Genoprettelsen af Guds herredømme

Transkript

1 2 TIL SABBATTEN 9. JULI 2016 Genoprettelsen af Guds herredømme Ugens vers Indledning Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden. (1 Mos 1,26). På grund af synd var ikke alene mennesket, men også jorden kommet under den ondes kontrol, og skulle genoprettes gennem frelsesplanen. Ved skabelsen blev Adam givet herredømme over jorden. Men ved at give efter for fristelse, kom han under Satans magt, og det herredømme, han havde, blev overdraget til hans besejrer. Dermed blev Satan denne verdens gud. Han havde tilranet sig det herredømme over jorden, som oprindeligt var givet til Adam. Men da Kristus gennem sit offer betalte syndens straf, frelste han ikke alene menneskene, men han genvandt også det herredømme, der var gået tabt. Alt det, der blev mistet gennem den første Adam, vil blive genoprettet af den anden Adam. (Ellen White, i Signs of the Times, 4. november 1908). Ved syndefaldet mistede vores første forældre mere end deres oprindelige Gudsbillede. De mistede også det herredømme, der oprindeligt var givet til os. Hvori bestod dette tabte herredømme? Selv om ordet herredømme i dag ofte har en negativ klang, var dette ikke tilfældet i Edens have. Hvad betød det, at menneskene oprindeligt skulle herske over jorden? Og hvad kan menigheden gøre for at hjælpe mennesker til at genvinde noget af det, der gik tabt efter vores første forældres tragiske synd i Eden? Ugens tekster 1 Mos 1,26-28 Sl 8,3-8 1 Mos 2,15 Rom 8, Mos 20,1-17 Rom 1,25 2 Thess 3,10. 18

2 SØNDAG 3. JULI 2016 Skabt til at herske En overbevist ateist fortalte for nylig en af sine venner, at hun af og til vågner om natten og bliver stresset over en masse vigtige spørgsmål som fx: Er verden virkelig et resultat af et tilfældigt kosmisk big bang? Er det rigtigt, at der ikke er noget design eller nogen større hensigt med vores tilværelse og med universet som et hele? Kan det passe, at hvert liv også mit eget, min mands og mine to børns er fuldstændigt irrelevant og meningsløst? Har mit liv slet ingen mening eller hensigt? Menneskeheden mistede meget efter syndefaldet. Historien om syndefaldet viser, at vi blev fremmedgjort ikke alene over for Gud, men også over for hinanden. Selv vores forhold til selve jorden blev ændret. Og vi kæmper også, som kvindens spørgsmål herover viser, med at finde ud af, hvem vi er, og hvad hensigten er med vores liv. Sådanne udfordringer bliver for mange forværret af nutidens dominerende opfattelse af, at vores tilværelse er et resultat af tilfældigheder, uden nogen plan eller hensigt indbygget af en skabende Gud. 1 Mos 1,26-28 Sl 8,3-8 Es 43,6-7 Hvad fortæller disse vers om Guds hensigt med at skabe menneskene? Hvad betyder udtrykket skabt til min ære (Es 43,7)? Hvad er sammenhængen mellem min [Guds] ære og herredømme? I versene i 1 Mosebog kan vi se, at ud over alle de andre formål Gud havde med at skabe Adam og Eva blev de også skabt til at herske over jorden (1 Mos 1,26-28). Ved at genspejle Guds herlighed og karakter skulle det første menneskepar være kanaler, hvorigennem Gud, som har den ultimative herlighed og herredømmet over alt skabt (Åb 1,5-6), kunne tage sig af, vise omsorg for og administrere resten af sit skaberværk på jorden. Hvem ved, hvordan Guds ære ville have vist sig gennem dem og deres herredømme over verden, hvis synden ikke havde vundet indpas? Men gennem tro på Jesus og overgivelse af vores liv til ham i tro og lydighed og samarbejde kan vi nu med David sige: Herren fører min sag igennem (Sl 138,8). Når vi ved, at Gud har en hensigt med hver eneste af os, kan vi have tillid til ham og glæde os, især når vi er overgivet til ham, så hans vilje kan ske i vores liv. Til at tænke over Hvad vil du svare, og hvorfor, hvis nogen spørger dig: Hvad vil du som en kristen sige, at hensigten er med dit liv? 19

3 MANDAG 4. JULI 2016 Herredømmets privilegium 1 Mos 1,26-28 Hvordan beskrives det herredømme, menneskene skulle have over jorden i disse vers? Ordet herske er oversat fra det hebraiske ord radah. Ordet indikerer en ret og et ansvar til at herske. I sammenhængen antyder det en rangorden i forhold til magt og autoritet, hvor menneskene står over resten af den skabte verden. Hvor udsagnsordet radah benyttes i resten af Det Gamle Testamente, definerer det ikke i sig selv, hvordan dette herredømme skal udføres, om det er menneskekærligt eller ondskabsfuldt. Men i skabelsens sammenhæng med en syndfri og fuldkommen verden antyder det, at hensigten må have været en velvillig og kærlig styreform. En lignende konklusion kan drages med hensyn til at underlægge sig jorden (1 Mos 1,28). Det hebraiske ord for at underlægge sig kavash beskriver også et hierarkisk forhold, hvor menneskene står over jorden og er givet magt og kontrol over den. Andre steder i Det Gamle Testamente er udsagnsordet kavash endnu stærkere end radah, og beskriver den faktiske handling at underlægge eller tvinge en anden til en underordnet stilling (4 Mos 32,22.29; Jer 34,11.16; Est 7,8; Neh 5,5). I mange andre tilfælde er magtmisbrug tydelig, og Guds mishag kommer til udtryk. Men når vi igen ser på sammenhængen i skabelsesberetningen med et fuldkomment par, skabt i Guds billede til at administrere jorden, kan denne underlæggelse af jorden kun karakteriseres som en velvillig tjeneste over for skaberværket på vegne af Skaberen. Der var bestemt ikke tale om udnyttelse. Vi finder en yderligere dimension af denne ide om herredømme i 1 Mos 2,15, hvor Gud sætter Adam i haven til at dyrke (abad at arbejde, tjene, dyrke) og vogte (shamar at værne, vogte, beskytte, tage sig af, betragte, bevare, iagttage, sætte til side). Med dette i tanke opdager vi, at herredømme handler om omsorgsfuld og kærlig forvaltning eller styre. I deres forhold til Gud havde det første menneskepar alle de resurser og al den autoritet, de havde brug for til at udføre deres herredømme, som ville have genspejlet Guds kærlighed over for hans skaberværk. 20 Til at tænke over Selv om ordet herredømme i dag kan have og ofte har en negativ klang, var dette bestemt ikke tilfældet, første gang begrebet optræder i Bibelen. Nævn nogle af de principper, vi kan finde i brugen af dette udtryk før syndefaldet, og hvordan vi kan anvende dem på vores forhold til det eller dem, vi hersker over.

4 TIRSDAG 5. JULI 2016 Grænser Er der ingen grænser for menneskenes herredømme over jorden? Bibelsk historie indikerer, at dette herredømme, som også kan opfattes som forvalterskab, har visse grænser. Gud sagde fx til Adam, at der var adgang forbudt til træet til kundskab om godt og ondt (se 1 Mos 2,15-17). Den første synd havde altså også med forvaltning at gøre. Adam og Eva overtrådte de grænser, som Gud havde optrukket for deres herredømme. Skabningen lider stadigvæk under følgerne af overtrædelsen af disse grænser (se Rom 8,20-22). 2 Mos 20,1-17 Hvilke slags grænser er opstillet for os i Guds lov? Hvad fortæller loven os om begrænsningerne for menneskers herredømme? Ned igennem menneskehedens historie (fx Farao i 2 Mos 1-14; Herodes i Matt 2) helt til endens tid (se Åb 13) optræder dominerende personer, der er under Satans kontrol, berygtede for at forsøge at beherske det, de ikke har nogen ret til at dominere over. De efterligner Satan, der tiltog sig magt og gjorde sig selv til denne verdens fyrste (Joh 12,31). Herredømme, der går galt, ender med dominans. På den anden side findes der mennesker, der nægter at tage kontrol over det, de bør have kontrol med (se Matt 25,14-30; Luk 19,12-27). På trods af, at synden førte til, at menneskene mistede det niveau af herredømme, som de var givet af Skaberen, gik vores oprindelige herredømme ikke helt tabt på grund af synden. Der er fremdeles meget, der er inden for grænserne af vores ansvar: fx selvkontrol med Kristi hjælp i vores eget personlige liv (se 1 Kor 9,25-27; Gal 5,22-23) og omsorg for jorden og dens skabninger samt alt det, Gud har givet os (se Jak 1,17; Matt 25,14-30). Det er nødvendigt for os som kristne at forstå, hvor vores grænser går og dernæst arbejde som trofaste forvaltere inden for disse grænser. Til at tænke over Er der specielle grænser i dit forhold til andre, fx familie, venner og kollegaer, som du i særlig grad har brug for at respektere? Hvilke principper kan vi anvende for bedre at forstå, hvor disse grænser går (se fx Matt 7,1.12)? 21

5 ONSDAG 6. JULI 2016 Omsorg for jorden Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den (1 Mos 2,15). Hvilke principper kan vi finde i dette vers, som bør have indflydelse på, hvordan vi tager vare på vores planet? Før syndefaldet havde Adam og Eva fået opgaven med at forvalte alt det, Gud havde betroet dem. De skulle herske over alt plante- og dyreliv. Men efter syndefaldet så det ud til, at hele skaberværket gjorde oprør mod dem på samme måde, som de havde gjort oprør mod Gud. Menneskene begyndte at blive magtesløse over for elementerne (vejret, landbrugsjorden, dyrelivet). Blandt de laverestående skabninger havde Adam været som en konge, og så længe han blev ved med at være tro mod Gud, anerkendte hele skabningen ham som sin herre. Men da han syndede, gik hans herredømme tabt. Oprørsånden, som han selv havde lukket ind, bredte sig til dyrenes verden. Således var det ikke blot menneskets liv, men også dyrenes natur, skovens træer, markens urter, selve den luft, han indåndede, der fortalte den sørgelige beretning om kundskaben om det onde. (Ellen White, Uddannelse, s. 26). I dag bliver menneskelige samfund stadigvæk mange steder ødelagt af naturkatastrofer og vores svækkede økosystem. Vi gør os derfor store anstrengelser for at benytte teknologien og industrien til at beskytte os selv. Men selv om teknologi og industri kan være med til at beskytte os, kan den samme teknologi og industri nogle gange være med til at ødelægge jorden. Økologi er et moralsk, etisk og teologisk spørgsmål, især når udnyttelse af jorden fører til store vanskeligheder for andre. Syvendedags adventister fremhæver en enkel og sund livsstil, hvor mennesker vælger ikke at stille sig på den uhæmmede forbrugsmentalitets trædemølle, anskaffe sig stadigt flere ejendele eller producere affald. Vi opfordrer til respekt for naturen, tilbageholdenhed i brugen af jordens resurser, revurdering af vores behov og en stadfæstelse af hele det skabte livs værdighed. (Fra Official Statement of the Seventh-day Adventist Church on Environment, 1995). 22 Til at tænke over Hvordan opnår vi den rette balance i vores holdning til jorden at være gode forvaltere samtidig med, at vi undgår at gøre miljøet til en religion, som vi næsten tilbeder? Hvilken advarsel kan Rom 1,25 give os i denne sammenhæng?

6 TORSDAG 7. JULI 2016 At genoprette herredømmet Vi mennesker mistede utrolig meget ved syndefaldet, deriblandt den form for herredømme, som vores første forældre var privilegeret med i Edens have. Kristus kom for at genoprette alt det, vi mistede. På grund af alt det, Kristus har gjort for os, er vi også kaldt af Gud til at nå ud til andre og hjælpe dem til at genvinde det, han har givet os. Denne proces vil ikke blive fuldendt før Jesu genkomst, men der er meget, vi kan gøre nu for at hjælpe dem, der lider, er fortabte og overvældede af verden. Vi kan bruges af Gud til at begynde genoprettelsen her og nu, idet vi hjælper andre. 5 Mos 15,7-12 Luk 14, Pet 3,15 Jak 1,27 Es 58,7 2 Thess 3,10 Læs disse bibeltekster, der kan anvendes til at hjælpe andre til at genvinde noget af det herredømme, der gik tabt ved syndefaldet. Som menighed kan og skal vi gøre meget; for vi er kaldt til at nå andre mennesker i nød. Nogle gange handler det om noget så grundlæggende som at give mad, tøj eller husly til nogen i akut nød. Selv om det er nødvendigt at give nødhjælp, kræver det mere end det at hjælpe mennesker med at genoprette herredømmet i deres liv. Selv om vi altid bør være rede til forsvar for det håb, vi har, må vi, når og hvor vi kan, møde menneskers behov og vise dem en bedre måde at leve på. Selv om hver situation er ny, og menneskers behov derfor er forskellige, har Gud kaldt os til at være et lys og en kilde til hjælp og håb for vores omgivelser. Dette er en grundlæggende del af, hvad det vil sige at være et vidne i verden om den Gud, vi tjener, og hans kærlighed og frelse. Vi må med Guds hjælp gøre alt, vi kan, for at være et lys med håb til de nødlidende. Som kristne kan vi ikke gøre mindre. Når vi opfylder denne tjenestens rolle, hjælper vi mennesker til at opdage, hvordan Gud er. Og ved at afhjælpe deres fysiske behov baner vi også vej for, at Helligånden kan nå deres hjerter. Dette var Jesu gerning, og vi er kaldt til at udføre det samme. 23

7 FREDAG 8. JULI 2016 Læs Ellen White Uddannelse, Mådehold og spisevaner, s ; Disciplin, s Counsels on Diet and Foods, Need for Self-Mastery, s. 73, 74 Counsels on Stewardship, The Principles of Stewardship, s ; Sharing in the Joys of the Redeemed, s Det er svært for os i dag helt at forestille os, hvad vi mistede ved syndefaldet. Vores syndige verden er det eneste, vi kender til, og hvis ikke det var for Guds Ord, og hvad det åbenbarer for os om vores oprindelse og ophavet til synd, død og ondskab, ville vi ganske enkelt se det som en naturlig del af tilværelsen. Men beretningen om syndefaldet viser os, at det ikke var Guds oprindelige plan. Første Mosebog fortæller, at Adam og Eva skulle herske over verden; men efter syndefaldet blev deres forhold til verden forandret. Pludselig var det herredømme, de havde nydt, gået tabt, og følgerne var enorme. Tjørn og tidsel (1 Mos 3,17-18), senere også Syndfloden (1 Mos 7,12), ørken og ødemark, hele skabningens suk efter befrielse (Rom 8,19-22) er nogle af de måder, hvorpå Bibelen beskriver syndens virkning på vores verden. (Handbook of Seventh-day Adventist Theology, Hagerstown, Md.: Review and Herald Pub. Assn., bind 12, s. 254.) Lad os være taknemmelige for frelsesplanen, som vil genoprette alt det, der gik tabt, og som giver os løftet om en fremtid, der er så meget bedre end både fortiden og nutiden. Spørgsmål til drøftelse 1. Hvilke principper kan vi uddrage af teksterne ovenfor, selv om deres umiddelbare sammenhæng ikke handler om økologi, og hvordan kan disse principper hjælpe os til at forstå, hvor nødvendigt det er, at vi er gode forvaltere af miljøet? 2. Tænk over naturen, som vi kender den. Er den en ven eller en fjende? Begrund dit svar. 3. Drøft spørgsmålene i søndagsafsnittet om menneskelivets mening og hensigt. Hvad vil du svare en person, der stiller disse spørgsmål? Hvordan vil dine svar være anderledes end svarene fra en person, der ikke tror på Gud eller frelsen? Hvordan kan vi genopdage den oprindelige mening af begrebet herredømme? Hvordan var det til at begynde med noget godt? Hvordan kan det også være det i dag?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 9. JULI 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Prøv som klasse at notere jer de vigtigste bibelske principper for lederskab? Giv fx hver tre forslag, sammenlign, og skriv de vigtigste ned. Giv eksempler på gode og dårlige bibelske ledere. Hvorfor vil du karakterisere nogen som enten god eller dårlig? Uddybende spørgsmål Hvad kan vi lære om ledelse og magt af Jesu offervillighed og død på korset? - Som kristne bekender vi, at Jesus er vores Herre. Hvilke konsekvenser har denne bekendelse for vores måde at styre og lede på i de områder af vores liv, hvor vi er tildelt ledelsesansvar? - Hvordan vil du definere begreber som forvaltning og dominans? Er der en forskel mellem disse to? Er det selvisk af Gud at skabe til sin egen ære? Mødet med dagligdagen og lokalsamfundet Kan/bør du og jeg som kristne være med til at styre vores lokalsamfund? Hvis det er tilfældet, er der nogle bibelske principper, vi bør bruge som rettesnor, eller er det et område, hvor vi ikke bør bruge Bibelen, fordi vi derved blander religion og politik? Hvordan bør vi som kristne engagere os i beskyttelsen af Guds natur? - Er alt naturligt godt? - Findes der andre områder end naturen, som vi, som en del af samfundet, er sat til at forvalte af Gud? Personligt kristenliv Syndefaldet har skabt et paradoks, fordi syndige mennesker nu er sat til at styre verden. - Hvilken form for herredømme mistede vi ved syndefaldet? Hvem er herre i dit og mit liv og i de menneskers liv, som har politisk og militær magt? - Hvordan kan du og jeg eller noget menneske være med til at styre og lede samfundet, hvis vi har problemer med at styre os selv? Hvad kan du og jeg gøre for at få kristen hjælp til selvhjælp, når det gælder områder som selvkontrol og selvdisciplin? 25

9 26 NOTER TIL SABBATTEN 9. JULI 2016

10 NOTER TIL SABBATTEN 9. JULI