MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe :00. Standard mødested

Transkript

1 DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Standard mødested MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven Bjerre Mette Vaaben Mortensen Mette Bierbaum Thomas Bille Mette Dissing Elsa Eriksen Anne-Sofie Fischer Petersen Flemming Skovsgaard Line Soot Kirsten Breindal Bente Ourø Rørth Janne Elsborg Anne Gotlieb Hertz Pernille Slebsager Else Hjortsø Jean Hald Jensen Birgitte Harbo Winnie Brandt Jesper Lihn Formand Afbud Afbud Afbud Side 1 af 22

2 INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsorden 2. Opfølgning på møde i SKU den 2. oktober Arbejdsplaner for arbejdsgrupper under sundhedsaftalen Organisering af indsatserne i sundhedsaftalen på børneområdet 5. Evaluering af Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) 6. Status på arbejdet med rehabiliteringsdatabasen og det videre forløb 7. Status vedr. specialiseret rehabilitering og anvendelsen af fritvalgsrammen til Center for Hjerneskade 8. Udpegning af styregruppe for Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi VihTek 9. Udkast til revideret Kommunikationsaftale udsendelse i høring 10. Meddelelser 11. Eventuelt Side 2 af 22

3 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN SAGSFREMSTILLING INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe godkender den udsendte dagsorden som grundlag for mødet afvikling. KONKLUSION Side 3 af 22

4 2. OPFØLGNING PÅ MØDE I SKU DEN 2. OKTOBER 2015 SAGSFREMSTILLING Der blev afholdt møde i Sundhedskoordinationsudvalgets den 2. oktober Konklusionerne på mødet giver anledning til opfølgning på følgende områder: Ad. 1 Godkendelse af dagsordenen Opfølgning: SKU skal på mødet den 11. december 2015 drøfte emner for temadrøftelser i Temadrøftelsen den 11. december 2015 er "Borgeren som aktiv samarbejdspart". Ad. 2 Godkendelse af mødeplan for 2016 SKU godkendte forslag til mødeplan for Beslutningen betyder, at der berammes 4 møder i SKU i Datoerne er som følger: 5. februar 2016, kl. 9-11, 27. maj 2016, kl. 9-11, 30. september 2016, kl og 2. december 2016, kl Opfølgning: _ Ad. 3 Temadrøftelse drøftelse nye organisatoriske samarbejdsformer - herunder sundhedshuse SKU drøftede med afsæt i to oplæg principper for det videre arbejde med nye organisatoriske samarbejdsformer. Udvalget tilkendegav, at man i forhold til det videre arbejde ønsker, at der sættes særligt fokus på: at modellerne bidrager til at sikre bedre kvalitet for borgerne. at modelafprøvning sker på områder hvor den nuværende sektor-opdelte struktur ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser borgernes behov for samtidig indsats - fokus på de "brændende platforme". at modellerne har potentiale til generel udbredelse. at der afprøves modeller med forskellig grad af samdrift - herunder ønskes, at der afprøves: A) model baseret på udstrakt grad af samdrift med fælles drift, ledelse og økonomi, og B) model hvor samarbejdet bygges op med en løsere struktur / "klyngestruktur". at der ved modelafprøvning sættes fokus på datasikkerhed. Opfølgning: SKU anmodede Den Administrative Styregruppe om at sikre, at ovennævnte principper medtages i det administrative arbejde med udarbejdelsen af forslag til principper for arbejdet med nye integrerede organisatoriske samarbejdsformer. Det administrative oplæg til principper for arbejdet med nye samarbejdsformer, skal forelægges for SKU den 27. maj Forslag til modeller for sundhedshuse forventes at kunne præsenteres på SKU's møde den 5. februar Ad. 4 Godkendelse af Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016 SKU godkendte det foreliggende forslag til Sundhedsaftalens implementeringsplan for Udvalget anmodede DAS om at sikre, at de indkomne bemærkninger medtages i det videre arbejde med implementeringen af Sundhedsaftalen. Side 4 af 22

5 Opfølgning: Forslag til organisatorisk forankring af indsatserne i implementeringsplanen for 2016 blev godkendt på møde i Den Administrative Styregruppe den 25. september På mødet den 25. september drøftede Styregruppen endvidere forslag til videre proces i forhold til de indkomne bemærkninger til implementeringsplanen. Herunder blev aftalt, at projektsekretariatet udarbejder et oplæg om hvilke indsatser, der kunne have et udvidet fokus i forhold til brugerinddragelse. Oplægget sendes til drøftelse/kommentering i arbejdsgrupperne og derefter til Arbejdsgrupper vedr. borgerinddragelse med henblik på kvalificering. Håndtering af udvidet fokus på borgerinddragelse i relevante indsatser kunne derefter indgå i arbejdsgruppernes udarbejdelse af arbejdsplanerne for 2016, som Styregruppen bliver præsenteret for på deres møde i januar Ad 5 Drøftelse af cases vedr. færdigbehandlede psykiatriske patienter SKU drøftede cases vedr. færdigbehandlede borgere på det psykiatriske område, og hvilke overvejelser de giver anledning til i forhold til det videre arbejde med udarbejdelse og implementering af sundhedsaftalens indsat 52 og 54 vedr. udarbejdelse af en kommunikationsaftale og revision af samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet. Endvidere drøftede udvalget udviklingen i antallet af færdigbehandlingsdage på de psykiatriske centre. Opfølgning: De fremlagte cases (undtaget person-casen) skal - suppleret med bemærkninger fra distriktpsykiatrien - påny drøftes på SKU's møde den 27. maj Den 27. maj skal der ligeledes orienteres om status på revision af samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet. Herudover må det forventes, at der også vil blive efterspurgt status på udvikling af en kommunikationsaftale for området. Ad. 6 Høring af praksisplan for almen praksis Sundhedskoordinationsudvalget har drøftet høringsudkastet til praksisplan for almen praksis. Udvalget finder, at udkastet udgør en god ramme for det videre arbejde med implementering af de dele af sundhedsaftalen, som vedrører almen praksis. Opfølgning: Bemærkninger fremsendes til PPU/PAS. Ad. 7 Meddelelser - Orientering vedr. kronikerprofilen Der blev orienteret om status på infomationsmøder vedr. kronikerprofilen. Kommunerne, der endnu ikke har aftalt oplæg om Kronikerprofilen, er fortsat velkomne til at kontakte Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) herom. Opfølgning: - Ad. 7. Eventuelt Budgetforlig i Region Hovedstaden reduktion i ansøgningspuljen for 2016 til tværsektorielle udviklingsprojekter Det blev oplyst, at der er indgået budgetforlig i Region Hovedstaden den 28. september Med budgetaftalen er der lagt vægt på, at regionen skal nå i mål med de store planer, der er igangsat. Samtidig har det været nødvendigt at foretage budgetreduktioner på nogle områder. Herunder har det været nødvendigt at foretage en reduktion i ansøgningspuljen til tværsektorielle udviklingsprojekter. Puljen udgør efter reduktion 2,8 mio. kr. i Herudover kommer den kommunale medfinansiering af de projekter, der støttes af puljen. Beslutning om udmøntning af puljen træffes som aftalt på udvalgets møde den 11. december Side 5 af 22

6 Det blev ligeledes oplyst, at regionens budget for udover ansøgningspuljen - indeholder en pulje til understøttelse af de indsatser, der er aftalt i sundhedsaftalen. Opfølgning: Vurderingsudvalgets anbefalinger til udmøntning af ansøgningspuljen i 2016 forelægges for Den Administrative Styregruppe på mødet i november måned. INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe drøfter opfølgning på Sundhedskoordinationationsudvalgets møde den 2. oktober 2015, herunder drøfter: Forslag til oplægsholdere til udvalgets temadrøftelse den 11. december 2015 om " borgeren som aktiv samarbejdspart" Forslag til emner for temadrøftelser i 2016 Hvordan SKU's ønsker til principper for arbejdet med nye samarbejdsmodeller skal håndteres i den videre administrative proces med udarbejdelse af forslag til aftale-principper. KONKLUSION Side 6 af 22

7 3. ARBEJDSPLANER FOR ARBEJDSGRUPPER UNDER SUNDHEDSAFTALEN SAGSFREMSTILLING Der er i forbindelse med udvikling og konkretisering af indsatserne i sundhedsaftalen nedsat permanente og tidsafgrænsede arbejdsgrupper. Grupperne skal i henhold til deres kommissorium udarbejde en arbejdsplan for hvert år. Arbejdsplanen skal beskrive opgaverne, og hvordan gruppen har tænkt sig at gribe det an. Derudover skal de største milepæle og forventede leverancer til Den Administrative Styregruppe beskrives. Grupperne udarbejder arbejdsplanen i et fastlagt skema. Arbejdsgrupperne blev først bemandet efter juni Formandskaberne for de enkelte arbejdsgrupper havde deres første møde inden sommerferien, og efterfølgende er arbejdsgrupperne startet op ultimo august/medio september. Det betyder, at arbejdsgrupperne har haft meget kort tid til at udarbejde deres arbejdsplaner for Den Administrative Styregruppe fik den 25. september 2015 forelagt arbejdsplanerne for 2015, dog manglede planerne fra arbejdsgrupperne vedr. Sundheds-IT og elektronisk kommunikation og Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. De to resterende arbejdsplaner forelægges hermed til godkendelse Kommentarer til arbejdsplanerne: Sundheds-IT og elektronisk kommunikation Arbejdsgruppen bemærker: Opgaven med at udbrede beskedbaseret digital kommunikation og udarbejde en kommunikationsaftale på det psykiatriske område kan ikke løses i 2015, da det i kommunerne fortsat er en udfordring at kunne sende og modtage MedCom standarderne udenfor de kommunale elektroniske omsorgsjournaler. Opgaven med at afdække muligheden for anvendelse af samme MedCom standard til både genoptræning og rehabilitering er problematisk, da genoptræningsområdet og forebyggelse er to adskilte enheder i de fleste kommuner Implementering af LÆ-blanketter har udfordringer, der ikke kan løses i Arbejdsgruppen har endnu ikke taget stilling til, hvornår ovenstående opgaver kan løses. Dette vil blive kommenteret i forbindelse med gruppens afrapportering i januar Arbejdsgruppen har sammen med arbejdsplanen vedlagt et overblikspapir: "Øvrige tværsektorielle sundhedsdigitale områder". Papiret giver overblik over opgaver og aktiviteter såvel på nationalt som lokalt niveau, som arbejdsgruppen ikke har ansvar for, men som grænser op til arbejdsgruppens arbejdsplan og har potentiel indflydelse herpå. Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Arbejdsgruppen bemærker: Analysedelen i Indsats 22 (data der kan identificere borgere med et særligt stort forbrug af sundhedsydelser) vil først blive leveret i sidste kvartal 2016 (var planlagt til 2015), hvorfor vurderingen for udvikling og afprøvning af intervention vil ligge herefter Indsats 29 om udvikling af en overordnet ramme for samarbejdet om lægelige ordinationer slås sammen med indsats 56 om samarbejdsaftaler om de kommunale akutfunktioner, der var planlagt til Begge indsatser foreslås derfor opstartet i arbejdsplanen for Det primære ansvar for indsats 52 og 59 vedr. kommunikationsaftaler er placeret i arbejdsgruppen for sundheds-it. Arbejdsplanen for denne indsats er derfor markeret med gult, da der er en Side 7 af 22

8 indbyrdes afhængighed. For nærmere detaljer henvises til de enkelte arbejdsplaner i bilag. INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe drøfter de udfordringer, som Arbejdsgruppen vedr. Sundheds-it og elektronisk kommunikation peger på i deres arbejdsplan, og kommer med konkrete forslag til håndtering heraf. At Den Administrative Styregruppe tager orienteringen om snitflader til de indsatser, som fremgår af overblikspapiret vedr. øvrige tværsektorielle sundhedsdigitale områder til efterretning. At Den Administrative Styregruppe godkender arbejdsplanen for 2015 for Arbejdsgruppen vedr. Sundheds-it og elektronisk kommunikation med evt. kommentarer afledt af drøftelserne. At Den Administrative Styregruppe godkender arbejdsplanen for 2015 for Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af ind- og genindlæggelser. KONKLUSION BILAGSFORTEGNELSE 1. samlet it og ind_gen arbejdsplaner2015 Side 8 af 22

9 4. ORGANISERING AF INDSATSERNE I SUNDHEDSAFTALEN PÅ BØRNEOMRÅDET SAGSFREMSTILLING Baggrund På møde i Den Administrative Styregruppe den 27. marts 2015 blev der indgået aftale om organiseringen af samarbejdet omkring sundhedsaftalen. Det blev i den forbindelse besluttet, at børneområdet ikke indgik i første omgang, men skulle afvente et oplæg fra projektsekretariatet. Der blev den 2. september 2015 afholdt et tværsektorielt temamøde om organiseringen af børneområdet i sundhedsaftalen. Mødets formål var med udgangspunkt i syv konkrete indsatser i Sundhedsaftalen på børneområdet at få input til hvilken organisering, der mest hensigtsmæssigt kan løse opgaven. Deltagerne fremgår af bilaget, hvor der også er en oversigt over de indsatser fra Sundhedsaftalen, som der blev taget udgangspunkt i. Konklusionen på mødet var, at der er behov for en separat organisering, som kan løfte indsatserne på børneområdet. Mødedeltagerne vurderede, at børneområdet vil være vanskeligt at løfte i de allerede nedsatte arbejdsgrupper samt, at en separat organisering ville kunne sikre et styrket fokus på børneområdet. Det er helt centralt for at sikre kvalitet og forankring af de indsatser, som skal igangsættes på børneområdet, at indsatserne foldes ud af fagpersoner på området. Dette vil kunne sikre forståelse for de særlige udfordringer, der er på børneområdet. F.eks. er det centralt for de fleste af indsatserne, at der arbejdes med en familieorienteret tilgang. Det foreslås, at der etableres én overordnet arbejdsgruppe på børneområdet (en paraply med status af en tidafgrænset arbejdsgruppe), som holder overblikket over de specifikke indsatser, sammenhængen imellem dem samt arbejder med de brede indsatser. Herudover anbefales, at der ad hoc nedsættes mindre skrivegrupper i forbindelse med de enkelte indsatser, når der er behov for mere specifikke kompetencer, end de der er til stede i den overordnede gruppe. Argumentationen herfor er, at indsatserne på børneområdet er meget forskellige, og derfor vanskeligt vil kunne løftes af én arbejdsgruppe alene. Den overordnede arbejdsgruppe skal være bredt sammensat, og der skal tænkes i, at både ledelsesniveau og det mere praksisnære niveau er repræsenteret. I forhold til den kommunale repræsentation skal der tænkes i at finde repræsentanter med kendskab til/indblik i kommunernes forskellige organisering på børneområdet. Opgaver på børneområdet i Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016 I 2016 er der tre indsatser, som skal igangsættes. Det drejer sig om indsats 8 om støtte til syge børn i sårbare familier og indsats 43 om at synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer. Derudover skulle indsats 50 om tidlig opsporing af astma igangsættes i 2015, men denne afventer en national udmelding, hvilket forventes medio Det er vurderingen, at indsats 8 i første fase kræver en afgrænsning af, hvilke målgrupper, som vil være mest relevante for indsatsen, hvilket kunne finde sted i den tidsafgrænsede arbejdsgruppe. Den kan så efterfølgende etablere en mindre skrivegruppe til udvikling af samarbejdsmodellen med folk, som har kompetencer inden for den valgte målgruppe/område. Den overordnede gruppe vil udover indsats 8 have til opgave at følge nationale initiativer vedr. børneastma. INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe godkender, at der etableres en tidsafgrænset arbejdsgruppe på børneområdet, som har mulighed for at nedsætte mindre ad-hoc skrivegrupper. At Den Administrative Styregruppe godkender udkast til kommissorium for en tidsafgrænset arbejdsgruppe på børneområdet. KONKLUSION Side 9 af 22

10 BILAGSFORTEGNELSE 1. Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. organiseringen af børneområdet 2. DAS fremstilling-bilag Side 10 af 22

11 5. EVALUERING AF TVÆRSEKTORIEL UDREDNINGSENHED (TUE) SAGSFREMSTILLING Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) er et 3-årigt samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital, som startede op i Formålet er at give sårbare ældre og andre medicinske patienter et hurtigt, sammenhængende og målrettet patientforløb i tilfælde, hvor patienten/borgeren har behov for at blive set af en speciallæge, men ikke har behov for en indlæggelse. For at imødegå dette, har hospital og kommune sammen udviklet og afprøvet en ny organisationsform bestående af speciallæger ansat i en medicinsk afdeling, som har stået for udredning og behandling, og kommunale sygeplejersker der har stået for pleje og omsorg. Fysisk ligger TUE på Bispebjerg Hospital matriklen. Med TUE er der skabt et sammenhængende forløb for borgerne, hvor der er tæt opfølgning og god kommunikation som et alternativ til indlæggelse. Evalueringen af projektet viser, at antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre medicinske patienter er reduceret, og der er skabt et potentiale for et bedre samarbejde på tværs. To ud af tre borgere, som kommer i TUE, hjemsendes efter få timer med en plan for det videre forløb og opfølgning ved hjemmeplejen efter behov. Borgerne oplever behandlingen som kvalificeret, nærværende og tryg. Erfaringerne med den nye enhed er gode, men den ideelle organisering af TUE er ikke fundet endnu. Derfor har samarbejdsparterne valgt at forlænge projektet yderligere for at videreudvikle modellen. Evalueringen kan ses på: /Sider/TUE.aspx, på: og på: Janne Elsborg, hospitalsdirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og Katja Kayser, adm. direktør i Københavns Kommune vil på mødet præsentere resultater fra evalueringen og orientere om projektets næste fase. INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe tager orienteringen til efterretning. KONKLUSION BILAGSFORTEGNELSE 1. TUE Evalueringsrapport 2. TUE Evalueringsrapport - pixi Side 11 af 22

12 6. STATUS PÅ ARBEJDET MED REHABILITERINGSDATABASEN OG DET VIDERE FORLØB SAGSFREMSTILLING Baggrund Den tværsektorielle rehabiliteringsindsats til borgere med kroniske sygdomme er et helt centralt element i forløbsprogrammerne. Systematisk information om, hvem der modtager rehabilitering, hvem der gennemfører og med hvilket resultat, bliver imidlertid ikke indsamlet, hverken i hospitals- eller kommunalt regi. Derfor har det været et prioriteret område i Region Hovedstaden at få bedre kendskab til kvaliteten og effekten af de tværsektorielle rehabiliteringsindsatser. Visionen er, at en systematisk registrering af indsatserne kan være med til at løfte indholdet og kvaliteten af de regionale og kommunale tilbud til et ensartet højt niveau i Region Hovedstaden. Rehabiliteringsdatabasen er et af fem delprojekter i Region Hovedstadens Evaluerings- og analysemodel, jf. bilag x. Evaluerings- og analysemodellen skal være med til at sikre, at hospitaler, kommuner og almen praksis opnår et fælles overblik over behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til borgere med kroniske sygdomme. Dette skal ske ved, at den færdige model skal levere information om forekomsten og udviklingen i kroniske sygdomme samt data til kvalitetssikring/-udvikling af indsatserne i forløbsprogrammerne. Oprindeligt var der en styregruppe for Evaluerings- og analysemodellen (med repræsentation fra både almen praksis, kommuner, hospitaler og regionsadministration), som blev nedlagt ifm. Kronikerprogrammets ophør i Derudover var der en selvstændig styregruppe for delprojektet om rehabiliteringsdatabasen (også med repræsentation fra både almen praksis, kommuner, hospitaler og regionsadministration). Efter Kronikerprogrammets ophør blev der afsat regionale midler i Region Hovedstaden til videreudvikling og implementering af Evaluerings- og analysemodellen, herunder også rehabiliteringsdatabasen. Ved Kronikerprogrammets ophør overtog Udviklingsgruppen for patientrettet forebyggelse opgaven som styregruppe for det overordnede projekt Evaluerings- og analysemodellen. Der viste sig imidlertid behov for generelt at styrke Evaluerings- og analysemodellens (og herunder rehabiliteringsdatabasens) videre udvikling og anvendelse bl.a. ved at sikre repræsentation af nødvendige kompetencer og ledelsesniveau. Derfor blev der i foråret 2015 etableret en ny styregruppe for hele Evaluerings- og analysemodellen med repræsentation fra alle tre sektorer. Rehabiliteringsdatabasen ligger også under denne nye tværsektorielle styregruppe. En national løsning En af de principielle beslutninger i projektet har handlet om, hvorvidt projektet vedrørende rehabiliteringsdatabasen skulle fortsætte ud af det regionale spor, hvor Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis i regionen udvikler deres egen database, eller om man skulle satse på nationale løsninger fremadrettet. For KOL blev der i den oprindelige styregruppe for både Evalueringsog analysemodellen og styregruppen for rehabiliteringsdatabasen taget beslutning om, at der skulle satses på en national løsning i samarbejde med den kliniske kvalitetsdatabase DrKOL. Det er i Styregruppen for Evaluerings- og analysemodellen (den nye) efterfølgende besluttet, at der generelt bør satses på nationale løsninger med forankring i de respektive kliniske databaser under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) i stedet for at udvikle regionale løsninger. En af de væsentlige årsager er, at der har vist sig national interesse for at få data for rehabiliteringsindsatser indarbejdet i de kliniske databaser. Hvis vi fastholder udvikling af egne regionale løsninger, så risikerer man at udvikle lokale løsninger, som kun holder i kort tid. På KOL-området arbejdes der således allerede på en national løsning, hvor indikatorer for rehabilitering på hospitalerne inkorporeres i den eksisterende kliniske kvalitetsdatabase DrKOL, og der planlægges en udviklingsindsats for indarbejdelse af kommunale data. I dette nationale samarbejde er Kommunernes Landsforening (KL) også repræsenteret i både styregruppen og projektgruppen. Det forventes, at der derudover vil indgå repræsentanter fra de kommuner, som udvælges til at indgå i udviklingsprojektet på Side 12 af 22

13 KOL-området. Da der satses på nationale løsninger med forankring i de nationale kliniske databaser, betyder det, at Region Hovedstadens rehabiliteringsdatabase nedlægges eller rettere, at den ikke færdigudvikles som en regional database. Der er i projektet med udvikling af en regional rehabiliteringsdatabase gjort væsentlige erfaringer og udviklet indikatorer, som er taget med over i det nationale samarbejde. Region Hovedstaden indgår derfor også som en væsentlig samarbejdspart i det nationale projekt både i styregruppen og i projektgruppen. På diabetes-området er der en dialog i gang med Dansk Voksen DiabetesDatabasen (DVDD) om en mulig national løsning. Status for hospitalerne Pr. 1. januar 2016 påbegyndes en registrering i DrKOL (nationale kliniske database) af to indikatorer for rehabiliteringen, der gør det muligt at monitorere på antallet af patienter i rehabilitering i tilknytning til hospitalerne i Danmark: 1. Er patienten påbegyndt rehabilitering på hospital? 2. Har patienten afsluttet rehabilitering? Derudover er der fra 1. januar 2015 påbegyndt en registrering af, hvorvidt patienten siger, at de har fået et rehabiliteringstilbud inden for de sidste to år i tilknytning til a) hospital, b) kommune eller c) ikke har modtaget et tilbud. Data om rehabiliteringsindsatserne på hospitalerne kan tidligst forventes at blive tilgængelige i Status for kommunerne Registrering i database eller elektronisk indhentning af data fra de kommunale omsorgssystemer? En af hovedudfordringerne har været at finde en løsning for, hvordan der bedst indhentes kommunale data for rehabiliteringen. Oprindeligt blev der nationalt (og før da også regionalt) arbejdet efter en løsning, hvor kommunerne registrerede data i en elektronisk indtastningsflade. Kommunerne (20 kommuner) har på en national workshop i januar i år imidlertid klart givet udtryk for, at de ikke ønsker at registrere i en database, da dette indebærer, at de så skal registrere de samme data to gange. Kommunerne mener, at data bør kunne hentes direkte fra kommunernes elektroniske omsorgssystemer. For kommunerne er det på nationalt niveau (i regi af RKKP) og dernæst i styregruppen for Evalueringsog analysemodellen således besluttet, at der arbejdes for en løsning, som gør at kommunerne kan undgå dobbeltregistrering. Pt. undersøges derfor mulighederne for løsninger, hvor data indhentes direkte fra kommunernes omsorgssystemer. Forventningen er, at der i kommunerne bliver flere og mere specifikke indikatorer end på hospitalsniveau (bl.a. skelnes mellem forskellige typer af rehabiliteringsindsats som fysisk træning, patientundervisning, diætvejledning og rygestop). Pt. er det ved at blive undersøgt, hvorvidt 4-5 udvalgte kommuner i Region Hovedstaden har data og systemer, der gør det realistisk at arbejde for at udvikle sådanne løsninger. I det nationale samarbejde med RKKP er der derfor ved at blive udarbejdet en revideret ansøgning til styregruppen for DrKOL med henblik på at få midler til et pilotprojekt om elektronisk indhentning af data fra kommunerne for KOL-rehabilitering samt anvendelse og opfølgning på tværsektorielle data. Til dette projekt er det foreslået, at der startes med 1-6 kommuner og herunder sandsynligvis 3-4 kommuner i Region Hovedstaden afhængig af, hvad igangværende afklaring viser. Det er derfor for tidligt at sige noget sikkert om, hvornår der kan forventes kommunale data om rehabiliteringen på KOL-området (og de andre områder). Der er tale om en udviklingsindsats og afventning af nationale løsninger betyder, at det kan vare flere år før, at der er udviklet en samlet løsning. INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe tager orienteringen til efterretning. KONKLUSION Side 13 af 22

14 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag_Evaluering- og analysemodellen Side 14 af 22

15 7. STATUS VEDR. SPECIALISERET REHABILITERING OG ANVENDELSEN AF FRITVALGSRAMMEN TIL CENTER FOR HJERNESKADE SAGSFREMSTILLING På møde den 19. juni 2015 besluttede Den Administrative Styregruppe at nedsætte en hurtigt arbejdende gruppe, som havde til opgave at besvare spørgsmål vedr. specialiseret rehabilitering og anvendelse af fritvalgsrammen, herunder at skabe klarhed over evt. uenigheder mellem region og kommuner og lave et forslag til mulige løsninger og evt. videre proces. Gruppens opgavebeskrivelse blev godkendt ved skriftlig høring i Den Administrative Styregruppe i juni Der er afholdt et møde i arbejdsgruppen den 26. august 2015 (se opsamling i bilag 3) og efterfølgende et møde mellem regionsadministration og repræsentanter fra kommuner. Arbejdsgruppen drøftede med udgangspunkt i kommissoriet følgende: 1. Afklaring af, hvornår der skal udarbejdes en genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering, herunder: drøfte behandlingsansvaret i forhold til snitflader vedr. specialiseret rehabilitering og forløb i fritvalgsrammen, om der er tale om nye opgaver, opgaveflytning, opgaver som ikke tidligere er blevet løst i tilstrækkelig grad. drøfte behovet for at rejse en fælles henvendelse til centrale myndigheder med henblik på afklaring af konkrete uenigheder eller udfordringer ift. snitflader og dermed finansiering, herunder hvilke borgere, der skal have en genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering og behandlingsansvar. 2. Udskrivningsdialog og samarbejde vedr. ambulante forløb, herunder: udarbejde forslag til, hvordan udskrivningsdialog mellem hospital og kommune skal foregå ifm. udarbejdelse af genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering, med fokus på borgere som er fulgt ambulant eller udredt via tilbageløbsambulatorium. 3. Anvendelse af fritvalgsrammen til Center for Hjerneskade, herunder: udarbejde et forslag til, hvordan der bedst muligt samarbejdes om borgere, der henvises til et tilbud via fritvalgsrammen på Center for Hjerneskade, herunder om genoptræningsplanen kan anvendes ved henvisning indenfor fritvalgsrammen. udarbejde et forslag til afklaring af behandlingsansvar, hvis der er ventetid eller henvises til forforløb på Center for Hjerneskade. Status og forslag til mulige løsninger og videre proces Arbejdsgruppen er enig om, at dette område er meget komplekst, og at der er mange gråzoner. Der er en række punkter, hvor kommunerne og regionen har forskellige forståelser af opgaver og ansvar i forbindelse med specialiseret rehabilitering jævnfør den nye bekendtgørelse, vejledning og visitationsretningslinjer. En overordnet problematik er: Hvem har behandlingsansvaret, når hospitalerne udskriver borgere med en henvisning til et forløb under fritvalgsrammen? Problematikken bliver forstærket i tilfælde, hvor der er ventetid på forløbet under fritvalgsrammen, eller når borgeren bliver afvist, idet det øger risikoen for, at borgeren falder mellem to stole. Den regionale administration er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at i en skrivelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse af den 2. december 2009, fremgår det, at behandlingsansvaret er placeret hos regionen: I tilfælde af at det specialsygehus, der er henvist til, har lang ventetid fx hvis fritvalgsrammen er opbrugt, kan patienten efter reglerne om frit sygehusvalg vælge at stå på venteliste, indtil der er plads, eller at blive omvisiteret til et andet sygehus. Såfremt ventetiden til Side 15 af 22

16 specialsygehuset overskrider ventetidsfristen, har patienten efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg mulighed for at blive omvisiteret til et privat sygehus, der har indgået aftale med Danske Regioner om et tilsvarende tilbud i henhold til reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Herunder er en væsentlig problematik: At der er sammenfald mellem målgruppen af borgere, der kan henvises under fritvalgsrammen, og de borgere som er målgruppe for at blive udskrevet med en genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering i kommunerne (og dermed et kommunalt myndighedsansvar). Dermed opstår en gråzone, der giver udfordringer i forhold til, hvordan behandlingsog finansieringsansvaret fordeles mellem Region og kommuner. Med henblik på afklaring af om der er tale om nye opgaver, opgaveflytning eller opgaver som ikke tidligere er blevet løst i tilstrækkelig grad, har kommunerne udarbejdet et notat, der giver overblik over opgaver, som efter kommunernes vurdering er nye opgaver eller opgaveflytning i forbindelse med, at specialiseret rehabilitering er effektueret via den nye bekendtgørelse og vejledning fra 1. januar I notatet fremgår også Regionens kommentarer til de enkelte problemstillinger (se bilag 2). I forlængelse af ovenstående er der enighed om, at det øgede nationale fokus på opsporing af patienter med muligt rehabiliteringsbehov efter erhvervet hjerneskade, kombineret med Region Hovedstadens nye ambulante tilbud om opfølgning på erhvervet hjerneskade jf. bilag 1 og 2, kan medføre, at et antal borgere - med tidligere rehabiliteringsbehov, som kan være kendt i kommunen, men ikke nødvendigvis - vil blive opsporet. For at sikre en løbende dialog mellem Region og kommuner om denne nye funktion, ville det være hensigtsmæssigt at etablere et samarbejdsforum med deltagelse af et antal ledelsesrepræsentanter fra kommunerne og ambulatoriet. Herunder foreslås, at der i dialogen sættes særligt fokus på læring og vidensdeling på baggrund af drøftelser af konkrete patientforløb. Det foreslås, at samarbejdsforummet etableres for en tidsafgrænset periode på 2 år og med forankring til Den Administrative Styregruppe. Angående videre proces i forhold til afklaring af gråzoner vedr. specialiseret rehabilitering og anvendelse af fritvalgsrammen til Center for Hjerneskade: Der er ikke aftalt flere møder i arbejdsgruppen. Det vurderes, at der i forbindelse med e anbefalede henvendelser til nationale myndigheder er behov for, at gruppen mødes igen mhp. at samle op på om svar på henvendelserne løser de hidtidige uklarheder. Angående videre proces i forhold til om der er tale om nye opgaver, opgaveflytning, opgaver som ikke tidligere er blevet løst i tilstrækkelig grad: Da region og kommuner ikke er enige, hvilket fremgår af notatet med afklaring af nye opgaver og opgaveflytning (se bilag 2), lægges der op til, at Den Administrative Styregruppe drøfter hvordan problemstillinger vedr. evt. nye opgaver og opgaveflytning skal håndteres. Angående videre proces i forhold til implementeringsplanerne for forløbsprogrammerne for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade: Der er udarbejdet høringsudkast til de to implementeringsplaner for forløbsprogrammerne, som afventer, at Den Administrative Styregruppe godkender, at udkastene sendes i høring. Kommunerne og regionen har forskelligt syn på, hvornår implementeringsplanerne for forløbsprogrammerne vedr. rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade kan sendes i høring (se bilag 1). Kommunerne vurderer fortsat, at der er nogle vigtige problemstillinger i forbindelse med specialiseret rehabilitering, hvor der er behov for afklaring, før implementeringsplanerne kan godkendes. Det er Regionens vurdering, at implementeringsplanerne godt kan sendes i høring med orientering om, at der sideløbende søges afklaring og løsninger vedr. gråzoner indenfor specialiseret rehabilitering samt anvendelse af fritvalgsrammen. På baggrund af drøftelserne vedr. punkt 1-3 er kommunerne og regionen enige om nedenstående Side 16 af 22

17 indstilling til Den Administrative Styregruppe. Drøftelserne og anbefalingerne vedr. punkterne 1-3 er udfoldet yderligere i et notat (se bilag 1). INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe beslutter, hvorvidt anbefalingerne fra arbejdsgruppen kan tiltrædes, herunder: a. At der i regi af Sundhedsfagligt Råd (SFR) for Neurologi og Neurofysiologi udarbejdes faglige visitationskriterier til Center for Hjerneskade, og at kommunerne indgår i beskrivelsen af de faglige visitationskriterier for forløb under fritvalgsrammen. b. At regionen igangsætter revision af driftsaftalen med Center for Hjerneskade, og der skal aftales en proces for kommunernes inddragelse i dette arbejde. c. At der nedsættes en lille tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til udskrivningsdialog vedr. borgere, der henvises til specialiseret rehabilitering fra ambulatorium. Kommuner og region udpeger hver 1-2 deltagere. d. At kommuner og region retter en henvendelse til hhv. KL og Danske Regioner mhp. at drøfte muligheden for at flytte udmøntningsansvaret for fritvalgsrammen til kommunerne. Herunder beslutte om Den Administrative Styregruppe er afsender på henvendelserne. At der udarbejdes en fælles henvendelse til Ministeriet for Sundhed og Ældre vedr.: a. Præcisering af behandlings- og finansieringsansvar ved henvisning til forløb under fritvalgsrammen med særlig fokus på problemstillingen, når der er ventetid eller såfremt borgerens forløb via fritvalgsrammen afvises af CfH. Herunder afklaring af, hvorvidt regionen ikke må sende en genoptræningsplan til kommunen samtidig med henvisning til Center for Hjerneskade under fritvalgsrammen. b. Afklaring af, om der kan udarbejdes en genoptræningsplan (GOP), som ikke involverer sundhedsfaglige ydelser omfattet af sundhedsloven. At Den Administrative Styregruppe drøfter, hvordan problemstillinger vedr. evt. nye opgaver og opgaveflytning skal håndteres i lyset af, at kommuner og region på nogle områder er enige og på andre områder uenige(se bilag 2), herunder: At Den Administrative Styregruppe drøfter, om der skal etableres et samarbejdsforum mellem kommunerne og Regionens nye ambulatoriefunktioner for opfølgning på borgere med erhvervet hjerneskade. At Den Administrative Styregruppe beslutter, at arbejdsgruppen mødes igen (1-2 møder), hvori svar fra henvendelser til nationale myndigheder kan drøftes mhp. at afklare, om disse svar løser de hidtidige uklarheder. At Den Administrative Styregruppe beslutter, hvornår implementeringsplanerne for forløbsprogrammerne for børn og voksne med erhvervet hjerneskade kan behandles i Styregruppen med henblik på at sende planerne i høring. KONKLUSION BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Baggrundsnotat specialiseret rehablitering 2. Bilag 2- Afklaring af nye opgaver notat til DAS okt2015 HMkommentarer - final + jhj Bilag 3 opsamlingsnotat Side 17 af 22

18 8. UDPEGNING AF STYREGRUPPE FOR VIDENCENTER FOR HJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI VIHTEK SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har med vedtagelse af budget afsat midler til et Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi - VihTek. VihTek er et regionalt center, der skal sikre, at patienter med funktionsnedsættelser opnår højere livskvalitet og selvhjulpenhed ved, at regionen er i front med udviklingen inden for rehabilitering, hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger. Videncenteret skal skabe overblik over eksisterende hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger samt bidrage til forskning, udvikling og innovation på området. VihTek startede 1. december 2014 og videncenteret består i dag af 3,5 årsværk. VihTek ligger fysisk på Rigshospitalet, Glostrup, og det forventes, at centeret flytter til nye lokaler i nærheden af det kommende Neurorehabiliteringshus i løbet af Det samlede årlige budget for VihTek er 3,8 mio. VihTek skal være med til at gøre hjælpemiddelområdet mere overskueligt ved at sikre lettere adgang til viden, samt bedre betingelserne for udnyttelse af potentialerne i den teknologiske udvikling. Der er desuden et ønske om mere forskning og evidens på hjælpemiddelområdet, og videncenteret skal derfor være med til at facilitere forskning for at skabe mere evidens om de enkelte hjælpemidler og velfærds- og rehabiliteringsteknologiske løsninger. Kommunerne var inddraget i forarbejdet [1] om videncenterets virke. Her pegede både kommuner og hospitaler på vigtigheden af, at forskning på området skal være med til at definere best practice mht effekt, økonomi, drift og hygiejne. Der var desuden et ønske om, at videncenteret skal være en idégenererende enhed, som kan understøtte udvikling af løsninger, der tager udgangspunkt i de udfordringer der eksisterer i praksis på hospitaler og i kommuner. Der er generelt klarhed både i kommunerne og på hospitalerne over gængse hjælpemidler og fokus for videncenteret skal derfor være på de specialiserede hjælpemidler og velfærds- og rehabiliteringsteknologiske løsninger, hvor udviklingen går hurtigt, og hvor der mangler overblik og forskning. I etableringsfasen har VihTek fokus på det neurologiske fagområde, for at sikre tæt kobling og samarbejde med det højt specialiserede fagområde i udviklingen og tilpasningen af centerets ydelser. Det har været overvejet at nedsætte en selvstændig styregruppe for VihTek, men for at sikre det tværsektorielle indhold og af hensyn til ressourcer, foreslår regionen, at Arbejdsgruppen vedr. genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler fungerer som styregruppe for VihTek. Arbejdsgruppen vedr. genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler's opgaver som styregruppe vil være: Biddrage til og godkende en strategi for VihTek, der skaber værdi for Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Sætte agenda for udvikling af hjælpemidler og velfærdsteknologi i Region Hovedstaden Følge fremdrift for og udvikling af videncenteret i henhold til VihTeks formål Bidrage til udviklingen af videncenteret ved at understøtte adgang til og samarbejde med relevante aktører i og uden for Region Hovedstaden Bidrage med et regionalt og tværsektorielt blik på VihTeks arbejdsområde. VihTek står for udarbejdelse af dagsorden og beslutningsreferat vedr. punkterne, der omhandler VihTek. Når VihTek er på dagsordenen i Arbejdsgruppen vedr. genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler inviteres en repræsentant fra Center for Regional Udvikling og en repræsentant for Videncenter for telemedicin. Såfremt opgaven lægges i arbejdsgruppen vedr. genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler, vil arbejdsgruppen blive bedt om at indarbejde det i deres arbejdsplan for Side 18 af 22

19 [1] Lohfert & Lohfert 2014: Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi. Analyse af videncenterets virke INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe godkender, at arbejdsgruppen vedr. genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler bliver styregruppe for VihTek. KONKLUSION Side 19 af 22

20 9. UDKAST TIL REVIDERET KOMMUNIKATIONSAFTALE UDSENDELSE I HØRING SAGSFREMSTILLING I henhold til Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015, indsats 51 er det besluttet, at den gældende aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger skal revideres. I forbindelse med revideringen har der blandt andet været peget på, at aftalen bør forenkles, at aftaleteksten skal være realistisk i forhold til fagpersonernes muligheder for at efterleve aftalen og justering af 48 timers reglen. I forbindelse med revideringen skal der i henhold til aftaleteksten i sundhedsaftalen sættes fokus på aktiv inddragelse af og samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelsen. Revideringsopgaven er forankret i Den Centrale Koordinering (DCK), der er nedsat under den administrative styregruppe med henblik på en revision og kvalificering af aftalen på baggrund af evalueringen fra KORA. DCK har udarbejdet et udkast til en revideret aftale. I forbindelse med udarbejdelse har Patientinddragelsesudvalget og ERFA-grupperne under samordningsudvalgene været inddraget. Den reviderede aftale er forenklet således, at der nu kun er to workflow - under og over 48 timers indlæggelse, plejeforløbsplanen sendes ikke i forhold til antal timer, men når der er brug for udvidet koordinering og/eller når der er valide oplysninger om udskrivelsestidspunktet. Inddragelse af borgeren i forhold til udskrivningsrapporten er gjort mere tydelig og teksten i aftalen tager mere udgangspunkt i hvorfor kommunikationen er vigtig. Aftalen sendes i høring med bemærkning om, at det forventes at version af hjemmeplejehospitalsmeddelelserne implementeres i maj 2016, samt at bilag 3 i aftalen Definition af begrebet terminal hvornår er en patient terminal i forhold til melding om færdigbehandling vil blive revideret. Revidering af bilag 3 bør foregå sideløbende med høringen, således at den administrative styregruppe kan behandle en revideret udgave sammen med den endelige godkendelse af Kommunikationsaftalen. DCK ønsker at sende aftaleudkastet i høring i kommuner, på hospitaler, i relevante arbejdsgrupper under sundhedsaftalen, ERFA-grupperne og i Patientinddragelsesudvalget. Det foreslås, at høringsperioden sættes til 1. november 4. december Det forventes, at der efter behandling og indarbejdelse af høringssvarene kan forelægges en endelig revideret Kommunikationsaftale til godkendelse i den Administrative Styregruppe i januar INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe godkender, at udkast til revideret Kommunikationsaftale udsendes i høring i perioden. 1. november 4. december At Den Administrative Styregruppe godkender, at bilaget Definition af begrebet terminal hvornår er en patient terminal i forhold til melding om færdigbehandling revideres. KONKLUSION BILAGSFORTEGNELSE 1. 03_40789_Kommunikationsaftale_høringsudkast Side 20 af 22

21 10. MEDDELELSER SAGSFREMSTILLING Status fra projekt om aktiv patientstøtte Som Den Administrative Styreguppe blev orienteret om på deres møde i juni 2015 beskrev den tidligere regering i deres sundhedsstrategi Jo før jo bedre initiativet Aktiv patientstøtte. Initiativet handler om, at tilbyde de svageste kroniske patienter telefonbaseret støtte fra en fast, særligt uddannet sygeplejerske, der kan hjælpe patienter gennem systemet og give individuel støtte. Dette med henblik på at styrke patienternes egenomsorg. Målet er at øge patienternes livskvalitet og samtidig forebygge og reducere antallet af genindlæggelser og akutte indlæggelser. Modellen er udviklet og afprøvet i Sverige og det er regionerne, der har ansvar for arbejdet med interventionen. Der er forsinkelser i projektet på grund af valget. Der er således endnu ikke sket en økonomisk udmøntning af midlerne. Det er dog meddelt, at midlerne stadig udgør 270 mio. kr., hvilket skal dække uddannelse af sygeplejersker, registeranalyser, selve interventionen "Aktiv patientstøtte" samt evaluering og opfølgning. Endelig skal beløbet dække konsulentbistand hos det svenske firma, som har udviklet konceptet, og som skal bistå regionerne i implementering af konceptet i Danmark. Der er, som meddelt på mødet i juni, etableret en fælles regional ledelse med en repræsentant fra hver af regionerne samt et fælles programkontor. Derudover er der etableret en fælles forskningsledelse, der refererer til programledelsen, og som skal stå for at gennemføre den tilknyttede forskning og evaluering. Forventningen er lige nu, at der skal inkluderes i alt patienter og heraf ca. 1/3 i Region Hovedstaden. Det er fortsat under afklaring, hvordan den konkrete implementering af interventionen skal ske og i hvilket tempo. Den lokale organisering, herunder hvilke opgaver, der skal løftes lokalt (i Region Hovedstaden) versus centralt i det fælles programkontor, er ligeledes under afklaring og vil formentlig få væsentlig indflydelse på, hvordan implementeringen kan ske lokalt. Der foregår pt. en drøftelse af, hvilken målgruppe(r) "Aktiv patientstøtte" skal rette sig mod. Valget afhænger af resultaterne fra registeranalyser, som gennemføres for hver af de fem regioner. De første analyser, som er gennemført for Region Sjælland og Region Nord, tyder på, at der kan blive tale om en målgruppe på tværs af diagnoser, herunder de patienter, som har højst beregnet risiko for at blive "storforbruger". Det skal dog understreges, at analyser fra de tre øvrige regioner afventes, før der kan ske et valg af målgruppe. Der er vedlagt to bilag som baggrundsmateriale, der beskriver rammerne og indholdet i ordningen. INDSTILLING At Den Administrative Styregruppe tager meddelelserne til efterretning. KONKLUSION BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag_Hvad er aktiv patientstøtte 2. Bilag_Faktaark Side 21 af 22

22 11. EVENTUELT KONKLUSION Side 22 af 22