Produktionsøkonomi Svin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsøkonomi Svin"

Transkript

1 Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk

2 Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion Layout Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Opsætning og grafik Pia Leicht og Marianne Kalriis-Nielsen, Videncentret for Landbrug, Forretningsudvikling Fotos Forsidefoto: Mads Armgaard Hvor ikke andet er angivet, er fotografen Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Tryk Scanprint a/s Oplag Udgiver Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion Agro Food Park Aarhus N T F W vsp.lf.dk ISSN (tryk) ISSN (web) Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistriker og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 1

3 Forord I denne pjece præsenteres resultater, der har betydning for økonomien hos smågrise- og slagtesvineproducenter samt integrerede svinebedrifter. Analyserne er lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs Økonomidatabase. Resultaterne for 2012 er baseret på foreløbige tal. Resultaterne i 2011, der var foreløbige i sidste års pjece, er rettet til de endelige tal. Pjecen giver en oversigt over økonomien og strukturudviklingen i dansk svineproduktion over de sidste ti år. Pjecen er således et statistisk opslagsværk, samtidig med at den indeholder analyser af driftsøkonomien i hhv. smågrise- og slagtesvineproduktion og på integrerede bedrifter. Målet med temaartiklerne er at sætte fokus på emner, der er relevante for svineproducenterne og deres rådgivere. Temaartiklerne behandler følgende emner: Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter Investering i ny slagtesvinestald Find retningen for din bedrift Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved Videncenter for Svineproduktion, Skejby. Tak til Bjarke Lassesen, Tommy Bjerregaard og Niels Vejby Kristensen som har bidraget med temaartikler. Tak til Pia Leicht og Marianne Kalriis-Nielsen for opsætning. Redaktionen er afsluttet den 9. august Brian Oster Hansen 2

4 Indhold Forord... 2 Indhold... 3 Smågriseproducenterne... 4 Slagtesvineproducenterne Integrerede producenter Rentabilitet i svineproduktion Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter Investering i ny slagtesvinestald Find retningen for din bedrift Ti års udvikling Forklaring til resultatudtryk og nøgletal Tema Tema Tema 3

5 Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 2011 til 2012 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 2012 havde smågriseproduktionen det bedste økonomiske resultat i de senere år, se figur 1. Fremgangen skyldes højere smågrisepriser og fortsat forbedret produktivitet. Figur 2 viser den beregnede notering og puljenoteringen og her fremstår den positive udvikling i løbet af Puljenoteringen havde en fremgang på 100 kr. pr. gris fra 2011 til 2012 og den beregnede notering havde en fremgang på 35 kr. pr. gris. Første halvår af 2013 viser, at puljenotering har holdt niveauet fra 2012 og at den beregnede notering er faldet en anelse. Produktivitetsfremgangen i 2012 har været på 0,8 ekstra fravænnet gris pr. årsso, hvilket er en yderst tilfredsstillende fremgang. Stykomkostningerne er steget på grund af stigende foderpriser, hvilket er andet år i træk. I 2012 var den gennemsnitlige fakturerede pris for færdigblanding til søer 1,94 kr. pr. FEso, hvilket er 15 øre højere end i Den gennemsnitlige fakturerede foderpris i første halvår 2013 er steget yderligere pga. kontraktudløb. De stigende priser på smågrise og foder øger værdien af besætningen i stalden og beholdninger på lageret på statustidspunktet. Derfor er der i driftsresultatet for 2012 inkluderet konkjunkturer som ikke giver likviditet. Konjunkturerne udgør kr. og derfor har der stadig været likviditet til investeringer. Finansieringsomkostningerne er for første gang i mange år ikke påvirket af tab på finansielle kontrakter. Det gennemsnitlige tab var kun på kr., hvilket er kr. lavere end sidste år og det forklarer nedgangen i finansieringsomkostningerne. Renteudgifter og forpagtningsafgift er de væsentlige dele af finansieringsomkostningerne og er på samme niveau som året forinden. Variabelforrentet gæld udgør over 80 % af gælden, hvilket udgør en risiko, hvis den variable rente begynder at stige. 4

6 Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af 30 kg grise Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal fravænnede grise Antal producerede 30 kg grise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik. 2 I opgørelsen er medtaget producenter med begrænset salg af 7 kg grise og slagtesvin. 3 Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal Driftsresultat, kr Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for smågriseproducenter. 5

7 Basis 30 kg, beregnet SPF pulje - Region 2 og 3 - PPRS-negativ - 30 kg Figur 2. Beregnet smågrisenotering og puljenoteringen i perioden (uge 27). Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse Tabel 2 beskriver smågriseproducenternes økonomi opdelt i fire grupper sorteret efter besætningsstørrelse var et år med fremgang i rentabiliteten i svineproduktionen, og det har været en fordel at være en stor producent. Business Check 2012 bekræfter dette, da de store sohold havde en større fremgang fra 2011 til 2012 end de små. Resultaterne er inkl. ejeraflønning på kr. og resultaterne er opgjort pr. årsso. Antallet af søer pr. ha. er meget forskellig mellem den største gruppe og den mindste gruppe. De mindste producenter har en relativ større planteproduktion, hvilket påvirker resultaterne, når de er opgjort pr. årsso. Bruttoudbyttet pr. årsso er størst hos de mindste producenter, hvilket skyldes indtjening fra planteproduktionen. Stykomkostningerne viser samme tendens, og derfor er der ikke store forskelle i det samlede dækningsbidrag pr. årsso på tværs af størrelsesgrupperne. Dækningsbidraget fra svineproduktionen er opgjort separat og her er forskellen mellem de store og de små producenter tydelig. Der er en forskel på kr. pr. årsso. Den største del af forskellen skyldes, at de store fravænner 1 gris mere pr. årsso. Derudover opnår de store en 7 kr. højere salgspris for grise som vejer 2 kg mindre. Resten skyldes lavere stykomkostninger. Kapacitetsomkostningerne og afskrivningerne viser stordriftsfordelen når de store sammenlignes med de små. Ejeraflønningen fordeles på flere årssøer ved de store og betyder dermed mindre, men det ændrer ikke ved at ejeren også skal have løn, for at bedrifter med forskellig størrelse kan sammenlignes. Afskrivningerne viser, at der pr. stiplads er lavere omkostninger ved at bygge en stor stald end en lille stald. Finansieringsomkostningerne pr. årsso er til gengæld stort set af samme størrelse, hvis man er lille eller stor hvilket skyldes, at de små producenter har renteudgifter på deres ekstra jordtillæg, mens de store har en højere gældsprocent. 6

8 Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse (antal årssøer), Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Antal fravænnede grise Landbrugsareal, ha i alt Søer pr. ha 4,19 4,64 4,24 3,99 2,84 Dyreenheder Fravænnede grise pr. årsso 29,7 29,9 29,9 29,8 28,9 Vægt solgte smågrise, kg Kr. pr. solgt smågris Kr. pr. årsso (inkl. mark o.a.) Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag heraf DB svin Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Beløb i kr. Aktiver i alt, ultimo Der er fratrukket ejeraflønning på kr. 7

9 Nøgletal Tabel 3 viser udvalgte nøgletal for smågriseproducenterne. Afkastningsgraden har været højest hos de største producenter. Den er mere end dobbelt så stor som afkastningsgraden hos de små producenter. De gennemsnitlige renteomkostninger, var på 3 % og dermed lavere end afkastningsgraden. Fordelingen af afkastningsgraden er vist i figur 3, hvor de fleste har en afkastningsgrad mellem 2,5 % og 7,5 %. Få producenter har en afkastningsgrad over 7,5 % og de bliver modsvaret af en lidt større gruppe med en afkastningsgrad under 2,5 %. Med en forrentning på næsten 30 % overgår de største producenters forrentning af egenkapitalen også de mindste producenters, men soliditetsgraden viser at de største producenter har en meget lille egenkapital, hvilket betyder at egenkapitalen er risikabelt placeret. De mindste producenter har en forrentning på 5,8 %, hvilket er tilfredsstillende i forhold til deres soliditet. Fordelingen af soliditetsgraden er vist i figur 4, hvor 15 % af bedrifterne har en soliditet under nul. Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse (antal årssøer), Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 4,3 5,0 4,4 4,0 2,1 Egenkapitalens forrentning, procent 17,3 28,6 16,6 14,2 5,8 Overskudsgrad, procent 15,9 16,8 16,8 15,3 9,2 Dækningsgrad, procent 47,0 47,8 47,4 45,5 45,0 Kapacitetsgrad 1,4 1,5 1,5 1,4 1,2 Soliditetsgrad, procent 11,9 6,2 15,0 14,4 21, Antal bedrifter < 0% 0 til 2,5% 2,5 til 5% 5 til 7,5% 7,5% > Afkastningsgrad Figur 3. Fordeling af afkastningsgrad. 8

10 Antal bedrifter < -10% -10 til 0% 0 til 10% 10 til 20% 20 til 30% 30 til 40% 40 til 50% > 50% Soliditetsgrad 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 4. Fordeling af soliditetsgrad. Investeringer De fleste smågriseproducenter har lavet større eller mindre investeringer for at opfylde kravet om løsgående drægtige søer. Det har medført, at de samlede investeringer i 2012 er steget i forhold til de senere år, hvor der har været et meget lavt investeringsniveau. Det har resulteret i positive nettoinvesteringer på produktionsanlægget, når de driftsmæssige afskrivninger holdes op imod investeringer i inventar, maskiner og bygninger, se tabel 4. Investeringerne i jord er opgjort særskilt, hvorved at nettoinvesteringerne i landbruget fremkommer. Her har der været en positiv udvikling med større investeringer i jord frem imod 2012, relativt til lavpunktet i Investeringerne i jord i 2008 og 2009 er inkl. fast ejendom, og derfor bør niveauet korrigeres ned for at sammenligne med de efterfølgende år. Tabel 4. Fem års udvikling i investeringerne på smågrisebedrifter. Gruppe Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Investeringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering produktionsanlæg Investeringer i jord m.v. (inkl. fast ejendom i '08 og '09) Nettoinvestering landbrug Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal. 9

11 Investering, kr Investeringer Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Figur 5. Udviklingen i investeringerne samt fordelingen mellem driftsbygninger, maskiner og inventar. Udviklingen i investeringerne er vist i figur 5, hvor lavpunktet i 2010 ses og den positive udvikling frem imod 2012 også fremkommer. Perioden havde meget store investeringer og det er naturligt, at investeringsniveauet vil være lavt i den efterfølgende periode. Produktiviteten i farestalden er upåvirket, da antallet af fravænnede grise pr. årsso fortsat er stigende. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso og pr. smågris Dækningsbidraget pr. årsso blev kr. pr. årsso i Siden et lavpunkt i 2007 har dækningsbidraget være stødt stigende, se figur 6. Det bemærkes, at igen i 2012 er der sket et stort spring i antal producerede smågrise pr. årsso. Selvom der således er flere smågrise pr. årsso, har dækningsbidraget for den enkelte smågris dog ligeledes været stigende, se figur 7. Kr. pr. årsso Figur 6. Udviklingen i dækningsbidrag pr. årsso. 10

12 Kr. pr. smågris Figur 7. Udviklingen i dækningsbidrag pr. smågris. Tabel 5. Smågrisebedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, Gruppe Alle Antal bedrifter Antal årssøer Producerede smågrise pr. årsso 28,5 29,5 28,9 28,3 27,1 Vægt pr. afgået gris, kg 29,9 29,1 30,3 30,3 29,8 Pris pr. produceret gris, kr Kr. pr. årsso Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Avl, rådgivning og kontrol Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kr. pr. produceret gris Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Avl, rådgivning og kontrol Diverse stykomkostninger Stykomkostninger Dækningsbidrag

13 Spredning i dækningsbidrag pr. årsso Tabel 5 viser smågriseproducenterne fordelt på fire grupper efter dækningsbidrag pr. årsso. Dækningsbidraget er kr. højere hos den bedste gruppe i forhold til den ringeste gruppe, så de bedste har altså opnået 75 % højere dækningsbidrag pr. årsso. Forskellen skyldes især, at de bedste har højere bruttoudbytte fra salg af smågrise, hvilket både er pga. flere producerede grise pr. årsso og en højere salgspris. Det bemærkes, at de bedste også er dem der har flest søer, mens de ringeste er dem der har færrest søer. Det er dog kun en tendens, at den ringeste fjerdedel også er dem, der har færrest søer. Hvis man ser to år tilbage, havde den bedste fjerdedel ikke nødvendigvis flest søer i gennemsnit. Udviklingen i driftsøkonomien ved 7 kg produktion Producenterne af 7 kg grise har i gennemsnit flere årssøer end producenter af 30 kg grise, men den økonomiske størrelse målt på bruttoudbytte er af samme størrelse. Antallet af årssøer er faldet fra 2011 til 2012, hvilket kan skyldes kravet om løsgående søer. Forskellen i størrelse skal tages i betragtning når 2011 og 2012 sammenlignes. En omregning til kr. pr. årsso vil gøre tallene sammenlignelige. I de sidste fem år er indtjeningen kun gået fremad. Den positive udvikling i 2012 skyldes, at smågriseprisen er steget fra 232 kr. til 263 kr. pr. gris, samtidig med at der er fravænnet én ekstra gris pr. årsso. Bruttoudbyttet pr. årsso er steget kr., når omsætningen fra planteproduktionen inkluderes. Stykomkostningerne er også steget pga. dyrt foder, men stigningen har kun været på 650 kr. pr. årsso. Dermed er dækningsbidraget forbedret med kr. pr. årsso. De kontante kapacitetsomkostninger pr. årsso er steget 10 % og de driftsmæssige afskrivninger pr. årsso er steget 7 %, hvilket er forholdsvis store stigninger. Finansieringsomkostningerne er faldet i 2012, hvilket i høj grad er med til at forbedre resultatet. Tab på finansielle kontrakter er faldet til kr., hvilket er en tredjedel af tabet i Den lave variable rente holder renteudgifterne på sidste års niveau, da over 80 % af gælden kommer fra lån med variabel rente. I det positive driftsresultat for 2012 indgår der en positiv konjunktur på ca kr., da besætning og beholdning er opskrevet på statustidspunktet. 12

14 Tabel 6. Fem årsudvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af 7 kg grise. Gruppe Antal regnskaber Antal årssøer Antal fravænnede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Fravænnede grise pr. årsso 25,5 25,3 27,8 29,0 30,0 Vægt solgte fravænnede grise, kg Kr. pr. solgt smågris Beløb i kr Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt, ultimo Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal. Produktionseffektivitet På baggrund af e-kontroller fra AgroSoft og SvineIT er produktiviteten i soholdet opgjort. Besætningsstørrelsen fortsætter med at vokse og det samme gør antallet af fravænnede grise pr. årsso. Fremgangen har været på 0,8 grise pr. årsso, hvilket må siges at være imponerede. Holland har f.eks. ikke haft en fremgang i antal fravænnede grise, hvilket kan skyldes udfordringer med omlægning til løsgående drægtige søer. Årsagen til flere fravænnede grise i Danmark skyldes flere levende fødte pr. kuld, færre dødfødte og lavere dødelighed indtil fravænning. I 2012 er der brugt flere spildfoderdage, og afgangsvægten er 0,5 kg lavere. Den daglige tilvækst hos smågrisene er steget, når der tages højde for den lavere afgangsvægt. Se tabel 7 for de sidste fem års udvikling og hhv. bedste og dårligste fjerdedel. Den bedste fjerdedel har blandt andet 32 fravænnede grise pr. årsso og færre spildfoderdage. Den dårligste fjerdedel har en højere dødelighed efter fravænning og lav daglig tilvækst. 13

15 Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode 1 Alle Alle 2009 Alle 2010 Alle 2011 Alle 2012 Bedste 25 % 2012 Dårligste 25 % 2012 Antal bedrifter Antal årssøer Kuld pr. årsso 2,24 2,25 2,26 2,26 2,26 2,31 2,18 Levendefødte pr. kuld 14,1 14,2 14,5 14,8 15,1 15,8 14,4 Dødfødte pr. kuld 1,8 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,7 Fravænnede pr. kuld 12,1 12,2 12,4 12,7 13,1 14,0 12,1 Fravænnede grise pr. årsso 27,2 27,5 28,1 28,8 29,6 32,0 27,0 Alder ved fravænning, dage 31,0 31,0 30,0 31,0 31,0 30,0 32,0 Vægt ved fravænning, kg 7,4 7,4 7,2 7,1 7,0 6,8 7,4 Døde efter fravænning, % 2,6 2,6 2,8 2,9 2,9 2,5 3,3 Spildfoderdage pr. kuld 15,3 14,9 14,2 13,8 14,1 10,7 14,1 Vægt pr. afgået gris, kg 31,7 31,4 31,4 31,1 30,6 31,4 29,8 Daglig tilvækst efter fravænning, g følger kalenderåret er fra juni til juni. 2 Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 3 Tallene fra 2008 er baseret på et større datagrundlag end i tidligere års pjecer. Fravænnede grise pr. årsso Figur 8. Udviklingen i fravænnede grise pr. årsso. 14

16 Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for slagtesvineproducenter De seneste års positive udvikling fortsatte i 2012 for slagtesvineproducenterne, se figur 1. Slagtesvineproducenterne opnåede et gennemsnitligt driftsresultat på kr., hvilket skal bruges til at aflønne ejerens arbejdskraft og forrentning af den investerede kapital. Baggrunden for den positive udvikling er stigende priser på afgrøder fra planteproduktionen. Slagtesvineproducenterne har en betydelig planteproduktion og den har bidraget positivt til udviklingen. De producenter der har en lille selvforsyningsgrad, har derimod kun haft en lille fremgang, fordi rentabiliteten i selve slagtesvineproduktionen ikke er blevet væsentlig forbedret. Noteringen er ganske vist steget i 2012, se figur 2, men stykomkostningerne er steget tilsvarende pga. høje foderpriser. Prisen på færdigblandet foder til slagtesvin er steget 11 øre pr. FEsv fra 2011 til 2012, hvilket udhulede fremgangen i noteringen på 1,20 kr. pr. kg. Kapacitetsomkostningerne pr. slagtesvin er steget med 6 % og finansieringsomkostningerne er faldet fordi slagtesvineproducenterne nu er stort set uberørte af tab på finansielle kontrakter. Produktivitetsfremgang har også forbedret resultatet. Slagtesvineproducenterne øgede den daglige tilvækst, der nu er oppe på 897 gram. Forbedringen er foretaget uden at øge foderforbrug pr. kg. tilvækst, der er faldet til 2,78 FEsv pr. kg tilvækst. 15

17 Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal kr Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for slagtesvineproducenter. 16

18 14, Slagtesvinenotering, kr. pr. kg. 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 Slagtesvin Smågrise, 30 kg. (80% beregnet notering, 20% puljenotering) Smågrisepris pr. stk. Figur 2. Udviklingen i afregningsprisen pr. kg svinekød inkl. efterbetaling og regulering, samt pris pr. 30 kg smågris ud fra 80 % beregnet notering og 20 % puljenotering. 17

19 Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse (antal producerede slagtesvin), Gruppe Alle Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Slagtesvin pr. ha 50,3 66,3 47,4 39,0 28,2 Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt, kg Kr. pr. solgt slagtesvin Kr. pr. produceret slagtesvin (inkl. mark o.a.) Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Heraf DB svin Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Beløb i kr. Aktiver i alt, ultimo Der er fratrukket ejeraflønning på kr. Indtjeningen på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse Tabel 2 opdeler slagtesvineproducenterne i fire størrelsesgrupper efter antal producerede slagtesvin. Ejeraflønning er inkluderet i beregningerne, hvilket gør det muligt at sammenligne resultatet pr. slagtesvin. De små slagtesvineproducenter har mere jord pr. slagtesvin og dermed en højere selvforsyningsgrad. Indtjeningen fra planteproduktionen har haft en stor fremgang i 2012, hvilket afspejles i driftsresultatet. De største producenter har haft en fremgang på 40 kr. pr. slagtesvin og de mindste har haft en fremgang på 110 kr. pr. slagtesvin inkl. mark o.a., når driftsresultatet for hhv. de store og de små sammenlignes med resultatet fra De største producenter havde dog stadig den højeste indtjening pr. slagtesvin. Det skyldes forskel i dækningsbidraget fra svineproduktionen. De største producenter har et dobbelt så højt dækningsbidrag pr. slagtesvin som de mindste producenter. Årsagen til denne forskel skal findes i stykomkostningerne. Her er der stordriftsfordele i form af kvantumsrabatter og typisk vil der også være flere hjemmeblandere blandt de største producenter. Tallene fra effektivitetskontrollen viser også, at de bedste har et lavere foderforbrug pr. kg. tilvækst, hvilket sænker stykomkostningerne. Forskellen i dækningsbidraget fra slagtesvineproduktionen skyldes ikke billigere indkøbte smågrise eller højere afregning pr. slagtesvin. De kontante kapacitetsomkostninger pr. slagtesvin er højere hos de små producenter. Det skyldes ekstra kapacitetsomkostninger på planteproduk- 18

20 tionen og manglende stordriftsfordele, da mange kapacitetsomkostninger ikke stiger proportionalt med produktionsstørrelsen, bl.a. er omkostninger til vedligehold større hos de mindste producenter. Finansieringsomkostningerne pr. slagtesvin er højere hos de mindste producenter, hvilket sandsynligvis skyldes at de små producenter har renteudgifter på deres ekstra jordtillæg. Nøgletal Tabel 3 viser udvalgte nøgletal for slagtesvineproducenterne. De største producenter har haft den højeste afkastningsgrad. Afkastet på 3,8 % har været højere end de gennemsnitlige renteomkostninger, som var på 2,8 %, hvilket giver en højere egenkapitalforrenting. Fordelingen af afkastningsgraden for alle slagtesvineproducenterne er vist i figur 3. Egenkapitalens forrentning var i gennemsnit 10 %, hvilket er tilfredsstillende og det bør være målet for afkastet fra landbrugsproduktionen. Slagtesvineproducenterne har den højeste soliditetsgrad sammenlignet med sohold, derfor kan de også acceptere en mindre forrentning af egenkapitalen, da egenkapitalen er placeret med mindre risiko. Fordelingen af soliditetsgraden er vist i figur 4, hvor kun 12 % af bedrifterne har en soliditetsgrad under 10 %. Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse (antal producerede slagtesvin), Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 3,8 4,7 3,6 3,5 2,2 Egenkapitalens forrentning, procent 10,3 15,0 9,3 8,7 6,1 Overskudsgrad, procent 16,9 17,5 17,3 17,1 13,2 Dækningsgrad, procent 41,8 40,1 43,0 43,6 44,8 Kapacitetsgrad 1,6 1,7 1,5 1,5 1,3 Soliditetsgrad, procent 26,5 19,8 28,9 31,6 35, Antal bedrifter < 0% 0 til 2,5% 2,5 til 5% 5 til 7,5% > 7,5% Afkastningsgrad Figur 3. Fordeling af afkastningsgrad. 19

21 Antal bedrifter % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 < 0% 0 til 10% 10 til 20% 20 til 30% 30 til 40% 40 til 50% 50 til 60% > 60% Soliditetsgrad 0% Figur 4. Fordeling af afkastningsgrad. Investeringer Slagtesvineproducenternes investeringer ligger for tredje år i træk på et lavt niveau. Investeringerne er lavere end afskrivningerne når der ses bort fra investeringer i jord, hvilket giver negative nettoinvesteringer i produktionsanlægget, se tabel 4. Inkluderes investeringerne i jord bliver nettoinvesteringerne for landbruget positive. Der har været en stigende investering i jord og maskiner siden 2010, investeringer i driftsbygninger og inventar er stort set uændret. Udviklingen i nettoinvesteringerne er illustreret i figur 5. Lavpunktet var i 2010 og siden har der ikke været en ret stor fremgang i investeringer i produktionsanlægget. Dog var der store investeringer i 2008, og årene 2006 og 2007 var også år med positive nettoinvesteringer i produktionsanlægget. Slagtesvineproducenterne er solide nok til at finansiere nye investeringer og derfor vil nye investeringer give god mening, både i forhold til effektivitet og behov for at få tilstrækkelig med grise til slagtning i Danmark. Tabel 4. Fem års udvikling i investeringerne på slagtesvinebedrifterne. Gruppe Investering i: Beløb i kr Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Investeringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering produktionsanlæg Investeringer i jord m.v. (inkl. fast ejendom i '08 og '09) Nettoinvestering landbrug Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal. 20

22 Udvikling i dækningsbidrag pr. slagtesvin Dækningsbidraget pr. slagtesvin blev 130 kr. i 2012, dvs. stort set uændret i årene , men langt bedre end i årene , se figur 6. Spredning i dækningsbidrag pr. slagtesvin Tabel 5 viser slagtesvineproducenterne, fordelt på fire grupper efter dækningsbidrag pr. slagtesvin. Dækningsbidraget er 95 kr. højere hos den bedste gruppe i forhold til den ringeste gruppe, så de bedste har altså opnået mere end dobbelt så meget i dækningsbidrag pr. slagtesvin. Investering, kr Investeringer Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Figur 5. Fordelingen af investeringerne mellem driftsbygninger, maskiner og inventar. Kr. pr. slagtesvin Figur 6. Udviklingen i dækningsbidrag pr. slagtesvin,

23 Tabel 5. Bedrifter med slagtesvin opdelt efter dækningsbidrag pr. slagtesvin, Gruppe Alle Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. 11,99 12,07 12,02 11,92 11,94 Pris indsatte smågrise, kr Kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Forskellen skyldes især, at de bedste har lavere foderomkostninger, men også at de har højere bruttoudbytte fra salg af slagtesvin. Det bemærkes, at de bedste også er dem der producerer flest slagtesvin, mens de ringeste er dem der producerer færrest slagtesvin, en tendens der også har været der i tidligere år. og det er også med til at forklare den mindre fremgang hos FRATS-producenter relativt til almindelige slagtesvineproducenter. Alligevel er driftsresultatet pr. gris fordoblet fra 25 kr. pr. gris til ca. 50 kr. pr. gris, hvilket udelukkende skyldes et forbedret dækningsbidrag. Udviklingen i driftsøkonomien på bedrifter med FRATS-produktion FRATS blev inkluderet i pjecen sidste år. FRATS står for fravænning-til-slagtning, og disse producenter oplever samme økonomiske vilkår som almindelige slagtesvineproducenter. De har også haft en fremgang fra 2011 til 2012, om end den er lidt mindre end fremgangen hos de almindelige slagtesvineproducenter. Dette skyldes, at FRATSproducenterne har en dårligere selvforsyningsgrad og dermed mindre indtjening fra planteproduktionen i Kapacitetsomkostningerne er steget i samme omfang som produktionen, og derved er kapacitetsomkostningerne pr. gris uændret. Det samme gælder afskrivningerne, hvilket er tilfredsstillende og bedre end de almindelige slagtesvineproducenter. Finansieringsomkostningerne er også uændrede. FRATS-producenterne har ikke haft en nedgang i tab på finansielle kontrakter, hvilket de er ene om. I 2012 var der et tab på kr. 22

24 Tabel 6. Indtjening på bedrifter med produktion af FRATS. Gruppe Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg 8 8 Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt, ultimo Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal. 23

25 Produktivitet Data fra brugere af AgroSoft og DLBR SvineIT bruges til at måle udviklingen i produktiviteten. Den daglige tilvækst er gået frem fra 2011 til Når der tages højde for ændret slagtevægt og vægt ved indsættelse er den daglige tilvækst steget til 897 g. Se figur 7 for de seneste 10 års udvikling. Foderforbruget pr. kg. tilvækst er faldet fra 2,79 til 2,78 FEsv og andelen af døde og kasserede havde også et lille fald fra 3,7 % til 3,6 %. Spredningen i daglig tilvækst kan måles ved bedste og dårligste fjerdedel. Her er opdelingen foretaget ud fra produktionsværdien pr. stiplads. Den dårligste fjerdedel er dog længere bagud end den bedste fjerdedel er foran, se tabel 7. Det samme gælder ved foderforbruget. Den bedste fjerdedel kan opretholde samme kødprocent som gennemsnittet ved en slagtevægt der er 0,4 kg højere. Derudover er andelen af døde og kasserede væsentlig lavere hos de bedste og højere hos de dårligste i forhold til gennemsnittet. Når bedste fjerdedel sammenlignes med senere års spredning, så er forspringet hos bedste fjerdedel faldet. I 2011 havde bedste fjerdedel et forspring på 93 g i daglig tilvækst, hvilket er faldet til 67 g i Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen, slagtesvin. Periode 1 Alle Alle 2009 Alle 2010 Alle 2011 Alle 2012 Bedste 25 % 2012 Dårligste 25 % 2012 Antal bedrifter Producerede svin pr. år Daglig tilvækst, gram FE sv pr. kg tilvækst 2 2,78 2,77 2,79 2,79 2,78 2,60 3,00 Vægt ved indsættelse, kg 32,3 31,9 31,9 31,7 31,5 31,0 31,9 Gennemsnitlig slagtevægt, kg 80,9 81,4 82,3 81,6 81,8 82,2 81,3 Gennemsnitlig kødprocent 60,3 60,2 60,2 60,4 60,4 60,4 60,4 Døde og kasserede, % 4,3 4,1 4,0 3,7 3,6 2,7 4, følger kalenderåret er fra oktober til oktober. 2 Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 3 Tallene for 2008 er baseret på et større databrundlag end i tidligere års pjecer. Daglig tilvækst, gram Figur 7. Udvikling i den daglige tilvækst. 24

26 Integrerede producenter I 2012 var det gennemsnitlige driftsresultat over 1 mio. kr. for de integrerede producenter. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede producenter I 2012 havde de integrerede producenter en stor fremgang i indtjeningen ligesom smågrise- og slagtesvineproducenterne. Fremgangen er båret af en højere notering på slagtesvin, højere indtjening fra planteproduktionen og fortsat lavere finansieringsomkostninger. Indtjeningen er mere end fordoblet og fremgangen er større end hos slagtesvineproducenterne. Den større fremgang skyldes egen produktion af smågrise hos de integrerede producenter, og derfor har de ikke betalt høje priser for smågrise ligesom slagtesvineproducenterne. Reduktionen af finansieringsomkostningerne skyldes færre tab på finansielle kontrakter og lavere forpagtningsafgift. Kapacitetsomkostningerne er steget på udgifter til løn, energi og brændstof, samt udgifter til vedligehold. Udgifterne til vedligehold hænger dels sammen med kravet om løsgående søer i 2013, men også manglende investeringer i resten af produktionsanlægget, hvilket bliver uddybet senere. Stigende omkostninger til løn og energi bør kun følge udviklingen i produktionsgrundlaget og der bør løbende være fokus på disse omkostninger. 25

27 Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for integrerede bedrifter Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal kr Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for integrerede svineproducenter. 26

28 Indtjening på integrerede bedrifter fordelt efter besætningsstørrelse Fordelingen af indtjeningen er opgjort i tabel 2, hvor de integrerede er opdelt efter størrelse. Resultaterne er opgjort pr. enhed og ejeraflønning på kr. er lagt til kapacitetsomkostningerne. De største producenter har opnået de bedste resultater i svineproduktionen med et dækningsbidrag svin på over kr. De største producenter har også stordriftsfordele i kapacitetsomkostningerne og afskrivningerne, hvor de sparer knap kr. pr. årsso i forhold til de mindste. De mindste producenter har et højere jordtillæggende med færre søer pr. ha., hvilket betyder at de har haft mere indtjening fra planteproduktionen relativt til de største producenter. Det er årsagen til, at det samlede dækningsbidrag stort set er ens for alle størrelsesgrupper. Gruppe 3 med 211 årssøer er den gruppe som har den højeste afregningspris pr. slagtesvin, og det højeste dækningsbidrag, hvilket genfindes i driftsresultatet. Der er flere årsager til, at denne gruppe skiller sig ud. I denne gruppe er der producenter med en høj afregningspris, hvilket tyder på producenter med specialproduktion. Det øger dog ikke indtjeningen for alle. Det høje dækningsbidrag skyldes producenter med en stor planteproduktion. Mange af disse producenter har tilmed også få afskrivninger og renteudgifter, fordi de har en høj andel forpagtet jord. Gruppe 3 er derfor en samling af forskellige producenter som har klaret sig godt i De mindste producenter har også en stor planteproduktion, men de har noget større stykomkostninger end gruppe 3, hvilket betyder at de ikke får samme høje dækningsbidrag. Kapacitetsomkostningerne er også meget store, men her er ejeraflønning dog en del af forklaringen, da løn til ejeren pr. årsso fylder mere i kapacitetsomkostningerne hos de mindste producenter, da de har færre søer. Derudover er afskrivningerne også større. Samlet set mangler denne gruppe de stordriftsfordele der er på omkostningerne. 27

29 Tabel 2. Indtjening på integrerede bedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Antal fravænnede grise Landbrugsareal, ha i alt Søer pr. ha 1,55 1,82 1,58 1,17 1,12 Dyreenheder Fravænnede grise pr. årsso 28,4 29,7 28,7 27,5 27,4 Antal producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Kr. pr årsso (inkl. mark o.a.) Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Heraf DB svin Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Beløb i kr. Aktiver i alt, ultimo Der er fratrukket ejeraflønning på kr. Nøgletal Afkastningsgraden var i % for de integrerede producenter, hvilket er højere end renteomkostningerne, som beløb sig til 2,9 %. Dermed vil egenkapitalen blive forrentet med et højere afkast end den lånte kapital. Dette fremgår også af tabel 3, hvor egenkapitalforrentningen var på 10,8 %, hvilket må siges at være tilfredsstillende. De mindste producenter havde en afkastningsgrad på 2 %, men ellers er spredningen i afkastningsgraden ikke afhængig af størrelse, da gruppe 1 til 3 næsten har samme afkastningsgrad. Den reelle spredning i afkastningsgraden er vist i figur 2, hvor næsten 25 % af bedrifterne havde en afkastningsgrad over 5 % og kun 8 % af bedrifterne havde en afkastningsgrad under nul. De største producenter havde en soliditetsgrad på 15 %, hvilket ikke er kritisk, men kun halvdelen af de mindstes soliditetsgrad. Det viser, at de mindste har soliditeten til at lave de fornødne investeringer til at opnå samme stordriftsfordele og effektivitet som de største. Figur 3 viser spredningen i soliditetsgraden, hvor 6 % har en soliditet under nul. Kapacitetsgraden er kun 1,2 hos de mindste producenter, hvilket betyder at kapacitetsomkostningerne tager det meste af dækningsbidraget og derved er der kun hektarstøtten til at betale finansieringsomkostningerne, når der inkluderes fuld aflønning til ejeren. I dette tilfælde bliver der ikke meget tilbage til at forrente egenkapitalen med. 28

30 Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 4,0 4,4 4,0 3,9 2,0 Egenkapitalens forrentning, procent 10,8 14,9 10,7 8,9 6,0 Overskudsgrad, procent 15,2 16,0 14,7 16,8 9,3 Dækningsgrad, procent 43,0 43,6 42,1 44,0 40,5 Kapacitetsgrad 1,5 1,6 1,5 1,5 1,2 Soliditetsgrad, procent 21,2 14,9 22,0 29,3 31, Antal bedrifter < 0% 0 til 2,5% 2,5 til 5% > 5% Afkastningsgrad Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad. Antal bedrifter < 0% 0 til 10% 10 til 20% 20 til 30% 30 til 40% 40 til 50% 50 til 60% > 60% Soliditetsgrad 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 3. Fordeling af soliditetsgrad. 29

31 Investeringer Investeringerne i inventar til husdyrbrug er steget i 2012 for at opfylde kravet om løsgående drægtige søer. Derudover er der investeret i maskiner, men til gengæld mindre i driftsbygninger. De samlede nettoinvesteringer i produktionsanlægget er igen i 2012 negative, og årsagen er manglende investeringer i driftsbygninger og inventar til husdyrbrug. Nettoinvesteringerne i maskiner er positive, men ikke nok til at trække det samlede niveau op. De investeringer som er lavet for at opfylde kravet om løsgående søer, er primært lavet i eksisterende driftsbygninger, hvilket er modsat den investeringsstrategi som smågriseproducenterne har haft. De har fordoblet deres investeringer i driftsbygninger. Investeringerne i jord er faldet kr. og derved udgør investeringer i jord kun kr., hvilket er forholdsvis lavt, når deres størrelse tages i betragtning og når der sammenlignes med smågriseproducenterne som har investeret kr. i jord. Udviklingen i investeringerne er illustreret i figur 4, hvor 2008 fremstår som et år med en gennemsnitlig investering på næsten 1 mio. kr. Derudover var der i 2007 også et højt investeringsniveau, hvilket giver en begrundelse for det lavere investeringsniveau i de efterfølgende år. Tabel 4. Fem års udvikling i investeringerne på integrerede bedrifter. Gruppe Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Investeringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering produktionsanlæg Investeringer i jord m.v. (inkl. fast ejendom i '08 og '09) Nettoinvestering landbrug Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal. Investeringer, kr Investeringer Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Figur 4. Fordeling af investeringerne i produktionsanlægget over de seneste 5 år. 30

32 Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med 1,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr. pr. kg fra Resultatet fra svineproduktion var positiv i 2012, viser en sammenligning af rentabiliteten for større svinebedrifter i Business Check Svin for I Business Check er det økonomiske resultat for mark og svin adskilt, og alle indtægter og udgifter indgår i opgørelsen, også ejerens aflønning. Produktionen er opdelt i tre driftsgrene, sohold 7 kg, sohold 30 kg (500+ søer) og slagtesvin ( slagtesvin). De mindre bedrifter er således udeladt i nedenstående tabeller. Der er ikke lavet selvstændige opgørelser for integrerede produktioner. De viste tal og udvikling fra 2010 til 2012 kan ikke betragtes som repræsentative for svineproduktionen, dertil er antallet af bedrifter for lille, men det giver dog en god indikation af niveauet og udviklingen for de større svinebedrifter. Smågriseproducenter med 7 kg produktion 7 kg producenterne tjente 278 kr. pr. årsso i 2012 i forhold til -169 kr. i Business Check Svin er et værktøj, der kan anvendes til at sammenligne bedrifters økonomiske resultater i svineproduktionen. Alle indtægter og udgifter indgår, også ejerens løn Kravet til dækningsbidraget er nu godt kr. pr. årsso, hvilket især skyldes stigende lønomkostninger. Dækningsbidraget pr. årsso varierer mellem årene afhængig af smågrisepriserne og foderpriserne. De øvrige stykomkostninger er mere stabile. Fremstillingsprisen er steget med 17 kr. pr. smågris, mens den opnåede salgspris er steget med 18 kr. pr. smågris. Antal fravænnede grise pr. årsso er steget med 1,1 i perioden , fra 28,4 til 29,5. 31

33 De bedste 33 % opnåede er resultat på kr. pr. årsso. Dette skyldes primært en højere opnået salgspris, 0,8 flere fravænnede gris pr. årsso, lavere foderomkostninger og lavere lønomkostninger end gennemsnittet. Det er kun på vedligehold og afskrivninger, at de bedste ligger på ca. samme niveau som gennemsnittet. Tabel 1. Resultater fra smågriseproducenter med 7 kg produktion, kr. pr. årsso Gns. Gns. Gns. Gns. af bedste tredjedel Fravænnede grise pr. årsso, stk. 28,4 29,4 29,5 30,3 Afkastningsgrad 3,8% 2,1% 5,2% 10,6% Krav til dækningsbidrag Fremstillingspris, kr. pr. smågris Beregnet salgspris, kr. pr. smågris Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Avl, rådgivning og kontrol Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger inkl. ejeraflønning Diverse kapacitetsomkostninger Kontante kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger Leje af driftsbygninger Renteomkostninger af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Resultat Inkl. værdiændringer på besætning. 32

34 Smågriseproducenter med 30 kg produktion De større 30 kg producenter tjente 463 kr. pr. årsso i 2012, en forbedring på 511 kr. pr. årsso i forhold til Kravet til dækningsbidraget er nu knap kr. pr. årsso, hvilket primært skyldes stigende lønomkostninger. Dækningsbidraget pr. årsso varierer med ændringer i smågrisepriserne og foderpriserne. Dækningsbidraget er forholdsvis svingende i smågriseproduktionen. Stigende foderpriser medfører faldende smågrisepriser, mens stigende notering medfører stigende smågrisepriser. Faktorer der gør at smågriseproducenterne i gode år kan nyde godt af både højere smågrisepriser og la- vere foderpriser, og omvendt i dårlige år. Fremstillingsprisen er steget med 57 kr. pr. smågris, mens den opnåede salgspris er steget med 70 kr. pr. smågris. Antal producerede grise pr. årsso er steget med 0,9 i perioden , fra 27,7 til 28,6. De bedste 33 % opnåede i gennemsnit kr. pr. årsso. Dette skyldes højere opnået salgspris, 0,9 flere producerede gris pr. årsso, lavere foderomkostninger, lavere lønomkostninger og lavere kapitalomkostninger end gennemsnittet. De bedste er bedre på alle punkter, kun vedligehold er på niveau med gennemsnittet. Tabel 2. Resultater fra sohold med 30 kg produktion og over 500 årssøer, kr. pr. årsso Gns. af bedste Gns. Gns. Gns. tredjedel Producerede grise pr. årsso, stk. 27,7 28,6 28,6 29,5 Afkastningsgrad 4,2% 3,0% 5,6% 12,8% Krav til dækningsbidrag Fremstillingspris, kr. pr. smågris Beregnet salgspris, kr. pr. smågris Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Avl, rådgivning og kontrol Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger inkl. ejeraflønning Diverse kapacitetsomkostninger Kontante kapacitetsomkostninger i alt Afskrivninger Leje af driftsbygninger Renteomkostninger af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Resultat Inkl. værdiændringer på besætning. 33

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013 Juni 2012 SAMMENDRAG For 2012 og 2013 ventes det, at resultaterne vil blive væsentligt bedre end i 2011. Dette skyldes forventninger om

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Hæftet er produceret af SEGES P/S på baggrund af driftsgrensanalyser udarbejdet og indberettet

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Marts 2013

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Marts 2013 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2014 Marts 2013 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat bliver kraftigt forbedret i 2012 i forhold til 2011. De integrerede producenter

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk.

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk. 1 / 14 Sammendrag Der er fortsat pres på de danske svinebedrifter, grundet i en lav notering. Noteringen er blevet nedjusteret med 12 øre i 2015, i forhold til sidste prognose. Desuden er eksportprisen

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER

IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER NOTAT NR. 1627 Analysen af slagtesvineproducenter med mere end 10.000 slagtesvin på årsbasis viser at overskudsgraden er et godt nøgletal til at identificere

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE Støttet Støttet af: af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE NOTAT NR. 1336 Økonomien forbedres ved at samle fem slagtesvinelokaliteter

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere