Fremtidens Energilandskab

Transkript

1 Fremtidens Energilandskab Anbefalinger til politikerne i Skive Kommune fra lokale arbejdsgrupper

2 INDLEDNING SEPTEMBER 2015 ARBEJDSGRUPPER FORMULERER ANBEFALINGER OM FREMTIDENS ENERGILANDSKAB I KÅSTRUP Lokale arbejdsgrupper i det udpegede Kåstrup område har i maj/juni 2015 formuleret anbefalinger til politikerene i Skive kommune Energibyen Skives projekt omkring et fremtidens energilandskab, GreenLab Skive, er i fase 0 af planlægningsprocessen. Kåstrup området er udpeget som en mulig placering af GreenLab Skive. I samarbejde med Naturstyrelsen har der været afholdt to tidlige borgermøder. Med udgangspunkt i projekt GreenLab Skive, har borgere og lodsejere i det udpegede Kåstrup område deltaget i en proces om fremtidens energi landskab. På de to borgermøder har der været arbejdet med følgende temaer: Vindmøller, Miljø, Økonomi og Potentialer for lokalområdet. Arbejdet har resulteret i konkrete anbefalinger til politikerne i Skive Kommune og er samlet i dette hæfte. Anbefalingerne er input til politikerne i en kommende planproces. Arbejdsgruppe A: Vindmøller side 3 Arbejdsgruppe B: Miljø.. side 4 Arbejdsgruppe C: Økonomi.. side 7 Arbejdsgruppe D: Potentialer for lokalområdet. side 8 Den videre proces side 9 Deltagere i arbejdsgrupperne side 10 Billede fra første arbejdsgruppemøde i Kåstrup 2

3 ARBEJDSGRUPPE A VINDMØLLER BAGGRUND Til politikere i Skive Kommune i forbindelse med projekt GreenLab er der følgende referat fra borgermødet den 25. juni i Næstild. Nedenfor har vi forsøgt at samle nogle af de tanker og input der er omkring vindmøller, til et ellers generelt spændende projekt i vort lille lokale samfund. 1. Er det den rigtige placering af vindmøllerne? Indenfor meters afstand er der ca, beboelser. Kan der findes en mere egnet placering? Evt. langs A26 mod syd, hvor der i forvejen er støj fra trafikken, samt et mindre beboet område. Det kunne også være udskiftning af eksisterende vindmøller på eksisterende fundamenter. Evt. placering af vindmøller på den anden side af A Kan det komme på tale med flere opkøb af ejendomme der ligger i grænsezonen af de nye vindmøller? 3. Beboer i området er meget bekymret for om opsætningen af store vindmøller kan påvirke deres huspriser i negativ retning, og hvis møllerne gør det, kan der så komme en form for kompensation på tale. 4. Kan kommunen indgå en aftale med borgere i det berørte område med henblik på opkøb af ejendomme, hvor beboer føler sig generet af vindmøller. Det kunne eventuelt laves på en gensidig kontrakt der giver parterne mulighed for at komme ud af en potentiel dårlig situation, eller vælger at blive og derfor genkøber sin ejendom. 5. Kan der etableres en cykelsti hele vejen ud til Vester Lyby industriområde, således at bløde trafikanter sikres bedst muligt? (under A26). Dette skulle så etableres før hele projektet bliver iværksat, da der uvilkårligt bliver større trafikale problemer derude. 6. Kan overskuddet fra en af vindmøllerne eventuelt gå til støtte for lokale foreninger og organisationer primært i Lyby og Oddsense-området. 7. Nogle beboere, der i dag har vindmøllerne som naboer, er bekymrede over udsigten til flere vindmøller. Ved opsætning af større møller bliver de ældre og mindre møller så taget ned. ANBEFALING Overveje brug af de eksisterende 8 vindmøller eller anden placering. Gensidig kontrakt mellem kommunen og beboere i det berørte område om opkøb af ejendomme der kan blive generet af vindmøller Etablering af cykelsti under A 26 til Vester Lyby industriområde Overskud fra en af vindmøllerne kan gå til lokale foreninger og organisationer 3

4 ARBEJDSGRUPPE B MILJØ BAGGRUND Overordnet så gør vi opmærksom på, at disse kommentarer/input og anbefalinger IKKE kan betragtes som en accept af projektet størstedelen af beboerne er fortsat imod projektet. Der er alt for mange usikkerhedsfaktorer til, at vi kan bifalde projektet. Byrødderne må erkende, at dette er et stort usikkerhedsmoment, som for os beboer er i vore tanker dagligt (=psykisk pres) dette gælder både for de beboer, som allerede nu ved, at de skal flytte, såfremt projektet gennemføres, men også for de tilbageblivende. Er vi købt eller solgt? Hvad er tidshorisonten? Hvilke gener påfører det os? Får vi tilbageblivende kompensation? Kan vi overhovedet sælge vores ejendomme? Mister vi vores opsparing i ejendom pga. dårligere ejendomspriser (ville folk i eks. Skive aflevere en del af deres pensionsopsparing uden at få noget for den?) Vi er jo alle flyttet på landet, fordi vi hver især har fundet vores skønne plet, som ved projektet bliver ikke ubetydeligt forringet. Vi mister en del af vores drøm! På grund af usikkerheden og den ukendte tidshorisont kan vi som beboer have svært ved at gennemskue værdien/ideen af boligforbedringer/forandringer mv., dvs. vi føler os i et dødvande uden nogen tidshorisont. Et stort spørgsmål for os tilbageblivende er om, der i kommunens budgetter overhovedet er indregnet nogen form for kompensation? Vi gør også opmærksom på, at dette projekt i betydelig grad påvirker vores sociale miljø vi mister minimum 3 familier i vores sammenhold/naboskab, hvor vi samles til almindelige fester, vores årlige sommerfest, rundbold mv. Vi føler det som om, man ødelægger vores lille landsby Kåstrup/Næstild Skulle projektet blive gennemført beder vi om, at følgende anbefalinger bliver medtaget/overvejet i processen: ANBEFALING Vindmøller: Vi eftersøger et bedre visuelt billede med placering af møllerne, da placeringen er ekstrem afgørende for konsekvenserne/generne for beboerne i området. Vi anbefaler, at man som 1. prioritet ser på muligheden for at benytte de eksisterende vindmøller i området evt. med udskiftning til nogle større her tænker vi specielt på rækken af møller syd for Kåstrup krydset. 4

5 Vindmøller, fortsat: Alternativt bør man generelt kigge på arealet syd for lossepladsen, hvor antallet af private boliger, som vil blive berørt er mindre. Som næste alternativt anbefaler vi, at man ser på muligheden på den anden side af A26 (øst), så tæt på A26 som muligt. Vi anbefaler, at der laves støjmålinger med simuleret vindmølle forinden vedtagelse med hensyntagen til vind, årstider og alle andre tænkelige parametre. Der anbefales endvidere, at der laves målinger efter møllerne er sat op og med mulighed for/forpligtelse til opkøb, hvis målingerne skulle være over eller på kanten af det tilladte vel vidende, at når først møllerne er sat op, pilles de ikke ned igen! Det bør erkendes, at der også er mennesker som generes af lavfrekvens støj. Især fordi der her er tale om en all day støj. Grænseværdien på 20 db fra virksomheder tager jo ikke højde for, at lyden her også vil optræde om aftenen/natten. Man tager hensyn til eks. mink hvorfor så ikke mennesker? Transport af biomasse/vejnettes sikkerhed: Vi forslår indkørsel til projektet direkte som ekstra gren på rundkørslen i Kåstrup. Der er i forvejen en del trafik på Kåstrupvej foran genbrugspladsen, hvor det bestemt ikke er ualmindeligt, at der er kø for at komme ind på genbrugspladsen med flere farlige trafiksituationer til følge hvilket personalet på genbrugspladsen kan bekræfte. Derfor foreslår vi en parallelvej med A26 eller Kåstrupvej. Alternativt kunne være en ny frakørsel fra begge retninger på A26 ved Næstildvej broen med en direkte vej ned til biogasanlægget (øverste spids af område 3). Der bør dog her laves en trafikberegning, så det ikke vil give yderligere gener for eks. Jebjerg. Pga. den ekstra tunge trafik (vi er blevet informeret om ca. 50 lastbilfulde biomasse i døgnet) vil vi anbefale en forlængelse af cykelstien fra krydset Næstildvej/Kåstrupvej over A26 til Glyngørevej. Evt. udretning af bakkerne for at skabe bedre oversigtforhold ved Næstildvej 8. Biogasanlægget bør lave aftale med vognmændene om at vælge de største veje, så det generer færrest muligt evt. med skiltning af max. lastvægt. Man bør overveje en aftale om, at transporten lægges om natten for både at minimere larmen og optimere trafiksikkerheden. Evt. en graduering dvs. trafik via Kåstrupvej, Næstildvej og Glyngørevej om natten og trafik via A26 om dagen. Med hensyn til evt. lugtgener så anbefaler vi, at man ved reparation, eftersyn mv., hvor man på forhånd ved, at der kan forekomme lugtgener, udsender et varsel evt. via SMS. 5

6 Punktet Biogas m.m. presset ned på et lille areal: Vi vil gerne se et bedre visuelt eksempel på, hvordan det kommer til at se ud uden sminke i form at legende børn og græssende får (som jo er arkitektens sminke ) Hvordan sikres evt. udslip fra biogasanlægget evt. jordvold? Generelt bør man prioritere hurtig beplantning med evt. hurtigvoksende (midlertidige) ammetræer. Solceller: Anbefalet vold omkring for mindre synlighed. Dette var de punkter, vi fandt væsentligst og derfor prioriterede at diskutere. 6

7 ARBEJDSGRUPPE C ØKONOMI Serie1 Serie BAGGRUND Retningslinjer for kompensation: hæve afstanden fra 500 meter til XX antal meter, og så lang en afstand som muligt. Vi foreslår opkøb af ejendommen indenfor dette område, hvor man selv kan vælge om man vil eksproprieres. Så kan man indenfor en tidsperiode (3 5 år) se, om man kan bo med disse gener, og så eventuelt tilbagekøbe sin ejendom. I denne periode kan man sidde til leje i egen ejendom. For kompensation af gener, at man får tilbudt anparter i møllerne, eventuelt med forkøbsret, til en favorabel pris. Kan projektet hænge sammen uden møller, eventuelt kan projektet tilknyttes eksisterende 8 møller syd for området??? ANBEFALING Retningslinjer for kompensation Graduering: kompensation muligheder Afstå jord/frivillige: Snak tæt på/langt væk } pris zoner Investering Zonestatus: Land/by/erhverv 7

8 ARBEJDSGRUPPE D POTENTIALER FOR LOKALOMRÅDET BAGGRUND Vil projektet kunne give/skabe nogle muligheder i lokalområdet? ANBEFALING Bedre offentlig trafik Bedre mobil og Internet Smuk natur i sammenspil m/projekt Motionsstisystem se området fra flere vinkler (visuel oplevelse) Stable relevant uddannelse på benene i området Turist potentialet både for alm. mennesker og videns folk Beplantningen omkring kunne gøres ekstra spændende eller evt. HELT SPECIEL Evt. dyr til afgræsning 8

9 DEN VIDERE PROCES Dette hæfte med anbefalinger til politikerne i Skive Kommune fra lokale arbejdsgrupper vil blive vidergivet til politikerne i september måned. Inputs og anbefalinger vil være et godt bidrag til en videre planproces. Hæftet præsentes for den politiske styregruppen i GreenLab Skive på et møde den 3. september Den politiske styregruppe beslutter herefter den videre proces. Billede fra første arbejdsgruppemøde i Kåstrup. 9

10 DELTAGERE I ARBEJDSGRUPPERNE FREMTIDENS ENERGILANDSKAB GREENLAB SKIVE INGER OVERGAARD KAJ AGERSKOV PEDERSEN KRISTIAN STOUBY LINDA NØRGAARD KRISTENSEN PER NØRGAARD KRISTENSEN LOUISE OVERGAARD SVENNINGSEN INGE SUNDGAARD KLAUS MADSEN LISE MADSEN ERIK RINGGAARD ANNI RINGGAARD GERT KOLDING OLE KOLDING JYTTE KRISTENSEN KRISTIAN VISTI KRISTENSEN LAILA GERNER JEPSEN THØGER MOGENSEN ANDERS SPANGGARD BENT SVENDSEN JOACHIM JENSEN METTE CHRISTENSEN LARS JUL CHRISTENSEN GRETHE ØSTERGAARD GODSK TOMMY GODSK ELSE MORTENSEN NIELS HEJLSKOV CHARLOTTE JUST SØREN JUST ANNETTE RULFFS 10