artikler m.m. om 20 øre våbentype og Bent Keith Hansens artikler m.m. om 10 øre våbentype, 2. udgave; - artikel om 10 øre våbentype, 3. udgave, offentliggøres ultimo dec. 2011/primo januar Pt. arbejder et enkelt medlem med 5 øre våbentype, og tre af vore medlemmer med 15 øre våbentype. 5 øren er meget problematisk og tidligere undersøgt, men uden positivt resultat. 15 øren er nyopdyrket og af flere årsager ikke let at gå til. Vi mener nu at have samlet så godt som al tilgængelig litteratur om våbentypen på hjemmesiden. Vi har oprettet et forum, hvor samlere kan stille spørgsmål og indsende scanninger af objekter, de er i tvivl om. Vi er i øjeblikket en halv snes medlemmer, men vil gerne være flere. En forudsætning for at blive medlem af gruppen er, at man har adgang til nettet, da al vor kommunikation foregår pr. e-post. Det er ikke nødvendigt, at man ønsker at deltage aktivt i gruppens arbejde. Interesserede kan henvende sig til: Bent Keith Hansen Tlf E-post: bent.keith@ .dk Stephen Grøn Tlf E-post: steph.zeze@gmail.com Optagelse af nye KPK-medlemmer Medlemmer af KPK kan deltage i klubmøderne, købe og sælge på klubbens anvisningssalg og auktioner. Anmodning om optagelse som nyt medlem af KPK kan ske til: KPK, Farvergade 27, Opg. D., St København K, - eller gennem KPKs hjemmeside. Abonnement på NFT (og DFT for A-medlemmer) er inkluderet i medlemskontingentet. Ved indmeldelse efter 1. juli betales kun et halvt års kontingent. Medlemsskab KPK DFF i alt A-medlemmer 375 kr 280 kr 655 kr B-medlemmer 375 kr kr A-pensionister 330 kr 280 kr 610 kr B-pensionister 330 kr kr Udlands-medl. 465 kr kr Udlands-pens. 420 kr kr B-medlemsskab er kun for medlemmer, som er A-medlem i en anden klub tilknyttet DFF. Medlemmer, der overgår til status som folkeeller invalidepensionist, må selv meddele dette til kassereren senest 1. november. KPK s sekretariat Farvergade 27, Opg. D., St København K / kpk@kpk.dk KPK s bibliotek Bibliotekar Peter Kr. H. Bech, tlf Biblioteket er åbent 17:30-18:30 forud for hvert møde. KPK byder velkommen til følgende nye medlemmer Hans H. Blom, Bergen, Norge Ken Stinius Jørgensen, Næstved Andreas Kessler, Rostock, Tyskland Albert Schröder, Simmerath, Tyskland Dankward Ufer, Molfsee, Tyskland NFT 2012/1 25

26 Generalforsamling Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i KJØBENHAVNS PHILATELIST KLUB Onsdag d. 21. marts 2012, kl. 19:30 i KPK s mødelokale i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K, Hjørnestuen I henhold til vedtægternes 16 er dagsordenen som følger: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om det forløbne år. 3. Årsregnskab og status med påtegning af revisorerne. 4. Behandling af forslag stillet af bestyrelsen og rettidigt indkomne forslag fra medlemmer. Der er ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen. 5. Fastsættelse af medlemskontingent for det kommende år. - Bestyrelsen foreslår at KPK s andel af kontingentet forhøjes med 15 kr for alle medlemsgrupper. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer jfr. 19 (a) Valg af formand. Lars Peter Svendsen er villig til genvalg for en 3-årig periode. (b) Valg af bestyrelsesmedlem. Peter Bech er på valg. Peter er villig til genvalg for en 3-årig periode. (c) Valg af bestyrelsesmedlem. Jan Læby er på valg for en 3-årig periode. Jan er villig til genvalg for en 3-årig periode. 7. Valg af ekstern revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af Stats. Aut. Revisor Henrik Bojer for 1 år. 8. Eventuelt. Beretning og regnskab er offentliggjort samtidig med denne indkaldelse. (Se de følgende sider) 26 NFT 2012/1

27 Køb og sælg frimærker hos Skandinaviens største auktionshus... Vi søger enkeltmærker, samlinger og andet filatelistisk materiale til salg på vores auktioner. Frimærkeauktioner hver anden søndag på nettet Søndag i de lige uger afholdes fra kl. 18 net-auktioner på bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionelle auktioner i København Udover net-auktioner afholder Bruun Rasmussen to årlige traditionelle frimærke auktioner i København. For yderligere information, besøg os på bruun-rasmussen.dk Kontakt frimærkeafdelingen på frimaerker@bruun-rasmussen.dk eller på telefon Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale. Baltikavej København Ø Tel Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel NFT 2012/1 27

28 Formandens beretning for året 2011 Kjøbenhavns Philatelist Klub er netop gået ind i sit 125. klub-år. Det blev fejret på årets første møde, hvor også klubbens nye studielokale i Vartov blev indviet. Der var mere end 50 klubmedlemmer til stede, som overværede præsentationen af Postiljonens flotte donation af 5 håndfremstillede udstillingsrammer i egetræ. Samtidig blev studielokalet navngivet Knud Mohr s Studielokale til ære for én af klubbens mest fremtrædende formænd gennem de 125 år. En god start på et jubilæumsår og en passende overgang fra det forgangne år, hvor der igen har været meget stor aktivitet i KPK. Klublivet er i 2011 blevet styrket, dels ved at bestyrelsen har valgt at udvide de faste faciliteter med Knud Mohr s studielokale, og dels ved at møderne er flyttet fra lokalet på loftet til hjørnestuen i Vartov, - en ændring, der har give mere luft til medlemmerne til de mange gode klubmøder, som klubmester Rodian Salgren afholder i løbet af året. Det har været tydeligt at se, at de store arrangementer, Rodian arrangerer, tiltrækker flere og flere deltagere og således har både KPK s fødselsdagsarrangement og julemødet været med over 50 deltagere. Stor tak til Rodian for hans store arbejde som klubmester. Sidst på året blev der mulighed for, at klubben kunne leje sig ind i et kælderlokale i Vartov, og det benyttede bestyrelsen sig af, således at vi kunne få klubbens materiale, der var opmagasineret på fjernlager bragt til Vartov, så at vi nu har vores ting samlet omkring os igen. Kælderlokalet skulle først indrettes, og her tog kasserer Jørgen Puck og provinsrepræsentant Jan Læby fat og fik malet og opsat reoler. Nu, hvor materialet er kommet fra fjernlageret, har Jørgen Puck gjort et stort stykke arbejde med at få tingene sorteret og sat på plads i reolerne. KPK har nu en base i Vartov, som vi skal forstå at udnytte optimalt af klubbens medlemmer, og jeg vil godt opfordre andre end den tofarvede studiegruppe til at arrangere faste møder i vores lokaler og derved styrke vores klubliv. Klubbens auktionarius Svend Åge Marcher har, sammen med bestyrelsen, indgået en nyetableret forpagtningsaftale med KPK, således at Svend Åge nu har forpagtet KPK s auktionsvirksomhed. Det har betydet, at klubben har fået et nyt specialreglement for auktioner, som blev vedtaget på medlemsmødet den 9. november Auktionerne er en stor succes, hvor rigtig mange medlemmer deltager, og dér kan erhverve sig det fine materiale, Svend Åge fremskaffer fra indlevererne. KPK har igen i 2011 produceret 4 numre af NFT, der som klubblad har en fremragende kvalitet. Bladet er præget af et godt mix af blandede artikler af blivende værdi og høj filatelistisk viden. En stor tak til forfattere af artikler og til vor redaktør, Morten Lintrup for redigering og opsætning af tekster og illustrationer på en læseværdig og indbydende måde. Klubbens økonomi er afhængig af et stabilt og helst voksende medlemstal, hvilket heldigvis har været tilfældet de seneste år. De store lokalesatsninger har belastet klubben med flere faste udgifter, og selv om kasserer Jørgen Puck styrer økonomien fremragende, så er det vigtigt at medlemskredsen fastholdes. Jeg vil også opfordre til, at medlemmerne hele tiden har i tankerne at hverve nye medlemmer til klubben. Vi må her erkende, at KPK s hjemmeside har været en ganske stor bidragsyder til at skaffe flere medlem- 28 NFT 2012/1

29 mer. Det er derfor vigtigt, at der holdes liv i hjemmesiden ved hele tiden at supplere det eksisterende indhold med nye og flere informationer i form af materiale, som medlemmerne kan have gavn af. Der ligger allerede ganske meget materiale på nettet. Især Vagn Jensen s materiale om danske håndstempler er vel besøgt, og her har klubben en stor fremtidig opgave og forpligtelse med at vedligeholde og opdatere Vagn Jensen s arbejde efter hans død. I 2011 modtog klubben sin diasforedragsserie retur fra Leon Larsen i Esbjerg, som i en lang årrække har stået for det store arbejde at formidle udlån af foredragene til lokalklubber rundt om i landet. Desværre er medier som diasfremvisere og spolebåndoptagere ved at forsvinde i den danske dagligdag, og derfor har klubben igangsat et stort arbejde med at konvertere mere end dias og 90 båndforedrag til edb-mediet og på den måde bevare de mange fremragende foredrag, der er indspillet i 1990erne. Så snart konverteringen er færdiggjort, vil udlån lettere kunne praktiseres til gavn for den danske filateli og provinsklubberne. Arbejdet med arrangementet af den nordiske udstilling Nordia 2012 i Roskildehallerne er i fuld gang, og KPK kan være stolt af, at klubben stadig er i stand til at løfte et så stort udstillingsarrangement igen, efter at Nordia ikke har været arrangeret på dansk jord i mere end 10 år. Det er et arrangement, der kommer til at kræve hjælp af mange af klubbens medlemmer og også af vores venner i naboklubberne omkring København og Roskilde. Der er lagt op til mange spændende arrangementer og begivenheder på udstillingen, bl.a. en udstillingsfest, som kommer til at foregå på Hotel Prindsen i Roskilde. Der er allerede stor søgning af udstillere til Nordia 2012, og vi er ikke i tvivl om, at vi godt kan udfylde de rammer, der er sat plads af til i Roskildehallerne. De mange aktiviteter kræver stor forberedelse af klubbens bestyrelse og specialdelegerede til udstillingen, og der skal også her lyde en stor tak fra formandssiden for den kæmpeindsats, der udføres af udstillingskomitéen. Samarbejdet er tæt med Post Danmark og Danmarks Filatelist Forbund for at skabe de perfekte udstillings- og messeforhold og gøre Nordia 2012 til en succes og KPK s jubilæumsår til en mindeværdig begivenhed. Jeg ser frem til et rigtig godt år for Kjøbenhavns Philatelist Klub, det 125. af slagsen. Lars Peter Svendsen, Formand Fra indvielsen af Knud Mohrs Studielokale den 4. januar Fra venstre Claes Arnrup og Lars-Olow Carlsson, Postiljonen, og Knud Mohr og Lars Peter Svendsen, KPK. NFT 2012/1 29

30 Resultatopgørelse pr samt budgetter. Realiseret Budget Budget Budget (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.) INDTÆGTER: 191 Kontingenter Auktioner Øvrige indtægter INDTÆGTER - I ALT UDGIFTER: 40 Mødeaktiviteter Bestyrelse og generalforsamling Husleje og Fjernlager Repræsentation DFF - kontingent Hjemmeside - EDB - PR Bibliotek Kontorartikler Porto og telefon Inventar Forsikring Revision PBS Udstillinger Øvrige udgifter UDGIFTER NFT: 66 Trykning Fremsendelsesudgifter Annonceindtægter Øvrige udgifter NFT STUDIEGRUPPER: 9 DEN TOFARVEDE STUDIEGRUPPE UDGIFTER - I ALT FORLAG: 61 Bogsalg Fremsendelsesudgifter Lagerleje Bogudgivelse FORLAG RESULTAT FØR FORMUEAFKAST FORMUEAFKAST: 170 Obligationer - renter Bankrenter Gebyrer - konto og depot FORMUEAFKAST PERIODENS RESULTAT NFT 2012/1

31 Balance pr. 31. december AKTIVER: (tkr.) 0 Frimærkesamlinger, forlag, inventar, bibliotek m.v., bogført værdi 1 9 Depositum, Vartorv Obligationsbeholdning: Kursværdi Nom. beholdning: % RD 23D % RD 27S Tilgodehavende renter Tilgodehavende moms 9 Diverse tilgodehavender Likvide beholdninger: 82 Bank: Mellemregning - klubmester Giro: , Nordia Aktiver i alt PASSIVER: Gæld: 10 Skyldig moms Forudbetalt kontingent Diverse kreditorer Mellemregning Nordia Egenkapital: Egenkapital - primo Obligationer - kursregulering Periodens resultat (4.320) Egenkapital - ultimo Passiver i alt EVENTUALFORPLIGTELSER: KPK er økonomisk ansvarlig for det økonomiske resultat af frimærkeudstillingen Nordia 2012, der afholdes november 2012 i anledning af KPK's 125 års jubilæum. KPK har opnået bindende tilsagn fra sponsorer, der i henhold til det foreliggende budget indikerer, at Nordia 2012's økonomi ikke vil belaste KPK's regnskab for København, den 18. januar Lars Peter Svendsen Jørgen Jørgensen Jørgen Puck Jan Læby Formand Næstformand Kasserer Peter Wittsten Jacques Hermann Rodian Sahlgren Peter Bech NFT 2012/1 31

32 Årets jubilarer i KPK års jubilæum Oluf Brangstrup Olsen, Frederikssund 60 års jubilæum Sven J. Olsen, Valby 50 års jubilæum John C. Andersen, Jægerspris Ole Hoff-Clausen, Sorø Jørgen Peetz, Værløse John Sørensen, Hjortshøj Niels Hansen, Fae Ladeplads Hack Kampmann, Horsens 40 års jubilæum Vagn Lykke Gravesen, Hillerød Knud Møller, Skanderborg Thorvald Halkjær, Skanderborg Ib Larsen, Tølløse Ib Sandahl, Brøndby Hans Schønning, Hasle, Aarhus 25 års jubilæum Per Bay Jørgensen, Charlottenlund Per Nielsen, Greve Dan Christensen, Lahti, Finland Peter Kjersgaard Rasmussen, Hellerup KPK s fødselsdag årets tilstedeværende jubilarer. 32 NFT 2012/1

33 Danmarks og DVI s tofarvede frimærker 51 omv. serien - om adskillelse af klichéerne 31.92, og Af Bernd Stein Fra sent i 1896 til 1905, hvor fremstillingen af de tofarvede frimærker indstilles, bliver - med 16 øre tryk 33 som eneste undtagelse - rammerne til alle tryk af de andre værdier trykt med klichéer fra den såkaldte 51-omvendt serie. Som beskrevet i [1] og [2] består serien af tre settingsgrupper, setting 30, 31 og 32, med tilhørende underopdelinger af de to sidste. Setting 31 bruges til seksten tryk med rammestillingen: Omvendt ramme excl. pos.50. Rammeklichéerne betegnes med positionerne Herefter vendes settingen 180 grader, og vi får setting 311, der bruges til to tryk, se nedenfor. Rammestillingen bliver således: Ret ramme excl. pos. 51, rammeklicheerne er nu på plads med i positionerne I de næste settings, nemlig setting foretages der vendinger, omplaceringer og udskiftninger af klicheer i nederste række. Setting 312 med rammestillingen: Ret ramme excl. 51 og bruges til tre tryk, se ndf., og fremkommer ved at klicheerne vendes hver for sig, mens vendes som et samlet hele, således at nu er position 96, osv. Setting 313 med rammestillingen: Ret ramme excl. 51 bruges til otte tryk og fremkommer ved at klicheerne i nederste række vendes og omplaceres. I [2] benævnes klicheerne nu som i position med undtagelse af position 99, der er med rammefejl i (1) og RM.5D Setting 314 med rammestillingen: Ret ramme excl. 51 og bruges til to tryk, se ndf., og fremkommer, ved at syv nye klicheer indsættes i positionerne og , mens tre af klicheerne indsættes som position i omvendt stilling. Klicheerne i nederste række benævnes nu Manipulationerne fortsætter som beskrevet i [2]. Der er nogle problemer ved pladning af de isolerede omvendte rammer fra nederste række i setting 312 (3 øre tryk 18, 12 øre tryk 28 og 16 øre tryk 28): Kun position 99 (RM.5D og RF 31.97) er let at identificere, RM.5B på position 94 kan være svær at erkende, der er fem positioner med RM.5A (randvandmærke være en hjælp for position 91 og 100 med RF 31.96), men positionerne 92, 93 og 95 har ingen kende-tegn. (Samme problem i setting øre tryk 20 og 25 øre tryk 8 - position 95 og 96!) Ingen kendetegn?! - Jeg mener efter et intensivt studium, at det er muligt at adskille disse tre klichéer ved hjælp af de indre rammelinier i vest! De beskrevne forskelle findes allerede i setting 31, jeg har kontrolleret mit helark af 3c9. Kliché har en temmelig tynd og lige indre rammelinie mellem grenornamentene (kun lidt fortykket til højre), afstand mellem indre og ydre rammelinie er konstant. Senere brugt i setting 313 position 98 (= ) og i setting 314 position 96 (= ). Derefter udskiftet. NFT 2012/1 33

34 På figur 1 vises: 3 cents tryk 9 pos. 9 (setting 31, 31.92) 3 øre tryk 18 pos. 92 (setting 312, 31.92, OF.2.29) 12 øre tryk 28 pos. 92 (setting 312, 31.92, fra parstykke 92-93) 25 øre tryk 8 pos. 96 (setting 314, , fra parstykke 96-97) Kliché har et meget karakteristisk forløb af den indre rammelinie: Lidt fortykket til venstre lige under grenornamentet VNV og fortykket til højre derunder i midten. Senere brugt i setting 313 pos. 97 (= ). Derefter udskiftet. På figur 2 vises: 3 cents tryk 9 pos. 8 (setting 31, 31.93) 12 øre tryk 28 pos. 93 (setting 312, 31.93, fra parstykke 92-93) 16 øre tryk 28 pos. 93 (setting 312, 31.93) På klichéen er den indre rammelinie lidt fortykket til venstre mellem grenornamenterne, det vil sige mindre afstand mellem indre og ydre rammelinie som på kliché Somme tider ses en lille bule ca. 0,8 mm under grenornamentet VNV (se 3ø18 i figur 3), den nyligt opdagede rammematricetype RM.5L, beskrevet af Lasse Nielsen på Senere brugt i setting 313 som pos. 95 (= ) og i setting 314 som pos. 95 (= ). Derefter udskiftet. På fig. 3 vises: 3 cents tryk 9 pos. 6 (setting 31, 31.95) 3 øre tryk 18 pos. 95 (setting 312, 31.95) 16 øre tryk 28 pos. 95 (setting 312, 31.95, fra parstykke 95-96) 3 øre tryk 20 pos. 95 (setting 314, ) Endelig følger på tabelform, næste side, en fuldstændig oversigt over de tre vandre-klichéer. Bemærk det ret enestående skift: Omv. ret omv. ret omv. fra setting til setting. Tak til Niels Hjersing for hjælp med denne artikel. Kilder: Figur 1. Figur 2. [1] A-gruppe 7-15 serien, af Børge Schäffer. NFT nr.1/1977 p. 4 & p. 29. [2] Danmarks Tofarvede Frimærker , af Lasse Nielsen, KPK Figur NFT 2012/1

35 1912 provisorierne 100 år den 1. april The 1912-overprints turn 100 years on 1 April Af Morten J. Lintrup, AIJP Den 1. april har 1912 provisorierne 100 års jubilæum, og det markeres her med et udvalg af disse anvendt i udgivelsesåret; de to af dem på førstedagen. Hvor belejligt lige netop her, at 4/8 øre 1912 blev centreret lidt nedad, så der blev bedre plads til en læsbar stempeldato mellem selve trykket og takningen! Overtrykket af 4/8 øre skete i helark, ikke i kvarte ark. Det kan derfor undre, at der kan forekomme så markant vertikal forskydning som på det viste parstykke. De to viste eks. af 35/20 øre har begge en takningsuregelmæssighed til venstre på samme sted. Mærket med den rette ramme har en bred tak, måske et manglende takkehul. Pos. 61 mangler en tak på samme sted, men udstiller i øvrigt varianten godt på et tidligt brugsstemplet mærke. Bogen Danmarks Provisorier , af L. Nielsen & H. Regeling, fås lige nu til kun DKK 50! - Se NFT 2012/1 35

36 Rammestemplerne Fra Sverige og Fra Sverrig (Indtil ca. 1920) Af Kurt Hansen Disse stempler blev benyttet, når der fra Sverige ankom forsendelser, som ikke havde været postbehandlet i Sverige. Stemplerne har flere gange været behandlet i den filatelistiske litteratur. Den første betydende undersøgelse var i Svend Arnholtz: Danske Poststempler, og den næste var i kataloget til frimærkeudstillingen Nordfrimex 83, hvor JKEgruppen havde en artikel om stempler i forbindelse med skibspost. Endelig er disse stempler omtalt i bogen af Jerry Kern: Posthornsstemplerne og øvrige kassetømningsstempler. JKEgruppen såvel som Jerry Kern katalogiserer de indtil nu kendte stempler som RAM-1 til RAM-8, og JKEgruppen har yderligere den bemærkning, at stemplerne også har været brugt ved bureauerne på jernbanestrækningerne København Helsingør og København Helsingborg, men at stemplernes anvendelse på disse jernbanestrækninger ikke er afklaret. Senere opdukket materiale viser, at disse rammestempler også har været brugt ved bureauerne på jernbanestrækningerne København Korsør, København Gedser og København Warnemünde. Endeligt har dette rammestempel også været anvendt på færgeruten København Malmø, med hvilken færge der blev overført tog med et bureau ombord. Umiddelbart virker det mærkeligt, at stemplerne Fra Sverige har været anvendt på jernbanestrækningerne fra København til Korsør, Gedser og Warnemünde; men baggrunden herfor er, at der inden færgeruten Trelleborg Sassnitz blev åbnet i 1897 var opstillet brevkasser på postkontoret i Malmø til post, som via København skulle vester og söderut. Disse brevkasser blev sendt med aftenbåden til København og overgivet til jernbanepostekspeditionen, der videregav posten til bureauet på det først afgående tog, hvor postbehandlingen så fandt sted. Også efter at færgeruten Trelleborg Sassnitz var åbnet, er stemplet Fra Sverige anvendt på de nævnte bureauer. Forklaringen må være, at det svenske postvæsen løbende har overvejet, hvilken rute der gav den hurtigste postfremførsel. Var det hurtigst over København, så blev korrespondancen i brevkassen sendt over København. For de forsendelser, som har bureaustemplet København Helsingborg, kender vi ikke forklaringen; men vi ved, at der med færgen Helsingborg Helsingør blev overført et jernbanetog, der kom fra Oslo, og at der i dette tog var en bureauvogn. Svend Hovard citerer i sin bog om Jernbanebureauerne en skrivelse af 2. marts 1896 fra DSB, at man forventede at de svenske Postvogne, ligesom hidindtil, ville besørge Postbefordringen i de gjennemgående Exprestog. Det har antagelig været sådan, at der ved Helsingborg Jernbanestation har været anbragt en brevkasse beregnet til post til og via Danmark, og at denne brevkasse, når toget standsede ved jernbanestationen, blev tømt og indholdet overgivet til bureauet på toget, eller også er selve brevkassen blevet overgivet til bureauet. De i brevkassen indeholdte forsendelser er herefter blevet postbehandlet i togets bureauvogn. Der er i øvrigt et andet besynderligt forhold omkring den kassepost, som kom fra Sverige til Danmark via Helsingør. En del af forsendelserne har dagstemplet Helsingør; mens andre har dagstemplerne Nordsjællands Bureau, Kjøbenhavn Helsingør eller Sjælland- 36 NFT 2012/1

37 ske Kystbane. Der er tilsyneladende ingen systematik i, om det var det ene eller andet dagstempel, der blev anvendt; men forklaringen er formentlig, at såfremt der umiddelbart efter en færges ankomst til Helsingør afgik et tog, så blev kasseposten leveret til bureauet på dette tog, så posten ikke blev forsinket af at skulle passere Helsingør Postkontor. Og modsat; hvis der ikke umiddelbart efter færgens ankomst afgik et tog, så blev kasseposten leveret til Helsingørs Postkontor. Der er foretaget en undersøgelse af, om det var kassepost med bestemte færgeankomster, der blev overgivet til postbehandling i jernbanebureauerne; men undersøgelsen viste, at der ikke var nogen systematik heri. Når man studerer stempler, kan man mange gange støtte sig til datoerne for et stempels bestilling og levering, hvilke oplysninger blandt andet findes på Post & Telemuseet i København. Det er som hovedregel ikke muligt, når man undersøger brugen af rammestemplet Fra Sverige, idet stemplerne blev bestilt og leveret til Sjællandske Jernbane Postkontor, der herefter fordelte stemplerne til de forskellige jernbanepostbureauer. Denne fordeling er ukendt, idet der så vidt forfatteren bekendt ikke findes noget arkiv fra Sjællandske Jernbanepostbureau. Gennem flere år har jeg samlet materiale sammen med henblik på en yderligere undersøgelse af rammestemplerne Fra Sverige, ligesom jeg har haft adgang til mange samleres materiale, og jeg mener, at tidspunktet nu er inde til at beskrive flere rammetyper. Det er et meget vanskeligt område at beskæftige sig med, fordi rammernes mål og bogstavernes udseende og placering ligger meget tæt på hinanden, hvortil kommer, at mange stempelaftryk er udtværede eller utydelige. De hidtil kendte rammestempler er følgende: RAM-1 Rammens mål: ca. 37 x 11 mm Stemplets farve: sort Dagstempel: Allinge Leveret 22/ Sporadisk anvendt på kassebreve fra færgen Allinge Simrishamn. Filatelistiske afstemplinger forekommer. RAM-2 Rammens mål: ca. 37 x 11,5 mm Afstanden mellem de to ovaler i g er mindre end i RAM-10 Bue på r er større end i RAM-10 Stemplets farve: sort Dagstempel: Frederikshavn Tidligst kendte: 28/ Senest kendte: 4/ Anvendt på kassepost fra færgen Göteborg Frederikshavn. Filatelistiske afstemplinger forekommer RAM-3 Rammens mål: ca. 36 x 11 mm Stemplets farve: sort Dagstempel: Grenaa Tidligst kendte: 8/ Senest kendte: 9/ Flere filatelistiske afstemplinger. Anvendt på kassepost fra Europafærgen Varberg - Grenaa. Figur 1. RAM-1 kun anvendt i Allinge. Figur 2. RAM-2 kun anvendt i Frederikshavn. NFT 2012/1 37

38 Tidligst kendte: 13/ Senest kendte: 8/ Anvendt på post fra brevkassen på færgen mellem Helsingborg - Helsingør. Figur 3. RAM-3 kun anvendt i Grenå. RAM-4 Dette stempel har indskriften Fra Sverrig, hvor de andre stempler har indskriften Fra Sverige. Rammens mål: ca 35 x 8,75 mm Stemplets farve: sort Dagstempel: Nummerstempel 24, Helsingør, Helsingør JB.P.E. Tidligst kendte: 16/ Senest kendte: 22/ Anvendt på post fra brevkassen på færgen mellem Helsingborg - Helsingør. RAM-5 Rammens mål: ca 35 x 9,5 mm Stemplets farve: sort Dagstempel: Helsingør RAM-6 Rammens mål: ca. 37 x 11 mm Stemplets farve: sort Dagstempel: Helsingør Tidligst kendte: 26/ Senest kendte: 7/ Anvendt på post fra brevkassen på færgen Helsingborg Helsingborg. Der forekommer filatelistiske afstemplinger, bl.a. 20/ og 12/ RAM-7 Rammens mål: ca. 36,5 x 11 mm Stemplets farve: sort * Dagstempel: Kjøbenhavn B, København K og København Omk Tidligst kendte: 7/ Senest kendte: 28/ * Der kendes et stempel i blå farve, dato 23/8 1962, dagstempel København Omk. Figur 4. RAM-4 anvendt ved Helsingør Postkontor og Jernbanepostkontoret i Helsingør. 38 NFT 2012/1

39 Figur 5. RAM-5 kun anvendt ved Helsingør Postkontor. Figur 6. RAM-6 kun anvendt ved Helsingør Postkontor. Figur 7. RAM-7 Anvendt ved Kjøbenhavn B, København K og ved København Omk. Figur 8. RAM-8 kun anvendt ved København K. RAM-8 Rammens mål: ca. 37,5 x 11,5 mm Stemplets farve: sort Dagstempel: København K Tidligst kendte: 16/ Senest kendte: 18/ I det foranstående er omtalt de hidtil registrerede typer af rammestemplet Fra Sverige, som er nogenlunde nemme at adskille fra hinanden, når man foruden rammestemplet også har dagstempel og dato. I det følgende vil blive omtalt nye typer af dette stempel, som med nogenlunde sikkerhed kan adskilles fra hinanden. NFT 2012/1 39