Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø

Transkript

1 Miljøstatusrapport Den danske Nordsø

2 Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i Aktivitetsniveauet var højt i Maersk Oils danske forretningsenhed i. Dette skyldtes hovedsageligt øget vedligeholdelsesaktivitet for at sikre produktionen fra vores ældre platforme og brønde, fortsat fremdrift med projekter for at sætte dem i produktion samt efterforskning efter mere olie og gas. I løbet af året gjorde vi en indsats for at forbedre vores miljøperformance. Vi opnåede gode resultater på nogle områder, mens andre kræver mere arbejde. For eksempel blev vores ISO certificering, en internationalt anerkendt miljø- standard for miljøledelse, fornyet. Som en del af dette blev vores energiledelsessystem certificeret for første gang. Dette giver os midlet til at sikre, at processerne til at styre vores energisystemer er på plads og virker effektivt. Løbende forbedringer For at forbedre vores miljøperformance er overholdelse af lovgivningen essentiel. Vi går imidlertid videre end dette, idet vi anvender fokuserede programmer og key performance indicators til at guide fremdrift og forbedre performance. Dette hjælper os til at forstå, hvorfor vi på visse områder ikke har opnået den ønskede effekt; for eksempel reduktion af emissioner, hvor vi fokuserer både på en effektiv brug af brændstof og flaring. Det fremadrettede arbejde Det høje aktivitetsniveau sidste år vil fortsætte i 014, når vi udfører vores komplicerede olie- og gasindvinding til havs, 00 km fra land. Dette omfatter, at vi vil sætte fire beboelsesrigge i drift for at udføre vedligeholdelse af vores platforme, inklusiv en planlagt nedlukning i løbet af sommeren. Herudover vil vi anvende fire borerigge til at udføre vores boreprogram. Samtidig vil vi udvikle nogle af vores vigtigste projekter, så de kommer tættere på produktionsstart og bore to til tre efterforskningsbrønde. Vi fortsætter vores arbejde med at levere en olie- og gasproduktion, hvor miljøpåvirkningen er håndteret på ansvarlig vis; en produktion, der kører døgnet rundt, 365 dage om året til gavn for stakeholders. Mark Wallace Landechef for Maersk Oils danske forretningsenhed 1 1 Tyra Gorm 3 Halfdan 4 Dan 3 4 P. -3

3 Miljøperformance resumé Maersk Oil Miljøstatusrapport Miljøperformance resumé Miljøperformance resumé Miljøperformance resumé Vores miljøperformance i viste fremdrift på visse områder. Der er imidlertid også udfordringer, som skal håndteres, så vi minimerer miljøpåvirkningen fra olie- og gasproduktionen. Nedenfor ses et resume af vores miljøperformance. Fornyelse af ISO certificering ISO certificeringen af vores miljøledelsessystem blev fornyet for en 3-årig periode. Denne internationalt anerkendte miljøstandard er et middel til at sikre, at vi håndterer vores miljøpåvirkninger effektivt, for eksempel energiforbrug og affald. Energieffektivitet er vigtig, da vi opererer på felter, som i visse tilfælde har været i produktion i mere end 30 år. Her kræves mere energi til at indvinde vanskeligt tilgængelig olie og gas, håndtere de stigende mængder af produceret vand og det voksende behov for vandinjektion i reservoirerne. Olie- og kemikaliespild Vi har en nultolerancepolitik med hensyn til olie- og kemikaliespild. Sidste år udgjorde oliespildet blot 0,4 ton. Mindre positivt var det, at mængden af utilsigtet kemikalieudledning steg. Olie i produceret vand Grænseværdien for oliekoncentrationen i produceret vand er 30 mg/l som et månedligt gennemsnit. Selvom vi holdt os under denne grænse, steg koncentrationen til 7,4 mg/l. Affaldshåndtering Sidste år blev affaldet fra vores arbejde i den danske del af Nordsøen genbrugt (53%), forbrændt (45%) eller deponeret (%). Andelen af deponeret affald, hovedsageligt sandblæsningssand, steg fra 1 til %. For yderligere detaljer henvises der til kapitlet, som starter på side 8. P. 4-5

4 Fokusområder i 014 Maersk Oil Miljøstatusrapport 3 Fokusområder i 014 Fokusområder i 014 Maersk Oil* har produceret olie og gas i den danske del af Nordsøen i 4 år. I takt med at felterne ældes, bliver olie- og gasindvindingen mere udfordrende. Strategien for olie- og gasindvindingen er trestrenget: Maksimere indvinding fra eksisterende felter, sætte udviklingsprojekter i kommerciel produktion og udføre efterforskning for at finde ny olie og gas. Vi tilstræber at producere olie og gas på en sådan måde, at påvirkningen af miljøet er håndteret på ansvarlig vis. I 014 vil vi sikre dette ved at gøre mere af det samme og gøre det bedre. Nedenfor følger en oversigt over de områder, som vi fokuserer på i det kommende år. Energieffektivitet Efterhånden som felterne bliver ældre, kræves der mere energi for at producere olie og gas. Vi planlægger at implementere en struktureret energieffektiviseringsproces og foretage en grundig undersøgelse, der skal kortlægge metoder til forbedring af energieffektiviteten. Kemikalier I indførte vi et nyt OSPAR-værktøj, Risk Based Approach, for at vurdere miljøpåvirkningen fra grønne, gule og røde kemikalier. I 014 vil vi anvende beregninger og andre tests til at vurdere påvirkningen af udledning af produceret vand. Der anvendes kemikalier under borearbejde og brøndvedligehold såvel som i produktionen. Som en fortsættelse af sidste års positive resultater vil vi anvende vandbaseret mudder med lavt indhold af faststof, når vi udfører borearbejde i reservoirer for at minimere udledningen af olie til havet. Samtidig vil vi anvende et nyt kemikalierapporteringssystem for at optimere administrationen af kemikalier. Spild Vi fortsætter med at fokusere på det samlede spild af olie og kemikalier, og vi vil blandt andet indføre flere inspektioner og fortsætte videreuddannelsen af vores personale. Oliekoncentration i produceret vand Vi behandler og renser produceret vand stringent for at nedbringe mængden af olieudledninger til havet. For at optimere vores processer og holde os inden for OSPARs grænser for olie-i-produceret vand på 30 mg/liter for installationer vil vi fortsat anvende oplysninger indsamlet af online olie-i-vand målere, som er placeret på hvert enkelt udledningssted. Strategien til at indvinde olie og gas 1 Maksimere indvinding fra modne felter Sætte udviklingsprojekter i kommerciel produktion 3 Udføre efterforskning for at finde ny olie og gas *Alle informationer i rapporten refererer til Maersk Oils danske forretningsenhed P. 6-7

5 Maersk Oil Miljøstatusrapport 4 1 Produktion af gas, olie og vand Gas (mio. tons olieækvivalent) Olie (mio. tons) 7,8 11,6 7, 10,6 35 Produceret vand (mio. tons) Total væskeprodukton (mio. tons) 34, 53,6 5, I det forløbne år har aktivitetsniveauet i Maersk Oils felter i den danske del af Nordsøen været højt på grund af en stigning i vedligeholdelses-, projektudviklings- og efterforskningsaktiviteter. Vores miljøperformance* skal ses i lyset af det øgede aktivitetsniveau samt felternes alder. Hovedparten af felterne er modne; det ældste har produceret olie og gas i 4 år. Det giver særlige miljømæssige udfordringer. Olie- og gasproduktion I takt med at felterne bliver ældre, sker der et naturligt fald i produktionen af olie og gas, mens mængden af produceret vand stiger. I løbet af de seneste fem år er den samlede væskeproduktion faldet støt (se fig. 1). Samtidig er mængden af vand steget fra 64% til 73%. Naturgas Produktionen faldt fra 5,6 mio. tons olieækvivalenter i til 4,5 mio. i, hvoraf knap 88% blev eksporteret til land med henblik på salg. Knap 11% af gassen blev anvendt som energikilde på platformene, og 1,7% blev flaret (se fig. ). Den øgede flaring i skyldes hovedsagelig nedlukninger på Harald og Tyra felterne. På Harald feltet medførte udskiftning og test af en ventil en længere nedlukning. På Tyra feltet blev en del af toppen af flaretårnet udskiftet. Produceret vand Dette er et biprodukt fra olie- og gasproduktionen, som udvindes sammen med kulbrinter, og som efterfølgende separeres, før det bliver renset og udledt til havet eller reinjiceret i reservoiret. Hvor reservoiret tillader det, foretager vi reinjektion for at reducere miljøbelastningen før udledning til havet. Reinjektionen af vand afhænger af en række faktorer, herunder felternes fysiske egenskaber og mængden af produceret vand. For eksempel blev næsten alt produceret vand fra Gorm reinjiceret i feltet i. Samlet set reinjicerede vi mere end 7% af det producerede vand i. Figur 3 viser mængden af reinjiceret og udledt vand i de seneste 5 år. 6, 9,8 34, 50, 5,6 9,1 33,1 47,8 Anvendelse af produceret naturgas 4,5 8,0 33,8 46,3 87,6% Salg 10,7% Energikilde 1,7% Flaring 0 Reinjektion *Alle tal er relateret til performance på DUC s offshore installationer -. P. 8-9

6 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport 3 Produceret vand reinjiceret i reservoiret eller udledt til havet 4 Olie i produceret vand udledt til havet 5 Gennemsnitlig koncentration af olie i produceret vand udledt til havet Reinjiceret produceret vand (mio. m 3 ) Udledt produceret vand (mio. m 3 ) 8,7 11,6 9,3 9,1 8,7 8,8 3,6 4 3,5,9 3, Total mængde udledt olie (tons). *I blev en grænse på 0 tons sat. Udledninger Olie i produceret vand Havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav er beskyttet af Oslo-Paris konventionen (OSPAR), som fastsætter mængden af olie, der må udledes til havet sammen med produceret vand. 15 lande, der har kyster langs med eller floder med udløb i denne del af havet, har tiltrådt konventionen. Vi foretager daglige målinger af oliekoncentrationen i produceret vand i henhold til vilkårene i vores udledningstilladelse. Der foretages endvidere regelmæssig kontrol af behandlingsprocesserne Oliekoncentration (milligram pr. liter) Sidste år steg den totale mængde af udledt olie, men vi forblev under grænsen på 0 tons (se fig. 4). Koncentrationen af olie i produceret vand steg til 7,4 mg/l. Dog holdt vi os under grænsen på 30 mg/l (se fig. 5). Der er to hovedårsager til denne stigning. For det første medførte en stigning i mængden af produceret vand, især fra Halfdan brøndene, en uundgåelig stigning i mængden af olie udledt til havet. Det er dog værd at bemærke, at Halfdan opfyldte sine miljømålsætninger for oliekoncentrationen i produceret vand på de to udledningspunkter. Vi foretager daglige målinger af oliekoncentrationen i produceret vand i henhold til vilkårene i vores udledningstilladelse P

7 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport 6 Kemikalier udledt til havet Grønne kemikalier (tons) Gule kemikalier (tons) Røde kemikalier (tons) *185 gram røde komponenter fra cement anvendt til et specialjob godkendt af Miljøstyrelsen. For det andet skyldes det ændringer i korrelationerne, der anvendes til at korrelere offshoremetoden med ISO-metoden til måling af olie i produceret vand. Kemikalier Vi anvender kemikalier af forskellige produktions-, vedligeholdelses-, bore-, miljø- og sikkerhedsmæssige årsager, for eksempel til at separere olie, gas og vand, rensning af vand, eksport af olie og gas via rørledninger til land samt beskyttelse ,000* , af offshoreanlæg mod korrosion. Bakteriel vækst fjernes også delvis ved hjælp af kemikalier. Kemikalier, der udledes under normal drift, er underlagt en udledningstilladelse udstedt af Miljøstyrelsen. Inden anvendelsen evalueres kemikalierne for at afgøre, om deres komponenter for eksempel er bioakkumulerende eller langsomt nedbrydelige. Vi overvåger konstant brugen og udledningen af kemikalier og indførte i et nyt OSPAR-værktøj, Risk Based Approach, for yderligere at vurdere kemikaliernes påvirkning af miljøet. Årligt rapporteres både anvendelse og udledning af kemikalierne til Miljøstyrelsen. I anvendte vi næsten 5% færre kemikalier end i (se fig. 6). Klassificering af kemikalier Maersk Oil følger OSPARs retningslinjer for anvendelse og udledning af kemikalier, der kategoriseres som sorte, røde, gule eller grønne. Sorte kemikalier Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, er der et forbud mod anvendelsen af sorte kemikalier. Maersk Oil har ikke anvendt disse siden 005. Røde kemikalier Disse kemikalier er miljøskadelige og indeholder en eller flere komponenter, som for eksempel har potentiale til at ophobes i levende organismer eller er langsomt nedbrydelige. Ifølge OSPARs anbefalinger skal udledningen af disse kemikalier være ophørt 1. januar 017. Siden 008 har Maersk Oil udfaset røde kemikalier og anvender dem udelukkende, når sikkerhedsmæssige, tekniske eller miljømæssige hensyn gør det nødvendigt. Udledningsniveauet er faldet betydeligt siden. Gule kemikalier Disse kemikalier falder ikke ind under de øvrige klassificeringer og kan normalt udledes uden, at der er tilknyttet særlige vilkår. Anvendelsen af gule kemikalier forblev næsten uændret på tons i (5.98 tons i ). Grønne kemikalier Disse består af miljømæssigt acceptable komponenter registreret på OSPARs PLONOR-liste (Pose Little or No Risk to the Environment). Vores brug af grønne kemikalier faldt til tons i. 7 Fordeling af grønne, gule og røde kemikalier udledt til havet* 0% Røde kemikalier 45% Gule kemikalier 55% Grønne kemikalier *Den præcise udledning af røde kemikalier: 0, % P. 1-13

8 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport 8 9 Boreaktiviteter og udledninger Maersk Oil anvender boremudder, der primært er vandbaseret og tilsat salt, glykol og kemikalier, når det er formålstjenligt som led i borearbejdet. Boremudderet har mange anvendelsesformål, herunder vigtige sikkerhedsformål, som for eksempel forhindring af blowout samt smøring og køling af borekronen. Efter brug udledes det vandbaserede boremudder og borespånerne, som består af udboret materiale fra reservoiret, i havet under overholdelse af strenge miljøforskrifter. Mængden af anvendt vandbaseret boremudder faldt markant, mens mængden af borespåner steg i (se fig. 8). Vandbaseret boremudder og borespåner udledt til havet Vandbaseret boremudder (1.000 m 3 ) Borespåner (1.000 m 3 ) Antal borede brønde 5, ,0 Utilsigtede udledninger Maersk Oil handler ud fra en nultolerancepolitik for spild, som blev indført i. Ifølge denne skal samtlige utilsigtede udledninger af olie og kemikalier, uanset mængden, rapporteres. Oliespild Der kan i enkelte tilfælde ses en oliefilm tæt ved platformene. Der er sket fremskridt i nedbringelsen af mængden af olie udledt til havet blot 0,4 tons i. Antallet af oliespild steg, selvom de fleste af disse spild var små (se fig. 9). Stigningen skal ses i lyset af nultolerancepolitikken. Utilsigtet spild af olie og kemikalier Utilsigtet spild af olie (tons) Utilsigtet spild af kemikalier (tons)* 3,1 1,3 I visse tilfælde, når det er nødvendigt på grund af forholdene, anvender vi oliebaseret boremudder. Efter brug transporteres det til land og behandles. Desuden kan det injiceres i brønde. Det vandbaserede boremudder og borespåner kan dog indeholde spor af olie fra reservoiret. Vi overvåger nøje olieindholdet for at sikre, at den gennemsnitlige oliekoncentration i mudderet eller borespånerne ikke overstiger %. Hvis gennemsnittet overstiger %, sendes boremudder og -spåner til land, hvor det bliver behandlet og bortskaffet. I var den gennemsnitlige oliekoncentration i vandbaseret boremudder og borespåner mindre end 1%.,0 3,0,0 8, 5, , ,1 Kemikaliespild Antallet og mængden af kemikaliespild steg i. Stigningen i mængden skyldes to udledninger af metanol, som er klassificeret grønne kemikalier, fra Tyra feltet (se fig. 9). 1,4 0,06 1,1 1, 0,4 7,16 *Utilsigtet spild af kemikalier blev ikke målt i og.. P

9 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport 10 emissioner* Emissioner til luften 11 -emissioner (produktionsplatforme) Kvotebelagte -emissioner (millioner tons) Ikke-kvotebelagte -emissioner (millioner tons) Emissioner frigives til atmosfæren primært fra fossilt brændstof og gas flaret 8,6% 16,1% 1,3% Gasbrændsel Gasafbrænding (flaring) Dieselforbrænding 0,08 0,08 0,07 0,09 0,09 1,46 1,45 1,40 1,44 1,55 *Bestemt af det nationale - kvotesystem, opgjort på både kvotebelagte og ikke-kvotebelagte emissioner. Emissioner -emissioner Disse stammer primært fra flaring og forbrænding af gas og diesel i turbiner/ motorer på stationære produktionsplatforme og er underlagt det danske -kvotesystem (med undtagelse af -emissioner fra nogle få satellitplatforme, der skyldes forbrænding af diesel i små motorer). De ikke-kvotebelagte emissioner stammer fra forbrænding af diesel fra mobile rigge, vagt- og forsyningsskibe samt brændstof til helikoptere. Efter et fald i de kvotebelagte emissioner de seneste fem år skete der en mindre stigning i. Denne stigning skyldes hovedsagelig det uundgåeligt højere niveau af flaring i forbindelse med produktionsstop og nedlukninger. Ikke-kvote-belagte emissioner er forblevet på samme lave niveau de senere år (se fig. 10). -emissioner udledt er fordelt på gasbrændsel (8.6%), flaring (16.1%) og dieselforbrænding (1.3%) (se fig 11). Produktionen af olie og gas falder naturligt fra ældre felter, mens mængden af produceret vand stiger. -emissioner beregnes derfor både i forhold til mængden af produceret olie og gas og i forhold til den totale væskeproduktion (se fig. 1). -emissionerne per produceret ton kulbrinter er steget løbende over de sidste fem år, fordi der kræves mere energi til at indvinde vanskeligt tilgængelig olie og gas. Hvis man imidlertid medregner stigningen i mængden af produceret vand, er -emissionerne forholdsvis stabile, dog med en mindre stigning i. Kuldioxid NO x Nitrogenoxid CH 4 Metan nmvoc Andre volatile organiske forbindelser SO x Svovldioxid 1 -emissioner pr. producerede kulbrinter og væsker -emissioner/producerede kulbrinter (tons/1.000 tons olieækvivalent) -emissioner/producerede væsker (tons/1.000 tons olieækvivalent og produceret vand) P

10 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport Energieffektivitet Vores produktion er blevet mere energieffektiv i årenes løb, og i blev vores energiledelsessystem certificeret for første gang som led i ISO recertificeringen. Årlige audits af vores miljøperformance og miljøhandlingsplaner er en del af dette. Systemet skal recertificeres i 016. No x - og So x -emissioner Disse emissioner skyldes typisk anvendelsen af fossile brændstoffer til energiproduktion og sikkerhedsafbrænding. I steg NO x -emissionerne med 5,8% (se fig. 13). En del af dette er øget dieselforbrug (5,%), og en anden er flaring (0,6%). Vi bruger PEMS-systemet ( Predictive Emissions Monitoring System ) til at beregne NO x emissioner. PEMS anvender en række forskellige oplysninger, som for eksempel gasforbrug og hastighed, til at beregne emissionerne til forskel fra CEMS-systemet ( Continuous Emissions Monitoring System ), som måler emissionerne direkte i røggassen. PEMS-systemet kontrolleres på tilsvarende vis som CEMS-systemet ved at sammenligne beregnede emissioner med parallelle målinger. Målingerne foretages af en akkrediteret tredjepart, der anvender referenceudstyr af høj kvalitet. I implementerede vi PEMS til at måle emissioner fra mindre gasturbiner i overensstemmelse med ny lovgivning. Dette forbedrer datanøjagtigheden af emissioner. 13 Emissioner: NO x, CH 4, nmvoc og SO x * 88 NO x (tons) CH 4 (tons) 1.139* * nmvoc (tons) SO x (tons) * Forbrug af hydrokloroflurokarboner (HCFCgas) og hydroflurokarboner (HFC-gas) HCFC-gas (tons) HFC- gas (tons) 1,5 1,9 0,4 0,8 1,9 0,1 8,4 11,1 16,9 nmvoc- og CH 4 -emissioner Omkring to tredjedele af udledningen af volatile organiske forbindelser (VOC) stammer fra ventilering af sikkerhedsårsager. Naturgas anvendes til at opretholde tryk- og iltfrie områder på produktionsanlæggene. VOC opdeles normalt i nmvoc og CH 4 (metan). nmvoc-emissioner steg med 15,4% i forhold til året før, primært på grund af øget flaring. CH 4 -emissionerne har været stabile over de sidste to år, navnlig fordi faldet i forbruget af gas til brændstof og stigningen i flaring medfører næsten identiske CH 4 -emissioner. De samlede VOC-emissioner steg med 4,1%. HCFC-gas Maersk Oil anvender HCFC-gas (hydrokloroflurokarbon) som kølemiddel i forbindelse med behandlingen af gas fra brøndene på to af platformene, Tyra og Gorm. I, blev HCFC fjernet fra Tyra processystemet, og vi arbejder på at fjerne det fra Gorm, hvor brugen af HCFC steg (se fig. 14) I henhold til europæisk lovgivning skal HCFC-gas, herunder det hyppigt anvendte Freon, være udfaset inden udgangen af 014. HFC-gas I udgjorde det totale forbrug af HFC-gasser i gasbaserede køleanlæg, for eksempel aircondition, blot 0,1 tons, hvilket er en reduktion fra de 0,8 tons forbrugt året før. Naturgas anvendes til at opretholde tryk- og iltfrie områder på produktionsanlæggene SO x -emissioner steg med 9,4% i, hvilket skyldes et højere dieselforbrug i forbindelse med nedlukninger. *Beregningsmetoden blev ændret i P

11 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport Dansk Undergrunds Consortium infrastruktur 15 Genbrugt, forbrændt og deponeret affald Genbrug (%) Forbrænding (%) Deponering (%) % af olieproduktionen i Danmark stammer fra DUC Mere end, mia. tønder olie produceret (197- ) 97% af Danmarks gaseksport stammer fra DUC Affaldshåndtering Maersk Oil transporterer alt affald fra anlæggene i den danske Nordsø til land, hvor det genbruges, forbrændes eller deponeres i overensstemmelse med gældende lovgivning. I indsamlede vi tons affald sammenlignet med tons i. Vi forbrænder mere affald end for fem år siden og genbruger mindre. I blev 53% affald genbrugt og 45% forbrændt. Andelen af affald, der deponeres herunder imprægneret træ og isoleringsmateriale er steget fra 1 til % på grund af et øget aktivitetsniveau offshore (se fig. 15). Hovedparten af det ekstra affald, der ender i deponi, udgøres af materialer fra sandblæsning. Fra 014 vil der imidlertid blive indført en ny metode, som indebærer, at det meste af sandet vil blive anvendt til veje og andre byggematerialer. Valdemar Roar Tyra West Svend B Tyra Tyra East Tyra Southeast Gas pipeline to shore Rolf Halfdan Gorm 7 Dagmar Skjold F Dan Kraka D 3. Regnar P. 0-1

12 Miljøstatusrapport Maersk Oil

13 Maersk Oil Kanalen Esbjerg Denmark Tel: environment@maerskoil.com Print This publication is printed by Maersk Oil Design and layout Maersk Oil Design Team Printed in Denmark