STUDIUM BIBEL. Kirkens rolle i samfundet ISSN ISBN

Transkript

1 ISSN ISBN BIBEL STUDIUM Kirkens rolle i samfundet Juli August September 2016

2 1. 3. KVARTAL BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 3. kvartal Forfattere Kirkens rolle i samfundet Gaspar F. Colón og May-Ellen M. Colón SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2016 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN ISSN

3 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Forfattere: Gaspar F. Colón og May-Ellen M. Colón Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Toptryk Grafisk 2016 General Conference of Seventh-day Adventists. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider... 4 Andagtsvers... 5 INDLEDNING TIL 3. KVARTAL juli 9. juli 16. juli 23. juli 30. juli 6. august 13. august 20. august 27. august 3. september 10. september 17. september 24. september 1. Alle tings genoprettelse Genoprettelsen af Guds herredømme Retfærdighed og barmhjertighed i Det Gamle Testamente: 1. del Retfærdighed og barmhjertighed i Det Gamle Testamente: 2. del Jesus og lokalsamfundet Jesus var sammen med andre Jesus ønskede det bedste for andre Jesus viste medfølelse Jesus stillede deres behov Jesus vandt deres tillid Jesus bad dem: Følg mig! Mission i storbyer i de sidste tider Hvordan skal vi vente?

5 SOLNEDGANGSTIDER Tejn København Ringsted Odense Vejle Århus Herning Hjørring Tórshavn JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER

6 ANDAGTSVERS JULI Matt 6,14 Sl 35,9 Es 51,5 Sl 4,2 Job 22,21 Joh 10,10 Rom 5,20 Sl 69,14 Rom 3,24 Fil 4,6 Tit 2,11 Job 6,8 Sl 89,2 Dan 9,18 5 Mos 6,6 1 Thess 5,8 Joh 4,14 Job 15,11 1 Joh 1,9 Ef 1,7 Kol 3,13 Luk 11,28 1 Pet 1,23 Matt 18,33 Præd 5,4 Hebr 11,3 Sl 103,11 Sl 51,3 1 Joh 2,10 Åb 21,7 1 Joh 4,7 AUGUST NOVEMBER OKTOBER SEPTEMBER DECEMBER Gal 5,22 Ordsp 28,13 Luk 17,4 Sl 138,7 Sl 86,11 Joh 10,28 2 Sam 22,3 Rom 1,16 Sl 119,11 Rom 6,14 Jer 14,7 Sl 106,4 Sl 121,3-4 Ordsp 8,35 Sl 140,7 Joh 14,27 Sl 37,37 Rom 14,19 Nah 1,7 Es 45,8 Sl 31,8 Sl 120,1 Ordsp 3,3 1 Joh 4,20 Åb 3,5 1 Joh 5,4 Joh 15,9 ApG 4,31 Rom 12,8 Gal 5,1 Sl 96,1 1 Kor 2,12 Kol 3,2 Kol 3,12 Hebr 13,8 Es 40,8 Ef 4,32 2 Tim 2,22 Ordsp 16,6 ApG 3,21 Ordsp 16,8 5 Mos 6,25 2 Mos 20,8 Ordsp 11,18 2 Kor 13,11 Sl 34,15 Joh 16,33 Sl 57,2 Sl 86,6 Es 48,18 Ef 6,18 ApG 4,12 Klages 3,58 Sef 3,17 ApG 4,12 Es 44,22 Luk 19,10 1 Kor 2,9 Sl 95,1 1 Pet 2,16 Jer 17,14 Sl 103,8 Sl 51,3 Mark 2,27 Zak 7,9 Joh 17,24 Klages 3,22 Sl 145,9 Sl 71,15 Rom 15,13 Es 49,16 Sl 5,4 Rom 11,6 Rom 10,1 Sl 88,14 Ef 4,26 Ef 2,10 Luk 9,24 Fil 4,8 Sl 79,9 1 Pet 2,17 Es 12,2 Sl 9,2 Jak 1,25 Jak 1,26 Gal 5,13 1 Joh 3,1 Rom 8,39 Rom 5,8 1 Joh 4,16 ApG 12,24 Hebr 4,12 Præd 12,1 Ordsp 15,16 5 Mos 16,20 Sl 23,6 Sl 106,3 1 Joh 5,12 Joh 14,26 2 Kor 6,2 Joh 3,17 Sl 37,39 Matt 6,21 2 Mos 20,12 Sl 19,13 Es 11,6 Ordsp 6,32 Matt 5,16 Jer 29,13 Es 25,8 2 Mos 23,25 Rom 10,9 1 Mos 2,3 Es 40,29 ApG 2,45 Ordsp 11,28 Matt 7,1 Sl 27,14 Ordsp 13,11 Es 30,21 Matt 7,7 1 Joh 5,13 Es 11,6 Joh 12,25 1 Joh 4,1 1 Joh 5,14 Åb 3,19 Sl 34,19 Sl 42,2 Matt 7,21 Es 49,15 Åb 22,12 Ordsp 20,19 Sl 59,17 Joh 10,27 Sl 103,10 Ordsp 28,23 Es 53,5 Matt 24,44 Åb 22,5 Ordsp 31,30 Sl 103,13 Es 65,17 Matt 25,40 Luk 18,16 Luk 2,7 Luk 2,20 Luk 2,14 Luk 21,36 Luk 2,40 Matt 4,4 Sl 119,9 Åb 21,4 5

7 3. KVARTAL 2016 HELE EVANGELIET En præst løftede en bibel op foran forsamlingen. Den var laset og fuld af huller. Mens han studerede til præst, havde han og nogle venner gennemgået Bibelen og understreget alle de afsnit, der handlede om retfærdighed, fattigdom, rigdom og undertrykkelse. Dernæst havde de med en saks klippet alle de vers ud, der handlede om disse emner. Da de var færdige, var bibelen helt ødelagt. Overalt i Skriften stod disse emner centralt, og en stor del af Bibelen vil mangle, hvis de fjernes. Den lasede bibel var et stærkt vidnesbyrd om, hvad Gud er optaget af. Hvad bør denne historie sige os syvendedags adventister? Forskning har vist, at ca. 30% af syvendedags adventister er engageret i at afhjælpe behov i samfundet uden for menigheden. Hvad med de resterende 70%? Jesus kalder hele menigheden i de sidste tider til at forkynde og leve hele det evige evangelium (Åb 14,6). Hvad er hele evangeliet? Jesu mission og tjeneste, som den beskrives i Luk 4,16-21, tegner et billede af, at hele evangeliet er mere end forkyndelsen af sandheden om frelse ved tro, selv om dette er grundlaget for alt, hvad vi gør. Jesus viser os, at forkyndelsen af evangeliet også indbefatter håndgribelige udtryk for kærlighed og medfølelse over for de fattige, sultne, syge, nedbrudte, undertrykte, udstødte og fængslede. Det handler om bibelsk retfærdighed og om så meget som muligt at rette op på det, djævelen har gjort, mens vi venter på Jesu endelige sejr over det onde ved tidernes ende. I dette kvartal skal vi studere denne holistiske version af det evige evangelium og undersøge menighedens rolle i at påvirke deres lokalsamfund med evangeliet. Vi definerer menigheden som et samfund af mennesker, hvis fællesskab ikke skal være selvcentreret, men som er kaldet til at leve og forkynde det evige evangelium, som det kommer til udtryk i Jesu tjeneste. Det betyder ikke alene at forkynde evangeliet, men også at efterleve det i dagligdagen ved, at vi søger at afhjælpe menneskers behov i vores lokalsamfund. Hvad gør din lokale menighed som organisation for at hjælpe dem, der har behov for det? Alle menighedens afdelinger (fx sundheds-, familie-, ungdoms-, sabbatsskole-afdelingen, menighedstjenere, etc.) har til formål at samarbejde i tjeneste for både menigheden og lokal- 6

8 INDLEDNING samfundet. AHA enheder arbejder fra kirken for at vise evangeliet i praksis og forberede mennesker på at høre Guds Ord. I nogle dele af verden kaldes AHA for Dorkas eller et helt andet navn. ADRA (The Adventist Development and Relief Agency), syvendedags adventisternes humanitære hjælpeorganisation, der har status som NGO (nongovernmental organization), er en anden vigtig del af vores arbejde med at nå mennesker i nød, selv om de ikke direkte opererer fra de lokale menigheder. Hvordan kan du personligt give udtryk for din taknemmelighed over det, Gud gennem Jesus har gjort for dig? Et menighedsmedlem udtrykte det på denne måde: På gaden så jeg en lille pige, rystende af kulde i en tynd kjole, med ringe håb om et måltid mad. Jeg blev vred og sagde til Gud: Hvorfor tillader du dette? Hvorfor gør du ikke noget ved det? En tid sagde Gud ingenting. Men samme nat kom hans svar pludseligt: Jeg har gjort noget ved det. Jeg skabte dig. (Dwight Nelson, Pursuing the Passion of Jesus (Nampa, Idaho: Pacific Press Publishing Association, 2005), s. 78). På det tidspunkt, da disse studier blev skrevet, var Gaspar Colón leder for Religionsafdelingen ved Washington Adventist University i Takoma Park, Maryland, USA. May-Ellen Colón er viceformand for Generalkonferensens sabbatsskole- og lægmandsafdeling og leder af Adventist Community Services International. De har i ni år tjent som missionærer i Afrika og det tidligere Sovjetunionen. De har to voksne børn og to børnebørn. 7

9 1 TIL SABBATTEN 2. JULI 2016 Alle tings genoprettelse Ugens vers Indledning Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem (1 Mos 1,27). Se dig omkring, kig på verden, på dit nabolag, på dig selv. Fanger du pointen? Noget er frygteligt forkert. Det kaldes Syndefaldet; det kaldes synd; det kaldes oprør; og det hører til det, vi kalder den store strid. Men den gode nyhed er, at denne situation ikke er permanent. Den vil ikke vare evigt. Jesus kom, døde for verdens synd og lovede at komme tilbage. Og når han kommer igen, vil intet af denne verden forblive. I stedet vil et nyt rige, hans evige rige, begynde. I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed (Dan 2,44). Hvilken genoprettelse! Men vi behøver ikke at vente til Jesu genkomst for at begynde genoprettelsen. Den, som er i Kristus, er en ny skabning her og nu (2 Kor 5,17); og vi er forud bestemt til at formes efter Jesu billede nu (Rom 8,29). Han kalder os og udruster os, så vi, som hans kirke, også kan arbejde på andres genoprettelse. Ugens tekster 1 Mos 1, Mos 6,5 1 Mos 3,8-19 Jak 4,4 Gal 4,19 Mark 2,1-12 Joh 10,10 8

10 SØNDAG 26. JUNI 2016 Guds billede Bibelen siger, at menneskene i begyndelsen blev skabt i Guds billede (1 Mos 1,27). Et billede kan enten være todimensionelt som et spejl eller et fotografi eller tredimensionelt som en statue eller et hologram. Et billede kan også være uhåndgribeligt, ligesom et tankebillede, en ide, vi har i vores hoved. Så hvad mener Bibelen? 1 Mos 1,26-27 Hvordan forklarer Skriften, hvad det vil sige at være skabt i Guds billede? Se også 1 Mos 1,31; 5 Mos 6,5 og 1 Thess 5,23. Med skabelsen af vores første forældre satte Gud en ny standard for liv på jorden: mand og kvinde. Blandt alle skabninger på jorden var kun menneskene skabt i Guds billede. De var ikke udviklet fra aberne. Som mennesker er de og vi radikalt anderledes end alle andre livsformer på jorden, og enhver teologi, der formindsker denne forskel, degraderer menneskeheden. Gud kaldte dem menneske (Adam) (1 Mos 5,2). Det vil sige, at begge, både mand og kvinde, selv om de var forskellige og individuelle skabninger, alligevel var et. Sammen, i deres helhed og fuldstændighed, repræsenterede de Guds billede. Guds billede er grundlæggende holistisk: Da Adam kom fra Skaberens hånd, lignede han sin Skaber i legemlig, sjælelig og åndelig henseende (Ellen White, Uddannelse, s. 15). Det hebraiske ord, der bruges for billede, er tselem; ordet for at ligne er demuth. Disse ord kan henvise til det fysiske (tselem) og det indre (demuth), som omfatter de åndelige og sjælelige sider af mennesket. Ellen White accepterede dette, da hun sagde, at da mennesket blev skabt, skulle det bære Guds billede både i ydre og karakter (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 18). 5 Mos 6,5 nævner de forskellige dimensioner af et menneske: hjerte (sind, mentalt), sjæl (åndelig) og styrke (fysisk legeme). Vi finder et lignende mønster i 1 Thess 5,23. Et menneske, der er skabt i Guds billede, vil naturligt indbefatte alle disse dimensioner. Til at tænke over Selv om der ligger meget mere i tanken om at være skabt i Guds billede, er det tydeligt i Bibelen, at mennesket er en distinkt og enestående skabning her på jorden. Ingen anden skabning kommer tæt på, hvad dette angår. Hvorfor er det vigtigt for os altid at huske denne forskel? 9

11 MANDAG 27. JUNI 2016 Syndefaldet og dets følger Bibelen fortæller ikke, hvor lang tid der gik fra skabelsens afslutning til syndefaldet. Vi ved ikke, om der gik dage, uger eller år. Men vi ved, at der var et syndefald, og at følgerne deraf var øjeblikkelige og tydelige. Det først omtalte resultat af, at Adam og Eva spiste af træet til kundskab om godt og ondt, var deres pludselige erkendelse af, at de var nøgne (1 Mos 3,7). De forsøgte at tildække sig og skjule sig for Guds nærhed. Deres klædning af lys forsvandt. (Se Ellen White, Patriarker og profeter, side 29.) Deres nære forhold til Gud blev ødelagt på grund af deres nyopdagede fortrolighed med det ondes selvoptagethed. Gud forsøgte dernæst at undervise det første menneskepar om de følger, som deres synd havde ført til. Læs følgende bibeltekster og noter de umiddelbare følger af Adams og Evas synd, som de viser sig i hver enkelt af disse tekster. Hvordan ser du disse følger i dag? 1 Mos 3, Mos 3,12 1 Mos 3,13 1 Mos 3,16 1 Mos 3,17-19 Der er ingen tvivl om, at syndefaldet var virkeligt, det var stort, og det havde frygtelige konsekvenser for hele menneskeheden. Menneskenes lange og sørgelige historie helt op til vore dage viser os syndens tragiske følger. Hvor kan vi være taknemmelige for løftet om, at syndens tragedie en dag vil være slut, og den vil aldrig blive gentaget. Til at tænke over Hvordan lever vi hver eneste dag med følgerne af vores egen synd? 10

12 TIRSDAG 28. JUNI 2016 Fjendskab og forsoning 1 Mos 3,14-15 Hvad mener Gud, når han siger til Satan: Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes (1 Mos 3,15)? Hvilket håb kan vi selv finde i denne udtalelse? Ordet fjendskab har på hebraisk den samme rod som ordene for fjende og for at hade. Ved at spise fra træet til kundskab om godt og ondt skabte menneskeparret fjendskab mellem Gud og dem selv og hele menneskeheden (se Rom 5,10; Kol 1,21; Jak 4,4). Guds løfte indbefatter iværksættelsen af en plan for at drage menneskene tilbage til sig og dermed gøre dem til fjender af Satan. På denne måde ville Gud skabe en vej, hvorved han kunne frelse menneskene og samtidigt undgå at gå på kompromis med sit guddommelige styres principper. Dette er, hvad forsoning i sin oprindelige form henviser til hvad Gud har gjort og gør for endeligt at genoprette det, der gik tabt ved syndefaldet. 3 Mos 1,3-4 1 Kor 5,7 1 Joh 1,9 Hvad fortæller disse tekster om forsoning? Teologer bruger af og til udtrykket at gøre bod for til at tale om, hvordan denne forsoning foregår. Tanken er, at der kræves en erstatning for de forkerte handlinger. Nogen gjorde noget forkert, de overtrådte loven, og retfærdigheden kræver en straf for at betale for det forkerte. Man kan tale om, at den skyldige skylder samfundet noget for det, han eller hun gjorde. Vi har syndet; men i frelsesplanen, forsoningen, fritager Kristi offerdød os fra de juridiske følger af det forkerte, vi har gjort. I stedet har Kristus selv betalt straffen for os. Den straf, som juridisk (Guds styre har love) skulle have ramt os, blev i stedet givet til Jesus. På den måde blev retfærdighedens krav tilfredsstillet; men de blev det i Jesus i stedet for i os. Selv om vi er syndere, selv om vi har handlet forkert, er vi benådet, tilgivet og retfærdiggjort over for Gud. Dette er det afgørende og grundlæggende skridt i alle tings genoprettelse (ApG 3,21). 11

13 ONSDAG 29. JUNI 2016 Genoprettelse i Jesus Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, indtil Kristus har fået skikkelse i jer! (Gal 4,19). Oprindeligt blev vi skabt som fuldkomne og fuldendte skabninger i en fuldkommen og fuldendt verden. Desværre gik dette paradis fra før syndefaldet tabt på grund af synden, og verden, som vi kender den, blev fyldt med død, vold, lidelse, frygt og uvidenhed. Frelsesplanen blev skabt for at bringe denne verden tilbage til dens oprindelige fuldkommenhed. Kristus kom for at genvinde alt det, der gik tabt ved syndefaldet. I begyndelsen skabte Gud mennesket i sit billede. Han gav det ædle egenskaber. Dets sind var sundt, og alle dets evner og kræfter var harmonisk afstemt. Men ved syndefaldet blev disse egenskaber fordærvet. Synden har vansiret og næsten udslettet Guds billede i mennesket. Det var for at råde bod herpå, at frelsesplanen blev lagt, og at mennesket fik en prøvetid. Den store hensigt med livet er at føre mennesket tilbage til det fuldkomne stade, som det befandt sig på ved sin skabelse. Dette er livets hovedhensigt. (Ellen White, Patriarker og profeter, s ). Selv om denne genoprettelse ikke vil være fuldført før der kommer nye himle og en ny jord, er processen allerede begyndt i os nu! Gal 4,19 Til at tænke over Hvilken vigtig åndelig pointe kommer Paulus med, uanset hvad hans umiddelbare bekymring må have været? I Hebr 1,3 præsenteres Kristus selv som Guds billede hans væsens udtrykte billede (sml. med Joh 14,9; 2 Kor 4,4; Kol 1,15). Han ønsker at forenes med os for at genoprette Guds billede i os. Hvis vi tillader det, kan Kristus, Guds billede, være i os: Kristus i jer, herlighedens håb (Kol 1,27). Den endelige genoprettelse til hans billede vil finde sted ved Jesu genkomst (se 1 Kor 15,49; 1 Joh 3,2). Men når Kristus er i os, og vi er i Kristus, begynder processen med at genoprette Guds billede i os allerede på denne side af himlen. Når det sker, vil vi længes efter at bringe andre mennesker til ham, som også kan genoprette dem. Selv om arbejdet med at genoprette os begynder allerede her og nu, hvorfor må vi så altid huske, at det ikke vil være fuldendt, før Jesus kommer igen? 12

14 TORSDAG 30. JUNI 2016 Kirkens opgave i Guds plan for genoprettelse Som vi har set, blev vores verden skabt fuldkommen, men faldt i synd med katastrofale følger. Men Gud overlod os til evig ødelæggelse (den skæbne, som videnskaben siger, venter os). I stedet var frelsesplanen lagt allerede, før verden blev skabt (se 1 Pet 1,2), og med store personlige omkostninger kom Jesus til vores jord, led og døde på korset og har lovet at komme igen. Når det hele er overstået og synden er udslettet, vil den verden, som var fortabt, blive fuldstændig genoprettet. Men det forbløffende er, at Gud kalder os, hans kirke, til at tage del i arbejdet med denne genoprettelse. Mark 2,1-12 Læs beretningen om, hvordan nogle udholdende venner forsøgte at bringe en lam mand til Jesus. Hvordan kan denne fortælling illustrere kirkens rolle i at helbrede og genoprette mennesker? Huset var overfyldt, fordi Jesus var der. Hans kærlighed til mennesker tiltrak store skarer. De fire mænd lavede et stort hul i taget for at bringe den åndeligt, mentalt og fysisk syge mand til Jesus. Jesus helbredte ham ved at tilgive hans synder, give ham fred og befale ham at stå op og gå. Jesus viser, at ingen er virkelig helbredt, før vedkommende er holistisk genoprettet. Joh 10,10 1 Joh 3,8 Hvordan beskrev apostlen Johannes begrundelsen for, at Jesus kom til denne jord? Hvilket håb finder vi i disse løfter? Det er blevet sagt, at Joh 10,10 er syvendedags adventisternes budskab i en nøddeskal. Dette var tydeligvis Jesu missionserklæring. En afgørende rolle for Kristi legeme, hans kirke, er at følge hans fodspor og ophæve djævlens gerninger ved at erstatte dem med liv i overflod (se ApG 10,38; 1 Joh 2,6). Kirken er kaldt til at være Kristi medarbejdere i arbejdet med at lede mennesker til genoprettelsen af Guds billede i dem, både fysisk, mentalt og åndeligt. Til at tænke over Hvem er du særligt udrustet til at hjælpe lige nu? 13

15 FREDAG 1. JULI 2016 Til videre studium Andre afsnit i Bibelen, der handler om at genoprette Guds billede, finder vi fx i Rom 8,29; Kol 1,15; 3,9-11; 2 Kor 3,18: 5,17. Læs også kapitlerne Skabelsen, Fristelsen og syndefaldet og Frelsesplanen i Ellen White s Patriarker og profeter. Vi er kaldt af Gud til at arbejde for andre menneskers vel, til at lede dem til de løfter om håb og genoprettelse, som vi har fået i Jesus. Gud kan arbejde gennem os på mange forskellige måder. Nogle menigheder tilbyder fysisk genoprettelse til folk i lokalsamfundet gennem sundhedsprogrammer og tjenester. Kirkens hospitaler og klinikker arbejder for det samme mål. Mental genoprettelse og fornyelse kan finde sted gennem undervisning, der udruster folk til at møde deres behov i tilværelsen. Menighederne kan også oprette eller forbedre lokale skoler, undervise i forskellige arbejdsfærdigheder, tilbyde sprogundervisning, give vejledning og rådgivning på forskellige områder. I deres søgen efter genoprettelse og et rigere liv vil mange indse, at de også har brug for åndelig og moralsk genoprettelse, selv om de ikke oprindeligt troede det. Dette er et afgørende aspekt i genoprettelsen af Guds billede i os (se Ef 4,22-24). Menigheden har en enestående rolle og er udrustet til at imødese disse åndelige behov bedre end nogen sekulær social- eller sundhedsorganisation. Spørgsmål til drøftelse 1. Find eksempler på, hvad jeres menighed allerede gør for at hjælpe mennesker i lokalsamfundet til at blive fysisk, mentalt og åndeligt helbredt. Del med klassen, hvilke ideer du har for, hvordan I kan udvide menighedens arbejde på disse områder. 2. Hvordan forstår vi tanken om fysisk genoprettelse? Uanset, hvad vi gør for at hjælpe andre til at genvinde deres sundhed, vil alle, med mindre Jesus kommer igen i deres levetid, bukke under for sygdom, alderdom og død. Hvordan beviser den kendsgerning, at fuldstændig genoprettelse kun kan finde sted, efter at Jesus er kommet igen? Drøft, hvad det vil sige at begynde at blive genoprettet til Guds billede her og nu. Hvordan sker det? Hvordan kan vi vide, om vi gør fremskridt? Hvorfor er det nødvendigt at have et tydeligt billede af Gud, før denne genoprettelse kan ske? Hvordan kan vi lære ikke at blive skuffede eller give op, hvis vi ikke ser den fremgang, vi synes, vi burde have?

16 DIALOG TIL SABBATTEN 2. JULI 2016 Aktiviteter og dialog Klassens aktiviteter Lokalsamfundet og vores aktiviteter Dette er det nye kvartals første sabbat og en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til bibelteksterne, vi studerer, og at forberede både bibelske og sociale aktiviteter for de efterfølgende sabbatter. Dette kvartal er imidlertid lidt anderledes og forhåbentlig også spændende på grund af det overordnede emne: menigheden i lokalsamfundet. Selv om det varer lidt, før kvartalets lektie specifikt kommer ind på dette emne, foreslås herunder aktiviteter, der kan finde sted fra kvartalets begyndelse. Lad os også være bevidste om, at dette er et sommerkvartal, til tider præget af feriefravær, ligesom evt. missionsaktiviteter må tage hensyn til, hvad der rent faktisk kan gøres i lokalsamfundet i denne periode. Hvad er dit og mit og vores lokalsamfund? - Svaret på disse spørgsmål er ikke nødvendigvis de samme i dag som for år tilbage. Kun i få tilfælde, måske omkring vores institutioner eller i mindre byer, bor medlemmerne af den lokale menighed rent faktisk tæt på hinanden i det samme lokalsamfund. Vores tilværelse er præget af stor mobilitet. Vi bor måske langt fra den kirkebygning, hvor vi samles. Spørgsmål om, hvordan vi kan nå vores lokalsamfund, kan dreje sig både om vores individuelle situation og om, hvad vi sammen som menighed kan gøre. Det første, vi må gøre, er derfor at analysere vores situation. - Beskriv som enkeltperson det lokalsamfund, hvor du (og din familie) hører til. Er der aktiviteter i lokalsamfundet, som du kan deltage i? - Hvordan er jeres menighedssituation? Befinder I jer som kirke i et klart defineret lokalsamfund, hvor I fungerer som en naturlig enhed? Hvad gør I/kan I gøre som menighed for at nå ud til og være kendt i dette lokalsamfund? Guds Ord og klassens aktiviteter Denne uges lektie giver os et overblik over frelseshistorien. Sammenfat frelseshistorien i nogle få hovedpunkter, fx 4 eller 6. Hvilke vil du tage med? Hvorfor er disse punkter mere afgørende? 15

17 DIALOG TIL SABBATTEN 2. JULI 2016 Begynd også denne første sabbat med at samle specifikke spørgsmål til Bibelens tekster spørgsmål, som klassen senere kan bruge tid på at undersøge nøjere. Mødet med dagligdagen Gud skabte mennesket til at leve sammen i kærlighed og samhørighed. Selv om syndefaldet og den historiske udvikling sidenhen har bragt mange problemer, og vi er langt fra det oprindelige ideal, findes der også i dag træk i vores ufuldkomne samfund, hvor Guds ideal afspejles. Find nogle eksempler i vores samfund, også lokalt, hvor Guds værdier kommer til syne, om end ufuldkomment. På hvilke af disse områder kan du som kristen opleve fællesskab med mennesker, der ikke er bekendende kristne eller troende? Uddybende spørgsmål Den troende er i Kristus en ny skabning. Hvad vil det sige? Hvad er nyt? Hvad er det samme? Hvad er forskellen? Drøft hvilke forandringer, der sker med den troende i det kristne liv, og hvilke forandringer vi må vente med at erfare, indtil Jesus kommer igen! Forstå det bedre I år 1900 oplevede Adventistkirken, hvad der blev kaldt helligt kød -bevægelsen. I et sammensurium af vægt på helliggørelse, endetidsprofetier og yderligtgående syn på sundhed, og inspireret af udviklingen i samtidige kristne kredse, hvor der blev talt meget om Helligånden, mente en del adventister, at de kunne blive syndfri ved en særlig udgydelse af Helligånden (sildigregnen). Deres kød blev helligt. Stephen Haskell, en af kirkens ledere, besøgte Indiana, hvor disse fænomener fandt sted, og var rystet. Ellen White fik budskaber fra Gud og talte stærkt imod denne vildfarelse. Hun gjorde det klart, at mens den troende med Guds tilgivelse og nåde modtager kraft til at leve et helligt liv i lydighed mod Guds bud, opnås syndfrihed først ved Jesu genkomst. 16

18 NOTER TIL SABBATTEN 2. JULI

19 2 TIL SABBATTEN 9. JULI 2016 Genoprettelsen af Guds herredømme Ugens vers Indledning Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden. (1 Mos 1,26). På grund af synd var ikke alene mennesket, men også jorden kommet under den ondes kontrol, og skulle genoprettes gennem frelsesplanen. Ved skabelsen blev Adam givet herredømme over jorden. Men ved at give efter for fristelse, kom han under Satans magt, og det herredømme, han havde, blev overdraget til hans besejrer. Dermed blev Satan denne verdens gud. Han havde tilranet sig det herredømme over jorden, som oprindeligt var givet til Adam. Men da Kristus gennem sit offer betalte syndens straf, frelste han ikke alene menneskene, men han genvandt også det herredømme, der var gået tabt. Alt det, der blev mistet gennem den første Adam, vil blive genoprettet af den anden Adam. (Ellen White, i Signs of the Times, 4. november 1908). Ved syndefaldet mistede vores første forældre mere end deres oprindelige Gudsbillede. De mistede også det herredømme, der oprindeligt var givet til os. Hvori bestod dette tabte herredømme? Selv om ordet herredømme i dag ofte har en negativ klang, var dette ikke tilfældet i Edens have. Hvad betød det, at menneskene oprindeligt skulle herske over jorden? Og hvad kan menigheden gøre for at hjælpe mennesker til at genvinde noget af det, der gik tabt efter vores første forældres tragiske synd i Eden? Ugens tekster 1 Mos 1,26-28 Sl 8,3-8 1 Mos 2,15 Rom 8, Mos 20,1-17 Rom 1,25 2 Thess 3,10. 18

20 SØNDAG 3. JULI 2016 Skabt til at herske En overbevist ateist fortalte for nylig en af sine venner, at hun af og til vågner om natten og bliver stresset over en masse vigtige spørgsmål som fx: Er verden virkelig et resultat af et tilfældigt kosmisk big bang? Er det rigtigt, at der ikke er noget design eller nogen større hensigt med vores tilværelse og med universet som et hele? Kan det passe, at hvert liv også mit eget, min mands og mine to børns er fuldstændigt irrelevant og meningsløst? Har mit liv slet ingen mening eller hensigt? Menneskeheden mistede meget efter syndefaldet. Historien om syndefaldet viser, at vi blev fremmedgjort ikke alene over for Gud, men også over for hinanden. Selv vores forhold til selve jorden blev ændret. Og vi kæmper også, som kvindens spørgsmål herover viser, med at finde ud af, hvem vi er, og hvad hensigten er med vores liv. Sådanne udfordringer bliver for mange forværret af nutidens dominerende opfattelse af, at vores tilværelse er et resultat af tilfældigheder, uden nogen plan eller hensigt indbygget af en skabende Gud. 1 Mos 1,26-28 Sl 8,3-8 Es 43,6-7 Hvad fortæller disse vers om Guds hensigt med at skabe menneskene? Hvad betyder udtrykket skabt til min ære (Es 43,7)? Hvad er sammenhængen mellem min [Guds] ære og herredømme? I versene i 1 Mosebog kan vi se, at ud over alle de andre formål Gud havde med at skabe Adam og Eva blev de også skabt til at herske over jorden (1 Mos 1,26-28). Ved at genspejle Guds herlighed og karakter skulle det første menneskepar være kanaler, hvorigennem Gud, som har den ultimative herlighed og herredømmet over alt skabt (Åb 1,5-6), kunne tage sig af, vise omsorg for og administrere resten af sit skaberværk på jorden. Hvem ved, hvordan Guds ære ville have vist sig gennem dem og deres herredømme over verden, hvis synden ikke havde vundet indpas? Men gennem tro på Jesus og overgivelse af vores liv til ham i tro og lydighed og samarbejde kan vi nu med David sige: Herren fører min sag igennem (Sl 138,8). Når vi ved, at Gud har en hensigt med hver eneste af os, kan vi have tillid til ham og glæde os, især når vi er overgivet til ham, så hans vilje kan ske i vores liv. Til at tænke over Hvad vil du svare, og hvorfor, hvis nogen spørger dig: Hvad vil du som en kristen sige, at hensigten er med dit liv? 19

21 MANDAG 4. JULI 2016 Herredømmets privilegium 1 Mos 1,26-28 Hvordan beskrives det herredømme, menneskene skulle have over jorden i disse vers? Ordet herske er oversat fra det hebraiske ord radah. Ordet indikerer en ret og et ansvar til at herske. I sammenhængen antyder det en rangorden i forhold til magt og autoritet, hvor menneskene står over resten af den skabte verden. Hvor udsagnsordet radah benyttes i resten af Det Gamle Testamente, definerer det ikke i sig selv, hvordan dette herredømme skal udføres, om det er menneskekærligt eller ondskabsfuldt. Men i skabelsens sammenhæng med en syndfri og fuldkommen verden antyder det, at hensigten må have været en velvillig og kærlig styreform. En lignende konklusion kan drages med hensyn til at underlægge sig jorden (1 Mos 1,28). Det hebraiske ord for at underlægge sig kavash beskriver også et hierarkisk forhold, hvor menneskene står over jorden og er givet magt og kontrol over den. Andre steder i Det Gamle Testamente er udsagnsordet kavash endnu stærkere end radah, og beskriver den faktiske handling at underlægge eller tvinge en anden til en underordnet stilling (4 Mos 32,22.29; Jer 34,11.16; Est 7,8; Neh 5,5). I mange andre tilfælde er magtmisbrug tydelig, og Guds mishag kommer til udtryk. Men når vi igen ser på sammenhængen i skabelsesberetningen med et fuldkomment par, skabt i Guds billede til at administrere jorden, kan denne underlæggelse af jorden kun karakteriseres som en velvillig tjeneste over for skaberværket på vegne af Skaberen. Der var bestemt ikke tale om udnyttelse. Vi finder en yderligere dimension af denne ide om herredømme i 1 Mos 2,15, hvor Gud sætter Adam i haven til at dyrke (abad at arbejde, tjene, dyrke) og vogte (shamar at værne, vogte, beskytte, tage sig af, betragte, bevare, iagttage, sætte til side). Med dette i tanke opdager vi, at herredømme handler om omsorgsfuld og kærlig forvaltning eller styre. I deres forhold til Gud havde det første menneskepar alle de resurser og al den autoritet, de havde brug for til at udføre deres herredømme, som ville have genspejlet Guds kærlighed over for hans skaberværk. 20 Til at tænke over Selv om ordet herredømme i dag kan have og ofte har en negativ klang, var dette bestemt ikke tilfældet, første gang begrebet optræder i Bibelen. Nævn nogle af de principper, vi kan finde i brugen af dette udtryk før syndefaldet, og hvordan vi kan anvende dem på vores forhold til det eller dem, vi hersker over.

22 TIRSDAG 5. JULI 2016 Grænser Er der ingen grænser for menneskenes herredømme over jorden? Bibelsk historie indikerer, at dette herredømme, som også kan opfattes som forvalterskab, har visse grænser. Gud sagde fx til Adam, at der var adgang forbudt til træet til kundskab om godt og ondt (se 1 Mos 2,15-17). Den første synd havde altså også med forvaltning at gøre. Adam og Eva overtrådte de grænser, som Gud havde optrukket for deres herredømme. Skabningen lider stadigvæk under følgerne af overtrædelsen af disse grænser (se Rom 8,20-22). 2 Mos 20,1-17 Hvilke slags grænser er opstillet for os i Guds lov? Hvad fortæller loven os om begrænsningerne for menneskers herredømme? Ned igennem menneskehedens historie (fx Farao i 2 Mos 1-14; Herodes i Matt 2) helt til endens tid (se Åb 13) optræder dominerende personer, der er under Satans kontrol, berygtede for at forsøge at beherske det, de ikke har nogen ret til at dominere over. De efterligner Satan, der tiltog sig magt og gjorde sig selv til denne verdens fyrste (Joh 12,31). Herredømme, der går galt, ender med dominans. På den anden side findes der mennesker, der nægter at tage kontrol over det, de bør have kontrol med (se Matt 25,14-30; Luk 19,12-27). På trods af, at synden førte til, at menneskene mistede det niveau af herredømme, som de var givet af Skaberen, gik vores oprindelige herredømme ikke helt tabt på grund af synden. Der er fremdeles meget, der er inden for grænserne af vores ansvar: fx selvkontrol med Kristi hjælp i vores eget personlige liv (se 1 Kor 9,25-27; Gal 5,22-23) og omsorg for jorden og dens skabninger samt alt det, Gud har givet os (se Jak 1,17; Matt 25,14-30). Det er nødvendigt for os som kristne at forstå, hvor vores grænser går og dernæst arbejde som trofaste forvaltere inden for disse grænser. Til at tænke over Er der specielle grænser i dit forhold til andre, fx familie, venner og kollegaer, som du i særlig grad har brug for at respektere? Hvilke principper kan vi anvende for bedre at forstå, hvor disse grænser går (se fx Matt 7,1.12)? 21

23 ONSDAG 6. JULI 2016 Omsorg for jorden Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den (1 Mos 2,15). Hvilke principper kan vi finde i dette vers, som bør have indflydelse på, hvordan vi tager vare på vores planet? Før syndefaldet havde Adam og Eva fået opgaven med at forvalte alt det, Gud havde betroet dem. De skulle herske over alt plante- og dyreliv. Men efter syndefaldet så det ud til, at hele skaberværket gjorde oprør mod dem på samme måde, som de havde gjort oprør mod Gud. Menneskene begyndte at blive magtesløse over for elementerne (vejret, landbrugsjorden, dyrelivet). Blandt de laverestående skabninger havde Adam været som en konge, og så længe han blev ved med at være tro mod Gud, anerkendte hele skabningen ham som sin herre. Men da han syndede, gik hans herredømme tabt. Oprørsånden, som han selv havde lukket ind, bredte sig til dyrenes verden. Således var det ikke blot menneskets liv, men også dyrenes natur, skovens træer, markens urter, selve den luft, han indåndede, der fortalte den sørgelige beretning om kundskaben om det onde. (Ellen White, Uddannelse, s. 26). I dag bliver menneskelige samfund stadigvæk mange steder ødelagt af naturkatastrofer og vores svækkede økosystem. Vi gør os derfor store anstrengelser for at benytte teknologien og industrien til at beskytte os selv. Men selv om teknologi og industri kan være med til at beskytte os, kan den samme teknologi og industri nogle gange være med til at ødelægge jorden. Økologi er et moralsk, etisk og teologisk spørgsmål, især når udnyttelse af jorden fører til store vanskeligheder for andre. Syvendedags adventister fremhæver en enkel og sund livsstil, hvor mennesker vælger ikke at stille sig på den uhæmmede forbrugsmentalitets trædemølle, anskaffe sig stadigt flere ejendele eller producere affald. Vi opfordrer til respekt for naturen, tilbageholdenhed i brugen af jordens resurser, revurdering af vores behov og en stadfæstelse af hele det skabte livs værdighed. (Fra Official Statement of the Seventh-day Adventist Church on Environment, 1995). 22 Til at tænke over Hvordan opnår vi den rette balance i vores holdning til jorden at være gode forvaltere samtidig med, at vi undgår at gøre miljøet til en religion, som vi næsten tilbeder? Hvilken advarsel kan Rom 1,25 give os i denne sammenhæng?

24 TORSDAG 7. JULI 2016 At genoprette herredømmet Vi mennesker mistede utrolig meget ved syndefaldet, deriblandt den form for herredømme, som vores første forældre var privilegeret med i Edens have. Kristus kom for at genoprette alt det, vi mistede. På grund af alt det, Kristus har gjort for os, er vi også kaldt af Gud til at nå ud til andre og hjælpe dem til at genvinde det, han har givet os. Denne proces vil ikke blive fuldendt før Jesu genkomst, men der er meget, vi kan gøre nu for at hjælpe dem, der lider, er fortabte og overvældede af verden. Vi kan bruges af Gud til at begynde genoprettelsen her og nu, idet vi hjælper andre. 5 Mos 15,7-12 Luk 14, Pet 3,15 Jak 1,27 Es 58,7 2 Thess 3,10 Læs disse bibeltekster, der kan anvendes til at hjælpe andre til at genvinde noget af det herredømme, der gik tabt ved syndefaldet. Som menighed kan og skal vi gøre meget; for vi er kaldt til at nå andre mennesker i nød. Nogle gange handler det om noget så grundlæggende som at give mad, tøj eller husly til nogen i akut nød. Selv om det er nødvendigt at give nødhjælp, kræver det mere end det at hjælpe mennesker med at genoprette herredømmet i deres liv. Selv om vi altid bør være rede til forsvar for det håb, vi har, må vi, når og hvor vi kan, møde menneskers behov og vise dem en bedre måde at leve på. Selv om hver situation er ny, og menneskers behov derfor er forskellige, har Gud kaldt os til at være et lys og en kilde til hjælp og håb for vores omgivelser. Dette er en grundlæggende del af, hvad det vil sige at være et vidne i verden om den Gud, vi tjener, og hans kærlighed og frelse. Vi må med Guds hjælp gøre alt, vi kan, for at være et lys med håb til de nødlidende. Som kristne kan vi ikke gøre mindre. Når vi opfylder denne tjenestens rolle, hjælper vi mennesker til at opdage, hvordan Gud er. Og ved at afhjælpe deres fysiske behov baner vi også vej for, at Helligånden kan nå deres hjerter. Dette var Jesu gerning, og vi er kaldt til at udføre det samme. 23

25 FREDAG 8. JULI 2016 Læs Ellen White Uddannelse, Mådehold og spisevaner, s ; Disciplin, s Counsels on Diet and Foods, Need for Self-Mastery, s. 73, 74 Counsels on Stewardship, The Principles of Stewardship, s ; Sharing in the Joys of the Redeemed, s Det er svært for os i dag helt at forestille os, hvad vi mistede ved syndefaldet. Vores syndige verden er det eneste, vi kender til, og hvis ikke det var for Guds Ord, og hvad det åbenbarer for os om vores oprindelse og ophavet til synd, død og ondskab, ville vi ganske enkelt se det som en naturlig del af tilværelsen. Men beretningen om syndefaldet viser os, at det ikke var Guds oprindelige plan. Første Mosebog fortæller, at Adam og Eva skulle herske over verden; men efter syndefaldet blev deres forhold til verden forandret. Pludselig var det herredømme, de havde nydt, gået tabt, og følgerne var enorme. Tjørn og tidsel (1 Mos 3,17-18), senere også Syndfloden (1 Mos 7,12), ørken og ødemark, hele skabningens suk efter befrielse (Rom 8,19-22) er nogle af de måder, hvorpå Bibelen beskriver syndens virkning på vores verden. (Handbook of Seventh-day Adventist Theology, Hagerstown, Md.: Review and Herald Pub. Assn., bind 12, s. 254.) Lad os være taknemmelige for frelsesplanen, som vil genoprette alt det, der gik tabt, og som giver os løftet om en fremtid, der er så meget bedre end både fortiden og nutiden. Spørgsmål til drøftelse 1. Hvilke principper kan vi uddrage af teksterne ovenfor, selv om deres umiddelbare sammenhæng ikke handler om økologi, og hvordan kan disse principper hjælpe os til at forstå, hvor nødvendigt det er, at vi er gode forvaltere af miljøet? 2. Tænk over naturen, som vi kender den. Er den en ven eller en fjende? Begrund dit svar. 3. Drøft spørgsmålene i søndagsafsnittet om menneskelivets mening og hensigt. Hvad vil du svare en person, der stiller disse spørgsmål? Hvordan vil dine svar være anderledes end svarene fra en person, der ikke tror på Gud eller frelsen? Hvordan kan vi genopdage den oprindelige mening af begrebet herredømme? Hvordan var det til at begynde med noget godt? Hvordan kan det også være det i dag?

26 DIALOG TIL SABBATTEN 9. JULI 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Prøv som klasse at notere jer de vigtigste bibelske principper for lederskab? Giv fx hver tre forslag, sammenlign, og skriv de vigtigste ned. Giv eksempler på gode og dårlige bibelske ledere. Hvorfor vil du karakterisere nogen som enten god eller dårlig? Uddybende spørgsmål Hvad kan vi lære om ledelse og magt af Jesu offervillighed og død på korset? - Som kristne bekender vi, at Jesus er vores Herre. Hvilke konsekvenser har denne bekendelse for vores måde at styre og lede på i de områder af vores liv, hvor vi er tildelt ledelsesansvar? - Hvordan vil du definere begreber som forvaltning og dominans? Er der en forskel mellem disse to? Er det selvisk af Gud at skabe til sin egen ære? Mødet med dagligdagen og lokalsamfundet Kan/bør du og jeg som kristne være med til at styre vores lokalsamfund? Hvis det er tilfældet, er der nogle bibelske principper, vi bør bruge som rettesnor, eller er det et område, hvor vi ikke bør bruge Bibelen, fordi vi derved blander religion og politik? Hvordan bør vi som kristne engagere os i beskyttelsen af Guds natur? - Er alt naturligt godt? - Findes der andre områder end naturen, som vi, som en del af samfundet, er sat til at forvalte af Gud? Personligt kristenliv Syndefaldet har skabt et paradoks, fordi syndige mennesker nu er sat til at styre verden. - Hvilken form for herredømme mistede vi ved syndefaldet? Hvem er herre i dit og mit liv og i de menneskers liv, som har politisk og militær magt? - Hvordan kan du og jeg eller noget menneske være med til at styre og lede samfundet, hvis vi har problemer med at styre os selv? Hvad kan du og jeg gøre for at få kristen hjælp til selvhjælp, når det gælder områder som selvkontrol og selvdisciplin? 25

27 26 NOTER TIL SABBATTEN 9. JULI 2016

28 NOTER TIL SABBATTEN 9. JULI

29 3 TIL SABBATTEN 16. JULI 2016 Retfærdighed og barmhjertighed i Det Gamle Testamente 1 del Ugens vers Indledning [Han], som skaffer de undertrykte ret og giver de sultne føde. Herren sætter de fangne i frihed, Herren åbner de blindes øjne, Herren rejser de nedbøjede, Herren elsker de retfærdige. Herren beskytter de fremmede, han bringer faderløse og enker på fode (1 Mos 1,26). På en kold dag i New York City for mange år siden stod en barfodet og skælvende 10-årig dreng og stirrede ind af vinduet til en skoforretning. En kvinde kom hen til drengen og spurgte, hvorfor han kiggede så ivrigt ind ad vinduet. Han svarede, at han bad Gud om at give ham et par sko. Kvinden tog ham ved hånden og gik ind i butikken. Hun bad ekspedienten om at komme med seks par sokker; hun bad også om et fad med varmt vand og et håndklæde. Kvinden tog drengen med til den bageste del af forretningen og tog sine handsker af. Så vaskede hun drengens fødder og tørrede dem med håndklædet. Ekspedienten kom med sokkerne. Kvinden trak det ene par på drengens fødder og købte derefter et par sko til ham. Hun klappede ham på hovedet og spurgte, om han havde det bedre nu. Idet hun vendte sig for at gå, greb den forbløffede dreng hendes hånd og spurgte med tårefyldte øjne: Er du Guds kone? ( Den lille dreng talte mere sandhed, end han selv var klar over. Guds menighed er hans brud, hans kone. Hans karakter beskrives i Ugens tekster. Som forvandlede medlemmer af hans kirke må vi genspejle denne karakter. Hvis vi virkelig tilhører ham, vil vi med stor iver tage os af og sørge for de fattige og magtesløse. Ugens tekster 2 Mos 22,21-23; 23,2-9 Amos 8,4-7 Es 1,13-17; 58,1-14 ApG 20,35 28

30 SØNDAG 10. JULI 2016 Barmhjertighed og retfærdighed: kendetegn på Guds folk Lige fra begyndelsen var social retfærdighed i høj grad en del af Guds lov og hans ideal for sit folk. Social retfærdighed er en del af Guds oprindelige hensigt for menneskenes samfund en verden, hvor de grundlæggende behov bliver stillet, hvor mennesker trives, og fred hersker. 2 Mos 22, Mos 23,2-9 3 Mos 19,10 Ordsp 14,31 Ordsp 29,7 2 Mos 20,8-10; 23, Mos 25,8-55 Giv et sammendrag af, hvad disse tekster siger om barmhjertighed og retfærdighed, eller social retfærdighed, som det også kaldes. Barmhjertighed og retfærdighed er også understreget i de sabbatslove, der blev givet til det gamle Israel. Gud opstillede tre slags sabbatter. Hvordan kommer tanken om barmhjertighed og retfærdighed til udtryk i hver af disse typer sabbat? 1. Instrukserne om at holde den syvende dag som sabbat indeholdt, at man skulle sørge for de samme muligheder for hvile for alle, iberegnet tjenere, dyr eller fremmede. 2. Hvert syvende år, i sabbatsåret, skulle al gæld eftergives, man skulle vise omsorg for de fattige og frigive slaver. Gud gav også sit folk instrukser om at indbefatte dyrene i fordelene ved sabbatsårene (se 3 Mos 25,6-7). 3. Jubelåret kom hvert halvtredsindstyvende år, efter syv sabbatsår. Ejendom, der var blevet solgt, blev tilbageført til den oprindelige ejer; skyld blev eftergivet; og fanger og slaver blev frigivet. Jubelåret var en nulstiller i samfundet, en genstart, der skulle give alle en mulighed for at få en ny begyndelse. På denne måde var der sørget for, at ingen kunne blive hverken for rige eller for fattige. (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 115). I selve det hebraiske samfunds struktur ser vi, hvordan barmhjertighed og retfærdighed samarbejdede til fordel for de dårligt stillede i samfundet. 29

31 MANDAG 11. JULI 2016 Omsorg for alle 1 Mos 2,1-3 Hvad siges her om sabbattens universelle omfang? Hvis vi virkelig overholder sabbatten, vil vi ikke forblive tilfredse med kun vores egen hvile (2 Mos 23,12), frelse (5 Mos 5,12-15) og endelige genoprettelse på den nye jord (Es 66,22-23). Sabbatten hver den syvende dag fortæller os, at Gud er Skaberen og den, der giver hvile til alle, som lever på denne jord. Sabbattens universelle omfang viser, at vi alle er ens, både rige og fattige. Gud er alles far, og det betyder, at alle mennesker er lige og har ret til samme omsorg. Som vi så i gårsdagens afsnit, rækker Guds udtryk for social retfærdighed fra den ugentlige sabbat til sabbatsår og til jubelår. De principper, der ligger bag disse tre typer sabbat, som beskrives i 3 Mosebog 23 og 25, omfatter også de kristne. Den syvende dag som sabbat vil i al evighed pege tilbage til skabelsen og frem til korset og den nye jord. Den vil styrke vores forhold til vores skaber og frelser og dermed også give os et mere inderligt forhold til dem, han elsker mennesker, der har store behov og er fattige og nødlidende. Læg dog mærke til, at selv om sabbatsåret og jubelåret illustrerer evige principper, betyder det ikke, at vi i dag er forpligtede til at følge disse love. Det er vi ikke. I modsætning til sabbatten hver syvende dag, som blev indstiftet ved skabelsen, før syndefaldet, hører sabbatsåret og jubelåret til den sociale lovgivning i Israels agerbrugssamfund og var kun gyldige i deres land (5 Mos 4,13-14). Disse sabbatter bygger på et princip om, hvordan vi skal behandle andre mennesker især dem, der lider. Som Guds befriede folk var Israel ansvarlig for at være et lys i verden og uden forskelsbehandling vise andre Guds barmhjertighed. I taknemmelighed skulle de være repræsentanter for Guds karakter over for dem, der ikke kendte ham. Til at tænke over Læs Amos 8,4-7. Hvad sker der i disse vers, og hvordan kan vi sikre os, at vi ikke gør os skyldige i de samme ting i vores omgang med andre? Hvilken betydning har ordene: Aldrig glemmer jeg nogen af deres gerninger, når man tager sammenhængen i betragtning? 30

32 TIRSDAG 12. JULI 2016 En profetisk stemme 1. del Før ordet for de stumme, tal deres sag, når de er ved at bukke under. Før ordet, døm retfærdigt, og skaf den hjælpeløse og fattige ret (Ordsp 31,8-9). Hvordan kan vi anvende principperne i disse vers i vore dage? Indtil nu har vi i denne uge set, at Gud ønsker, at hans folk skal vise barmhjertighed og retfærdighed, som er guddommelige egenskaber. De jødiske profeter talte ofte til fordel for de nødstedte og kaldte Guds folk til omvendelse og til at forandre deres forkerte fremstilling af hans omsorg for de marginaliserede og undertrykte. Gud sidestiller faktisk uselvisk frelsende opførsel med sand tilbedelse. Es 1,13-17 Hvad fortæller denne udtalelse om, hvordan Gud definerer sand tilbedelse? Hvordan kan vi tage det, der siges i denne sammenhæng, og anvende det på vores liv i dag? Hvad siger disse vers os her og nu? Selv om mange af de gammeltestamentlige profeter selvfølgelig pegede på fremtidige begivenheder, der lå uden for deres levetid, fokuserede de også stærkt på åndelig og moralsk reform og uselvisk tjeneste i nutiden. Guds tjeneres profetiske stemme lød højest, når hans folk gjorde sig store anstrengelser for at tilbede, men ikke reflekterede Guds omsorg for dem, der led omkring dem. Det er svært at forestille sig et værre vidnesbyrd end dem, der har for travlt med at tilbede Gud til at have tid til at hjælpe andre. Kan det være, at den, der tjener Gud ved at hjælpe andre, derved rent faktisk tilbeder Gud? 31