Hess Denmark ApS Syd Arne Feltet Miljøstatusrapport 2014
|
|
- Kristen Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hess Denmark ApS Syd Arne Feltet Miljøstatusrapport 2014 Maj 2015
2 Hess Denmark ApS er det danske datterselskab af Hess Corporation. Hess koncernen er et ledende, globalt og uafhængigt energiselskab, hvor efterforskning og produktion af råolie og naturgas hører til hovedaktiviteterne. Hess har olie- og gasoperationer i bl.a. USA, Norge, Danmark, Ækvatorialguinea, den Mexicanske Golf og Indonesien. Produktionen af olie og gas er omkring tønder olieækvivalenter dagligt. Hess koncernen udarbejder en årlig, eksternt verificeret rapport over præstationer inden for miljø, sikkerhed, sundhed og socialt ansvar. Denne rapport indeholder også informationer om aktiviteterne i Danmark, og den kan læses online på: Aktiviteterne i Hess Denmark omfatter produktion af olie og gas fra Syd Arne feltet i den danske sektor af Nordsøen, hvorfra indvindingen begyndte i juni Feltet ligger ca. 250 kilometer vest for Esbjerg i den centrale del af Nordsøen, i DK Blokkene 5604/29 og 30. Licensen 7/89 blev tildelt i Licensholderne er Hess Denmark ApS, DONG Energy A/S, og Danoil Exploration A/S. Miljøstatusrapporten beskriver udledninger til hav og luft samt bortskaffelse af affald fra Syd Arne feltet i For at kunne følge udviklingen er de fleste miljøoplysninger tillige vist for en 5 års periode. Samtidig gennemgår rapporten driftsforhold, der har betydning for miljøpåvirkningerne. Udledninger og andre miljøforhold er alle reguleret af lovgivningen eller de miljøtilladelser, der kræves for at kunne indvinde olie og gas i Nordsøen. Dertil kommer, at danske operatører har indgået en frivillig aftale med
3 myndighederne den såkaldte energihandlingsplan, som har indbygget målsætninger for energiforbruget og deraf afledte drivhusgasser fra offshoreinstallationerne. Endelig fastsætter Hess Denmark egne mål for nedbringelse af specifikke miljøpåvirkninger, der går ud over lovens krav. derigennem støtter de tiltag, der giver mest gavn. Hovedparten af de sponserede midler bruges på uddannelse af børn og på forskellige sundhedsfremmende tiltag i lokalområdet. Hess Denmark donerer engangsbeløb til bl.a. Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Sikkerhed, sundhed og social ansvarlighed Hess koncernen har forpligtet sig til at have en høj sikkerheds- og sundhedsmæssig standard. Dette gør sig gældende for både offshoreanlæggets konstruktion og indretning samt for selve driften, hvor forebyggelse af ulykker og konstant reduktion af risici for medarbejdere og de selskaber, der arbejder for Hess, er vigtige faktorer. Hess Corporation har en lang tradition for at sponsere sociale projekter i de lande, hvor firmaet opererer. Vi samarbejder ofte med lokale myndigheder og non-profit organisationer for at forstå og afdække behovene, så vi
4
5 Miljøstyringssystem Hess Denmark opretholder et certificeret miljøstyringssystem efter ISO standarden. Ved at benytte dette system og ved at arbejde inden for rammerne af koncernens miljøpolitik har virksomheden opfyldt de lovpligtige krav til de miljømæssige forhold. Dertil kommer, at vi har sat mål, der rækker ud over myndighedskravene, og i de fleste tilfælde har vi også nået disse mål. Gennem koncernens miljøpolitik er Hess Denmark forpligtet til at efterlade et let fodaftryk ved at: Kende og til enhver tid overholde lovgivningen Identificere, vurdere og prioritere alle miljøaspekter, der opstår ved selskabets aktiviteter Fastsætte miljømål, der rækker ud over lovens krav Begrænse/forebygge forurening, spare på ressourcer samt reducere affaldsmængder, hvor det er muligt Kommunikere præstationer på miljøområdet til medarbejdere samt til offentligheden Syd Arne blev som den første installation i den danske Nordsø certificeret efter ISO miljøstandarden i OHSAS certificeringen, der dækker sikkerhed og sundhedsforhold, kom til i Ledelsessystemet består af flere procedurer og instruktioner, der tilsammen sikrer, at miljøpåvirkningerne fra Syd Arne nøje overvåges, styres og forbedres løbende. I løbet af 2009 indførte Hess Denmark tillige elementer af energiledelse for at efterleve forventningerne i energihandlingsplanen. Hess Environment, Health and Safety Policy indeholder selskabets værdier og forpligtelser på området for miljø, sundhed og sikkerhed. Se den i fuld version på:
6
7 Syd Arne platformen Den producerede råolie opbevares midlertidigt i platformens betonfundament, den såkaldte Gravity Base Structure (GBS). Denne består af 100 celler til olieoplag. GBS støtter også det integrerede topmodul, som har 3 etageniveauer med plads til alle procesfaciliteter, supportsystemer og indkvartering. Med jævne mellemrum pumpes råolien over i tankskibe. Olien eksporteres således fra GBS via en 22-tommer rørledning til en tankerfortøjnings- og lastefacilitet ca. 2,5 km fra platformen. Gassen eksporteres via en 24-tommer rørledning til Nybro Terminal i Vestjylland (se figuren til højre) og distribueres derefter videre. Figur 1: Syd Arne feltets beliggenhed, med gasrørledningen til Nybro behandlingsanlæg
8 Syd Arne platformen I slutningen af 2010 godkendte bestyrelsen i Hess Corporation og øvrige licensholdere et udbygningsprojekt bestående af to ubemandede brøndhovedplatforme for at kunne udvinde de marginale reserver fra Syd Arne feltet. Produktionen herfra føres via en rørledning til den eksisterende platform for oparbejdning til råolie og naturgas. Der er ingen procesudledninger fra de nye anlæg, når brøndene først er etableret. den første brønd i november Et år efter var den femte brønd boret. Efter planen blev riggen herefter bugseret til den broforbundne satellit, og ved årets udgang var boreoperationen genoptaget. Den ene af de to nye satellitter er tæt ved den eksisterende platform, og adgang sker via en bro. Den anden nye platform er placeret ca. 2,5 km mod nord og udstyret med helikopterdæk. Hess har indgået kontrakt med Mærsk Drilling om jack-up boreriggen Mærsk Resolute, der er hyret ind til borearbejdet. Borekampagnen på den nordlige installation blev påbegyndt i juni 2013, med opstart af olieproduktion fra Figur 2: Skematisk illustration af Syd Arne feltet efter udbygning med de to ubemandede brøndhovedplatforme
9 Syd Arne platformen Udledning af produceret vand Når der trækkes olie og gas op fra et reservoir i undergrunden, indeholder produktionsstrømmen også vand. Olien og gassen adskilles og oparbejdes offshore ved hjælp af en flertrins separationsproces for at give en stabil kvalitet råolie og en naturgas, der overholder kvalitetskravene fra kunden. Det fraseparerede vand (også kaldet produceret vand), kan enten udledes til havet efter at være renset mest muligt for olie eller pumpes tilbage i reservoiret. Den restmængde af olie der er tilbage i det udledte vand målt som mg dispergeret olie per liter vand er et miljøforhold, der er reguleret af udledningstilladelserne. For at hæve udnyttelsesgraden af feltet pumpes vand ned i reservoiret. Formået er at opretholde trykket samt at presse olien hen til de olieproducerende brønde. Vandet, der injiceres, er havvand, som forinden er renset og behandlet for at undgå uhensigtsmæssige aflejringer i brøndene. Et andet vigtigt formål med oprensningen af havvandet er at fjerne mest muligt sulfat, der ellers som følge af bakteriel aktivitet i reservoiret kan resultere i svovlbrinte. Denne giftige gasart kan udgøre et kritisk sikkerhedsproblem, hvis den ledes op til platformen med produktionsstrømmen. For at mindske udledningen af produceret vand og dermed udledning af dispergeret olie til havet kan produceret vand helt eller delvist pumpes tilbage i reservoiret i stedet for renset havvand. Denne proces kaldes re-injektion af produceret vand. I begyndelsen af driften på et felt vil olie- og gas produktionen være høj og andelen af produceret vand lav. Mængden af vand i produktionsstrømmen stiger i løbet af feltets levetid, samtidig med at produktionen af olie og gas gradvist aftager. Endvidere er det et karakteristisk træk, at behovet for at injicere vand stiger i løbet af de første produktionsår. Syd Arne feltet følger dette mønster, der er typisk for oliefelterne i den danske del af Nordsøen. Mængden af produceret vand fra Syd Arne forventes på sigt at stige.
10 Syd Arne platformen Samme udvikling kan forventes for de nye brønde, der gradvist sættes i produktion over de kommende år. Brug og udledning af kemikalier I produktionsprocessen benyttes forskellige kemikalier. Nogle anvendes i separationen af olie, vand og gas, og udledes med produceret vand til havet. Andre kemikalier pumpes ned i reservoiret, hvor de medvirker til at øge udnyttelsesgraden. Endelig er der stoffer, der anvendes men ikke udledes til havet overhovedet. Fælles for disse kemikalier er, at operatøren (Hess Denmark) inden brug og udledning skal have en tilladelse fra myndighederne. Under boreoperationer bruges tillige forskellige kemikalier, hvoraf de vigtigste er: Boremudder (opretholder tryk i borehullet og fjerner borespåner) Cement (bruges til brøndforinger) Kemikalier til stimullering af brønden (øge tilstrømning af olie og gas) Brug og udledning af borekemikalier kræver tillige myndighedernes tilladelse. For at mindske udledningerne til havet bliver størstedelen af de brugte borekemikalier pumpet tilbage i undergrunden. Herunder bortskaffes de fleste borespåner ved denne metode. Alle offshore-kemikalier er i overensstemmelse med OSPAR (Oslo Paris Konventionen) klassificeret efter deres iboende miljøeffekt, hvor egenskaberne giftvirkning, nedbrydelighed og bio-akkumulering indgår som vurderingskriterierne. I OSPAR-regi klassificeres kemikalier som røde, gule eller grønne, hvor røde stoffer anses for at være mest kritiske for havmiljøet. Hess vil løbende reducere miljøpåvirkningen fra udledning af kemikalier, således at de produkter, der er mest miljøproblematiske, løbende hvor det er muligt erstattes af kemikalier, der anses for at have mindst miljøeffekt ( grønne kemikalier). Fra 2013 er det ikke længere tilladt at udlede røde kemikalier, som dog stadig må bruges.
11 Syd Arne platformen Udledning til luften Offshore produktion af olie og gas er en energitung proces. Vandinjektion i reservoiret og kompression af naturgas er energiforbrugende operationer. På Syd Arne platformen produceres strøm på to gasturbiner, som drives af gas fra feltet. Når man lukker produktionen ned for at foretage vedligehold og lignende aktiviteter, kan diesel anvendes som backup-brændstof på turbinerne. Udstødningen fra turbinerne udgør den største enkeltkilde til CO2-emission og andre forbrændingsgasser. Derudover er afbrænding af overskydende gas den såkaldte flaring en emissionskilde. Flaring er en nødvendig sikkerhedsforanstaltning og kan følgelig ikke helt undgås. Produktionen på platformen er i modsætning til udledninger fra borerigge underlagt CO2-kvoteloven. Som en følge heraf måles, overvåges og rapporteres CO2- udledningen årligt til myndighederne. Udfordringen i at reducere CO2-udledningen markant ligger i et forventet større energibehov, specielt til vandinjektion og en stigning af gasproduktionen fra de nye brønde. Forbrændingsgas indeholder ud over CO2-gas også nitrøse gasser (NOx) og svovloxider (SOx). Endelig udledes VOC (volatile organic components = flygtige organiske forbindelser som stammer fra olie/gas) til atmosfæren fra offshoreinstallationer. Disse stammer fra diffuse kilder på anlægget, men hovedkilden udledes for Syd Arnes vedkommende fra overpumpning af råolie til tankskibe, idet luft med VOC herved fortrænges og udledes fra skibenes lagertanke. For at reducere denne udledning blev der i løbet af 2010 installeret systemer til opsamling af VOC-udledning fra tankskibene. NOx og VOC kan under indvirkning fra sollys danne det skadelige ozon, hvorimod SOx bidrager til forsuring.
12 Syd Arne platformen Miljøundersøgelser af havbunden Havbunden ved Syd Arne undersøges med jævne mellemrum for at sikre, at der ikke opstår en unødig påvirkning af havmiljøet. Denne kortlægning foretages med 3 års mellemrum ved, at der tages prøver af havbunden i forskellige retninger og afstande fra installationerne. Miljøtilstanden vurderes bl.a. ud fra dyreliv og fra olieindhold. Seneste miljørapport fra 2012 konkluderede, at påvirkningen er ret begrænset og generelt aftagende, jo større afstanden er fra Syd Arne. I 2012 og før start af boreoperationen blev der taget havbundsprøver omkring den nye nordlige installation for at have et sammenligningsgrundlag ved fremtidige undersøgelser. Dette kaldes baseline undersøgelse. Eventuelle forskelle mellem prøver taget før og efter boreaktiviteter og produktion kan fortælle om miljøpåvirkningen fra platformen. Da den anden nye satellit ligger meget tæt ved den eksisterende, er der ikke taget baselineprøver omkring denne. Affald Affald sorteres i forskellige fraktioner så som husholdningsaffald fra beboelsen, brandbart affald, metalaffald og farligt affald. Der er indført velfungerende systemer på både borerig og platforme, hvor affaldet kildesorteres, inden det transporteres til land for bortskaffelse eller genanvendelse. Mængderne af affald kan variere fra år til år specielt kan år med større reparationsopgaver eller opgradering af procesudstyr betyde øgede affaldsmænger. Ligeledes vil boreriggens tilstedeværelse betyde større affaldsmængder. Affaldshåndteringen og bortskaffelsen overholder dansk lovgivning.
13
14 Syd Arne feltets produktionshistorie Produktionsvolumen af råolie og naturgas er vist i figuren til højre. Disse produktionsmængder er i figuren sammenstillet med: Total injiceret vandmængde (renset havvand og produceret vand) Produceret vand Det tilstræbes at re-injicere mest muligt produceret vand, og der er investeret store summer i pumpeudstyr. Platformen har gennem årene været ramt af tekniske problemer, og stabil drift af pumperne er og vil være et fortsat indsatsområde. Nedbrud på re-injektionspumper betyder, at det producerede vand må udledes i stedet for at blive pumpet tilbage i reservoiret. Det ses af figuren, at nye brønde i 2014 har kompenseret for den naturlige nedgang i produktionen fra de eksisterende brønde Figur 3: Produktion af olie, gas, vandinjektion og produceret vand for Syd Arne feltet Olie (1000 m3) - vist i venstre akse Injekseret (1000 m3) - vist i venstre akse Produceret vand (1000 m3) - vist i venstre akse Gas (Mill Nm3) - vist i højre akse
15
16 Mål og resultater på miljøområdet Udledning i luften På Syd Arne platformen stammer omkring 90 % af CO2- udledningen fra strømproduktionen, og den resterende del udledes fra afbrænding fra flare-tårnet. I midten af 2012 blev et opdateret flare system indkørt på Syd Arne med det formål at reducere flare af gas. En medvirkede årsag til den faldende CO2-udledning er et langt vedligeholdelsesstop (se figur 4). Hess betaler som følge af NOx-afgiftloven afgift for udledning af NOx-gasser fra strømproduktionen. Turbinerne på Syd Arne er en moderne type, som i forvejen udleder lave mængder af de forurenende NOx-gasser. Dog vil turbinerne i perioder, hvor strøm produceres på dieselolie, øge udledningen af NOx. Dette er en kendt og uundgåelig effekt. Det er af denne grund væsentligt at mindske dieseldriftstiden dvs. planlagte og uplanlagte produktionsstop. Gennem de sidste 5 år har NOx-udledningen årligt ligget på 200 til 347 tons. Den største enkeltårsag til variationen er dieseldriftstiden. Tilsvarende tal for SOx er under 14 tons/år. SOxudledningerne er beregnede værdier. Udledningen af VOC er, efter at være faldet i nogle år, steget til omkring 840 tons i 2014, hvilket er på samme niveau som i Årsagen er, at olieproduktionen er steget, og det betyder naturligvis, at der pumpes en øget oliemængde til tankskibe.
17 Mål og resultater på miljøområdet (fortsat) Udledning i havet Den myndighedsbestemte grænse for koncentrationen af dispergeret olie i produceret vand, der udledes i havet, var 30 mg/l i Hess udledte i gennemsnit 9 mg/l sidste år. Ud over produceret vand udledes der også vand fra buffercellen i GBS tanken, når eksportklar olie pumpes ind i tanken. Det aktuelle olieindhold i fortrængningsvandet var lavt og tæt på 1mg/l i Figur 4: Årlig udledning i tons af CO2 fra aktiviteter (fuelgas og flaring) på Syd Arne platformen I figuren på næste side kan man for produktionsvand, der er udledt i havet, se koncentrationen af dispergeret olie i produceret vand sammenholdt med årlig mængde udledt produceret vand. Endelig er årlig udledning af dispergeret olie i produceret udledt vand vist i tons.
18 Mål og resultater på miljøområdet (fortsat) Bemærk sammenhæng mellem årlig udledning af dispergeret olie i tons (rød kurve), produceret udledt vandmængde (grøn kurve) og olieindholdet (lilla kurve). Det har været muligt at re-injicere 76 % af det producerede vand i 2014 mod 89 % i Denne nedgang skyldes flere ikke-planlagte pumpestop i årets løb. Olieindholdet i det producerede, udledte vand er steget en smule i forhold til 2013, og det har samlet set betydet, at den totale udledning af dispergeret olie med produceret vand udgjorde 5,2 tons for hele Det er stykke under udledningstilladelsens loft på 8 tons. Fra 2010 til 2014 har Syd Arne opnået gode resultater med et fald i olieudledningen fra 8 tons til 5,2 tons hvor 2013 udmærker sig med en udledning på kun 1,7 tons Produceret vand udledt (1000 m3) - vist i venstre akse Dispergeret olie i produceret vand (tons) - vist i højre akse Koncentration af dispergert olie i produceret vand (mg/l) - vist i højre akse Figur 5: Udvikling i årlig udledning af dispergeret olie i produceret vand (tons) gennem de sidste 5 år.
19 Mål og resultater på miljøområdet (fortsat) De kemikalier Hess benyttede til produktion og brøndintervention, dvs. oprensning og produktionsstimulering, på Syd Arne i 2014 var kemikalier, der er kategoriseret som gule og grønne i OSPAR-klassificeringssystemet. Ved udgangen af 2005 blev de sidste røde kemikalier i fast brug (boreoperationer undtaget) udfaset, hvilket var 3 år tidligere end myndighedernes målsætning og 8 år før det, med få undtagelser, ikke længere er tilladt at udlede. For produktionskemikaliers vedkommende udgør kalkstenshæmmer, som tilsættes for at minimere belægninger på rør, den største mængde. Næststørste produkt bruges til fjernelse af svovlbrinte-gas fra produktionsstrømmen. brøndforinger og stimuleringskemikalier hovedparten af forbruget. Det er ikke helt muligt at undgå røde kemikalier i boreoperationer, men der har ikke været udledninger til havet. Stigningen i mængden af anvendte borekemikalier skyldes øget boreaktivitet i Ét forhold er kemikalieforbruget, noget andet er udledningen til havet. I tidligere afsnit er der redegjort for de tiltag der begrænser udledningen til havet. Produktionskemikalier: 25 % af forbruget er udledt heraf er 90 % gule kemikalier og 10 % grønne Borekemikalier: 10 % er udledt til havet heraf er 95 % grønne, 5 % gule og 0 % røde kemikalier I 2011 blev boreoperatørskabet for Syd Arne overdraget fra DONG Energy til Hess, og af samme grund er udledninger fra boreoperationer nu medtaget i denne opgørelse. I boreoperationen udgør boremudder, cement til Tabel 1: Årligt forbrug af produktions- og injektionskemikalier samt specialkemikalier på Syd Arne platformen (tons)
20 Mål og resultater på miljøområdet (fortsat) Oliespild og kemikalieudslip Hess Denmark ApS havde et større spild af dieselolie, der skyldes en gennemtæring i bunden af tankanlægget. Dieselolie flyder på havoverfladen og spredes ud i et meget tyndt lag, der gør det umuligt at opsamle. Hovedparten af spildet fordamper, mens den resterende del nedbrydes af mikroorganismer. inkluderet. Resultatet blev på 33 % for hele 2014 (se tabellen på næste side). Efter spildet er tæringsskaderne i tanken udbedret, og der indført jævnlige inspektioner og vedligehold af tankanlægget. Affaldshåndtering Affald kildesorteres dvs. at der er opstillet affaldsbeholdere til forskellige affaldstyper på platformen. Hess søger at reducere affaldsmængder og sende mest muligt til genanvendelse. Vores interne mål for genanvendelse er 30 %. Affaldsmængderne kan variere fra år til år afhængig af reparationer, og i særdeleshed når der er underborekampagner, hvor affald fra riggen er
21 Mål og resultater på miljøområdet (fortsat) bestemme mål og programmer for næste kalenderår. Processen sikrer, at man kigger på alle mulige løsninger for at forbedre miljøarbejdet, herunder at eventuel kommende ny lovgivning medtages. Tabel 2: Årlige mængder affald i tons - opdelt i hovedaffaldsfraktioner Fastsættelse af miljøresultater i 2014 Ved udgangen af hvert år holdes et møde med deltagelse af sikkerhedsorganisationen og repræsentanter for onshore organisationen. Desuden medvirker både ledelses- og sikkerhedsrepræsentanter fra de største af de eksterne firmaer, der arbejder på Syd Arne. Formålet er at gennemgå indsats og resultater på miljøområdet. Denne gennemgang bruges bl.a. til at
22
PRODUKTION 17. december 2015 MB 1
PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med
Læs merePRODUKTION 20 december 2016 MB 1
PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015
Læs mereMiljøstatusrapport. Juni 2016
Miljøstatusrapport 215 Juni 216 Miljødata 215 Hovedaktiviteter på dansk sokkel Myndighedskrav og - tilladelser Olie Gas Danmark (OGD) har siden 214 udgivet en årlig miljøstatusrapport. Formålet med miljøstatusrapporten
Læs mereStatus for den danske Offshore handlingsplan
Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereMiljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø
Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet
Læs mereBaggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen
Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015
Læs mereBoreteknologi og vandrette boringer
1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner
Læs mereSTENLILLE NATURGASLAGER
Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereForeløbig status for de danske offshorehandlingsplaner til udgangen af 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 678 Offentligt Miljøstyrelsen 10.06.2011 tva Foreløbig status for de danske offshorehandlingsplaner til udgangen af 2010 Indhold Side 3 Introduktion
Læs mereM IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen
M IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen Miljøstatusrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Forord af Mark Wallace 3. Danske aktiviteter 4. Udledningstilladelser 5. Miljøcertificering
Læs mere1. INTRODUKTION. Indholdsfortegnelse
M I L J Ø S T A T U S R A P P O R T D E N D A N S K E N O R D S Ø 2 0 10 1. INTRODUKTION Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) Virksomhedsprofil Forord - Kurt
Læs mereStatus for den danske offshorehandlingsplan til udgangen af 2008
Miljøstyrelsen 20.4.2010 tva Status for den danske offshorehandlingsplan til udgangen af 2008 Den første offshorehandlingsplan (jf. Bilag 2) blev fremlagt af miljøministeren den 19. december 2005 med det
Læs mereVVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé
VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober
Læs mereHess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016
Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Wintershall Noordzee BV P.O. Box 1011 NL 2280 CA Rijswijk Netherlands Miljøstyrelsen Virksomheder J.nr. MST-400-00012 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereEnergistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer
Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,
Læs mereTirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore
Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Offshore Center Danmark Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning for
Læs mereTilsynsrapport Varslet tilsyn på Mærsk Resolute Den 30. oktober 2013
Notat Tilsynsrapport Varslet tilsyn på Mærsk Resolute Den 30. oktober 2013 Kemikalieinspektionen J.nr. MST-404-00024 Ref. Ancsk/Mipma/Tokbu Den 28. november 2013 Rettet udgave d. 6. februar 2014 Miljøstyrelsen
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereOffshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006
Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereStatus for den danske offshorehandlingsplan til udgangen af Miljøstyrelsen tva
Status for den danske offshorehandlingsplan til udgangen af 2009 Miljøstyrelsen 8.10.2010 tva Indhold Side 3 Introduktion 4 Konklusion og samlet national vurdering 6 Status for de enkelte målsætninger
Læs mereREPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Læs mereÅrlig Statusrapport 2012
Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3
Læs mereHandlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen
NOTAT 8. april 2009 J.nr. 1115/1068-0001 Ref. hea/kle/jha/jlk/jbc/jsk Indvinding og energiteknologi Side 1/5 Handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen 2009-2011 Energiforbruget
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereTilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område
Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Energiindvindingsområdet Havanlægsenheden www.ens.dk Anne Højer Simonsen Olie-gas aktiviteterne i tal Produktionsanlæg: 10 bemandede, 11 ubemandede,
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I
Læs mereVald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006
Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereTilsynsrapport Varslet tilsyn på Syd Arne Den 3. og 4. december 2012
Notat Tilsynsrapport Varslet tilsyn på Syd Arne Den 3. og 4. december 2012 Kemikalieinspektionen J.nr. MST-404-00016 Ref. Ancsk/Tokbu Den 14. december 2012 Med tilføjelser d. 26. februar 2013 Formål med
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereMiljøstatusrapport 2015 Maersk Oils olie- og gasproduktion i den danske Nordsø
Miljøstatusrapport Maersk Oils olie- og gasproduktion i den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport Forord Forord Indholdsfortegnelse Forord 3 Miljøresultater resumé 5 Fokusområder i 206 7 8
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereÅrlig statusrapport 2010
Årlig statusrapport 2010 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 14. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereTilsynsrapport Varslet tilsyn Skjold i Gorm produktionsenheden Den 6. november 2012
Notat Tilsynsrapport Varslet tilsyn Skjold i Gorm produktionsenheden Den 6. november 2012 Kemikalieinspektionen J.nr. MST-404-00015 Ref. Ancsk/Tokbu Den 22. november 2012 Formål med tilsynet Der var tale
Læs mereNotat DONG Energy's skattebetaling i 2013
Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer
Læs mereVi har inkluderet baggrundsinformation vedrørende klassifikationen af kemikalier for at placere vores svar i den rette sammenhæng.
Miljøstyrelsen - Virksomheder Strandgade 29 1401 København K 7. august 2017 SUPPLERENDE REDEGØRELSE VEDRØRENDE WT-1099 OG MB-5952 Introduktion Denne redegørelse er et svar på brevet af 5. juli 2017, hvori
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereMiljøteknologi tva. Afsluttende rapport for de danske offshorehandlingsplaner
Miljøteknologi 29.11.2013 tva Afsluttende rapport for de danske offshorehandlingsplaner 2005-2010 1 Indhold Side 3 Introduktion 5 Konklusion og samlet national vurdering 6 Produktion af og efterforskning
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereØKONOMI Februar 2017 MB 1
ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser
Læs mereLNG Flydende Natur Gas
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED
ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED REV. 0 August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE DOKUMENTKONTROL... 4 1 INDLEDNING...
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereGrønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab, 2015 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Marts, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening omkring et mål om en årlig reduktion
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereRESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER
RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 3 0. august 2018 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang
Læs mereEnergistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen
Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen Februar 2004 Indholdsoversigt 1. Resume 3 2. Introduktion 3 3. Grundlag og
Læs mereTHE QUEST FOR OIL. Game Guide
Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille
Læs mereOffshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser
ATEX Forum, Offshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser Johnny Kristensen Lovgivning. sloven og det nye i forhold til havanlægsloven Udgangspunkt er artikel på Energistyrelsens hjemmeside Den 15. december
Læs mereBekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund
Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund I medfør af 25, stk. 2, 34 a og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven),
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereTilsynsrapport Varslet tilsyn på Gorm Den 24. april 2014
Notat Tilsynsrapport Varslet tilsyn på Gorm Den 24. april 2014 Kemikalieinspektionen J.nr. MST-404-00029 Ref. Ancsk/Jarch Den 16. juni 2014 Med ændringer d. 27. juni 2014 Miljøstyrelsen gennemførte et
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre
Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn
Læs mereLancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014
Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mereKontoret spiller også en rolle i den overordnet styring af OiW baseret på de data der rapporteres ind fra offshore installationer.
Mærsk Olie og Gas A/S Britanniavej 10 DK-6700 Esbjerg Virksomheder Ref. HEBEC/EMIBM/PEFIB J.nr. MST-404-00035 Den 2. februar 2017 Att. Lars Hvejsel Hansen /Jette Johanne Østergaard/Christian Kargård Jensen
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereMILJØSTATUSRAPPORT 2011 Den danske nordsø
MILJØSTATUSRAPPORT 2011 Den danske nordsø Miljøstatusrapport 2011 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion - Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) - Virksomhedsprofil Forord - Mark Wallace - Ledelsesgruppen:
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01456 Ref. Johje/Chccl Dato: 29. januar 2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01456 Ref. Johje/Chccl Dato: 29. januar 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse DONG Energy A/S Nybro Gasbehandlingsanlæg
Læs mereUndergrundsloven - operatørskab
Undergrundsloven - operatørskab 12. juni 2012 14/06/2012 1 Programmet Reception Operatørskab iht. undergrundsloven (Bo Sandroos) Ca. 15 min. Praktiske erfaringer ifm. operatørskab i DK (Søren Lundgren
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mere