Gastronomiske oplevelser. - eksempelvis musik-, kultureller. Nyt landsdækkende. Virtual Wrapping. videncenter for turisme og oplevelsesindustri

Transkript

1 PLEVEREN nummer 4, 2. årgang - december 2007 Gastronomiske oplevelser kan skabes på mange niveauer. Måltidet i form af råvarerne, smagen og tilberedningen kan være en oplevelse i sig selv, men oplevelsen kan også skabes i de rammer, som omkranser måltidet. Endelig kan måltidet ledsages af oplevelsesbaserede begivenheder - eksempelvis musik-, kultureller sportsarrangementer. Læs i dette nummer om gastronomiske oplevelser og gastronomiens tilstand i den danske oplevelsesøkonomi. Tema Gastronomiske Oplevelser Indholdsfortegnelse: Side 2 Nyt landsdækkende kursussamarbejde Side 2 Boganmeldelse Side 3 VTO kursusoversigt, forår 2008 Side 3 Konferenceomtale, Om-Levelsen Virtual Wrapping Tema: Side 4-5 Mad og oplevelser i Danmark Cases: Side 6 Molekylær gastronomi Side 7 Røveriske madoplevelser i Rold Skov Side 7 Middag med mord VTO story: Side 8 Oplevelser i det ydre rum videncenter for turisme og oplevelsesindustri

2 vto Nyt landsdækkende kursussamarbejde - om kurser inden for turisme og oplevelsesøkonomi Af Søren Bo Jørgensen, cand. merc., VTO Virksomhedernes succes i oplevelsesøkonomien afhænger af evnen til at forstå, udvikle samt implementere oplevelser i produkter og ydelser. Samtidig skal medarbejderne gennem en udsøgt service være i stand til at imødekomme gæsternes stigende og mere komplekse behov. Det er derfor nødvendigt at sikre såvel medarbejdere som ledelse gode rammer for tilegnelse af efteruddannelse og nye kvalifikationer, som er i overensstemmelse med tidens krav. For at imødekomme disse behov har VTO indgået en samarbejdsaftale med fem handelsskoler om et koordineret og regionalt dækkende udbud af kurser målrettet turisme- og oplevelseserhvervene. Samarbejdet dækker boganmeldelse hele Danmark og omfatter Ribe Handelsskole, EUC Nord (Hjørring), Handelsskolen Minerva Erhverv (Randers), TietgenSkolen (Odense) og Niels Brocks Handelsskole (København). Kurserne har en varighed på 2-5 dage og omhandler alle aspekter af oplevelsesøkonomien lige fra udvikling og markedsføring af oplevelsesprodukter til kundeservice og kulturafstemt kommunikation. Kurserne henvender sig ydermere til såvel frontpersonale som ledelse. VTOs afdeling i Randers er udpeget som sekretariat for tilmelding. Ved samme lejlighed bliver den tidligere hjemmeside www. turismeuddannelse.dk nedlagt, og oplysninger fra hjemmesiden vil fremover være at finde på VTOs hjemmeside. For yderligere information kontakt sekretariatet på eller de enkelte uddannelsesinstitutioner. Læs mere om det store udbud af kurser under menupunktet Uddannelse på VTOs hjemmeside Fra servicemanagement til oplevelsesøkonomi Af Henrik Sølvbjerg Pahus, exam. oecon., VTO Med udgangspunkt i den voksende oplevelsesøkonomi introducerer bogens forfattere, adjunkt Lars Graulund Jespersen og lektor Anton Christensen - begge tilknyttet VTO - på en forståelig og overskuelig måde læseren til markedsføringens svære kunst. Bogen starter med de helt basale begreber, som hvordan vi kan definere og differentiere oplevelsesprodukter fra almindelige fysiske produkter. Med denne grundforståelse på plads tager første del af bogen udgangspunkt i at forstå, hvordan en servicevirksomheds indre systematikker og handlingsmåder fungerer. I anden del af bogen præsenteres teknikker til hvordan servicevirksomheden kan operere og forstå den kompleksitet, der findes i dens omgivelser. Fra den meget overordnede PEST-analyse ned til Michael Porters virksomhedsnære konkurrentanalyse. Bogens fokus på de problematikker og muligheder, der møder virksomheder i oplevelsesøkonomien a n t o n c h r i s t e n s e n o g L a r s G r a u L u n d J e s p e r s e n fra s e r v i c e m a n a g e m e n t til o p l e v e l s e s ø k o n o m i a c a d e m i c a dagligt, gør den til en uundværlig ledsager for alle, som har interesse for eller arbejder med at udvikle virksomhedens servicetilbud. Bogen er udkommet i september måned. Forlaget Academica, ISBN

3 vto VTOs kurser for Oplevelsesvirksomheder VTO har i samarbejde med Minerva Erhverv sammensat et åbent uddannelsesprogram, hvor medarbejdere og ledere i oplevelsesindustrien uanset uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring kan erhverve nye kompetencer målrettet Oplevelsesindustrien. Kursusoversigten er gældende for foråret Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere 2 dage fra kl Som bekendt er vores branche i hård konkurrence om de ledige hænder og hoveder. Kurset fokuserer på, hvordan vi styrker os i konkurrencen om og fastholdelsen af de gode medarbejdere. Økonomisk optimering i Oplevelsesvirksomheders Restaurantforretning 2 dage fra kl For mange oplevelsesvirksomheder udgør restaurantdelen en voksende del af omsætningen. Kurset fokuserer på, hvordan restaurantaktiviteter gøres til en god forretning. Kurset henvender sig også til hoteller og restauranter. Event management 2 dage fra kl Kurset vil definere grundlæggende forskelle mellem eventstyring og almindelig projektstyring. Kursusdeltagerne får lejlighed til at arbejde handson med to meget spændende IT-baserede værktøjer til eventstyring. Der udleveres en demo-diskette af Microsoft Project, som kursisterne kan arbejde med efter endt kursus. Markedsføring af oplevelsesprodukter 2 dage fra kl Oplevelsesindustrien er kendetegnet ved små og mellemstore virksomheder, hvor ressourcer til markedsføring skal anvendes med omtanke og præcision for at give effekt. Hør om gode erfaringer og få løsninger, der virker. Værtskabets abc 3 dage fra kl Få indblik i værtskabets mange facetter i forbindelse med den enkelte medarbejders servicering af gæsterne. Kurset klæder medarbejderne godt på til at varetage rollen som ambassadører for hele destinationen. Rejsejura for oplevelsesvirksomheder 2 dage fra kl Aftaleindgåelse i rejsebranchen er en særlig juridisk disciplin som oplevelsesvirksomheder bør have kendskab til for at forebygge fejl og omkostninger. Kurset giver indblik i de aftaler som indgåes mellem virksomheden og gæsterne. Introduktion til spa & wellness 1 dag fra kl Kurset giver investorer, ledere og andre interesserede mulighed for at vurdere, om nye produktelementer kan supplere eksisterende forretningsaktiviteter. Kurserne kan afholdes som åbne forløb på Erhvervsakademiet Minerva - Minervavej Randers eller som lukkede firmahold i den enkelte virksomhed. Kursusterminerne er lagt i månederne februar og marts med gentagelse i april og maj For flere informationer om kursusindhold, priser og kursusdage kontakt Lars Christian Lauridsen på mail: lauridsen@videncentervto.dk, eller på Tlf Af Rikke Petersen, projektsekretær, VTO Konferencen Om-Levelsen Virtual Wrapping blev afholdt d. 31. oktober 2007 i Aalborg. Hovedtaleren Preben Mejer fra Innovation Lab i Århus indledte konferencen med et spændende indlæg om fremtidens teknologiske univers. Professor Jens F. Jensen fra ApEx (Center for anvendt oplevelsesøkonomi) stillede derefter skarpt på, hvordan man kan supplere sine kerneydelser med IT-baseret virtuel wrapping. Efterfølgende blev de 70 deltagere fordelt på fire workshops som bød på itourism, gastronomisk oplevelsesdesign, IT som publikumsmagnet samt mobile wrapping. Alle workshops havde som en integreret del, at deltagerne blev bekendt med de IT-baserede før- og efteroplevelser, der er på markedet, som supplement til den eksisterende virksomheds service. I dagens sidste workshop kom der lego-klodser på bordet, da deltagerne stiftede bekendtskab med Serious Play, et redskab til at definere og italesætte sin forretningsmodel ved brug af LEGO. Dette satte gang i den kreative debat. Se billeder og læs meget mere om konferencen på VTOs hjemmeside: 3

4 tema Mad og oplevelser i Danmark Stort behov for gastronomisk innovation Af Anne Katrine Skovenborg, cand. mag., VTO Godt nok har København vundet status som gastropol og den danske restaurant Noma har erhvervet sin 2. stjerne i Michelin guiden. Men hvordan har gastronomien det ellers i den danske oplevelsesøkonomi? Anna Marie Fisker er Projektog udviklingschef ved Culinary Institute of Denmark, medstifter af det nordjyske innovationskonsortium Food College Denmark og medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi. Her giver hun en vurdering af den danske gastronomis tilstand og kommer med forslag til, hvordan man bedre integrerer gastronomi og oplevelser i Danmark. For få gode madoplevelser Hvordan står det generelt til med gastronomien i Danmark? Ikke særlig godt! Det er, som om vi har forfladiget det hele i Danmark, vi har glemt en masse pragtfulde dyder. I sydeuropæiske lande som Italien bliver måltidet tillagt stor betydning, og man bruger gerne såvel tid som penge på god mad. Men i Danmark har vi vænnet os til at prioritere måltidet lavt, glæden ved madlavning og historierne er ligesom forsvundet ud af madlavningen. Det er befriende, når en ildsjæl som Claus Meyer tager fat om problemet og prøver at genfinde den danske gastronomis rødder. Madprogrammet Smag på Danmark (vist på DR1 sommeren 2007), hvor Meyer rejste rundt i landet og lavede mad ud fra de lokale råvarer, kan være med til at placere Danmark på det gastronomiske verdenskort. Programmet bliver sendt i 58 lande og det er jo en glimrende reklame for Danmark men hvis folk så endelig kommer hertil, hvor er det så lige, de finder de lækre egnsretter? København er godt nok blevet et kulinarisk slaraffenland, men hvis man bevæger sig væk fra hovedstaden er billedet temmelig broget. Her i Nordjylland er der ærlig talt langt mellem de gode madoplevelser! Jeg er overbevist om, at gastronomien rummer et stort, uudnyttet potentiale for den danske oplevelsesøkonomi. Gastronomi og attraktioner Kan man integrere gastronomi og oplevelser bedre? Hvis man fx ser på attraktioner som museer og forlystelsesparker er der bestemt rum for forbedringer. Selvom maden for de fleste attraktioner ikke er kerneoplevelsen, har den stor betydning for gæstens samlede oplevelse af besøget. Udgangspunktet er jo taknemligt de fleste skal have noget at spise og drikke flere gange om dagen. Og man kan altid sælge pølser og pommes fritter, hvis folk er sultne nok. Men det er ikke nødvendigvis en god oplevelse for gæsterne. Jeg tror vi i mange år har haft gæster, der har nøjedes, men nu er de ved at blive kræsne og der efterspørges højere kvalitet. Det gælder særligt seniorerne, der har både tid, råd og lyst til oplevelser, og her kunne man givetvis tiltrække flere ved at opprioritere gastronomien. Det behøver ikke at være dyrt og eksklusivt, bare nogle gode, lokale råvarer, noget ordentligt brød etc. En anden vigtig målgruppe er børnefamilierne. Den nemme løsning er at lade børnene få slik og hotdogs, men faktisk spiser de fleste børn gerne sundere mad, hvis det bare bliver serveret på den rigtige måde. Fx arbejder Food College Denmark med et projekt, hvor en række folkeskolelærere på kurset Fisk + Børn = Sundhed + Oplevelse har fået en masse nye vinkler på fisk og skaldyr, som de nu er i gang med at formidle videre på skolerne. Og børnene er begejstrede når fiskene bliver serveret sammen med en spændende historie får selv børn, der aldrig før har kunnet lide fisk, lyst til at smage. Generelt skal attraktionerne arbejde med at etablere nogle bedre rammer for det sociale samvær, der for mange gæster er en vigtig del af oplevelsen. Måltidet er det tidspunkt under besøget, hvor man sætter sig ned og hygger sig sammen og så er det vigtigt, at attraktionerne skaber nogle rum, folk kan gå ind i, rum der ligger fjernt fra hverdagen. Det kan også være i form af en lækker picnickurv som man kan købe og nyde 4

5 tema sammen i et hyggeligt hjørne af forlystelsesparken. Og bestikket behøver ikke at være lavet af plastic, for madens indpakning har også stor betydning for den samlede oplevelse. Tradition og nytænkning Hvor kan man hente inspiration? Det er en god idé at tage udgangspunkt i den enkelte egns madtraditioner og gøre brug af friske, lokalt producerede råvarer. Mange steder er råvarerne hverken dansk producerede eller forarbejdede, og kun det allersidste led af tilberedningen foregår i Danmark. Det kan smages på kvaliteten. Og højere kvalitet er ikke den eneste fordel ved at benytte lokale produkter. Man kan også fortælle historier om de enkelte råvarer og hvilken betydning de har spillet for egnen, og på den måde give gæsten en oplevelse, der er både autentisk og unik. Læsø Saltsyderi er et godt eksempel på, hvordan man kan skabe oplevelser med udgangspunkt i den traditionelle produktion. De mange nye, danske mikrobryggerier er et andet eksempel. Der er uanede muligheder for at kombinere gastronomi og oplevelser. Hvis vi ser lidt ind i fremtiden, arbejder Food College Denmark lige nu med et Gastronomisk Teater til det nye Kunstens Hus Herning, der fra 2008 samler Herning Kunstmuseum, musikensemblet Ensemble MidtVest og Socle du Monde (et samarbejde mellem kunst og erhvervsliv). Det Gastronomiske Teater bliver et helt åbent køkken, hvor publikum kan følge med i tilberedningen af maden. En række mobile diske gør det muligt hele tiden at skabe nye scener for de gastronomiske forestillinger og binde oplevelser inden for visuel kunst, musik, arkitektur og gastronomi sammen. Der er også behov for at arbejde med gastronomien inden for brancher, der ikke har oplevelser som kerneydelse fx sundhedssektoren. Her har Hvidovre Hospital brudt med al vanetænkning ved at ansætte en uddannet kok og lade patienterne bestille a la carte-retter, der tilberedes i individuelle portioner i hospitalets nye restaurationskøkken. Patienterne er begejstrede. Og hospitalet forventer ikke øgede mad-udgifter, bl.a. fordi man slipper for at smide et halvt ton uspist mad i skraldespanden hver dag! Nye uddannelser og kompetencer Hvordan kommer vi videre i Danmark? Der er et stort behov for forskning og uddannelse på området gastronomi. Der er brug for helt nye profiler inden for de oplevelsesrelaterede fag, så vi kan få uddannet nogle folk, der kan arbejde med total-design af måltidet. Der skal langt mere fokus på tværfaglighed, så der skabes synergi mellem producenter, attraktioner, restauranter, designere, madhåndværket og de videregående uddannelser etc. Hvis maden skal spille en seriøs rolle i den danske oplevelsesøkonomi, er det bare med at komme i gang. Læs om Food College Denmark på Anna Marie Fisker er Lektor ved Institut for Arkitektur og Design, Aalborg Universitet, og har gennem mere end 20 år beskæftiget sig med gastronomi ud fra en lang række forskellige vinkler. Udpluk fra Anna Marie Fiskers Gastronomiske CV : Medlem af Det Økologiske Råd 2003 Ph.D, Aalborg unversitet, Mad og Arkitektur 2003 Æresmedlem af Cordon Bleu du Saint Esprit (International orden, der virker for en stadig højnelse af den gastronomiske kunst) Projektkoordinator, Fiskens Hus Danmark, Projekt Fra Hav til Måltid Projektleder, Netværkskonsortiet Food College Denmark Projekt- og udviklingschef, Culinary Institute of Denmark, Aalborg Teknisk Skole, afdelingen Jord til Bord Anne Marie Fisker kan træffes på telfon: , eller via mail: amfi@aats.dk. 5

6 case Gastronomiske Oplevelser Danske Egnsretter Gastronomiske oplevelser kan Inspirerende Litteratur: Før i tiden måtte danskerne til- Ølben i Vestjylland skabes på mange niveauer. berede deres mad af de ingredi- Saltlagret revelsben kogt Måltidet i form af råvarerne, Kemikeren i køkkenet, enser, der nu engang var inden med bouillon og porer smagen og tilberedningen kan Thorvald Pedersen, for rækkevidde. De fleste af være en oplevelse i sig selv, Kemiforlaget disse egnsretter er gået i glem- København men oplevelsen kan også skabes mebogen, men enkelte har over- Højbelagt smørrebrød i de rammer, som omkranser Kemien bag gastrono- levet tidens tand. Nedenfor måltidet. Det kan være i form mien, Thorvald Pedersen, følger eksempler på nogle af de Sønderjyske solæg af et spisested, som er place- Nyt Nordisk forlag gamle egnsretter. Æg langtidskogt med løg- ret i særlige historiske eller skaller og efterfølgende naturskønne omgivelser eller Living and Eating, Rulleål ved Limfjorden saltlagret i tre uger er opbygget omkring et sær- af John Pawson & Annie Ål farseret med hak- ligt tema. Endelig kan måltidet Bell,Ebury Press, London kede løg, salt og peber. Bidesild på Møn ledsages af oplevelsesbasere- Dernæst sammenrullet, Sild lagret i salt- de begivenheder - eksempelvis musik-, kultur- eller sportsarrangementer. På disse sider Eating Architecture, af Jamie Horwitz & Paulette Singley, MIT indpakket i stof og kogt Pramdragergryde langs lage i flere år Sol over Gudhjem præsenteres nogle innovative Press, London Gudenåen Røget sild på rugbrød med eksempler på gastronomien Solid kost med store styk- purløg og rå æggeblomme i oplevelsesøkonomien. Links til omtalte restauranter: ker grise- og oksekød kogt med grøntsager og flæsk Molekylær gastronomi Når videnskaben bliver spiselig Indtil for få år siden var det kokkens kreativitet, der afgjorde hvilke kombinationer køkkenet kunne frembringe. Sådan er det ikke længere, for nu er gastronomi helt bogstaveligt blevet en videnskab. Stjernekokke har gennem tiderne forsøgt at overgå hinanden i skabelsen af kreative måltider og nye kombinationer af råvarer. Men nu er det ikke længere nok at være kreativ i den tradionelle forstand, der er nemlig kommet en ny dimension ind i det gastronomiske univers. Molekylær Gastronomi (MG) er den videnskabelige tilgang til den gastronomiske verden. Her undersøges råvarernes smagsmolekyler, de kemiske processer i tilberedningsmetoderne og sansernes indvirkning på indtagelsen af et måltid. Målet er at bane vej for nye smagsoplevelser og finde nye sammensætninger ud fra en sammenligning af råvarernes smagsmolekyler. Pionererne indenfor MG er den franske kemiker Hervé This og Nicholas Kurti, fysikprofessor fra Oxford Universitet, der i 1988 skabte begrebet Molekylær Gastronomi. I London har stjernekokken Heston Blumenthal blotlagt hundredvis af aromamolekyler og smagskombinationer. Dette har resulteret i nye spændende retter som f.eks. is af bacon og æg. Blumentahl s restaurant The Fat Duck i udkanten af London har da også fået tildelt hele tre stjerner i Michelin Guiden. I Danmark har MG været et forskningsområde på Landbohøj- skolen siden slutningen af 80 erne. Her har man blandt andet kørt et videreuddannelsesforløb for kokke kaldet MG-kokkeskolen. Her har den gastronomiske iværksætter Claus Meyer været en af gæsteforelæserne. Claus Meyer er desuden medejer af Restaurant NOMA i København, som i 2007 både har opnået at fået tildelt 2 stjerner i Michelin Guiden og at blive stemt ind på en flot 15. plads blandt verdens 50 bedste restauranter af bladet Restaurant Magazine. molekylaergastronomi.htm 6

7 Røveriske madoplevelser Engang var en tur gennem Rold Skov noget, som kun de færreste vovede sig ud på efter mørkets frembrud. Overfald, røverier og andre ubehageligheder var nemlig episoder, som man måtte regne med, da røvere hærgede skoven i perioden fra tidlig middelalder til op i midten af 1800-tallet. Selvom der i dag er ryddet kraftigt ud i røverbestanden, kan man stadig ikke vide sig sikker, for enkelte af røverne eksisterer endnu. i Rold Skov I spisestedet Røverstuen ved Rebild Bakker er stemningen fra 1800-tallets røverbander genskabt med respekt for de sande røverværdier. Man kan eksempelvis vælge at få maden, der ofte ledsages af røverhistorier og levende musik, serveret på ægte røvermanér i jerngryde over åben ild. Menuen er også autentisk, da der bl.a. bydes på spidstegt vildsvinekølle og røvergryde med hjortekød. Som en særlig aktivitet kan man vælge at tage på røverlejr. Dette er dog kun for folk med nerverne i orden, da man på den indledende vandretur bliver udsat for et vaskeægte røverangreb. Som fanger bliver man ført til røvernes lejr, hvor røverne imidlertid viser sig at være en flok gæve gutter med ren straffeattest. De underholder med historier, musik og konkurrencer i økse- og knivkast, bueskydning samt den vanskelige disciplin langsavning. Røverstuen startede i beskedne rammer tilbage i 1997, men har i dag plads til hele 425 gæster i stedets fem restauranter af varierende størrelse. Med navne som Middag med mord En pragtfuld middag på Holckenhavn Slot ved Nyborg nærmer sig sin afslutning, da lyset pludselig går ud i restauranten. Lyden fra et skud river folk op af stolene og skaber begyndende panik. Hvad sker der? case Bettefanden, Røverkongens Salon og Top Karen er restauranterne, som alle har åben ild, navngivet efter lokalhistoriske personer og lokaliteter. Samlet nyder spisestedet godt af, at der i dag er vokset en folkelig og ligefrem romantisk forestilling om Røverne fra Rold Skov frem på trods af, at de nok ikke var vellidte, da de for alvor huserede i området. Går man selv med en indre røver i maven, har man mulighed for at blive optaget i Røverklubben med særlige fordele for medlemmerne. Snart høres sirener i det fjerne, og politiet melder sin ankomst. Det viser sig, at der er blevet begået et mord på det gamle slot. Da de første timer i efterforskningen er af afgørende betydning, bliver slottets gæster bedt om at hjælpe med opklaringen af forbrydelsen. Murder Mystery er navnet på seancen, der giver gæsterne mulighed for at blive detektiver for en dag samtidig med, at de nyder en god middag. I jagten på morderen kommer deltagerne rundt på det gamle slot fra 1500-tallet, hvor de møder folk, der måske ligger inde med vigtige oplysninger som kan lede på rette vej. En samtale med retsmedicineren er nok ikke nogen dum ide. Samtidig findes der spor og andet bevismateriale rundt omkring på slottet. Gerningsstedet er et naturligt udgangspunkt, men det er ikke for sarte sjæle. Alligevel skal ubehaget overvindes, for nøglen til afdækning af morderens identitet findes måske her. Aftenen afsluttes med afsløring af morderen. Hvem var det? Og hvad var motivet? Murder Mystery blev gennemført for første gang for fire år siden, og fra eventmanager Dennis Lykke på Holckenhavn Slot forlyder det, at konceptet har været en succes. Der er dog også visse udfordringer forbundet med at skabe mordmysterier, da det tager tid at udvikle og ikke mindst realisere historien. Samtidig skal mysteriets aktører - en blanding af skuespillere og egne medarbejdere - klædes på til rollen som retsmediciner, fingeraftryksekspert, politi etc., da man skal kunne besvare alle tænkelige spørgsmål på autentisk vis. Endelig skal sværhedsgraden fastsættes, så mordgåden bliver løsbar uden at være for indlysende. Cirka halvdelen af gæsterne formår at udpege den rigtige gerningsmand. Mysterierne gennemføres med ca. 80 deltagere, som inddeles i mindre hold. Der er arrangementer for såvel privatpersoner som virksomheder. 7

8 Nyt fra VTO Story Oplevelser i det ydre rum KOLOFON OPLEVEREN udgives af Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri (VTO) og distribueres til turisme- og oplevelsesindustrien. Ansvarshavende redaktør: Lis Randa Redaktion: Søren Bo Jørgensen, Anne Katrine Skovenborg, Rikke Petersen og Camilla Vammen Johannessen Af Søren Bo Jørgensen, cand. merc., VTO Hurtigere, højere, stærkere. Sådan lyder det olympiske motto, men mottoet kunne ligeså godt tilhøre oplevelsesøkonomien. I jagten på nye og ekstreme former for oplevelsesbaseret markedsføring er man for alvor begyndt at få øjnene op for mulighederne i rummet. Kommercialiseringen af rummet startede omkring årtusindskiftet, da den amerikanske fastfood-kæde Pizza Hut betalte den russiske rumfartsorganisation et anseeligt beløb for at placere virksomhedens logo på en rumraket. Denne bedrift blev overgået få år senere, da Pizza Hut med ordene Whereever there is life, there will be Pizza Hut kunne meddele, at virksomheden nu med raketfart havde leveret verdenshistoriens første pizza til de russiske astronauter i den internationale rumstation ISS. I bestræbelserne på at skaffe yderligere økonomisk støtte gik den russiske rumfartsorganisation for nylig et skridt videre, da man indgik aftale med den canadiske golfproducent Element 21 om udførelsen af intet mindre end verdenshistoriens længste drive. Med amerikanske NASA som en bekymret tilskuer, da et fejlslag fra det specialmonterede tee-sted på ISS kunne få fatale følger, sendte den russiske rumingeniør Mikhail Tjurin en golfkugle afsted med retning mod Jorden. Alt forløb dog planmæssigt, og på golfproducentens hjemmeside kan man nu følge kuglens færden rundt om Jorden. Nede på Jorden har den amerikanske fastfood-kæde Kentucky Fried Chicken (KFC) nu som de første lanceret et markedsføringsbudskab, der er synligt fra rummet. På en mark i UFO-staten Nevada har man fremstillet virksomhedens logo på et m² stort areal, og via satellit kan man på kædens hjemmeside studere marken, som den tager sig ud fra rummet. For at skabe yderligere opmærksomhed om tiltaget har virksomheden indlagt skjulte meddelelser i logoet og finder man disse, er der mulighed for at vinde præmier. Næste store rumoplevelse bliver efter alt at dømme åbningen af universets første rumhotel Galactic Suite, som efter planen slår dørene op i Læs mere om rumhotellet i VTO Story på: Bidragsydere i dette nummer: Søren Bo Jørgensen, Anne Katrine Skovenborg, Rikke Petersen, Henrik Sølvbjerg Pahus, Lars Christian Lauridsen og Camilla Vammen Johannessen - alle fra VTO Anna Marie Fisker, Institut for Arkitektur og Design, AAU. Foto: Forside: StockExchange, VisitDenmark, Holckenhavn Slot, Røverstuen i Rold Skov Side 2: VTO Side 3: StockExchange Side 4: StockExchange, VisitDenmark Side 5: VisitDenmark Side 6: StockExchange, VisitDenmark Side 7: Holckenhavn Slot, Røverstuen i Rold Skov Side 8: StockExchange Layout: Camilla Vammen Johannessen, VTO Oplag: eksemplarer ISSN: Trykkeri: Arco Grafisk, Skive Postadresser: Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri Nordjyllands Erhvervsakademi Porthusgade 1, 9000 Aalborg Telefon: (+45) Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri Erhvervsakademiet Minerva Minervavej 63, 8900 Randers Telefon: (+45) Næste nummer udkommer marts 2008 Tilmeld dig den elektroniske version af nyhedsbrevet på Ønsker du flere trykte eksemplarer eller ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet skriv til info@videncentervto.dk 8