Computerarbejde og talegenkendelse

Transkript

1 Computerarbejde og talegenkendelse Et projekt støttet af puljen til reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved muse- og skærmarbejde. Samlet rapport 2002 Rapporten er skrevet af: Ole H. Sørensen, Lars Kjeld Hansen og H.C. Sørensen (SPOK ApS) Gitte Holm (Arbejdsliv, Teknologisk Institut) Birgit Juul-Kristensen (Arbejdsmiljøinstituttet), Bjarne Laursen (Statens Institut for Folkesundhed), Marianne Pilegaard (Arbejdsmiljøinstituttet), Bente Rona Jensen (Institut for Idræt, Københavns Universitet) Svend Prytz (Foniatrisk Afsnit, Bispebjerg Hospital) Rapporten er redigeret af SPOK. Teknologisk Institut Arbejdsliv Postboks Tåstrup Tlf: Arbejdsmiljøinstituttet Arbejdsfysiologisk- Ergonomisk Afdeling Lersø Parkallé Kbh. Ø Tlf: Bispebjerg Hospital Foniatrisk Afsnit Bispebjerg Bakke Kbh. NV Tlf: SPOK ApS Blegdamsvej 4,1.tv 2200 Kbh. N Tlf: consult@spok.dk

2 AMI RAPPORT 56 Computerarbejde og talegenkendelse samlet rapport Et projekt støttet af puljen til reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved muse- og skærmarbejde Rapporten er skrevet af: Ole H. Sørensen, Lars Kjeld Hansen H.C. Sørensen Gitte Holm Birgit Juul-Kristensen, Bjarne Laursen Marianne Pilegaard Bente Rona Jensen Svend Prytz Tryk: DTK Kommunikation A/S ISBN nr København 2002 Arrbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø TLF.: FAX: e-post: hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljørådets Servicecenter, Ramsingsvej 7, 2500 Valby TLF.: FAX: e-post: hjemmeside:

3 Computerarbejde og talegenkendelse 3 Indhold INDHOLD 1 RESUMÉ English Summary 8 2 INTRODUKTION Projektets parter Projektets baggrund Introduktion til rapporten Referencer, kapitel PROJEKTFORLØB 21 4 TALEGENKENDELSE - TEKNISKE FORHOLD, INSTALLATION OG INDLÆRING Introduktion og delformål Nærmere beskrivelse af talegenkendelsesprogrammet Tekniske forudsætninger Erfaringer fra projektopstart installation Erfaringer fra midtvejsinterview kursus, support og tekniske forhold Diskussion Delkonklusioner 39 5 TALEGENKENDELSE I FORHOLD TIL JOB OG ARBEJDSMILJØ Baggrund og delformål Metoder Arbejdsorganisering og jobfunktioner Deltagere i projektet Anvendelse af talegenkendelse Samarbejde, kommunikation og arbejdsmønstre Diskussion Delkonklusioner 57 6 FYSISK BELASTNING VED COMPUTERARBEJDE - BRUG AF TALEGENKENDELSE SAMMENLIGNET MED BRUG AF TASTATUR/MUS Baggrund 59

4 Computerarbejde og talegenkendelse 4 Indhold 6.2 Formål Materiale og metoder Resultater Sammenfatning og diskussion Delkonklusioner Referencer, kapitel TALEGENKENDELSE OG STEMMEBRUG Baggrund, delformål Materiale og metoder Resultater Diskussion Delkonklusioner Referencer til kapitel SAMLEDE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Samlede konklusioner Anbefalinger Afslutning 96 APPENDIX 1. OVERSIGT OVER ANVENDTE FORKORTELSER 97

5 Computerarbejde og talegenkendelse 5 Resumé 1 RESUMÉ I denne rapport præsenteres resultater fra en undersøgelse, hvor 20 deltagere fra fire store danske virksomheder har haft mulighed for at bruge talegenkendelse i ca. et halvt år som supplement til mus og tastatur i forbindelse med computerarbejde. Det er håbet, at brug af talegenkendelse kan reducere arbejdsmiljøbelastningerne ved muse- og skærmarbejde, uden at tilføje nye problemer. Projektet har haft følgende formål: at undersøge hvilke tekniske/organisatoriske udfordringer, der er knyttet til introduktion og brug af talegenkendelse at undersøge hvilke arbejdspladsfunktioner, der har mest udbytte af at bruge talegenkendelse, samt påvise eventuelle ændringer i arbejdsorganisering i forbindelse med computerarbejde at undersøge, hvorvidt indførelse af talegenkendelse i forbindelse med computerarbejde vil reducere den statiske muskelbelastning og medføre flere gaps (mikropauser) i skulder- og armmusklerne samt skabe en øget mulighed for variation i arbejdsstillingerne at undersøge belastningen på stemmen som følge af brug af talegenkendelse. Før og efter interventionen, hvor deltagerne fik mulighed for at bruge talegenkendelse, blev deltagernes arbejdsorganisering og arbejdspladsfunktioner, muskelbelastninger og stemmebrug undersøgt. I løbet af interventionen blev deltagernes brug af mus og tastatur registreret, og der blev foretaget midtvejsinterview vedrørende deltagernes indlæring og brug. Af de 20 deltagere, der var ved projektstart i efteråret 2000, havde 10 deltagere gennemført projektet, da der blev foretaget afsluttende målinger i sommeren De 10 deltagere havde i gennemsnit anvendt talegenkendelse i forbindelse med deres sædvanlige arbejde i 11% af arbejdstiden. Den teknisk/organisatoriske undersøgelse viser, at talegenkendelsesprogrammet i den nuværende version ikke er en hyldevare, der blot kan købes og installeres: For at få udbytte af talegenkendelse kræves stor motivation,

6 Computerarbejde og talegenkendelse 6 Resumé brugersamarbejde og grundig support, der kan afhjælpe de problemer, der opstår undervejs. Den viser også, at talegenkendelse har svært ved at konkurrere med eksisterende teknologier (mus/tastatur), hvis talegenkendelsesprogrammet ikke udgør markante forbedringer for brugerne, specielt når brugerne har mange presserende opgaver, der skal udføres, og ikke har den ekstra tid, der er nødvendig at investere i af- og indlæring. På baggrund af erfaringerne med projektet er der opstillet generelle anbefalinger i forbindelse med indførelse af talegenkendelse. Den arbejdsorganisatoriske del af undersøgelsen viser, at talegenkendelse kan give deltagere, som har meget computerarbejde, mere variation og flere udfordringer i arbejdet. Talegenkendelse kan anvendes til at ændre arbejdsmetode ved skærmen og dermed give deltagerne en oplevelse af at blive aflastet. Netop gruppen af deltagere med meget computerarbejde vedbliver med at anvende talegenkendelse, fordi de kan se mulighederne og gevinsten ved at anvende talegenkendelse. Hvorimod de deltagere, der har mindre skærmarbejde og flere forskellige arbejdsopgaver, i højere grad ser begrænsningerne i programmet og derfor holder op med at anvende talegenkendelse. Den arbejdsfysiologiske undersøgelse viser, at brug af talegenkendelse aflaster underarms- og nakkemusklerne samt i nogen grad også skulderens muskler. Resultaterne indikerer, at brug af talegenkendelse viser tendenser til længere gaptid i underarm og skuldre, men til gengæld en højere muskelaktivitet og kortere gaptid i stemmemusklerne. Dette kunne indikere en risiko for overbelastning af stemmemusklerne ved intensiv brug af talegenkendelsesprogrammet. Samtidig viste registreringer af arbejdsstillinger, at brug af talegenkendelse medførte en kortere tid, hvor hånden var fastlåst til tastatur/mus, men en længere tid, hvor øjnene var bundet til skærmen. Undersøgelser af stemmen foretaget før og efter interventionen viser ændringer i stemmefunktionen, der formentlig skyldes brugen af talegenkendelse. Godt halvdelen af de forsøgspersoner, der gennemførte projektet, har haft subjektive stemmegener. Disse gener må anses for at være milde, men både ved videostroboskopi og akustiske analyser blev der fundet tegn på begyndende udtrætning af stemme-funktionen også hos de forsøgspersoner, der endnu ikke havde subjektive stemmegener. Ændringerne vil kunne medføre en udtrætningsfaktor, der bl.a. kan vise sig som hyppigere rømmetrang, tørhed, eller klumpfornemmelse omkring struben, men dette vil kunne forebygges ved at talegenkendelsesbrugere gennemfører et basalt undervisningsforløb i stemmedannelse.

7 Computerarbejde og talegenkendelse 7 Resumé På baggrund af målinger, interview og observationer konkluderes, at talegenkendelse kan anbefales som supplement til mus og tastatur med de forbehold, der er nævnt ovenfor.

8 Computerarbejde og talegenkendelse 8 Summary 1.1 ENGLISH SUMMARY This report presents the results from a research project, where twenty participants from four Danish companies have had the opportunity to use speech recognition for about half a year as a supplement to computer mouse and keyboard during computer work. It is the hope that the use of speech recognition can reduce the adverse effects of computer work on the musculoskeletal system without creating new problems. The research project had the following goals: to investigate technical/organizational challenges related to the introduction and use of speech recognition to investigate which workplace functions benefit mostly from using speech recognition, and to show any consequences in the organization of computer work to investigate whether the introduction of speech recognition in connection with computer work can reduce the static muscle activity and result in more micro pauses in the shoulder and the arm muscles thus creating increased opportunities for variation in working positions to investigate the vocal strain as a result of using speech recognition. Before and after the intervention where the participants were introduced to speech recognition, the work organization and workplace functions, the muscle workload and the voice usage of the participants were examined. During the intervention the participants use of mouse and keyboard was registered, and midterm interviews were conducted with respect to the participants learning ability and use of speech recognition. Twenty participants started on the project in autumn Ten participants carried out the project and were studied in early summer The ten participants made use of speech recognition during normal working conditions for an average of 11% of the work hours. The technical/organizational investigation shows that speech recognition software in the current version is no off-the-shelf product that can be expected to be easily installed. To get full benefit from speech recognition, qualifications such as motivation, user cooperation and efficient support are needed. The investigation also shows that speech recognition has difficulties

9 Computerarbejde og talegenkendelse 9 Summary in competing with existing technologies (mouse and keyboard), unless speech recognition presents considerable improvements for the users, especially in situations where the users have many urgent work tasks without having the needed extra time that is required to learn a new tool. General recommendations related to the introduction of speech recognition are presented in the report based on the project results. The investigation of the work organization shows that speech recognition can give participants with much computer work more variation and more challenges in their work. Speech recognition can be used to change the working method at the screen and thus give the participants a feeling of being relieved. It is precisely the group of participants with much computer work who continues to use speech recognition, because they can see the opportunities and the benefits by using speech recognition. Whereas the participants with less computer work and a larger variation in work tasks to a larger degree perceive the speech recognition software as a limitation and consequently stop using speech recognition. The investigation of work physiology shows that the use of speech recognition reduces the activity in the forearm and the neck and to some degree the activity in the shoulder. The results indicate that the use of speech recognition shows tendencies to a longer gap time in the forearm and the shoulder. On the other hand it shows an increased muscle activity and a shorter gap time in the speech related muscles. This could indicate a risk of over loading the speech related muscles if speech recognition software is used intensively. Registrations of the work postures show that the use of speech recognition caused a shorter duration where the hand was locked to the keyboard/mouse, but a longer duration where the eyes were locked to the screen. The investigation of the participants voice function before and after the intervention shows changes in the voice function that are probably due to the use of speech recognition. About fifty percent of the participants that carried out the project have had subjective vocal discomfort. These problems are considered to be mild, but both video stroboscopy and acoustic analyses of the voice showed signs of initial vocal fatigue also among the participants that had not yet experienced subjective vocal problems. The changes of the voice function could result from excessive muscle tension that could lead to e.g. globulus, dryness and clearing of the throat, but it can be prevented if users of speech recognition complete a basic course in voice training.

10 Computerarbejde og talegenkendelse 10 Summary Based on the research it is concluded to recommend speech recognition as a supplement to computer mouse and keyboard with the reservations stated above.

11 Computerarbejde og talegenkendelse 11 Introduktion 2 INTRODUKTION Projektet blev etableret på initiativ af SPOK ApS, der forhandler talegenkendelsessoftware, underviser i brugen af det, samt yder support til brugere af programmet. Projektets design blev til bl.a. på baggrund af erfaringer fra brugere af talegenkendelse, hvoraf mange har oplevet, at talegenkendelse muliggjorde computerarbejde på trods af fx computerskader i bevægeapparatet, men der er også brugere, der har udviklet stemmeskader, der sandsynligvis skyldes intensiv brug af talegenkendelse. De negative og positive erfaringer resulterede i et design, hvor projektdeltagerne ikke skulle bruge talegenkendelse alene, men som supplement til tastatur og mus. Designet af studiet var grundlæggende, at deltagerne fik målt og registreret muskelaktivitet, stemmefunktion og arbejdsorganisation før og efter en interventionsperiode på 6 måneder. Før interventionen, dvs. før deltagerne fik installeret programmet og lært at bruge talegenkendelse, blev deres muskelaktivitet målt under normalt arbejde. Deltagernes stemmefunktion blev analyseret. Endelig blev deltagerne interviewet og observeret med henblik på at kunne vurdere evt. ændringer i deres arbejdsrutiner. Et program til at måle brug af mus og tastatur blev installeret på deltagernes computere ved projektets begyndelse. Herefter havde deltagerne mulighed for at benytte talegenkendelsesprogrammet i ca. et halvt år, som supplement til tastatur og mus. Deltagerne gennemgik 3 kursusmoduler, hvor de lærte at bruge programmet. Undervejs blev deltagerne interviewet for at afdække indlæring af programmet. Som afslutning på interventionen blev de indledende målinger gentaget, men nu suppleret med brug af talegenkendelse til udførelse af arbejdet. Resultater og analyser af disse målinger, interview og observationer udført før projektstart, i løbet af projektet og som afslutning på projektet vil blive præsenteret i denne rapport. Projektet er så vidt vides det første af sin art i verden, hvor der er gennemført målinger af muskelaktiviteten under anvendelse af talegenkendelse sammenlignet med brug af traditionelt computerudstyr. Projektet er ydermere unikt i den forstand, at det forsøger at evaluere en teknologi, der endnu er i sin vorden, hvilket sandsynligvis øger risikoen for frafald af forsøgspersoner under

12 Computerarbejde og talegenkendelse 12 Introduktion interventionen. Dette blev der dog taget højde for i antal personer og design af studiet. 2.1 PROJEKTETS PARTER Projektet er udført med støtte fra puljen til reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved muse- og skærmarbejde administreret af Arbejdstilsynet samt med mere end 50% medfinansiering fra projektets partnere og de deltagende virksomheder. Projektets partnere består af: SPOK ApS. Projektopgave: Koordinering, herunder afrapportering, indførelse af talegenkendelse, undervisning i brug af talegenkendelse samt support, varetagelse af midtvejsinterview. Teknologisk Institut (TI), Arbejdsliv. Projektopgave: Undersøgelse af arbejdsorganisation før og efter indførelsen af talegenkendelse. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), Arbejdsfysiologisk-ergonomisk afdeling. Projektopgave: Undersøgelse af deltagerpersonernes belastning af bevægeapparatet før og efter indførelsen af talegenkendelse. Bispebjerg Hospital, Foniatrisk Afsnit. Projektopgave: Undersøgelse af projektdeltagernes stemmefunktion før og efter indførelsen af talegenkendelse. De 20 deltagere, der deltog ved projektets start i efteråret 2000, repræsenterede 3 forskellige arbejdspladstyper, henholdsvis kontor, design og akademiske arbejdspladser. De kom fra fire store danske virksomheder: Balslev - Mogens Balslev Rådgivende Ingeniører A/S - er Danmarks største rådgivningsfirma inden for elektroteknik. Firmaet har 150 ansatte, hvoraf ingeniører og tekniske tegnere udgør hovedparten. Balslev har hovedsæde i Glostrup. Grundfos A/S er en af verdens førende pumpeproducenter og verdens største producent af cirkulationspumper, med i alt ansatte. Koncernen har hovedsæde i Bjerringbro, hvor den beskæftiger medarbejdere.

13 Computerarbejde og talegenkendelse 13 Introduktion Carl Bro as er en international konsulentvirksomhed, der rådgiver inden for miljø, industri & marine, IT & telekommunikation, management, byggeri, anlæg, energi og landbrug. Carl Bro gruppen beskæftiger på verdensplan ansatte og har hovedsæde i Glostrup. Radiometer Medical A/S er et produktionsselskab under Radiometer A/S. Hovedkoncernen er markedsledende udvikler, producent og forhandler af instrumenter, der giver informationer om kritisk syge patienters tilstand, herunder især instrumenter til måling af blod. På verdensplan har Radiometer A/S ca ansatte. Hovedsædet ligger i Brønshøj. Projektet er blevet fulgt af en ekstern følgegruppe, der har afholdt møder to gange, samt undervejs har modtaget informationer om projektets forløb. Følgegruppen har bestået af repræsentanter for følgende institutioner: Arbejdsskadestyrelsen Forskningsministeriet Danmark Tekniske Universitet Hjælpemiddelcentralen Teknisk Landsforbund Ingeniørforeningen i Danmark Arbejdstilsynet Dansk Industri var inviteret med i følgegruppen, men deltog ikke.

14 Computerarbejde og talegenkendelse 14 Introduktion 2.2 PROJEKTETS BAGGRUND For projektet var og er det et vigtigt perspektiv, at man ved at indføre talegenkendelse måske kan bidrage til forebyggelse af arbejdsrelaterede gener i bevægelsesapparatet. Dermed vil risikoen for helbreds- og kvalifikationsmæssig udstødning fra arbejdsmarkedet kunne mindskes COMPUTERARBEJDE OG COMPUTERSKADER Med computerskader forstås besvær i bevægeapparatet, der er fremkommet som følge af arbejde ved computeren med mus eller tastatur ( computerarbejde ). Ordet computerskade benyttes i denne rapport i stedet for det hyppigere anvendte museskade, idet museskade antyder, at skader i forbindelse med computerarbejde kun fremkaldes af muse-brug. Undersøgelser har vist, at arbejde ved computerskærm med mus eller tastatur på sigt kan medføre risiko for udvikling af besvær i bevægeapparatet. Væsentlige risikofaktorer i arbejdet er ensidig brug af musklerne, fastlåste arbejdsstillinger, samt statisk muskelbelastning og dermed mangel på variation. Mekanismerne bag udvikling af besvær er ikke klarlagt, men nyere undersøgelser har vist, at fire timers intensivt computerarbejde med brug af mus medfører muskeltræthed uden tegn på restitution efter to timer. Undersøgelser tyder på, at personer med få gaps i muskelaktiviteten under arbejdet har større risiko for at udvikle symptomer i bevægeapparatet end de, der har mange gaps. Ved computerarbejde har man fundet, at specielt underarmsmusklerne ikke har gaps ved musearbejde. Desuden synes skift mellem forskellige musefunktioner ikke at skabe tilstrækkelig variation. Se i øvrigt kapitel 6 for uddybning, samt referencer. Den teknologiske udvikling inden for computerområdet har medført, at flere og flere anvender computer i deres arbejde i dag, og at flere er blevet intensivbrugere, defineret som personer, der anvender computer mere end ¾ af deres arbejdstid [1]. I en dansk undersøgelse omfattende personer viste det sig, at intensivbrugere hyppigere rapporterede en høj grad af gentagne bevægelser og symptomer i bevægeapparatet sammenlignet med personer, der brugte computeren i mindre end ¾ af arbejdstiden [5,6]. Det vides ikke præcist, hvor mange personer, der har computerskade i Danmark, men undersøgelser tyder på, at tallet kan være meget stort. En under-

15 Computerarbejde og talegenkendelse 15 Introduktion søgelse foretaget af Vilstrup for Ingeniørforeningen i Danmark viser således, at 27% af de adspurgte ingeniører enten har haft en computerskade eller har oplevet begyndende tegn på en computerskade [4]. 43% af HKs medlemmer angiver i en tilsvarende undersøgelse, at de oplever gener eller smerter i det daglige arbejde med computeren [3]. De første foreløbige resultater fra den danske NUDATA-undersøgelse, en landsdækkende undersøgelse af knap tekniske assistenter og maskinteknikere, peger på at hver fjerde medarbejder er i risikozonen, når det gælder gener ved computerarbejde [7]. Det anslås, at der i alt er 1,4 millioner skærmbrugere på arbejdsmarkedet i Danmark [3] TALEGENKENDELSE Talegenkendelsesprogrammer kan installeres på almindelige PC ere. Det sætter brugeren i stand til at omdanne tale til tekst (de indtalte ord og sætninger omdannes til tekst på skærmen) samt styre computeren (fx aktivere menuer og starte programmer). Af praktiske årsager omtales både aktiviteten at benytte talegenkendelse til computer og talegenkendelsesprogrammet i rapporten som talegenkendelse, idet meningen fremgår af sammenhængen. Ved hjælp af talegenkendelse er det i dag muligt at styre computeren fuldstændigt uden brug af andre indtastningsredskaber. Talegenkendelsesprogrammer kan ifølge producenternes oplysninger omdanne tale til tekst med en hastighed, der er tre gange hastigheden ved anvendelsen af traditionelt tastatur, når programmet anvendes af en erfaren bruger på en god computer (fx [8], se endvidere afsnit 4.3). Ydermere indeholder nogle programmer makro-programmeringssprog, der gør det forholdsvis simpelt at forenkle serier af ensartede indtastningsopgaver i én talekommando. Talegenkendelse har været i en rivende udvikling inden for de seneste år. Det benyttes kun i begrænset omfang i Danmark, da programmet endnu ikke foreligger på dansk. Det ventes, at det tidligst i år 2003 vil være muligt at anvende et dansk baseret talegenkendelsesprogram, da der endnu ikke foreligger nogen afklaring af, hvordan udviklingen af et dansk talegenkendelsesprogram skal finansieres.

16 Computerarbejde og talegenkendelse 16 Introduktion INDFØRELSE AF NY TEKNOLOGI Teknologistudier viser, at indførelse af ny teknologi er et meget komplekst fænomen, hvor teknologien og brugen typisk formes i processen. Det er ikke usædvanligt, at ny teknologi giver vanskeligheder indtil de samlede teknologiske systemer er blevet mere generelt udbredt gennem den gensidige formningsproces mellem brugere, producenter, myndigheder, mv. (se fx [2] og [9]). Derfor har projektet fra starten forventet, at en del deltagere ville falde fra i løbet af interventionen PROJEKTETS MÅL OG SUCCESKRITERIER Projektet har haft følgende formål: at undersøge hvilke arbejdspladsfunktioner, der har mest udbytte af at bruge talegenkendelse, samt påvise eventuelle ændringer i arbejdsorganisering i forbindelse med computerarbejde at undersøge, hvorvidt indførelse af talegenkendelse i forbindelse med computerarbejde vil reducere den statiske muskelbelastning og medføre flere gaps (mikropauser) i skulder- og armmusklerne samt skabe en øget mulighed for variation i arbejdsstillingerne at undersøge belastningen på stemmen som følge af brug af talegenkendelse, idet der findes eksempler på, at intensiv brug af talegenkendelse kan medføre skader på stemmen. Projektet opstillede fra starten (i ansøgningen til Arbejdstilsynet) følgende hypoteser som indikatorer for interventionens effekt (succeskriterier): at den statiske belastning i underarm og skuldre er blevet nedsat og/eller muskelbelastningen er blevet mere varieret og/eller antallet af gaps er øget at der er sket en ændret fordeling i anvendelsen af mus/tastatur/makroer som følge af anvendelse af talegenkendelse på en sådan måde, at der sker en aflastning af de arbejdssituationer, der vides at være belastende at der er sket en nedsættelse af musearbejdet at interventionen ikke har introduceret nye påvirkninger, der belaster arbejdssituationen.

17 Computerarbejde og talegenkendelse 17 Introduktion I løbet af projektet er der blevet tilføjet yderligere delmål. Disse delmål beskrives med de tilhørende konklusioner i de enkelte delafsnit af rapporten IN- OG EKSKLUSIONSKRITERIER Projektets partnere definerede et antal in- og eksklusionskriterier for at sikre, at resultaterne blev ensartede, meningsfulde og forsvarlige. Inklusionskriterierne var, at deltagerne som udgangspunkt skulle bruge computer (mus eller tastatur) mindst halvdelen af arbejdsdagen, have gjort det i mindst et år, og arbejde på engelsk en væsentlig del af arbejdstiden (dette krav gjaldt dog ikke for tekniske tegnere). Eksklusionskriterierne var, at personer med alvorlige muskel- og ledskader, forhøjet blodtryk, fast medicinforbrug, samt gravide ikke kunne deltage. Endvidere krævede medvirken i projektet, at deltagerne som udgangspunkt ikke brugte stemmen på en uhensigtsmæssig måde. Det blev diskuteret, hvorvidt personer med bevægeapparatbesvær skulle have lov til at deltage, idet de ville have stor gavn af talegenkendelse. Det var desværre ikke muligt, da det ville besværliggøre vurderingerne af muskelmålingerne, og det ville samtidig gøre konklusionerne mindre generaliserbare. Det blev diskuteret, om interventionen var etisk forsvarlig, og projektet blev forelagt for og godkendt af det Etiske Råd. 2.3 INTRODUKTION TIL RAPPORTEN I de efterfølgende kapitler og afsnit vil projektet og dets resultater blive nærmere beskrevet og analyseret. Rapporten er opdelt således, at kapitel 4-7 har individuelle forfattere. Kapitlerne kan til en vis udstrækning læses selvstændigt. I kapitel 3 gives et overblik over det samlede projektforløb. I kapitel 4 præsenterer SPOK resultater vedrørende tekniske og indlæringsmæssige forhold ved indførelse af talegenkendelse. I kapitel 5 analyserer TI, hvordan deltagerne anvender talegenkendelse i forbindelse med jobfunktioner og arbejdsrutiner på forskellige arbejdspladser.

18 Computerarbejde og talegenkendelse 18 Introduktion I kapitel 6 præsenterer AMI resultaterne fra undersøgelsen vedr. fysiske belastninger ved computerarbejde. Kapitlet beskriver analysen og resultaterne af målinger på muskler i nakke, skuldre og arme, samt stemmerelaterede muskler i halsen. I kapitel 7 præsenteres analysen og resultaterne af stemmeundersøgelser foretaget på Bispebjerg Hospital, Foniatrisk Afsnit. I kapitel 8 konkluderes på projektets resultater. Kapitlet indeholder et bud på fremtidige perspektiver og anbefalinger. Oversigt over rapportens opbygning: Kapitel 1. Resumé Kapitel 2. Introduktion Kapitel 3. Projektforløb Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Tekniske forhold og indlæring Ved SPOK Talegenkendelse i job og arbejdsmiljø Ved TI Fysisk belastning ved computerarbejde brug af talegenkendelse sammenlignet med tastatur og mus Talegenkendelse og stemmebrug Ved BBH Ved AMI Kapitel 8. Konklusioner og anbefalinger

19 Computerarbejde og talegenkendelse 19 Introduktion 2.4 REFERENCER, KAPITEL 2 1 Burr,H. (2000) Danskernes anvendelse af computere på arbejdet København, Arbejdsmiljøinstituttet. 2 Clausen,C. og Lorentzen, B. (1986) Deltagelse i beslutninger om ny teknologi. Sammenfatninger fra Delta-projektet. Tåstrup, Teknologisk Institut. 3 HK (1999) Skærmarbejde og helbred en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer. 4 IDA og Vilstrup (2000) Telebuss-undersøgelse foretaget blandt IDA s medlemmer af Vilstrup for Ingeniørforeningen i Danmark. 5 Jensen,C., Finsen,L., Søgaard,K., and Christensen,H. (2002a) Musculoskeletal symptoms and duration of computer and mouse use. Int J Ind Erg 6 Jensen,C., Ryholt,C.U., Burr,H., Villadsen,E., and Christensen,H. (2002b) Work-related psychosocial, physical and individual factors associated with musculoskeletal symptoms in computer users. Work & Stress 7 Johan Hviid Andersen,J.,H., Brandt,L.Lassen, C., F. (2001) De første resultater af NUDATA-undersøgelsen. Pressemeddelelse. 8 Lernout and Hauspie Speech Products U.S.A., Inc. (2001) From RSI to ROI. Speech Recognition Can Increase Productivity and Reduce Repetitive Strain Injuries in Your Workplace. Burlington, Massachusetts. 9 Wiebe E. Bijker, Thomas P. Hughes, and Trevor Pinch, eds. (1997) The Social Construction of Technological Systems: New Directions in the Sociology and History of Technology. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press.

20 Computerarbejde og talegenkendelse 20 Introduktion 10

21 Computerarbejde og talegenkendelse 21 Projektforløb 3 PROJEKTFORLØB Arbejdstilsynet godkendte i februar 2000 den ansøgning, som SPOK havde udfærdiget i samarbejde med projektets partnere. Projektet modtager således delfinansiering fra Beskæftigelsesministeriets pulje til reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved muse- og skærmarbejde. Projektets samarbejdspartnere udfærdigede informationsmateriale til mulige deltagere og virksomheder, og de endelige kriterier for deltagelse i projektet blev defineret. Krav til deltagernes computerbrug medførte, at en del af de virksomheder, der i ansøgningen havde tilkendegivet deres interesse for at deltage i projektet, ikke kunne medvirke. Det viste sig herefter at være betydeligt vanskeligere end forventet at finde egnede firmaer, der ville deltage i projektet. Dette skyldtes tekniske forhold, at arbejdssproget skulle være engelsk, og endelig at talegenkendelses-teknologien er meget lidt kendt i Danmark, hvorfor flere firmaer stillede sig skeptiske over for nytteværdien af programmet. I september 2000 lykkedes det at finde de fire virksomheder, der endte med at medvirke i projektet. Efter præsentation af projektet i virksomhederne, og godkendelse i de respektive samarbejds- og sikkerhedsudvalg, kom der positiv tilbagemelding fra i alt 21 ansatte, der var interesserede i at deltage i projektet. På tre af virksomhederne ønskede fem medarbejdere at deltage i projektet, mens der ved projektstart deltog seks medarbejdere fra den fjerde virksomhed. TI, AMI og Bispebjerg Hospital foretog herefter deres målinger, interview og observationer, dels for at have informationer om situationen før tilføjelsen af talegenkendelse, dels for at udelukke evt. deltagere fra projektet, jævnfør inklusions- og eksklusionskriterierne. Undersøgelser og tilbagemeldinger på spørgeskemaer m.v. resulterede i, at en deltager blev udelukket pga. uhensigtsmæssig brug af stemmen, og at to deltagere ikke kunne medvirke i AMI s del af projektet. Således deltog der ved tidspunktet for indførelse af talegenkendelse 20 medarbejdere i projektet, hvoraf de 18 deltog i AMI s undersøgelser.