Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer

Transkript

1 Begrebsforvirring Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal uddannelser indeholde en kompetencebeskrivelse, fx jf. den danske kvalifikationsnøgle: Kompetenceprofil, herunder angivelse af, om den formidlede viden primært er akademisk eller praksisorienteret. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer fx analyse og abstrakt tænkning, en videnssøgende indstilling, kommunikative færdigheder og evne til at strukturere egen læring Faglige kompetencer fx specialkompetence inden for et fagområde, indsigt i tilgrænsende fagområder, tværfaglige kompetencer Praksiskompetencer fx praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed Ifølge karakterskalabekendtgørelsen 9-10 skal studieordningen desuden for de enkelte fag angive mål for faget (formentlig faglige, intellektuelle og praktiske mål) - der skal danne udgangspunkt for målbeskrivelser (= karakterbeskrivelser ) 1

2 Jf. Torben K. Jensen s. 4: Troværdigheden af beskrivelser af mere generelle kompetencer, der hævdes erhvervet på forskellige studier, afhænger af specifikationen af mere konkrete faglige kompetencer. Derfor: Mit forslag til arbejdscyklus ifm. eksisterende studieordninger: 1. Definere specifikke mål for de enkelte fag på baggrund af eksisterende indholdsbeskrivelser 2. Sammenfatte de specifikke faglige kompetencer, som vi har belæg for i fagene, i overordnede kompetencemål: Faglige kompetencer Praktiske kompetencer Intellektuelle kompetencer 3. Hvis pkt. 2 ikke giver et tilfredsstillende resultat, må vi tilbage til pkt. 1 og se på fagenes sammensætning og indhold. Derefter pkt. 2 igen. 4. Formulering af målbeskrivelser ( karakterbeskrivelser ) for de enkelte fag på baggrund af de faglige mål under pkt Andet: Indholdsbeskrivelser, undervisningsformer, eksamensformer og progression 2

3 Hvad er forskellen på fagets mål og målbeskrivelserne ( karakterbeskrivelserne )? Fagets mål: Målet er, at de studerende efter at have deltaget i undervisnings-aktiviteterne i [fag] kan: Verber (fx iht. Blooms taksonomi), evt. med angivelse af niveau Eksempel: tysk fortsættersprog A Faglige mål: forstå talt tysk om kendte og ukendte emner, når der tales standardsprog Kernestof (= indhold) væsentlige sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold Karakterbeskrivelser : Karakteristik af en given præstation Ud fra (en delmængde af) fagets mål Verber + beskrivende adjektiver og andre modifikatorer Eksempel: tysk fortsættersprog A, mdtl. Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et nuanceret og sammenhængende sprog og med et nuanceret og varieret ordforråd.. (uddrag af beskrivelsen af karakteren 12) 3

4 Først: Karakteristik af præstationen tæt på karakterskalaens beskrivelse Dernæst: Uddybning Mediefag b Karakterbeskrivelse Karakteren 12 Fremragende præstation, der demonstrerer sikker mediebevidsthed og udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eleven kan selvstændigt og meget sikkert anvende grundlæggende fagterminologi i en analyse af et citat fra en film- eller tv-produktion og kan i redegørelsen for en velfungerende medieproduktion begrunde valget af filmog tv-sproglige virkemidler og kan forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. Småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket 4

5 Mediefag b - fortsat Karakteren 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler. Eleven viser vekslende sikkerhed i anvendelsen af den grundlæggende fagterminologi i en analyse af et citat fra en film- eller tv-produktion og kan i redegørelsen for en god medieproduktion med nogle mangler begrunde valget af film- og tv-sproglige virkemidler og kan til en vis grad forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. Karakteren 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse. Eleven kan kun i mindre omfang anvende den grundlæggende fagterminologi i en analyse af et citat fra en film- eller tv-produktion og kan i redegørelsen for en medieproduktion med alvorlige mangler kun i begrænset omfang begrunde valget af film- og tv-sproglige virkemidler og har vanskeligt ved at forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. 5

6 Først: Beskrivelse af hvad der lægges vægt på Dernæst: Selve karakterbeskrivelsen Valgfaget Teknologi: Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Der lægges vægt på, i hvilken grad eksaminanden viser præcision og tilstrækkeligt kendskab til anvendelsen af fagtermer har viden om det konkrete produkt, herunder materialer, fremstillingsteknikker, funktion og anvendelighed samt design evner, med udgangspunkt i portfolioen, at referere, analysere og vurdere de eksperimentelle og praktiske aktiviteters udførelse og resultater har indsigt i og forståelse for fagets teoretiske og praktiske problemstillinger kan sætte sin viden ind i en større sammenhæng og derigennem perspektivere stoffet disponerer sin fremlæggelse og viser overblik i forhold til problemstillingen. Der gives en karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation. Elevens karakter fastsættes efter følgende retningslinier: 6

7 Valgfaget Teknologi: Bedømmelseskriterier (fortsat) Elevens karakter fastsættes efter følgende retningslinier: Karakter Beskrivelse Fremragende Godt Tilstrækkeligt Eleven redegør meget velstruktureret for faglige teoretiske og praktiske problemstillinger og anvendelse af faglige metoder i forbindelse med fremstilling af produkt, gennem præsentationen af sin portfolio, og kan besvare uddybende spørgsmål med kun uvæsentlige mangler. Eleven redegør sammenhængende for faglige teoretiske og praktiske problemstillinger og anvendelse af faglige metoder i forbindelse med fremstilling af produkt, gennem præsentationen af sin portfolio, og kan i rimelig grad besvare uddybende spørgsmål. Eleven redegør noget usammenhængende for faglige teoretiske og praktiske problemstillinger og anvendelse af faglige metoder i forbindelse med fremstilling af produkt, gennem præsentationen af sin portfolio, og kan i mindre grad svare på uddybende spørgsmål. 7

8 3. Eksempler fra BA i international erhvervskommunikation (se Word-dokument) 8

9 Taksonomien en god støtte for den der skal formulere kompetencemål og karakterbeskrivelser Bloom s taksonomi 1. Knowledge, 2. Comprehension, 3. Application, 4. Analysis, 5. Synthesis, 6. Evaluation Eksempel: 2. Comprehension: Understanding information Grasp meaning Translate knowledge into new context Interpret facts, compare, contrast Order, group, infer causes Predict consequences Question Cues: summarize, describe, interpret, contrast, predict, associate, distinguish, estimate, differentiate, discuss, extend Problemer: Ikke alle fag kan bruge det samme hierarki af vidensniveauer og Question Cues (fx interpret / fortolke inden for filosofi) Der er dog mulighed for, i det enkelte fag, at give karakteren 12 for evnen til at fortolke Taksonomien består af almensproglige ord der er åbne for fortolkning Det er dog en fordel med alment forståelige ord, der ikke kræver at brugerne af taksonomien lærer sig nye begreber 9

10 For specifikke karakterbeskrivelser uhensigtsmæssige begrænsninger på mulige opgaveformuleringer Evt. løsning: Kombination af bedømmelseskriterier og karakterbeskrivelser som i valgfaget Teknologi i gymnasieskolen (s. 6-7 ovenfor) mangel -terminologien kan gøre det svært at argumentere for at en opgave ikke er helt så dårlig som de påpegede mangler har trukket den ned til Evt. løsning: Kombination af bedømmelseskriterier og karakterbeskrivelser (som ovenfor) mangel -terminologien kan være problematisk i humanistiske fag, hvor der ikke er en 100% rigtig løsning Vigtigt at formulere kriterierne således at fx selvstændighed er en del af målene, og at mangel på selvstændighed trækker ned. 10