Hvad vil vi med professionsuddannelser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk"

Transkript

1 Hvad vil vi med professionsuddannelser?

2 DM Dansk Magisterforening Hvad vil vi med professionsuddannelser? DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for kandidater og studerende inden for naturvidenskab, humaniora, samfundsfag og sundhedsvidenskab. Medlemmerne arbejder både i det private og det offentlige med blandt andet uddannelse, forskning, administration, kommunikation, it og miljø. DM arbejder for et godt og udviklende arbejdsliv i balance, gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmerne. Bestyrelsen for DM Professionshøjskoler har i 2009 arbejdet med at sætte uddannelsesvisioner til debat og opstille pejlemærker for DM s uddannelsespolitiske målsætning inden for vores område. Vores tillidsrepræsentanter har allerede bidraget med konstruktive kommentarer, som er indarbejdet i dette papir. Nu håber vi, at I som medlemmer også vil give jeres tilbagemelding. I de knapt to år professionshøjskolerne har eksisteret, har der været fokus på organisationsdiagrammer, ledelsesstruktureringer og omstruktureringer blandt tillidsmændene. I samme periode har professionsuddannelserne haft utilfredsstillende søgning, og den nuværende regering indskrev i sit regeringsgrundlag, at der skulle etableres forsøg med læreruddannelse på universiteterne. Med andre ord er der blevet sat spørgsmålstegn ved professionsuddannelserne fra både den myndighed, der sætter rammerne for uddannelserne og fra de unge, der søger uddannelserne. Sammen med de studerende, med rektorerne og med de faglige organisationer som BUPL, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening og Danmarks Lærerforening har vi en fælles interesse i at styrke de udviklingsmuligheder, der ligger i professionshøjskolerne. Det gør vi ved fremadrettet at spørge: Hvordan kan læreruddannelsen og de andre professionsuddannelser udvikles bedre i professionshøjskolerne? I stedet for at spørge hvad har professionsskolerne gjort for uddannelserne? Vi må som medlemmer af DM finde og udvikle de muligheder, der er for at udvikle demokrati og medbestemmelse for underviserne på professionshøjskolerne. Medbestemmelse i forhold til uddannelsens indhold, form og organisation samt indflydelse på vores arbejdsvilkår. Papiret består af tre dele: fælles problemstillinger for professionsuddannelserne, specifikke problemstillinger for pædagoguddannelsen og specifikke problemstillinger for læreruddannelsen. dm.dk 3 God læselyst Bestyrelsen for DM Professionshøjskoler

3 Professionsuddannelserne De enkelte professionsuddannelser skal udvikle kompetencer og vidensområder, der er centrale for professionen. Professionshøjskolerne skal stimulere de faglige miljøer på uddannelserne, der giver de studerende mulighed for at skabe og udvikle en faglig og personlig identitet i et samspil med medstuderende og undervisere. Underviserne skal have særlige kompetencer inden for professionens vidensområde. De skal medvirke til at formulere forskningsprojekter inden for den anvendte forskning i deres kerneområder, og de skal være en aktiv og udøvende del af forskningen. Det vil give bedre muligheder for at inddrage den nyeste forskning og udvikling i undervisningen. Stærke og kompetente faglige miljøer står centralt i bestræbelserne på at gøre uddannelserne attraktive for studerende og for underviserne. Både teori og praksis Viden om professionens praksis skal have en central placering i studierne. Det vil indebære, at underviserne skal have en central rolle i praktikken, hvor de medvirker i de studerendes læring med henblik på at få fagets teoretiske grundlag til at spille sammen med udøvernes praksisviden. Det vil også betyde, at deres arbejde skal omfatte udvikling i samarbejde med fagets udøvere i stedet for udelukkende at være formidlere af fagenes teorier i afgrænsede moduler. Det er kendetegnende for professionsuddannelserne, at man lægger stor vægt på at uddanne til en kompleks og mangefacetteret praksis. De fagforeninger, der repræsenterer pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker, giver udtryk for vigtigheden af almene brede kompetencer kombineret med specialistviden. Ligesom det bliver tillagt afgørende vægt, at de nyuddannede har en tilstrækkelig ballast til at kunne håndtere uforudsete og kritiske situationer. En rapport fra AKF om lærer-, pædagog-, socialrådgiveruddannelserne påpeger, at professionsuddannelserne søges af personer, der går efter et samspil mellem teoretisk viden og praksisviden: Meget væsentlige motiver for valg af professionsbacheloruddannelse er faglig interesse, og at uddannelsen indeholder både teori og praksis. Den valgte uddannelse har stor betydning for den studerendes identitetsdannelse 4 5 og er et personligt udviklingsprojekt ikke kun investering. Dette peger på, at uddannelsesinstitutionerne først og fremmest bør profilere sig på deres fag og på professionen. Spørgsmålet er i denne forbindelse, om fx individualisering og modulopbygning kan have medvirket til at svække uddannelsernes fag- og professionsidentitet og dermed betydningen af valget af professionsbacheloruddannelsen som identitetsskabende for den enkelte unge. De studerendes motivation for at gennemføre professionsbacheloruddannelsen må forventes at øges, hvis den bidrager til den unges identitetsudvikling. (Professionsbacheloruddannelserne De studerendes vurdering og motivation for at gennemføre ). Professionsuddannelserne i den offentlige debat Professioner som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske er alle blevet massivt kritiseret for at monopolisere deres kerneområde i den offentlige debat. Kritikerne betvivler, hvorvidt uddannelserne er tilstrækkelig kvalificerende til at kunne begrunde et monopol på særlige jobtyper og arbejdsfunktioner. Kritikerne tegner endvidere et billede af en laugsmentalitet, der ikke har nogen eksistensberettigelse i et globalt videnssamfund. Professionerne er blevet tvunget til i langt højere grad end tidligere at legitimere deres samfundsposition gennem uddannelseskompetencer. Det giver sig udslag i, at såvel BUPL som Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening og Danmarks Lærerforening har en uddannelsespolitisk målsætning om at deres egen professionsuddannelse skal være forskningsbaseret. I den offentlige diskurs er praksisviden og formidling af almene overvejelser over professionernes vidensgrundlag ikke tilstrækkelig til at legitimere en forrang til professionsudøvelse. Det hidtidige vidensgrundlag er ikke længere tilstrækkeligt, men kræves erstattet af den nyeste forskningsbaseretde viden. Rektorerne har i pjecen Professionshøjskolernes politik for videnbasering fra 2009 forholdt sig til denne problemstilling ved at udfolde forskning som en del af en videntrekant: forskning viden praksis: Det er professionshøjskolernes ambition at opnå særlig excellence i dirigering af det konstruktive samspil mellem videnaktører på professionsfeltet. Professionshøjskolerne lægger således vægt på at udvikle, udbygge og omsætte det konkrete samspil mellem forskning, uddannelse og praksis, således at ny viden bringes proaktivt i spil i praksisfeltet og således bidrager til håndtering af nogle af velfærdssamfundets helt centrale udfordringer. Professionshøjskolerne vil arbejde for at kunne tilbyde grunduddannelser, videregående uddannelser, udviklingsarbejde og videnydelser, som alle er baseret på anvendt forskning og udvikling, ligesom professionshøjskolerne i høj grad vil prioritere at fastholde og videreudvikle videnmiljøer, som kan bære professionernes fortsatte udvikling. Det er vores mål, at undervisningen skal reflektere praksisviden og anvendt forskning, ved at underviserne sikres mulighed for at deltage i både forskning, uddannelse og praksis på et kompetent niveau. Underviserne skal beskæftige sig både med undervisning, med efterog videreuddannelse og med udvikling

4 og forskningsarbejde. Underviserne skal ikke blot formidle forskning fra specielle forskermiljøer, men skal selv være en del af et udviklende miljø, hvor anvendt forskning spiller sammen med undervisningspraksis og med problemfelter fra professionens praksisviden og uløste dilemmaer. Disse mål ligger tæt op ad Danmarks Evalueringsinstitut EVA s kriterier for akkreditering af professionsuddannelsesstederne. EVA s akkreditering giver de enkelte uddannelsessteder ret til at udbyde professionsuddannelser. Af deres kriterier fremgår det, at det enkelte udbudssted (ikke kun professionshøjskolen som helhed) skal undervise på et vidensgrundlag ud fra erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Et centralt sigte med uddannelserne bliver dermed at give den enkelte studerende stærke billeder på, hvordan professionen kan udgøre et centralt element i hans eller hendes egen dannelsesproces. Fælles for professionsuddannelserne er kontakten til og med andre mennesker. Det er derfor vigtigt, at uddannelserne giver mulighed for at tilegne sig kompetencer i at skabe og udvikle relationer. Blandt andet ved at de studerende og deres lærere selv får mulighed for at skabe og udvikle relationer i uddannelsen. Identitetsskabende uddannelser Det er vores vision, at der i professionshøjskolerne opbygges miljøer, hvor de studerende får kompetencer til at løse de centrale problemstillinger for professionen. De studerende skal både uddannes og dannes til kompetente professionsudøvere. Samtidig bør uddannelsen være identitetsskabende. Et begreb som velfærdsuddannelser har for uklar en profil til at appellere til ansøgere. Uddannelserne skal klart signalere hvem kan jeg blive og ikke udelukkende hvad kan samfundet bruge mig til. 6

5 Pædagoguddannelsen professionsuddannelse til pædagog Pædagoguddannelsen er en vigtig professionsuddannelse i det 21. århundrede. Det er uddannelsens formål at uddanne pædagoger, der er i stand til at varetage de mangfoldige opgaver, der fortsat stilles til dem både i traditionelle beskæftigelsesområder og i mere utraditionelle områder, hvor pædagogfagligheden tydeligvis kvalificerer indsatser. DM er derfor fortsat optaget af kvaliteten og udviklingen af uddannelsen. DM har fokus på en række kvaliteter, der er centrale for at uddanne den gode pædagog og sikre kvalitet i uddannelsen. Pædagoguddannelsen hviler på et samspil mellem tre dimensioner, der tilsammen kvalificerer studerende til at varetage det relationsarbejde, der er centralt for pædagoguddannelsen: praksiskompetencer æstetiske dannelsesog læringspotentialer teori 8 9 Praksiskompetencer Praksiskompetencer er en læringsplatform med særlige læringspotentialer. Praksiskompetencer udvikles og udfoldes løbende i uddannelsen. Dels ved løbende mulighed for udvikling i uddannelsens elementer og fagområder, dels i nær tilknytning til praktikuddannelsen, hvor forholdet mellem praksislæring og teoretiske funderinger spiller tæt sammen. Æstetiske dannelses- og læringspotentialer Æstetiske dannelses- og læringspotentialer er afgørende såvel for de studerendes personlige dannelse og udvikling som for udviklingen af en pædagogisk praksis. De æstetiske dimensioner er i dag primært placeret i linjefagene og i faget Dansk, kultur og kommunikation. Faglighed inden for fagområderne musik, drama, værksted, bevægelse, sundhed og natur er væsentlige for den samlede pædagogfaglighed. Teori Forholdet mellem teori og praksis er en betydningsfuld del af de studerendes udvikling af refleksive kompetencer og deres evne til at opbygge viden og indsigt. Den teoretiske dimension af uddannelsen er væsentlig i forhold til at kvalificere studerende til at forholde sig kritisk og analytisk til væsentlige problemstillinger i praksis. Samtidig er det teoretiske fundament centralt for de studerendes muligheder for videreuddannelse. DM betragter dialektikken mellem de tre dimensioner som en forudsætning for uddannelsens faglige og dannelsesmæssige mål og funktion i såvel uddannelsens obligatoriske fag som i linjefag. Forholdet mellem praktik og teori mellem relationsarbejde og relationskompetence Det er væsentligt at sikre kvaliteten af forholdet mellem praktikuddannelsen og uddannelsen på professionshøjskolerne. I den nuværende uddannelse er der sket en øget præcisering af de fælles uddannelsesmæssige mål for praktikken både i bekendtgørelsen og i de enkelte uddannelsessteders studieordninger. Praktikkens fælles mål og krav til læringsarbejdet i praktikken er dermed blevet styrket. Vi mener dog, at man bør afskaffe den lønnede praktik helt, for at praktikken kan komme til at fungere optimalt. Praktikkens væsentligste formål må være at give de studerende mulighed for gennem kritiske læreprocesser at tilegne sig forudsætninger for at kunne varetage relationsarbejdet. Den nuværende lønnede praktik giver alt for stor fokus på medarbejderrollen og nedtoner læringsdelen. Specialisering DM ønsker at fastholde pædagoguddannelsen som en generalistuddannelse med muligheder for forskellige grader af specialisering. Vi mener, at det er en væsentlig kvalitet at få mulighed for at specialisere sig gennem sit uddannelsesforløb. Der er gode erfaringer med at uddanne pædagoger, som gennem en generalistuddannelse er parate til den nødvendige specialisering i forhold til de arbejdsområder, som de efter uddannelsen bliver ansat inden for.

6 Derfor er det væsentligt at sikre både en professionsrettethed og en videreuddannelsesmulighed. Vi ønsker med andre ord at sikre: pædagogprofessionens faglighed, og uddanne pædagoger til at varetage de mange forskellige arbejdsopgaver, som pædagogisk praksis rummer. at uddannelsen bliver en fuldgyldig del af det videregående uddannelsessystem, således at uddannelsen giver uddannede pædagoger muligheder for at få adgang til et bredt spektrum af efter- og videreuddannelsesmuligheder, men også giver direkte adgang til lange videregående uddannelse. Uddannelsens vilkår Den nuværende uddannelseslængde på 3 ½ år har allerede vist sig at være et minimum. De øgede krav, der stilles til pædagogers kompetencer, og som kommer til udtryk i den nye uddannelses fagområder, linjefag og specialiseringer, taler for en forøgelse af uddannelsens længde til 4 år. En forlængelse af uddannelsen, der vil give mulighed for øget fordybelse, bedre forudsætninger for specialisering og udvikling af praktikken. Uddannelsens længde hænger også tæt sammen med den nuværende praktikordning, som udgør en meget stor del af uddannelsen. Vi mener, at der bør ske en nedskrivning af praktikkernes ECTS-points, således at andre uddannelseselementer får bedre mulighed for at udfolde sig i uddannelserne. Et helt andet vilkår for uddannelsen er fysiske rammer for undervisning og gode læringsmiljøer. De mange fusioner landet over har medført problematikker med hensyn til de fysiske læringsmiljøer. DM ønsker at sætte fokus på uhensigtsmæssige effekter og bivirkninger af dette. Bekendtgørelsesstyring Den tidligere bekendtgørelse var primært en rammebekendtgørelse med bløde mål. Der er sket en opstramning af krav til mål og de centrale kundskabsog færdighedområder (ckf) i den nye bekendtgørelse. På den ene side signalerer fastsættelsen af ECTS-point for de enkelte fag en overordnet vægtning af fagene. På den anden side oplever vi, at udmøntningen af bekendtgørelsen i de lokale studieordninger kan være meget forskellig. I forbindelse med de nye fagområder er det et åbent spørgsmål, om bekendtgørelsens centrale styring af blandt andet placering af fagområderne er hensigtsmæssig i forhold til lokalt at lave den kvalitativt bedste uddannelse. I den sammenhæng mener vi, at fagkonglomeraterne bør evalueres Læreruddannelsen Læreruddannelsen er ligesom folkeskolen altid til debat. Hvordan gøres det bedst muligt? Hvad skal der til, og hvor er vi på vej hen? Mange har meninger om det, og både professionelle udøvere, undervisere på uddannelsen og i pædagogiske forskningsmiljøer udvikler ny viden på området. Vi ser gerne, at forskellige typer af viden fra praksiserfaringer, udviklingsarbejde og forskning i højere grad kommer til at danne grundlag for hvad der sker i et læreruddannelsesforløb. Læreruddannelsen en professionsuddannelse DM mener, at læreruddannelsen i Danmark har udviklet sig til en væsentlig og nødvendig professionsuddannelse, der generelt har som intention at kunne matche professionens behov for dygtige lærere og være afsæt for disses medvirken ved fortsat udvikling af skole og undervisning. Den væsentligste opgave er at støtte de studerendes udvikling af undervisningsog relationskompetence. Det kræver, at vi som undervisere kan: uddanne lærere med høj faglighed uddanne lærere med indsigt i forholdet mellem teori og praksis uddanne lærere, der kan skabe og udvikle relationer uddanne lærere, der kan og vil god undervisning At uddanne lærere med høj faglighed DM ser den faglige undervisning i folkeskolen som læreruddannelsens centrale formål. Fremtidens lærere skal være i stand til at sætte sig ind i fagligheder og faglige spørgsmål. DM mener, at øget faglighed i skolen på den ene side og lærerarbejdets og skolens øvrige opgaver på den anden side er to sider af samme sag, der understøtter, at studerende orienterer sig mod den professionelle praksis. Faglighed er en måde at forholde sig sagligt på. Det er faglighedens opgave at kvalificere omgangen med sagen. Det gælder uanset, om sagen er forståelse for den natur, vi er omgivet af og indfældet i, de symboler og koder, mennesker har udviklet til kommunikation,

7 samfundsdannelse og forholdet mellem den enkelte og fællesskabet, kunsten og dens rolle, eller om sagen er det intrapersonelle og subjektive. Muligheden for at vælge en faglighed, der kan bidrage til forståelse og metodiske tilgange, er næsten altid til stede. Fagene kan ikke umiddelbart fortælle mennesker, hvad de skal gøre, men de kan bidrage med at tegne mulighedernes rum, være en anledning til at opleve nye spændende verdener og gennem øvelse kvalificere udøvelsen af undervisning. Skiller vi derimod fag og sag, fordamper sagligheden, og fagene står tilbage som skolastiske øvelser. Det er vigtigt for eleverne i skolen, at de møder læreruddannede, dygtige og faglige formidlere, der er uddannede til lærerprofessionen og med respekt for dens opgaver i forhold til dannelse, uddannelse, integration, sammenhæng og internationalisering. Det er ligeledes vigtigt, at de lærerstuderende møder dygtige faglige formidlere i uddannelsen, der er uddannede til at varetage den særlige opgave, det er at uddanne kommende lærere. Det er DM s holdning, at lærerfaglighed er den lærerprofessionelles kendetegn og kompetence. Den centrale pædagogiske opgave for en folkeskolelærer er at være en kompetent formidler mellem eleverne i folkeskolen og folkeskolens fag med sigte på dannelse og uddannelse. I læreruddannelsen skal den studerende, ud over at etablere en grundig indsigt og forståelse i valgte linjefag såvel som indsigt og forståelse i uddannelsens tværfaglige aspekter, samt pædagogiske, psykologiske, didaktiske og samfundsmæssige områder, møde alle fagene fra skolens fagrække. Det er vigtigt, at alle fag og områder er synlige i uddannelsen, således at studerende inspireres til at vælge forskellige linjefag. Det kan sikre bredden hos kommende lærergenerationer og give alle studerende mulighed for at forstå den brede faglighed, et velfungerende lærerkollegium på en skole tilsammen må være i besiddelse af. At uddanne lærere med indsigt i forholdet teori-praksis Læreruddannelsen har det dobbelte sigte at uddanne til at kunne varetage læreropgaver i praksis og at uddanne til at kunne analysere praksis med henblik på refleksion over og udvikling af praksis. Forholdet mellem teori og praksis er omdrejningspunkt i læreruddannelsen og styrkes i samarbejdet mellem fag, didaktik og praktik i undervisningen. Fagområdet praktik styrkes blandt andet ved forberedelse og efterbehandling af praktikforløb i undervisningen og på praktikskolen under medvirken af både undervisere på uddannelsesstedet og praktiklærere. Området kunne prioriteres ved forskning i og udvikling af arbejdsformer, der understøtter analyse og refleksion af praktikforløb gennem uddannelsen. Folkeskole og læreruddannelse skal udvikles via synergi og samarbejde, blandt andet ved at folkeskolelærere og undervisere på uddannelsesstedet anerkender de forskellige former for kompetencer, de hver især kan bidrage med i forhold til den fælles opgave: at uddanne kommende skolelærere. Sammenhæng og interaktion mellem uddannelsens praksisdele og teoretiske dele er grundlæggende vital for forståelse af lærerarbejdets kompleksitet. Efter- og videreuddannelse af folkeskolelærere skal være præget af samspil med grunduddannelse, fx således at udviklingsforløb på skoler bliver indhold i uddannelsen. Etablering af praksisfællesskaber bestående af lærere fra folkeskolen, undervisere på uddannelsesstedet og lærerstuderende kunne bidrage til udvikling af såvel praksis og didaktisk refleksion i skolen som praksis og didaktisk refleksion i læreruddannelsen. De studerende skal i uddannelsen møde den lærerfaglighed, de selv bliver en del af. Der er gennem en årrække forsket i sammenhænge mellem teori og praksis eller mangel på samme, og det er både nødvendigt med mere forskning på området, og at den allerede eksisterende forskning i højere grad bliver en del af grundlaget for arbejdet i uddannelserne. At uddanne lærere, der kan skabe relationer Jobbet som lærer er relationsarbejde mellem elever og lærere om en sag. Det er præget af en tæt strøm af udfordringer, der ikke er nogen facitliste til. Der er brug for lærere, der kan operere kreativt og innovativt såvel i forhold til hverdagens udfordringer som i forhold til de opgaver, der opstår i tilknytning til samfundets og verdens stadige forandring. Det er en erfaring, at lærerstuderende ofte søger lærerstudiet frem for fx universitetsstudier, fordi de har lyst til at studere og senere arbejde sammen med andre mennesker. Samarbejde som et område med høj prioritet vil være med til at sikre, at de studerende bliver på uddannelsen. At skabe relationer er noget, man skal lære, og man skal ville lære det. Det er DM s holdning, at lærerstuderende i meget højere grad, end det er tilfældet nu, må opleve og få erfaringer med relationsarbejdet på læreruddannelsen som helhed, ligesom vi kunne ønske os mere forskning på dette væsentlige felt. At uddanne lærere til god undervisning God undervisning forholder sig både til sag og relation. God undervisning handler om elevernes læring og dannelse, forstået som faglig dygtighed, saglighed, social og personlig dannelse

8 Faglighed er en måde at kategorisere viden på. En nødvendig kategorisering, som på den anden side kan give problemer med at integrere viden fra forskellige steder og viden af forskellig slags. Derfor er læreres bestræbelser på at skabe sammenhænge et væsentligt element i god undervisning. God undervisning er, når den studerende kan skelne mellem forskellige faglige perspektiver og samtidig føre kendte faglige perspektiver sammen i nye situationer og sagsforhold. God undervisning er saglig, og god undervisning er, når lære- og dannelsesprocesser støttes i en grad, så det efterfølgende tydeligt fremgår, at eleverne har lært noget, der er væsentligt. God undervisning er unik, men selvfølgelig kan undervisere øge deres indsigt om betingelser og muligheder for god undervisning blandt andet gennem studier af den megen forskning, der foreligger om god undervisning. Det må understøttes, at lærere bliver eksperter i undervisning, der kan fortælle om, drøfte og vise god undervisning i et enkelt og forståeligt sprog, samtidig med at der åbnes for nuancer og kompleksitet. God undervisning er hjælp til læring og udvikling. Processer, der er helt afgørende i videnssamfundet. Uddannelsens vilkår Det nuværende lovgrundlag for læreruddannelse i Danmark har mange gode intentioner om nødvendig sammenhæng og progression. Uddannelsen foregår imidlertid i en struktur, som på grund af økonomistyring opfordrer til samlæsning, modulopbygning og salg af uddannelse i små bidder for at mindske resurseforbruget i form af lokaler, materialer og ikke mindst lærerløntimer og underviserkompetencer. DM vil arbejde for, at de gode intentioner realiseres i en struktur, der ikke alene prioriterer økonomi og markedsmekanismer. Forskning i disse komplekse sammenhænge mellem de gode pædagogiske intentioner og de økonomiske og strukturelle realiteter kunne eventuelt vise nye veje og give andre vilkår for god læreruddannelse i Danmark. Har du kommentarerer eller idéer, må du meget gerne sende dem til Hans Beksgaard på: Udgivet af DM Dansk Magisterforening Redaktion: Hans Beksgaard, Anders Hamming og Hanne Schneider, DM Professionshøjskoler Oplag: Design: FinnNygaard.com 14 Tryk: Nofoprint as

9 Nimbusparken Frederiksberg Telefon Fax DM-KOM-dim v1 Grafik finnnygaard.com Marts 2006

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. 1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1 Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings-

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Rammeplanen praktik 3. 4. årg. Rammeplan 2013/ 2014 3. årg. 43 20/10 Praktik 44 27/10 Praktik 45 3/11 Praktik 46 10/11 Praktik 47 17/11 Praktik

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Arbejdet med studieordninger

Arbejdet med studieordninger Arbejdet med studieordninger For at sikre de studerendes rettigheder og konstant hjælpe med at skabe den bedst mulige læreruddannelse er det nødvendigt løbende at have fokus på studieordningens kvalitet.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL

Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Notat Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har truffet beslutning om en justeret

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Den gode uddannelsesinstitution

Den gode uddannelsesinstitution Den gode uddannelsesinstitution LSE NE UDDAN PRAKTIK Pædagog En guide for praktikvejledere og ledere Haderslev kommune modtager hvert år mellem 50 60 pædagogstuderende i lønnede praktikforløb af et halvt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse?

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Udviklings- og evidensbasering af erhvervsakademiuddannelserne

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere