Emmerske Efterskole Årsskrift 2007

Transkript

1 Emmerske Efterskole Årsskrift 2007

2 Emmerske Efterskole, Aabenraavej 14, 6270 Tønder Tlf Fax Hjemmeside: INDHOLD: Forord...3 Skolen lige nu...4 Tjekkiet- lejrskole...7 Østrig - lejrskole...10 Tønderstævne...12 Portræt af et valgfag...13 Nyt fyringsanlæg...14 Kunstnerbesøg...15 Elevfoto Gymnastikkaravane...18 Brobygning...19 Nye dragter...20 Nyt fra skolevejleder års jubilarer...22 Personalenyt...24 Skolens personale...27 Elevhold 0708, adresseliste...28 Gallafest...30 Skolens bestyrelse...31 Emmerske Efterskoles årsskrift årg 2007 Redaktion:...Niels og Mette Johansen Foto:...Skolens lærere og elever Tryk:...BragTryksager 2

3 Forord Igen nærmer julen sig, det er tid til årsskrift. I år er det 10. gang Emmerske Efterskole udgiver et årsskrift.vi håber igen med årsskriftet at vise lidt af alt det, der foregår på skolen, selv om vi ved, at det er umuligt at få alt med. Vi har lavet meget om på skolen i år rent undervisningsmæssigt, det har været spændende for både elever og voksne. Lærerne har arbejdet hårdt for at få optimalt indhold i alle de anderledes dage, vi har haft. Tak for det! Med ønsket om en glædelig jul samt et godt nytår siger vi tak for samarbejdet i det forløbne år til medarbejdere, elever, forældre, gl. elever, bestyrelse, skolekreds, PPR kontorer og andre samarbejdspartnere, der med interesse følger skolens virke. Niels og Mette Johansen

4 Skolen lige nu For 5 år siden i 2003 holdt vi skolens 25 års jubilæum. I 2008 fylder skolen 30 år. I anledning af de første 25 år udgav vi et jubilæumsskrift. På forsiden af dette var det seneste luftfoto af skolen. Sammenligner man det billede med det foto, der er på forsiden af dette årsskrift, vil man kunne se, at der sker noget på skolen. Der er kommet et metalværksted, en værelsesfløj, en idrætshal og et nyt fyringsanlæg. Det er ikke med på forsiden. Hvis vi skal bygge tilsvarende de næste 5 år, får vi problemer med byggeprocenten. Bygningsmæssigt har skolen udviklet sig, det er det umiddelbart synlige, men der sker også noget indenfor murerne. Undervisningen forbedres hele tiden, der udvikles og ændres rundt omkring på holdene. Eleverne ændrer sig og med dem den undervisning, vi skal give dem. Endnu et år er gået- og igen gået godt.vi er stadig 80 elever og 19 voksne.vi har ikke haft mange udskiftninger i elevflokken, i år er der sket udskiftning i personalet, men derom senere. Skolen ligner sig selv, der er igen malet og ordnet rundt omkring.vi skifter i disse år mange døre og vinduer og er her nået langt i de gamle bygninger. I sommerferien i år er en række af de gamle tekøkkener på gangene skiftet ud, der er kommet nye, større vinduer, og dermed mere lys ind på elevgangene. Ligeledes er der kommet ovenlysvinduer lige indenfor hovedindgangen igen mere lys ind i skolen har været et år, hvor der er sket meget. Elevholdet 0607 og også 0708 har været præget af gode elever, der med iver har taget mod alle skolens tilbud. Mange elever har selv taget initiativer til aktiviteter. Begge år har eleverne selv etableret træningsaftener i hallen, og i år er der selvforsvar, håndboldog fodboldtræning og undervisning i tysk om aftenen.vi har i kalenderåret 2007 været på to lejrskoler, to meget forskellige lejrskoler, men det er der mere om senere i hæftet. Efter sommerferien, i september fik vi en stor gave, kr fra Aabenraa Sponsor Forening.Vi havde søgt om penge til nye møbler i fællesarealerne. Sidste år fik vi nye møbler i spisesalen. Både møblerne i spisesalen og i fællesarealet er fra skolens start, og da vi fylder 30 år i 2008, må man sige, de har gjort det godt.vi fik en stor check, og et udvalg er nu i fuld gang med at finde de rigtige møbler og den rigtige placering af dem. Vi glæder os til et nyt fællesareal! Denne gave kom ikke alene.vi har yderligere fået kr fra Andelsvaskeriets Mindefond i Løgumkloster og ,- kr fra Ida Marie Danielsens Fond. De sidste penge er brugt til nye volleyballnet til hallen. Det er dejlig at blive påskønnet, tusind tak til giverne. For lærerne har det været et år med mange udfordringer. Den nye lov på vores område, hvor vi skal stå mål med Folkeskolens undervisning, er for alvor slået igennem.vi har altid stået mål med, men vi har tidligere integreret mange fag i danskundervisningen. For yderligere at sætte fokus på geografi, historie, biologi, fysik har vi valgt at skille

5 disse fag ud, at lægge fagene ind i årsplanen som fagdage.vi har brugt megen tid på at diskutere, hvordan vi bedst integrerer fagene i vores dagligdag, der er så meget, vi ikke vil give køb på.vi vil stadig have den faste base, små hold med mange dansktimer. Løsningen blev for os, at fagene til dels er lagt ind i danskundervisningen og dels samlet i en række fagdage fordelt hen over året. Religion er fortsat en del af danskundervisningen, og i fællestimerne gennemgår vi de lange linjer i historien samt samfundsfag. Hvor vi tidligere havde læsedage, har vi nu fagdage.vi planlægger at gøre indholdet nærværende og konkret for vore elever samtidig med, vi opfylder lovens krav. For at forberede dette har alle lærerne været på en række kurser.vi har sammen med CVU Haderslev planlagt en kursusrække, hvor vi har været omkring historie, geografi, fysik kemi, biologi og kristendom. Desuden indgik en kursusdag med evaluering.vi er blevet løftet i flok og inspireret. Lærerne har lagt meget arbejde og engagement i indholdet i fagdagene. Fagdagene er meget konkrete, i forbindelse med lejrskolen havde vi historie og geografi, der tog udgangspunkt i det land, vi skulle besøge. I evalueringen kunne vi se, at det virkelig havde fænget. Eleverne havde en meget stor rigtighedsprocent. Vi kan se, at fagdagene styrker elevernes nysgerrighed, de bliver fanget og arbejder selv videre med mange emner. Vi har i vores evaluering af det foregående år været meget opmærksom på, at det ene skoleår ikke må ligne det foregående, da vi har en del elever, der fortsætter med et andet år hos os. Året 0708 er meget anderledes! Ninne og Ulla har sammen med eleverne evalueret 0607, hvad var godt, og hvad var ikke så godt. Med inspiration fra både førsteårs- og andenårselevernes vurderinger, er der sket en del ændringer i år. Sidste år etablerede vi trådløst netværk over hele skolen. Udviklingen her går hurtigt! Næsten alle elever har en bærbar computer, den er et vigtigt arbejdsredskab for ordblinde. Det er spændende at følge hvordan eleverne bliver stadig bedre til at søge viden, til at beherske teknikken med at få teksten læst højt og derved skaffe sig informationer. Derfor gælder det om at pirre nysgerrigheden, og som altid at finde den enkeltes interesseområder og bruge dem som udgangspunkt for yderligere læring. De elektroniske hjælpemidler er på få år blevet en naturlig og uundværlig del af elevernes hverdag. 5

6 Ved afslutningen overraskede Katarina og Jeanette alle med solosang. Nu kan mobiltelefonerne også bruges til at downloade bøger. Idræt er stadig en vigtig del af skolens hverdag, eleverne har mindst 4 timers idræt om ugen, og mange vælger idrætslige valgfag. En af nyanskaffelserne til idræt er en airtrack, den bliver flittigt brugt. Fastelavnsfesten er et af de faste punkter i årets løb. Alle elever er klædt ud, det er en god fest. I år lykkedes det igen at få en fin middag, selv om Kirsten og Britta fra køkkenet ikke ligefrem ser ud til at have styr på maden. Som det sikkert vil fremgå af årsskriftet, står vi ikke stille. Der sker hele tiden nyt. Og samtidig skal eleverne opleve en rolig og stabil dagligdag. Gennem en struktureret hverdag, bliver der plads til læring.vi vil påvirke vore elever, ikke kun fagligt men også i deres adfærd og holdninger. Det er utrolig vigtigt, at eleverne er sikre i deres omgang med andre, at de ved, hvordan de skal opføre sig Formålet med elevernes ophold på Emmerske Efterskole er faglig forbedring, faglig uddannelse, først og fremmest øgede danskfærdigheder. Det gennemsyrer alt! Men et ophold på skolen indebærer også arbejde med adfærd. Adfærd overfor hinanden, adfærd overfor sig selv og overfor de voksne.vi arbejder hele tiden med selvtilliden. Eleverne skal opleve, at der er mange steder, hvor man kan få succes, det kan være i det praktiske arbejde, i hallen eller i værkstederne. Succes påvirker den boglige undervisning lige med det samme.vi vil lære eleverne at stole på sig selv, at lytte til hjertet, at stå solidt på fødderne, så vælter man ikke så let. At lære er at ville. (Halfdan Rasmussen). Niels og Mette Johansen

7 Tur til Tjekkiet I år gik vores lejrskole til Tjekkiet.Vi skulle af sted fra den 14. september til den 19. september. De sidste to uger inden, lærte vi om Tjekkiet og dets historie, penge og natur. Vi startede med at spise morgenmad 7.30 og så skulle vi ned og pakke. Derefter havde vi fri.vi skulle spise middag. Efter aftensmaden skulle vi af sted.vi skulle køre i bus, der er 800 km derned, så der var 12 timers kørsel. Men det gik godt. Da vi kom der ned, fik vi morgenmad i en hytte. Så fik vi vores værelse, jeg sov med Steffen M og Frederik. Vi fik nr.30, det var et godt værelse.vi måtte sove til kl , så var der frokost. Om eftermiddagen skulle vi ud at sejle i kano, der var 40 minutters kørsel i bus. da vi kom der ned fik vi instruktioner i, hvordan vi skulle gøre. Det foregik på engelsk. Steffen og jeg sejlede sammen i en blå kano, i starten skulle vi øve os i 10 minutter, så måtte vi sejle ned ad et vandfald, men heldigvis væltede vi ikke, men vi blev dog våde. Vi mente bestemt, at vi så en krokodilleunge og en vandslange. Kanoturen varede i ca. 4 timer, og det var bare hårdt. Det var dæleme ikke rart. Vi fik aftensmad, hver aften var der suppe. Om aftenen slappede vi af, drak sodavand, spillede spil og så fjernsyn. Det var på tysk det hele, men det var sjovt alligevel, selvom vi ikke fattede noget af det. Om søndagen gik vi i deres fredede skove. Det var lidt kedeligt, selvom det var flot. Vi kom til en kilde, hvor Steffen M fyldte vanddunke op, det smagte godt. Det var det reneste vand, man kunne få.vi kom hjem til middag, så fik vi at vide, at vi skulle ud at rapelle. Det var det samme sted, som vi sejlede i kano. Der var 3 kategorier, vi kunne vælge imellem. Jeg tog den anden sværeste, det skulle jeg aldrig have gjort, for aldrig har jeg rystet så meget i mine ben. Det tog mig 3 kvarter at komme 18 m op og ned. Men ned kom jeg da heldigvis. Nogen tog 25 m rapelling, det turde jeg ikke. Så var det aften. Mandag skulle vi kravle i huler, det var noget af det sjoveste.vi skulle ind i nogle grotter, det var sjovt, men også alvorlig, det var vigtigt at hjælpe hinanden som et team. Vi hed team Sky. Steffen var anfører sammen med mig. Da vi kom ned til bussen, kunne vi vaske hænder og få noget at drikke.vi skulle op til de andre, som havde cyklet på mountainbike, der fik vi noget at spise. Så byttede vi, så nu skulle vi cykle.vi fik instruktioner, og så fik vi en cykel. Så kørte vi, det var lidt

8 hårdt, men vi overlevede.vi kunne vælge imellem en kortere eller længere tur, vi var 4 mand, der valgte den lange tur. Det var, Steffen M, Stefan L, Mark. Og mig. Det skulle vi aldrig have gjort, for det var bare hårdt. Vi kom hen til, hvor de andre var, dem skulle vi vente på, inden vi kunne kører hjem til aftensmad. Tirsdag skulle vi til Prag. Der var 1 1 /2 t kørsel. Jeg skulle gå sammen med Mette og Niels.Vi tog Metroen, det var sjovt, den kørte hurtigt.vi kom hen til det gule marked, der blev vi delt op i hold med 4 på hver. Jeg gik sammen med Morten P, Steffen Z, Michael. A.Vi handlede og pruttede om prisen. Jeg købte 2 par bukser, 2 par underbukser og en taske.vi skulle mødes udenfor det gule marked kl vi skulle se et slot og Karlsbroen og et klokkespil. Det var alligevel meget flot, der var mange flotte huse dernede. Så skulle vi have noget at spise. Så gik vi tilbage til bussen for nu skulle vi hjem. Vi var hjemme onsdag morgen kl.7. Turen var rigtig god og spændende.vi kunne dog have fået lov til at være længere oppe om aftenen. Og selve turen var for kort, vi kunne sagtens have været der en hel uge. Mads Callesen 8

9

10 Skilejrskole til Østrig Fredag den tog min efterskole og jeg til Østrig.Vi tog fra skolen klokken fem. Alle var meget spændte og havde glædet sig meget til turen. Der kom 2 busser, en dobbeltdækker og en almindelig bus. Nicki, Pernille og jeg sad sammen i bussen. Det var hyggeligt men lidt kedeligt.vi så nogle film, hørte musik, snakkede og sov. Lørdag klokken halv ni ankom vi til Østrig hed til vores hotel. Det så ud til at være meget hyggeligt.vi skulle bære alle vores ting ned i kælderen og klæde om dernede. Så skulle vi op og spise morgenmad og smøre madpakker. Efter det skulle vi alle mødes udenfor og have nogle fælles beskeder, vi blev delt op i nogle hold. Og tog derefter en bus, hvor der var propfuldt, men pyt, vi skulle kun køre 3 km. Så kom vi derhen, hvor vi skulle have skistøvler, ski og skistave. Da vi havde fået vores ting, skulle vi med en skilift op. Jeg kørte sammen med Daniel Bonde og et par andre drenge. Da vi kom op skulle vi vente på vores lærer. Jeg har tit stået på ski før, så jeg kom på det bedste hold.vi var ca. 10, der 10 havde prøvet det før, så vi skulle prøve en tur på den blå piste sammen med Kim. Jeg var lidt nervøs for, hvordan det skulle gå, da min fod ikke var helet helt, men det gik faktisk rigtig godt. Efter den tur på den blå piste, skulle vi i skiskole.vores lærer snakkede engelsk, men vi hjalp hinanden med at oversætte. Det var rigtig sjovt, vi lærte rigtig meget. Efter to timer, måtte vi køre, som vi ville. Jeg kørte meget sammen med Thomas, Nicki og Morten. Klokken halv fire skulle vi køre med liften helt ned igen. Da vi kom ned skulle vi have ski og støvler og skistave på plads, så vi kunne finde det selv næste dag igen. Vi skulle gå 500 m ned til bussen, som kørte os helt hen til hotellet. Da vi kom hen til hotellet skulle vi finde ud af, hvem vi skulle sove sammen med. Jeg kom til at sove med Pernille, Camilla C, Louise, Michelle og Helena. Det var da meget hyggeligt, bortset fra at nogle af pigerne der blev sure over ingenting. Ca. klokken halv syv skulle vi spise, og i Østrig spiser man først suppe og så almindelig med. Jeg synes, det var god mad, vi fik.

11 Om aftenen kunne vi gøre, hvad vi ville. Mange sad og spillede nogle spil, andre sang med Mikael, det var hyggeligt. Næste dag foregik som den anden dag.vi skulle i skiskole igen. Det var meget kedeligt, men det var kun to timer, så var det overstået. Jeg stod på ski med Thomas, Nicki og nogle andre drenge.vi stod på ski hele dagen alle dagene, vi havde lige fem minutters pause, hvor vi spiste, ellers stod vi på ski hele tiden. En af dagene var der mange uheld, mange kom på sygehuset, men de kan bare passe bedre på. Tirsdag kørte Nicki og jeg hele tiden. Det var den sidste dag, og den ville vi have meget ud af.vi var de sidste, der kørte ned fra bjerget.vi skulle aflevere ski, støvler og skistave, og med bussen hen til hotellet. Alle vores ting havde vi båret ned i kælderen.vi skulle klæde om og over og spise ved seks tiden. Klokken syv kørte vores bus, så der var meget stress på, men det er klart, når det hele skal være i orden. På hjemvejen sad jeg sammen med Nicki og Diana.Vi sov næsten hele vejen hjem.vi kom på skolen onsdag klokken cirka ni. Da vi kom hjem, var vi meget trætte og gik bare og hyggede os hele dagen. Jeg synes, det var en super god tur. Jeg synes bare, at det var meget træls, at pigerne ikke prøvede noget mere. Næsten alle pigerne sad oppe på cafeen alle dagene, så er det klart, at de ikke bliver bedre. Camilla N. 11

12 Tønderstævnet er et fælles idrætsstævne for alle syd- og sønderjyske efterskoler. Hvert år samles ca elever i Tønder en dag i maj. Eleverne glæder sig til den dag. Det er en dag, hvor alle træffer venner fra de andre skoler. En dag, hvor man hygger sig sammen og samtidig ihærdigt forsøger at få diplomer med hjem til skolen.

13 Portræt af et valgfag Hjemkundskab. Faget er et 1 /2-års fag, afviklet med 2x2 lektioner ugentligt. Undervisningen er baseret på, at eleverne skal kunne fremstille enkle retter, som hverken er specielt tidskrævende eller økonomisk belastende. Vi arbejder primært praktisk, der er ikke decideret teoriundervisning.teorien kommer ind i faget i praktiske sammenhænge så som at producere sund, fiberrig og varieret mad, anvende forskellige hævemidler til bagning, strukturere en arbejdsgang og udnytte kogeapparaternes varmeeffekt. Idet vi skeler til tidens trend med junk food arbejdes med fremstilling af grundelementerne til de mest populære menuer. Stort set alt bliver fremstillet fra grunden af. Eleverne lærer almindelig køkkenhygiejne, lærer at samarbejde, at foretage løbende oprydning, at fordele arbejdsopgaver og smage ukendt mad. I løbet af undervisningsperioden skal eleverne selv sammensætte en menu, lave opskrifter og indkøbsplan. Overordnet er det en vigtig ting, at eleverne erfarer at køkkenet kan være en hyggelig arbejdsplads, hvor der er tid til snak og samvær. Ulla Blædel 13

14 Nyt fyringsanlæg Som tidligere omtalt er skolen 30 år. Selv om oliefyret og hele anlægget løbende er vedligeholdt, er det næsten 30 år! De sidste år har vi skiftet pumper og ventiler ud. Tidligere har vi også skiftet alle steder med elvarme til centralvarme. Løbende har vi diskuteret, hvordan vi kunne nedbringe fyringsudgifterne. Oliepriserne ligger højt, det mærkes på en skole som vores, hvor 80 unge kræver meget varme og varmt vand. Olietanken skulle snart udskiftes, og skorstenen var på vej til fornyelse. Derfor har vi de sidste år sparet sammen til et nyt fyringsanlæg.vi overvejede at bygge et pillefyr, men valgte at tage skridtet fuldt ud og bygge en helt ny bygning, en fyringscentral med en stor silo, der er gravet delvis ned i jorden. Siloen kan rumme 70 m3.valget blev et fyringsanlæg, der kan fyre med flis, oliven, træpiller og korn. Denne løsning medførte, at vi flyttede det nye fyr fra hallen op i den nye bygning, og gravede fjernvarmeledninger ned til hele skolen. Da vi holdt licitation viste det sig, at der ikke var nogen lokale, der ville bygge huset for os, vi indgik derfor aftale med Firma Hundahl fra Tilstrup ved Thisted om totalentreprise. Med den nye fyringscentral forventer vi at kunne spare halvdelen af fyringsudgifterneselv om der lige nu er lidt indkøringsvanskeligheder. Oliefyret fra hallen er backup, så når flisen driller, går oliefyret automatisk i gang. I sommerferien skiftede Hans og Ole alle radiatorer på badeværelserne i den gamle afdeling. De blev erstattet af håndklædetørrere. Nu er der ikke problemer med at tørre håndklæder mere. I den nye fløj er et tørrerum.vi er glade for det nye fyr, og ser frem til, at børnesygdommene er overstået. Rejsegilde ikke uden pølser! Det store flisfyr var svært at få på plads. 14

15 Kunstner besøg Sidst i maj havde Emmerske Efterskoles billedkunsthold besøg af kunstmaleren Adam Gabriel. Temaet var portrætmaleri og efter en indledende forelæsning om farver og proportioner, blev der malet portrætter med stor intensitet. Det hele mundede ud i fernisering den om formiddagen, hvor alle på skolen var samlet. Nu pryder de flotte malerier skolens spisesal. Alle er enige om, at spisesalen er blevet endnu flottere at se på, og det er nok ikke sidste gang, skolen inviterer Adam Gabriel som inspirator til udsmykning eller en anden kunstnerisk opgave.

16 16

17 17

18 Gymnastikkaravanen fra DGI på besøg 24. september 2007 En helt anderledes start på ugen fik vi denne mandag efter lejrturen til Tjekkiet. DGI kom med en lastvogn fuld af redskaber, og lavede en kanon sjov og anderledes mandag formiddag for eleverne på Emmerske. Først var der sjove lege og opvarmning. Dernæst boltrede eleverne sig i et slaraffenland af redskaber. Det var en dejlig og glad formiddag det ses tydeligt på billederne. Det er bestemt ikke sidste gang, vi har besøg af gymnastikkaravanen. En god og inspirerende formiddag for de lærere, der deltog. Om eftermiddagen fortsatte vi i samme sportsspor med airtrack, trampolinspring, boldspil og afspænding af kroppen. Lisbeth

19 Brobygning Emmerske Efterskole Emmerske Efterskole har i samarbejde med EUC Syd,Tønder overstået et godt brobygningsforløb, og er nu i gang med et nyt forløb på samme vis, med hele to 10 klassers brobygningshold. Brobygningsforløbet består af tre timers boglig undervisning hver torsdag formiddag på EUC Syd,Tønder. Om eftermiddagen er det praktisk arbejde enten på Jord til Bord linjen eller Håndværkerlinjen. Det første kursus de skal igennem er 15 timers Førstehjælp + Brand Kursus. Den afsluttes med en skriftlig prøve hvor brobygningslærerne gerne læser spørgsmålene op for eleverne. Det andet kursus er et 24 timers Hygiejne Kursus, som afsluttes med enten en mundtlig eller en skriftlig prøve. Her anbefaler jeg en mundtlig prøve, da eleverne så har bedre tid til at overveje deres svar. Det tredje kursusforløb er et 30 timers danskforløb på F-niveau, hvilket vil sige en prøve svarende til 9-10 klasses afgangsprøve. Prøven foregår på den måde, at eleven trækker en tekst og får forberedelsestid, (i vores tilfælde forlænget tid). Selve eksaminationen er mundtlig, hvor eleven fortæller det forberedte og fortæller om den selvvalgte opgave, som han/hun har med. Censor og lærer stiller spørgsmål til begge dele. I løbet af skoleåret foregår dansktimerne hjemme på Emmerske med at læse op til de forskellige kurser, lave de skriftlige opgaver, der kræves for at blive indstillet til prøven i dansk. Det er benhårdt arbejde, men samtidig er det en stor hjælp for eleverne, at vi bruger megen tid på det. Det er en kæmpe chance for at få merit i ovennævnte fag, så de i deres videreuddannelse kan fritages for netop disse fag. I værkstedstimerne tager eleverne forskellige delprøver, når året er omme, har alle opnået merit for de nævnte fag og klaret 5 uger af deres kommende uddannelse. Ud over meritdelen, er det en uvurderlig hjælp, at eleverne er fortrolige med Teknisk Skole, og hvordan undervisningen foregår der. Der er meget stor forskel på at gå på efterskole og på at skulle starte på en uddannelse, hvor man desværre er en del overladt til eget initiativ. Lisbeth Gotthardsen, brobygningslærer

20

21 Nyt fra skolevejlederen Vejledning foregår ikke kun i samtaler og timer med vejlederen, men i høj grad også ude på holdene, og mellem den enkelte elev og elevens kontaktlærer.vi har alle elever i praktik og på introduktionskurser på Teknisk Skole eller Handelsskole. I år er der stor interesse for Handelsskolen. De allerfleste 10. elever går på meritgivende brobygning. Vi følger spændt de nye tanker på hele vejledningsområdet.vi vil meget gerne fortsætte med de nuværende tilbud. Eleverne er meget interesserede i vejledningen, og da vi fortsætter den vejledning, der er startet i folkeskolen, nikker mange elever genkendende til uddannelsesbøger og planer. Elevernes tidligere planer ligger på nettet, og de kan umiddelbart arbejde videre med dem her på skolen. For os er det vigtigt, at vejledningen ikke kun er på computer. Det er samtalen og den individuelle snak med elev og forældre, der er vigtigst for os. Jeg har lavet en oversigt over, hvor eleverne fortsætter efter opholdet her. Mette Johansen Anden ordblindeefterskole Alm. Efterskole kl folkeskole kl folkeskole Produktionsskole 1 Teknisk Skole Handelsskole Fiskeriskolen 1 2 Soc.og sundhed 2 1 PGU 1 Mesterlære 3 2 Landmandsudd 2 7 Arbejde 1 1 Fortsætter på EE Usikre

22 Tanja Madsen, Skærbæk, 97/98 Efter efterskolen tog jeg 10. klasse i Skærbæk. Derefter indgangsåret på social- og sundhedsuddannelsen i Åbenrå. Men efter indgangsåret var jeg slet ikke klar til praktik, jeg følte mig for ung til at arbejde som social- og sundhedsassistent. Jeg var så et halvt år på Uldum Højskole, det var jeg glad for. Efter det et år i en vuggestue, derefter har jeg arbejdet forskellige steder, bl.a. på en højtalerfabrik, og en møbelfabrik. Så var jeg klar til min uddannelse! Den er jeg startet på 1.1. i år, jeg bliver social- og sundhedshjælper til marts. Jeg tager uddannelsen i Esbjerg. Nu er jeg moden og klar, og meget glad for det. Ellers bor jeg i Bramming, er forlovet og sammen med min kæreste i gang med at renovere det hus, vi skal bo i. Jan Erik Werth, Eggebek, 97/98 Efter 2 år på Emmerske Efterskole var jeg på Ladelund Efterskole. Jeg var meget uafklaret omkring min fremtid, og valgte derfor at tage på produktionshøjskole i Rødding. Jeg boede på skolen, var der et halvt år og fandt ud af, hvad jeg ville uddanne mig til. Det blev en treårig uddannelse som skovog landskabstekniker. Jeg var glad for opholdet på produktionsskolen, hvor jeg virkelig blev afklaret m.h.t. uddannelse. Men efter endt uddannelse lykkedes det desværre ikke at få arbejde. Derfor tog jeg til Tyskland og har i 3 år arbejdet på lager i grænsebutikker. Men lige i går har jeg fået nyt arbejde som pedel på en dansk skole i Flensborg, det er jeg meget glad for. Jeg bor i Tarp med min kone og min datter Ida på 3 år. I min fritid arbejder jeg meget med spejderne i Den danske Forening her i Sydslesvig. 22 Hans Christian Friis, Hostrup, 97/98 Efter Emmerske fortsatte jeg på Skanderup Efterskole, hvor jeg tog 10. klasse. Derefter tog jeg en faglig landmandsuddannelse, hvor jeg i løbet af uddannelsen var i praktik på fire forskellige gårde. Jeg blev færdig for fire år siden, og derefter har jeg arbejdet 3 år på maskinstation. Men så skulle der ske noget nyt, og jeg rejste i september sidste år sammen med en kammerat til Australien for at arbejde på en stor farm i Vestaustralien. Den første måned var ikke let, da jeg ikke kunne så meget engelsk. Men det lærte jeg, og nu har jeg ikke problemer med det. Jeg var i Australien i otte måneder. Først høstede vi i tre måneder, så rejse vi i halvanden måned i Østaustralien og på New Zealand. Derefter tog jeg tilbage til farmen og var med til at så. Efter nogle måneder i Danmark rejste jeg herned igen 28.9., og vi er igen i gang med høsten. Jeg regner denne gang med at komme hjem til jul. Farmen, jeg arbejder på, er på ha, markerne er ha, så det er store forhold.vi høster med to mejetærskere på 42 fod, og såmaskinen er 15 m! Vi har to såmaskiner, når der sås, kører de i døgndrift i tre uger, så har vi sået 8000 ha. Det er sommer her nu, i dag 48 grader varmt, for det meste er temperaturen mellem 35 og 40 grader. Der er store problemer her med tørke, men i det område, hvor jeg er, er der kommet regn.vi er en del unge her, tre fra Danmark, en fra New Zealand og en fra Tyskland.Vi bor i et hus for os selv med et stort fælles køkken. Jens Sønnichsen, Bramming 9. og 10. klasse tog jeg på Emmerske Efterskole. Derefter kom jeg i lære som tømrer i Bramming. Det tog 3 år og 8 mdr., jeg var meget glad for at være i lære, jeg havde en god læreplads, hvor jeg stadig kigger ind. Jeg klarede skolen fint, men sled også med bøgerne. Som udlært tog jeg til Sjælland til Merkur Huse, de bygger bjælkehuse, der var jeg et år. Så kom jeg til Ribe hos Planet huse, hvor jeg satte sommerhuse op, der var jeg et halvt år. Jeg prøvede derefter noget helt andet, jeg arbejdede på en institution for voksne med damp. Der var jeg pedel og gik og renoverede deres bygninger og havde samtidig et par beboere med. Men beboerne var ældre end mig, det var ikke så let, de stak af fra mig en enkelt gang- det var nok 10 år for tidligt! Nu arbejder jeg for Concept Huse i Hjerting,

23 vi er et lille firma, hvor man får lov til det hele, det er alsidigt.vi bygger arkitekttegnede sommerhuse helt fra bunden, det er sjovt, for intet er ens. Jeg bor sammen med Sara i et hus, vi næsten er færdig med at renovere, det har så taget tre år. Per Falkhave, Højer Efter to år på Emmerske gik jeg i gang med min uddannelse. Jeg tog på Teknisk Skole, jeg ville være mekaniker. Uddannelsen tog 4? år, jeg var i lære hos Ford og Citroen i Tønder. Jeg klarede mig fint på Teknisk Skole, det eneste fag, jeg havde problemer med var engelsk. Jeg kan have lidt problemer med enkelte ord indimellem, men ellers går det fint. Da jeg var udlært, flyttede jeg med min kæreste til Kolding, vi boede der, mens jeg klarede min værnepligt i Haderslev. Efter soldatertiden kørte jeg for Dansk Autohjælp, det var skifteholds arbejde, hvor jeg kunne bruge min uddannelse. Men så fik vi en dreng, og arbejdstiderne var ikke så gode med en lille dreng derhjemme. Jeg skulle finde noget andet, hvor der var almindelig arbejdstid, da min kæreste arbejde om eftermiddagen. Så nu kører jeg for et firma, der kører rundt til forskellige firmaer med frugt som personalegoder.vi pakker kasserne og leverer dem til arbejdsstedet. Men jeg kører lidt autohjælp som afløser, når det kan lade sig gøre, så jeg vedligeholder min uddannelse. Janni E. Sørensen, Esbjerg Da jeg gik på Emmerske var det meningen, at jeg skulle til England som au pair lige efter vi stoppede. Men det blev alt for hurtigt, jeg nåede slet ikke at føle, at jeg kom hjem, så opholdet i England blev kort. Så gik jeg et stykke tid og havde forskellige småjobs, opvasker og lignende. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle. Men det skulle være noget, hvor jeg kunne bruge mine hænder, så det endte med, at jeg startede på grundforløbet som maler. Og det var sagen fra første dag, det var bare mig. Jeg sagde straks den første dag på Teknisk Skole, at jeg er meget ordblind, og jeg har fået virkelig meget hjælp. Der blev bevilliget 25 timer, hvor lærerne kun havde mig, i hver skoleperiode. Desuden fik jeg pc og alle bøger på lydbånd eller cd. Det var en stor hjælp, og da jeg kom til tredje periode, fik jeg ikke brugt alle ekstra timer, da jeg v.h.a. hjælpemidlerne var godt med. Efter jeg blev udlært, blev jeg hos min mester et år. Så fik jeg en anden mester- og så blev jeg gravid! Jeg blev gravid igen, mens jeg havde orlov med Mathias, så det blev til to år på orlov. Det var lang tid, og det er rigtig hårdt at komme i gang igen, alle muskler er væk, og når man kommer hjem, er der to små. Men jeg er utrolig glad for at arbejde som maler. Nu har jeg fået egen firmabil og kører ud til syn på malerarbejde. Jeg gennemgår for øjeblikket en kæmpe bygning, og da kan jeg da have lidt problemer med min ordblindhed. Der kan jeg have problemer med at læse alle ordene, men jeg er aldrig bange for at spørge om hjælp, så det går. Jeg bor sammen med Morten, vi har som sagt Mathias og Emilie, og vi har lige købt et andet hus i Hjerting, så jeg flytter næsten hjem, det glæder jeg mig meget til. Jesper Æbelø, Hjordkær Efter 8. og 9. klasse på Emmerske tog jeg direkte på Teknisk Skole. Jeg ville være smed. Jeg kunne sagtens klare mig gennem det hele, den eneste hjælp, jeg fik var til stil og rapporter, da tog lærerne sig mere tid til mig, og enkelte gange hjalp en kammerat. Jeg tog smedeuddannelsen og var glad for at gå på Teknisk Skole. Jeg var i praktik i et lille firma. Da jeg blev udlært, havde de ikke råd til at have mig mere. Så blev jeg arbejdsløs i 6 mdr., den tid udnyttede jeg til at erhverve truckkørekort. Derefter fik jeg arbejde som montør, jeg var udlånt til Siemens og lavede møller for dem i 8 mdr. Så blev jeg fyret og gik hjemme i 4 måneder og tog en videreuddannelse som CNC operatør i Sønderborg på EUC Syd. I forbindelse med den uddannelse var jeg i praktik, og der blev jeg så ansat. Det er i Hammelev, og der er jeg stadig. Jeg arbejder i weekenderne og har så en del fri midt i ugen. Da hjælper jeg en kammerat på hans værksted. Men nu er planen at blive selvstændig i hydraulik sammen med en kammerat.vi vil lave et vikarfirma og leje os selv ud. Så kommer vi rundt over hele Danmark, det glæder jeg mig til. 23