Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø"

Transkript

1 Miljøstatusrapport Den danske Nordsø

2 Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i Aktivitetsniveauet var højt i Maersk Oils danske forretningsenhed i. Dette skyldtes hovedsageligt øget vedligeholdelsesaktivitet for at sikre produktionen fra vores ældre platforme og brønde, fortsat fremdrift med projekter for at sætte dem i produktion samt efterforskning efter mere olie og gas. I løbet af året gjorde vi en indsats for at forbedre vores miljøperformance. Vi opnåede gode resultater på nogle områder, mens andre kræver mere arbejde. For eksempel blev vores ISO certificering, en internationalt anerkendt miljø- standard for miljøledelse, fornyet. Som en del af dette blev vores energiledelsessystem certificeret for første gang. Dette giver os midlet til at sikre, at processerne til at styre vores energisystemer er på plads og virker effektivt. Løbende forbedringer For at forbedre vores miljøperformance er overholdelse af lovgivningen essentiel. Vi går imidlertid videre end dette, idet vi anvender fokuserede programmer og key performance indicators til at guide fremdrift og forbedre performance. Dette hjælper os til at forstå, hvorfor vi på visse områder ikke har opnået den ønskede effekt; for eksempel reduktion af emissioner, hvor vi fokuserer både på en effektiv brug af brændstof og flaring. Det fremadrettede arbejde Det høje aktivitetsniveau sidste år vil fortsætte i 014, når vi udfører vores komplicerede olie- og gasindvinding til havs, 00 km fra land. Dette omfatter, at vi vil sætte fire beboelsesrigge i drift for at udføre vedligeholdelse af vores platforme, inklusiv en planlagt nedlukning i løbet af sommeren. Herudover vil vi anvende fire borerigge til at udføre vores boreprogram. Samtidig vil vi udvikle nogle af vores vigtigste projekter, så de kommer tættere på produktionsstart og bore to til tre efterforskningsbrønde. Vi fortsætter vores arbejde med at levere en olie- og gasproduktion, hvor miljøpåvirkningen er håndteret på ansvarlig vis; en produktion, der kører døgnet rundt, 365 dage om året til gavn for stakeholders. Mark Wallace Landechef for Maersk Oils danske forretningsenhed 1 1 Tyra Gorm 3 Halfdan 4 Dan 3 4 P. -3

3 Miljøperformance resumé Maersk Oil Miljøstatusrapport Miljøperformance resumé Miljøperformance resumé Miljøperformance resumé Vores miljøperformance i viste fremdrift på visse områder. Der er imidlertid også udfordringer, som skal håndteres, så vi minimerer miljøpåvirkningen fra olie- og gasproduktionen. Nedenfor ses et resume af vores miljøperformance. Fornyelse af ISO certificering ISO certificeringen af vores miljøledelsessystem blev fornyet for en 3-årig periode. Denne internationalt anerkendte miljøstandard er et middel til at sikre, at vi håndterer vores miljøpåvirkninger effektivt, for eksempel energiforbrug og affald. Energieffektivitet er vigtig, da vi opererer på felter, som i visse tilfælde har været i produktion i mere end 30 år. Her kræves mere energi til at indvinde vanskeligt tilgængelig olie og gas, håndtere de stigende mængder af produceret vand og det voksende behov for vandinjektion i reservoirerne. Olie- og kemikaliespild Vi har en nultolerancepolitik med hensyn til olie- og kemikaliespild. Sidste år udgjorde oliespildet blot 0,4 ton. Mindre positivt var det, at mængden af utilsigtet kemikalieudledning steg. Olie i produceret vand Grænseværdien for oliekoncentrationen i produceret vand er 30 mg/l som et månedligt gennemsnit. Selvom vi holdt os under denne grænse, steg koncentrationen til 7,4 mg/l. Affaldshåndtering Sidste år blev affaldet fra vores arbejde i den danske del af Nordsøen genbrugt (53%), forbrændt (45%) eller deponeret (%). Andelen af deponeret affald, hovedsageligt sandblæsningssand, steg fra 1 til %. For yderligere detaljer henvises der til kapitlet, som starter på side 8. P. 4-5

4 Fokusområder i 014 Maersk Oil Miljøstatusrapport 3 Fokusområder i 014 Fokusområder i 014 Maersk Oil* har produceret olie og gas i den danske del af Nordsøen i 4 år. I takt med at felterne ældes, bliver olie- og gasindvindingen mere udfordrende. Strategien for olie- og gasindvindingen er trestrenget: Maksimere indvinding fra eksisterende felter, sætte udviklingsprojekter i kommerciel produktion og udføre efterforskning for at finde ny olie og gas. Vi tilstræber at producere olie og gas på en sådan måde, at påvirkningen af miljøet er håndteret på ansvarlig vis. I 014 vil vi sikre dette ved at gøre mere af det samme og gøre det bedre. Nedenfor følger en oversigt over de områder, som vi fokuserer på i det kommende år. Energieffektivitet Efterhånden som felterne bliver ældre, kræves der mere energi for at producere olie og gas. Vi planlægger at implementere en struktureret energieffektiviseringsproces og foretage en grundig undersøgelse, der skal kortlægge metoder til forbedring af energieffektiviteten. Kemikalier I indførte vi et nyt OSPAR-værktøj, Risk Based Approach, for at vurdere miljøpåvirkningen fra grønne, gule og røde kemikalier. I 014 vil vi anvende beregninger og andre tests til at vurdere påvirkningen af udledning af produceret vand. Der anvendes kemikalier under borearbejde og brøndvedligehold såvel som i produktionen. Som en fortsættelse af sidste års positive resultater vil vi anvende vandbaseret mudder med lavt indhold af faststof, når vi udfører borearbejde i reservoirer for at minimere udledningen af olie til havet. Samtidig vil vi anvende et nyt kemikalierapporteringssystem for at optimere administrationen af kemikalier. Spild Vi fortsætter med at fokusere på det samlede spild af olie og kemikalier, og vi vil blandt andet indføre flere inspektioner og fortsætte videreuddannelsen af vores personale. Oliekoncentration i produceret vand Vi behandler og renser produceret vand stringent for at nedbringe mængden af olieudledninger til havet. For at optimere vores processer og holde os inden for OSPARs grænser for olie-i-produceret vand på 30 mg/liter for installationer vil vi fortsat anvende oplysninger indsamlet af online olie-i-vand målere, som er placeret på hvert enkelt udledningssted. Strategien til at indvinde olie og gas 1 Maksimere indvinding fra modne felter Sætte udviklingsprojekter i kommerciel produktion 3 Udføre efterforskning for at finde ny olie og gas *Alle informationer i rapporten refererer til Maersk Oils danske forretningsenhed P. 6-7

5 Maersk Oil Miljøstatusrapport 4 1 Produktion af gas, olie og vand Gas (mio. tons olieækvivalent) Olie (mio. tons) 7,8 11,6 7, 10,6 35 Produceret vand (mio. tons) Total væskeprodukton (mio. tons) 34, 53,6 5, I det forløbne år har aktivitetsniveauet i Maersk Oils felter i den danske del af Nordsøen været højt på grund af en stigning i vedligeholdelses-, projektudviklings- og efterforskningsaktiviteter. Vores miljøperformance* skal ses i lyset af det øgede aktivitetsniveau samt felternes alder. Hovedparten af felterne er modne; det ældste har produceret olie og gas i 4 år. Det giver særlige miljømæssige udfordringer. Olie- og gasproduktion I takt med at felterne bliver ældre, sker der et naturligt fald i produktionen af olie og gas, mens mængden af produceret vand stiger. I løbet af de seneste fem år er den samlede væskeproduktion faldet støt (se fig. 1). Samtidig er mængden af vand steget fra 64% til 73%. Naturgas Produktionen faldt fra 5,6 mio. tons olieækvivalenter i til 4,5 mio. i, hvoraf knap 88% blev eksporteret til land med henblik på salg. Knap 11% af gassen blev anvendt som energikilde på platformene, og 1,7% blev flaret (se fig. ). Den øgede flaring i skyldes hovedsagelig nedlukninger på Harald og Tyra felterne. På Harald feltet medførte udskiftning og test af en ventil en længere nedlukning. På Tyra feltet blev en del af toppen af flaretårnet udskiftet. Produceret vand Dette er et biprodukt fra olie- og gasproduktionen, som udvindes sammen med kulbrinter, og som efterfølgende separeres, før det bliver renset og udledt til havet eller reinjiceret i reservoiret. Hvor reservoiret tillader det, foretager vi reinjektion for at reducere miljøbelastningen før udledning til havet. Reinjektionen af vand afhænger af en række faktorer, herunder felternes fysiske egenskaber og mængden af produceret vand. For eksempel blev næsten alt produceret vand fra Gorm reinjiceret i feltet i. Samlet set reinjicerede vi mere end 7% af det producerede vand i. Figur 3 viser mængden af reinjiceret og udledt vand i de seneste 5 år. 6, 9,8 34, 50, 5,6 9,1 33,1 47,8 Anvendelse af produceret naturgas 4,5 8,0 33,8 46,3 87,6% Salg 10,7% Energikilde 1,7% Flaring 0 Reinjektion *Alle tal er relateret til performance på DUC s offshore installationer -. P. 8-9

6 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport 3 Produceret vand reinjiceret i reservoiret eller udledt til havet 4 Olie i produceret vand udledt til havet 5 Gennemsnitlig koncentration af olie i produceret vand udledt til havet Reinjiceret produceret vand (mio. m 3 ) Udledt produceret vand (mio. m 3 ) 8,7 11,6 9,3 9,1 8,7 8,8 3,6 4 3,5,9 3, Total mængde udledt olie (tons). *I blev en grænse på 0 tons sat. Udledninger Olie i produceret vand Havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav er beskyttet af Oslo-Paris konventionen (OSPAR), som fastsætter mængden af olie, der må udledes til havet sammen med produceret vand. 15 lande, der har kyster langs med eller floder med udløb i denne del af havet, har tiltrådt konventionen. Vi foretager daglige målinger af oliekoncentrationen i produceret vand i henhold til vilkårene i vores udledningstilladelse. Der foretages endvidere regelmæssig kontrol af behandlingsprocesserne Oliekoncentration (milligram pr. liter) Sidste år steg den totale mængde af udledt olie, men vi forblev under grænsen på 0 tons (se fig. 4). Koncentrationen af olie i produceret vand steg til 7,4 mg/l. Dog holdt vi os under grænsen på 30 mg/l (se fig. 5). Der er to hovedårsager til denne stigning. For det første medførte en stigning i mængden af produceret vand, især fra Halfdan brøndene, en uundgåelig stigning i mængden af olie udledt til havet. Det er dog værd at bemærke, at Halfdan opfyldte sine miljømålsætninger for oliekoncentrationen i produceret vand på de to udledningspunkter. Vi foretager daglige målinger af oliekoncentrationen i produceret vand i henhold til vilkårene i vores udledningstilladelse P

7 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport 6 Kemikalier udledt til havet Grønne kemikalier (tons) Gule kemikalier (tons) Røde kemikalier (tons) *185 gram røde komponenter fra cement anvendt til et specialjob godkendt af Miljøstyrelsen. For det andet skyldes det ændringer i korrelationerne, der anvendes til at korrelere offshoremetoden med ISO-metoden til måling af olie i produceret vand. Kemikalier Vi anvender kemikalier af forskellige produktions-, vedligeholdelses-, bore-, miljø- og sikkerhedsmæssige årsager, for eksempel til at separere olie, gas og vand, rensning af vand, eksport af olie og gas via rørledninger til land samt beskyttelse ,000* , af offshoreanlæg mod korrosion. Bakteriel vækst fjernes også delvis ved hjælp af kemikalier. Kemikalier, der udledes under normal drift, er underlagt en udledningstilladelse udstedt af Miljøstyrelsen. Inden anvendelsen evalueres kemikalierne for at afgøre, om deres komponenter for eksempel er bioakkumulerende eller langsomt nedbrydelige. Vi overvåger konstant brugen og udledningen af kemikalier og indførte i et nyt OSPAR-værktøj, Risk Based Approach, for yderligere at vurdere kemikaliernes påvirkning af miljøet. Årligt rapporteres både anvendelse og udledning af kemikalierne til Miljøstyrelsen. I anvendte vi næsten 5% færre kemikalier end i (se fig. 6). Klassificering af kemikalier Maersk Oil følger OSPARs retningslinjer for anvendelse og udledning af kemikalier, der kategoriseres som sorte, røde, gule eller grønne. Sorte kemikalier Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, er der et forbud mod anvendelsen af sorte kemikalier. Maersk Oil har ikke anvendt disse siden 005. Røde kemikalier Disse kemikalier er miljøskadelige og indeholder en eller flere komponenter, som for eksempel har potentiale til at ophobes i levende organismer eller er langsomt nedbrydelige. Ifølge OSPARs anbefalinger skal udledningen af disse kemikalier være ophørt 1. januar 017. Siden 008 har Maersk Oil udfaset røde kemikalier og anvender dem udelukkende, når sikkerhedsmæssige, tekniske eller miljømæssige hensyn gør det nødvendigt. Udledningsniveauet er faldet betydeligt siden. Gule kemikalier Disse kemikalier falder ikke ind under de øvrige klassificeringer og kan normalt udledes uden, at der er tilknyttet særlige vilkår. Anvendelsen af gule kemikalier forblev næsten uændret på tons i (5.98 tons i ). Grønne kemikalier Disse består af miljømæssigt acceptable komponenter registreret på OSPARs PLONOR-liste (Pose Little or No Risk to the Environment). Vores brug af grønne kemikalier faldt til tons i. 7 Fordeling af grønne, gule og røde kemikalier udledt til havet* 0% Røde kemikalier 45% Gule kemikalier 55% Grønne kemikalier *Den præcise udledning af røde kemikalier: 0, % P. 1-13

8 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport 8 9 Boreaktiviteter og udledninger Maersk Oil anvender boremudder, der primært er vandbaseret og tilsat salt, glykol og kemikalier, når det er formålstjenligt som led i borearbejdet. Boremudderet har mange anvendelsesformål, herunder vigtige sikkerhedsformål, som for eksempel forhindring af blowout samt smøring og køling af borekronen. Efter brug udledes det vandbaserede boremudder og borespånerne, som består af udboret materiale fra reservoiret, i havet under overholdelse af strenge miljøforskrifter. Mængden af anvendt vandbaseret boremudder faldt markant, mens mængden af borespåner steg i (se fig. 8). Vandbaseret boremudder og borespåner udledt til havet Vandbaseret boremudder (1.000 m 3 ) Borespåner (1.000 m 3 ) Antal borede brønde 5, ,0 Utilsigtede udledninger Maersk Oil handler ud fra en nultolerancepolitik for spild, som blev indført i. Ifølge denne skal samtlige utilsigtede udledninger af olie og kemikalier, uanset mængden, rapporteres. Oliespild Der kan i enkelte tilfælde ses en oliefilm tæt ved platformene. Der er sket fremskridt i nedbringelsen af mængden af olie udledt til havet blot 0,4 tons i. Antallet af oliespild steg, selvom de fleste af disse spild var små (se fig. 9). Stigningen skal ses i lyset af nultolerancepolitikken. Utilsigtet spild af olie og kemikalier Utilsigtet spild af olie (tons) Utilsigtet spild af kemikalier (tons)* 3,1 1,3 I visse tilfælde, når det er nødvendigt på grund af forholdene, anvender vi oliebaseret boremudder. Efter brug transporteres det til land og behandles. Desuden kan det injiceres i brønde. Det vandbaserede boremudder og borespåner kan dog indeholde spor af olie fra reservoiret. Vi overvåger nøje olieindholdet for at sikre, at den gennemsnitlige oliekoncentration i mudderet eller borespånerne ikke overstiger %. Hvis gennemsnittet overstiger %, sendes boremudder og -spåner til land, hvor det bliver behandlet og bortskaffet. I var den gennemsnitlige oliekoncentration i vandbaseret boremudder og borespåner mindre end 1%.,0 3,0,0 8, 5, , ,1 Kemikaliespild Antallet og mængden af kemikaliespild steg i. Stigningen i mængden skyldes to udledninger af metanol, som er klassificeret grønne kemikalier, fra Tyra feltet (se fig. 9). 1,4 0,06 1,1 1, 0,4 7,16 *Utilsigtet spild af kemikalier blev ikke målt i og.. P

9 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport 10 emissioner* Emissioner til luften 11 -emissioner (produktionsplatforme) Kvotebelagte -emissioner (millioner tons) Ikke-kvotebelagte -emissioner (millioner tons) Emissioner frigives til atmosfæren primært fra fossilt brændstof og gas flaret 8,6% 16,1% 1,3% Gasbrændsel Gasafbrænding (flaring) Dieselforbrænding 0,08 0,08 0,07 0,09 0,09 1,46 1,45 1,40 1,44 1,55 *Bestemt af det nationale - kvotesystem, opgjort på både kvotebelagte og ikke-kvotebelagte emissioner. Emissioner -emissioner Disse stammer primært fra flaring og forbrænding af gas og diesel i turbiner/ motorer på stationære produktionsplatforme og er underlagt det danske -kvotesystem (med undtagelse af -emissioner fra nogle få satellitplatforme, der skyldes forbrænding af diesel i små motorer). De ikke-kvotebelagte emissioner stammer fra forbrænding af diesel fra mobile rigge, vagt- og forsyningsskibe samt brændstof til helikoptere. Efter et fald i de kvotebelagte emissioner de seneste fem år skete der en mindre stigning i. Denne stigning skyldes hovedsagelig det uundgåeligt højere niveau af flaring i forbindelse med produktionsstop og nedlukninger. Ikke-kvote-belagte emissioner er forblevet på samme lave niveau de senere år (se fig. 10). -emissioner udledt er fordelt på gasbrændsel (8.6%), flaring (16.1%) og dieselforbrænding (1.3%) (se fig 11). Produktionen af olie og gas falder naturligt fra ældre felter, mens mængden af produceret vand stiger. -emissioner beregnes derfor både i forhold til mængden af produceret olie og gas og i forhold til den totale væskeproduktion (se fig. 1). -emissionerne per produceret ton kulbrinter er steget løbende over de sidste fem år, fordi der kræves mere energi til at indvinde vanskeligt tilgængelig olie og gas. Hvis man imidlertid medregner stigningen i mængden af produceret vand, er -emissionerne forholdsvis stabile, dog med en mindre stigning i. Kuldioxid NO x Nitrogenoxid CH 4 Metan nmvoc Andre volatile organiske forbindelser SO x Svovldioxid 1 -emissioner pr. producerede kulbrinter og væsker -emissioner/producerede kulbrinter (tons/1.000 tons olieækvivalent) -emissioner/producerede væsker (tons/1.000 tons olieækvivalent og produceret vand) P

10 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport Energieffektivitet Vores produktion er blevet mere energieffektiv i årenes løb, og i blev vores energiledelsessystem certificeret for første gang som led i ISO recertificeringen. Årlige audits af vores miljøperformance og miljøhandlingsplaner er en del af dette. Systemet skal recertificeres i 016. No x - og So x -emissioner Disse emissioner skyldes typisk anvendelsen af fossile brændstoffer til energiproduktion og sikkerhedsafbrænding. I steg NO x -emissionerne med 5,8% (se fig. 13). En del af dette er øget dieselforbrug (5,%), og en anden er flaring (0,6%). Vi bruger PEMS-systemet ( Predictive Emissions Monitoring System ) til at beregne NO x emissioner. PEMS anvender en række forskellige oplysninger, som for eksempel gasforbrug og hastighed, til at beregne emissionerne til forskel fra CEMS-systemet ( Continuous Emissions Monitoring System ), som måler emissionerne direkte i røggassen. PEMS-systemet kontrolleres på tilsvarende vis som CEMS-systemet ved at sammenligne beregnede emissioner med parallelle målinger. Målingerne foretages af en akkrediteret tredjepart, der anvender referenceudstyr af høj kvalitet. I implementerede vi PEMS til at måle emissioner fra mindre gasturbiner i overensstemmelse med ny lovgivning. Dette forbedrer datanøjagtigheden af emissioner. 13 Emissioner: NO x, CH 4, nmvoc og SO x * 88 NO x (tons) CH 4 (tons) 1.139* * nmvoc (tons) SO x (tons) * Forbrug af hydrokloroflurokarboner (HCFCgas) og hydroflurokarboner (HFC-gas) HCFC-gas (tons) HFC- gas (tons) 1,5 1,9 0,4 0,8 1,9 0,1 8,4 11,1 16,9 nmvoc- og CH 4 -emissioner Omkring to tredjedele af udledningen af volatile organiske forbindelser (VOC) stammer fra ventilering af sikkerhedsårsager. Naturgas anvendes til at opretholde tryk- og iltfrie områder på produktionsanlæggene. VOC opdeles normalt i nmvoc og CH 4 (metan). nmvoc-emissioner steg med 15,4% i forhold til året før, primært på grund af øget flaring. CH 4 -emissionerne har været stabile over de sidste to år, navnlig fordi faldet i forbruget af gas til brændstof og stigningen i flaring medfører næsten identiske CH 4 -emissioner. De samlede VOC-emissioner steg med 4,1%. HCFC-gas Maersk Oil anvender HCFC-gas (hydrokloroflurokarbon) som kølemiddel i forbindelse med behandlingen af gas fra brøndene på to af platformene, Tyra og Gorm. I, blev HCFC fjernet fra Tyra processystemet, og vi arbejder på at fjerne det fra Gorm, hvor brugen af HCFC steg (se fig. 14) I henhold til europæisk lovgivning skal HCFC-gas, herunder det hyppigt anvendte Freon, være udfaset inden udgangen af 014. HFC-gas I udgjorde det totale forbrug af HFC-gasser i gasbaserede køleanlæg, for eksempel aircondition, blot 0,1 tons, hvilket er en reduktion fra de 0,8 tons forbrugt året før. Naturgas anvendes til at opretholde tryk- og iltfrie områder på produktionsanlæggene SO x -emissioner steg med 9,4% i, hvilket skyldes et højere dieselforbrug i forbindelse med nedlukninger. *Beregningsmetoden blev ændret i P

11 Miljøstatusrapport Maersk Oil Maersk Oil Miljøstatusrapport Dansk Undergrunds Consortium infrastruktur 15 Genbrugt, forbrændt og deponeret affald Genbrug (%) Forbrænding (%) Deponering (%) % af olieproduktionen i Danmark stammer fra DUC Mere end, mia. tønder olie produceret (197- ) 97% af Danmarks gaseksport stammer fra DUC Affaldshåndtering Maersk Oil transporterer alt affald fra anlæggene i den danske Nordsø til land, hvor det genbruges, forbrændes eller deponeres i overensstemmelse med gældende lovgivning. I indsamlede vi tons affald sammenlignet med tons i. Vi forbrænder mere affald end for fem år siden og genbruger mindre. I blev 53% affald genbrugt og 45% forbrændt. Andelen af affald, der deponeres herunder imprægneret træ og isoleringsmateriale er steget fra 1 til % på grund af et øget aktivitetsniveau offshore (se fig. 15). Hovedparten af det ekstra affald, der ender i deponi, udgøres af materialer fra sandblæsning. Fra 014 vil der imidlertid blive indført en ny metode, som indebærer, at det meste af sandet vil blive anvendt til veje og andre byggematerialer. Valdemar Roar Tyra West Svend B Tyra Tyra East Tyra Southeast Gas pipeline to shore Rolf Halfdan Gorm 7 Dagmar Skjold F Dan Kraka D 3. Regnar P. 0-1

12 Miljøstatusrapport Maersk Oil

13 Maersk Oil Kanalen Esbjerg Denmark Tel: Print This publication is printed by Maersk Oil Design and layout Maersk Oil Design Team Printed in Denmark

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

Redegørelse - Udledninger fra produktionsanlæg i Nordsøen. 3. januar 2011

Redegørelse - Udledninger fra produktionsanlæg i Nordsøen. 3. januar 2011 Redegørelse - Udledninger fra produktionsanlæg i Nordsøen 3. januar 2011 1 Sammenfatning...3 2 Indledende bemærkninger til Redegørelsen...5 3 Redegørelse for spørgsmål stillet af Miljøstyrelsen...6 3.1

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen

Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Skatteministeriet Miljø- og Energiministeriet Februar 1999 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Kommissorium...

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion

VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006 Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006 Dokument nr 62341-A-2 Revision nr 1 Udgivelsesdato

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

JUNI 2014 MAERSK OIL. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N

JUNI 2014 MAERSK OIL. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N JUNI 2014 MAERSK OIL Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Danmarks olie og gasproduktion 1994

Danmarks olie og gasproduktion 1994 e energistyrelsen Danmarks olie og gasproduktion 1994 Energistyrelsen er oprettet ved lov i 1976 og varetager Miljø- og Energiministeriets faglige og forvaltningsroressige opgaver på energiområdet Energistyrelsen

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2.

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2. Danmarks olie- og gasproduktion 2005 Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Transport- og Energiministeriet. Energistyrelsen beskæftiger sig med områderne indvinding, forsyning og

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013

MILJØREDEGØRELSE 2013 MILJØREDEGØRELSE 2013 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2013...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2013...7

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED REV. 0 August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE DOKUMENTKONTROL... 4 1 INDLEDNING...

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Prækvalifikation af underleverandører rer og Leverandørstyring. rstyring

Prækvalifikation af underleverandører rer og Leverandørstyring. rstyring Prækvalifikation af underleverandører rer og Leverandørstyring rstyring Ekspertise baseret påp global erfaring Semco Maritime er en førende entreprenør og ingeniørvirksomhed, der arbejder både offshore

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser Indhold Præsentation... 3 Ledelsesberetning... 3 Samlet CO 2 miljøregnskab... 7 Indsatsområder i 2015-2016... 10 Side 2 af 14 Præsentation Holbæk Forsyning A/S er et Holdingselskab med seks underliggende

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold FONDSBØRSMEDDELELSE Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold har indgået aftale med Regeringen. Aftalen ændrer og øger beskatning af indtægter under koncession i Nordsøen indtil

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, når frekvensomformere fra Danfoss styrer ventilatorer og pumper i erhvervsbygninger. 517 millioner

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER DANSK GAS FORENING H.C. ANDERSEN HOTEL, ODENSE, 22. MAJ 2014 Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark KIFERGAS ESTIMATER FOR EUROPA EIA 2013 skifergas

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere