1. Biofumigation biologisk bekæmpelse af nematoder og svampe-sygdomme i grønsagssædskifter

Transkript

1 1. Biofumigation biologisk bekæmpelse af nematoder og svampe-sygdomme i grønsagssædskifter Projektet er finansieret delvist af midler fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Hele projektet er et fireårigt projekt under Innovationsloven 28-11, med fire gulerodsavlerorganisationer fra hhv. Lammefjorden, Sejlflod, Hammershøj og Sdr. Felding, desuden konsulenter fra Frugt og grøntrådgivningen, og projektet ledes af DJF, AU Årslev ved Seniorforsker Kai Grevsen. Resumé I grønsagssædskifter og især ved intensiv gulerodsdyrkning kan der være store problemer med nematoder og svampesygdomme, der ophobes i jorden. Målet med projektet er at udvikle og tilpasse biofumigation metoden dvs. biologisk bekæmpelse til danske forhold. Ved biofumigation udnyttes udviklingen af toxiske stoffer til at kontrollere skadegørere i både konventionel og økologisk produktion. Det første års forsøg med bekæmpelse af cyste-nematoder på Lammefjorden ved behandling med porreaffald og seretasenneps-mel ( Biofence ) har ikke kunnet give statistisk sikre resultater målt på antal levende cyster i jorden. Virkning på lagersygdomme i gulerødder dyrket efter disse behandlinger har heller ikke vist statistisk sikre effekter. Der er anlagt markforsøg med op til 1 forskellige brassicaarter ved Sdr. Felding, Hammershøj, Sejlflod og Lammefjorden. I forsøgene indgår tid for etablering, nedmuldning, (svovlgødskning), plastdækning, vanding og overvintringsevne. 21: Resultatrene af markforsøg har ikke vist tydelig effekt på plantepatogene-nematoder eller svampe-sygdomme. Det samme uklare resultat har man oplevet ved forsøg i Holland og UK (Halmann et al. 21). Tagetes er den eneste plante der har givet tydelig effekt overfor nematoder i markforsøg. Karforsøg ved DJF viste at alle biofumigation plantearter giver en generel opformering af fritlevende nematoder, men for de plantepatogene arter ses en reduktion i antal ved både sereptasennep, olieræddike, rosmarin, Artemisia annua og et nyt produkt kaldet Herbie 1 el. 25. Tagetes har også vist sikker effekt overfor plantepatogene nematoder i markforsøg. Der arbejdes videre med sædskifteforsøg med biofumigation hos samarbejdspartnerne og ved DJF, AU Årslev i 211, især med nye helt nye plantearter, samt Herbie og Tagetes. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse. I grønsagssædskifter og især ved intensiv gulerodsdyrkning kan der være store problemer med nematoder og svampesygdomme, der ophobes i jorden. Nematoderne og flere sædskiftesygdomme kan ikke bekæmpes effektivt med de midler der er tilladt i dag. Målet med projektet er at udvikle og tilpasse metoder til biofumigation dvs. biologisk bekæmpelse, hvor udviklingen af isothiocyanat og dimethyldisulfid fra planter der omsættes i jord udnyttes til bekæmpelse. Biofumigation udvikles til både konventionel og til økologisk produktion. Biofumigation princippet I udlandet og især Australien har man arbejdet med et system, man har kaldt for bio-fumigation. Biofumigation er en biologisk alternativ måde at bekæmpe nematoder, sædskiftesygdomme, insekter og endda ukrudt på. Princippet i biofumigation er at dyrke en mellem- eller efterafgrøde, der ved rettidig og rigtig nedmuldning under enzymatisk omsætning i jorden afgiver stoffer, der kan bekæmpe eller reducere både nematoder, bakterie- og svampesygdomme. Den australske forskning har i første omgang fokuseret på anvendelse af brassica-arter med højt indhold af glycosinolater, der ved nedbrydning under de rette betingelser afgiver reaktive stoffer (isothiocyanater), Isothiocyanater er giftige overfor insekter og svampe, men nedbrydes relativt hurtigt. For at få en god virkning med god udvikling af isothiocyanater af f.eks. en sennepsafgrøde skal man have en stor biomasse med højt indhold af glucisionolater, meget kraftig findeling af materialet før nedmuldning/indblanding i de øverste jordlag, rigeligt fugtighed tilstede og forholdsvis høj temperatur. Det kan i første omgang lyde som en udfordring under danske forhold om efteråret, men med hurtigt voksende efterafgrøder og på det rigtige tidspunkt i sædskiftet, burde det kunne udvikles en teknik der virker. Afgrøderne til biofumigation kan

2 sandsynligvis kombineres med virkning som fangafgrøder for næringsstoffer og dermed have en tosidet effekt på miljøet. Udvikling af biofumigation princippet til danske avlere vil med tilpasninger kunne blive til gavn for meget store dele af planteproduktionen f.eks. kartofler og jordbær. 2. Formålet med aktiviteten. Målet er at udvikle og tilpasse biofumigation metoden til biologisk bekæmpelse af nematoder og andre sygdomsorganismer i jord, der anvendes til produktion af grønsager, især gulerødder. Biofumigation udvikles til både konventionel og økologisk produktion. 3. Aktivitetens indhold. Karforsøg under kontrollerede betingelser Der blev arbejdet med modelopstillinger under kontrollerede vækstbetingelser i drivhus. I 2 l kar med inficeret jord måles på de forskellige plantearters og restprodukters (brassicaarter, olieræddike, serepta sennep, farvevajd og alliumarter) evne til at reducere smittetryk og udvikle toksiske stoffer som isothiocyanat og dimethyldisulfid. Markforsøg i storskala hos samarbejdspartnere Hos de konventionelle og de økologiske samarbejdspartnerne i projektet er de anlagt storskala forsøg med sædskifte i jord man ved er inficeret med nematoder og i jord der er stærk belastede med forskellige svampesygdomme (bl.a. gulerodssortplet og knoldbægersvamp). Virkning testes ved at dyrke modtagelige gulerodssorter efter forsøg med biofumigation den foregående sæson. I nogen tilfælde vil der være mulighed for at teste affaldsprodukter fra anden grønsagsproduktion såsom løg- og porre-affald. Løg og porre indeholder også svovlforbindelser, der ved omsætning i jorden bliver til toksiske stoffer. I markforsøg udvikles teknikken som gør det muligt at indpasse dyrkning af biofumigation efterafgrøde i sædskiftet og findele og nedmulde dem på det rigtige tidspunkt (rimelig temperatur til omsætning). I forsøgene måles på reduktion i smittetryk med nematoder eller svampesygdomme i jorden overfor kontrol uden biofumigation behandling. Spandeforsøg 21/211 Alnarp plantepatologiske 25 M hapla Trichodorus Pratylechus Longidorus Nematoder (antal/25 g jord) Kontrol Olieraeddike Serepta Rosmarin Artemisia 25 t Artemisia 5 t Biofence 6 t Biofence 6 t plast Herbie 1 1 t Herbie 25 3 t Markforsøg i storskala hos samarbejdspartnere 2

3 4. Målopfyldelse (vurdering af resultaterne i forhold til de opstillede mål). Karforsøg ved DJF Årslev 29 og 21: I begge forsøg har sereptasennep opformeret nematoder, men ikke de patogene nematoder (rodgallenematoder, fritlevende nematoder) hvor der har været en reduktion på ca. 9%. I 21 er der testet et nyt præparat fra Holland (Herbie 1 og 25). Begge produkter skal forgæres i jorden uden ilt-tilgang (anaerobt, lufttæt plastikdækning) og afgiver derved giftige gasser. Begge produkter har effektivt slået alle nematoder ihjel 1%, men hindre samtidig spiring af gulerodsfrø selv 3 uger efter behandling. Artemisia annua (Kinesisk malurt) og rosmarin (25 t/ha) har hindret opformering af plantepatogene nematoder med ca. 8-5%. I den høje koncentration af Artemisia ses også spirehæmning af gulerodsfrø. Forsøgene skal gentages i både spande og mark for at få en sikker udtalelse om effekt. Opfølgning på anlagte forsøg i 28. Resultater af forsøg med biofumigation til bekæmpelse af lagersygdomme på Lammefjorden i 28 (Fig. 1). Begge marker blev efter biofumigation behandling med hhv. 3 t/ha Biofence (Sereptasenneps-mel i pilleform) og 1 t/ha porreplantemateriale tilsået med gulerødder. Gulerøderne (Bolero) blev høstet omkring 1. november 28 og indlagret på kølelager ved Slotsgaarden. Gulerødderne blev opgjort mht. sædskiftesygdomme sidst i marts 29. En opgørelse af forsøgene efter lagring til marts 29 viste desværre heller ikke statistiske forskelle i hverken angreb af nematoder eller angreb af svampesygdomme, hverken total angrebne eller for de enkelte lagersavmpe. En mulig forklaring på den manglende effekt af både Biofence og porre kan være det høje indhold af humus (kulstof) i jorden ved lammefjorden (ca. 1% humus). I maj 29 var biofumigation s opfinder John Kirkegaard fra CSIRO Australien på besøg i Danmark og besøgte Institut for Havebrugsproduktion. John Kierkegaard oplyste at biofumigation på jordtyper med høj kulstof indhold kan være vanskelig idet kulstoffet kan binde den udviklede isothiocyanat og systemet derfor ikke giver den ønskede effekt på sygdomme og nematoder. Opgørelse forår 29: Hos begge forsøgsvæter var der store vanskeligheder med at få biofumigation afgrøderne til at gro tilstrækkelig kraftigt i efteråret samt at overvintre til forår 29. Der var ikke biomasse nok til at give en effektiv udvikling af isothiocyanat.. Nedmuldning af de overvintrende afgrøder hos Hammershøj og Sejlflod blev opgivet. Forsøg 29. I foråret 29 er der derfor udlagt nye forsøg med sommerafgrøder af op til 1 forskellige afgrøder af sereptasennep, olieræddike, gul sennep og rucola samt flere blandinger af disse hos hhv. Lammefjorden (Anders Kristensen), Sdr. Felding med og uden plastdækning (Thomas Gaardhus) samt ved Sejlflod med og uden svovl (Niels Nielsen). Alle tre steder har afgrøderne udviklet sig rimeligt godt dog bedst på lammefjorden med op til 6 t/ha grønmasse. To uger efter nedmuldning er der sået gulerødder alle tre steder, som indikator for effekt på nematoder og sædskiftesygdomme. Jordprøver for nematoder og sygdomme er udtaget ved hhv. såning og lige før nedmuldning. Prøverne for nematoder er sendt til Alnarp i Sverige og prøver af de høstede gulerødder er efter kølelagring sendt til gartnerirådgivningen (Malgorzata Kepler) for analyse af svampesygdomme. Svar på sygdomme i slut marts 21. Ved Hammerhøj er der anlagt forsøg med efterårssåning af biofumigation afgrøder (6 sorter af nematoderesistente olieræddike og gul sennep arter, 15 t/ha gylle ca 8 kg N/ha). Afgrøderne er sået d. 2. august efter havre på sandjord med nematodeproblemer. Der er udtaget jordprøver ved anlæggelse og der skal udtages jordprøver igen tre uger efter nedmuldning i november og det følgende forår hvor der om muligt skal sås en gulerods-afgrøde i de parceller der bliver nedmuldet i 29.

4 Biofumigation afgrøder på Lammefjorden snittes og nedmuldes 24. juni 29. To uger efter blev der sået gulerødder (Bolero), som testafgrøde til at måle effekt på nematoder og sædskiftesygdomme.. Resultater 29. På Lammefjorden blev afgrøderne nedmuldet 24. juni 29 og der blev derefter sået gulerødder (sort Bolero) d. 6. juli 29. På lammefjorden gavde afgrøderne udviklet sig fint med en grønmasse på mellem 42 og 69 t/ha. Jordprøver for nematoder blev udtaget ved etablering og ved høst af gulerødder d. 2. november 29. Plantetallet i parcellerne var lavt pga. dårlig såbed efter nedmuldning af biofumigation afgrøderne og relativt stort ukrudtstryk efterfølgende. Resultaterne af nematode-analyserne viste, at der var meget lille forekomst af gulerods-cyste-nematoder og at der ikke kunne ses nogen effekt af biofumigation. De høstede gulerødder blev lagt på kølelager og sendt til opgørelse for svampesygdomme i uge 2. Resultater afventes i uge Resultater april 21: Der kunne ikke ses nogen statistisk sikker effekt af biofumigation behandlinger på hverken nematoder eller lagersygdomme Syge (%) Total syge Fusarium Knoldbæger Cavety spot Lakridsråd 1 Calliente TerraProtect RB91 MIX BioSummer Defender Commodore Byg1 Forum Byg2 Colonel Resultater april 21: Lammefjorden 29/21. Der kunne ikke ses nogen statistisk sikker effekt af biofumigation behandlinger på hverken nematoder eller lagersygdomme mod byg som kontrol.

5 Ved Sdr. Felding 29 blev biofumigation afgrøderne nedmuldet d. 11. juni 29 og plantemassen var mellem 2-25 t/ha hvilket kun er halvdelen af hvad der anbefales. Der blev sået gulerødder (sort Napoli) d. 29. juni 29. Gulerødderne blev høstet d. 28. oktober 29 og ved høst blev der udtaget jordprøver for analyse af fritlevende plantepatogene nematoder (Figur 2). Gulerødderne var små og der var meget ukrudt i parcellerne. Der foretaget en visuel opgørelse af nematodeangreb kort tid efter høst. Gulerødderne blev herefter lagt på kølelager for senere analyse af svampesygdomme. Resultaterne af analyser af indhold af fritlevende nematoder ved forsøget i Sdr. Felding udtaget ved høst af gulerødder viste at der var sket en opformering af rodsårsnematoder, men der var ikke sikre forskelle på antallet af rodgalle-nematoder ved de forskellige biofumigation-afgrøder (Tabel 1). Rodsårsnematoder (Pratylenchus spp.) og Thrichodorus + Paratrichodorus viste en tendens til forskelle, men med lavere værdier end kontrol ved den ene og højere ved den anden art, hvilket gør det svært at anvende til praktisk vejledning. Plastdækning efter nedmuldning gav heller ikke entydig effekt på antal nematoder så i Tabel 1 er det derfor gennemsnit over ±plastdækning der er vist. Virkning på svampesygdomme bliver opgjort i april 21. Tabel 1. Antallet af fritlevende plantepatogene nematoder pr 25 g jord ved høst af gulerødder i Sdr. Felding oktober 29. Værdier med samme bogstav er ikke forskellige. Behandling/ Biofumiga tion afgrøde før Art af biofumigation afgrøde Meloidogyne hapla Rodgallenematoder Thrichodorus + Paratrichodorus Rodsårsnematode Pratylenchus Rodsårsnematoder gulerødder r Colonel Olieræddike 9 a 26 a 239 a Comodore Olieræddike 11 a 14 b 227 a Contra Olieræddike a 18 ab 28 a Defender Olieræddike 3 a 19 ab 237 a Kontrol Udyrket (7 a)* 16 ab 26 a LSD.5 18,4 1, 78 Accent Gul sennep 3 a 11 cd 437 a Forum Gul sennep a 8 d 38 a TerraMB 92 Blanding 1 a 17 ab 418 a TerraRB 91 Blanding 2 a 14 bc 288 b Kontrol Udyrket (7 b)* 22 a 29 b LSD.5 4,2 5,2 8 Kun værdi fra en gentagelse mht. rodgallenematoder fra Alnarp. Analyser skal tjekkes igen. Sdr. Felding 21: I markforsøg ved Sdr. Felding blev dyrkning af Tagetes (Tagetes patula, var ground control fra hedeselskabet) mod olieræddike (Colonel, Pedersen) og serepta sennep ( Calliente ). Resultatet viste en flot tagetesafgrøde med op til 9 t/ha friskmasse og allerede efter 2 mdr.s vækst sås en statistisk sikker nedgang i fritlevende nematoder (Pratylenchus ssp rodsårsnematoder) medens serepta igen viste en opformering og den nematoderesistente olieræddike viste en status quo i patogene nematoder.

6 Pratylenchus (no./25 g soil) LSD= 93 ns LSD= 49 ns At sowing June Before rotavating brassica Aug 4 weeks after rotavating brassicas Sept 4 weeks after tagetes rotavating Okt LSD= 52 P=.4** B. juncea Oil radish Tagetes patula 'Calliente' 'Colonel' 'Ground control' Crop species 6 5 Meloidogyne hapla Trichodorus Pratylenchus Pf/Pi nematodes ssp B. juncea Oil radish Tagetes patula Crop species Sdr. Felding 21. Resultater af markforsøg med Tagetes patula Ground control Øverst antal plantepatogene nematoder før, under og efter behandling og nederst antal før (pi) i forhold til antal efter behandlin (pf). Under 1. betyder nedgang i antal. Ved Sejlflod blev 8 forskellige biofumigationafgrøderne og byg som kontrol nedmuldet d. 7. juli 29 (mellem 2 og 56 t/ha friskmasse) og der blev sået gulerødder (sort Romance) d. 21. juli 29. Gulerødderne blev høstet d. 27. november, men de var meget små, og der var meget ukrudt i forsøget. Prøver af gulerødderne blev kølelagret til februar 21 hvor de er sendt til analyse for lagersygdomme ved Landscentret. Resultaterne af sædskiftesygdomme vil blive opgjort i april 21

7 Forsøg med biofumigation-afgrøder nedmuldes med bedopsætter ved Sejlflod juli 29.. Resultater april 21: Der kunne ikke ses statistiske effekter af biofumigation på lagersygdomme. 35 Diseased (%) Total diseased Fusarium Cavety spot Tip rot TerraP MB92 TerraP RB91 Barley2 Calliente 199 Mix nemat Accent Barley1 Forum Commodore Biofum sum Resultater april 21: Sejlflod forsøg 29/21. Der kunne ikke ses statistiske effekter af biofumigation på forskellige lagersygdomme i gulerod. Byg er dyrket som kontrol. Ved Hammershøj blev der sået 6 forskellige biofumigationafgrøder med byg som kontrol efter høst af havre d. 2. august 29 hvor forsøgsarealet først havde fået 8 kg N/ha i form af gylle. Forsøgene blev nedmuldet d. 5. november 29, men der var kun en meget lille plantemasse til nedmuldning (ca. 1-2 t/ha) selv om der var givet gødning. hvorfor der var så ringe vækst er ikke let at afgøre andre steder har der været op til 3 gange mere grønmasse (se f.eks nedenfor ved Årslev). Der var en voldsom genvækst af havre som delvist udkonkurrerede brassicaafgrøderne. Der blev udtaget jordprøver til analyse af fritlevende nematoder ved anlæggelse og 2 uger efter nedmuldning.

8 Efterårssåede biofumigation-afgrøder ved Hammershøj november 29 ved nedmuldning Resultaterne viste at der var sket en opformering af rodgallenematoder i alle behandlinger, og der var ikke nogen sikker effekt af biofumigation afgrøder på antallet af fritlevende nematoder 2 uger efter nedmuldning. Ved Årslev forsøgsstation er der sået 12 forskellige biofumigationafgrøder (alle der indgår i forsøgene) på to tidspunkter forår og efterår (hhv og ). Afgrøderne blev nedmuldet ved blomstring og vandet ned med 3 mm lige efter nedmuldning. Lige inden nedmuldning blev der målt udbytte af friskmasse og udtaget planteprøver til analyse for glycosionolater. Dagen efter nedmuldning er der udtaget jordprøver som blev fikseret i ethylacetat og opbevaret indtil de kan analyseres for hvor meget isothiocyanate der frigøres i jorden ved de Biofumigationafgrøder ved Årslev opnåede i gennemsnit helt op til 7 t/ha grønmasse ved forårssået og op til 5 t/ha ved efterårssået afgrøde. forskellige biofumigationagfgrøder. Ved nedmuldning af forårsholdet var der mellem 46 og 95 t/ha grønmasse og i efterårsholdet sået samtidigt med afgrøderne ved Hammershøj mellem 32 og 7 t/ha grønmasse. Det er derfor muligt at få en tilstrækkelig plantemasse (helst 5 t/ha) også ved såning som efterafgrøde. Det har endnu ikke været muligt at få analysetert frigivelsen af isothiocyanater. Årslev 21 I marts 21 blev et areal ved Årslev kunstigt inficeret med fritlevende plantepatogene nematoder (Meloidogyne hapla,rotgallnematoder;trichodorus + Paratrichodorus,stængelnematoder; Pratylenchus spp. rorsårsrnematoder og Longidorus spp.). Inficeringen blev gjort ved at et 3-4 cm tykt jordlag fra en inficeret mark ved Hammershøj blev hentet (1 ton jord), blandet flere gange og spredt jævnt ud på ca. 3 x 2 m 2. Grunden til dette var at alle de udstationerede forsøg havde

9 en meget stor variation mht. antal plantepatogene nematoder over forsøgsarealet, og det er demed svært at opnå tilstrækkelig effekt. Arealet ved Årslev burde herefter være mere jævnt inficeret. Jorden blev herefter tilplantet med 7 forskellige biofumigation afgrøder der blev findelt og nedmuldet i juli måned, vandet med 2 mm vand og der blev udtaget jordprøver før, under og efter biofumigation. Resultaterne 21 blev også her en opformering af fritlevende nematoder (Pratylenchus ssp) ved serepta sennep og gul sennep. En lille nedgang eller status quo ved olieræddike og også status quo ved Tagetes (skal dog bemærkes at tagetes afgrøden var for lille ca. 1 t7ha til at have god effekt). Alle afgrøder groede af en eller anden grund meget dårligt på arealet, dog opnåede de andre afgrøder mellem 28 og 49 t/ha. 211 I efteråret blev nogen af parcellerne behandlet ned ca. 25 t/ha Artemisia annua plantemateriale og i foråret skal der 4 t/ha Biofence (pileret serepta presserest) på andre parceller. Herefter dyrkes gulerødder for at se effekt af denne dobbelte strategi på gulerodsafgrøden. 6 Start at sowing in May Before incorporation 4 weeks after incorporation 5 Pratylechus (no/25 g soil) B. juncea ISCI Terraprotect RB 91 Commodore Contra Accent Calliente 199 Tagetes Biofumigant crop Resultater af markforsøg ved Årslev 21: De fritlevende nematoder (inficeret jord) blev opformeret af serepta- og gul sennep. Tagetes for svar kultur (ca. 1 t/ha) til at se effekt. Konklusion på målopfyldelse: En foreløbig konklusion på målopfyldelse mht. bekæmpelse af nematoder viser at det bliver sværere end først antaget at få biofumigation til at virke i danske sædskifter. En mulig årsag til den meget begrænsede virkning kan være det høje indhold af organisk kulstof i danske jorde sammenlignet med de jorde hvor man har set effekt. En anden forklaring kan være for lav jordtemperatur. En tysk forsker angiver at optimum for det enzym der skal spalte glucosinolat til isothiocyanat ligger omkring 3 C. I DK skal man være glad hvis man opnår en jordtemperatur 15 C om sommeren. Sort plastik burde hjælpe, men vi har ikke set nogen positiv effekt af plastikdækning. Tagetes har givet en positiv effekt på plantepatogene nematoder og det nye produkt Herbie eller Soil resetting ser lovende ud. Der arbejdes videre på få tilpasset biofumigation princippet til danske forhold og det bliver sandsynligvis nødvendigt at inddrage andre plantearter og produkter end Brassica og Allium arter.

10 5. Aktivitetens offentliggørelse. Projektlederen deltog i Third International Biofumidation Symposium, i Canberra Australien marts 28. Første resultater har været diskuteret med de relevante forskere ved Biofumigation symposium i Canberra, AU juli 28. Projektet og første resultater har været præsenteret ved projektgruppemøder og åbent hus arrangement hhv. d. 1. og 13. marts 29. Projektlederen har dannet en svensk-finsk-dansk biofumigation gruppe til udveksling af resultater. Første møde blev afholdt d. 5. dec. 28 i Alnarp hos nematologerne og andet møde d. 12. dec. 29 i Årslev. Projektlederen har deltaget i Temadag om efterafgrøder og mellemafgrøder. 3. nov. 29, Koldkærgård, Skejby. 21: Projektlederen deltog i Fachgespräch: Biofumigation als Pflanzenschutzverfahren: Chancen und Grenzen 5. Mai 21, Bonn-Roleber, med poster: Attempted biofumigation of carrot fields with Brassica Juncea pellets and leek material Offentliggjort i: Berichte aus dem Julius Kühn-Institut : Biofumigation for plant disease control: chances and limitations. Vol s Kai Grevsen 21: Attempted biofumigation of carrot fields with Brassica juncea pellets and leek material. 21. Projektlederen deltog I International Horticultural Congress i Portugal med indlæg. Biofumigation with B. Juncea pellets and leek material. / Grevsen, Kai. 21. Poster session and short communication presented at 28th International Horticultural Congress, Lissabon, Portugal Februar: Projektlederen deltog i studietur med konsulenter til Alnarp, Sverige, SLU, Nematodelaboratoriet, for at lære mere om nematoder og nematodeanalyser. Indlæg om danske biofumigation forsøg. 6. Et resumé af ovenstående på max. ¼ til ½ a-4 side. I grønsagssædskifter og især ved intensiv gulerodsdyrkning kan der være store problemer med nematoder og svampesygdomme, der ophobes i jorden. Målet med projektet er at udvikle og tilpasse biofumigation metoden dvs. biologisk bekæmpelse til danske forhold. Ved biofumigation udnyttes udviklingen af toxiske stoffer til at kontrollere skadegørere i både konventionel og økologisk produktion. Det første års forsøg med bekæmpelse af cyste-nematoder på Lammefjorden ved behandling med porreaffald og seretasenneps-mel ( Biofence ) har ikke kunnet give statistisk sikre resultater målt på antal levende cyster i jorden. Virkning på lagersygdomme i gulerødder dyrket efter disse behandlinger har heller ikke vist statistisk sikre effekter. Der er anlagt markforsøg med op til 1 forskellige brassicaarter ved Sdr. Felding, Hammershøj, Sejlflod og Lammefjorden. I forsøgene indgår tid for etablering, nedmuldning, (svovlgødskning), plastdækning, vanding og overvintringsevne. 21: Resultatrene af markforsøg har ikke vist tydelig effekt på plantepatogene-nematoder eller svampe-sygdomme. Det samme uklare resultat har man oplevet ved forsøg i Holland og UK (Halmann et al. 21). Tagetes er den eneste plante der har givet tydelig effekt overfor nematoder i markforsøg. Karforsøg ved DJF viste at alle biofumigation plantearter giver en generel opformering af fritlevende nematoder, men for de plantepatogene arter ses en reduktion i antal ved både sereptasennep, olieræddike, rosmarin, Artemisia annua og et nyt produkt kaldet Herbie 1 el. 25. Tagetes har også vist sikker effekt overfor plantepatogene nematoder i markforsøg. Der arbejdes videre med sædskifteforsøg med biofumigation hos samarbejdspartnerne og ved DJF, AU Årslev i 211, især med nye helt nye plantearter, samt Herbie og Tagetes.