Tristan da Cunha s Posthistorie

Transkript

1 2014 NR. 4 AUGUST 75. ÅRGANG LØSSALG KR. 60,00 Tristan da Cunha s Posthistorie Side 26 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund Køb eller sælg på dff-netsalg.dk GRATIS!

2 SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf Fax en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej Åbyhøj Tlf arhus@skanfil.no Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf danmark@skanfil.no Frederiksborggade København K Tlf kobenhavn@skanfil.no

3 TID TIL SKOLESTART Den danske skole fejrer sin 200-års fødselsdag i år. Det har Post Danmark markeret med et særfrimærke, der minder os om vores skoletid. Køb en stribe med 10 frimærker, og genoplev din skoletid eller send din nevø eller dit barnebarn en kærlig hilsen på den første skoledag. Pris: 65,00 kr. for 10 stk. Køb striben på r =

4 INDHOLDSFORTEGNELSE NR ARTIKLER Posthistorie 12 Den Danske Brigade og Det Danske Kommando 12 Posten i Thy 22 Ydby Oversø 26 Tristan da Cunha s Posthistorie 22 Varianter 32 Tolererede fejl i trykcylinderens overflade/slitage af trykcylinderens kromlag Motiver 42 Historiske cykler Postkort 56 Vildsund Færgeri 38 UDSTILLINGER 63 Nyhedsbrev 8 Sydfrimex Tur til Sydfrimex KPK 127 aflyst 64 Nordia 2015 i Sverige 64 Vernamo 2015 DIVERSE Klassisk filateli 18 Vil du i gang med det tofarvede? 56 Auktioner 58 British Guiana 1 cent magenta 1856 blev solgt for 52 mio. kr. 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

5 FILATELISTISK BASISVIDEN Frimærker og samleobjekter del 1 38 Postale frigørelsesmidler FORBUNDET & KLUBBERNE Repræsentantskabsmøde Bestyrelsens beretning Regnskab 2013, budgetforslag 2015 og Jan Læby - ny kandidat til DFFs bestyrelse 32 Debat 20 Hvordan kommer vi på banen igen? 54 Kommentarer til Filatelisten Fra klubberne 30 Højskolen på Djursland Dødsfald 62 Ken S. Jørgensen, John Sørensen og Jens H. Sørensen 64 Sidste nyt! DFFs kontor er flyttet fra Købmagergades Posthus 65 Lokale webredaktører søges! 42 FASTE RUBRIKKER 66 Rubrikannoncer 71 Byttedage 76 Kalender Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

6 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2014 Bestyrelsens beretning Indledning Der er faldet ro over gemytterne igen efter den Forfærdentlige, Fabulerende Fægtekamp på sidste repræsentantskabsmøde. Dette har bevirket, at bestyrelsen har fået tid til igen at arbejde med udvikling og visioner for fremtiden. Det viste sig også, at de voldsomme angreb mod forbundets regnskab var ubegrundede, da det første regnskab efter repræsentantskabsmødet gik i nul. Bestyrelsen vil stadig have fokus på økonomien, men regnskabet er faktisk så lille, at faren for uventede udsving er store. Vi har haft en anden batalje med FFF om udstillingsrammer. De påstod, at vi havde stjålet 70 rammer, som havde været i Grønlands varetægt. Grønland ville give penge til renovering af de 70 rammer, så vi skulle udlevere dem til FFF. Efter en tid fandt Ib den oprindelige kontrakt i arkivet, og vi kunne konstatere, at Grønland aldrig har været en del af aftalen omkring rammer. Nu til noget helt andet kære venner: Selv om jeg var helt oppe at vandre på den lille lyserøde sky efter jeres fantastiske støtte og opbakning under sidste repræsentantskabsmøde, må jeg hermed meddele, at det i år er sidste gang, jeg tager mod valg til formand. Til næste repræsentantskabsmøde har jeg passeret 70 år. I har sikkert bemærket, at jeg i hele min periode har arbejdet målrettet på at gøre aldersgennemsnittet lavere i bestyrelsen, og så kan man jo ikke have en ældre formand, der ikke matcher dette. Vi har endnu ikke fået hænderne ned efter Nordia 2012 i Roskilde. En fantastisk succes sikret gennem mange frivillige hænder, en stærk arrangør i KPK og et godt fællesskab i styringen mellem KPK, Post Danmark Frimærker og forbundet. Endnu en stor tak for den store oplevelse! Birthe og Chris King udstillede deres flotte materiale om krigen i 1864 på Sønderborg Slot Museum i anledning af 150 året for krigen. DFF gik ind i et samarbejde med dette, og Sønderborg Frimærkeklub lagde frivilligt arbejde til. Tak for det. Efterfølgende prøvede forbundet at få den flotte og spændende udstilling til København, som vi ikke syntes, skulle gå glip af oplevelsen. Det lykkedes desværre ikke hverken på postmuseet eller i lokalerne i Købmagergade. Så københavnerne må se på krigen i 1864 på afstand som tidligere. Lige efter nytår tog jeg en tur til Silkeborg for at udnævne DFF s tidligere formand Jørn Walther Pedersen til æresmedlem i DFF og overrække ham DFF s guldnål. Jørn har gennem mange år ydet en stor indsats på forskellige områder for DFF, og han havde netop startet et nyt år i Silkeborg efter 50 års medlemskab. Der var både champagne og kransekage. Som tidligere nævnt, har Danmark-Medalje Kommitéen haft gang i udnævnelserne. Ikke for at strø om os med medaljer, men fordi at de, der har gjort sig fortjent, skal have medaljen, og det var kikset en enkelt gang. Kurt Hansen: Ekspert i dansk skibspost, tidlig dansk posthistorie, Danmarks tofarvede frimærker. Har skrevet mange bøger og artikler om dansk filateli. Udstiller. Erik Hvidbjerg Hansen: Meget aktiv filatelist, udstiller og dommer, der har skrevet mange artikler om dansk posthistorie og arbejdet med de danske helsager. Lasse Nielsen: Har skrevet mange bøger og artikler om dansk posthistorie og specielt om de tofarvede frimærker. Erik Menne Larsen: Bøger og artikler om posthistorie, initiativtager til DPHS, redaktør for PHT. Toke Nørby: Filatelist, posthistoriker, redaktør for DFT og autoriseret dommer. Har skrevet mange bøger og artikler om dansk filateli. Efter indstilling fra DFF, har FEPA tildelt Dansk Posthistorisk Selskab deres hædersbevisning for en enestående indsats og for ekstraordinære aktiviteter for at promovere filatelien. Jeg vil slutte indledningen med at beskrive arbejdsomheden i bestyrelsen. Der er omdelt en folder som bilag til denne beretning. Den indeholder en samlet oversigt over de projekter, som bestyrelsen har arbejdet med mellem repræsentantskabsmøderne og status for disse projekter. Jeg synes selv, det er imponerende. Vi har måttet konstatere, at selv med en stor indsats fra de 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

7 enkelte bestyrelsesmedlemmer, så har vi for meget i gang på samme tid. Vi har derfor valgt fremover at fokusere på udvalgte og vigtige projekter. Forretningsføreren har gjort en stor praktisk indsats for at forbedre indholdet i AFA-katalogerne. I øjeblikket er det specialkataloget, der står for. Tak til samarbejdspartnere Hermed en tak til alle samarbejdspartnere. Internt er det udvalgene i DFF, hjælperne på kontoret, medlemsklubberne og de nordiske forbund. Eksternt er det Handlerforeningen og Post Danmark Frimærker. Bestyrelsen siger forretningsføreren tak for et godt samarbejde. Også tak til redaktørerne. Ekstern orientering Bestyrelsen har besluttet, at referaterne fra bestyrelsesmøderne skal ændres til beslutningsreferater, hvorefter det ikke er grund til at lægge dem på hjemmesiden. Ingen, der ikke har deltaget i møderne, vil kunne få noget ud af dem. Problemet med offentlige referater har gennem tiden været fejlfortolkninger eller urimelige angreb, som vi så på sidste repræsentantskabsmøde, der grunder i egne tolkninger, der oftest er helt forkerte. Til erstatning for denne information har bestyrelsen valgt meget bedre muligheder. Efter hvert møde er der en side i DFT, hvor alle mødets væsentlige punkter beskrives, så alle kan følge med i, hvad der sker på bestyrelsesmøderne. Desuden har vi indført Formandens nyhedsbreve, hvor der orienteres om de mere organisatoriske ting mv., så alle medlemmer, som er interesserede, kan få orientering om, hvad der er gang i. DFF på nettet Forbundet har fået en ny, spændende og hurtig hjemmeside efter et halvt år med blokering fra den tidligere webmaster. Den nye hjemmeside er langt nemmere at gå til og er stadig under opbygning. Tak til Ib, Thomas og teknisk webmaster Michael. Vi er også kommet på Facebook med to forskellige sider. Danmarks Filatelist Forbund for alle frimærkesamlere og Danmarks frimærkepiger kun for kvinder. Tak til Charlotte. DFF udgav til Nordia 2012 en CD-rom Danske Filatelisters Blå Bog udarbejdet af Toke Nørby, Karsten Jensen og Søren Chr. Jensen. En opdateret og revideret version vil blive lagt på forbundets hjemmeside. Her kan du se og læse om alle kendte (og ukendte) danske filatelister, der har markeret sig på en eller anden måde. Økonomi Jeg har som formand altid været noget utilfreds med DFF s kontoplan, som jeg synes har været for uigennemsigtig. Poster er gemt under andre poster, så man skal have special-viden for at gennemskue den. Det har ikke været ulovligt eller forkert, men uheldigt. Nu indfører vi en mere detaljeret kontoplan ikke de store ændringer, men nu kan alle gennemskue DFF s økonomi også med forholdsvis minimal regnskabsviden. I år har vi den store glæde, at Post Danmark Frimærker har foræret os en gave til styrkelse af økonomien. Det drejer sig om tilbageleverede og afklippede mærker tidligere kilovare som vi får, skal afstemple og kan sælge til egen fordel. Testamentering til DFF DFF er blevet godkendt som en velgørende organisation, og det bevirker, at tilbuddet om at testamentere til forbundet er trådt i kraft. Vi har allerede modtaget den første donation. Desuden modtager DFF frivillige bidrag fra medlemmerne til støtte for forbundets indsats. Her er bestyrelsen gået forrest og har hver givet 500 kr. Netsalget Efter at en konkurrent har sat sit gebyr voldsomt op, er DFF s netsalg blomstret op igen. Vi har en fast gebyrpolitik, hvor der ikke er private, som skal tjene penge. Der er observeret en stigende interesse for netsalget. Vi har ændret et par ting. Nu Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

8 er der både fast pris og auktion, og fremover er det kun medlemmerne, der kan sælge, medens alle kan købe. Vi får assistance fra Steffen, der har ydet en stor indsats sammen med Birger og Ib. DFT Forbundets Dansk Filatelistisk Tidskrift udvikler sig til stadighed. Det har hidtil været et godt blad med spændende artikler for alle, men nu er bladet udvidet med sider, der indeholder grundlæggende frimærkeviden til glæde for begyndere og let øvede. Udstillinger og messer I disse år har mange af medlemsklubberne runde jubilæer. Dette bevirker, at der er pres på at afvikle udstillinger. Den årlige nationale udstilling Sydfrimex 2014 finder sted den oktober i Eskilstrup. Det bliver spændende at komme til så stor en udstilling på Lolland-Falster. Der har i perioden været gennemført klubudstillinger i Faaborg, Købmagergade Motiv 2013 (De danske Motivsamlere), Vordingborg, Købmagergade (KPK), Rodskov (Djurs-lands Filatelistiske Højskole), Ry (Ry og Omegns Frimærkeklub), Fila2014 i Esbjerg (Frimærkeklubben Sydvest) og Djurs 2014 i Hornslet (Hornslet Frimærkeklub). Alle udstillinger har været godt besøgt og fint arrangeret. Endvidere er det fint, at der nu afvikles årlige klubudstillinger et par steder. På Djursland går udstillingerne på skift mellem klubben i Hornslet og højskolen, medens KPK har afholdt årlige klubudstillinger i Købmagergade. De nationale udstillinger er på plads Silkeborg 2015, Birkerød 2016 og endvidere Nordia i Vejle Med hensyn til udstillinger, messer og byttedage kunne det være fint med nytænkning for eksempel som på byttedagen i Hammel 2013, der handlede om de danske stempler. Der kom masser af besøgende med den interesse. Andet kunne også prøves af. Dommerkollegiet Danmark har nogle af de bedste dommere selv set med internationale øjne. Baggrunden for dette er, at dommerkollegiet til stadig arbejder med at gøre sig bedre. De afholdes to samlinger pr. sæson, hvor der øves i bedømmelse. Desværre trådte Lars Engelbrecht tilbage som en meget dygtig og aktiv dommerleder, og Jørgen Jørgensen måtte tage over. Så alt er stadig i de bedste hænder. Det nye udstillingsudvalg har fået greb om tingene. Det fungerer fint som et bindeled mellem bestyrelsen og dommerstyrelsen. Ungdomsarbejdet Ungdomsudvalget er utrætteligt i sin indsats overfor ungdommen. Aktiviteter på udstillinger og sammen med postmuseet og Post Danmark Frimærkers arrangementer. Børne Frimærke Klubben forsøges startet op igen, men med en mere overkommelig økonomi for forbundet. Bestyrelsen følger spændt forsøget, hvor succes er lig med mange medlemmer. Bestyrelse har arbejdet med en landsdækkende frimærkekonkurrence for folkeskoleelever. 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

9 Måske kan vi få mere synlighed på at samle frimærker gennem en sådan konkurrence? Verden på mærkerne Post Danmark Frimærker har desværre forladt det fælles projekt Verden på Mærkerne. Det har været en stor succes, så bestyrelsen har besluttet, at det skal køre videre i vores eget regi. Vi arbejder i øjeblikket med indhold og økonomi. Nordiske og internationale relationer Vi har et fantastisk godt samarbejde på nordisk plan. Alle kan hente inspiration og erfaring fra projekter udført i de andre nordiske lande. Desuden er der et godt samarbejde indenfor dommerområdet og udlån af rammer. Vi har gennem lang tid prøvet på at skaffe nye moderne rammer, men det er svært og dyrt. Der tegner sig måske en mulighed, men så skal vi have skaffet økonomi til indkøb. Alternativt har forbundet en plan for renovering af de nuværende rammer, men det bliver desværre også dyrt. Jørgen Jørgensen er afgået som præsident for FEPA, men han har heldigvis fået igangsat et projekt med Best practice som styrker FEPAs indsats overfor medlemslandene. FEPA er ved at opbygge en ny web styret af den tidligere finske præsident Muhonen. Medlemshvervning Fremtidsforskeren udtaler, at der stadig er frimærkesamlere i Danmark! Hvorfor har forbundet så kun medlemmer? Hvis vi vil sikre vores hobbys fremtid, er det meget vigtigt, at vi står sammen om interessen. Forbundet, klubberne, medlemmerne og frimærkesamlere skal arbejde tæt sammen på at tiltrække og skaffe nye medlemmer. På sidste repræsentantskabsmøde blev forbundet koblet af hvervningen. Det blev fastslået, at det udelukkende var klubbernes ansvar. Bestyrelsen har lavet opfølgning på denne beslutning, og det viser sig, at der kun sker hvervning i meget begrænset omfang. Mange af de mulige medlemmer, der mødes på byttedage og udstillinger, udtaler, at de ikke har ønske om at komme til klubmøder. Vi skal i gang med strategisk og målrettet hvervning, der både sigter på klubmedlemskab og på medlemskab kun af forbundet, ellers dør vores hobby langsomt men sikkert. Det er også vigtigt, at vi holder fast på de medlemmer, vi har. Melder de sig ud af klubben, skal man ikke bare resignere og gøre intet, men kontakte dem, høre deres mening og mildt presse på fornyelse af medlemskab. Mange menige medlemmer er forundrede over, at forbundet ikke er en aktiv partner i medlemshvervningen. Frimærkets Dag Vi har ved slutningen af sæsonen sidste år forhandlet en aktivitet på plads, der er skræddersyet til medlemshvervning Frimærkets Dag. Efter flere års forgæves henvendelser til Post Danmark Frimærker har vi fået Frimærkets Dag på plads. Det skal udføres efter det svenske koncept, der har været en succes blandt svenske klubber og samlere i mange år. Dagen afholdes hvert år på en bestemt dato, hvor klubberne kommer ud i det offentlige rum og sælger de nye danske frimærker samt hverver nye medlemmer. Klubberne får procenter af salget. For at styrke indsatsen og øge opmærksomheden bliver der udgivet frimærke(r) i sammenhæng med arrangementet. I Sverige var det i år de fem mærker med fodboldspilleren Zlatan. I DFF s bestyrelse håber vi, at så mange klubber som muligt vil deltage i projektet, til fælles fordel. Det er en helt unik mulighed, der er faldet ned i vores turban. På DFF s bestyrelses vegne Søren Chr. Jensen DFF formand Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

10 Regnskab 2013, budgetforslag 2015 og 2016 Regnskab Budget Budget INDTÆGTER Kontingenter Abonnementer Annoncesalg Diverse Verden på mærkerne Salg af kilovare -diverse Renteindtægter Donationer Tilskud Tilskud tipsmidler Indtægter i alt Regnskab Budget Budget UDGIFTER Administration Iøn mm Andre administrationsudgifter Bestyrelsens budgetramme DFT trykning DFT distribution DFT redaktion Hjemmeside Dommerkollegiet Ungdomsudvalget Udstillingsudvalget Udenlandske relationer Diverse møder Bibliotek Øvrige aktiviteter Verden på mærkerne Frimærkets Dag Udstillinger Rammedepot Repræsentantskabsmøde Ændring i beholdninger Udgifter i alt RESULTAT før afskrivninger Afskrivninger Resultat før kursreguleringer Kursregulering af værdipapirer Årets resultat Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

11 Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: Telefax: DIN PARTNER VED KJØP OG SALG Invitasjon l auksjon 110 i Oslo oktober Høstens auksjon er en av våre største med over 4 mill. i utrop. Foruten de sedvanlige store avdelinger Norge, nnes en hel del Norden, en meget stor avd. Tyskland, store samlinger Brit. Kolonier og mengder av enkeltobj. og samlinger fra «hele verden». Tenker De på salg på forårauksjonen 2015? Vi besøker Danmark med bil for å ta imot materiale. Passer ikke de e, ta gjerne kontakt med vår Danmark-representant: Leif Petersen, Vig. Telefon: eller Salg i Norge er frita for merverdiavgi. Siste frist for innlevering er 30. desember Be om gra s katalog eller les den online på vår internetside Der nner De detaljert informasjon l kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm.

12 POSTHISTORIE Den Danske Brigade og Det Danske Kommando Af Bjarne Ravn Christensen Thisted Frimærkeklub Skrevet på baggrund af materiale fra Ove R. Nielsen, Thisted Frimærkeklub. Det historiske Som et led i den daværende danske regerings bestræbelser på at blive accepteret som en allieret nation efter anden verdenskrig, oprettedes i 1947 Den danske Brigade, som skulle deltage i besættelsen af Tyskland. Besættelsen af Vesttyskland varede helt frem til Oprindeligt havde vi lovet englænderne at stille med en division, som er på ca mand, men da krigen havde gjort, at vi hverken havde mandskab eller instruktører nok til at uddanne en enhed af denne størrelse, sendte vi en brigade på ca mand. I befolkningen var der stor modstand mod udstationeringen. En gallupundersøgelse fra 1947 viste at 56 % var imod, mens kun 20 % var for. Brigaden skulle stå i Østfrisland nær ved den hollandske grænse. Regeringen ønskede ikke en placering i Sydslesvig, da man var bange for, at brigaden kunne blive en brik i spillet om grænselandet danskere havde nemlig skrevet under på et krav om en folkeafstemning om områdets tilhørsforhold. Hovedkvarteret kom til at ligge i Jever. Andre betydningsfulde byer for brigaden var Wilhelmshaven, Aurich, Varel og Oldenburg. Hovedformålet for brigaden var sammen med tropper fra Norge, Holland, Belgien og Canada at aflaste de britiske tropper. Der var imidlertid ikke meget at lave for soldaterne mest vagttjeneste, parader og øvelser. Efter 2 år i Østfrisland blev brigaden i 1949 mere end halveret og flyttet til Itzehoe i Holsten. Brigaden blev herefter kaldt Det danske Kommando, som blev i Tyskland indtil Posten mellem brigaden og hjemlandet I forbindelse med oprettelsen af Den danske Brigade meldte sig også spørgsmålet om, hvordan postforbindelsen mellem brigaden og hjemlandet skulle være. Skulle den være en del af det danske postvæsen eller et selvstændigt postvæsen under militæret? Resultatet blev en mellemting. Postvæsenet skulle være en selvstændig institution under militærforvaltningen, men undergivet de til enhver tid af postvæsenet givne regler. Brigadepostmester blev C.P. Gøbel, som var postassistent og som var ved at aftjene sin værnepligt som officer. Post- og telegrafvæsenet udsendte en skrivelse Bestemmelser vedrørende Brigadens område i Tyskland. Kortet viser den del af Tyskland, som holdes besat af de danske styrker. I Aurich, Jever og Oldenburg ligger hvert sted 1 fodfolksbataillon, i Oldenburg desuden en pansereskadron, i Wilhelmshafen artilleriet og i Heidemühle forplejningsmagasinet. Ingeniører findes i flere af garnisonerne. Centralhospitalet er i Oldenburg. Brigadens hovedkvarter ligger i Jever. Kort fra: 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

13 Mærket er stemplet den 15. maj 1949 på garnisonspostkontoret i Oldenburg (4-tallet i nederste delcirkel). Postforsendelser til og fra Brigaden. I skrivelsen kunne man bl.a. læse, at der skulle frankeres med danske frimærker, og at der skulle bruges et dagstempel med teksten Den Danske Brigade i Tyskland. Der blev i juni måned 1947 oprettet garnisonspostkontorer i Jever, Aurich og Vavel. I august kom der endnu et til i Wilhelmshaven. I hovedgarnisonen i Jever blev der desuden oprettet et brigadepostkontor omkarteringspostkontor. Al brevpost fra Danmark blev Fakta om de danske besættelsestropper i Tyskland Den danske Brigade rykker ind i Tyskland Brigadepostkontor og garnisonspostkontor i Jever Garnisonspostkontor i Aurich Garnisonspostkontor i Varel Garnisonspostkontor i Wilhelmshaven Garnisonspostkontor flyttes fra Varel til Oldenburg Garnisonspostkontor i Wilhelmshaven nedlægges Den danske Brigade ophæves. Afviklingskommando forbliver til Besættelsesstyrken betegnes fremover Det danske Kommando i Tyskland Garnisonspostkontoret i Aurich nedlægges Kommandoet opretter postkontor i Jever Garnisonspostkontoret i Oldenburg nedlægges Kommandoet forlægges til Itzehoe Det danske Kommando ophører. Afviklingsstyrken forbliver i Itzehoe til midt i juli, men benytter tysk postvæsen. samlet på Fredericia postkontor. Posten blev hver dag afsendt kl og ankom kl til Bremen. Her blev posten afhentet af brigaden pr. bil og befordret til brigadepostkontoret og herefter fordelt til de tre garnisoner. Omvendt blev posten fra brigaden samlet på brigadepostkontoret og afsendt dagligt kl med bil til Bremen, hvorfra den videresendtes med tog kl og med ankomst i Fredericia kl Fra Fredericia blev posten så viderebesørget. Postbesørgelsen i retningen Danmark-Tyskland startede den 9. juni 1947, og dagen efter var forbindelsen i orden i begge retninger. Alt gik ikke lige let i Brev sendt den 14/ fra Brigadepostkontoret i Jever (nr 1) til København S, hvor brevet er ankomststemplet den 15. oktober. Bemærk, brevet er afsendt efter at Den Danske Brigade er blevet nedlagt. Datoen den 14/10-49 er den næstsidste dag, stemplet vides brugt. Der er korrekt frankeret med landsportoen 20 øre, som var gældende i perioden 1/7-46 til 1/6-50 for breve 0-50 gram. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

14 Stemplerne - Den Danske Brigade Som det ses af illustrationen herover, så fandtes der fem dagstempler. De var af typen BRO VId. I delcirklen under datobroen ses et nr. Numrene stod for: Nr. 1. Brigadepostkontoret i Jever Nr. 2. Garnisonspostkontoret i Jever Nr. 3. Garnisonspostkontoret i Aurich Nr. 4. Garnisonspostkontoret i Varel Nr. 4. Garnisonspostkontoret i Oldenburg Nr. 5. Garnisonspostkontoret i Wilhelmshaven Stemplerne - Det Danske Kommando Som det ses herover, så fandtes der tre dagstempler af type VId med teksten : DET DANSKE KOMMANDO over datobroen og I TYSKLAND under. Forskellen på stemplerne findes i datobroerne: Uden romertal. Jever Uden romertal. Itzehoe Romertal I. Jever/Itzehoe Romertal II Jever/Itzehoe Brev sendt den 1/ fra Garnisonspostkontoret i Jever (nr 2) til Kolding. Der er korrekt frankeret med landsportoen 20 øre. 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

15 Brev sendt fra København den 21/8-47 til Næstved. Brevet er her stemplet den 22/8 og så omadresseret til Den Dansk Brigade, hvor det er stemplet den 25/8 på garnisonspostkontoret i Aurich (3-tallet i delcirklen). Aurich er desuden skrevet med blåt blæk i venstre side. Brevet er endnu engang blevet omadresseret til en ny adresse i Næstved. Der er korrekt frankeret med landsportoen 20 øre. starten. I de første dage afgik ca. halvdelen af brevene fra brigaden ufrankeret. Gøbel fik et personale på 10 personer. De blev udvalgt blandt de af postvæsenets personale, som på det tidspunkt var indkaldte. Postforholdene ved Kommandoet I flere numre af ugebladet Kommando-Kureren blev der skrevet om postforholdene ved Kommandoet. I et nummer, som udkom den 10. januar 1953 kunne man under overskriften Frimærker for kr. læse, at Kommandoets postkontor efterhånden var kommet sig over den travle juletid. Der var blevet afsendt 6000 brevkort og i alt ikke mindre end brevforsendelser samt 500 pakker. I den modsatte retning ankom der ca brevkort, Uddrag af artikel bragt i Lolland-Falsters Folketidende. Egon Hansen fortæller om sin opgave med at køre med post. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

16 Brev sendt fra Det Danske Kommando den 21/ Stempel uden romertal. Der er korrekt frankeret med landsportoen 30 øre, som var gældende fra 1/ til 1/ brevforsendelser og 2700 pakker. Siden november 1952 var der solgt for i alt kr. frimærker. Et par måneder senere stod der i bladet fra den 18. april 1953 bl.a., at brevene skulle være forsynet med danske frimærker, og at frimærkerne kunne købes på posthuset og i soldaterhjemmet. Breve til tyske statsborgere måtte ikke afleveres til det tyske postvæsen, men skulle gå via kommandopostkontoret. Efter at have været postmester ved kommandoet i et års tid skulle sergent Hansen hjem til en stilling som postmedhjælper i Maribo. Han blev i den anledning interviewet til ugebladet, der udkom den 10. oktober Brevet er sendt den 10/ fra garnisonspostkontoret i Wilhemshaven (nr. 5) til Esbjerg. Der er korrekt frankeret med landsportoen 20 øre. 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

17 Brev sendt fra Det Danske Kommando den 15/ Stempel med romertal II. Der er korrekt frankeret med landsportoen 30 øre. Han blev spurgt om, hvordan soldaterne var som posthuskunder. Væsentlig bedre end det almindelige publikum hjemme i Danmark. De er lette at have med at gøre, og de er vant til ikke at gøre vrøvl, medmindre de har en håndfast grund til det. Derfor går det hele gnidningsløst og de folk, jeg har arbejdet sammen med på kontoret har været flinke. Jeg tror, jeg kan sige, det har været et godt år hernede. Jeg har haft lejlighed til at træffe mange nye kammerater, også fordi holdene er skiftet engang. Litteratur Vagn Jensen: Danmarks poststempler KPK: Danmarks Posthuse Lolland-Falsters Folketidende onsdag, den 4. juni 1997 Brigade-Kureren Kommando-Kureren E.H.C. Mikkelsen: Aarbog 1948 for Det Danske Post og Telegrafvæsen. Lidt adspredelse i hverdagen. Som man kan se af annoncen, som er fra BrigadeKureren, så kom man rundt til alle garnisonerne. Artiklen er lånt fra Fila-Thy, Thisted Frimærkeklubs medlemsblad. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

18 KLASSISK FILATELI Vil du i gang med det tofarvede? Af Thomas Hilkjær Eller er du allerede i gang, men vil gerne have inspiration, viden og være sammen med andre samlere der deler din interesse, så har den vestsjællandske tofarvede studiegruppe et rigtig godt tilbud til dig. Gruppen har nemlig besluttet, at hele den kommende sæson, afsættes til det ene formål, at hjælpe nybegyndere og lettere øvede videre. Det betyder at gruppen inviterer, de bedste formidlere og fortæller, ind på mødeaftner gennem hele sæsonen, for at hjælpe nybegyndere og lettere øvede, med at få den fornødne inspiration og viden, til at komme rigtig godt fra start med dette utroligt interessante samlerområde. Kom og vær med! Sæsonens program ser således ud: : Hvordan kommer jeg i gang v/ Niels Hjersing Niels er absolut bland de bedste formidlere af de tofarvede og starter vores foredragsrække med en introduktion, der vil give dig et rigtig godt afsæt, og give dig viden, så du meget hurtigt vil føle dig hjemme i de tofarvede frimærker. Selv om emnet måske kan forekomme lidt tungt, så evner Niels at formidle deltagende og altid med humor : Pladningsværktøjer I v/henrik Stilling Henrik vil på bedste skolemester facon indføre deltagerne i, hvordan man bruger de værktøjer, der gør det muligt at positions- og trykbestemme et mærke : Pladningsværktøjer II v/henrik Stilling Fortsættelse : 106-serien v/ole Løfgreen Jakobsen 106-serien! - hvad er det? vil mange måske spørge sig selv om. Og svaret er, at det er en af de serier/perioder, som er nemme at arbejde med, og hvor stort set et hvilket som helst mærke kan både tryk- og positionsbestemmes. En stor del af de fintakkede 12 og 16 øre kommer fra denne serie, men kom og hør nærmere. Ole vil give en introduktion til denne spændende serie, som af mange betragtes som det allerbedst sted at starte, når man vil i gang med de tofarvede frimærker : Vi arbejder videre med 106-serien del I Vi arbejder videre med denne bruger-venlige serie og arbejder med egne og andres mærker. Vi arbejder ud fra en mentor tanke, hvor de mere garvede hjælper de mere utrænede : Vi arbejder videre med 106-serien del II Med en smule flid vil du efter dette møde være i stand til at tryk og positionsbestemme stort set alt materiale fra denne serie på egen hånd du kan meget vel være gået hen og blevet ekspert! Fælles for alle foredragsholderne er at de er blandt de bedste formidlere af de tofarvede frimærker. De taler alle i øjenhøjde med deltagerne, er uhøjtidelige og altid parate til at hjælpe både nybegyndere og mere garvede samlere. På alle mødeaftner vil det være muligt, at medbringe materiale som du ønsker hjælp med. Studiegruppen vil ikke kun stå for underholdningen, men også for kaffe og kage. Vi mødes på ovenstående datoer kl. 19 på Den gamle Skole, Skolevej 1C, 4180 Sorø. Tilmelding er som udgangspunkt ikke nødvendigt alle er velkomne. Du er dog altid velkommen til at kontakte Hans Mortensen på telefon hvis du vil høre nærmere. Vi håber på at rigtig mange vil tage imod tilbuddet, vi glæder os til at se dig! 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

19 Fik du anskaffet dig Grønlandsudgivelserne fra januar, marts og juni? Et lille udpluk af frimærkerne ser du her: Kære samler, fik du bestilt Grønlandsudgivelserne fra januar, marts og juni? Det kan stadig nås. Frimærkerne er alle udkommet i normale helark. Flere af udgivelserne er også udkommet i miniark, småark, frimærkehæfte eller souvenirmappe. Og naturligvis på FDC og maxikort. Bestil dem online på og undgå 15 kroners ekspeditionsgebyr. Al forsendelse er PORTO-FRI. Vi glæder os til at modtage din forespørgsel eller din ordre. POST Greenland, Filatelia Postboks Tasiilaq stamps@telepost.gl Tlf: Fax:

20 DEBAT Hvordan kommer vi på banen igen? Af Søren Chr. Jensen DFF formand Hvordan vil det gå med vores dejlige hobby? Ja det er jo et kroners spørgsmål. Som det går lige i øjeblikket evner vi ikke at hverve ret mange nye medlemmer, og dem vi får, har samme høje alder som os selv. Der hverves ingen unge samlere. Det tegner til, at vores herlige hobby dør helt ud hen over en forholdsvis kort årrække. Oveni får jeg mange skæld ud over, at forbundet er gået på Facebook. Forbundets medlemmer er jo ikke på Facebook, lyder det. Det er jo kun for unge mennesker. Tilbage til fremtiden Da jeg kontaktede fremtidsforskeren forrige år, sagde han, at mængden af samlere er nogenlunde konstant gennem tiden, da det at samle er en del af menneskets DNA. Det er sikkert rigtigt, men gennem tiden er der kommet mange nye samleområder til, så det at samle frimærker er oppe mod massiv konkurrence. Frimærkerne har efter min mening teten stadigvæk, for der er mange formål og muligheder med at samle frimærker: Frimærkesamleriet selv, frimærker anvendt til postale formål, frimærker som historiske beskrivelser og meget andet. Andre samlemærker er mere passive i deres funktion. Ikke for at være koldhøgen for mange samler også frimærker på en passiv måde ved blot at indsætte dem i indstiksmapper, men enhver sit sjov. Trends gennem tiden I sin tid stod frimærkesamleriet alene som den eneste og unikke hobby alle raske piger og drenge nødvendigvis skulle dyrke. Dette blev efterhånden ændret til andre hobbies: Samlemærker, postkort, samlebilleder, kuglepenne, ølflasker og så videre. På et tidspunkt kom håndværk ind som hobbies: Strikning og syning og bagning for kvinder samt modelskibe, modelflyvere og modeltog for mænd. Der var mange relaterede områder til de nævnte. Dette udviklede sig efterhånden til meget kreativ håndgerning og fin madlavning. Pludselig tog kropsdyrkelsen over. Holdsport og mere individuelle sportsgrene. Disse slog efterhånden over i helt individuelle ting, hvor man ikke nødvendigvis konkurrerede med andre: Fitness, motionscykelløb, mountainbike, skateboard, maratonløb, brætsejlads mmm. Hvor kommer vi ind i billedet? De kendte og dygtige trendforskere har nu et bud på, hvad det næste bliver. Alt tyder på, at det bliver design og kreativitet. Vi kommer ud over det at arbejde med kroppen, og hjernen kommer i fokus. Det er det tidspunkt, hvor frimærkesamleriet igen kommer i centrum, for vi tilhører jo netop den kreative verden. Vi har alle muligheder for at højne vores hobby mod yngre, smarte samlere. Jeg tænker ikke på gammeldags katalogsamleri og posthistorie, men kreativ anvendelse af motiver og emner indenfor de mere moderne mærker. Alle skal kunne være med. Ikke kun de nørdede og de rige (undskyld det var en grov generalisering). Tænk hvor stærkt vi samlere vil stå i fremtiden med en speciel hobby som frimærker og at være i stand til at præsentere hobbyen på nye, spændende og kreative måder. En hobby der endda er afstressende og som tilbyder en oase med rolig og besindig fritid i en meget travl omverden. 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

21 A DA N M & ISL AND K DANMAR TER / RIF HÅNDSK GA SA NJALS RK A DA N M & ISL AND K DANMAR TER / RIF HÅNDSK GA SA NJALS RK rse n da A DA N M R ers nd. A ise H. c m e l K B. S. K DANMAR TER / RIF HÅNDSK GA SA NJALS To rse n l. / rg de ebje Ært NMARK e nd. A ise H. cm m e l DA ne hri Kat To K 14. / 20 J. sc To jerg rteb eæ n hri 0 e nd. A ise H. cm m e l n 9.0 rse Kat del. rse / B. S. J. Kat n 14 / 20 sc. rt eæ n hri 9. k 0 k 9.0 ar ar 14 nm nm. / 20 J. sc da da B. S. B. S. e nd. A ise H. cm m e l FRIMÆR l. / rg de ebje Ært n ne hri k 14. / 20 J. sc rse Kat ar l. / de jerg rteb Æ ne hri To e nd. A ise H. cm m e l k 14 k / 20 ar sc. ar S. J. nm Kat en nm / B. da da del. nm k 14 n jerg da ar. / 20 J. sc To m & ISL AND K DANMAR TER / RIF HÅNDSK GA SA NJALS nm B. S. 3 5 eb Ært ne 1 ER K e nd. A ise H. c m e l l. / rg de ebje Ært NMARK ne hri Kat To m K hri Kat Bestil dit abonnement ved at sende en mail til stamps@post.dk eller ring til os på stål FRIM RKER Æ MÖ 014 MARTIN POST 14.0 DANMAR T POS Du får det hele for det halve, når du tegner et abonnement på årssæt med stemplede striber. Alle årets striber med 2-10 særfrimærker og alle striber med Dronning Margrethe indgår i årssættet, som kun koster halvdelen af normalprisen. Alle årets striber er stemplet med dagstempel. DET HALVE sc. / 2014 MÖRCK rse 014 de se -8.2 H. c. maenli2 30. DA To m POST MARTIN ER FRIMÆR 3 ra Pagsiff FRIM RKER Æ sc. / sc. / 2014 MÖRCK MARTIN MÖRCK MARTIN tning ik Tryckr DANMAR T agsiffra ning A 6.7 Pris: 1.695,00 kr ryckrikt POS A DET HELE FOR

22 POSTEN I THY Ydby Af Mogens Andersen Thisted Frimærkeklub Brevsamlingsstedet i Ydby etableres i 1854, hvor Meinert i Ydby kan underskrive kontrakten med postvæsenet. Det bliver postmester Wilhelm Herholdt fra Thisted, der på etatens vegne underskriver kontrakten. Kontrakten gælder fra 1. september I arkiverne er der ikke nogen oplysninger om, hvad der er baggrunden for at etablere et brevsamlingssted i Ydby, og der er ingen beretninger om, hvordan Meinert har forvaltet opgaven. Brevsamlingsstedet nedlægges igen ved årsskiftet 1855/56. Efter 10 år kan postvæsenet atter åbne et brevsamlingssted i Ydby. Den 1. november 1866 bliver den nye brevsamler ansat. Det er Anton Kjerulff, og igen er det Herholdt, der underskriver for Generaldirektoratet. Anton Kjerulff driver kroen i Ydby, og han betragter hvervet som brevsamler som en ekstra indtægtskilde. Derfor ser vi også snart en ansøgning om lønforhøjelse. Mere præcist så skriver han marts 1868, at opgaven er mere omfattende end først antaget, så derfor mener han sig berettiget til en højere godtgørelse. Ansøgningen går til postmesteren i Thisted, som bakker sin brevsamler op, men lønforhøjelsen skal også en tur omkring postinspektøren i Nørrejylland inden den godtages. Ansøgninger om forhøjelser følger i en lind strøm fra Kjerulff i Ydby, og alt andet lige, så giver disse ansøgninger arbejde til mange personer. Først skal postmesteren i Thisted tage stilling til det ønskede, derefter skal brevet en tur til postinspektøren i Nørrejylland for til sidst at havne hos Generaldirektoratet. Når så man hver især har behandlet ansøgningen skal svaret så sendes tilbage til de involverede blot i modsat rækkefølge. Og det skal lige bemærkes, at ansøgningerne ikke altid bliver imødekommet. Den omfattende korrespondance gør sig også gældende, når der indløber en klage over ansatte i postvæsenet. Netop en sådan klage får brevsamleren i Ydby. Det er proprietær A. Neergaard Stjernestemplet med sidst kendte brugsdato. 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

23 fra gården Breinholt i Struer, der er utilfreds med behandlingen på brevsamlingsstedet i Ydby. Han og familien er på rejse i Thy, og den 21. september 1871 vil han gerne hjem. Han henvender sig derfor til brevsamleren i Ydby, og anmoder om, at han og familien kan komme med postvognen sydpå. Han mener at have krav på, at der stilles en særskilt vogn til rådighed, når man betaler for ydelsen. Det er brevsamleren ikke enig i, og familien Neergaard må rejse i samme postvogn, som andre rejsende. Klagen går fra Generaldirektoratet til Indenrigsministeriet, som sender den videre til postinspektøren for Nørrejylland. Han vælger at sende klagen til postmesteren i Thisted, som bliver bedt om få en udtalelse fra brevsamler Kjerulff. Efter at han har udtalt sig om sagen, skal postmesteren Herholdt udtale sig, inden svaret går tilbage til postinspektøren for Nørrejylland. Han vælger dog at undlade at kommentere forløbet, og sender svarene tilbage til Generaldirektoratet. Herfra skriver man så til proprietær A. Neergaard, at muligheden for at rejse med postdiligencen er til stede, men at man ikke uden varsel kan forvente at få stillet en bivogn til rådighed. A. Neergaard lader sig stille tilfreds med forløbet, og tager behandlingen til efterretning. Tilsyneladende bliver det eneste gang, der er bemærkninger til Anton Kjerulffs måde at betjene brevsamlingsstedet. I hvert fald er der under de løbende inspektioner ingen bemærkninger. Ydbys første stempel af brotypen. Thybanen åbnes Som mange sikkert ved, så blev Thybanen åbnet den 1. april 1882, og netop på grund af jernbanen må Anton Kjerulff stoppe ved postvæsenet den 31. marts Brevsamlingsstedet skal flyttes fra kroen og over på den nybyggede station, og samarbejdet mellem postvæsenet og DSB udmønter sig bl.a. ved, at stationsforvalteren og brevsamleren ved de mindre stationer er en og samme person. Således også i Ydby, hvor A. Thorbjørnsen ansættes af de to etater. Han tiltræder den 1. april 1882, og i samme åndedrag bliver brevsamlingsstedet knyttet til Hvidbjerg på Thyholm for så i 1885 at blive underlagt det nye postkontor i Hurup. En af ulemperne ved ordningen med at stationsforvalteren også er brevsamler betyder, at personalet ofte bliver skiftet ud - især på de mindre steder. Så allerede den 1. maj 1886 kan en ny mand overtage opgaverne i Ydby. Thorbjørnsens afløser hedder J. P. Christensen, og han bliver vel modtaget og trives godt i landsbyen, men når man er ansat hos DSB, hænder det, at man bliver forflyttet, og det sker også for J. P. Christensen. Den 5. september 1893 får han besked om, at han er forflyttet til Skals, og man er nødt til at konstituere jernbaneassistent Jensen fra Struer i hvervet som stationsforstander og brevsamler i Ydby. Jensen når nu knap nok at blive installeret i Ydby inden en ny er klar til at overtage opgaverne på stedet. Man forflytter nemlig Otto Carl Hansen til Ydby, og han tiltræder allerede den 1. oktober På det obligatoriske kautionsbevis ser man et kendt navn på stedet Chr. Hestbech. Som et kuriosum er der et andet kendt navn som vitterlighedsvidne nemlig Proprietær A. Neergaard fra Struer samme Neergaard, som på et tidspunkt klagede over behandlingen i Ydby. Otto Carl Hansen er kun på stedet i 14 dage inden han meddeler, at han ikke kan påtage sig ansvaret for overliggende breve til Vestervig medmindre han får stillet en dirkefri pengekasse til rådighed. Et ønske der straks bliver opfyldt. I 1896 får postmesteren i Hurup en klage over brevsamleren i Ydby. Klageren detailhandler Ole Christensen indleverer den 28. september 1896 en postanvisning på brevsamlingsstedet. Beløbet til modtageren i København er på kr. 19,39. Modtageren får ikke pengene før den 14. oktober, og Ole Christensen synes, at det er alt for lang ekspeditionstid. Efter at have undersøgt forholdene kan postkontoret i Hurup melde tilbage, at brevsamleren i Ydby havde fået lagt postanvisningen sammen med nogle andre papirer, og først efter en uge opdagede fejlen, og brevsamleren påtog sig hele skylden og beklagede det skete. Kunden tager imod undskyldningen, og brevsamleren undgik en påtale. Postekspeditionen i Hurup foretager i samme forbindelse et grundigt eftersyn i Ydby, og kan i indberetningen til generaldirektoratet berette, at der er en del uorden hos brevsamleren. Om Otto Carl Hansen også har lidt rod i papirerne ved statsbanerne skal være usagt, men i brev af 10. oktober 1898 meddeler statsbanerne, at Otto Carl Hansen fra denne dag at regne er sat tilbage som trafikassistent. Samtidig meddeler man, at man i stedet har udnævnt Peter Martin Hjermind til stationsforstander ved Ydby station. Det betyder, at Ydby fra sam- Brotypestemplet uden gitter. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

24 me dato får en ny brevsamler. Peter Martin Hjermind bliver på stedet til 30. april 1906, og indtil en ny kan udnævnes konstitueres Jens Henriksen på stedet. Han får kun en måned, inden assistent Nicolaus John Hansen bliver udnævnt til stationsforstander i Ydby. En kedelig sag i 1910 bringer Hansen i dårligt lys. En postanvisning på kr. 59,10 bliver ikke ekspederet, og der klages til generaldirektoratet. Han har en medhjælper på stedet kaldet Portør Hansen som den 5. maj 1910 kvitterer for modtagelse af beløbet, men teglværksejeren i Ydby modtager aldrig pengene. Sagen henlægges i første omgang, og postvæsenet udbetaler erstatning for postanvisningen, men i 1914 tages sagen op igen. Nu beskylder Portør Hansen brevsamleren for at med vilje at have gemt postanvisningen for at bringe portøren i miskredit i ministeriet. Mange personer bliver afhørt i forbindelse med kontroversen, og nogle har naturligt nok glemt, hvad de sagde for fire år siden. En mener at kunne huske, at postanvisningen var blevet fundet under Portør Hansens skrivebordsunderlag, og nu mener portøren, at anvisningen er blevet anbragt der, for at give ham skylden for at ville tage pengene i egen lomme. Resultatet af hele bataljen bliver, at sagen henlægges med en bemærkning om, at det nok har været en tredje person, der har fjernet beviset. Postvæsenet bemærker også at modtageren af pengene ikke har lidt noget tab. Ligeledes bemærkes det, at det Stemplet der blev omdannet to gange. har været umuligt at bevise nogle af påstandene. Nicolaus Hansen bliver den 1. juli 1920 forflyttet til Røde Kro, og i hans sted konstitueres Carl Henrik Petersen. Han afløses den 1. december af Christian Kjeldsen, som den 1. februar 1921 kan overlade nøglerne til stationen i Ydby til Johan Christian Ludvig Hansen. En række beboere i Gjettrup og Ydby med kongevenlig Landstingsmand J. J. Andersen-Nygaard i spidsen henvender sig i oktober 1905 til Generaldirektoratet med et ønske om, at Ydby får status som Postekspedition med Gjettrup som underlagt brevsamlingssted. I henvendelsen er der en række argumenter for, at man skal have denne forbedring. Det påvirker tilsyneladende ikke de højere magter, for henvendelsen bliver ikke imødekommet. Stedet bliver alligevel postekspedition, for 1. oktober 1916 ændrer Ydby status fra jernbanebrevsamlingssted til postekspedition. I januar 1922 får brevsamlingsstedet en påtale, fordi en trafikelev har anvendt et almindeligt frimærke på et ufrankeret brev. Reglerne foreskriver, at der i sådanne tilfælde skal anvendes portomærker. Eleven er efterfølgende blevet afskediget. I 1932 i september foretager postmesteren fra Hurup et uanmeldt kasseeftersyn i Ydby, og dette eftersyn slutter med en indberetning af brevsamleren. Der manglede kr. 533,87 i postvæsenets kasse og kr. 127,45 i Statsbanernes kasse. Brevsamleren bliver på stedet sygemeldt, og en større undersøgelse bliver sat i gang for at afklare, hvor svigtene er sket. Efterfølgende viser det sig, at landpostbudene havde alt i orden, og at det tilsyneladende var postanvisningerne og postindkasseringerne, der ikke var blevet ekspederet korrekt. Brevsamler Hansens kolleger 7 i alt tilbød at låne ham pengene til dækning af manglerne. Eneste krav de har til etaten, er at Hansen ved sin afskedigelse måtte få pension. J.C.C. Hansen afskediges ved udgangen af november Postkontoret i Hurup kan allerede den 6. december samme år meddele, at det manglende beløb er indbetalt. Hvorvidt Hansen så fik sin pension, er der ingen beretninger om. Indtil en ny kan ansættes i Ydby konstitueres E.B. Hedeager på stedet. 1. april 1933 tiltræder M. Morsbøl, der kommer fra en ansættelse i Todbøl. Morsbøl fratræder den 31. oktober 1941, og 1. november tiltræder P. Jensen, som kommer fra Jelling. Han bliver 1. oktober 1942 forfremmet og flyttes derfor til Lem station. P. Jensens afløser bliver K. Rasmussen, som bliver i pladsen til 31. juli Ny mand på stedet bliver A. Jørgensen. Han holder lidt længere er de fleste, så han bliver på stedet i 8 år. Derfor når vi frem til den 1. december 1961, inden der igen skal skiftes ud. Fra denne dato hedder stationsmesteren og brevsamleren H.J.O. Pedersen. 4 år får han på stedet inden DSB vælger at forfremme ham, og flytte ham til en ny station. Altså skal der igen en anden til at varetage etaternes interesse i Ydby. Det bliver H. Madsen, der overtager pladsen den 1. november Det bliver til gengæld den sidste mand på stedet, for den 26. maj 1968 beslutter postvæsenet, at posten fremover skal ekspederes fra postkontoret i Hurup. Stationen i Ydby omdannes på samme tid til ubemandet trinbræt, og brevsamlingsstedet omdannes til indleveringspostekspedition. Brevsamleren bliver fra denne dag en kvinde nemlig Petrine Vinderslev som står for postopgaverne i Ydby. Fra 3. juni 1973 bliver stedet atter benævnt brevsamlingssted en status Ydby beholder ved omlægningen i 1981, hvor Ydby fra 30. september bliver underlagt Thisted Postkontor. Ydby har i brevsamlingsstedets levetid haft 6 stempler eller rettere 4, idet 2 af stemplerne har været indsendt for at blive omdannet. Første stempel på stedet bliver et stjernestempel, 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

25 der kun var i brug i knap 5 år. Brugsperioden er fra oktober 1903 til februar Det bliver en række af stempler af brotypen, der afløser stjernestemplet i Ydby. Det første er af typen Bro Ia, som kendes brugt fra september 1908 til slutningen af Dette stempel omdannes i starten af 30 erne til et af typen Bro Ic. Det bliver kun brugt i få år, før det afløses af et stempel uden gitter i broen. Ydby får to stempler af denne type kaldet Bro IIc. Begge stempler bliver brugt i mange år, idet de først inddrages i slutningen af 60 erne. Forskellen på de to stempler er ikke stor, men det sidst tildelte har en lidt mindre diameter end det første. I 1968 er det så tid til at få et stempel af Ulstedtypen altså hvor overordnet postkontor står øverst i stemplet, og hvor det underlagte brevsamlingssted står nederst. I dette tilfælde er det Hurup Postkontor, der står øverst. Dette stempel bliver det sidste i Ydby. Selv om stemplet tildeles i 1968, kendes det ikke brugt før i begyndelsen af 80 erne på et tidspunkt, hvor Ydby er blevet underlagt Thisted Postkontor. Hvornår det sidste stempel inddrages er svært at sige, men det formodes at være omkring Det sidste stempel der er i brug i Ydby. Samleren Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Samleren Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf samleren@album.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr