Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune"

Transkript

1 Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom på, at denne evaluering kun er en del af den samlede evaluering, som bliver en rapport, hvor der både tages kvantitative og kvalitative data med. Del I: Beskrivelse af deltagerne I analyserne indgår medarbejdere, som angiver, at de er ansat på Bakkeager, Rosengården, Højagercentret eller Hejlskov (interventionsgruppen) samt Aagården eller Smidstrupparken (kontrolgruppen). Baselineundersøgelsen blev gennemført i perioden 1/ til 31/ , 3-mdr. undersøgelsen blev gennemført 3 måneder efter den enkelte deltager havde været på kursus. Den første 3 måneders evaluering blev udsendt uge 1, 2011 og den sidste 3 måneders evaluering blev udsendt uge 24, års undersøgelsen blev gennemført i perioden uge 1, 2012 frem til uge 38, 2012, alle udsendt ca. et år efter endt kursus. Nedenstående tabel viser antallet af deltagere i de tre spørgeskemaundersøgelser, som blev gennemført i løbet af projektperioden. Hovedparten af deltagerne er kvinder: Ved 1-års undersøgelsen udgør kvinderne 100% af kontrolgruppen og 99% af interventionsgruppen. Tabel 1: Antal deltagere i de tre runder af undersøgelsen. Baseline 3-mdr. opfølgning 1-års opfølgning Kontrol Intervention Data er anonymiserede, og det er således ikke muligt at analysere, hvilke ændringer, der sker for den enkelte medarbejder i løbet af projektperioden. Det betyder, at analyserne gennemføres som sammenligninger af helbred, trivsel osv. i hele den gruppe af medarbejdere, som er på arbejdspladsen på det pågældende tidspunkt. I interventionsgruppen, er der kun udsendt skemaer til dem, som har været på kursus. I kontrolgruppen, er der kun udsendt evalueringsskemaer ud til de e- mail adresser som også fremgik af baseline undersøgelsen, således det kun er dem som har fået et skema til baseline, der har haft mulighed for at besvarer 1 års evalueringen. 1

2 Svarprocent Interventionsgruppen Ved baseline var der udsendt skemaer til 216 medarbejdere, hvor svarprocenten var 98 % 3 måneders evalueringssvarprocenten svarprocenten var 78,7 % 1 års evaluering svarprocenten var 69,4 % Kontrolgruppen Ved baseline var der udsendt skemaer til 40 medarbejdere, hvor svarprocenten var 97,5 % Ved 1 års evalueringen var svarprocenten 55 % Ser vi nærmere på hvert enkelt plejecenter, varierer antallet af deltagere væsentligt (Figur 1). Især antallet af deltagere e i kontrolgruppen er lavt og halveres fra baseline til 1-årsopfølgningen. Såfremt svarprocenten 1 i en undersøgelse er meget lav, bør det give anledning til overvejelser om, hvorvidt deltagerne er repræsentative for hele medarbejdergruppen. Det kan fx enten n være de mest tilfredse eller de mest utilfredse, der deltager i undersøgelsen. Det er ikke til at vide, om det er de samme, som besvarer alle skemaerne, om der er nogen, som ikke har besvaret baseline, men kun 1 års skemaet, eller måske kun 3 måneders skemaet. Dog er der stor svarprocent ved baseline, hvilket gør det mindre sandsynligt, at der er mange, der kun har besvaret 3 måneders og 1 års evalueringen, som ikke har besvaret baseline. Figur 1: Antal deltagere i undersøgelsen fordelt på plejecenter og runde. 1 Antallet af deltagere divideret med det samlede antal som opfyldte inklusionskriterierne. 2

3 Fordelingen af arbejdstider i interventions- og kontrolgruppen er tilnærmelsesvis ens i de forskellige runder af spørgeskemaundersøgelsen. Det er derfor ikke sandsynligt, at eventuelle forskelle mellem grupperne kan forklares med, at de har forskellige arbejdstider. Figur 2: Arbejdstider blandt deltagerne i undersøgelsen. Skiftende arbejdstider består af kategorierne dag/aften; aften/nat; dag/nat; dag/aften/nat. Ser vi på aldersfordelingen i interventions- og kontrolgruppen ved 1-års undersøgelsen, er kontrolgruppen n væsentligt ældre: Her er der ingen deltagere under 30 år, mens disse udgør 10 % i interventionsgruppen. Samtidig er 29 % af deltagerne i kontrolgruppen over 60 år, mens denne gruppe kun udgør 7 % i interventionsgruppen. Forskellig alderssammensætning i interventions- og kontrolgruppen vil dog derfor kunne være en bidragende forklaring på eventuelle forskelle mellem grupperne. Der er ikke data om deltagernes aldersfordeling ved baseline og 3-mdr. undersøgelsen. Figur 3: Aldersfordeling i interventions- og kontrolgruppen ved 1-årsundersøgelsen. 3

4 I spørgeskemaerne bliver deltagerne bedt om at angive deres jobbetegnelse. Gruppen Andet indeholder primært sosu-assistenter og -hjælpere. For sammenlignelighedens skyld fremstilles resultaterne på samme måde for de tre runder af undersøgelsen. Det tyder ikke på, at der er forskelle i personalesammensætningen i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen. Figur 4: Deltagernes jobbetegnelse i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen. Hovedparten af medarbejderne i undersøgelsen er ansat inde defineret som, at de er ansat i plejen på et plejehjem/i ældreboliger Tabel 2: Medarbejdernes primære arbejdsområde. Baseline 3-mdr. opfølgning 1-års opfølgning Kontrol 87 % - 73 % Intervention 84 % 88 % 89 % Del II: Selvrapporterede effekter i interventionsgruppen Interventionen Samtlige medarbejdere i interventionsgruppen, har deltaget på et intensivt kursus i bevægelseslæring og forflytningsteknik af en uges varighed. Derudover har de været på et 2 dages opfølgningskursus, efter ca. et år, og der er igangsat systematisk undervisning i forflytningsteknik på de enkelte plejecentre. Kontrolgruppen har fået en dags undervisning i bevægelseslæring og forflytningsteknik af to terapeuter, fra et af interventionsplejecentrene. Disse har været på et ekstra kursus i projektperioden, hvor vedkommende har fået redskaber til at varetage denne undervisning. Ved 1-års opfølgningen bliver deltagerne fra kontrolgruppen bedt om at besvare, hvorvidt de har modtaget undervisning i forflytningsteknik i løbet af de sidste 12 måneder. Svarfordelingen fremgår 4

5 af nedenstående tabel. Resultatet viser, at 15 ud af de i alt 22 personer i kontrolgruppen svarer, at de har modtaget undervisning i forflytningsteknik i løbet af de sidste 12 måneder interventionen. Tabel 3: Andelen af deltagere, der har modtaget undervisning i forflytningsteknik inden for de seneste 12 måneder. Kontrol Ja 15 (71 %) Nej, har ikke deltaget 6 (29 %) Total 21 (100 %) Resultaterne fra baselineundersøgelsen viste desuden, at 100 % af medarbejderne på Aagården og 93 % af medarbejderne i Smidstrupparken havde modtaget undervisning i forflytningsteknik før projektet gik i gang. Hvor det var 46 % fra Bakkeager, 71 % fra Rosengården, 70 % fra Højagercentret og 87 % fra Hejlskov der havde modtaget undervisning i forflytningsteknik før projektstart. 5

6 Viden, forbedringer, adfærdsændringer og initiativ til forandringer I spørgeskemaet blev deltagerne bedt om at besvare en række spørgsmål, som handlede om konsekvenserne af at have deltaget i interventionen. For ingen af målingerne var der statistisk signifikant forskel i resultaterne for de fire plejecentre, og resultaterne præsenteres derfor samlet. Et af spørgsmålene i spørgeskemaet lød: I hvor høj grad oplever du, at projektet Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab har : - Givet dig den nødvendige viden om, hvordan du skal bruge din krop, når du foretager personforflytninger i dit arbejde (1 er lav viden, 7 er meget høj viden)? - Givet dig viden om, hvad du selv kan gøre, for at undgå skader? (1 er lav viden, 7 er meget høj viden)? - Givet dig viden til at bruge borgerens egne ressourcer og på den måde reducere den fysiske belastning af din egen krop? (1 er lav grad, 7 er meget høj grad)? - Været medvirkende til at forbedre samarbejdet med dine kolleger og din leder om at forebygge skader og fremme sundheden på din arbejdsplads? (1 er ingen forbedring, 7 er meget stor forbedring)? - Forbedret noget for borgerne (1 er ingen forbedring, 7 er stor forbedring)? Resultaterne viser, at gennemsnitsscoren for de 5 spørgsmål ligger mellem 5,35 og 5,96. Dvs. at det gennemsnitlige udbytte af kurset ligger over middel. Figur 5: Det selvrapporterede gennemsnitlige udbytte af kurset i interventionsgruppen på en skala fra 1 til 7. 6

7 Ser vi på de selvrapporterede adfærdsændringer efter kurset, finder vi, at 59 % har ændret deres måde at tænke og handle på, 65 % har ændret arbejdsteknikker og -metoder, 79 % har ændret bevægelser, og kun 3 % svarer, at de ikke har ændret adfærd som følge af kurset. Figur 6: De selvrapporterede adfærdsændringer efter deltagelse i kurset. 7

8 Deltagerne i interventionsgruppen er desuden blevet bedt om at angive, om de efter kurset har taget initiativ til praktiske forandringer i løbet af arbejdsdagen. Svarkategorierne for dette spørgsmål er: - Ja, jeg bruger andre og flere hjælpemidler end tidligere. - Ja, jeg bruger borgerens ressourcer mere end tidligere. - Ja, jeg kommer med forslag til mine kolleger om at ændre arbejdsrutiner. - Ja, jeg er kommet med forslag til min leder om ændringer. - Ja, jeg vurderer risici bedre og sætter grænser tidligere for ikke at komme til skade selv, og for at borgeren ikke skal komme til skade. - Ja, jeg arbejder mere opmærksomt og passer på min arbejdsstilling. - Nej, jeg har ikke forandret min praksis efter dette kursus. Ifølge medarbejderne i interventionsgruppen har kurset også bevirket, at de har taget initiativ til praktiske forandringer i hverdagen. I alt svarer mindst 2 ud af 3, at de bruger borgerens ressourcer mere end tidligere og at de arbejder mere opmærksomt og passer på deres arbejdsstilling. Omkring halvdelen af medarbejderne bruger andre eller flere hjælpemidler og foretager en bedre risikovurdering. Det er mindre udbredt at komme med forslag til kolleger (under en tredjedel) eller med forslag til lederen om forbedringer (mindre end hver tiende). Det kan diskuteres, om der skal gøres en ekstra indsats for at få medarbejderne til at komme til lederen med ændringsforslag, da forebyggelse af bevægeapparatsbesvær og forbedring af det fysiske/ergonomiske arbejdsmiljø på denne måde kan løftes fra at være et individuelt anliggende til at være et organisatorisk anliggende på arbejdspladsniveau. Figur 7: Deltagernes selvrapporterede initiativer til praktiske forandringer i hverdagen. 8

9 De selvrapporterede ændringer ligger tæt op af resultaterne fra 3-måneders evalueringen. Det vil sige, at der ikke sker væsentlige ændringer i de selvvurderede effekter i løbet af den sidste del af projektperioden. Del III: Effekter af interventionen sammenligning af interventions- og kontrolgruppen Fysisk arbejdsmiljø Ser vi på udviklingen i det fysiske arbejdsmiljø i løbet af projektperioden, finder vi, at der både i interventions- og kontrolgruppen sker et fald i andelen af medarbejdere, som dagligt udfører mere end 10 personforflytninger. Forskellene er dog for små til, at vi med tilstrækkelig statistisk sikkerhed kan sige, at de ikke skyldes en tilfældighed. Det skal bemærkes, at der ved 1- årsundersøgelsen er store forskelle mellem interventionsgruppens plejecentre i forhold til andelen, som har mere end 10 daglige personforflytninger (Bakkeager: 35 %; Rosengården: 26 %; Højagercentret: 14 %; Hejlskov: 5 %). Eftersom der sker et fald i både interventions- og kontrolgruppen, tyder det på, at denne udvikling ikke nødvendigvis kan tilskrives interventionen, men at det enten er udtryk for en generel udvikling inden for branchen eller kan hænge sammen med at både interventions- og kontrolgruppen har modtaget undervisning i forflytninger. Nærværende analyser kan dog ikke give nærmere svar på, hvad der er årsagen til dette billede. Figur 8: Andelen af medarbejdere der dagligt udfører mere end 10 personforflytninger. 9

10 I næste figur ser vi på andelen af medarbejdere, ere, som svarer, at de udfører aleneforflytninger ofte eller meget ofte. Her ser vi en stigning fra 6 % til 18 % i kontrolgruppen og et fald fra 9 % til 5 % i interventionsgruppen (ingen forskel blandt plejecentrene i interventionsgruppen). Disse forskelle kan være udtryk for tilfældigheder, men det er dog tydeligt ud fra figuren, at udviklingen i henholdsvis interventions- og kontrolgruppen har været modsatrettede i løbet af projektperioden. Man kan derfor tentativt konkludere at interventionen har bremset en negativ udvikling, som ellers ville have været sket. Man skal dog være påpasselig med denne konklusion, da det statistiske materiale er forholdsvis tyndt. Figur 9: Andelen af medarbejdere, som ofte eller meget ofte foretager aleneforflytninger i situationer, hvor der burde have været to til det. Når deltagerne bliver bedt om at angive årsager til, at de foretager aleneforflytninger, angives en række forskellige årsager, der præsenteres i nedenstående tabel. På det overordnede plan er der ikke forskel mellem interventions- og kontrolgruppen. Til gengæld er der statistisk signifikant forskel mellem plejecentrene i interventionsgruppen, når det gælder andelen af medarbejdere, som angiver, at jeg synes, at jeg godt kunne klare det selv, som årsag til aleneforflytninger. Tabel 4: Årsager til aleneforflytninger. Kontrol Bakkeager Rosengården Højagercentret Hejlskov Tidspres Ikke muligt at få hjælp af kollega For besværligt at få fat i en kollega At jeg syntes at jeg kunne klare det selv 27 % 27 % 9 % 27 % 20 % 27 % 20 % 30 % 5 % 29 % 2 % 36 % 22 % 14 % 11 % 37 % 18 % 35 % 15 % 58 % 10

11 Hverken i interventions- eller kontrolgruppen sker der en ændring i andelen af medarbejdere, som anvender (løfte)hjælpemidler, når de løfter eller forflytter en bruger, og der er ikke statistisk signifikante forskelle mellem plejecentrene i interventionsgruppen ved 1-årsundersøgelsen (Bakkeager: 100 %; Rosengården: 87 %; Højagercentret: 86 %; Hejlskov: 86 %). Det tyder således ikke på, at interventionen har haft betydning for medarbejdernes brug af hjælpemidler. Igen skal man dog være opmærksom på, at også hovedparten af medarbejderne i kontrolgruppen har modtaget undervisning i forflytningsteknik i løbet af opfølgningsperioden. Figur 10: Andelen af medarbejdere, som anvender (løfte)hjælpemidler, når de løfter eller forflytter en bruger. 11

12 Undersøges deltagernes vurdering af den samlede fysiske belastning i deres arbejde, finder vi en lille stigning i kontrolgruppen (fra 4,25 til 4,41) samt et lille fald i interventionsgruppen nsgruppen (fra 3,98 til 3,59). Sidstnævnte er statistisk signifikant, hvilket betyder, at vi kan være temmelig sikre på, at den observerede ændring ikke blot skyldes en tilfældighed. Ved 1-årsundersøgelsen fastholdes faldet som et signifikant fald, set i forhold til baseline. Figur 11: Deltagernes vurdering af den samlede fysiske belastning i arbejdet (1 = Meget, meget let; 7 = Meget, meget anstrengende). Nedenstående tabel viser hyppigheden af lænderygulykker i interventions- og kontrolgruppen i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen. Vi finder ingen statistisk signifikante forskelle i hyppigheden af lænderygulykker i løbet af projektperioden hverken i interventionsgruppen eller kontrolgruppen, og der er ingen forskel mellem plejecentrene i interventionsgruppen. ntionsgruppen. Tabel 5: Andelen af medarbejdere der har oplevet en lænderygulykke inden for de sidste 12 måneder. Baseline 3-mdr. opfølgning 1-års opfølgning Kontrol 9 % - 6 % Intervention 0 % 6 % 5 % 12

13 Helbredsudfald og smertekontrol I det følgende analyseres forskellige udfald relateret til smerteoplevelse, helbred og bevægeapparatbesvær. Vi finder, at når det drejer sig om oplevelsen af smertekontrol og smertehåndtering, sker der kun ganske få forskelle i løbet af projektperioden, og ingen af dem er statistisk signifikante, ligesom der ved 1-årsundersøgelsen ikke er forskel mellem de fire plejecentre i interventionsgruppen. Figur 12: Oplevelsen af kontrol over smerter (0 = Ingen kontrol; 6 = Fuld kontrol). Figur 13: Oplevelsen af muligheder for at påvirke og formindske smerter (0 = Ingen muligheder; 6 = Store muligheder). 13

14 Medarbejderne er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige grad af besvær (smerte eller ubehag) i lænderyggen, nakken/skulderne eller knæene indenfor de sidste 12 måneder. Disse analyser er foretaget ud fra alle besvarelser, uagtet at der er nogen, som har sprunget spørgsmålet over, hvor der i analysen arbejdes med at, de så ingen smerter har haft. Analysen viser, at for nakke/skuldersmerter er niveauet af smerter og ubehag signifikant lavere i både interventions- og kontrolgruppen, når man sammenligner baseline med 1-årsundersøgelsen. For rygsmerter og knæsmerter er der ingen signifikant forskel mellem baseline og 1-årsundersøgelsen. Fig. 14 Deltagerne gennemsnitlige grad af rygsmerter inden for de sidste 12 måneder Fig. 15 Deltagerne gennemsnitlige grad af nakke/skulder smerter inden for de sidste 12 måneder 14

15 Fig. 16 Deltagerne gennemsnitlige grad af knæ smerter inden for de sidste 12 måneder 15

16 Ser vi på 7-dages prævalenserne af bevægeapparatbesvær, finder vi på samme måde som i 3- månedersundersøgelsen, at der sker et statistisk signifikant fald i forekomsten af lænderygbesvær i interventionsgruppen fra 35 % ved baseline til 25 % ved 3-mdr. undersøgelsen og 23 % ved 1- årsundersøgelsen. Eftersom vi samtidig kan observere en lavere 7-dages prævalens af lænderygbesvær i kontrolgruppen, kan vi dog ikke være sikre på at faldet i interventionsgruppen skyldes interventionen. Samtidig finder vi, at 7-dages prævalensen af lænderygbesvær varierer mellem plejecentrene i interventionsgruppen (Bakkeager: 52 %; Rosengården: 19 %; Højagercentret: 32 %; Hejlskov (32 %). Vi finder ingen forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen eller mellem baseline og 1-årsundersøgelsen i relation til nakke/skulderbesvær og knæbesvær. Figur 17: Forekomsten af bevægeapparatbesvær i forskellige regioner inden for de sidste 7 dage. 16

17 Brug af smertestillende medicin Ser vi på, medarbejdernes selvvurderede brug af smertestillende medicin efter kurset, finder vi at hovedparten (44-69 %) angiver, at de bruger den samme mængde som før. Samtidig angiver %, at de bruger mindre medicin end før, og 3-11 % bruger mere medicin. Der er statistisk signifikant forskel mellem plejecentrene i interventionsgruppen mht. disse resultater. Figur 18: Deltagernes selvvurderede brug af smertestillende medicin mod smerter i kroppen efter kurset (1 = Meget mindre; 4 = Det samme som før; 7 = Meget mere end før kurset). Ser vi på medarbejdernes selvrapporterede fysiske tilstand, finder vi, at der er sket en forbedring i kontrolgruppen i løbet af opfølgningsperioden, mens der ikke er sket nogen ændring i interventionsgruppen. Det tyder også på, at der er en tendens til en bedre fysisk tilstand i kontrolgruppen sammenlignet menlignet med interventionsgruppen, om end en sådan forskel ikke kan fastslås med statistisk sikkerhed. Figur 19: Medarbejdernes selvvurderede fysiske tilstand ved 1-årsundersøgelsen. 17

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Introduktion til projekt Ledelse af Team. Ann-Louise Holten

Introduktion til projekt Ledelse af Team. Ann-Louise Holten Introduktion til projekt Ledelse af Team Ann-Louise Holten Indhold Fokus Design Metoder Forløbet Overordnet fokus - Sammenhængen mellem: Teamorganisering Trivsel og tilfredshed Ledelsesstil Transformationsledelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Maj 2014 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Maj 2014 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER EVALUERING KURSUS Alle ansatte ved Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, Glostrup Hospital, har gennemgået kurset kommunikation med den coachende tilgang. Kurset gennemførtes fra et 2011 til vinteren

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter 1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen

Læs mere

Fysiske belastninger i plejearbejdet

Fysiske belastninger i plejearbejdet Fysiske belastninger i plejearbejdet Ældreplejen præget af hård fysisk belastning Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning vil ambitionerne om at kunne rekruttere

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Holdbart Arbejdsliv. Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015. Arbejdsmiljø København

Holdbart Arbejdsliv. Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015. Arbejdsmiljø København Holdbart Arbejdsliv Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015 Arbejdsmiljø København Holdbart Arbejdsliv Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015 Udarbejdet af: Torben

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Instruktion. Spørgsmålene i dette skema handler om arbejdsforhold, helbred og trivsel blandt medarbejderne i ældreplejen.

Instruktion. Spørgsmålene i dette skema handler om arbejdsforhold, helbred og trivsel blandt medarbejderne i ældreplejen. Instruktion Spørgsmålene i dette skema handler om arbejdsforhold, helbred og trivsel blandt medarbejderne i ældreplejen. Skemaet handler om dine forhold og din mening. Der er ingen rigtige eller forkerte

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE SOCIAL Måling af Social Kapital 2015

BALLERUP KOMMUNE SOCIAL Måling af Social Kapital 2015 Ballerup Kommune beelser: 3.355 BALLERUP KOMMUNE SOCIAL KAPITAL E2015 Her har du resultatet af målingen af den sociale kapital på din arbejdsplads i september 2015. Rapporten er det naturlige udgangspunkt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243)

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243) Kundetilfredshedsanalyse: DANAK Kundetilfredshedsanalyse 010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/43) 1 1. Indledning I denne rapport fremlægges resultaterne af kundetilfredshedsanalysen for DANAK foretaget

Læs mere

Den nyeste viden fra forskningen om MSB

Den nyeste viden fra forskningen om MSB Den nyeste viden fra forskningen om MSB Professor Andreas Holtermann, Forsker Charlotte Rasmussen, Ph.D-studerende Kristina Karstad Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Participatorisk ergonomi

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior December 2013 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for evalueringen... 5 3. Fremgangsmåde for evalueringen... 6 4. Kompetenceudviklingsprojektets

Læs mere

Forflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg

Forflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg Forflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg Udarbejdet af sektionsledere for plejecentre område Øst og Vest i Faaborg-Midtfyn Kommune d. 31. maj 2010 Godkendt af MED-udvalg for plejecentre

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Social Kapital. Rapportspecifikationer. Din organisation 201x Gennemførte 25 Inviterede 25 Svarprocent 100%

Social Kapital. Rapportspecifikationer. Din organisation 201x Gennemførte 25 Inviterede 25 Svarprocent 100% Social Kapital Rapportspecifikationer Gennemførte 25 Inviterede 25 Svarprocent 10 OVERBLIK Social Kapital Gennemsnitlig score på spørgsmålene omkring Social Kapital 4 3 5 2 6 1 Meget uenig 7 Meget enig

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere