Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
|
|
- Rune Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom på, at denne evaluering kun er en del af den samlede evaluering, som bliver en rapport, hvor der både tages kvantitative og kvalitative data med. Del I: Beskrivelse af deltagerne I analyserne indgår medarbejdere, som angiver, at de er ansat på Bakkeager, Rosengården, Højagercentret eller Hejlskov (interventionsgruppen) samt Aagården eller Smidstrupparken (kontrolgruppen). Baselineundersøgelsen blev gennemført i perioden 1/ til 31/ , 3-mdr. undersøgelsen blev gennemført 3 måneder efter den enkelte deltager havde været på kursus. Den første 3 måneders evaluering blev udsendt uge 1, 2011 og den sidste 3 måneders evaluering blev udsendt uge 24, års undersøgelsen blev gennemført i perioden uge 1, 2012 frem til uge 38, 2012, alle udsendt ca. et år efter endt kursus. Nedenstående tabel viser antallet af deltagere i de tre spørgeskemaundersøgelser, som blev gennemført i løbet af projektperioden. Hovedparten af deltagerne er kvinder: Ved 1-års undersøgelsen udgør kvinderne 100% af kontrolgruppen og 99% af interventionsgruppen. Tabel 1: Antal deltagere i de tre runder af undersøgelsen. Baseline 3-mdr. opfølgning 1-års opfølgning Kontrol Intervention Data er anonymiserede, og det er således ikke muligt at analysere, hvilke ændringer, der sker for den enkelte medarbejder i løbet af projektperioden. Det betyder, at analyserne gennemføres som sammenligninger af helbred, trivsel osv. i hele den gruppe af medarbejdere, som er på arbejdspladsen på det pågældende tidspunkt. I interventionsgruppen, er der kun udsendt skemaer til dem, som har været på kursus. I kontrolgruppen, er der kun udsendt evalueringsskemaer ud til de e- mail adresser som også fremgik af baseline undersøgelsen, således det kun er dem som har fået et skema til baseline, der har haft mulighed for at besvarer 1 års evalueringen. 1
2 Svarprocent Interventionsgruppen Ved baseline var der udsendt skemaer til 216 medarbejdere, hvor svarprocenten var 98 % 3 måneders evalueringssvarprocenten svarprocenten var 78,7 % 1 års evaluering svarprocenten var 69,4 % Kontrolgruppen Ved baseline var der udsendt skemaer til 40 medarbejdere, hvor svarprocenten var 97,5 % Ved 1 års evalueringen var svarprocenten 55 % Ser vi nærmere på hvert enkelt plejecenter, varierer antallet af deltagere væsentligt (Figur 1). Især antallet af deltagere e i kontrolgruppen er lavt og halveres fra baseline til 1-årsopfølgningen. Såfremt svarprocenten 1 i en undersøgelse er meget lav, bør det give anledning til overvejelser om, hvorvidt deltagerne er repræsentative for hele medarbejdergruppen. Det kan fx enten n være de mest tilfredse eller de mest utilfredse, der deltager i undersøgelsen. Det er ikke til at vide, om det er de samme, som besvarer alle skemaerne, om der er nogen, som ikke har besvaret baseline, men kun 1 års skemaet, eller måske kun 3 måneders skemaet. Dog er der stor svarprocent ved baseline, hvilket gør det mindre sandsynligt, at der er mange, der kun har besvaret 3 måneders og 1 års evalueringen, som ikke har besvaret baseline. Figur 1: Antal deltagere i undersøgelsen fordelt på plejecenter og runde. 1 Antallet af deltagere divideret med det samlede antal som opfyldte inklusionskriterierne. 2
3 Fordelingen af arbejdstider i interventions- og kontrolgruppen er tilnærmelsesvis ens i de forskellige runder af spørgeskemaundersøgelsen. Det er derfor ikke sandsynligt, at eventuelle forskelle mellem grupperne kan forklares med, at de har forskellige arbejdstider. Figur 2: Arbejdstider blandt deltagerne i undersøgelsen. Skiftende arbejdstider består af kategorierne dag/aften; aften/nat; dag/nat; dag/aften/nat. Ser vi på aldersfordelingen i interventions- og kontrolgruppen ved 1-års undersøgelsen, er kontrolgruppen n væsentligt ældre: Her er der ingen deltagere under 30 år, mens disse udgør 10 % i interventionsgruppen. Samtidig er 29 % af deltagerne i kontrolgruppen over 60 år, mens denne gruppe kun udgør 7 % i interventionsgruppen. Forskellig alderssammensætning i interventions- og kontrolgruppen vil dog derfor kunne være en bidragende forklaring på eventuelle forskelle mellem grupperne. Der er ikke data om deltagernes aldersfordeling ved baseline og 3-mdr. undersøgelsen. Figur 3: Aldersfordeling i interventions- og kontrolgruppen ved 1-årsundersøgelsen. 3
4 I spørgeskemaerne bliver deltagerne bedt om at angive deres jobbetegnelse. Gruppen Andet indeholder primært sosu-assistenter og -hjælpere. For sammenlignelighedens skyld fremstilles resultaterne på samme måde for de tre runder af undersøgelsen. Det tyder ikke på, at der er forskelle i personalesammensætningen i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen. Figur 4: Deltagernes jobbetegnelse i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen. Hovedparten af medarbejderne i undersøgelsen er ansat inde defineret som, at de er ansat i plejen på et plejehjem/i ældreboliger Tabel 2: Medarbejdernes primære arbejdsområde. Baseline 3-mdr. opfølgning 1-års opfølgning Kontrol 87 % - 73 % Intervention 84 % 88 % 89 % Del II: Selvrapporterede effekter i interventionsgruppen Interventionen Samtlige medarbejdere i interventionsgruppen, har deltaget på et intensivt kursus i bevægelseslæring og forflytningsteknik af en uges varighed. Derudover har de været på et 2 dages opfølgningskursus, efter ca. et år, og der er igangsat systematisk undervisning i forflytningsteknik på de enkelte plejecentre. Kontrolgruppen har fået en dags undervisning i bevægelseslæring og forflytningsteknik af to terapeuter, fra et af interventionsplejecentrene. Disse har været på et ekstra kursus i projektperioden, hvor vedkommende har fået redskaber til at varetage denne undervisning. Ved 1-års opfølgningen bliver deltagerne fra kontrolgruppen bedt om at besvare, hvorvidt de har modtaget undervisning i forflytningsteknik i løbet af de sidste 12 måneder. Svarfordelingen fremgår 4
5 af nedenstående tabel. Resultatet viser, at 15 ud af de i alt 22 personer i kontrolgruppen svarer, at de har modtaget undervisning i forflytningsteknik i løbet af de sidste 12 måneder interventionen. Tabel 3: Andelen af deltagere, der har modtaget undervisning i forflytningsteknik inden for de seneste 12 måneder. Kontrol Ja 15 (71 %) Nej, har ikke deltaget 6 (29 %) Total 21 (100 %) Resultaterne fra baselineundersøgelsen viste desuden, at 100 % af medarbejderne på Aagården og 93 % af medarbejderne i Smidstrupparken havde modtaget undervisning i forflytningsteknik før projektet gik i gang. Hvor det var 46 % fra Bakkeager, 71 % fra Rosengården, 70 % fra Højagercentret og 87 % fra Hejlskov der havde modtaget undervisning i forflytningsteknik før projektstart. 5
6 Viden, forbedringer, adfærdsændringer og initiativ til forandringer I spørgeskemaet blev deltagerne bedt om at besvare en række spørgsmål, som handlede om konsekvenserne af at have deltaget i interventionen. For ingen af målingerne var der statistisk signifikant forskel i resultaterne for de fire plejecentre, og resultaterne præsenteres derfor samlet. Et af spørgsmålene i spørgeskemaet lød: I hvor høj grad oplever du, at projektet Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab har : - Givet dig den nødvendige viden om, hvordan du skal bruge din krop, når du foretager personforflytninger i dit arbejde (1 er lav viden, 7 er meget høj viden)? - Givet dig viden om, hvad du selv kan gøre, for at undgå skader? (1 er lav viden, 7 er meget høj viden)? - Givet dig viden til at bruge borgerens egne ressourcer og på den måde reducere den fysiske belastning af din egen krop? (1 er lav grad, 7 er meget høj grad)? - Været medvirkende til at forbedre samarbejdet med dine kolleger og din leder om at forebygge skader og fremme sundheden på din arbejdsplads? (1 er ingen forbedring, 7 er meget stor forbedring)? - Forbedret noget for borgerne (1 er ingen forbedring, 7 er stor forbedring)? Resultaterne viser, at gennemsnitsscoren for de 5 spørgsmål ligger mellem 5,35 og 5,96. Dvs. at det gennemsnitlige udbytte af kurset ligger over middel. Figur 5: Det selvrapporterede gennemsnitlige udbytte af kurset i interventionsgruppen på en skala fra 1 til 7. 6
7 Ser vi på de selvrapporterede adfærdsændringer efter kurset, finder vi, at 59 % har ændret deres måde at tænke og handle på, 65 % har ændret arbejdsteknikker og -metoder, 79 % har ændret bevægelser, og kun 3 % svarer, at de ikke har ændret adfærd som følge af kurset. Figur 6: De selvrapporterede adfærdsændringer efter deltagelse i kurset. 7
8 Deltagerne i interventionsgruppen er desuden blevet bedt om at angive, om de efter kurset har taget initiativ til praktiske forandringer i løbet af arbejdsdagen. Svarkategorierne for dette spørgsmål er: - Ja, jeg bruger andre og flere hjælpemidler end tidligere. - Ja, jeg bruger borgerens ressourcer mere end tidligere. - Ja, jeg kommer med forslag til mine kolleger om at ændre arbejdsrutiner. - Ja, jeg er kommet med forslag til min leder om ændringer. - Ja, jeg vurderer risici bedre og sætter grænser tidligere for ikke at komme til skade selv, og for at borgeren ikke skal komme til skade. - Ja, jeg arbejder mere opmærksomt og passer på min arbejdsstilling. - Nej, jeg har ikke forandret min praksis efter dette kursus. Ifølge medarbejderne i interventionsgruppen har kurset også bevirket, at de har taget initiativ til praktiske forandringer i hverdagen. I alt svarer mindst 2 ud af 3, at de bruger borgerens ressourcer mere end tidligere og at de arbejder mere opmærksomt og passer på deres arbejdsstilling. Omkring halvdelen af medarbejderne bruger andre eller flere hjælpemidler og foretager en bedre risikovurdering. Det er mindre udbredt at komme med forslag til kolleger (under en tredjedel) eller med forslag til lederen om forbedringer (mindre end hver tiende). Det kan diskuteres, om der skal gøres en ekstra indsats for at få medarbejderne til at komme til lederen med ændringsforslag, da forebyggelse af bevægeapparatsbesvær og forbedring af det fysiske/ergonomiske arbejdsmiljø på denne måde kan løftes fra at være et individuelt anliggende til at være et organisatorisk anliggende på arbejdspladsniveau. Figur 7: Deltagernes selvrapporterede initiativer til praktiske forandringer i hverdagen. 8
9 De selvrapporterede ændringer ligger tæt op af resultaterne fra 3-måneders evalueringen. Det vil sige, at der ikke sker væsentlige ændringer i de selvvurderede effekter i løbet af den sidste del af projektperioden. Del III: Effekter af interventionen sammenligning af interventions- og kontrolgruppen Fysisk arbejdsmiljø Ser vi på udviklingen i det fysiske arbejdsmiljø i løbet af projektperioden, finder vi, at der både i interventions- og kontrolgruppen sker et fald i andelen af medarbejdere, som dagligt udfører mere end 10 personforflytninger. Forskellene er dog for små til, at vi med tilstrækkelig statistisk sikkerhed kan sige, at de ikke skyldes en tilfældighed. Det skal bemærkes, at der ved 1- årsundersøgelsen er store forskelle mellem interventionsgruppens plejecentre i forhold til andelen, som har mere end 10 daglige personforflytninger (Bakkeager: 35 %; Rosengården: 26 %; Højagercentret: 14 %; Hejlskov: 5 %). Eftersom der sker et fald i både interventions- og kontrolgruppen, tyder det på, at denne udvikling ikke nødvendigvis kan tilskrives interventionen, men at det enten er udtryk for en generel udvikling inden for branchen eller kan hænge sammen med at både interventions- og kontrolgruppen har modtaget undervisning i forflytninger. Nærværende analyser kan dog ikke give nærmere svar på, hvad der er årsagen til dette billede. Figur 8: Andelen af medarbejdere der dagligt udfører mere end 10 personforflytninger. 9
10 I næste figur ser vi på andelen af medarbejdere, ere, som svarer, at de udfører aleneforflytninger ofte eller meget ofte. Her ser vi en stigning fra 6 % til 18 % i kontrolgruppen og et fald fra 9 % til 5 % i interventionsgruppen (ingen forskel blandt plejecentrene i interventionsgruppen). Disse forskelle kan være udtryk for tilfældigheder, men det er dog tydeligt ud fra figuren, at udviklingen i henholdsvis interventions- og kontrolgruppen har været modsatrettede i løbet af projektperioden. Man kan derfor tentativt konkludere at interventionen har bremset en negativ udvikling, som ellers ville have været sket. Man skal dog være påpasselig med denne konklusion, da det statistiske materiale er forholdsvis tyndt. Figur 9: Andelen af medarbejdere, som ofte eller meget ofte foretager aleneforflytninger i situationer, hvor der burde have været to til det. Når deltagerne bliver bedt om at angive årsager til, at de foretager aleneforflytninger, angives en række forskellige årsager, der præsenteres i nedenstående tabel. På det overordnede plan er der ikke forskel mellem interventions- og kontrolgruppen. Til gengæld er der statistisk signifikant forskel mellem plejecentrene i interventionsgruppen, når det gælder andelen af medarbejdere, som angiver, at jeg synes, at jeg godt kunne klare det selv, som årsag til aleneforflytninger. Tabel 4: Årsager til aleneforflytninger. Kontrol Bakkeager Rosengården Højagercentret Hejlskov Tidspres Ikke muligt at få hjælp af kollega For besværligt at få fat i en kollega At jeg syntes at jeg kunne klare det selv 27 % 27 % 9 % 27 % 20 % 27 % 20 % 30 % 5 % 29 % 2 % 36 % 22 % 14 % 11 % 37 % 18 % 35 % 15 % 58 % 10
11 Hverken i interventions- eller kontrolgruppen sker der en ændring i andelen af medarbejdere, som anvender (løfte)hjælpemidler, når de løfter eller forflytter en bruger, og der er ikke statistisk signifikante forskelle mellem plejecentrene i interventionsgruppen ved 1-årsundersøgelsen (Bakkeager: 100 %; Rosengården: 87 %; Højagercentret: 86 %; Hejlskov: 86 %). Det tyder således ikke på, at interventionen har haft betydning for medarbejdernes brug af hjælpemidler. Igen skal man dog være opmærksom på, at også hovedparten af medarbejderne i kontrolgruppen har modtaget undervisning i forflytningsteknik i løbet af opfølgningsperioden. Figur 10: Andelen af medarbejdere, som anvender (løfte)hjælpemidler, når de løfter eller forflytter en bruger. 11
12 Undersøges deltagernes vurdering af den samlede fysiske belastning i deres arbejde, finder vi en lille stigning i kontrolgruppen (fra 4,25 til 4,41) samt et lille fald i interventionsgruppen nsgruppen (fra 3,98 til 3,59). Sidstnævnte er statistisk signifikant, hvilket betyder, at vi kan være temmelig sikre på, at den observerede ændring ikke blot skyldes en tilfældighed. Ved 1-årsundersøgelsen fastholdes faldet som et signifikant fald, set i forhold til baseline. Figur 11: Deltagernes vurdering af den samlede fysiske belastning i arbejdet (1 = Meget, meget let; 7 = Meget, meget anstrengende). Nedenstående tabel viser hyppigheden af lænderygulykker i interventions- og kontrolgruppen i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen. Vi finder ingen statistisk signifikante forskelle i hyppigheden af lænderygulykker i løbet af projektperioden hverken i interventionsgruppen eller kontrolgruppen, og der er ingen forskel mellem plejecentrene i interventionsgruppen. ntionsgruppen. Tabel 5: Andelen af medarbejdere der har oplevet en lænderygulykke inden for de sidste 12 måneder. Baseline 3-mdr. opfølgning 1-års opfølgning Kontrol 9 % - 6 % Intervention 0 % 6 % 5 % 12
13 Helbredsudfald og smertekontrol I det følgende analyseres forskellige udfald relateret til smerteoplevelse, helbred og bevægeapparatbesvær. Vi finder, at når det drejer sig om oplevelsen af smertekontrol og smertehåndtering, sker der kun ganske få forskelle i løbet af projektperioden, og ingen af dem er statistisk signifikante, ligesom der ved 1-årsundersøgelsen ikke er forskel mellem de fire plejecentre i interventionsgruppen. Figur 12: Oplevelsen af kontrol over smerter (0 = Ingen kontrol; 6 = Fuld kontrol). Figur 13: Oplevelsen af muligheder for at påvirke og formindske smerter (0 = Ingen muligheder; 6 = Store muligheder). 13
14 Medarbejderne er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige grad af besvær (smerte eller ubehag) i lænderyggen, nakken/skulderne eller knæene indenfor de sidste 12 måneder. Disse analyser er foretaget ud fra alle besvarelser, uagtet at der er nogen, som har sprunget spørgsmålet over, hvor der i analysen arbejdes med at, de så ingen smerter har haft. Analysen viser, at for nakke/skuldersmerter er niveauet af smerter og ubehag signifikant lavere i både interventions- og kontrolgruppen, når man sammenligner baseline med 1-årsundersøgelsen. For rygsmerter og knæsmerter er der ingen signifikant forskel mellem baseline og 1-årsundersøgelsen. Fig. 14 Deltagerne gennemsnitlige grad af rygsmerter inden for de sidste 12 måneder Fig. 15 Deltagerne gennemsnitlige grad af nakke/skulder smerter inden for de sidste 12 måneder 14
15 Fig. 16 Deltagerne gennemsnitlige grad af knæ smerter inden for de sidste 12 måneder 15
16 Ser vi på 7-dages prævalenserne af bevægeapparatbesvær, finder vi på samme måde som i 3- månedersundersøgelsen, at der sker et statistisk signifikant fald i forekomsten af lænderygbesvær i interventionsgruppen fra 35 % ved baseline til 25 % ved 3-mdr. undersøgelsen og 23 % ved 1- årsundersøgelsen. Eftersom vi samtidig kan observere en lavere 7-dages prævalens af lænderygbesvær i kontrolgruppen, kan vi dog ikke være sikre på at faldet i interventionsgruppen skyldes interventionen. Samtidig finder vi, at 7-dages prævalensen af lænderygbesvær varierer mellem plejecentrene i interventionsgruppen (Bakkeager: 52 %; Rosengården: 19 %; Højagercentret: 32 %; Hejlskov (32 %). Vi finder ingen forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen eller mellem baseline og 1-årsundersøgelsen i relation til nakke/skulderbesvær og knæbesvær. Figur 17: Forekomsten af bevægeapparatbesvær i forskellige regioner inden for de sidste 7 dage. 16
17 Brug af smertestillende medicin Ser vi på, medarbejdernes selvvurderede brug af smertestillende medicin efter kurset, finder vi at hovedparten (44-69 %) angiver, at de bruger den samme mængde som før. Samtidig angiver %, at de bruger mindre medicin end før, og 3-11 % bruger mere medicin. Der er statistisk signifikant forskel mellem plejecentrene i interventionsgruppen mht. disse resultater. Figur 18: Deltagernes selvvurderede brug af smertestillende medicin mod smerter i kroppen efter kurset (1 = Meget mindre; 4 = Det samme som før; 7 = Meget mere end før kurset). Ser vi på medarbejdernes selvrapporterede fysiske tilstand, finder vi, at der er sket en forbedring i kontrolgruppen i løbet af opfølgningsperioden, mens der ikke er sket nogen ændring i interventionsgruppen. Det tyder også på, at der er en tendens til en bedre fysisk tilstand i kontrolgruppen sammenlignet menlignet med interventionsgruppen, om end en sådan forskel ikke kan fastslås med statistisk sikkerhed. Figur 19: Medarbejdernes selvvurderede fysiske tilstand ved 1-årsundersøgelsen. 17
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereTræning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier
Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier Vælg billede Vælg farve Elastiktræning Syddanske Vaskerier Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Forebyggende træning på arbejdspladsen,
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereTilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft
Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt
Læs mereAlenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.
Alenearbejde blandt FOAs medlemmer Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer 2015. Alle sektorer. 6. november 2015 1 2 Indhold Resumé... 3 Læsevejledning... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereArbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017
5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereForhold til ledelsen. 20. november 2017
20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte
Læs mereUddannelsesevaluering Eftera r 2014
Uddannelsesevaluering Eftera r 4 Som led i kvalitetssikringen udfører School of Engineering and Science en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens dimittender umiddelbart før afslutningen på deres uddannelse.
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereForebyggelse af MSB på arbejdspladsen
P r æ s e n t a t i Forebyggelse af MSB på arbejdspladsen Andreas Holtermann, Professor, NFA Andel med smerter flere gange ugentligt eller dagligt Andel (%) 1 Lykkes at reducere andel lønmodtagere med
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereVold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016
Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereOverlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011
Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer
Læs mereTrivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune
Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereEvaluering af 'Mindfulness '
4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af
Læs mereIntroduktion til projekt Ledelse af Team. Ann-Louise Holten
Introduktion til projekt Ledelse af Team Ann-Louise Holten Indhold Fokus Design Metoder Forløbet Overordnet fokus - Sammenhængen mellem: Teamorganisering Trivsel og tilfredshed Ledelsesstil Transformationsledelse
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR. Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
ET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Fakta om smerter 880.000 mennesker i Danmark har ondt
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede
Læs mereUddannelsesevaluering Eftera r 2015
Uddannelsesevaluering Eftera r 205 Som led i kvalitetssikringen udfører School of Engineering and Science en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens dimittender umiddelbart før afslutningen på deres uddannelse.
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til
Læs mereTekniske hjælpemidler
21. marts 2018 Tekniske hjælpemidler 3 ud af 10 (27 %) af FOAs medlemmer i Social- og Sundhedssektoren, som bruger tekniske hjælpemidler i deres arbejde, anvender ugentligt eller oftere et hjælpemiddel
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereSeniorpolitik i Arbejdsdirektoratet
Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereAPV 2011 Arbejdspladsvurdering
APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mere1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets
Læs mereNOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene
Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereTrivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem
Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk
Læs mereOdder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:
Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS
Læs mereMedarbejdertrivselsmåling 2014
Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereUddannelsesevaluering Eftera r 2017
Uddannelsesevaluering Eftera r 2017 Som led i kvalitetssikringen udfører School of Engineering and Science en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens dimittender umiddelbart før afslutningen på deres uddannelse.
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereRESULTATRAPPORT TRIVSEL FOR ALLE TRIVSELSUNDERSØGELSE Antal besvarelser: Svarprocent: 89% Folke- og Specialskoler, Leder: Rikke Reiter
Folke- og Specialskoler, Leder: R Reiter Antal besvarelser:.5 Svarprocent: 89% RESULTATRAPPORT MAJ 3. AUGUST - 22. SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER SPØRGESKEMA RAPPORT TRIVSEL Ledere tjekker data Alle besvarer
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 21 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: % Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 6 Svarprocent: 95,% Trivselsmåling og Psykisk APV 6 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk APV
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 18 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: 81,8% Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereÉn ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.
22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereAPV 2014 Arbejdspladsvurdering
APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereMTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed
Læs mereAPV 2013 Arbejdspladsvurdering
APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereNyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i plejeboliger
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mere