Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder"

Transkript

1 Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad det øgede vidensindhold i produkter, processer og services, og uddannelsesmønstret afspejler ønsket om et stadigt højere uddannelsesniveau hos de unge. På arbejdsmarkedet betyder det f.eks. at en række af de ufaglærte jobs forsvinder, og at der modsat opstår en række nye jobområder i forbindelse med IT. I uddannelsessystemet betyder det f.eks. en stigende strøm af elever gennem de gymnasiale uddannelser. Dette betyder, at de beskæftigelsesområder, LO traditionelt dækker, ændres. Den faglærte arbejdskraft er stadig nøglearbejdskraften, men de faglærte skal til stadighed have det kompetenceløft, der sikrer denne position - og der vil samtidig komme medarbejdere med en anden faglig baggrund ind på de samme beskæftigelsesområder. De erhvervsrettede uddannelser - hvor EUD-uddannelserne er det naturlige udgangspunkt - skal sikres en ligeværdig og attraktiv placering i det samlede uddannelsesbillede. Der skal være plads til alle med lyst og evner til at tage en erhvervsfaglig uddannelse såvel som senere at bruge denne uddannelse som fundament for en videreuddannelse - enten i umiddelbar tilknytning til ungdomsuddannelsen eller senere i livet. Det samlede erhvervsrettede uddannelsessystem skal afspejle det fremtidige, fleksible arbejdsmarked. Set fra arbejdsmarkedssynsvinklen vil en bredere vifte af såvel grunduddannelser som senere videreuddannelser føre frem til de samme beskæftigelsesområder. Set fra lønmodtageren vil jobskifte, nye udfordringer, skift mellem arbejde og uddannelse hen over et livsforløb, blive stadig mere almindeligt. Det er ikke alene videreuddannelsesmulighederne, der sikrer dette. Den øgede fokus på videreuddannelse må ikke hindre en

2 stadig tilpasning og udbygning af efteruddannelsesmuligheder. Efteruddannelser der til stadighed sikrer den enkelte lønmodtager en ajourført kompetence. Fagbevægelsen har som en central opgave at sikre velfungerende, erhvervsrettede videregående uddannelser og et velfungerende videreuddannelsestilbud efter en faglært uddannelse. Fagbevægelsen vil arbejde for, at der er en såvel uddannelsesmæssig som faglig og styringsmæssig sammenhæng mellem viften af tilbud om livslang læring til lønmodtagerne. Finansiering af videreuddannelse. I relation til videreuddannelser i umiddelbar forlængelse af ungdomsuddannelserne mener udvalget, at man skal bevare en ren statslig finansiering af uddannelserne og gode støttemuligheder gennem SU til den, der måtte ønske at deltage i uddannelse. Kun gennem et velfungerende offentligt engagement i uddannelsen er det muligt at bevare et socialt, demokratisk og lighedssøgende uddannelsessystem, der ikke favoriserer unge fra økonomisk bedre stillede miljøer. Når det drejer sig om finansiering af voksenuddannelse er der tale om et væsentlig mere broget billede: - en stor del finansieres via det offentlige, men hvor især lønmodtagerne bidrager via Arbejdsmarkedsfonden (arbejdsmarkedsbidraget) - resten af det offentlige engagement er skattefinancieret, men også her er indkomstskat fra lønmodtagere et meget stort element - yderligere finansieres megen voksenuddannelse af den enkelte via deltagelse i fritidsundervisning o.l. - altså typisk i den ikke formaliserede del af uddannelsessystemet. - en del er finansieret af de enkelte virksomheder gennem enten etablering af intern uddannelse eller køb af uddannelsespladser/ eller frigørelse af medarbejderne i arbejdstiden uden eller kun med delvis lønkompensation

3 - en del er finansieret gennem aftale/overenskomstregulerede puljer, hvor der også i fremtiden må forventes finansiering gennem kollektive virksomhedsordninger i forbindelse med AUF en I fremtiden vil forholdet mellem disse forskellige kilder til finansiering ændre sig og deres indbyrdes forhold afhænger af hvilke voksenuddannelsesområder, der er tale om. Fagbevægelsen vil arbejde for at der sikres: gratis og fri adgang til alle uddannelsesaktiviteter op til og med fuldført ungdomsuddannelses/gennemført eududdannelses-niveau. et tilstrækkeligt udbud af offentlig finansieret videreuddannelse, så alle har mulighed for at deltage. et stærkt offentligt engagement i finansiering af videreuddannelsesmulighederne og at evt. yderligere finansiering skaffes via kollektive aftaler. adgang for lønmodtagere, der ikke ønsker videreuddannelse, der er i overensstemmelse med den nuværende arbejdsplads interesser, for ingen eller en meget lille egen investering og ret til deltagelse i arbejdstiden. Rådgivning og styring. På de videregående uddannelsesniveauer spiller Undervisningsministeriets sikring af de fagligt-professionelle niveauer en afgørende rolle. Derfor kan arbejdsmarkedets parter ikke få samme afgørende indflydelse som f.eks. i erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne. Traditionelt har rådgivningen på de videregående uddannelser dog forholdt sig alt for snævert til disse fagligt-professionelle forhold og ikke inddraget overvejelser over de færdiguddannedes forhold på arbejdsmarkedet. Det har bl.a. hængt sammen med at de fleste videregående uddannelser tidligere har haft relativt snævre, oftest offentlige, arbejdsmarkeder, hvor der har været et sammenfald mellem professionsinteressen og arbejdsmarkedsplaceringen. LO mener, at

4 arbejdsmarkedet ændrer sig, og at der skal skabes større og mere dynamisk samspil mellem arbejdsmarked og uddannelsessystem også på de videregående niveauer. UDVALGET mener derfor, at arbejdsmarkedets parter skal have øget indflydelse på de videregående uddannelser - primært på KVU- og MVUniveau. Ved at betragte KVU og MVU som primært erhvervsrettede uddannelser er der behov for at indtænke arbejdsmarkedets parter som deltagere i rådgivning i forhold til Undervisningsministeriet og uddannelsesinstitutioner. Fagbevægelsen mener derfor, at der skal: ske en revision af de eksisterende rådgivningsstrukturer for de erhvervsrettede videregående uddannelser med henblik på at inddrage arbejdsmarkedets parter aktivt i rådgivningen. udarbejdes retningslinier for hvorledes de uddannelsesinstitutioner, der udbyder disse uddannelser, inddrager arbejdsmarkedets parter i et aktivt samarbejde. Adgang til videregående uddannelse. Videregående uddannelse betyder i denne sammenhæng både en videregående uddannelse (dvs. KVU, MVU eller LVU), der bygger ovenpå en afsluttet ungdomsuddannelse og en videreuddannelse senere i arbejdslivet (dvs. en VVU - den videregående voksenuddannelse - og Diplomuddannelser ovenpå henholdsvis en faglært eller en KVU uddannelse). Uanset om der er tale om en uddannelse umiddelbart efter ungdomsuddannelsen eller senere i videreuddannelsessystemet for voksne, skal der være et tilbud til alle med lyst og evner. Fagbevægelsen vil arbejde for, at der skal : være kapacitet på KVU og MVU uddannelserne til at give alle med lyst og evner en sådan uddannelse. være mulighed for alle voksne med de nødvendige forudsætninger for at deltage i VVU og Diplomuddannelser - evt. via fjernundervisning.

5 være et tilbud om gratis rådgivning, vejledning og kompetenceafklaring i forhold til at bruge uddannelsestilbuddene. sikres økonomiske rammer så deltagelse ikke udelukkes af økonomiske årsager (dvs. loft over deltagerbetalingen og fortsat SVU) i forbindelse med såvel ordinære uddannelser som videreuddannelses-systemet for voksne. De videregående uddannelser - samlet set. Der er gennem de sidste års reformer ved at tegne sig et sammenhængende billede af de videregående uddannelser. Der er sket en samling af de ordinære uddannelser indenfor henholdsvis KVU-, MVU- og LVU-områderne og der er etableret et Videreuddannelsessystem for Voksne, der opererer med niveauer, der signalerer parallelitet - VVU, Diplom og Master. Denne samling i grupperinger og i en mere entydig struktur har været en stor fordel. Udvalget mener dog, at der set i forhold til den fremtidige udvikling såvel på arbejdsmarked som i uddannelsessystem, er behov for at se på den nuværende skelnen mellem MVU og KVU. For udvalget er der ingen tvivl om, at den begyndende udjævning af skellet mellem en adgang via en faglig uddannelse eller en gymnasial uddannelse vil fortsætte - i takt med at de unge kan lave påbygning på en faglig uddannelse og at de erhvervsgymnasiale uddannelser styrkes. I første omgang har KVU erne den dobbelte adgangsvej - og i takt med udbygningen af relevante faglige uddannelser indenfor f.eks. social og sundhedsområdet må MVU-uddannelserne også forventes i øget omfang at rekruttere fra de faglige uddannelser. Såvel KVU-uddannelser som MVU-uddannelser bør være praktisk orienterede. Derfor spiller praktik og praktiske erfaringer en stor rolle i forbindelse med begge typer uddannelser - derfor bør det også være muligt indenfor samme ramme at arbejde med forskellige typer af praktik og forskellig placering af praktiktiden. Kravene til at udbyde en MVU-uddannelse og en KVU-uddannelse vil også nærme sig hinanden. Forskellene bygger idag på at MVU-uddannelsesfeltet i høj grad retter sig mod et andet beskæftigelsesfelt (her tænkes især på det pædagogisk, sociale og sundhedsmæssige felt) end KVU-uddannelserne, og hvor der er fælles beskæftigelsesområder (f.eks. det merkantile og tekni-

6 ske), vil der blive behov for at samarbejde de to uddannelsestyper. Fagbevægelsen ønsker at: arbejde frem imod en klarere deling i det videregående uddannelsessystem - en erhvervsrettet del, der samler KVU og MVU-uddannelserne i en model, og en akademisk orienteret del, LVU-uddannelserne. Meritordninger og brobygning skal sikre overgangene mellem de to retninger. samle MVU- og KVU-lovgivningen - og den tilhørende institutionslovgivning - i et lovgivningskompleks, samtidig med at man bevarer de eksisterende MVU- og KVU-uddannelser særlige styrker og profiler, og derfor opererer med en fleksibel ramme for f.eks. uddannelseslængder og placering af praktikperioder. De enkelte uddannelsesområder. I forbindelse med de enkelte uddannelsesområder er der følgende hovedproblemstillinger: VVU VVU en skal kunne fungere som et værktøj for faglærte grupper til at fastholde eksisterende eller at kunne gå ind i nye beskæftigelsesområder. Udvalget finder derfor, at VVU-niveauet er vigtigt i en uddannelsespolitisk sammenhæng, fordi det sikrer en adgang ind i det efterfølgende niveau i VFV, og fordi det på sigt kan komme til at sikre nogle af de faglærtes beskæftigelsesområder. Udvalget mener, at VVU- uddannelsen skal være med til at sikre en stor del af medlemmerne en sammenhæng og et perspektiv på deres videreuddannelse, deres kompetenceløft. Derfor er den væsentligste opgave nu at give de medlemmer, der bruger videreuddannelsessystemet, bedre betingelser - primært i form af anerkendelse af deres udviklings- og uddannelsesaktiviteter, men også i form af et mere gennemskueligt og velfungerende støttesystem. Fagbevægelsen vil arbejde for at VVU en udvikles til et system:

7 der er fleksibelt, kvalitetspræget, sammenhængende og tilgængeligt og sikrer en landsdækkende kompetence på et højt fagligt (KVU-)niveau. der fra start af indarbejdes -nomuddannelserne der bidrager med relevante videreuddannelsesmulighederne for faglærte, og hvor der knyttes direkte an til deltagerne erhvervserfaringer, såvel på det private som det offentlige arbejdsmarked. KVU KVU-uddannelserne er lige blevet reformeret og den største opgave i de kommende år er at sikre indfrielse af reformens intentioner. Der skal ske en kvalitetssikring af uddannelserne, og indholdet og strukturen i uddannelserne skal løbende udvikles og justeres. Arbejdsmarkedet ændrer sig hastigt, og det skal derfor løbende vurderes, om der er de rette KVU-uddannelser, eller om der skal etableres nye/ nedlægges forældede. Endelig skal man i takt med EUD-reformens faktiske gennemslag på skolerne justere adgangsveje og sammenhænge så en optimal forbindelse til de grundlæggende niveauer bevares og styrkes. MVU MVU-uddannelserne er også midt i gennemførslen af en reform på baggrund af et nyt lovgrundlag. For fagbevægelsen er det vigtigt at sikre, at MVU erne kan få professionsbachelorstatus på baggrund af den praksisorienterede uddannelse, således at unødig akademisering af disse uddannelser undgås. Strukturen på og placeringen af praktikdele i disse uddannelser er forskellig, og der skal til stadighed vurderes hvordan praktikken kan bidrage til det bedst mulige samspil mellem de teoretiske og de praktiske dele af MVU-uddannelserne. Også disse uddannelser skal tilpasses med hensyn til nye adgangsveje, når EUD-reformen slår igennem. LVU

8 Der er afgørende, at der sikres smidige meritovergange mellem relevante KVU er og MVU er og de længerevarende videregående uddannelser (LVU). Diplom (og master) Diplomuddannelserne skal udvikles til et reelt videreuddannelsestilbud til alle KVU og MVU områderne. Diplom (og master) skal tilrettelægges så de knytter an til erfaringer fra og behov på de enkelte arbejdsmarkedsområder. Udvalget ønsker en ligeværdig udbygning af diplom (og master) på områder såvel til den private som til den offentlige sektor. Fagbevægelsen vil arbejde for: at de enkelte videregående uddannelsesområder løbende udvikles i sammenhæng med arbejdsmarkedets behov og de erhvervsrettede uddannelser, hvor det er relevant. Uddannelsesinstitutionerne. LO ønsker at sikre de videregående uddannelser og videreuddannelsernes tætte sammenhæng til erhvervsskolerne. På MVU-området har LO derfor støttet tankerne bag dannelsen af CVU er, og derfor har LO spillet ud med en model for Erhvervsakademier, som overbygninger på erhvervsskoler. En model der betyder, at Erhvervsakademierne matcher kravene til såvel kvaliteten i KVU-uddannelser som et kommende VVU- og Diplomudbud. Det kræver lærerkræfter, forskningstilknytning og udviklingsorientering, parallelt til det, der i dag er beskrevet i loven om CVU (Centre for Videregående Uddannelse). Fagbevægelsen finder det vigtigt: at erhvervsskolesektoren udvikler sig sådan, at der blandt erhvervsskolerne er skoler, der har direkte tilknytning til de videregående niveauer og som kan være omdrejningspunkt for f.eks. forskningstilknytning til erhvervsskolesektoren. at se akademierne i sammenhæng med en erhvervsudviklingsstrategi, hvor fagbevægelsen er enig i dk. 21 s målsætning om etablering af regionale videnscentre, der bl.a. kan være den regionale indgangsvej til forskningsmiljøer og videregående uddannelsesmuligheder.

9 at sikre de erhvervsrettede, videregående uddannelsesaktiviteter i en ramme, hvor man også på institutionsniveau har gode og rodfæstede erfaringer med partsindflydelsen. Det videre arbejde. Med vedtagelse af dette forslag vil fagbevægelsen have grundlaget for en forstærket indsats indenfor såvel videreuddannelse af faglærte mfl. og videregående uddannelser som sådan. Med udarbejdelsen af forslaget har LO s udvalg om videreuddannelse umiddelbart opfyldt den væsentligste arbejdsopgave i sit kommissorium. Da der forestår et større arbejde med at få implementeret strategien, herunder igangsat arbejdet såvel i en række nye områder for LO (som f.eks. MVU-rådet) som i hele Videreuddannelsessystemet for Voksne (VfV) indstilles det, at udvalget fortsætter sit arbejde i et år mere.

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

De danske Produktionsskoler - en introduktion

De danske Produktionsskoler - en introduktion De danske Produktionsskoler Indhold 3 Forord 4 Alle unge i uddannelse eller arbejde 5 De danske produktionsskoler 7 Målgruppen 10 Hvad er en produktionsskole? 12 Samarbejde og samspil med det omgivende

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse

Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Forfattere: chefkonsulent Jóannes J. Gaard

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk

Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk DM Dansk Magisterforening Hvad vil vi med professionsuddannelser? DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende

Læs mere

Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren, april 2004. Det nye Danmark. en enkel offentlig sektor tæt på borgeren

Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren, april 2004. Det nye Danmark. en enkel offentlig sektor tæt på borgeren Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren Regeringen April 2004 1 Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren, april 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet resumé talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til

Læs mere

Lærer med mere. Jobprofiler og efteruddannelsesbehov for AMU-lærere. Udarbejdet for Undervisningsministeriet

Lærer med mere. Jobprofiler og efteruddannelsesbehov for AMU-lærere. Udarbejdet for Undervisningsministeriet Lærer med mere Jobprofiler og efteruddannelsesbehov for AMU-lærere Udarbejdet for Undervisningsministeriet Mette Semey Kubix Sofie Saxtoft August 2007 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København K Tlf. 3332

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 1 Sammen skaber vi værdi Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 2 3 Sammen skaber vi værdi Lønmodtagerne skaber hver dag de værdier, der er afgørende for Danmarks vækst og velfærd. Og vi kan skabe

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU AT GØRE EN FORSKEL Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU Michael Svendsen Pedersen Lektor, Institut for Psykologi

Læs mere

Udvalgsrapport. - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse

Udvalgsrapport. - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse Udvalgsrapport - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Initiativets formål...5 3. Et signalement af unges frivillige

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 25. februar 2014 Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal

Læs mere

Fødevareerhverv i. forandring. kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling

Fødevareerhverv i. forandring. kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling Region Midtjyllands særlige indsats Klog hverdagsmad som sund forretning understøtter indsatser, der bidrager

Læs mere