Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget : Tirsdag den 12. august 2014 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:48 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Duygu A. Ngotho (A) Jens Bertram (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Gitte Kondrup (A) Bente Borg Donkin (F) Deltagere: Fraværende: Gitte Kondrup Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Opfølgning på byrådsworkshop om nyt fælles sundhedshus Udbudsproces for plejehjem og fritvalgsydelser i hjemmeplejen - orientering Status for kræftrehabilitering i Helsingør Kommune - orientering Status på fleksibel tværdiagnostisk rehabiliteringsmodel for kronisk sygdom - orientering Tværgående hjerneskadesamråd i Helsingør Kommune - orientering Status på tilsyn med hjemmeplejen orientering Ansøgninger til SATS-puljemidler til hjemløse - orientering Synshandicappede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel Forslag til forbrug af uforbrugte midler fra ældremilliard Årsregnskab 2013 Plejehjemmet Kristinehøj Udmøntning af besparelser for 2015 i Center for Sundhed og Omsorg Udmøntning af besparelser for 2015 i Center for Særlig Social Indsats Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...41 Bilagsliste...42

2 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1489 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Afbud fra Gitte Kondrup (A) pga. sygdom. Der var ikke mødt stedfortræder. Dagsordenen godkendt.

3 3 02. Opfølgning på byrådsworkshop om nyt fælles sundhedshus Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/11018 Socialudvalget Bilag 1 Byrådsworkshop minirapport.pdf Bilag 2 Mulige tilbud i det nye sundhedshus.pptx Bilag 3: Høringssvar vedrørende byrådsworkshop Indledning/Baggrund Den 25. juni blev der holdt en workshop på Kulturværftet med deltagere fra byrådet, direktionen og centerledelsen. Formålet med workshoppen var at drøfte, hvilke funktioner det nye fælles sundhedshus kan indeholde samt at etablere en fælles forståelse for projektets historik, deltagere og retning. Processen på workshoppen og indholdet af denne er opsummeret i bilag 1. På baggrund af drøftelserne er der i bilag 2 udarbejdet en opdateret liste over forslag til indhold i sundhedshuset. Bilag 3 indeholder et høringssvar fra Ældrerådet. På mødet gives en kort mundtlig opfølgning af workshoppens resultat samt en orientering om det videre forløb med etablering af sundhedshuset. Kommunaldirektør Bjarne Pedersen og projektleder Pernille Svärd deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Vision for Fælles Sundhedshuse 2014 Helsingør Kommunes Sundhedspolitik Sundhedsaftale Helsingør Kommunes vision om tidlig indsats Sagsfremstilling Udover de i bilagene dokumenterede drøftelser blev der noteret bred enighed om fire retningsgivende pointer for sundhedshuset: Mental sundhed er en vigtig overvejelse, når tilbud sammensættes Alt skal ikke nødvendigvis samles under et tag. Tilbud skal ligge der, hvor det giver faglig mest mening, dvs. bedst effekt og kvalitet for borgeren. Der kan/bør etableres samarbejde mellem tilbud, der ikke nødvendigvis flytter ind i sundhedshuset, hvis det giver mening i forhold til effekt og målgruppe Medarbejdere skal inddrages og være ambassadører for sundhedshuset. Der skal være fælles medarbejderuddannelser Der skal også være fokus på det borgerrettede forebyggende arbejde, f.eks. kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

4 4 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at Socialudvalget drøfter hovedindtryk fra workshoppen og kommer med evt. yderligere kommentarer 2. at Socialudvalget drøfter listen over mulige funktioner i sundhedshuset (bilag 2), herunder ønsker til regionale tilbud 3. at Socialudvalget orienteres om projektets videre forløb. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Kommunaldirektør Bjarne Pedersen redegjorde for status på projektet omkring fælles sundhedshus. Ad 1 og 2 Drøftet. Ad 3 Udvalget blev orienteret om projektets videre forløb.

5 5 03. Udbudsproces for plejehjem og fritvalgsydelser i hjemmeplejen - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/16042 Socialudvalget Indledning/Baggrund På Byrådets møde den 26. maj 2014 blev det på ældreområdet besluttet at gennemføre et udbud af personlig og praktisk hjælp og hjemmesygepleje samt et plejehjem. Herudover blev beslutningen suppleret med følgende punkt: I det kommende udbud skal der lægges vægt på et udviklingspartnerskab med de private virksomheder med endnu mere fokus på både kvalitet og udvikling af ældreområdet til gavn for borgerne i Helsingør Kommune. Der skal skabes et læringstilbud til vores borgere med fokus på kvalitet og nærvær og en løbende fokusering på, hvordan opgaverne løses bedst muligt. Allerede indvundne erfaringer fra andre kommuner og herunder Gribskov Kommune skal inddrages. Kommunaldirektør Bjarne Pedersen og Niels Henrik Balle, ekstern udbudsrådgiver fra NB Consult er inviteret til punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Niels Henrik Balle fra NB Consult, vil give Socialudvalget en indledende orientering om den typiske proces i et udbud af denne art på ældreområdet. Niels Henrik har inden for de seneste år været involveret i lignende udbud i andre kommuner bl.a. Holbæk, Greve, Frederikshavn, Lejre, Hjørring og Gribskov. Niels Henrik vil på mødet bl.a. give perspektiver på: Præcisering af ydelser og opgaver, der skal udbydes Økonomistyring Udbudsform og tildelingskriterier Kommercielle vilkår Medarbejderforhold Tidsplan og formidling Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

6 6 Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Orientering foretaget.

7 7 04. Status for kræftrehabilitering i Helsingør Kommune - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/14783 Socialudvalget Høringssvar Ældrerådet - kræftrehabilitering Indledning/Baggrund Kommunerne spiller en central rolle i rehabilitering af borgere med kræft. Helsingør Kommune modtager et bloktilskud til kræftrehabilitering på ca kr. årligt og er derfor forpligtet til at yde en indsats på dette område. Kræftområdet forventes indskrevet i den kommende sundhedsaftale , hvilket medfører, at Helsingør Kommune indgår aftale om at implementere Forløbsprogram for rehabilitering og palliation ved kræft i samarbejde med almen praksis og hospitalssektoren. Projektleder Lillian Møller, Center Sundhed og Omsorg deltager under punktet. Retsgrundlag Sundhedsloven 119 Relation til vision og tværgående politikker Sundhedsaftale med Region Hovedstaden Aftale om samarbejde imellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes vision og mål om tidlig indsats. Helsingør Kommunes Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune. Sagsfremstilling På udvalgsmødet gives en kort præsentation af status for kræftrehabilitering i Helsingør Kommune. Der er i 2013, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, gennemført to tværkommunale kræftrehabiliteringsforløb. En evaluering af projektet viste, at både deltagere og fagpersoner har fået et godt udbytte. Hovedparten af kræftpatienterne har opnået et øget fysisk funktionsniveau og mentalt overskud. Hovedparten udtrykker ligeledes stor tilfredshed med rehabiliteringsforløbet og vil anbefale forløbet til andre patienter med kræft. De kommunale fagpersoner har opnået et fagligt udbytte og en stor glæde ved arbejdet med kræftpatienter. De ønsker alle fortsat at deltage i kræftrehabiliteringsteamet. Der er etableret en brugbar model for en kommunal organisering af et kræftrehabiliteringsforløb. Der er endvidere opbygget faglige og sundhedspædagogiske kompetencer i kommunen, som kan danne baggrund for det fremtidige arbejde med kræftrehabilitering. På denne baggrund udbyder Helsingør Kommune fra 1. januar 2014 løbende et 12 ugers samlet kræftrehabiliteringsforløb for borgere med kræft. Forløbsprogrammerne gennemføres på Helsingør Rehabilitering- og Træningscenter. Deltagelse i forløbet kræver henvisning fra en læge. Økonomi/Personaleforhold

8 8 Udvikling og pilotafprøvning af forløbsprogram for kræftrehabilitering er finansieret af bloktilskudsmidler, der er tilført 410-Sundhed. Ansvaret for udvikling, pilotafprøvning og evaluering af forløbsprogrammerne er organisatorisk placeret i Sundhed, mens driften af programmerne finder sted på Helsingør Rehabilitering og Træningscenter. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Orientering foretaget.

9 9 05. Status på fleksibel tværdiagnostisk rehabiliteringsmodel for kronisk sygdom - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/14783 Socialudvalget Høringssvar fra Ældrerådet - tværdiagnostiske model Pjece - tværdiagnostisk model Indledning/Baggrund En evaluering i 2012 pegede på behovet for at udvikle fleksible rehabiliteringsforløb for borgere med kronisk sygdom i Helsingør Kommune. De fleksible forløb skulle imødekomme udfordringer som: multisygdom, lange ventelister, frafald, grupper med særlige behov, fastholdelse af ændret livsstil samt logistik og koordinering i forbindelse med et stadigt stigende antal forløbsprogrammer. På denne baggrund blev der i 2013 igangsat et arbejde med at udvikle en fleksibel rehabiliteringsmodel på tværs af diagnoserne KOL, type 2 diabetes og hjertekar sygdomme. Den nye rehabiliteringsmodel blev igangsat den 1. januar 2014 på Helsingør Rehabilitering og træningscenter. Der er gennemført en midtvejsevaluering i juni Projektleder Lillian Møller, Center Sundhed og Omsorg deltager under punktet. Retsgrundlag Sundhedsloven 119. Relation til vision og tværgående politikker Sundhedsaftale Region Hovedstaden Aftale om samarbejde imellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes vision og mål om tidlig indsats. Helsingør Kommunes Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune. Sagsfremstilling På udvalgsmødet gives en kort præsentation af status og foreløbige resultater af arbejdet med den tværdiagnostiske rehabiliteringsmodel for kronisk sygdom. Et rehabiliteringsforløb kan indeholde følgende elementer: 12 ugers træning, et sygdomsspecifikt undervisningsforløb, kostvejledning og madlavning v/ en klinisk diætist samt rygestoprådgivning. Efter modtagelse af en lægehenvisning i kommunen, indkaldes borgeren til en indledende samtale med en sundhedsfaglig person. Afhængig af borgerens ressourcer, behov og motivation sammensætter fagperson og borger i fællesskab en handlingsplan samt opstiller mål for rehabiliteringsforløbet. Efter endt forløb indkaldes borgeren til en afsluttende samtale, hvor der følges op på målopfyldelse samt fastholdelse af resultater. Herudover modtager borgeren tilbud om tre opfølgende træningsgange inden for et år. Der er løbende optag på rehabiliteringsforløbene. Det betyder en bedre udnyttelse af ressourcerne, idet holdene kan fyldes op løbende og frafald kan reduceres. Sårbare borgere, der ikke magter at gennemføre et helt forløb kan nøjes med at deltage i udvalgte dele af forløbet. For særlige komplekse borgere er der mulighed for en særlig samtale med en

10 10 fagperson. På denne måde bidrager modellen til at skabe mere lighed i adgangen til rehabiliteringsforløbene. Økonomi/Personaleforhold Drift af forløbsprogrammer for kronisk sygdom, herunder den fleksible tværdiagnostiske model på tværs af diagnoser er finansieret af eksisterende driftsmidler bevilliget i 2011 på 1,3 mio.kr. Selve udviklingsdelen af den tværdiagnostiske model, finansieres via budgetområde 410 sundhed. Ansvaret for udvikling, pilotafprøvning og evaluering af forløbsprogrammerne er organisatorisk placeret i Sundhed, mens driften af forløbsprogrammerne finder sted på Helsingør Rehabilitering og Træningscenter. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Orientering foretaget.

11 Tværgående hjerneskadesamråd i Helsingør Kommune - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15790 Socialudvalget Hjerneskadesamråd beskrivelse og rammesætning juli 14.pdf Høringssvar fra Ældrerådet - hjerneskadesamråd.pdf Indledning/Baggrund Hvert år rammes borgere af en kompleks hjerneskade (borgere indlagt i mere end 10 dage) som i mange tilfælde forårsager ændrede livsvilkår i hverdagen for borgerne selv og deres pårørende. Det er ofte en uoverkommelig udfordring for en med hjerneskade selv at koordinere og opsøge de relevante tilbud, dels er det svært pga. de kognitive følger efter hjerneskaden og dels pga. den psykiske belastning det er pludselig at stå i en uafklaret økonomisk situation, oveni at man er ramt af sygdom. Kommunerne har de sidste fem år haft det fulde ansvar for rehabilitering af borgere med hjerneskade efter udskrivning fra sygehuset. Kommunerne tilbyder derfor borgere med hjerneskade en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, hvor der er fokus på at få borgerens hverdagsliv til at fungere med bolig, job, familie og netværk. Mennesker med en erhvervet hjerneskade har oftest komplekse og sammensatte følger af hjerneskaden, som kan omfatte fysiske, psykiske, kognitive, sociale og personlighedsmæssige aspekter og som derfor kan have stor indflydelse på deres liv og hverdag. De har behov for effektive rehabiliteringsforløb med henblik på at mindske følgerne af hjerneskaden og derved opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering efter erhvervet hjerneskade involverer mange forskellige aktører og faggrupper i både sygehusvæsenet, almen praksis og kommune. Rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade er en kompleks opgave. Følgevirkningerne af hjerneskaden kan være af både bevægelsesmæssig, mental, sansemæssig og sproglig karakter, ligesom der er stor variation i sværhedsgraden af hjerneskaden. Samtidig befinder personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende sig ofte i en sårbar situation grundet de mange og ofte alvorlige følger af hjerneskaden. Det understreger behovet for rammer, koordinering og kontinuitet i rehabiliteringsforløbet. Tidlig indsats, timing og ubrudte forløb er ligeledes væsentlige faktorer i forhold til at opnå den bedste effekt af et rehabiliteringsforløb for borgeren. Der er behov for, at vi arbejder målrettet med den interne kommunikation på tværs af de implicerede centre. Medarbejdere, som møder borger med hjerneskade, skal have de rette social-, sundheds- og neurofaglige kompetencer, så vi sikrer, at borgerne får de rigtige tilbud og ydelser på det rette tidspunkt. Retsgrundlag Lov om Social Service Sundhedsloven Dagpengeloven Lov om aktiv beskæftigelse Lov om aktiv socialpolitik Lov om specialundervisning for voksne

12 12 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Handicappolitik og visionsmålet Tidlig indsats. Sagsfremstilling For at imødekomme udfordringen med at sikre et sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade har Helsingør Kommune indledt et samarbejde på tværs af fagprofessioner og centre som er effektueret i form at et Hjerneskadesamråd. Hjerneskadesamrådet er en koordinerende funktion med visitationskompetence, der skal medvirke til at sikre en tidlig, rettidig og målrettet indsats. Målgruppen for indsatsen er primært borgere i aldersgruppen år, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, eller har et koordineringsbehov på tværs af to eller flere centre. Formålet med et hjerneskadesamråd er, at sikre at borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i kommunen og på tværs af sektorer. Målet er desuden, at kunne tilbyde borgerne en effektiv og målrettet indsats. Hjerneskadesamrådet er sammensat på tværs af kommunens centre og består af følgende medarbejdere: Visitator Helen Annette Crandal, Forebyggelse og visitation, Suppleant: visitator Hanne Margrethe Rasmussen, Forebyggelse og visitation. Socialrådgiver Per Sander Helenius, Center for Særlig Social Indsats, Suppleant: Konsulent Birthe Bringsjord, Center for Særlig Social Indsats. Faglig konsulent Martin Enggaard, Center for Job og Uddannelse, Suppleant: Fagkonsulent Lisbeth Vilborg, Center for Job og Uddannelse. Ledende terapeut Annelene Bundgaard, Helsingør Rehabiliterings- & træningscenter, Suppleant: Ergoterapeut Birgitte Møller Stamp, Helsingør Rehabiliterings- & træningscenter. Hjerneskadesamrådet skal sikre, at Helsingørs borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende får tilbudt et omkostningseffektivt målrettet, koordineret, sammenhængende og helhedsorienteret rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer. Hjerneskadesamrådet medvirker til at etablere en ny organisationsstruktur, der danner grundlag for at samle, udbrede og opkvalificere viden om behandling af borgere med hjerneskade i og på tværs af centrene i kommunen. Formålet med Hjerneskadesamrådet er: At sikre helhed i indsatsen, kvalitet og koordinerede løsninger for borgere med erhvervet hjerneskade på tværs af de tre centre. At sikre, at borgere tilbydes rette tilbud på rette tid. At der ydes støtte til borgere og pårørende med henblik på, at sikre information og gennemskuelighed i forhold til hjerneskaderamte borgeres rehabiliteringsforløb i kommunen. At yde støtte til involverede medarbejdere i koordineringen af de enkelte borgersager Hjerneskadesamrådet holder møde en gang om måneden.

13 13 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Handicaprådet. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Orientering foretaget.

14 Status på tilsyn med hjemmeplejen orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10371 Socialudvalget Tilsynspolitik for tilsyn med hjemmeplejen, Helsingør Kommune Opsamling på tilsyn med hjemmeplejen 2013 Høringssvar fra Ældrerådet Indledning/Baggrund Som følge af et nyt krav i Serviceloven vedtog Byrådet i februar 2012 en tilsynspolitik for ydelser inden for Servicelovens 83. Det vil sige personlig og praktisk hjælp og madservice til borgere i eget hjem. Helsingør Kommune har valgt også at inkludere dokumentation omkring sygeplejeydelser i hjemmeplejen i sin tilsynspraksis (sundhedsloven 138). Hermed sikres en samlet proces for vurdering og forbedring af kvaliteten i alle de ydelser, som leveres til borgere i eget hjem. Tilsynspolitikken er vedlagt som bilag. Tilsynet varetages pt. af Helsingør Kommunes Sundhedstjeneste. Socialudvalget forelægges en årlig redegørelse omkring tilsynsresultaterne. Retsgrundlag Serviceloven 83 og 151 samt sundhedsloven 138. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes tilsynspolitik, godkendt af Byrådet i februar Sagsfremstilling Hermed fremlægges tilsynsresultater 2013 for tilsyn med hjemmeplejen, dvs. tilsyn med personlig og praktisk hjælp og madservice samt tilsyn med dokumentation omkring sygeplejeydelser hos borgere i eget hjem. Ud over den kommunale hjemmepleje har Helsingør Kommune i 2013 haft syv private leverandører på området. Jf. kommunens tilsynspolitik er der udvalgt 5% af hver leverandørs borgergrundlag til tilsyn. I alt har der i 2013 været udtrukket 50 tilsyn med den kommunale leverandør af hjemmepleje og 28 tilsyn med private leverandører af hjemmepleje. I forhold til den kommunale hjemmepleje kan det samlede tilsynsresultatet sammenfattes således: Generelt: De fleste borgere udtrykker stor generel tilfredshed med hjælpen. Stort set alle borgere er tilfredse med hjælpernes måde at være på. En del borgerne fremhæver, at de helst vil have faste hjælpere nogle har det, mens andre ønsker det i højere grad. Praktisk hjælp: Personlig pleje: De fleste borgere udtrykker tilfredshed med den praktiske hjælp. Flere borger synes, at rengøringen er lidt uregelmæssig især omkring højtider. De fleste borgere udtrykker tilfredshed med den personlige pleje. Nogle borgere har ikke en døgnrytmeplan, og nogle journaler mangler lidt dokumentation. I en del journaler er der ikke udarbejdet vægtskema for borgere,

15 15 der er visiteret til bad i den personlige pleje. I forhold til private leverandører af hjemmepleje kan det samlede tilsynsresultat sammenfattes således: Generelt: De fleste borgere udtrykker generel tilfredshed med de private leverandører. Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med de faste hjælpere. Borgerne oplever svingende tilfredshed med afløserne. Praktisk hjælp: Personlig pleje: Fire leverandører har haft tilsyn på praktisk hjælp. De fleste borgere udtrykker stor tilfredshed med den praktiske hjælp. Et par borgere er mindre tilfredse med rengøringen, og nogle oplever mere uregelmæssig rengøring omkring højtiderne. Et par borgere fremhæver, at de er glade for at kunne tilkøbe ekstra ydelser inden for praktisk hjælp hos leverandøren. To leverandører har haft tilsyn på personlig pleje. Borgerne udtrykker generel tilfredshed med den personlige pleje. Et par borgere ønsker mere faste tidspunkter for den personlige pleje. Hos den ene leverandør er der udførlige døgnrytmeplaner, men i en del journaler er der ikke udarbejdet vægtskema for borgere, der er visiteret til bad i den personlige pleje. Madservice: Der er én privat leverandør på madservice, og de fleste borgere udtrykker tilfredshed med den leverede mad. En opsamling på tilsyn med hjemmeplejen 2013 er vedlagt som bilag. Heraf fremgår en uddybning af tilsynsresultaterne fordelt på hver enkelt leverandør. Kritikpunkter af de forskellige ydelser fra én eller et par borgere fremgår også heraf. Der er i 2013 fulgt op på tilsynene på den måde, at resultaterne har dannet grundlag for en udviklingsdialog mellem den tilsynsførende og den pågældende hjemmeplejegruppe/private leverandør og dennes leder. I udviklingsdialogen drøftes, hvordan der kan rettes op på eventuelle mangler eller fejl. Ved behov for større justeringer af den daglige praksis udarbejdes en handleplan herfor. Hvis der viser sig forhold, der særligt problematiske, tager lederen af hjemmeplejegruppen/den private leverandør dog øjeblikkeligt skridt til at rette op herpå, og der føres et nyt tilsyn efter 2-3 måneder. I 2013 har der været gode og udviklende dialoger mellem den tilsynsførende og medarbejderne hos leverandørerne af fritvalgs-ydelserne. Der har ikke vist sig forhold, der har givet anledning til at gennemføre opfølgende tilsyn. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at resultaterne for tilsyn med hjemmeplejen 2013 forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den

16 Ikke til stede: Gitte Kondrup Orientering foretaget. 16

17 Ansøgninger til SATS-puljemidler til hjemløse - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13962 Socialudvalget Projektansøgning - Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien - Helsingør Kommune.pdf Projektansøgning - Unge i bolig, job og uddannelse.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune er blandt de kommuner, som har en relativt stor andel hjemløse, og derfor kan komme i betragtning til puljemidler, som har til formål at udbrede og forankre erfaringer fra Hjemløsestrategien et projekt, som kørte i 17 kommuner i Danmark fra 2009 til 2013 og viste gode resultater ved at supplere målrettet, socialpædagogisk støtte med en bolig til de hjemløse (kaldet Housing First). Samtidig er antallet af unge hjemløse kraftigt stigende på landsplan, og de har ofte misbrug og psykiske lidelser. Det viser hjemløsetællingen (2013) og evalueringen af hjemløsestrategien ( ). Disse udsatte unge risikerer at blive klemt i systemet i overgangen fra børne- til voksenområde også i Helsingør Kommune. Derfor er der udbudt SATS-puljemidler til at kombinere metoderne og Housing First-tilgangen fra Hjemløsestrategien med et koncept for efterværn i indsatsen overfor unge i alderen år i risiko for hjemløshed. Helsingør Kommune har ansøgt om midler fra de to puljer med projekterne Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien i Helsingør Kommune og Unge i bolig, job og uddannelse. Konsulent Birgitte Brems, Center for Særlig Social Indsats deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om Social Service. Relation til vision og tværgående politikker Begge projekter understøtter visionen om størst mulig livskvalitet for borgerne. Unge i bolig, job og uddannelse ligger i direkte tråd med Helsingør Kommunes vision, hvor der er fokus på at sikre bedst mulig livskvalitet blandt kommunens borgere, bl.a. gennem indsatsområdet tidlige/forebyggende indsatser. Den sammenhængende børne- og ungepolitik stiller desuden krav om følgende: 1. Rummelighed og inklusion 2. Helhed og sammenhæng 3. Forebyggelse 4. Tidlig indsats 5. Samarbejde med børn og unge, deres forældre og netværk. 6. Tværfagligt samarbejde 7. Nærhedsprincip Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien understøtter indsatsmålet tidlig indsats gennem at støtte borgerne i at tage ansvar for eget liv og være aktive medborgere. Sagsfremstilling Center for Særlig Social Indsats har ansøgt om kroner fra SATS-puljen Udbredelse

18 18 og forankring af erfaringer fra Hjemløsestrategien, og i samarbejde med Center for Job og Uddannelse, Borgerservice, IT og Digitalisering samt Børn, Unge og Familier om kroner fra SATS-puljen En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats. 1. Projekt Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er blandt de kommuner, som ikke var med i Hjemløsestrategien i første omgang, men som har oplevet en løbende stigning i antallet af hjemløse i de seneste år. Derfor ansøger Center for Særlig Social Indsats nu om midler til at udbrede de gode erfaringer fra Hjemløsestrategien i Helsingør Kommune. Projektet forankres i Pensionatet i Hornbæk under Center for Særlig Social Indsats og vil anvende Housing First-tilgangen kombineret med bostøttemetoden ICM (Individual Case Management). Målgruppen for projektet er hjemløse borgere over 25 år. Projektet har til formål at støtte borgere i at få egen bolig, i at blive boende i den, og i at opbygge et socialt netværk. Der ansøges om midler til frikøb af medarbejdere til kompetenceudvikling, dokumentation samt projektledelse. Projektet afsluttes december Projekt Unge i bolig, job og uddannelse Projektet indebærer, at den unge tilbydes en koordineret indsats, hvor medarbejdere fra de fire centre samarbejder tværfagligt om at sikre, at den unge tilbydes bolig og støttes i at blive boende, samt hjælpes med at etablere og fastholde kontakt til uddannelse eller arbejdsmarked. Projektet baserer sig på en kombination af Housing First-tilgangen og samarbejdsmodellen Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse, som er under afprøvning, men indtil videre har givet gode resultater. Projektet har til formål at: Nedbringe antallet af unge i hjemløshed i Helsingør Kommune Forebygge, at flere unge ender i hjemløshed Flere unge får en god og tryg tilværelse i egen bolig Flere unge gennemfører uddannelse eller kommer i beskæftigelse Der ansøges bl.a. om midler til projektledelse, frikøb af medarbejdere, materialer, uddannelse, supervision, aktiviteter med de unge, undervisning og udbredelse blandt kolleger med henblik på forankring. Der forventes svar på de to puljeansøgninger i august 2014 og projektet afsluttes september Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup

19 Orientering foretaget. 19

20 Synshandicappede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13573 Socialudvalget Kvalitetsstandard - individuel handicapkørsel til svært bevægelseshæmmede Redegørelse om Movia Handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede.doc Blinde og svagtseende i den individuelle handicapkoersel.pdf Brochure om befordring - Taenk hvis jeg havde friheden til at smutte forbi - 1.pdf SvarpåSO.pdf Høringssvar fra Ældrerådet Individuel handicapkørsel.pdf Indledning/Baggrund En synshandicappet borger i Helsingør Kommune har søgt om og fået afslag på at kunne blive visiteret til Movias handicapkørsel. Borgeren har efterfølgende henvendt sig til borgmesteren med et ønske om at revurdere sagen. Kravet for at blive visiteret til handicapkørsel er, at man er svært bevægelseshæmmet. Det er en kommunal vurdering, hvordan begrebet svært bevægelseshæmmet skal fortolkes i denne sammenhæng. Der ønskes en principiel politisk stillingtagen til, om synshandicappede borgere i Helsingør Kommune skal defineres som svært bevægelseshæmmede og dermed have ret til handicapkørsel. Retsgrundlag Lov om trafikselskaber Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, nr. 582 af 24. juni Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommunens kvalitetsstandard om handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Sagsfremstilling Formålet med, at Helsingør Kommune tilbyder individuel handicapkørsel, er at sikre, at svært bevægelseshæmmede borgere har mulighed for at deltage i fritidsaktiviter/-gøremål. I kommunens vedtagede kvalitetsstandard for handicapkørsel fremgår det, at følgende kriterier skal være opfyldt for at få tildelt handicapkørsel (kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag): Bruger skal være fyldt 18 år Bruger skal have fast bopæl i Østdanmark Bruger skal være så svært bevægelseshæmmet, at bruger ikke kan benytte offentlige trafikmidler Bruger skal være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel som eksempelvis rollator, gangbuk eller albuestokke Kørestol eller ganghjælpemiddel skal være bevilget af det offentlige/kommunen I den eksisterende kvalitetsstandard lægges der således den fortolkning ned over begrebet svært bevægelseshæmmet, at borgeren skal have en svær fysisk funktionsnedsættelse i

21 sit bevægeapparat. 21 En synshandicappet borger kan både være blind og svagtseende. Det officielle blindhedskriterium er synsbrøk 6/60 på det bedste øje. Det betyder, at borgeren på 6 meter kan se det, som en person med normalt syn kan se på 60 meter. En borger med et synsfelt på 10 grader eller derunder defineres også som blind ("kikkertsyn"). Det officielle kriterium for svagsyn er synsbrøk 6/18 på det bedste øje. Det betyder, at borgeren på 6 meter kan se det, som en person med normalt syn kan se på 18 meter. Fx kan det antages, at en svagtseende vil have så vanskeligt ved at læse, at specielle hjælpemidler må til. Gennem en henvendelse til Dansk Blindesamfund er det bekræftet, at mange blinde og svagtseende borgere selv færdes udendørs og tager kollektive transportmidler i kendte områder. Det kan således være vanskeligt at arbejde med en generel definition om, at synshandicappede borgere altid er svært bevægelseshæmmede og dermed har ret til handicapkørsel. Hvis det ønskes, at synshandicappede skal have adgang til handicapkørsel, kunne en mulighed være at angive følgende visitationskriterium: Borgeren skal opfylde de officielle blindhedskriterier (synsbrøk 6/60 eller derunder på bedste øje eller et synsfelt på 10 grader eller derunder). Yderligere skal en individuel funktionsvurdering af borgeren vise, at borgeren på grund af sit handicap er ude af stand til at benytte kollektiv trafik. Som alle andre borgere i kommunen har synshandicappede mulighed for at benytte Movias flextur-ordning, som er et supplement til den kollektive trafik. Flextur omfatter kørsel fra adresse til adresse til private formål, læge mv. Borgeren skal selv kunne gå ud til kantstenen. Flextur giver mulighed for transport i de 31 kommuner på Sjælland med brofaste øer, der er med i ordningen. Den individuelle handicapkørsel har ikke samme begrænsning, men kan benyttes på hele Sjælland med brofaste øer. Ud over de kommunale transporttilbud kan private aktører have særlige transportordninger til gavn for synshandicappede. Fx har DSB en handicapservice, som bl.a. tilgodeser synshandicappede. Hvis der træffes politisk beslutning om, at synshandicappede borgere fremover skal kunne visiteres til handicapkørsel i Helsingør Kommune, vil der være en udgift forbundet hermed. I 2013 kostede den individuelle handicapkørsel i gennemsnit kommunen kr. årligt pr. bruger. Der er ikke en dækkende opgørelse over, hvor mange synshandicappede borgere, der er i Helsingør Kommune, men det kan oplyses, at der pr. 1. maj 2014 var 144 medlemmer af Dansk Blindesamfund i Helsingør Kommune (man skal opfylde det officielle blindhedskriterium for at blive medlem). Med disse tal er der en potentiel ekstra udgift til handicapkørsel på ca kr. årligt, hvis blinde fremover kan visiteres hertil. Der er i budget 2014 ikke afsat midler til at udvide handicapkørslen til at omfatte synshandicappede. Center for Sundhed og Omsorg anbefaler derfor, at en evt. beslutning om udvidelse af handicapkørslen først træder i kraft pr. 1. januar 2015, såfremt der er afsat budget hertil. Der opfordres til at være opmærksomhed på, at en beslutning om at visitere synshandicappede til handicapkørsel kan give anledning til, at også andre handicap-grupper uden nedsat fysisk funktionsevne i bevægeapparatet vil ansøge om visitation til Movias

22 individuelle handicapkørsel. 22 Som høringssvar til sagen er følgende bilag vedlagt fra kommunens handicapråd: Redegørelse om Movia Handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede Blinde og svagtseende i den individuelle handicapkørsel evaluering af et forsøg Tænk hvis jeg havde friheden til at smutte forbi brochure Spørgsmål og svar angående adgangen for blinde og svagsynede til handicapkørsel stillet af Folketingets Socialudvalg til Transportministeren Økonomi/Personaleforhold Hvis der træffes beslutning om, at borgere i Helsingør Kommune, der opfylder det officielle blindhedskriterium, pr. definition skal høre under kategorien svært bevægelseshæmmet og dermed have ret til handicapkørsel, vil der årligt fremover kunne blive en ekstra udgift til individuel handicapkørsel på ca kr. årligt. Handicapkørslen ligger på budgetområde 204, Park og Vej. Kommunikation/Høring Hvis kriterierne for visitation til individuel handicapkørsel ændres, vil dette skulle kommunikeres via kommunens hjemmeside. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Udvalget drøftede sagen og besluttede, at Center for Sundhed og Omsorg reviderer beregningen af udgifter til etablering af ordningen. at sagen sendes til høring i Handicaprådet. at sagen genoptages på Socialudvalgets møde den 2. september 2014.

23 Forslag til forbrug af uforbrugte midler fra ældremilliard Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/593 Socialudvalget Færdig ansøgning - støtte til løft af ældreområdet 12. februar 2014.docx Høringssvar fra Ældrerådet Indledning/Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Af aftalen fremgår det blandt andet, at en god ældrepleje skal sikre, at de ældre kan fortsætte med at leve det liv, de ønsker. Det gælder for de ældre, der er så sårbare og udsatte, at de har et stort plejebehov. Det gælder også for de ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Det har været afgørende for aftaleparterne i Folketinget, at midlerne udmøntes på en måde, så der sikres mest velfærd for pengene. Samtidig har det været et afgørende hensyn, at midlerne kommer de ældre borgere til gavn og anvendes til de indsatser inden for ældreplejen, hvor de mest gavner den enkelte borger i den enkelte kommune. De afsatte midler er udmøntet gennem ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 14. februar Socialudvalget godkendte den 28. januar 2014 indsatser i vedlagte ansøgning, der har følgende temaer: Styrket rehabilitering- og genoptræningsindsats Bedre praktisk hjælp og pleje med fokus på kompetenceudvikling af personale Bedre forhold for de svageste borgere med fokus på demens og/eller deres pårørende og kontinensindsats Socialministeriet afgav tilsagn til Helsingør Kommune på 12,6 mio. kr. den 5. marts Grundet, at midlerne fra puljen først er frigivet i slutningen af første kvartal, og grundet, at aktiviteterne i projektbeskrivelsen hovedsageligt er ansættelse af yderligere personale, og at en række indsatser ligeledes kræver etablering af organisatorisk set-up, har det ikke været muligt at iværksætte de konkrete aktiviteter tidligere end medio Det betyder, at der med de nuværende aktiviteter forventes ved årets udgang at være uforbrugte midler på cirka 3,6 mio. kr. Denne sag beskriver forslag til anvendelse af de uforbrugte midler, idet der ikke kan forventes at kunne overføres midler svarende 33 % til 2015, da der frigives en ny bevilling i Udkast til ansøgning om 2015-bevilling forelægges Socialudvalget særskilt i september 2014, men forventes at indeholde hovedparten af de samme indsatser, som oprindelig ansøgning til 2014 har indeholdt, idet de fortsat vurderes som særdeles relevante. Retsgrundlag Aftale om Finanslov for Relation til vision og tværgående politikker

24 24 Helsingør Kommunes Vision og Helsingør Kommunes Ældrepolitik. Sagsfremstilling Center for Sundhed og Omsorg har i skema nedenfor angivet status på de nuværende indsatser i forhold til anvendelse af bevilling. Med baggrund i puljens formål og de konkrete eksisterende indsatser har Center for Sundhed og Omsorg, plejehjem, hjemmeplejen og Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter vurderet, hvor Helsingør Kommune og borgerne kan få mest ud af de uforbrugte midler. I skema nedenfor (pkt. 4, 5, 7 og 10) er angivet forslag til justering af eller supplement til de eksisterende indsatser. Der foreslås indsatser for 1,7 mio. kr. Endvidere foreslås det afslutningsvis i skema nedenfor (pkt. 14), at de resterende 1,9 mio. kr. anvendes til afprøvning og implementering af velfærdsteknologi på ældreområdet, det være sig demensring, løftepuder eller skærme til boliger, der både kan anvendes af borgere og medarbejdere mv. Det skal være velfærdsteknologiske løsninger, som skaber livskvalitet og tryghed for borgeren. Denne indsats skal ses i forlængelse af Helsingør Kommunes ældrepolitik. Status på tidligere godkendt indsats Anvendelse af uforbrugte midler Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 1 Ekstra personaleressourcer til hvert plejehjem Ansættelse af ekstra personale på alle plejehjem og Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Det foreslås, at der anvendes kr. til styrke indsatsen under Udvidetambulant genoptræning (5). Det foreslås, at der anvendes kr. til ny indsats under Superviseret I alt afsat kr. vedligeholdende træning (7). Der forventes at restere kr. i uforbrugte midler ved udgangen af Terapeut til hverdagsrehabiliteringsindsatsen Ansættelse af ekstra terapeut. Det foreslås, at der anvendes kr. til indsats under Velfærdsteknologisk løsninger (14). Afsat kr. Der forventes at restere kr. i uforbrugte midler ved udgangen af Udvidetfaldforebyggelsesindsats Ansættelse af medarbejdere Afsat kr. Der forventes at restere kr. i uforbrugte midler ved udgangen af Udvidet tilbud omdøgngenoptræning To pladser. Afsat kr. Det foreslås, at der anvendes kr. til indsats under Velfærdsteknologisk løsninger (14). Kompetenceudvikling af personale Der er behov for, at personalet videreuddannes i forhold til at håndtering af demente og urolige borgere på døgngenoptræning, ambulant genoptræning og i forløbsprogrammer.

25 25 Der forventes at restere kr. i uforbrugte midler ved udgangen af Udvidetambulant genoptræning Ansættelse terapeut. Afsat kr. Der forventes at restere i alt kr. i uforbrugte midler ved udgangen af Genoptræning af borger i eget hjem Ansættelse af terapeut. Det foreslås, at der anvendes kr. til tilkøb af vikarer, således at borgere kan tilbydes samme tilbud i perioden, hvor eksisterende personale uddannelse. Udvidelse af træningsmuligheder Der er behov for at udvide træningsmulighederne på Montebello gennem øget antal af træningsredskaber for at opnå maksimal effekt af den udvidet ambulante genoptræning. Det foreslås, at der anvendes kr. af de forventede uforbrugte midler til indkøb af indendørs træningsredskaber. Det foreslås at styrke indsatsen med udvidet ambulante genoptræning yderligere for ældre over 65 år ved at anvende midler oprindeligt allokeret til 1. halvår 2014 i 2. halvår 2014, samt tilføre indsatsen kr. (1), som søges overført til Derved vil indsatsen i 2015 dels blive finansieret af overført midler fra 2014 og ny bevilling fra Volumen i indsatsen er dermed den samme i 2014 og Det foreslås, at der anvendes kr. til indsats under Velfærdsteknologisk løsninger (14) kr. Der forventes at restere kr. i uforbrugte midler ved udgangen af Superviseret vedligeholdende træning og selvtræning som særligt ældretilbud. Ansættelse af terapeut kr. Der forventes at restere kr. i uforbrugte midler ved udgangen af Bedre praktisk hjælp og pleje 8 Aktivt ældreliv Projekt sammen med Marselisborgcenter om ensomhed Udendørs træning Etablering af udendørs træningsfaciliteter med henblik på at styrke indsatsen med hverdagsrehabilitering og borgerens livskvalitet gennem aktivitet i natur i forbindelse med plejehjem og Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Det foreslås, at der anvendes i alt kr. til indkøb af redskaber, hvilket finansieres af uforbrugte midler på nærværende indsats ( kr.) samt ved overførelse af kr. (1) Ingen. Afsat kr. Der forventes ikke at restere uforbrugte midler ved udgangen af

26 Bedre indsats målrettet personer med demens og pårørende 9 Udvidelse af mødestedet i Muregade Udvidelse af mødestedets åbningstid fra to til fem dage. Det foreslås, at der anvendes kr. til indsats under Velfærdsteknologisk løsninger (14) kr. Der forventes at restere kr. i uforbrugte midler ved udgangen af Udvidelse af demenskoordinator Ansættelse af ekstra demenskonsulent kr. Der forventes at restere kr. i uforbrugte midler ved udgangen af Ekstra personaleressourcer til hvert plejehjem Ansættelse af ekstra personale på alle plejehjem og Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Reducering af ventetid. Der er behov for, at reducere ventetid på behandling af ansøgninger til ydelser og hjælpemidler for derigennem at undgå, at borgere oplever lange ventetider og deraf afledt dårligere livskvalitet. Det foreslås, at der anvendes kr. til rekruttering af medarbejdere fra Falck hjælpemiddel, der kan medvirke til at reducere sagsbehandlingstid. Det foreslås, at der anvendes kr. til indsats under Velfærdsteknologisk løsninger (14) Det foreslås, at der anvendes kr. til indsats under Velfærdsteknologisk løsninger (14) Afsat i alt kr. Der forventes ved udgangen af 2014 at restere kr. 12 Etablering af ekstra aflastningspladser To pladser Ingen. Afsat kr. Der forventes ikke at restere uforbrugte midler ved udgangen af Styrket kontinensindsats i Hjemmeplejen Ansættelse af kontinenskonsulent. Det foreslås, at der anvendes kr. til indsats under Velfærdsteknologisk løsninger (14) Afsat kr. Der forventes at restere kr. i uforbrugte midler ved udgangen af Ingen. Velfærdsteknologiske løsninger Der er i forbindelse med udmøntning af kommunens ældrepolitik 2014 nedsat en

27 27 arbejdsgruppe, der skal sikre, at Helsingør Kommune anvender de teknologiske løsninger, der findes, og som skaber livskvalitet og tryghed for borgeren. Der er ikke afsat midler til afprøvning og implementering af Velfærdsteknologiske løsninger i forbindelse med ældrepolitikken. Arbejdsgruppen under ældrepolitikken forventer at foreligge udkast til strategi for Helsingør Kommunes arbejde med velfærdsteknologiske løsninger i efteråret Det foreslås på den baggrund, at de uforbrugte midler, der er under indsats 2, 3, 6, 9, 10, 11, 13 i alt 1,9 mio. kr. bliver overført til en indsats vedr. afprøvning og implementering af velfærdsteknologiske løsninger, der styrker borgerens livskvalitet og tryghed. Økonomi/Personaleforhold Endelig økonomisk sagsbehandling afventer. Det kan være demensring, løftepuder, bade/bækkenstole, der reducerer forflytninger, integrerebar skærme, der både kan anvendes af borger (billedforvisning, skype med familie mv.) og personale (KDM care) el.lign. Kommunikation/Høring Der vil være behov for at anmode Socialministeriet om godkendelse af ændringer, hvorfor der udarbejdes et brev til Socialministeriet på baggrund af udvalgets beslutning. Indstilling Center for Omsorg og Ældre indstiller, at de forelagte ændringer i udmøntningen af bevillingen fra puljen til et løft af indsatsen på det kommunale ældreområde godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Indstillingen godkendt med følgende tilføjelse: At de uforbrugte mider udover indkøb af velfærdsteknologi også anvendes til indkøb af 3 cykler, med henblik på samarbejde med frivillige. Aktiviteter på plejehjemmene, der styrker fællesskabet, så som musik, teater og lignende.

28 Årsregnskab 2013 Plejehjemmet Kristinehøj Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/12209 Byrådet Høringssvar fra Ældrerådet Indledning/Baggrund Godkendelse af regnskab 2013 for det selvejende plejehjem Kristinehøj. Retsgrundlag Kommunens kasse- og regnskabsregulativ, generelle retningslinjer pkt Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Danske Diakonhjem har fremsendt regnskab for Danske Diakonhjem har opdelt regnskabet for plejehjemmet Kristinehøj i to selvstændige regnskaber. Et for plejedelen og et for servicearealerne. Begge regnskaber er revideret af statsaut. Revisionspartnerselskab Martinsen, Vejle. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Økonomi/Personaleforhold Resultat for 2013 er således: Nettoudgifter: Regnskab 2013 Korrigeret budget Mer- /mindreforbrug 2013 Servicearealer Kristinehøj Plejecentret Kristinehøj I alt Kristinehøj Det samlede mindreforbrug er på kr. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Styring indstiller, at regnskab 2013 for plejehjemmet Kristinehøj godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Indstillingen anbefales.

29 Udmøntning af besparelser for 2015 i Center for Sundhed og Omsorg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13683 Socialudvalget Besparelsesforslag afskaffelse af dagcenter 2.docx Besparelsesforslag kørsel til dagcenter 2 afskaffes.docx Besparelsesforslag lukning af mødestedet Murergade.docx Besparelsesforslag afskaffelse af ekstra bad på plejehjem og i hjemmeplejen.docx Besparelsesforslag reducering af rengøring og tøjvask i eget hjem til hver 3 uge.docx Besparelsesforslag reducering af rengøring og tøjvask i eget hjem til hver 4. uge.docx Besparelsesforslag reducering af rengøring på plejehjem.docx Besparelsesforslag udlicitering af tøjvask.docx Besparelsesforslag HRT - Øget rammesætning af patienternes døgnrytme og indsatser.docx Besparelsesforslag HRT - Reduktion i servicetilbud til brugere af HRT.docx Besparelsesforslag HRT - reduktion i trænings- og rehabiliteringsomfang.docx Besparelsesforslag skærpede visitationskrav til kørsel ifm genoptræning.docx Høringssvar fra Ældrerådet Høringssvar fra C-MED angående besparelsesforslag i Center for Sundhed og Omsorg - Høringssvar fra C-MED.docx Indledning/Baggrund På mødet den 7. oktober 2013 besluttede Byrådet at udmønte generelle besparelser på servicedriften i kommunen for , herunder på Socialudvalgets område (sag 13/20060). Socialudvalget godkendte besparelserne for 2014 inden for sundheds- og omsorgsområdet på mødet den 1. april 2014 (sag 14/4035). Der er i nærværende sag forslag til udmøntning af besparelser for 2015 inden for sundhedsog omsorgsområdet. Besparelsesforslag for udestår således. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I budget har Byrådet vedtaget en besparelsesramme for generelle besparelser på servicedriften, der fordeler sig på følgende budgetområder inden for sundheds- og omsorgsområdet: Budgetområde 619 Omsorg og Ældre (angivet i kr.) Totalrammeenhed Myndigheden