DK 2050: Fire scenarier for Danmark i 2050, præsenteret af Dansk Arkitektur Center (DAC)

Transkript

1 DK 2050: Fire scenarier for Danmark i 2050, præsenteret af Dansk Arkitektur Center (DAC) DK2050 er et unikt scenarieprojekt, der ledes af Dansk Arkitektur Center. Projektet samler repræsentanter fra ti store og mindre kommuner, fire ministerier, tre regioner, fonde og private virksomheder for at fremme nytænkning og opstille konkrete scenarier for, hvordan vi kan komme til at bo og leve i byer og byregioner i fremtiden. DK2050 forholder sig til de mulige fremtider og retninger, de danske byer og regioner kan styre mod for at indrette sunde og bæredygtige byer. Hvilke valg og fravalg kommer byer og regioner til at tage i lyset af den grønne omstilling med behovet for at reducere CO2-udledningen frem mod 2050? Det gennemgående spørgsmål for scenarieudviklingsprocessen har været: Hvilke udviklingstendenser påvirker danske kommuners grønne omstilling frem til 2050? Formålet med at udvikle scenarier er ikke at levere ét nøjagtigt billede af fremtiden, men at stimulere til refleksioner og eftertanke omkring, hvad der kan være de centrale elementer og variable i udviklingen, som kan påvirke og forme denne fremtid. Scenarieudviklingsprocessens formål er at motivere os til at udvide vores tænkning om nogle af de forhold, der påvirker byerne, samfundet og den grønne omstilling i bredere forstand. Målet er at fremme en livlig, inspirerende og frugtbar diskussion om alt det mulige og udfordrende, som kan forme fremtiden for byerne og samfundets grønne omstilling over de næste 35 år. På tre camps med deltagelse af mere end 100 repræsentanter fra de ovennævnte institutioner er identificeret en lang række trends og forandringer i samfundet og økonomien. Disse har været genstand for dybdegående analyse, test, nuancering og beskrivelse hos scenarieteamet fra DAMVAD og Kairos Future, suppleret af værdifulde input og kommentarer fra eksperter inden for energi, transport, geografi og byudvikling i et videnskabeligt panel og hos Dansk Arkitektur Center. På den baggrund er de identificerede trends blevet suppleret og justeret eller fravalgt. Resultatet er en liste med sikre trends og en liste med usikkerheder, som har betydning for forskelle i udviklingsvejene i de fire udviklede scenarier. Usikkerhederne er særlig interessante for projektet at arbejde videre med, for det er dem der kan give forskellige udviklingsretninger formet af deres forskellige udfald. To usikkerheder fremtræder fra denne proces som specielt vigtige. For det første er det usikkert, i hvilken grad kollektive eller individuelle værdier kommer til at dominere. For det andet er det en vigtig usikkerhed, om samspillet mellem politisk handling og grøn teknologi kommer til at virke eller ej. På baggrund af de to strategiske usikkerhedsdiskussioner, har vi udviklet fire forskellige scenarier, som hver udgør en mulig beskrivelse af Danmark i De fire scenarier, og de overordnede strategiske usikkerheder, illustreres bedst i følgende scenarie-kryds. Scenarie 1: State of Green Det første scenarie, har vi valgt at kalde State of Green. Her beskriver vi, hvordan staten i 2050 har fået en revival og taget styringen over den grønne omstilling. Statens stærke rolle understøttes af kollektive værdiers genkomst i samfundet. Danskerne stemmer rødt-grønt og prioriterer kollektive grønne løsninger, som er igangsat og implementeret af offentlige aktører og finansieret gennem det fælles skatte- og afgiftssytem. Der er et stærkt samspil mellem den statslige politik og den grønne teknologiske udvikling og implementering. Det internationale samarbejde i EU, FN og i Norden gennemsyres af de samme kollektive strømninger, om end med nogle regionale variationer. Klimaudfordringer og grøn omstilling står højt på den inter-

2 nationale agenda, og der er stor konsensus mellem verdens avancerede økonomier om at forfølge fælles mål om CO2-reduktioner og energieffektiviseringer. Rammerne er forpligtende. De fleste lande, med Rusland som en vigtig undtagelse, har underskrevet aftaler, hvor de har forpligtet sig til år for år at reducere deres CO2-udledning. Der er generelt et lavt internationalt konfliktniveau. Der er dog regionale spændinger og ind imellem væbnede konflikter, både i Afrika og Østeuropa, hvor der er lande med store etniske mindretal. Konflikterne involverer i hovedsagen kun lokale parter. USA, EU, Rusland, Kina og Indien blander sig ikke i konflikterne. Spændingerne mellem Rusland og EU omkring Krim og Ukraine i 10 erne ansporede til en hidtil uset enighed mellem EU-landene om at frigøre sig af afhængigheden af gas fra Rusland og satse på vedvarende energikilder. Danmark, og de største danske, byer indgår ikke bare aktivt men er ledende i det internationale klimasamarbejde. I 2050 er Kina og Indien blevet økonomiske vækst- og magtcentre. Kinas BNP er dobbelt så stort som USA s i De to lande har næsten fået styr på tidligere problemer med fattigdom, ulighed, forurening og korruption. Den enorme kinesiske og indiske middelklasse driver efterspørgslen og udviklingen i megabyer. Det er en stor del af innovationen, og den grønne omstilling i verden udspringer fra Kina i Danmark og andre vestlige økonomier orienterer sig derfor kraftigt mod de to store asiatiske lande. Klimaet står højt på dagsordenen i Asien. Allerede i 2040 udfasede Kina kulkraften i energiforsyningen og satsede på sol, vand og vindenergi som de primære energikilder. Det er også her de nye effektive byløsninger inden for byggeri, energi, affaldshåndtering og transport udvikles og testes i de store asiatiske megabyer. Hurtig herefter introduceres de i byer i andre dele af verden. Af samme grund står CO2-reduktion og grøn omstilling også højt på den nationale danske dagsorden. Staten og kollektivet styrer igen, men nu i forening med det stærke fokus på CO2-reduktion, vedvarende energi og anden grøn omstilling. Dermed er der også en prioritering af energieffektive løsninger og mere koncentreret befolkningsudvikling. Som følge heraf har Danmark I 2050 opnået at blive 100% uafhængig af fossile brændsler, baseret på vedvarende energi og er 100 % CO2-netral. Det har skubbet yderligere til urbaniseringen og væksten i de fire største byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. Blandt de mellemstore byer (de klassiske købstæder) er der nogle, der klarer sig godt og andre der klarer sig mindre godt. De mellemstore byer, der klarer sig godt, er dem, der funktionelt er koblet på de fire store byers arbejdsmarked og erhvervsudvikling. De små byer og lokalsamfund prioriteres generelt ikke, de har mistet betydning og udviklingen er stagneret med enkelte undtagelser. Den grønne omstillingsambition er generelt høj på tværs af byerne. Den cirkulære økonomi og det grønne BNP mål er blevet en realitet. Borgere og virksomheder prioriterer grøn livsstil, klimatilpasningen er proaktiv, og der en høj grad af central genanvendelse. Der bygges grønt, og der bygges i højden. Bygningsmassen koncentreres og bliver mere homogen. Energiforsyningen til boliger og erhverv er baseret på tværnationale storskala-løsninger med et højt niveau af vedvarende energi og med en prioritering af især vind og biomasse som forsyningskilder. Der har været en lignende tendens til, at erhvervslivet er blevet mere koncentreret. Big Business lokaliseres i og omkring de største byregioner eller, i nogle tilfælde, i de mellemstore byer, som funktionelt er koblet på de store byer. Scenarie 2: Green Grid I det andet scenarie, Green Grid, er by- og samfundsudviklingen i Danmark i 2050 gennemsyret af værdier og adfærd, som hylder den individuelle valgfrihed. Den teknologiske udvikling og digitalisering understøttes af ambitiøse mål om grøn omstilling med fokus på netværk, integration og funktionalitet på Side 2 af 6

3 tværs af mange forskellige grønne løsninger. Teknologier har ligeledes styrket mulighederne for at borgere og virksomheder individuelt og lokalt har stor autonomi til at foretage egne valg. Der er et fravær af store tværnationale beslutninger omkring fysisk infrastruktur, som kan koble storbyerne og de mellemstore byer funktionelt sammen i større fungerende regioner. Men aktører og systemer er knyttet sammen digitalt. Der er store forskelle på valg af løsninger, og hvor godt byerne er lykkedes med at opretholde og styrke deres attraktivitet og udviklingsevne i konkurrence med andre byer. Internationalt står klima højt på dagsordenen. Samarbejdet i EU og internationalt sker ud fra fælles og ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledning og energieffektivisering. Men rammerne er ikke forpligtende. Lande, byer, virksomheder og borgere har mulighed for at vælge forskellige veje til grøn omstilling baseret på teknologiske muligheder, forskelligheder i markedet og forskellige traditioner, kulturer og muligheder. Internationalt har flere lande, og mest af alle Kina, investeret enorme ressourcer i at blive ledende inden for forskning og innovation i nye grønne teknologier. Kinas dominerende position i 2050 har stor betydning for danske virksomheders succes indenfor Cleantech. Ud fra ambitiøse danske satsninger på grønne klynger og eksport af grøn teknologi i 10 erne og 20 erne har de danske virksomheder haft god tid til at satse på udvikling af danske styrker på det kinesiske marked. De er således forberedt på at standarder og udviklingsretning i så høj grad sættes på det asiatiske marked i Konfliktniveauet er lavt internationalt. Regionale konflikter og krige er blevet færre og optager ikke sindene eller klimadagsordenen. I Danmark står klimaet da også højt på dagsordenen. Den mindre forpligtende internationale rammesætning passer godt til den danske politiske selvforståelse, hvor statens rolle især er at forene nationen om de fælles mål og lade markedet og borgerne om at levere og vælge løsninger, som lever op til de overordnede mål. Grønt BNP og cirkulær økonomi er implementeret, og det udfyldes af en grøn livsstil og adfærd blandt borgere og virksomheder. Danmark har i 2050 opnået en 80% uafhængighed af fossile brændsler og en tilhørende 80% CO2-reduktion. Der er en høj grad af sortering og genanvendelse på affaldsområdet. Energiforsyningen er divers men med et højt niveau af vedvarende energi. Der bygges meget grønt men ikke så meget i højden og meget forskelligartet. Det vigtigste er, at de nye eller tilpassede byggerier fungerer energieffektivt og er integrerede smart i storbyens økosystem. Urbaniseringen buldrer afsted. De ambitiøse mål for den grønne omstilling er der enighed omkring. Der er dog samtidig store udsving og mulighedsrum for byers forskellige udvikling. Nogle vil vokse kraftigt, andre vil stagnere og gå kraftigt tilbage. Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for de fire største byer og for de små byer. De innovative muligheder og markedsudviklingen udfyldes bedst af de store byer med deres kritiske masse af innovative virksomheder, videninstitutioner og talenter. Jo større jo bedre. København og Aarhus er absolutte vækstcentre. Herefter samler væksten sig rundt om Odense og Aalborg. Udviklingsbetingelserne for de små byer er også gode, dog afhængig af deres specielle historiske fortrin, unikke herlighedsværdi og lokale ildsjæle. Logikken er, at der ikke skal så meget til for at skabe en succes i en lille by under de eksisterende betingelser. Under de frie rammer trives bottomup løsninger og de individuelle valg godt i de små byer, som har viljen. Derimod har mange af de mellemstore byer (de traditionelle købstæder) fået ondt i væksten i Med fraværet af statslige indblanding og tværnationale løsninger er de mellemstore byer ikke koblet tilstrækkeligt funktionelt op på de største byer, og de mangler i sig selv den kritiske masse af innovative virksomheder, videninstitutioner og talenter. Samtidig har borgerne og virksomheder forventninger om, at byerne kan levere på de fælles mål om grøn omstilling og attraktivitet, som er formuleret overordnet, uden at der er tilstrækkelige ressourcer dertil. Man kan sige, at de mellemstore byer er fanget i at være Side 3 af 6

4 for små til at kunne udnytte de frie rammer til at vælge egne effektive løsninger og tilgange til grøn omstilling samtidig med, at de er for store til at have de muligheder for lokal herlighedsværdi, livskvalitet, lokale ildsjæle m.v., som de nogle af de mindste byer har. Der er dog enkelte undtagelser på mellemstore byer som klarer sig godt, enten fordi de er lykkedes i at satse på at være unikke, eller fordi de ligger meget tæt på en storby, som for eksempel Høje Tåstrup. Logikken er den samme for erhvervslivet som for byerne. De store virksomheder har i dette marked alle forudsætningerne for at udnytte de frie rammer og den mere tilbagetrukne stat. De helt små trives også godt, fordi de har lavere omkostninger og stilles overfor færre krav. De mellemstore har det svært i konkurrencen med big business og small business. Erhvervslokaliseringen sker primært i og omkring de største byer, hvor talenter og videninstitutionerne er lokaliseret med en vis kritisk masse. Scenarie 3: Guerilla Green Det tredje scenarie har vi givet navnet Guerilla Green. I dette scenarie er den grønne omstilling i Danmark karakteriseret ved, at individuelle markedsaktører og borgergrupper selv tager ansvar og definerer mål og rammer. Der er et fravær af statslige styring og fælles oversigt og koordinering. Resultatet er en enorm variation med tusindvis af større og mindre lokale projekter, som hver for sig gør en forskel, men som ikke er integrerede eller forholder sig til andet end realisering af egne mål. Bagtæppet for denne markedsdominerede bottom-up tilgang til grøn omstilling er det politiske systems langvarige handlingslammelse. Dette både internationalt og i EU og Danmark. På den internationale dagsorden og i EU er klimaproblemstillingen kun oppe med halvårlige mellemrum og ofte i forbindelse med, at man skal forholde sig til, hvordan man afbøder konsekvenserne af et mere ustabilt vejr og flere klimaflygtninge. Diskussionerne leder ikke frem til konsensus om fælles mål endsige nogen former for forpligtende aftaler. Samtidig er den internationale agenda karakteriseret af et højt konfliktniveau med en række regionale konflikter i Østeuropa, Mellemøsten Asien og Afrika, som engagerer Rusland, EU, Kina og USA. I en verden uden mål og middel til grøn omstilling, og med fokus på andre problemer, er der ikke store mulighederfor et lille land som Danmark til at gå enegang og være mere ambitiøse end omverdenen. Det er da heller ikke den tilgang, danske politikere har valgt. Statens grønne lederrolle faser ud i løbet af 20 erne og mangler i 2050 både fokus og handlingskraft. Det har umiddelbar afsmittende effekt på erhvervsinvesteringerne og innovation, som begynder at gå udenom Cleantech-sektoren. Det betyder, at grøn teknologi ikke står på listen over de største danske eksportgrupper i 2050 på trods af, at der en væsentlig efterspørgsel på grønne løsninger fra store byudviklingsprojekter i lande som Kina, Indien Brasilien og mange af de afrikanske vækstøkonomier. Et grønt BNP og den cirkulære økonomi er stadig noget man diskuterer, men der er ingen politisk vilje til at gå i denne retning for Danmark som helhed. Danmark har i 2050 kun opnået en 40% uafhængighed af fossile brændsler og en tilhørende 40% CO2-redution. De største byer trækker væksten, men den er ikke fulgt af høje ambitioner for grøn omstilling. Trængsel, mangel på boliger, vand, energi og andre udfordringer koblet til befolkningsvæksten i de største byer søges løst lokalt og uden store offentlige investeringer i infrastruktur, byggeri, vand, affald eller energiforsyning. Det mindsker befolkningsvæksten og den økonomiske vækst hos erhvervslivet, der ikke kan absorberes som følge af manglende helhedstænkning i den grønne omstilling. Teknologiudviklingen er ligeledes mere anarkistisk, og der sker en uensartet udbredelse og anvendelse i og uden for Danmark Der bygges spredt og meget forskelligartet men ikke altid grønt. Energiforsyningen er storskala og forældet med et lavt niveau for vedvarende energi, som følge af manglende offentlige ambitioner. Det har til gengæld skabt grobund for et ulmende oprør i form af selvstændige initiativer fra både enkelte store virksomheder og handlekraftige borgergrupper. Særlige genanvendelsesanlæg koblet til store virksomheder Side 4 af 6

5 lokalt og små lokale vindmøller og solceller er eksempler på initiativer, der kommer fra neden. Men det sker afkoblet fra det eksisterende offentlige energisystem og uden statslige støtteordninger eller økonomiske incentiver. Det er alene båret af ønsket hos aktørerne i de enkelte projekter om at gøre en forskel for klimaet og miljøet lokalt. Uden tværnationale løsninger på transport og energiområdet afkobles de mellemstore byer fra væksten i de største byer og mister generelt betydning. Mange af de lokale initiativer finder sted i storbyernes progressive kvarterer med en stor andel af unge og ressourcestærke talenter eller i små byer med stor herlighedsværdi, lokale ildsjæle og små virksomheder, som kan samle interesse og kapital om deres projekter. De mellemstore byer, de klassiske købstæder, har svært ved at konkurrere med både de store og de små, og de er derfor alvorlig klemte. Scenarie 4: State of Stuck Endelig har vi som det fjerde scenarie beskrevet et samfund kaldet State of Stuck. I 2050 står staten her stærkt og understøttes af kollektive værdiers genkomst i samfundet. Danskerne ser ikke CO2-udledning og klimaforandringer som en del af trusselsbilledet. I stedet har flere årtier med lav vækst, gradvise velstands- og velfærdsforringelser og et generelt stigende internationalt konfliktniveau, fået danskerne til at stå sammen om en stærk stat og tværnationale og kollektive løsninger, som prioriterer økonomisk udvikling og vækst højere end grøn omstilling. De samme tendenser og mønstre ses i de fleste andre EU og OECD-lande. Globale NGO er forsøgte igen og igen at sætte den manglede grønne omstilling på dagsordenen, men uden held, da nye internationale og geopolitiske konflikter dominerede. Urolighederne i Rusland og Østeuropa, som startede med Ruslands annektering af Krim og urolighederne i Ukraine i 2014, fortsatte langt ind i 2020 erne. Først i 2024 lykkedes det at sætte en dagsorden for forhandlinger og politisk stabilitet mellem Rusland, EU og USA. Som følge af den russiske krise opstod der et udbredt ønske i de fleste EU-lande om at blive uafhængig af gas fra Rusland. Som en konsekvens heraf øgedes efterspørgslen efter fossil energi, og Danmark begynder igen at investere kraftigt i udvinding. Samme tendens til en ny fossil strategi sås i andre vestlige lande, og USA blev set som et mønstereksempel med landets succesfulde udvinding af skifergas. Samtidig var årene fra stærkt påvirket af flere globale og internationale kriser og konflikter. Flere af disse var delvist afstedkommet af klimaforandringerne, der skabte folkevandringer og flygtningestrømme samt kampe om ressourcer, idet store områder blev ubeboelige. Reaktionerne på dette i Danmark, og andre mere klimaheldige lande, var økonomisk støtte til de ramte områder og hjælp til opbygning af beredskab hos modtagerlande for flygtninge. Udviklingen kædes ikke politisk sammen med menneskeskabte klimaforandringer. Andre udfordringer ses som vigtigere. Med en stærk stat samt tværnationale og kollektive løsninger, som prioriterer økonomisk udvikling i hele landet, er der ikke fokus på grøn omstilling. Alligevel har Danmark i 2050 opnået en 60% CO2-reduktion og 60% uafhængighed af fossile brændsler. Det skyldes den forsatte udvikling og implementeringen af centrale energisystemer til de større byer baseret på bl.a. fjernvarme, naturgas, centrale kraftvarmeværker, vindmøller på land og til havs, storskala solvarme og kommunale affaldssystemer. Der er nu fokus på at koble de mellemstore og små byer på Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg, så vækstmulighederne kan nå ud i hele landet. Det har den konsekvens, at urbaniserings-tendensen, med den hidtil store tilflytning og vækst i de største byer, mister lidt af sin kraft. Det er dog ikke nok til at stoppe urbaniseringen. De største byer forsætter således med at vokse, men fraflytningen fra de mellemstore er ikke dramatisk, og de får til gengæld indbyggere fra de små byer, som generelt går tilbage. Side 5 af 6

6 Den lave grønne omstillingsambition hos politikerne stemmer godt overens med flertallets ønsker i Der opføres en del nybyggeri, og der bygges spredt og forskelligt og sjældent grønt. Energiforsyningen er storskala. Der satses forsat på afbrænding af fossile brændsler og fjernvarme med et lavt niveau af genanvendelse og vedvarende energi. Transporten tænkes både kollektiv og tværnational, men uden at det har fortrin i forhold til privatbilismen. Hybridbiler er almindelige, men elbilen har ikke fået det gennembrud man forventede i 10 erne. Dansk erhvervsliv består især af mange små virksomheder og enkelte meget store. Deres lokalisering er spredt ud over hele landet men med en tendens til koncentration i de største byregioner omkring Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Vi har valgt at lade de fire scenarier supplere med data og skitseringer af vigtige udviklinger frem til i dag, prognoser og fremskrivninger på data, tidslinjer med mulige vigtige hændelser og begivenheder samt litteraturundersøgelser, som beskriver den videnskabelige debat på området. I forlængelse af scenariebeskrivelserne er desuden tentativt skitseret en række centrale strategiske udfordringer og dilemmaer i forhold til de valg de danske byer skal tage for at gennemføre grøn omstilling. De strategiske udfordringer drejer sig selvfølgelig om byudvikling og grøn omstilling men i lige så høj grad om indretningen af skatte og afgiftssystemet, energiforsyning, teknologivalg, velfærdsstatens finansiering, demografi, erhvervslivets omstilling og konkurrenceevne, transportformer og borgernes og forbrugernes adfærd. Side 6 af 6

7 E-News tirsdag d. 13. nov // GRØN GUERILLA. ursulas ødelæggelser: Værste oversvømmelse i Aalborg nogensinde... se luftoptagelser af oversvømmelsen i Gistrup Digerne ved Limfjorden kunne ikke holde til det seneste skybrud. Oversvømmelsen i går medførte endnu større skader end den første oversvømmelse, som Danmark blev ramt af for 7 år siden. Lægemangel på Sygehus Nordjylland var tæt på at koste liv. Kl ca i går blev den nordlige del af Danmark igen ramt af en kraftig oversvømmelse, og denne gang blev de fleste byer og områder endnu hårdere ramt, end det var tilfældet for 7 år siden. Oversvømmelsen, som har fået navnet Ursula, ødelagde omkring 2000 huse i og omkring Aalborg. Det var kun på grund af 5 timers varsling og brug af de billige LifeJackets, at ingen mennesker mistede livet. En af de heldige var Claire Dane, som kiggede på showroom butikkerne i den gamle gågade sammen med sin syv årige datter, Snowé. Pludselig var der mere end to meter vand i gaderne, da digerne gav efter.»jeg købte heldigvis for blot 2 dage siden disse smarte jakker fra The North Face til mig og Snowé. Vi skulle bare trykke på en ærmeknap og så pustede redningsjakken sig op,«siger Claire Dane. Det er især gået hårdt ud over Gistrup, en lille by lige uden for Aalborg, hvor mange ældre huse og landbrug er ødelagte. Svend Rasmussen, landmand lidt uden for Gistrup, skal have alle sine staldbygninger genopbygget.»jeg stod i gården og var ved at fikse en af mine maskiner, da jeg pludselig hørte en voldsom lyd ude over markerne, det lød som om et stort træ var væltet på jorden, men jeg tænkte ikke mere over det, før jeg konstaterede, at nu kunne jeg høre vand, som om jeg stod tæt ved havet Jeg kiggede ud over markerne og så, at vandet kom tættere og tættere på mig. Jeg tænkte ikke noget, jeg kastede bare alt fra mig og løb ind til mine to børn og vi løb op på loftet«langt de fleste danskere var på arbejde, da vandet skyllede ind over det nordlige Danmark. Derfor var det næsten kun fysiske ting, det gik ud over rundt om i hjemmene. Mange store skovområder syd for Aalborg er helt ødelagte, og det samme er mange offentlige bygninger. I Aalborg og Brønderslev er offentlige bygninger som retssale og kommunale kontorer også helt oversvømmede. De ældre blev hårdt ramt På sygehusene fik man i går eftermiddag rigtig travlt, efter oversvømmelsen havde ramt det meste af Aalborg Byregion. De fleste indlagte er ældre, som var dem, der var flest af på gaderne først på eftermiddagen, da vandet strømmede ind over digerne ved Limfjorden og flyttede biler og væltede bygningsdele. Med de 50 sårede fik Sygehus Aalborg meget travlt på få timer, men kunne ikke følge med, da sygehuset stadig mangler menneske-sygeplejersker. For robot-sygeplejerskerne, som mange danske sygehuse fik for 10 år siden, har ofte svært ved at leve op til kravene, når der er meget travlhed, og det gik i går ud over mange af patienterne.»jeg kom ind med et brækket ribben og svære vejrtrækningsproblemer, men jeg fik lov at vente på, at nogen havde tid til at indlægge mig, det tog omkring 45 min. Lægen sagde, at det var lige oppe over, at jeg fik tømt lungen,«siger Anna Jørgensen, 81 år gammel. At sygehusene er underbemandede hænger sammen med den svære situation, som mange nordjyske uddannelsesinstitutioner står i. De har for få studerende og færre penge, som skyldes en central statslig nedprioritering af både kollektiv trafik og forskningsmidler. Især bliver der uddannet færre læger og sygeplejersker, og Aalborg Universitet mærker de færre statslige penge til forskning på mulighederne for at gøre studierne attraktive. Svær situation for Nordjylland Vinterhalvåret, der for 20 år tilbage bestod af almindelig regnvejr og slud, er nu blevet afløst af skybrud og voldsomme storme mange af orkanstyrke, som også gav den første store oversvømmelse for 7 år tilbage. Denne gang var det også et voldsomt skybrud, der forårsagede Ursula, som ramte hele Danmark mandag morgen og mandag formiddag. Det er især de lave områder i Nordjylland, der er ramt, og mange land- og skovområder vil stå under vand det næste lange stykke tid med skader på afgrøder, fauna og dyreliv. fortsættes på bagside» #DIGER #LIMFJORDEN #GISTRUP #OVERSVØMMELSE #LÆGEMANGEL #LIFEJACKETS #DEÆLDRE #ROBOT-SYFEPLEJERSKE #sygehusaalborg #SKYBRUD #NORDJYLLAND

8 E-News tirsdag d. 13. nov // GRØN GUERILLA. artikel fortsat... Nibe enklave overlevede Det 10 år gamle alternative by fællesskab, VVB-Nibe (Vores Vej til Balance), der afløste resterne af Nibe by, overlevede oversvømmelsen, fordi det er bygget med det avancerede floating pillar system. Sammen med andre europæiske rigmænd er det den tyske milliardær, Dieter Peters, som sværger til åndelig og fysisk balance, der står bag etableringen af det uafhængige samfund. Det er umuligt at komme i kontakt med samfundet, men luftfotos viser at hele området er intakt. Ny politisk dagsorden? Statsminister Kristine Højgaard (Folkepartiet) peger på den langvarige verdensøkonomiske krise, der strakte sig fra 2009 til 2021, som årsag til nutidens ødelæggelser.»uden internationalt miljø og forskningssamarbejde, som vi engang havde, kan et land som Danmark ikke gøre meget. Vi må huske på, at vi bliver ramt af Ursula pga. internationale klimaforandringer og ikke kun pga. Danmarks manglende fokus på området. Jeg vil prøve at få miljøet på den internationale dagsorden igen,«siger statsminister Kristine Højgaard. For Aalborg betød krisen, at man aldrig fik den letbane, der var planlagt færdig for 30 år tilbage og nationalt er bilen stadig ligeså populær, som den var for 40 år siden. For Grønnedemokraternes leder, Sofia Beck Gregersen, er det en falliterklæring, at samfundet ikke er trådt til.»mange af os har måske solceller på husene, men det hjælper lidt, når det er det eneste, der er blevet gjort de sidste 35 år. Det er forfærdeligt, at vi nu står i den situation, vi frygtede en situation der er ude af kontrol. Det er svært at nå længere på området, når ingen af de 3 andre partier i Folketinget taler om miljøet længere, og vi heller ingen miljøminister har længere,«siger Sofia Beck Gregersen. faktaboks: Marked og civilsamfund styrer Man samarbejder ikke længere om miljø se udtalelsen fra Kristine Højgaard Man har stadig en udkantssituation i det nordlige Danmark Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev har store problemer Byerne konkurrerer indbyrdes på det internationale marked Færre virksomheder mindre behov for højtuddannede Små nicher og alternative forretningsmodeller AAU har færre nye tiltag på forskningssiden og der bliver færre studerende Letbanen er droppet og offentlig transport er blevet et stort problem Boligformer med individuelle løsninger og forskellige udtryk samt flere forskellige klasser i samfundet I Aalborg regionen er der ikke fokus på miljø og Aalborg er derfor ikke CO 2 neutral Affald indsamles ikke længere #citat #miljø #forskningssamarbejde Uden internationalt miljøog forskningssamarbejde, som vi engang havde, kan et land som Danmark ikke gøre meget // Statsminister Kristine Højgaard. #DIGER #LIMFJORDEN #miljøogforskningssamarbejde #internationaltsamarbejde #statsminister #kristinehøjgaard #floatingpilla #økonomiskkrise

9 E-News tirsdag d. 13. nov // GRØNNE KOMPROMISSER. se live optagelser fra ulykkesstedet Endnu en stor ulykke ved Limfjordsforbindelsen! ulykke: Mere end 20 mennesker blev kvæstet her til morgen i endnu en klimarelateret ulykke. Borgmester i Aalborg, Nadia Noris, lover nu handling for at løse de massive trængsels problemer, men er afhængig af hjælp fra Cement Group og Fundation Industries. se flere billeder fra redningsaktionen Ulykken skete kl. 07:50, hvor bilister fra hele regionen var på vej til arbejde i industricenter A+A syd for Limfjorden. Sikkerhedschef for infrastrukturen i DK-Region Nord, Bjarne Stopit, ryster på hovedet, da vi møder ham ved ulykkesstedet.»det måtte ske med den trængsel som hersker i og omkring Aalborg, «siger han. Forklaringen er kombinationen af for mange gammeldags biler på vejene og dårlig sigtbarhed på grund af kraftig regn og smog, samt en gammel Limfjordsforbindelse, der hver dag i 40 år har været overbelastet.»så længe transporten fra de fattige yderdistrikter stadig foregår med gamle fossildrevne kørertøjer, vil trængsel og livsfarlige situationer i myldretiden fortsætte,«siger Bjarne Stopit. Kun de avancerede førerløse biler kan køre sikkert under disse farlige forhold og den slags biler findes kun i Århus og København. Sikkerhedschefen appellerer til politikerne om at sætte sig sammen nationalt og regionalt for at få koordineret indsatsen. Borgmester lover handling nu Borgmester, Nadia Noris (Demokratisk Folkeparti), lover straks at gøre noget i sagen, og vil allerede i dag tage kontakt til sin partifælde, Jens Wetland, i klimatilpasningsministeriet.»nu må staten altså også prioritere Aalborg med investeringer i infrastruktur,«siger hun. Hun henviser til, at den sidste store investering fra statens side var letbanen tilbage i En planlagt 3. Limfjordsforbindelse blev forhalet og til sidst aflyst med den begrundelse af trafikken i DK-Region Nord begyndte at falde i Hun er sikker på, at ulykker som disse kunne undgås.»det krævede bare, at staten ville bidrage til at opgradere letbanen til en Smart Track, som kunne betjene yderdistrikterne. Og især fordi magnettoget stopper i Århus,«siger hun. Den nu største regionale virksomhed, Cement Group, er ramt af ulykken, da direktør, Hans Grårup, er blandt de kvæstede. Borgmesteren tror derfor, at de igen vil være med til at bidrage til en række reparationer og forbedringer, der kan øge trafiksikkerheden. Hans Grårup bor i det fasionable Stigsborg Community. Normalt bliver direktøren transporteret via Personal Drone Service, men det kan ikke lade sig gøre de dage, hvor store mængder regn gør dronen usikker. De To Store tøver med nye penge På et bestyrelsesmøde senere i dag vil Cement Group tage stilling til borgmesterens appel, men formand i bestyrelsen, James Oldfield, vil ikke på forhånd love noget. fortsættes på bagside» #oversvømmelse #limfjorden #industricenter #ulykke #kvæstet #Cementgroup #3.limfjordsforbindelse #bjarnestopit #nadianoris #Hansgrårup #2050

10 E-News tirsdag d. 13. nov // GRØNNE KOMPROMISSER. artikel fortsat... se flere billeder fra redningsaktionen»vi vil i første omgang koncentrere os om at få Hans Grårup tilbage fra ulykken,«siger James Oldfield. Han vil ikke spekulere i, om Cement Group, lige som ved den sidste store ulykke i 2042 vil støtte med et tocifret millionbeløb til et offentligt privat partnerskab om hybridbusser. Investeringen i hybridbusserne skete sammen med den anden store produktionsvirksomhed i DK-Region Nord, Foundation Industries. Med bedre koordination og ved at lade busserne gå lidt længere uden for bygrænsen i forbindelse med store parkeringsområder og med flere afgange vil det kunne lette trykket på den skrøbelige Limfjordsforbindelse. faktaboks: Vækst for staten og kollektivet Ingen grøn dagsorden det handler om økonomi, klimatilpasning Byregion Aalborg har mistet betydning og kæmper for at overleve - kun de største byregioner klarer sig økonomisk Fokus på gode konkurrencevilkår, økonomi og jobskabelse Internationale virksomheder har monopol på teknologiudvikling Smart city fik begrænset gennemslagskraft Uddannelsessystemet er underlagt EU-standarder AAU bliver mindre Det offentlige arbejder med klimatilpasning og har fokus på offentlig social sikring af de fattigste billig bebyggelse Politisk ser man i højere grad en segregering, men også kamp for lighed of bæredygtighed Byen er opdelt med et lille centrum og industrikvarteret er placeret uden om Der er ikke råd til helt grønne løsninger, men Danmark har investeret i udvinding af fossil energi Der satses på kollektiv trafik, men i Aalborg kører tung transport på gas/el/brint Lufthavn kan være løsning Den nu pensionerede trafikforsker ved det nedlagte Aalborg Universitet, Hans Banelang, peger på, at lufthavnen kunne få ny luft under vingerne, hvis den blev tænkt ind i en ny løsning.»det er tydeligt, at hverken stat eller De To Store virksomheder vil hjælpe Aalborg med penge til eksisterende infrastruktur. Men den nye drone teknik til persontransport kunne måske lokke midler til i et slags forsøgsprojekt,«siger Hans Banelang. I dag overlever lufthavnen primært ved transport af landbrugsprodukter fra yderdistrikterne til Amsterdam, som er en af verdens 10 fødevarecentraler. Hans Banelang forestiller sig, at persontransporten fra yderdistrikterne via lufthavnen til De To Store sagtens kan gå ligeså stærkt som den ukoordinerede transport i dag.»med de kø og forsinkelser, der er i dag ved Limfjorden og muligheden for billig pendultrafik med persondroner giver det mening,«siger han. Når droneteknikken bliver endnu bedre, vil transport til metropolen Århus også kunne ske til konkurrencedygtige priser, tror Hans Banelang. Borgmesteren er skeptisk og ser meget mere fremtidsperspektiv i en koordineret indsats sammen med staten ved f.eks. en udvidelse af Letbanen til Smart Track, og dermed måske på sigt igen forbindelse til magnettognettet. #citat #aalborgsborgmester #limfjorden Den 3. Limfjordsforbindelse blev forhalet og aflyst med begrundelsen at trafikken i DK-Region Nord begyndte at falde i 2037 // Aalborgs borgmester, Nadia Noris. #oversvømmelse #foundationindustries #ulykke #kvæstet #Cementgroup #3.limfjordsforbindelse #trafikforsker #nadianoris #Hansbanelang #droner

11 E-News tirsdag d. 13. nov // GRØNNE NETVÆRK. smart track forbedrer forbindelsen: Ny Smart Track samler Aalborg, Hjørring og Frederikshavn For 30 år siden fik Aalborg by en letbane, der kørte fra bymidten og ud til universitetscampus. Nu er det fastlagt, at By-Region Aalborg får en moderne letbane en såkaldt Smart Track, der skal køre mellem Aalborg, Hjørring og Frederikshavn. her kommer Smart Track en til at køre Da man i 2020 indviede letbanen i Aalborg By var det med store forventninger og håb om, at den offentlige transport ville forløbe meget lettere og Aalborg By ville blive en grøn by. Her 30 år senere er ønskerne gået i opfyldelse. Aalborg By er i front på mange områder, men især inden for grøn energi er den nordlige hovedstad ledende og har endelig opnået det mål, byen har haft i mange år, nemlig at blive CO 2 neutral. Derfor har det politiske råd i By-Region Aalborg (afløseren for byen Aalborg og Region Nordjylland) nu besluttet at investere i en ny moderne form for letbane, Smart Track, der med 15 minutters intervaller skal køre i ring i byregion Aalborg med stop i Vrå, Hjørring, Hjallerup, Frederikshavn, Universitet/Sygehus og City.»Vi har behov for på en CO 2 neutral måde at samle byregionen endnu mere, så vores borgere oplever byregionen som en stor sammenhængende organisme. Jeg forudser derfor også, at om få år vil der være mulighed for at knytte den vestlige og sydlige del af byregionen tættere på Aalborg,«siger By-Region Aalborgs borgmester, Oscar Høy Petersen. Han bor selv i Frederikshavn og har hidtil taget sin førerløse bil til Aalborg. Selvom det er bekvemt at sidde på bagsædet og lade sig transportere, når det passer ham, så vil han fremover tage den nye Smart Track. Borgerne har fra starten været meget begejstrede for den gamle letbane, da de oplever, at de kommer hurtigere frem og med meget mindre stress. Men begejstringen skyldes også, at den er god for miljøet. For 50 år siden var regionens borgere ikke særligt miljøbeviste, men i dag viser nye tal, at næsten 92% af borgerne i Aalborg by-region finder det vigtigt eller meget vigtigt at alle investeringer er miljøneutrale.»vi er foran i Aalborg, fordi vi på miljø-, erhverv-, boligog stort alle andre områder samarbejder med både erhverv og borgere. Og den kommende letbane er faktisk ligeså meget et initiativ fra vores samarbejdspartnere,«påpeger Oscar Høy Petersen, By-Region Aalborgs borgmester, Smart Track venter på byudvikling Det har været svært i mange år for det politiske By-Regionsråd at få plads til at prioritere beslutningen. Aalborg By har nemlig haft gang i mange andre nye projekter, primært den fysiske indretning af byen, der har oplevet en voldsom tilflytning. Befolkningstilvæksten har sat gang i store partnerskabs projekter mellem borgerne, erhvervsliv samt politikere om bæredygtig arkitektur, såsom Portland Bay, en bydel, der kan huse nye borgere og på samme tid være netto energiproducerende. Men den store udvikling i Aalborg By har været en dyr omgang, og derfor har der været mindre fokus på endnu en letbane. Mange har været i tvivl om, hvorvidt den ville blive brugt på samme niveau som den første, når den skal konkurrere med førerløse biler.»jeg har hele tiden været for en ny letbane, for der er rigtig mange, der arbejder i både Frederikshavn, Hjørring og Aalborg, men bor i en anden by. Jeg forstod aldrig, hvorfor alle snakkede om penge, for Aalborg mangler ikke penge. Der er flere grunde til, at Aalborg ligger foran de fire andre danske byregioner: vi har et unikt triple helix samarbejde. Vi har til vores universitet kunnet tiltrække de førende fremtidsforskere, teknologiforskere og miljøforskere, og vi har valgt at bruge de fleste ressourcer på at udvikle os på de ovennævnte områder, og så længe vi kan, bør vi fortsætte,«siger Mathias Svendsen, medlem af by-regionsrådet. fortsættes på bagside» #nysmarttrack #frederikshavn #hjørring #aalborg #borgmesteroscarhøypetersen #byregionsråd #grønby #miljøinvesteringer #førerløsebiler

12 E-News tirsdag d. 13. nov // GRØNNE NETVÆRK. artikel fortsat... Netop triple helix samarbejdet har vist sig at være en stor fordel for hele byregionen. Erhvervslivet og industrien har fået et godt samarbejde med universitetet, og de er blevet dygtige til at udnytte hinandens viden på mange forskellige områder, og mange virksomheder afholder adskillige seminarer om året, hvor forskere fra universitetet er inviteret. Smart samarbejde Den nye Smart Track er et eksempel på det tætte samarbejde mellem erhvervslivet, industrien og universitetet. Industrien og universitetet har sammen udviklet letbanen, men de har ligeledes rådført sig med den kreative branche. Mange erhvervsvirksomheder har også været sponsorer på den nye letbane. Det var bl.a. den store succes med triple helix, der i sidste ende gjorde det nemt at tage beslutningen om Smart Track. Gør hverdagen nemmere Adskillige teknologiforskere er også meget begejstrede over den nye Smart Track, da det nemlig ikke bare er en letbane, som den gamle. Den nye letbane bliver naturligvis meget mere teknologisk udviklet end den gamle, kan køre hurtigere, mens den støjer mindre og har forskellige funktioner bl.a. irisscanner ved indstigningsdørene, der sikrer 100 % sikkerhed for betaling og kriminalits forebyggelse. Derudover gør det hverdagen meget nemmere for alle dem der arbejder i Hjørring og bor i Aalborg eller omvendt.»den nye letbane er et rigtig godt initiativ for byen og for den enkelte. Personligt bliver det meget nemmere og hurtigere for mig at komme frem og tilbage på jobbet, jeg vil spare 1 time hver dag på transport, og det samme er tilfældet for mange andre. Men det betyder også en hel del for regionen, at forbindelsen mellem byerne og områderne bliver bedre,«siger Victor Skovgaard Andersen, der er teknologiingeniør ved Aalborg Universitet. Det forventes, at den nye letbane bliver indviet den 1. december 2053, hvor aftalen i rådet er, at der til den tid træffes politisk beslutning om at lave endnu udbygning af Smart Track til Thisted. faktaboks: Mål fra oven, handling fra neden se flere billeder af den kommende Smart Track Ingen internationale aftaler, men i stedet er økonomien central Langsigtet grøn vækststrategi for EU Autonomi til Aalborg regionen, Aalborg er Norddanmarks vækstdriver Udnytte potentialerne i relationerne mellem by og land Innovation inden for erhvervsliv, produktion og service Triple helix mellem AAU, erhvervsliv og Byregion Aalborg Bæredygtig mobilitet i Aalborg Intelligente tog- og bussystemer Grønne og nyudviklede boligformer Diversitet og medbestemmelse præger byerne Byregion Aalborg og Norddanmark er CO 2 -neutral #citat #aalborg #Erhverv #borgere Vi er foran i Aalborg, fordi vi på miljø-, erhverv- og boligområdet samarbejder med både erhverv og borgere // Byregion Aalborgs borgmester, Oscar Høy Petersen. #nysmarttrack #frederikshavn #hjørring #aalborgby #samarbejde #byregionsråd #grønby #miljøinvesteringer #Teknologiforskere #innovation

13 E-News tirsdag d. 13. nov // grøn stat. Se hele interviewet med Jacob Reinholdt Mal dit hus og red klimaet... Mikroorganismer: I et forsøg på at få en mikroorganisme til at fremstille brint opdagede forskere ved Aalborg Universitet, at den omdannede CO 2 til ilt, ligesom træer og planter. Opdagelsen er et gennembrud for iltproduktionen til verdens 9,5 mia. mennesker. Det giver nyt håb for overlevelse til universet. Aalborg understreger endnu en gang, at de er førende, når det gælder avanceret grøn teknologi. I spidsen for opdagelsen står Jacob Renholdt, der er professor ved Aalborg Universitet. Han har brugt det meste af sin vågne tid de sidste 20 år på at studere mikroorganismer og deres potentiale som energikilde.» Jeg og mine studerende var ellevilde, da det gik op for os en sen nattetime, at vi med denne opdagelse så at sige kan give nyt liv til menneskeheden,«siger Jacob Renholdt. Han ringede derfor også straks og vækkede sin samarbejdspartnere i malervirksomheden, Stryg og Sønner, der leverer miljøvenlig maling til det meste af Norden fra sit hovedkvarter i Hirtshals. Allerede i morgen vil de to sammen med Aalborgs miljøborgmester, Anna Greenirdottir, tage til EU s ministerpræsident i Bruxelles. Jacob Renholdt er nemlig taknemlig for den støtte, som han og projektet har fået fra staten og EU. Triple helix satte udvikling i gang Den europæiske minister for koordineret forskning, Alma Lysidag, var sidste år på besøg i Aalborg med en fælles check fra Danmark og EU på 160 mio. euro. Men det hele begyndte faktisk med en bevilling tilbage i 2018, da Jacob Renholdt som Phd. studerende ved det dengang supermoderne universitetshospital fik bevilget 5 mio. kr. (dansk møntfod indtil 2019), der svarer til 0,6 mio. euro.» I min ungdom var der noget som hed Vækstforum, og de var modige og så mulighederne i det triple helix projekt, som jeg satte i gang,«siger Jacob Renholdt. Dengang var han stærkt inspireret af sin daværende professor ved Institut for Energiteknik, Lasse Rosendahl, som stod spidsen for et projekt, der skulle omdanne biomasse til biofuel. Det forskningsprojekt er det vi i dag kender som North Bio Fuel Company i Frederikshavn, der leverer millioner af tons biofuel til hele verdens skibs- og flyflåde. Mere end 200 mennesker arbejder på anlægget og er en af årsagerne til, at Aalborg i dag er førende på grønne teknologier. EU får adgang til rettigheder På grund af EU s stramme styring og funding af udviklingsprojekter overgår opfindelsen nu til EU+, der er den overnationale virksomhed som får rettighederne til at sælge og sætte opfindelsen i produktion. Det sker for at sikre, at opfindelsen hurtigst muligt bliver spredt til hele Europa og verden og ikke forsinkes af snævre kommercielle interesser. Dog er Stryg og Sønner sikre på at få 25% af produktionen fra de forskellige kontrakter. Det sikrer regionen minimum 250 arbejdspladser, og muligvis også nogle ekstra bio-ingeniører på Aalborg Universitet. Jacob Renholdt, der bor i forstaden Hjørring med sin familie, dedikerer også gennembruddet til den særlige bane på motorvejen for førerløse biler, der blev indviet i 2040.» Det sparede mig for mange timer bag rattet. I stedet kunne jeg sidde i fred og ro på bagsædet, hvor jeg havde indrettet mit eget kontor med visuel live kontakt til instituttet,«siger Jacob Renholdt. fortsættes på bagside» #aalborguniversitet #mikroorganismer #JacobRenholdt #Vækstforum #triplehelix #lasserosendahl #biofuel #co2 #strygogsønner #2050 #universet

14 E-News tirsdag d. 13. nov // grøn stat. artikel fortsat... Portland Bank bliver malet med mikroorganismer Der er allerede lavet aftale med konsortiet bag det nye high tech boligområde, Portland Bank langs Limfjorden, om at opfindelsen skal bruges på alle bygninger i det kvadratmeter store område.» Selvom farverne bliver i gråtoner i respekt for fortiden med cementproduktion, så har det ingen betydning for evnen til at producere ilt, «siger direktør, Svenne Angelgaard. På Aalborg Universitet håber man at gennembruddet også kan blive et gennembrud for universitetets forsøg på at forblive selvstændigt. Staten har med stram styring af midler til studerende og forskning nærmest lukket alle andre universiteter end København og Århus.» Måske får det apparatet i København til at ændre kurs, når de kan se, at vi faktisk ikke er så dumme som de går og tror,«siger universitetets rektor, Lars Brightton. faktaboks: Grønt For staten og kollektivet Staten styrer og dirigerer kollektive ensartede løsninger på alle områder Velstand måles i et grønt BNP også globalt Fokus på konkurrenceevne få et indblik i mikroorganismernes verden Grønt triple helix samarbejde i Aalborg Byregion Statsstyring betyder, at AAU mister betydning Erhvervsstrukturen er videnstung Supereffektive fly, elbusser og elbiler er meget anvendte Letbanenet har haft stor betydning for udviklingen Bæredygtige boliger Høj kvalitet inden for arkitekturen men mange standarder Affald omdannes til ressourcer Byregion Aalborg producerer biofuel til privatbilisme, fly og færger #citat #vækstforum #triplehelix I min ungdom i 2014 var der noget som hed Vækstforum, og de var modige og så mulighederne i mit triple helix projekt // professor Jacob Renholdt. #aalborguniversitet #mikroorganismer #JacobRenholdt #Vækstforum #triplehelix #lasserosendahl #biofuel #BNP #portlandbank #år2050 #staten