MILJØSTATUSRAPPORT 2011 Den danske nordsø

Transkript

1 MILJØSTATUSRAPPORT 2011 Den danske nordsø

2 Miljøstatusrapport 2011 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion - Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) - Virksomhedsprofil Forord - Mark Wallace - Ledelsesgruppen: Ny organisation i Maersk Oil 2. Danske aktiviteter 3. Udledningstilladelser, røde kemikalier og freon 4. VVM Danske forretning 5. Miljøpåvirkninger 6. Miljødata 7. Miljømålsætninger for 2012 Redaktion: Maersk Oil, marts 2012 Grafisk design og produktion: almaco Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) Corporate Managers og Operating Unit Managers skal sikre, at denne HSSE-politik videreformidles til samtlige medarbejdere og andre interessenter. Jakob Thomasen CEO, Maersk Oil August 2010 MÅL Beskyttelse af medarbejdere, aktiver og de områder, hvor vi har aktiviteter Minimering af miljøpåvirkninger Anvendelse af international Best Practice på hele HSSE-området samt overholdelse af gældende lokal lovgivning Udvikling af en virksomhedskultur, der fremmer løbende forbedringer af HSSE-indsatsen INDSATSOMRÅDER Samtlige Maersk Oil-virksomheder forpligter sig til at: Varetage HSSE-området som ethvert andet vigtigt forretningsområde Begrænse HSSE-risici så meget, som det med rimelighed er praktisk muligt via et lokalt ledelsessystem, der opfylder kravene i henhold til Maersk Oils Corporate Management System Løbende forbedre effektiviteten af det lokale ledelsessystem Træffe samtlige rimelige foranstaltninger til forebyggelse af personskade, helbredsproblemer, forurening og brud på sikkerheden med udgangspunkt i en risikobaseret tilgang, der skal sikre funktionsdygtige aktiver, kontrol med arbejdet og et forsvarligt arbejdsmiljø Opstille og løbende revidere HSSE-målsætninger, -mål og -programmer Foretage åben rapportering vedr. opfyldelsen af HSSE-mål samt fokusere på løbende forbedringer Sikre det fornødne beredskab til imødegåelse af nødsituationer Stille en passende HSSE-uddannelse til rådighed for medarbejderne Motivere og belønne medarbejderne for en god HSSE-indsats Sikre, at entreprenører varetager HSSE-området i overensstemmelse med denne politik

3 1 3 Introduktion Denne miljøstatusrapport giver et overblik over Maersk Oils miljøresultater i den danske del af Nordsøen i Rapporten omhandler således de faktuelle udledninger af olie, kemikalier, CO 2 og andre stoffer, ligesom den beskriver, hvordan Maersk Oil arbejder med at nedbringe sin miljøpåvirkning. Endelig er de fastlagte miljømålsætninger for 2012 beskrevet. Om Maersk Oil Maersk Oil blev stiftet i 1962, samme år som A.P. Møller fik tildelt koncessionen på efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark. Maersk Oil er en del af A.P. Møller - Mærsk Gruppen. Gennem årene har Maersk Oil udviklet sig fra at være en dansk operatør i den danske Nordsø til et internationalt olie- og gasselskab med en daglig opereret produktion på tønder olieækvivalenter. Maersk Oil har olie- eller gasproduktion i den danske og engelske del af Nordsøen, Qatar, Algeriet, Kasakhstan og Brasilien, og udover efterforskning i disse lande, har Maersk Oil også efterforskning i Angola, Norge, Kurdistan og Grønland, og i den amerikanske del af den Mexicanske Golf. I Danmark varetages operationen af Maersk Oil på vegne af Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der er et samarbejde mellem A.P. Møller - Mærsk (39%), Shell (46%) og Chevron (15%) Danmark Esbjerg

4 1 4 Miljøstatusrapport 2011 Forord af Mark Wallace 2011 har over en bred kam været et godt år for Maersk Oils operation i den danske Nordsø. Vi har leveret den produktion, som vi har lovet, og vi kan med rank ryg se tilbage på vores sikkerheds- og miljøresultater. De positive takter skyldes vores fokus på at eliminere uheld, og vores ambition er at blive Incident-Free. For at opnå dette har samtlige medarbejdere og konsulenter, i alt over 2,000 mennesker, deltaget i orienteringsmøder eller workshops. Her er det blevet belyst og diskuteret, hvilken adfærd det kræver at eliminere uheld. Udgangspunktet er os selv, at vi tager vores forpligtelse til et Incident-Free Maersk Oil alvorligt og griber ind, hvis vi ser eller er i en usikker situation. Denne adfærdsændring vil på sigt kunne ses i sikkerhedsstatistikkerne, og afledt i vores miljøresultater.

5 Miljøstatusrapport Mark Wallace, Managing Director, Maersk Oil i Danmark. Vores miljøresultater er også hjulpet på vej af mere ambitiøse miljømål og et miljøledelsessystem, der fokuserer vores indsats på de rigtige ting. For eksempel har vi igen i 2011 reduceret mængden af olie i produceret vand. Derudover har Lloyds Register Scandpower auditeret nogle af vores arbejdsprocesser, eksempelvis vores olie i vand målinger. Deres arbejde er udmundet i en række forslag til at effektivere og optimere vores processer, som vi løbende har implementeret gennem året. I 2012 fortsætter arbejdet med at forbedre vores miljøresultater. Vi har sammen med Miljøstyrelsen sat os nye og højere mål, ligesom vores intensiverede fokus på sikkerhed forhåbentlig vil begrænse oliespild og andre utilsigtede udledninger. Men det er også væsentligt at understrege, at det bliver en hård kamp at fortsætte den positive trend. Den resterende olie i Nordsøen gemmer sig i endnu tættere kalklag, som kræver flere stimuleringer at få til at flyde og dermed udvinde. Og det kræver mere vand at få den tilbageværende olie udvundet. Vand, som sidenhen skal renses, men som også efterlader en mindre mængde olie i det udledte vand. Det kan lade sig gøre at holde mængden af olie i det udledte vand lav, men det er ikke realistisk, at vores nedadgående trend fortsætter for evigt. Vores målsætning er klar vi skal udvinde så meget af den resterende olie som muligt, og det skal vi gøre uden uheld og med øje for at begrænse vores miljøpåvirkning. 5

6 Miljøstatusrapport 2011 Forord af ledelsesgruppen Ny ledelse i Maersk Oil Ny organisation Sidste år introducerede Maersk Oil en ny organisationsmodel for sine aktiviteter i Danmark. En model som inddelte de 50 platforme i den danske Nordsø i tre overordnede aktiver Halfdan, Tyra og Dan/Gorm. Målet med den nye organisation er at etablere en kultur, fokuseret på at drive performance gennem hele livscyklussen af et felt. På den måde vil vi maksimere olie- og gasudvind- ingen fra de enkelte felter. For at optimere driften, er de forskellige discipliner integreret i de tre teams. Det vil sige, at tekniske discipliner, operation, vedligehold og supportfunktioner er samlet i samme team (Halfdan, Tyra eller Dan/Gorm). Det forkorter kommandovejene, og åbner op for videndeling og samarbejde på tværs. Det overordnede mål er som sagt at blive bedre i stand til at producere den olie og gas, der er tilbage i de enkelte felter. En anden og ligeså væsentlig målsætning er at forbedre vores HSE resultater (Health, Safety, Environment). Især vores processikkerhed det er her, vi kan forebygge hændelser i at ske. Vi har derfor nedsat et tværgående sikkerhedspanel i slutningen af Sikkerhedspanelet afholder regelmæssige møder om uheld og nærved hændelser, for at lære af disse, så man undgår dem i fremtiden. Det overordnede ansvar for HSE er fortsat et linjeansvar, men ansvaret for at levere de nødvendige HSE resultater ligger hos alle, fra folk i frontlinjen til den øverste ledelse og på tværs af teams og funktioner. I 2012 har vi et højt aktivitetsniveau i den danske Nordsø, vi har således 4 borerigge kontraheret til at bore nye brønde, samt reparation og genboring af gamle brønde. Disse opgaver bliver styret af Drilling Operations, der står for planlægningen og super-

7 Miljøstatusrapport viseringen af aktiviteterne. Fokus er at minimere risikoen for personalet, vores faciliteter og miljøet, og derfor bliver der stillet høje krav til vores leverandører, før de bliver tildelt en kontrakt. Det gælder især vores samarbejdspartneres evne til miljøledelse. I forbindelse med brøndinterventioner, fører vi tilsyn og kvalitetskontrol, herunder inspektion af entreprenørernes udstyr og personale med ansvar for brøndkontrol. Det er ikke et marketing stunt, når vi siger, at vi vil eliminere alle uheld det er en benhård målsætning. Skal vi nå dette, kræver det blandt andet et tættere samarbejde med vores leverandører, så vi kan skabe en fælles forståelse af, hvad der skal til for at blive Incident-Free. Vi er nået langt i det forgangne år, og vi kan godt tillade os at være opmuntret af de gode HSE-resultater, især på miljøfronten. Men der er stadig lang vej igen, før vi er i mål, så arbejdet fortsætter i de kommende år.

8 2 Miljøstatusrapport 2011 Danske aktiviteter

9 Miljøstatusrapport Det meste af den producerede olie og gas fra Nordsøen stammer fra kridtformationer, som findes mellem og meter under havbunden. Formationerne består af mikroskopiske algerester, og danner en struktur med typisk 20 til 40% hulrum. Disse hulrum består af såkaldte porer, hvis størrelse og tæthed fortæller om vand og olies evne til at strømme igennem (kaldet permeabilitet) og derefter ind i produktionsbrønden. Porestrukturen i de danske felter i Nordsøen er meget kompleks, og giver kridtet en usædvanlig lav permeabilitet, hvis man sammenligner den med de sandstensformationer, der er i mange andre felter i Nordsøen. For at kunne udvinde olie og gas fra kridtreservoirer med lav permeabilitet, er man nødt til at stimulere brønden med kemikalier og/eller vand under højt tryk. Maersk Oils felter indeholder forskellige mængder og blandinger af olie og gas. Felterne Dan, Dagmar, Gorm, Halfdan, Kraka, Lulita, Regnar, Rolf, Skjold, Svend og Valdemar producerer hovedsageligt olie, mens Halfdan Nordøst, Tyra, Tyra Sydøst, Roar og Harald først og fremmest producerer gas med lidt olie/kondensat. De danske felter og offshoreinstallationer (platforme og rørledninger) er relativt små sammenlignet med de andre Nordsølandes. Rent praktisk er installationerne forbundet som ét anlæg, og al olie og gas eksporteres til land fra samme sted. I Maersk Oil opererer man med et eksempel, der har til formål at vise, hvor vanskeligt det er at producere i den danske del af Nordsøen: Hvis man fylder et badekar med vand og bruger en kalksten fra den danske Nordsøen som prop, så vil det tage ca. 30 år, før badekarret er tømt. Bruger du derimod en sandsten (fra eksempelvis Norge), så er badekarret tømt efter ca. 14 dage. Det siger lidt om, hvor små hulrummene er i kalkstenene som kan sammenlignes med tavlekridt. Disse tætte kalkreservoirer findes i både Danmark og Qatar.

10 3 10 Miljøstatusrapport 2011 Udledningstilladelser røde kemikalier og freon I kølvandet på mediesagen fra december 2010, hvorunder der blev sat spørgsmålstegn ved Maersk Oils overholdelse af gældende danske lovgivning på miljøområdet, blev det efter aftale med Miljøstyrelsen besluttet at udpege en uafhængig tredjepart til at gennemgå procedurer og arbejdsgange, samt verificere resultaterne. Lloyds Register Scandpower forestod gennemgangen og konkluderede, at Maersk Oil havde etableret de procedurer og processer, der var nødvendige for at overholde udledningstilladelserne. Endvidere resulterede gennemgangen i et antal anbefalinger til justeringer af arbejdsgange og procedurer, således at disse blev mere robuste. Herudover blev der påpeget organisatoriske forhold, som det kunne være ønskeligt at korrigere for at opnå en mere optimal gennemførelse af det store og vigtige arbejde, der foretages offshore af ledelsen og laboranterne tilsammen. Resultatet af gennemgangen blev ligeledes benyttet af Miljøstyrelsen, til at præcisere visse af bestemmelserne i udledningstilladelserne for renset og udledt produceret vand. Maersk Oil har året igennem arbejdet sammen med laboranter, og andre eksperter, for at få gennemgået alle procedurer, og forbedret ordlyden, så misforståelser ikke længere er mulige. Den positive udvikling i vores miljøresultater er fortsat i 2011, og det er sket som følge af den opmærksomhed og det engagement, der udvises fra alle medarbejdere, involveret i vores aktiviteter. Hvad angår udledning af olie med produceret vand, blev 2011 et godt år. Det producerede vand er blevet renset til den hidtil laveste koncentration af olie, og den samlede mængde af udledt olie er blevet yderligere reduceret. Den gennemsnitlige koncentration af olie i produceret vand ligger nu under 7 mg/l, og den samlede udledning af olie ligger under 160 tons, i forhold til en tilladt udledning på 200 tons. Røde kemikalier udfasning I henhold til OSPAR-aftalen skal udledning af røde kemikalier (kemikaler som vurderes svært nedbrydelige, giftige og/eller der er risiko for at de ophobes i marine organismer) ophøre i I offshorehandlingsplanen

11 Miljøstatusrapport 2011 med Miljøministeren var dette mål fremrykket til Dette viste sig at være for optimistisk. Udledningen er faldet drastisk, og i 2012 vil vi evaluere alternative metoder og kemikalier, som kan erstatte brugen af de få røde kemikalier, der fortsat anvendes. Freon projekt Brugen af Freon 22 vil ikke længere være tilladt ved udgangen af Maersk Oil har derfor til hensigt at udfase brugen af Freon 22 senest ved udgangen af 2013, og der vil blive iværksat planer for at sikre dette.

12 4 Miljøstatusrapport 2011 VVM Danske forretning Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for DUCs aktiviteter i Nordsøen er udformet som 5-årige vurderinger af aktivitetsniveauet for de kommende fem år. Senest er VVM godkendt af Energistyrelsen for perioden 1. januar 2011 til 31. december Den opdaterede og godkendte VVM er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside. I 2005 udsendtes miljøvurderingen Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde, juli Denne miljøvurdering dækker de miljømæssige konsekvenser som følge af mulige udbygninger, omfattende tilsammen 151 yderligere produktions- eller injektionsbrønde. Til denne miljøvurdering blev der i forbindelse med Halfdan fase 4 udbygningsplanen, lavet et tillæg dækkende 8 yderligere brønde, installation af HBD proces platformen og ændring af de eksisterende platforme (HBA og HBB) fra ubemandet til bemandet status. I den kommende 5 års periode, frem til 2016, forventer Maersk Oil at have behov for at bore yderligere brønde i Nordsøen. Der er derfor foretaget en ny samlet Vurdering af Virkningen på Miljøet. Miljøvurderingen omfatter boring af yderligere brønde, de tilhørende ændringer og udbygninger af anlæg og driften af de samlede produktionsanlæg og produktion fra de eksisterende

13 Miljøstatusrapport brønde. Brøndene er beliggende vest for 6 15 østlig længde som vist på figuren side 3. Området betegnes under et som Aktivitetsområdet. Miljøvurderingen dækker således et aktivitetsomfang, indenfor hvilket de fremtidige brønde med tilhørende produktion afhængig af behov og muligheder vil kunne rummes. Miljøvurderingen giver en samlet oversigt over igangværende og mulige nye aktiviteter i om rådet, og disses mulige påvirkninger af miljøet. Dermed opnås et samlet overblik og indsigt, som sikrer, at de samlede påvirkninger af miljøet kendes og vurderes. Samtidig giver det mulighed for at prioritere den fremtidige indsats, for at reducere en eventuel påvirkning af miljøet. I redegørelsen forefindes således: En samlet beskrivelse af eksisterende udbygninger og mulige fremtidige udbygninger Skøn over udbygninger, produktion og udledning i perioden En opdateret detaljeret kortlægning af natur og miljø i området Gennemgang af anvendte metoder til vurdering af natur og miljø i området Vurdering af den samlede effekt på miljøet af eksisterende og fremtidige udbygninger, omfattende boring og drift af brønde samt bygning og drift af anlæg Vurdering af alternative drifts- og udbygningsteknologier Vurdering af den miljømæssige effekt af uplanlagte hændelser Forebyggende foranstaltninger Socioøkonomiske konsekvenser Miljøkontrolsystemer. Miljøvurderingen er udført i henhold til bekendtgørelse nr. 359 af 25. marts 2010 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter ved projekter om kulbrinteudvinding, rørledninger, m.v. på søterritoriet og kontinentalsoklen. Energistyrelsen er den ansvarlige myndighed. Som ansvarlig operatør er det Maersk Oils langsigtede målsætning gennem principperne om Best Available Technology (BAT) og Best Environmental Practices (BEP), at sikre miljøet bedst muligt mod skadelige påvirkninger. Målet søges nået over tid, gennem løbende forbedringer og en prioriteret indsats med reduktion af udledninger af de til enhver tid mest skadelige stoffer. Det betyder, at der ved etablering og udvidelse af anlæg, anvendes den til enhver tid bedste til rådighed værende, praktisk anvendelige teknologi, således at fremtidige anlæg i miljømæssig henseende vil være lige så gode eller bedre end tidligere anlæg. Effekten af miljøforbedrende tiltag, som stadig er i udviklingsstadiet og endnu ikke implementeret, er i miljøvurderingen ikke taget i betragtning, men vil på sigt kunne reducere miljøbelastningen.

14 5 Miljøstatusrapport 2011 Maersk Oil har implementeret et ISO certificeret miljøledelsessystem. Når man har implementeret et sådant system, er man forpligtet til at identificere sine væsentligste miljøpåvirkninger. Derudover skal man opstille målbare mål og handlingsplaner, der styrker arbejdet med kontinuerlige forbedringer. Miljøpåvirkninger I vores offshoreaktiviteter anvender vi avanceret teknologi og arbejdsprocesser, som sikrer, at vi har en energieffektiv produktion. Desuden er der fokus på, at vores aktiviteter påvirker miljøet mindst muligt. De miljøpåvirkninger som vi har identificeret som de væsentligste, nævnes i det følgende. Kemikalier Kemikalier anvendes til flere formål på vores faciliteter på Nordsøen. Produktionskemikalier anvendes til at forbedre den separationsproces, der foregår, når produktionsstrømmen, der består af Miljøledelse Miljøledelse handler om overblik og om at sætte sit miljø- og klimaarbejde i system. Det giver overblik over organisationens miljø- og klimapåvirkninger, så indsatsen kan sættes ind, hvor der er et behov, og hvor der kan gøres en forbedring. Samtidig danner miljøledelse basis for en bedre og målrettet styring af forbrug af f.eks. energi og råvarer. ISO er en international standard; et værktøj til at nå strategiske miljø mål og arbejde struktureret med miljøledelse.

15 Miljøstatusrapport råolie, naturgas og vand, er hentet op på platformen. Sikkerhedsmæssigt er det også nødvendigt at beskytte vores anlæg mod bakterievækst og tæring, hvilket også foregår med kemikalier. Nogle af disse kemikalier kommer ikke i kontakt med havmiljøet, mens andre bliver udledt i havet sammen med produceret vand fra feltet. Alle vores udledninger af vand og kemikalier til havmiljøet er reguleret af tilladelser fra myndighederne. Kemikalier opdeles i Danmark i henhold til OSPARs anbefalinger i farverne rød, gul og grøn. De røde kemikalier giver anledning til bekymring, på grund af flere miljøskadelige egenskaber. De er den største risiko for miljøet og ønskes derfor udfaset. Det kan være en udfordring at afgøre om store mængder af et grønt kemikalie vil udgøre en lige så stor miljøbelastning, som en væsentlig mindre mængde af et gult. Denne udfordring forventer de danske myndigheder at den nye RBA-vurderingsmetode (RBA= Risk Based Approach) vil kunne give svaret på for den enkelte platform. Vurderingsmetoden er ved at blive udviklet i OSPAR og forventes færdig i år. Drivhusgasser og CO 2 Det kræver energi at separere produktionsstrømmen, ligesom det også kræver energi at transportere olie, gas og vand mellem felterne og i rørledningerne ind til land. Felterne er forskellige, og det kræver derfor også forskellige mængder energi på de enkelte platforme, at producere og håndtere olien og gassen. Vi producerer hovedparten af den energi, vi bruger direkte på platformene, ved at bruge noget af den gas, vi producerer. Af sikkerhedshensyn afbrændes også en lille del af den producerede gas. Afbrændingen af denne gas foregår i særlige afbrændingstårne, og kaldes for flaring. Ved energifremstilling og flaring udledes der CO 2, NO x og SO x. Da platformene er forskellige mht. alder og produktionsformer (gas produktion, olie produktion, vandinjektion til trykstøtte, gas løft etc.), er det selvsagt også forskelligt, hvor stor en emission den enkelte platform har. Alle vores installationer er designet til, og bliver vedligeholdt for, at holde udledninger til havet og emissioner til luften på så lavt et niveau som muligt og samtidig sikre en effektiv og miljøansvarlig produktion. Vores udledning af CO 2 reguleres af international lovgivning og det danske CO 2 -kvotesystem. Vores udledning af NO x reguleres af den NO x skat, som regeringen indførte i For at sikre tilstrækkelig dokumentation for vores CO 2 og NO x udledninger, har vi indført overvågningsplaner for alle felter. Reinjektion af produceret vand For at øge indvindingsgraden af olie og gas, injiceres der vand i de modne oliefelter (Dan, Gorm, Halfdan og Skjold). Vandinjektionen op-

16 16 Miljøstatusrapport 2011 retholder trykket og skubber olien hen mod de producerende brønde, så den kan hentes op til overfladen. Størstedelen af det injicerede vand er havvand. En væsentlig del af den væske der hentes op fra undergrunden, består af vand. Når seperationsprocessen er færdig, er produktionsstrømmen opdelt i tre dele; olie, gas og vand. I stedet for at dumpe dette vand i havet, vil det være naturligt at lede det tilbage til undergrunden igen. Dette er muligt visse steder, hvor det producerede vand reinjiceres sammen med havvand. Inden det producerede vand reinjiceres, renses det naturligvis på lige fod med det vand der ledes over bord. På Gorm og Skjold felterne reinjiceres mere end 90% af det producerede vand efter rensning sammen med havvand. Det er et ønske at reinjicere det producerede vand andre steder, så den miljømæssige belastning af havmiljøet minimeres. Der er imidlertid forskellige krav til det vand, der kan reinjiceres, så man ikke risikerer at ødelægge det reservoir, som vandet ledes tilbage i. Det er blandt andet meget vigtigt, at der ikke findes alt for mange og store partikler i vandet, så de meget fine hulrum i formationen blokeres af disse partikler. Derfor kan det være nødvendig at rense vandet yderligere. Det er et ønske at forsøge at reinjicere produceret vand på Dan feltet. Derfor foregår der i øjeblikket et studie med en ny filterteknologi for at undersøge mulighederne for at rense det producerede vand, så det får en kvalitet, hvor man kan reinjcere det. Reinjektion af produceret vand giver dog en del udfordringer. Der sker en biologisk proces der udvikler H 2 S (svovlbrinte), som er en giftig gasart. Yderligere dannes der kedelsten, som aflejres i rørføringer. Det er en kemisk reaktion, hvor der udfældes mineraler fra reservoiret, i injektions- og produktionsbrønde samt i rørledninger og anlæg. Olie i produceret vand Reinjektion af det producerede vand er ønskeligt, men ikke muligt på mange af vores felter. Men vi renser naturligvis vores producerede vand i vandbehandlingsanlæg, før det enten bliver ledt ud i havet eller reinjiceret igen. Vi overvåger nøje alle udledninger af vand, og koncentrationen af olie i vandet bliver målt før det bliver ledt ud. Olieindholdet i vandet overholder Miljøstyrelsens grænseværdier, blandt andet fordi vi løbende optimerer vandbehandlingsanlæggene. For at sikre hurtig optimering af anlæggene, har vi taget on-line målere i brug på flere af platformene. Disse on-line målere viser kontinuerligt koncentrationen af olie i det producerede vand, hvorfor vi hurtigt kan reagere, hvis koncentrationen pludselig stiger, og vi kan ydermere hurtigt få en fornemmelse af om den efterfølgende procesoptimering har haft en effekt.

17 Miljøstatusrapport Indimellem sker der desværre stadigvæk mindre utilsigtede udledninger. Utilsigtede udledninger er ikke tilladt, hvorfor det er vores mål at undgå disse. Mængden af udledt olie kan reduceres ved at øge reinjektionen af produceret vand i reservoirerne, eller ved at injicere produceret vand i andre undergrundsformationer. Det er et tiltag som Maersk Oil ser på mulighederne for. Beskyttede naturtyper og arter Vi følger gældende lovgivning, og derfor også EU s habitats direktiv, for beskyttelse af naturtyper og dyrearter. Der lever havpattedyr, som for eksempel marsvin, omkring offshore installationerne. Disse beskyttede arter overvåges rutinemæssigt, for at vurdere om offshore aktiviteterne har en væsentlig indflydelse på deres levevilkår. Affald Maersk Oil betragter affald som en ressource. Vi opsamler alt affald og bringer det er et mål at genanvende så meget det til land. Kildesortering anvendes, og affald som muligt. Reinjektion af produceret vand Reinjektion af produceret vand i felterne begyndte i 1992 og fortsætter stadig med stigende mængder af produceret vand, og en mindre andel af havvand. Maersk Oil reinjicerer produceret vand i oliefelterne Gorm og Skjold for at øge trykket i undergrunden, og dermed øge olieindvindingen. Injektion af produceret vand har dog vist sig at være en udfordring i forhold til vedligeholdelse af udstyr og aflejringer, da det udvikler rust og kedelsten. I juni 2010 påbegyndte vi test af reinjektion af produceret vand i to vandinjektionsbrønde på Dan feltet. Ved en sådan test er det vigtigt at følge udviklingen af vandsammensætningen, samt påvirkningen af injektiviteten i brøndene. Testen er på nuværende tidspunkt sat på hold, til fordel for andre aktiviteter, men forventes igangsat igen. Hvis testen falder positivt ud, vil der være basis for yderligere reinjektion af det producerede vand på Dan og Halfdan felterne. For at finde muligheder for at forbedre rensningen af det producerede vand, har en Semco- Mem testunit også været sat i drift. Denne unit består af nogle keramiske filtre (CoMeTas filtre), som skal bidrage til rensning af vandet og dermed en forbedring af vandkvaliteten, og fjernelse af faste stoffer fra det producerede vand. Det har imidlertid vist sig at dette ikke er en nem opgave, hvorfor det nu gives et sidste forsøg.

18 6 Miljøstatusrapport 2011 n Gas (mil. tons olieækvivalent) n Olie (mil. tons) n Produceret vand (mil. tons) n Total væskeproduktion (gas, olie og vand i mil. tons) ,2 13,7 9,0 12,5 7,8 11,6 7,2 10, ,2 9,8 34,0 35,2 34,2 35,0 34,2 53,6 52,8 50,2 56,9 56,7 Figur 1: DUCs produktion af olie, gas og vand i perioden Miljødata Produktion De fleste af felterne i Nordsøen er modne felter, hvilket betyder, at der er produceret fra disse i mange år, og produktionen er aftagende. Konsekvensen af dette er, at sammensætningen og mængden af den væskeproduktion, der hentes op fra undergrunden, ændrer sig. Mængden af kulbrinter falder, mens mængden af vand stiger. I figur 1 ses udviklingen i produktionen af kulbrinter og mængden af produceret vand i perioden 2007 til Ligeledes kan den totale produktion af olie, gas og vand (væskeproduktionen) der behandles på anlæggene også ses. Af figuren ses, at produktionen af olie og gas er faldet henover årene. Denne udvikling for-

19 Miljøstatusrapport ventes at fortsætte i årene frem, som konsekvens af de modne felter, og at der kun i begrænset omfang tilføres ny produktion. Ressourceudnyttelse Naturgas: Produktionen af naturgas blev i 2011 ca. 6,6 milliarder kubikmeter (Nm 3 ). Af den totale mængde gas er 88,5% blevet eksporteret til land til salg via rørledninger. 9% af gassen er brugt som energikilde på platformene, og 1,5% er blevet reinjiceret i felterne. Den resterende procent af gassen er blevet afbrændt (flaret). Afbrændingen foregår af sikkerhedsmæssige årsager, men det er målet at begrænse afbrænding af gas mest muligt. Produceret vand: Produktionen i Nordsøen foregår ved, at brøndene på de enkelte felter producerer en blanding af gas, olie og vand, som hentes op på platformen. Når væsken er hentet op på platformen undergår væsken en separationsproces, hvor olien, gas- sen og vandet skilles fra hinanden i et behandlingssystem. Dette system består af flere processer. Efter separationsprocessen ledes vandet til vandbehandlingssystemerne, hvor olien og gassen skilles fra, typisk ved en kombination af separatorer, hydrocykloner og centrifuger. På nogle felter reinjiceres det producerede vand tilbage i reservoiret, for at øge trykket. Dette øger produktionen af olie og vand, og udledningen af produceret vand til havet reduceres. Selvom det producerede vand har været igennem både en separations- og en rensningsproces, er det ikke alle steder, at det producerede vand har en sådan kvalitet, at reinjektion er mulig. For at vurdere om reinjektion er mulig spiller en række faktorer ind. Disse faktorer er følgende: Felternes individuelle fysiske egenskaber Mængden af produceret vand Indholdet af både naturligt forekommende komponenter og tilsatte komponenter i det producerede vand Mulige rensningsmetoder for produceret vand n Salg 88,5% n Reinjektion 1,5% n Flaring 1,0% n Energikilde 9,0% Figur 2: Udnyttelse af produceret naturgas.

20 20 Miljøstatusrapport 2011 n Reinjiceret produceret vand (mil. m 3 ) n Udledt produceret vand (mil. m 3 ) ,9 9,2 8,7 9,3 9,1 23,2 25,5 23,9 Figur 3: Mængden af produceret vand som blev udledt til havet eller reinjiceret i undergrunden i perioden ,5 De steder, hvor reinjektion af det producerede vand ikke er mulig, udledes det til havet. Som tidligere nævnt renses det producerede vand uanset, om det kan reinjiceres eller udledes til havet. I figur 3 ses de årlige mængder af produceret vand, der reinjiceres i felterne eller udledes i havet. Over 25% af det producerede vand, fra vores felter i Nordsøen, reinjiceres i øjeblikket, og der er forsøg i gang med henblik på at øge reinjektionsgraden af det producerede vand. Udledninger til havet Olie i produceret vand: Vi optimerer og forbedrer løbende vores rensningsmetoder, men trods det vil det producerede vand stadigvæk indeholde en lille rest af olie, uanset om det reinjiceres eller udledes til havet. Den totale årlige udledning af olie i produceret vand, der udledes til havet opgjort i tons, ses i figur 4. Mængden af olien er reduceret med over 50% mellem 2007 og Ifølge undersøgelser af havbunden har disse olierester minimal indflydelse på miljøet. Men det betyder ikke, at vi ikke har fokus på dette og gør, hvad der er teknisk og operationelt muligt for at minimere mængden der udledes. Figur 5 viser den årlige gennemsnitlige koncentration af olie i det producerede vand i milligram per liter (mg/l). I perioden 2007 til 2011 har mængden af produceret vand været stabil, alligevel er det lykkedes os, at reducere oliekoncentrationen med næsten 60% i denne periode. Der foretages dagligt målinger af oliekoncentrationen i det udledte producerede vand, og der foregår løbende procesoptimering af rensningsprocesserne. Vi vil overholde den af OSPAR fastsatte grænseværdi på 30 mg/l som gennemsnitlig

21 Miljøstatusrapport månedsværdi. I 2011 lykkedes det ikke helt, idet to platforme, hver i en enkelt måned, ikke har været i stand til at overholde dette. Harald havde i juni en værdi på 35 mg/l på månedsgennemsnit, mens Dan i december opnåede et gennemsnit på 32 mg/l. Den primære årsag til overskridelserne, er forstyrrelser ved opstart af produktion og hel eller delvis nedlukning af produktionen. Vi stræber altid efter at nå vores mål, og et mål er, at vi på samtlige udledningssteder på samtlige platforme har en gennemsnitlig månedsværdi af olie i det udledte vand på under 30 mg/l. Metoden til at nå dette mål er løbende optimering af processerne og god produktionsplanlægning. Selvom vi i 2011 også har haft overskridelser af månedsgennemsnittet på de 30 mg/l, har vi også i år haft en meget positiv udvikling i både den totale mængde af udledt olie og oliekoncentrationen i produceret vand. Vores løbende procesoptimering er blevet væsentlig forbedret, da vi på flere af felterne har installeret on-line målere, som kontinuerlig måler koncentrationen af olie i det producerede vand. Det har betydet, at vi hurtigere bliver klar over, hvis processen ikke kører optimalt, samtidig med, at effekten af optimering af processen kan følges. Vores mål er, at vi i løbet af 2012 vil have installeret on-line målere på alle vandbehandlingsanlæg på alle vores platforme. På grund af modnede felter, vil mængden af produceret vand stige i de kommende år. Der er derfor et behov for, at vi finder nye og bedre metoder til rensning af vandet. Vi arbejder blandt andet på at finde flere felter, hvor reinjektion af det producerede vand kan finde sted. Kemikalier: Maersk Oil kan med den nuværende teknologi ikke bore eller stimulere en brønd til at yde en optimal produktion, uden brug af kemikalier. Kemikalierne bruges til n Total mængde af udledt olie (tons) Figur 4: Total årlig mængde af olie udledt med produceret vand i perioden n Oliekoncentration (mg/l) ,2 8,4 13,1 13, ,8 Figur 5: Årlig gennemsnitlig koncentration af olie i udledt produceret vand i perioden

22 Miljøstatusrapport 2011 flere forskellige formål i forbindelse med produktion, vedligeholdelse, miljø og sikkerhed. I separationsprocessen, hvor olie, gas og vand bliver adskilt, anvender vi kemikalier. Ligeledes anvendes der kemikalier, når olien og gassen gennem rørledninger transporteres til land. Det er nødvendigt at beskytte vores faciliteter mod rust og bakteriel vækst. Det foregår dels mekanisk, men også ved hjælp af kemikalier. Reguleringen af de kemikalier, der udledes under normal operation, er underlagt en udledikke den præcise sammensætning af kemikalierne, på grund af leverandørens konkurrencehensyn, men de enkelte leverandører oplyser den til myndighederne. ningstilladelse, og både anvendelse og udledning af disse kemikalier rapporteres til myndighederne hvert år. Det hænder, at vi har brug for at tage nye kemikalier i anvendelse. Når dette er nødvendigt, fremsendes en ansøgning til Miljøstyrelsen, som tager stilling til om det nye kemikalie kan anvendes. Inden vi tager kemikalier i brug, skal de evalueres i henhold til myndighedernes retningslinjer. De enkelte komponenter i et kemikalie evalueres særskilt, og det afgøres, om komponenten er bioakkumulerende, langsomt nedbrydelig og/eller giftig. Maersk Oil kender Der har i nogen tid været et ønske om at udfase så mange af de røde kemikalier som muligt. Dette på baggrund af at disse er blevet kategoriseret som potentielt farlige for miljøet, hvis de udledes i havet. Den reelle indvirkning på miljøet afhænger dog af hvilken mængde, der udledes. I 2010 udledte vi cirka 12 tons røde kemikalier til havet, overvejende resin coated sand anvendt til stimulering. I 2011 er der udledt 7,5 tons røde kemikalier, også i år er det overvejende sand, der er udledt. Målsætningen er helt at undgå udledning af røde kemikalier, så påvirkningen af miljøet reduceres til et minimum. Gennem substitution har vi i de senere år reduceret både brugen af, og udledningen af røde kemikalier. Figur 6 viser udledning af kemikalier til havet i 2011.

23 Miljøstatusrapport n Grønne kemikalier (tons) n Gule kemikalier (tons) n Røde kemikalier (tons) Offshore kemikalier miljøvurderes efter OSPARs retningslinjer, og kategoriseres som enten røde, grønne, gule eller sorte. Røde kemikalier: Er kemikalier der indeholder én eller flere komponenter, som kan være bioakkumulerende (har potentiale til at ophobes i levende organismer), giftige og/eller langsomt nedbrydelige. Ifølge OSPARs anbefalinger skal disse kemikalier være udfaset per 1. januar Siden 2008 har vi kun udledt røde kemikalier, hvis der var væsentlige tekniske, sikkerhedsmæssige eller miljømæssige årsager til det. I 2011 er der udledt mindre mængder af to røde produktionskemikalier. Grønne kemikalier: Kemikalier, som kun består af ikke-miljøskadelige komponenter registreret på OSPARs PLONOR liste ( substances that Pose Little or NO Risk to the environment ). Gule kemikalier: Kemikalier som hverken er røde eller grønne kaldes gule kemikalier. Figur 6: Den samlede mængde udledte komponenter kategoriseret som henholdsvis gule, grønne og røde i perioden ) Udledning i 2009 er justeret i forhold til offentliggjorte tal i 2009 rapporten efter genberegning. Sorte kemikalier: Kemikalier der indeholder en eller flere komponenter, som er registreret på OSPARs List of Chemicals for Priority Action. Ifølge OSPARs anbefalinger burde disse kemikalier være udfaset per 1. januar Maersk Oil har ikke anvendt sorte kemikalier siden 2005.

24 24 Miljøstatusrapport 2011 n Grønne kemikalier 71,55% n Gule kemikalier 28,41% n Røde kemikalier 0,04% Figur 7: Den procentvise fordeling af udledte kemikalier kategoriseret som henholdsvis grønne, gule og røde i Mængden af udledte kemikalier afhænger af antallet af borede brønde og stimulering af disse i løbet af året. Boreaktiviteten kan være meget forskellig fra ét år til et andet. lier. I 2011 har udledningen af både de gule og grønne kemikalier været højere. Dette skyldes ikke væsentlig højere aktivitet, men nærmere at de boreaktiviteter der er udført i 2011, har været vanskelige. Vores nye platform Halfdan B er sat i produktion i 2011, her er også introduceret kemikalier, dog ikke i store mængder. På figur 7 ses det at grønne komponenter udgjorde 71% af den totale mængde af udledte kemikalier i 2011, gule udgjorde 28%, og røde mindre end 0,1%. Andre udledninger til havet: I Maersk Oil bruger vi primært vandbaseret boremudder, hvor basen er vand tilsat salt, glykol og kemikalier, når der bores brønde. Sikre, at der ikke sker ukontrolleret frigivelse af kulbrinter fra brønden (blow out) Fungere som smøremiddel for borestrengen Opbygge en membran, som sikrer at borevæsken ikke forsvinder ud i reservoiret Sikre en forsvarlig operation blandt andet ved at køle borekronen I overensstemmelse med gældende tilladelser og retningslinjer udledes det vandbaserede boremudder efter brug i havet. I forbindelse med udledningen af boremudder udledes også borespåner. Borespåner er rester af den formation der er blevet udboret. Mængden af udledt boremudder og borespåner afhænger naturligvis af antallet af borede brønde per år samt længden af disse. På Figur 8 ses mængden af udledt vandbaseret boremudder og borespåner, samt antallet af borede brønde. Der foregår også kontinuerligt en vurdering af brugen af både de grønne og gule kemika- Boremudder har flere funktioner og skal blandt andet: Det vandbaserede boremudder og borespåner kan indeholde spor af olie fra feltet.

25 Miljøstatusrapport Vi overvåger nøje koncentrationen af olie, og vores interne mål er, at den gennemsnitlige koncentration af olie i mudderet eller borespånerne ikke må overstige 2%. Hvis det gennemsnitlige olieindhold overstiger 2%, sendes mudder og spåner i land til behandling og bortskaffelse. Den gennemsnitlige oliekoncentration i udledt boremudder og borespåner fra reservoirsektionen for 2011 var mindre end 1,5%, som er under vores interne grænseværdi. Værdien for 2011 svarer til en udledning på ca. 11,54 m 3 olie per boret 1000 meter reservoir sektion. Det er en væsentlig forøgelse i forhold til Det skyldes, at boreaktiviteterne i 2011 har været meget vanskelige operationer. Utilsigtede udledninger: Maersk Oils målsætning er at undgå alle utilsigtede udledninger af olie til havet. Alligevel kan der af og til observeres en tynd oliefilm på havoverfladen i nærheden af platformene. Oliefilmen kan være dannet af olie fra det producerede n Vandbaseret boremudder (1.000 m 3 ) n Borespåner (1.000 m 3 ) , , , , ,0 25,7 42,1 63,1 73,0 89,6 Antal borede brønde Figur 8: Mængden af vandbaseret boremudder og tilhørende borespåner udledt til havet i forbindelse med DUCs boreaktiviteter i perioden

26 26 Miljøstatusrapport 2011 n Utilsigtede udledninger af olie (tons) n Utilsigtede udledninger af olie (antal) , , , , , Figur 9: Total årlig mængde af utilsigtede oliespild i perioden vand, udledt i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer. Ligeledes er det en mulighed, at filmen stammer fra en utilsigtet udledning, som resultat af lækager eller overløb fra drænvandssystemet. Spild er ikke tilladt, selvom mængden af olie er meget lille. Alle spild bliver derfor rapporteret til myndighederne. Antallet af spild er øget væsentlig fra 2010 til Dette skyldes hovedsagelig, at det er indskærpet, at der ikke er nogen bagatel grænse for rapporteringspligtige spild. Det betyder, at spild helt ned til en halv liter nu rapporteres. Mængden af olie ved disse spild er derimod ikke steget. Da spild ikke ønskes, er resultat dog stadigvæk ikke tilfredsstillende, hvorfor der også i 2012 vil være høj fokus på en reduktion af antal og mængde af hvert enkelt utilsigtet spild. Derfor er dette også en del af vores miljøhandlingsplan for Den årlige samlede mængde af utilsigtede olieudledninger er vist i figur 9.

27 Miljøstatusrapport Luftemissioner På Nordsøen har vi brug for energi. Den kommer primært fra fossile brændstoffer. Vi afbrænder også gas af sikkerhedsmæssige hensyn (flaring). Begge dele medfører emissioner til atmosfæren. Emissionerne, der genereres fra vores operation i Nordsøen, er følgende: Kultveilte (CO 2 ) Nitrogen oxid (NO x ) Metan (CH 4 ) Andre volatile organiske forbindelser (nmvoc) Svovloxid (SO x ). CO 2 Emission af CO 2 er underlagt det nationale kvotesystem, og stammer primært fra flaring og forbrænding af gas i gasturbinerne. Den totale CO 2 -emission fra vores offshore aktiviteter kan ses i figur 10. Opgørelsen er opdelt i en kvote- og ikke kvotebelagt emission. Den kvotebelagte emission stammer, som tidligere nævnt, fra flaring og forbrænding af gas og diesel i gasturbiner. Den ikke kvotebelagte CO 2 -emission kommer fra forbrænding af diesel fra standby- og supplybåde, samt fra mobile rigge. Det ses, at den kvotebelagte emission har en faldende tendens henover de sidste fem år, og også den ikke kvotebelagte emission er faldet minimalt i Vi har til stadighed fokus på mængden af flaring og søger at reducere denne så meget som muligt. I 2011 er det ikke lykkedes os at reducere mængden yderligere. Vi flarer i dag 1% af den producerede gas. Vores felter i Nordsøen er modne, og produktionen bliver mere energikrævende, og man kan derfor forvente at den totale CO 2 -emission fra vores offshore aktiviteter vil stige. Det er imidlertid ikke tilfældet, på grund af Maersk Oil s fokus på en mere energieffektiv operation og et energiledelsessystem. Disse n CO 2 -emission. Kvote belagt n CO 2 -emission. Ikke kvote belagt , , , , ,07 1,55 1,46 1,45 1,74 1,82 Figur 10: Den totale årlige CO 2 -emission fra DUCs anlæg i Nordsøen i perioden bestemt af det nationale CO 2 -kvotasystem, opgjort på både kvotebelagte samt ikke kvotebelagte emissioner.

28

29 Miljøstatusrapport n Gasbrændsel (produktionsplatforme) 87,2% n Gasafbrænding (flaring) 12,0% n Dieselforbrænding (produktionsplatforme) 0,8% Figur 11: CO 2 -emission fra DUCs offshoreanlæg i har tilsammen gjort, at vi over de sidste år har reduceret CO 2 -emissionen ret markant. I 2011 er gasflaring steget med godt 10% fra Det skyldes opstart af de nye felter Trym og Halfdan B. Sammensætningen af CO 2 -emissioner i 2011 kan ses i figur 11. Som årene går, modnes vores felter, og mængden af produceret vand stiger i takt med at produktionen af olie og gas falder. Derfor kan det være formålstjenligt at måle CO 2 -emissioner både i forhold til mængden af produceret olie og gas, og i forhold til den totale væskeproduktion. Dette fremgår af figur 12. Der har i de sidste to år været en stigning i CO 2 -emission per produceret enhed af kulbrinter. Det kræver altså mere energi at producere den samme mængde olie og gas, og dermed også en stigende udledning af CO 2 per enhed producerede kulbrinter. Af figuren ses også, at hvis man tager stigningen i mængden af produceret vand i betragtning, er CO 2 -emissioner per enhed af væskeproduktion relativ stabil. n CO 2 -emission per producerede kulbrinter n CO 2 -emission per produceret væske Figur 12: CO 2 -emission per producerede kulbrinter (tons/1.000 tons olieækvivalent) og CO 2 -emission per produceret væske (tons/1.000 tons olieækvivalent og produceret vand) i

30 30 Miljøstatusrapport 2011 n NO x (tons) n CH 4 (tons) n nmvoc (tons) n SO x (tons) Figur 13: Årlige emissioner af NO x, CH 4, nmvoc og SO x i perioden Andre emissioner til atmosfæren: De andre emissioner fra vores offshore aktiviteter er NO x, SO x, CH 4 og nmvoc er. Emissionen af NO x og SO x stammer typisk fra energifremstilling og sikkerhedsafbrænding af gas. Opgørelse af emission af NO x og SO x er relevant, da de, afhængig af de atmosfæriske og klimatiske betingelser, kan bidrage til dannelsen af såkaldt syreregn, som er regnvand med en lav ph-værdi. Siden 2010 har vi været underlagt en skat på udledning af NO x, og medio 2012 bliver denne skat forhøjet. Dette har en ikke ubetydelig økonomisk konsekvens for Maersk Oil. I 2010 har Maersk Oil forbedret metoderne til opsamling af data til NO x regnskabet og har, hvor det er påkrævet offshore, installeret målepunkter til måling af NO x i røggas. At der nu er faktuel måling af dele af NO x emissionen har bevirket et fald i det rapporterede emissionstal. I 2011 ses kun en lille reduktion af NO x, som hænger sammen med variation i produktionen. Frigivelsen af VOC er et resultat af ufuldstændig forbrænding under flaring og sikkerhedsventilering af gas. Udledningen af VOC stammer for 90% vedkommende fra sikkerhedsventilering af gas. For at eliminere risikoen for eksplosioner, bruges naturgas til at opretholde trykket og iltfrie forhold på produktionsanlæggene. En del af gassen udledes direkte til atmosfæren, gennem trykaflastningssystemet, uden at blive afbrændt. VOC emissionen er i denne rapport opdelt i metan (CH 4 ) og nmvoc, se figur 13. Både CH 4 og nmvoc betrages som drivhusgasser, og menes at bidrage til drivhuseffekten. Det menes ligeledes at nogen nmvoc er reagerer i sollys, ved at danne ozon, som menes

31 Miljøstatusrapport at have en skadelig effekt på den lavere del af atmosfæren. ses har denne ændring haft stor betydning for niveauet på nmvoc emissionerne. I 2011 n HCFC (tons) n HFC (tons) Fra 2005 til 2007 har emissioner i forbindelse med nmvoc og CH 4 været beregnet ud fra OGPs standard emissionsfaktorer. I 2008 er emissionerne rapporteret i overensstemmelse med en metode, som er udarbejdet i samarbejde mellem brancheforeningen Danish Operators og Miljøstyrelsen. Som det er emissionerne fra sikkerheds-ventilering beregnet på baggrund af gas analyser, hvor det fremgår at CH 4 udgør en større fraktion. Det er den primære årsag til at CH 4 øges, mens nmvoc reduceres. Den totale udledning af NO x, SO x, CH 4 og andre nmvoc er er vist i figur , , , ,5 6,9 8,4 16,9 19, ,9 11,1 Figur 14: Forbrug af hydrokloroflurokarboner (HCFC) og hydroflurokarboner (HFC-gas) på DUCs offshoreanlæg i Nordsøen i perioden

32 32 Miljøstatusrapport 2011 n Genbrug (%) n Forbrænding (%) n Deponering (%) Figur 15: Andelen af genbrugt, forbrændt og deponeret affald fra DUCs offshore aktiviteter i perioden Emissionen af SO x i 2011 er på samme niveau som i 2009 og For at minimere udledningen mest muligt, bruger vi diesel med lave svovlkoncentrationer (<0,1%). Vi anvender HCFC-gas som kølemiddel på nogle af vores platforme, for eksempel i forbindelse med behandling af gas fra brønde. Udledning af HCFC-gasser til atmosfæren menes at bidrage til nedbrydningen af ozonlaget. Udledningen af HCFC-gasser sker ved utilsigtede spild. Vi forsøger derfor at minimere brugen af disse gasser. I 2011 var det totale forbrug af HCFC-gasser i gaskøleanlæg cirka 11 tons. Det er en betydelig reduktion i forhold til 2010, hvilket også var ventet. I 2011 var det totale forbrug af HFC-gasser i gaskøleanlæg 1,9 tons. En svag stigning i forhold til Vi forventer dog stadigvæk at reducere vores forbrug og udledning af HFC-gas i takt med det forventede fald i produktion af gas. Enkelte HFC-gasser betragtes som drivhusgasser, men udledning af HFC-gas bidrager ikke til nedbrydning af ozonlaget. Ved udgangen af 2014 skal HCFC gasser udfases. Dette mål arbejder Maersk Oil hen i mod, hvorfor aktiviteten allerede nu er en del af vores miljøhandlingsplan. Forbruget af HCFC-gasser og HFC-gas kan ses i figur 14. Affaldshåndtering Vi indsamler alt affald fra vores offshore aktiviteter. I 2011 har vi indsamlet næsten tons. Det er 10% mere end i Affaldsmængden hænger sammen med aktivitetsniveauet offshore. Alt affald bliver sorteret offshore og transporteret til land, hvor det bliver yderligere

33 Miljøstatusrapport sorteret og derefter genbrugt, brændt eller deponeret. Affaldshåndtering og registrering af de forskellige affaldstyper sker i henhold til gældende lovgivning. Vi betragter affald som en ressource og forsøger at genanvende så stor en andel som muligt. I 2011 ligger andelen under 1%. Andelen af henholdsvis genbrugt, forbrændt eller deponeret affald er vist i figur 15. Cirka 45% af den indsamlede affald bestod af ikke-farligt affald. Fordelingen i 2011 er vist særskilt i figur 16. I 2011 er 59% af det indsamlede affald genbrugt. Dette er 4% mere end i Når genbrugsprocenten går op, så er det meget naturligt, at procentandelen af affald, der går til forbrænding, falder. Det er også tilfældet i 2011, hvor vi har afbrændt 40% af vores affald. n Genbrug 59,0% n Forbrænding 40,3% n Deponering 0,7% Deponi er den sidste behandlingsmetode for affald. Det affald, som ender som deponi, er typisk svejseslagger, imprægneret træ, gipsplader og isoleringsmateriale. Der er på nuværende tidspunkt ikke anden mulig behandlingsmetode, men vi ser hele tiden på nye muligheder for at reducere mængden af affald, der ender på deponi. Figur 16: Andel i procent af genbrugt, forbrændt og deponeret affald fra DUCs offshore aktiviteter i 2011.