Hvad vil vi med professionsuddannelser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk"

Transkript

1 Hvad vil vi med professionsuddannelser?

2 DM Dansk Magisterforening Hvad vil vi med professionsuddannelser? DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for kandidater og studerende inden for naturvidenskab, humaniora, samfundsfag og sundhedsvidenskab. Medlemmerne arbejder både i det private og det offentlige med blandt andet uddannelse, forskning, administration, kommunikation, it og miljø. DM arbejder for et godt og udviklende arbejdsliv i balance, gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmerne. Bestyrelsen for DM Professionshøjskoler har i 2009 arbejdet med at sætte uddannelsesvisioner til debat og opstille pejlemærker for DM s uddannelsespolitiske målsætning inden for vores område. Vores tillidsrepræsentanter har allerede bidraget med konstruktive kommentarer, som er indarbejdet i dette papir. Nu håber vi, at I som medlemmer også vil give jeres tilbagemelding. I de knapt to år professionshøjskolerne har eksisteret, har der været fokus på organisationsdiagrammer, ledelsesstruktureringer og omstruktureringer blandt tillidsmændene. I samme periode har professionsuddannelserne haft utilfredsstillende søgning, og den nuværende regering indskrev i sit regeringsgrundlag, at der skulle etableres forsøg med læreruddannelse på universiteterne. Med andre ord er der blevet sat spørgsmålstegn ved professionsuddannelserne fra både den myndighed, der sætter rammerne for uddannelserne og fra de unge, der søger uddannelserne. Sammen med de studerende, med rektorerne og med de faglige organisationer som BUPL, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening og Danmarks Lærerforening har vi en fælles interesse i at styrke de udviklingsmuligheder, der ligger i professionshøjskolerne. Det gør vi ved fremadrettet at spørge: Hvordan kan læreruddannelsen og de andre professionsuddannelser udvikles bedre i professionshøjskolerne? I stedet for at spørge hvad har professionsskolerne gjort for uddannelserne? Vi må som medlemmer af DM finde og udvikle de muligheder, der er for at udvikle demokrati og medbestemmelse for underviserne på professionshøjskolerne. Medbestemmelse i forhold til uddannelsens indhold, form og organisation samt indflydelse på vores arbejdsvilkår. Papiret består af tre dele: fælles problemstillinger for professionsuddannelserne, specifikke problemstillinger for pædagoguddannelsen og specifikke problemstillinger for læreruddannelsen. dm.dk 3 God læselyst Bestyrelsen for DM Professionshøjskoler

3 Professionsuddannelserne De enkelte professionsuddannelser skal udvikle kompetencer og vidensområder, der er centrale for professionen. Professionshøjskolerne skal stimulere de faglige miljøer på uddannelserne, der giver de studerende mulighed for at skabe og udvikle en faglig og personlig identitet i et samspil med medstuderende og undervisere. Underviserne skal have særlige kompetencer inden for professionens vidensområde. De skal medvirke til at formulere forskningsprojekter inden for den anvendte forskning i deres kerneområder, og de skal være en aktiv og udøvende del af forskningen. Det vil give bedre muligheder for at inddrage den nyeste forskning og udvikling i undervisningen. Stærke og kompetente faglige miljøer står centralt i bestræbelserne på at gøre uddannelserne attraktive for studerende og for underviserne. Både teori og praksis Viden om professionens praksis skal have en central placering i studierne. Det vil indebære, at underviserne skal have en central rolle i praktikken, hvor de medvirker i de studerendes læring med henblik på at få fagets teoretiske grundlag til at spille sammen med udøvernes praksisviden. Det vil også betyde, at deres arbejde skal omfatte udvikling i samarbejde med fagets udøvere i stedet for udelukkende at være formidlere af fagenes teorier i afgrænsede moduler. Det er kendetegnende for professionsuddannelserne, at man lægger stor vægt på at uddanne til en kompleks og mangefacetteret praksis. De fagforeninger, der repræsenterer pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker, giver udtryk for vigtigheden af almene brede kompetencer kombineret med specialistviden. Ligesom det bliver tillagt afgørende vægt, at de nyuddannede har en tilstrækkelig ballast til at kunne håndtere uforudsete og kritiske situationer. En rapport fra AKF om lærer-, pædagog-, socialrådgiveruddannelserne påpeger, at professionsuddannelserne søges af personer, der går efter et samspil mellem teoretisk viden og praksisviden: Meget væsentlige motiver for valg af professionsbacheloruddannelse er faglig interesse, og at uddannelsen indeholder både teori og praksis. Den valgte uddannelse har stor betydning for den studerendes identitetsdannelse 4 5 og er et personligt udviklingsprojekt ikke kun investering. Dette peger på, at uddannelsesinstitutionerne først og fremmest bør profilere sig på deres fag og på professionen. Spørgsmålet er i denne forbindelse, om fx individualisering og modulopbygning kan have medvirket til at svække uddannelsernes fag- og professionsidentitet og dermed betydningen af valget af professionsbacheloruddannelsen som identitetsskabende for den enkelte unge. De studerendes motivation for at gennemføre professionsbacheloruddannelsen må forventes at øges, hvis den bidrager til den unges identitetsudvikling. (Professionsbacheloruddannelserne De studerendes vurdering og motivation for at gennemføre ). Professionsuddannelserne i den offentlige debat Professioner som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske er alle blevet massivt kritiseret for at monopolisere deres kerneområde i den offentlige debat. Kritikerne betvivler, hvorvidt uddannelserne er tilstrækkelig kvalificerende til at kunne begrunde et monopol på særlige jobtyper og arbejdsfunktioner. Kritikerne tegner endvidere et billede af en laugsmentalitet, der ikke har nogen eksistensberettigelse i et globalt videnssamfund. Professionerne er blevet tvunget til i langt højere grad end tidligere at legitimere deres samfundsposition gennem uddannelseskompetencer. Det giver sig udslag i, at såvel BUPL som Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening og Danmarks Lærerforening har en uddannelsespolitisk målsætning om at deres egen professionsuddannelse skal være forskningsbaseret. I den offentlige diskurs er praksisviden og formidling af almene overvejelser over professionernes vidensgrundlag ikke tilstrækkelig til at legitimere en forrang til professionsudøvelse. Det hidtidige vidensgrundlag er ikke længere tilstrækkeligt, men kræves erstattet af den nyeste forskningsbaseretde viden. Rektorerne har i pjecen Professionshøjskolernes politik for videnbasering fra 2009 forholdt sig til denne problemstilling ved at udfolde forskning som en del af en videntrekant: forskning viden praksis: Det er professionshøjskolernes ambition at opnå særlig excellence i dirigering af det konstruktive samspil mellem videnaktører på professionsfeltet. Professionshøjskolerne lægger således vægt på at udvikle, udbygge og omsætte det konkrete samspil mellem forskning, uddannelse og praksis, således at ny viden bringes proaktivt i spil i praksisfeltet og således bidrager til håndtering af nogle af velfærdssamfundets helt centrale udfordringer. Professionshøjskolerne vil arbejde for at kunne tilbyde grunduddannelser, videregående uddannelser, udviklingsarbejde og videnydelser, som alle er baseret på anvendt forskning og udvikling, ligesom professionshøjskolerne i høj grad vil prioritere at fastholde og videreudvikle videnmiljøer, som kan bære professionernes fortsatte udvikling. Det er vores mål, at undervisningen skal reflektere praksisviden og anvendt forskning, ved at underviserne sikres mulighed for at deltage i både forskning, uddannelse og praksis på et kompetent niveau. Underviserne skal beskæftige sig både med undervisning, med efterog videreuddannelse og med udvikling

4 og forskningsarbejde. Underviserne skal ikke blot formidle forskning fra specielle forskermiljøer, men skal selv være en del af et udviklende miljø, hvor anvendt forskning spiller sammen med undervisningspraksis og med problemfelter fra professionens praksisviden og uløste dilemmaer. Disse mål ligger tæt op ad Danmarks Evalueringsinstitut EVA s kriterier for akkreditering af professionsuddannelsesstederne. EVA s akkreditering giver de enkelte uddannelsessteder ret til at udbyde professionsuddannelser. Af deres kriterier fremgår det, at det enkelte udbudssted (ikke kun professionshøjskolen som helhed) skal undervise på et vidensgrundlag ud fra erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Et centralt sigte med uddannelserne bliver dermed at give den enkelte studerende stærke billeder på, hvordan professionen kan udgøre et centralt element i hans eller hendes egen dannelsesproces. Fælles for professionsuddannelserne er kontakten til og med andre mennesker. Det er derfor vigtigt, at uddannelserne giver mulighed for at tilegne sig kompetencer i at skabe og udvikle relationer. Blandt andet ved at de studerende og deres lærere selv får mulighed for at skabe og udvikle relationer i uddannelsen. Identitetsskabende uddannelser Det er vores vision, at der i professionshøjskolerne opbygges miljøer, hvor de studerende får kompetencer til at løse de centrale problemstillinger for professionen. De studerende skal både uddannes og dannes til kompetente professionsudøvere. Samtidig bør uddannelsen være identitetsskabende. Et begreb som velfærdsuddannelser har for uklar en profil til at appellere til ansøgere. Uddannelserne skal klart signalere hvem kan jeg blive og ikke udelukkende hvad kan samfundet bruge mig til. 6

5 Pædagoguddannelsen professionsuddannelse til pædagog Pædagoguddannelsen er en vigtig professionsuddannelse i det 21. århundrede. Det er uddannelsens formål at uddanne pædagoger, der er i stand til at varetage de mangfoldige opgaver, der fortsat stilles til dem både i traditionelle beskæftigelsesområder og i mere utraditionelle områder, hvor pædagogfagligheden tydeligvis kvalificerer indsatser. DM er derfor fortsat optaget af kvaliteten og udviklingen af uddannelsen. DM har fokus på en række kvaliteter, der er centrale for at uddanne den gode pædagog og sikre kvalitet i uddannelsen. Pædagoguddannelsen hviler på et samspil mellem tre dimensioner, der tilsammen kvalificerer studerende til at varetage det relationsarbejde, der er centralt for pædagoguddannelsen: praksiskompetencer æstetiske dannelsesog læringspotentialer teori 8 9 Praksiskompetencer Praksiskompetencer er en læringsplatform med særlige læringspotentialer. Praksiskompetencer udvikles og udfoldes løbende i uddannelsen. Dels ved løbende mulighed for udvikling i uddannelsens elementer og fagområder, dels i nær tilknytning til praktikuddannelsen, hvor forholdet mellem praksislæring og teoretiske funderinger spiller tæt sammen. Æstetiske dannelses- og læringspotentialer Æstetiske dannelses- og læringspotentialer er afgørende såvel for de studerendes personlige dannelse og udvikling som for udviklingen af en pædagogisk praksis. De æstetiske dimensioner er i dag primært placeret i linjefagene og i faget Dansk, kultur og kommunikation. Faglighed inden for fagområderne musik, drama, værksted, bevægelse, sundhed og natur er væsentlige for den samlede pædagogfaglighed. Teori Forholdet mellem teori og praksis er en betydningsfuld del af de studerendes udvikling af refleksive kompetencer og deres evne til at opbygge viden og indsigt. Den teoretiske dimension af uddannelsen er væsentlig i forhold til at kvalificere studerende til at forholde sig kritisk og analytisk til væsentlige problemstillinger i praksis. Samtidig er det teoretiske fundament centralt for de studerendes muligheder for videreuddannelse. DM betragter dialektikken mellem de tre dimensioner som en forudsætning for uddannelsens faglige og dannelsesmæssige mål og funktion i såvel uddannelsens obligatoriske fag som i linjefag. Forholdet mellem praktik og teori mellem relationsarbejde og relationskompetence Det er væsentligt at sikre kvaliteten af forholdet mellem praktikuddannelsen og uddannelsen på professionshøjskolerne. I den nuværende uddannelse er der sket en øget præcisering af de fælles uddannelsesmæssige mål for praktikken både i bekendtgørelsen og i de enkelte uddannelsessteders studieordninger. Praktikkens fælles mål og krav til læringsarbejdet i praktikken er dermed blevet styrket. Vi mener dog, at man bør afskaffe den lønnede praktik helt, for at praktikken kan komme til at fungere optimalt. Praktikkens væsentligste formål må være at give de studerende mulighed for gennem kritiske læreprocesser at tilegne sig forudsætninger for at kunne varetage relationsarbejdet. Den nuværende lønnede praktik giver alt for stor fokus på medarbejderrollen og nedtoner læringsdelen. Specialisering DM ønsker at fastholde pædagoguddannelsen som en generalistuddannelse med muligheder for forskellige grader af specialisering. Vi mener, at det er en væsentlig kvalitet at få mulighed for at specialisere sig gennem sit uddannelsesforløb. Der er gode erfaringer med at uddanne pædagoger, som gennem en generalistuddannelse er parate til den nødvendige specialisering i forhold til de arbejdsområder, som de efter uddannelsen bliver ansat inden for.

6 Derfor er det væsentligt at sikre både en professionsrettethed og en videreuddannelsesmulighed. Vi ønsker med andre ord at sikre: pædagogprofessionens faglighed, og uddanne pædagoger til at varetage de mange forskellige arbejdsopgaver, som pædagogisk praksis rummer. at uddannelsen bliver en fuldgyldig del af det videregående uddannelsessystem, således at uddannelsen giver uddannede pædagoger muligheder for at få adgang til et bredt spektrum af efter- og videreuddannelsesmuligheder, men også giver direkte adgang til lange videregående uddannelse. Uddannelsens vilkår Den nuværende uddannelseslængde på 3 ½ år har allerede vist sig at være et minimum. De øgede krav, der stilles til pædagogers kompetencer, og som kommer til udtryk i den nye uddannelses fagområder, linjefag og specialiseringer, taler for en forøgelse af uddannelsens længde til 4 år. En forlængelse af uddannelsen, der vil give mulighed for øget fordybelse, bedre forudsætninger for specialisering og udvikling af praktikken. Uddannelsens længde hænger også tæt sammen med den nuværende praktikordning, som udgør en meget stor del af uddannelsen. Vi mener, at der bør ske en nedskrivning af praktikkernes ECTS-points, således at andre uddannelseselementer får bedre mulighed for at udfolde sig i uddannelserne. Et helt andet vilkår for uddannelsen er fysiske rammer for undervisning og gode læringsmiljøer. De mange fusioner landet over har medført problematikker med hensyn til de fysiske læringsmiljøer. DM ønsker at sætte fokus på uhensigtsmæssige effekter og bivirkninger af dette. Bekendtgørelsesstyring Den tidligere bekendtgørelse var primært en rammebekendtgørelse med bløde mål. Der er sket en opstramning af krav til mål og de centrale kundskabsog færdighedområder (ckf) i den nye bekendtgørelse. På den ene side signalerer fastsættelsen af ECTS-point for de enkelte fag en overordnet vægtning af fagene. På den anden side oplever vi, at udmøntningen af bekendtgørelsen i de lokale studieordninger kan være meget forskellig. I forbindelse med de nye fagområder er det et åbent spørgsmål, om bekendtgørelsens centrale styring af blandt andet placering af fagområderne er hensigtsmæssig i forhold til lokalt at lave den kvalitativt bedste uddannelse. I den sammenhæng mener vi, at fagkonglomeraterne bør evalueres Læreruddannelsen Læreruddannelsen er ligesom folkeskolen altid til debat. Hvordan gøres det bedst muligt? Hvad skal der til, og hvor er vi på vej hen? Mange har meninger om det, og både professionelle udøvere, undervisere på uddannelsen og i pædagogiske forskningsmiljøer udvikler ny viden på området. Vi ser gerne, at forskellige typer af viden fra praksiserfaringer, udviklingsarbejde og forskning i højere grad kommer til at danne grundlag for hvad der sker i et læreruddannelsesforløb. Læreruddannelsen en professionsuddannelse DM mener, at læreruddannelsen i Danmark har udviklet sig til en væsentlig og nødvendig professionsuddannelse, der generelt har som intention at kunne matche professionens behov for dygtige lærere og være afsæt for disses medvirken ved fortsat udvikling af skole og undervisning. Den væsentligste opgave er at støtte de studerendes udvikling af undervisningsog relationskompetence. Det kræver, at vi som undervisere kan: uddanne lærere med høj faglighed uddanne lærere med indsigt i forholdet mellem teori og praksis uddanne lærere, der kan skabe og udvikle relationer uddanne lærere, der kan og vil god undervisning At uddanne lærere med høj faglighed DM ser den faglige undervisning i folkeskolen som læreruddannelsens centrale formål. Fremtidens lærere skal være i stand til at sætte sig ind i fagligheder og faglige spørgsmål. DM mener, at øget faglighed i skolen på den ene side og lærerarbejdets og skolens øvrige opgaver på den anden side er to sider af samme sag, der understøtter, at studerende orienterer sig mod den professionelle praksis. Faglighed er en måde at forholde sig sagligt på. Det er faglighedens opgave at kvalificere omgangen med sagen. Det gælder uanset, om sagen er forståelse for den natur, vi er omgivet af og indfældet i, de symboler og koder, mennesker har udviklet til kommunikation,

7 samfundsdannelse og forholdet mellem den enkelte og fællesskabet, kunsten og dens rolle, eller om sagen er det intrapersonelle og subjektive. Muligheden for at vælge en faglighed, der kan bidrage til forståelse og metodiske tilgange, er næsten altid til stede. Fagene kan ikke umiddelbart fortælle mennesker, hvad de skal gøre, men de kan bidrage med at tegne mulighedernes rum, være en anledning til at opleve nye spændende verdener og gennem øvelse kvalificere udøvelsen af undervisning. Skiller vi derimod fag og sag, fordamper sagligheden, og fagene står tilbage som skolastiske øvelser. Det er vigtigt for eleverne i skolen, at de møder læreruddannede, dygtige og faglige formidlere, der er uddannede til lærerprofessionen og med respekt for dens opgaver i forhold til dannelse, uddannelse, integration, sammenhæng og internationalisering. Det er ligeledes vigtigt, at de lærerstuderende møder dygtige faglige formidlere i uddannelsen, der er uddannede til at varetage den særlige opgave, det er at uddanne kommende lærere. Det er DM s holdning, at lærerfaglighed er den lærerprofessionelles kendetegn og kompetence. Den centrale pædagogiske opgave for en folkeskolelærer er at være en kompetent formidler mellem eleverne i folkeskolen og folkeskolens fag med sigte på dannelse og uddannelse. I læreruddannelsen skal den studerende, ud over at etablere en grundig indsigt og forståelse i valgte linjefag såvel som indsigt og forståelse i uddannelsens tværfaglige aspekter, samt pædagogiske, psykologiske, didaktiske og samfundsmæssige områder, møde alle fagene fra skolens fagrække. Det er vigtigt, at alle fag og områder er synlige i uddannelsen, således at studerende inspireres til at vælge forskellige linjefag. Det kan sikre bredden hos kommende lærergenerationer og give alle studerende mulighed for at forstå den brede faglighed, et velfungerende lærerkollegium på en skole tilsammen må være i besiddelse af. At uddanne lærere med indsigt i forholdet teori-praksis Læreruddannelsen har det dobbelte sigte at uddanne til at kunne varetage læreropgaver i praksis og at uddanne til at kunne analysere praksis med henblik på refleksion over og udvikling af praksis. Forholdet mellem teori og praksis er omdrejningspunkt i læreruddannelsen og styrkes i samarbejdet mellem fag, didaktik og praktik i undervisningen. Fagområdet praktik styrkes blandt andet ved forberedelse og efterbehandling af praktikforløb i undervisningen og på praktikskolen under medvirken af både undervisere på uddannelsesstedet og praktiklærere. Området kunne prioriteres ved forskning i og udvikling af arbejdsformer, der understøtter analyse og refleksion af praktikforløb gennem uddannelsen. Folkeskole og læreruddannelse skal udvikles via synergi og samarbejde, blandt andet ved at folkeskolelærere og undervisere på uddannelsesstedet anerkender de forskellige former for kompetencer, de hver især kan bidrage med i forhold til den fælles opgave: at uddanne kommende skolelærere. Sammenhæng og interaktion mellem uddannelsens praksisdele og teoretiske dele er grundlæggende vital for forståelse af lærerarbejdets kompleksitet. Efter- og videreuddannelse af folkeskolelærere skal være præget af samspil med grunduddannelse, fx således at udviklingsforløb på skoler bliver indhold i uddannelsen. Etablering af praksisfællesskaber bestående af lærere fra folkeskolen, undervisere på uddannelsesstedet og lærerstuderende kunne bidrage til udvikling af såvel praksis og didaktisk refleksion i skolen som praksis og didaktisk refleksion i læreruddannelsen. De studerende skal i uddannelsen møde den lærerfaglighed, de selv bliver en del af. Der er gennem en årrække forsket i sammenhænge mellem teori og praksis eller mangel på samme, og det er både nødvendigt med mere forskning på området, og at den allerede eksisterende forskning i højere grad bliver en del af grundlaget for arbejdet i uddannelserne. At uddanne lærere, der kan skabe relationer Jobbet som lærer er relationsarbejde mellem elever og lærere om en sag. Det er præget af en tæt strøm af udfordringer, der ikke er nogen facitliste til. Der er brug for lærere, der kan operere kreativt og innovativt såvel i forhold til hverdagens udfordringer som i forhold til de opgaver, der opstår i tilknytning til samfundets og verdens stadige forandring. Det er en erfaring, at lærerstuderende ofte søger lærerstudiet frem for fx universitetsstudier, fordi de har lyst til at studere og senere arbejde sammen med andre mennesker. Samarbejde som et område med høj prioritet vil være med til at sikre, at de studerende bliver på uddannelsen. At skabe relationer er noget, man skal lære, og man skal ville lære det. Det er DM s holdning, at lærerstuderende i meget højere grad, end det er tilfældet nu, må opleve og få erfaringer med relationsarbejdet på læreruddannelsen som helhed, ligesom vi kunne ønske os mere forskning på dette væsentlige felt. At uddanne lærere til god undervisning God undervisning forholder sig både til sag og relation. God undervisning handler om elevernes læring og dannelse, forstået som faglig dygtighed, saglighed, social og personlig dannelse

8 Faglighed er en måde at kategorisere viden på. En nødvendig kategorisering, som på den anden side kan give problemer med at integrere viden fra forskellige steder og viden af forskellig slags. Derfor er læreres bestræbelser på at skabe sammenhænge et væsentligt element i god undervisning. God undervisning er, når den studerende kan skelne mellem forskellige faglige perspektiver og samtidig føre kendte faglige perspektiver sammen i nye situationer og sagsforhold. God undervisning er saglig, og god undervisning er, når lære- og dannelsesprocesser støttes i en grad, så det efterfølgende tydeligt fremgår, at eleverne har lært noget, der er væsentligt. God undervisning er unik, men selvfølgelig kan undervisere øge deres indsigt om betingelser og muligheder for god undervisning blandt andet gennem studier af den megen forskning, der foreligger om god undervisning. Det må understøttes, at lærere bliver eksperter i undervisning, der kan fortælle om, drøfte og vise god undervisning i et enkelt og forståeligt sprog, samtidig med at der åbnes for nuancer og kompleksitet. God undervisning er hjælp til læring og udvikling. Processer, der er helt afgørende i videnssamfundet. Uddannelsens vilkår Det nuværende lovgrundlag for læreruddannelse i Danmark har mange gode intentioner om nødvendig sammenhæng og progression. Uddannelsen foregår imidlertid i en struktur, som på grund af økonomistyring opfordrer til samlæsning, modulopbygning og salg af uddannelse i små bidder for at mindske resurseforbruget i form af lokaler, materialer og ikke mindst lærerløntimer og underviserkompetencer. DM vil arbejde for, at de gode intentioner realiseres i en struktur, der ikke alene prioriterer økonomi og markedsmekanismer. Forskning i disse komplekse sammenhænge mellem de gode pædagogiske intentioner og de økonomiske og strukturelle realiteter kunne eventuelt vise nye veje og give andre vilkår for god læreruddannelse i Danmark. Har du kommentarerer eller idéer, må du meget gerne sende dem til Hans Beksgaard på: Udgivet af DM Dansk Magisterforening Redaktion: Hans Beksgaard, Anders Hamming og Hanne Schneider, DM Professionshøjskoler Oplag: Design: FinnNygaard.com 14 Tryk: Nofoprint as

9 Nimbusparken Frederiksberg Telefon Fax DM-KOM-dim v1 Grafik finnnygaard.com Marts 2006

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN KORT OG GODT OM UCC ucc.dk UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN Hos UCC ved vi, at det BÅDE kræver mod og faglighed at arbejde med læring, pædagogik OG sundhed Indhold PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC I 4 professionsbacheloruddannelser

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen

Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen Indledning Den offentlige forvaltning undergår i disse år væsentlige og dybtgående forandringer. Der er sket en række tiltag inden for arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler ( T i d l i g e r e s e m i n a r i e b l a d e t ) n r. 2 1 4. m a j 2 0 1 0 dm professionshøjskoler Leder: 4. maj 2010 34 Nye forhandlinger venter forude 35 Tillidsrepræsentantens

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 2009 Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Forslag. Lov om uddannelsen til pædagog. (professionsbachelor)

Forslag. Lov om uddannelsen til pædagog. (professionsbachelor) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 64 Offentligt Udkast af 2. november 2005 Fremsat den {FREMSAT} af Bertel Haarder Forslag til Lov om uddannelsen til pædagog (professionsbachelor) Kapitel 1 Formål

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Vision Verdens bedste folkeskole indvarsler en pragmatisk vending for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, der betyder,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

SOPHIA - tænketank for pædagogik og dannelse

SOPHIA - tænketank for pædagogik og dannelse København, Vejle og Århus, den 11. maj 2012 Ad hoc notat 18, KP, MHK, LNN Ad hoc notat 19 Ny læreruddannelse Analyse og tekst: Karen Prins, cand.scient.soc, lektor på Pædagoguddannelsen Frøbel (projektmedarbejder

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Professionsidealet DLF. -met

Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Professionsidealet DLF. -met Principprogram for Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Danmarks Lærerforenings principprogram beskriver de grundlæggende principper, som organisationen bygger

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse

Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse Undervisningsministeriet godkender nye uddannelsesretninger i godkendte diplomuddannelser, jf. diplombekendtgørelsen 7. En ny uddannelsesretning

Læs mere