European Extremely Large Telescope

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "European Extremely Large Telescope"

Transkript

1 European Extremely Large Telescope En kunstners opfattelse af E-ELT. Dette revolutionerende nye jordbaserede teleskop vil have et stort hovedspejl med en diameter på 40 meter og vil blive det største optiske/nær-infrarøde teleskop i verden: Det største øje på himlen. (ESO) 6, elt cc, b848h1200.

2 Panorama af Carina Tågen Et spektakulært billede fra ESOs Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskop på La Silla Observatoriet som viser del af Carina Tågen. Billedet afslører fine detaljer i stjerne- og støvregionerne. Mange kendte astronomiske objekter kan ses i dette vidvinkelbillede: Nederst til venstre er en af de mest utrolige stjerner i Mælkevejssystemet, Eta Carina, med den berømte Nøglehuls tåge lige ved stjernen. (ESO) 8, eso1031b, b1200h585.

3 Helix tågen Et sammensat billede af Helix tågen ud fra billeder taget med Wide Field kameraet, som er monteret på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på La Silla Observatoriet i Chile. Den blågrønne glød i centret af Helix kommer fra iltatomer, som lyser p.g.a. den ultraviolette stråling fra den grader varme centralstjerne. Længere fra stjernen, på den anden side af ringen, dominerer den røde farve fra brint og kvælstof. (ESO) 10, eso0907a, b1200h1111.

4 Paranal og vulkanen Llullaillaco En fantastisk dag til at tage naturfotografier. Cerro Paranal ligger kun 12 km fra Stillehavskysten i en højde på meter, mens den sneklædte vulkan Llullaillaco har en højde på meter og ligger 190 km længere mod øst ved den argentinske grænse. (ESO/G.Hüdepohl (atacamaphoto.com)) 12, eso-paranal- 07, b797h1200.

5 Omega tågen og dens varme unge stjerner ESOs 3,58 m Ny Teknologi Teleskop på La Silla Observatoriet i Chile har optaget dette sammensatte billede af Omega tågen (Messier 17, NGC 6618). Den befinder sig i stjernebilledet Skytten og er lysår fra Jorden og 15 lysår bred. Tågens gas og støv er belyst indefra af unge, varme stjerner omgivet af skyer. (ESO) 14, eso0925a, b1200h1200.

6 Carina Tågens skjulte hemmeligheder Dette brede panorama af Carina Tågen, et område med kraftig stjernedannelse på den sydlige himmel, blev taget i infrarødt lys med HAWK-I kameraet på ESOs Very Large Teleskop. Mange tidligere skjulte detaljer, spredt over det spektakulære himmelske landskab af gas, støv og unge stjerner, ses nu tydeligt. (ESO/T. Preibisch) 16, eso1208a, b1200h818.

7 APEX på Chajnantor Atacama pioner eksperiment (APEX) teleskop peger mod himlen en klar månelys nat på Chajnantor på et af de højeste og tørreste observatorier i verden. Den smukke himmel er et bevis på de fantastiske betingelser, der findes på dette sted, som også er hjemsted for ALMA observatoriet. Til venstre skinner stjernerne fra halen i stjernebilledet Scorpius (Skorpionen). I centrum, dækker APEX antennen over Sagitarius (Skytten). (ESO/B. Tafreshi/TWAN (twanight.org)) 18, potw1216a, b1200h593.

8 Lagoon Tågen i Sagittarius (Skytten) Lagune Tågen i Skytten danner et strålende billede takket være det 67 Megapixel store Wide Field Imager på MPG/ESO 2.2 meter teleskop på ESOs La Silla Observatorium. Billedet dækker et område 8 gange større end fuldmånen og viser tågens unge varme stjerner oplyse gassen og støvet omkring dem. (ESO) 20, eso0936a, b1200h804.

9 VLTen i aktion ESO's Very Large Telescope under observationer. På dette billede optaget i skumringen, ses de fire 8,2 m kæmpeteleskoper. Fra venstre mod højre er deres navne i Mapuche sprog: Antu, Kueyen, Melipal og Yepun. En laserstråle udsendt fra UT4 (Yepun) danner en jordisk guidestjerne i Jordens atmosfære, som muliggør, at astronomer kan fjerne effekten af atmosfærisk turbulens og producere billeder næsten så skarpe som et teleskop i rummet (adaptiv optik). (ESO/S. Brunier) 22, vlt-brunias-nuit, b1200h1200.

10 ESO's hovedkvarter ved solnedgang Dette panorama-fotografi viser ESO's hovedkvarter i Garching, nær München, Tyskland. Billedet er taget fra hovedbygningens tag lige efter solnedgang. Dette er det videnskabelige, tekniske og administrative center for ESOs opgaver og basen, hvorfra mange astronomer gennemfører deres forskning. Videnskabsmænd, teknikere og administratorer kommer her med meget forskellige baggrunde, men fælles er deres lidenskab for astronomi. (ESO/H. Heyer) 24, potw1115a, b1200h370.

11 Kattepotetågen Dette infrarøde billede fra VISTA survey teleskopet viser den enorme stjernedannelsesregion i Kattepotetågen, 50 lysår på tværs. Det er én af de mest aktive fødestuer for unge massive stjerner i vores galakse, nogle er 10 gange tungere end Solen, og de fleste er dannet i de seneste få millioner år. (ESO/J. Emerson /VISTA. Acknowledgment: Cambridge Astronomical Survey Unit) 26, eso1017a, b1200h1200.

12 La Silla kort efter solnedgang Den strålende sydhimmel kan rigtig nydes fra La Silla. ESOs første observatorium. Mælkevejens bånd, med den centrale mørke region, strækker sig over himlen med myriader af stjerner gennemskåret af mørke bånd af støv. MPG/ESO 2,2 m teleskopet ses i forgrunden. (ESO/José Francisco Salgado(josefrancisco.org)). 28, jfs-ls , b1200h803.

13 Fine skygger af Sombrero galaksen Den berømte unge spiralgalakse Messier 104, der er kendt under navnet Sombrero (Mexicaner hat) på grund af dens specielle form. Sombrero findes i stjernebilledet Virgo, Jomfruen, i en afstand på 50 millioner lysår. (ESO/P. Barthel. Acknowledgments: M. Neeser (Kapteyn Institute, Groningen) and R. Hook (ST-ECF, Garching, Germany)) 30, eso0007a, b1200h1200.

14 Det stjernerige La Silla I løbet af en nat roterer stjernerne om himlens sydpol set fra ESOs La Silla Observatorium i det nordlige Chile. Kuplen i forgrunden af billedet rummer ESOs 3,6 m teleskop med HARPS, verdens bedste planetfinder. Den rektangulære bygning nederst til højre indeholder 0,25 m TAROT teleskopet, specielt designet til at reagere meget hurtigt, når et gamma ray udbrud er detekteret. ( Iztok Bončina/ESO) 32, potw1043a, b1200h804.

15 Yepun's laser og De Magellanske Skyer En gul laser sendes ud fra Yepun, et af de fire 8,2 m teleskoper, som ESO Very Large Telescope (VLT) består af. Laseren har til opgave at danne en kunstig stjerne i 90 km højde i Jordens atmosfære. Denne guidestjerne fra en laser er en del af VLTens adaptive optiske system. Det tillader astronomerne at korrigere for den tindrende effekt, som atmosfærens turbulens forårsager, og den producerer derfor billeder næsten lige så skarpe som fra et teleskop i rummet. På himlen ses klart Den Store Magellanske Sky og Den Lille Magellanske Sky. Disse nære irregulære dværggalakser er et par interessante objekter på den sydlige himlen, og er sandelige fornøjelige at se med det blotte øje. (ESO/B.Tafreshi (twanight.org). 34, potw1225a, b808h1200.

16 Spiralgalaksen NGC 1232 Dette billede af den store spiralgalakse NGC 1232 er lavet ved at kombinere tre billeder, et ultraviolet, et blåt og et rødt billede fra ESO's VLT i Chile. Den centrale del af billedet viser ældre, rødlige stjerner, mens spiralarmene har flere yngre blå stjerner. En lille ledsagegalakse ses til venstre. NGC 1232 er ca. 70 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Eridanus (Floden). (ESO) 36, eso9845d, b1191h1200.

17 ALMA ved nat Dette panorama af Chajnantor plateauet viser antenner fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) fordelt over et kæmpeareal. Antennerne fungerer som ét teleskop. På himlen til venstre bag antennerne skinner Jupiter kraftigt, mens vore nabogalakser Den Store og Den Lille Magellanske Sky ses som lidt tåget lys til højre. (ESO/B. Tafreshi (twanight.org)) 38, potw1150a,b1200h386.

18 Et hav af fjerne galakser Dette deep field sydlige billede fra Chandra dækker et område på 14,1 gange 21,6 bueminutter af himlen og viser galakser, der er en milliard gange svagere, end hvad man kan se med det blotte øje. (ESO/M.Nonino, P. Rosati and the ESO GOODS Team) 40, eso0839a, b785h1200.

19 VST billede af Omega tågen Den flotte stjernedannelsesregion Messier 17, også kendt som Omega tågen eller Svanetågen, optaget med VLT survey (VST). Denne kæmperegion af gas, støv og unge varme stjerner ligger i centrum af Mælkevejen i stjernebilledet Sagitarius (Skytten). VST feltstørrelsen er så stor, at hele tågen inklusive de svagere ydre dele er med og den ekstreme skarphed bevares over hele billedet. (ESO/INAF-VST/OmegaCAM.(OmegaCen/Astro- WISE/Kapteyn Institute)) 42, eso1119a, b1200h1200.

20 NGC 2264 og Juletræshoben Dette farvebillede fra NGC 2264 et område af himlen som inkluderer de funklende blå kugler fra Juletræshoben blev skabt ud fra data fra Wide Field Imager på ESOs La Silla Observatorium. Billedet dækker et område ca. 30 lysår på tværs. (ESO) 44, eso0848a, b1049h1200.

21 Endnu en perfekt dag på Paranal Røde bakker strækker sig under den usædvanligt klare blå himmel, som er typisk for ESOs Paranal Observatorium. Den jævnede bjergtop på Cerro Paranal er blevet brugt til ESOs Very Large Telescope, verdens mest avancerede jordbaserede optiske og infrarøde astronomiske facilitet. Skyerne til højre, som normalt dækker Stillehavets kyst, kun 12 km væk, er synlige i baggrunden. (ESO/José Francisco Salgado (josefrancisco.org)) 46, potw1101a, b1200h570.

22 Ørnetågen og skabelsens søjler Et mosaikbillede af Ørnetågen (Messier 16, NGC 6611) baseret på billeder fra Wide Field Imager kameraet på MPG/ESO 2,2 m teleskopet ved ESO La Silla Observatorium i Chile. I centrum, ses den stjernedannende region kendt som skabelsens søjler. Spiret, en anden stor søjle af gas og støv, er i midten til venstre af billedet. (ESO) 48, eso0926a, b1200h1200.

23 Stjerner bliver født i den støvede Trifidtåge En stor stjernedannende region i Skytten, kaldes Trifidtågen, fordi de mørke støvbånd går over dens glødende hjerte. Trifidtågen er en sjælden kombination af tre tågetyper, som afslører både nydannede stjerner og antyder fremtidige stjernefødsler. Dette billede er optaget med Wide Field Imager kameraet på MPG/ESO 2,2 m teleskop ved ESO La Silla Observatorium. (ESO) 50, eso0930a, b730h1200.

24 Knælende børn af is i månelys Disse bemærkelsesværdige isformationer er kendt som penitentes (spansk for skriftebørn). Selvom det ligner mærkelige skulpturer, er de dannet ved særlige forhold i højtliggende områder, som her på det m høje Chajnantor Plateau, stedet for Atacama Large Millimeter/Submillimeter Array (ALMA). (ESO/B.Tafreshi(twanight.org). 52, potw1221a, b1200h861.

25 Krabbetågen i Tyren Billedet viser Krabbetågen, der også er kendt som Messier 1. Den er observeret med ESOs VLT i synligt lys. Krabbetågen er resterne af en supernova eksplosion i en afstand på lysår, som blev observeret første gang for år siden, i året Den indeholder en neutronstjerne nær centrum, som roterer 30 gange i sekundet om sin akse.(eso) 54, eso9948f, b1193h1200.

26 En måneformørkelse fra Paranal Dette panorama viser Cerro Paranal i den chilenske Atacama Ørken, stedet for ESO's VLT, under den totale måneformørkelse d. 21. dec Den røde måneskive ses til højre, mens Mælkevejens bånd strækker sig over himlen. Lyset omgiver den strålende planet Venus og nederst til venstre er Zodiakallyset, produceret af reflekteret sollys fra støv i solsystemets plan. Det er så svagt, at man sjældent ser det fra Danmark. (ESO/Y. Beletsky) 56, potw1119a, b1200h328.

27 Hestehovedtågen Dette billede af den berømte hestehovedtåge i stjernebilledet Orion, er baseret på 3 eksponeringer i det visuelle område af spektret med FORS2 multitask instrument på VLTs 8,2 meter teleskop, Kueyen, på Paranal, et af firlingeteleskoperne. (ESO) 58, eso0202a, b1166h1200.

28 Centaurus A Dette farvesammensatte billede af Centaurus A, afslører lobes og jets fra den aktive galakses centrale sorte hul. (ESO/WFI (Optical); MPIfR/ESO/APEX/A.Weiss et al. (Submillimetre); NASA/CXC/CfA/R.Kraft et al. (X-ray)) 60, eso0903a, b1140h1200.

29 Messier 78: en reflektionståge i Orion Dette billede af reflektionstågen Messier 78 blev optaget med Wide Field Imager kameraet på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på La Silla Observatoriet, Chile. Dette farvebillede blev skabt ud fra mange monokrome eksponeringer med blå, gul/grønne og røde filtre, suppleret med eksponeringer gennem et filter, som isolerer lys fra glødende gas af brint. (ESO/Igor Chekalin) 62, eso1105a, b1200h1163.

30 Mørk himmel og hvid ørken Nattehimlen over Cerro Paranal, stedet for ESO's Very Large Telescope, er mørk og plettet med Mælkevejens klare stjerner og fjernere galakser. På jorden ses et lag af hvid sne plettet med mørkere pletter fra ørkenen nedenunder. Cerro Paranal er i den chilenske Atacama Ørken, et af de tørreste steder på Jorden. Lejlighedsvis falder der imidlertid sne, som giver et kortvarigt, men flot syn som dette.(eso/y. Beletsky) 64, potw 1132a, b1200h838.

31 Panorama af Paranal i tusmørke ESOs VLT på Paranal Observatoriet i Chile forberedes til en nat med observationer. De fire 8,2 m teleskoper ses i centrum og til højre mens de fire mindre 1,8 m hjælpeteleskoper ses til venstre. Kikkertkuplerne står åbne for at luften kan cirkulere og formindske turbulensen. Bag teleskoperne kan Solens sidste stråler ses i vest. (ESO/B. Tafreshi(twanight.org). 66, Paranal Panorama at Twilight, b1200h285.

32 Støv og stjerner mod Mælkevejens centrum En mosaik af infrarøde billeder fra VISTA survey teleskopet i retning af Mælkevejens centrum i stjernebilledet Sagittarius (Skytten) afslører omkring 1 million stjerner, de fleste usynlige på billeder optaget i synligt lys. Ligesom der absorberes lys, så spreder støvet det blå lys fra fjernere stjerner. Derfor viser centret af billedet røde stjerner. (ESO/VISTA. Acknowledgment: Cambridge Astronomical Survey Unit) 68, eso0949b, b1200h770.

33 Strålebundts Tågen Denne mærkelige, men smukke struktur er Strålebundts Tågen, NGC2736, en supernova rest i stjernebilledet Vela (Sejlet). De glødende trævler blev skabt af materiale udsendt ved supernova eksplosionen, som skete for ca år siden. Den klareste del ligner et strålebundt og deraf navnet. Hele strukturen minder lidt om en traditionel heksekost. Dette billede blev taget af Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 m teleskop på ESOs La Silla Observatorium i Chile. (ESO). 70, The Pencil Nebula, b1200h1064.

34 En laserstråle mod Mælkevejens centrum En kraftig laserstråle er afsendt fra laser guide systemet ved VLTens 8,2 m Yepun teleskop. Den anslår natriumatomer højt i Jordens mesosfære, så der skabes en kunstig stjerne i 90 km højde. Strækkende sig over den stjernerige himmel er Mælkevejen, vores helt egen galakse, med det gullige centrum gennemskåret af tydelige mørke striber af støv i galaksen. (ESO/Y. Beletsky) 72, potw1036a, b1200h1090.

35 Kuglehoben Omega Centauri Omega Centauri i stjernebilledet Kentauren, er den største kuglehob på himlen, men det meget store synsfelt for VLT survey teleskopet og dets kraftige kamera OmegaCAM kan trække selv de fjerneste ydre områder af dette spektakulære objekt frem. Dette billede indeholder omkring stjerner og er måske det bedste billede af hoben nogensinde.(eso/inaf- VST/OmegaCAM. (A. Grado/INAF-Capodimonte Observatory)) 74, eso1119b, b1200h1200.

36 ALMA og den sydlige Mælkevej ALMAs antenner ses på baggrund af Mælkevejen. Den righoldige stjernemængde på dette billede viser, hvor fantastiske betingelserne er for astronomi på dette meter høje Chajnantor Plateau, i Chiles Atacama ørken. (ESO/B.Tafreshi (twanight.org). 76, potw1222a, b1200h800.

37 N44 i Den Store Magellanske Sky Den sydlige part af det spektakulære N44 område i Den Store Magellanske Sky, en af Mælkevejens nærmeste galaktiske naboer. Den grønne farve viser de varmeste områder. Feltstørrelsen 27,5 gange 26,5 bueminutter. (ESO) 78, eso0332a, b1196h1200.

38 En dramatisk stjerne fødeklinik Tarantula Tågen gløder i den øverste midte af billedet. Lidt forneden til højre, findes et net af filamenter fra den berømte supernova SN 1987A. Mange andre rødlige tåger er synlige i billedet bl.a. en hob af unge stjerner til venstre, kendt som NGC2100. (ESO/R. Fosbury (ST-ECF)) 80, eso 0650a, b1200h1198.

39 Ørnetågen i infrarødt lys Ørnetågen, Messier 16, er optaget med ESOs VLT i infrarødt lys. Regionen for stjernedannelse skabelsens søjler ses i centrum. De enorme søjler af kosmisk støv og gas er uigennemskinnelige i synligt lys, men VLTens infrarøde observationer tillader os at kigge dybere ind til de nyligt dannede stjerner. (ESO(M.Mc Caughrean & M. Andersen (AIP)). 82, eso0142a, b1200h1200.

40 Tidlig morgen på Paranal Dette panorama blev taget tidligt om morgenen med Månen højt på himlen, og viser observationsplatformene for ESOs Very Large Telescope (VLT) på Cerro Paranal i Chile. VLTs fire kæmpe 8,2 meter enkeltteleskoper sigter alle på forskellige himmelobjekter. En laser stråler fra enhedsteleskop 4, Yepun, for at skabe en guidestjerne, der kan hjælpe det adaptive optiske system med at danne meget skarpe billeder. (ESO/H.H.Heyer) 84, vlt-laser-potw, b1200h345.

41 ALMA observation af Antenne Galakserne Antenne Galakserne er et par uregelmæssige, kolliderende spiralgalakser omkring 70 millioner lysår væk. Dette billede kombinerer Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) observationer, lavet gennem observatoriets tidlige testfase, med observationer i optisk lys. Mens det optiske lys ses i blåt og trækker stjernerne i galaksen frem, så markerer ALMAs observationer - her i rødt, pink og gult - skyer af tæt kold gas, hvorfra nye stjerner dannes. (ALMA (ESO/NAOJ/NRAO). Visible light image: the NASA/ESA Hubble Space Telescope) 86, eso1137a, b1200h1195.

42 Carinas kolde skyer Observationer lavet med APEX teleskopet i submillimeter bølgelængder her vist i orange toner kombineret med et billede i synligt lys afslører de kolde støvede skyer, hvoraf stjerner dannes i Carina tågen. Dette sted er vært for de mest massive stjerner i vores Mælkevej og er et godt sted at studere vekselvirkningen mellem de unge stjerner og de oprindelige skyer, som stjernerne er dannet af. (ESO/APEX/T. Preibisch et al. (Submillimetre); N. Smith, University of Minnesota/NOAO/AURA/NSF (Optical)) 88, eso1145a, b1062h1020.

43 VISTA ved solnedgang Et fantastisk billede af VISTA - det infrarøde survey teleskop i sit hus - taget netop, da Solen går ned over Atacama ørkenen. VLTen kan ses i baggrunden på toppen af nabobjerget Cerro Paranal. VISTA er det største survey teleskop i verden, bestemt til hurtigt og dybt at kortlægge store områder af himlen i infrarøde bølgelængder. (G. Hüdepohl/ESO) 90, vista-gerd-hd, b1200h1200.

44 NGC 2467 og nærmeste omegn Området omkring stjernehoben NGC 2467 i det sydlige stjernebillede Puppis, Agterskibet. Med en alder på højst nogle få millioner år er det en meget aktiv stjernefødestue, hvor nye stjerner fødes hele tiden fra store skyer af støv og gas. Den klare stjerne i centret af det store pink område i bunden af billedet er HD 54315, en massiv ung stjerne, som hjælper med at forme strukturen i hele tågens område. (ESO) 92, eso0544a, b1200h1200.

45 Mælkevejens hjerte Mørke støvbånd svøber sig om Mælkevejens lysstærke centrum i dette billede, som er taget af den professionelle fotograf Stéphane Guisard. Dette billede er del af det online projekt GigaGalaxy Zoom, som tillader webbrugere at udforske nattehimlens dybder set fra verdens bedste observationssteder. (ESO/S. Guisard ( 94, eso0934a, b1200h687.

46 R Corona Australis området Dette fantastiske indblik i regionen omkring stjernen R Corona Australis er blevet skabt af billeder fra Wide Field Imager ved ESO La Silla Observatorium i Chile. R Corona Australis ligger i et af de nærmeste og mest spektakulære stjernedannelses områder, omgivet af fine blålige refleksions tåger. (ESO). 96, eso1027a, b1200h1170.

47 VLT Survey teleskop (VST) VLT Survey Teleskop (VST) findes i et indelukke umiddelbart ved de fire VLT enhedsteleskoper på toppen af Cerro Paranal. VSTen er et 2,6 m widefield teleskop med et felt dobbelt så stort som fuldmånen. Det er verdens største teleskop reserveret til surveys i synligt lys.(eso/g. Lombardi) 98, eso1119c, b787h1200.

48 Den skjulte ild fra Flamme Tågen Det første frigivne billede fra VISTA, verdens største survey teleskop, viser Flamme Tågen, eller NGC 2024, i stjernebilledet Orion, et område med kraftig stjernedannelse. Tågens kerne er skjult bag støv, men med VISTAs infrarøde bølgelængder, bliver hoben af unge stjerner nær objektets hjerte afsløret. lige under centret kan man også se gløden fra reflektionstågen NGC 2023 og den tågede tegning af Hestehovdtågen nederst til højre. (ESO/J. Emerson/VISTA. (Cambridge Astronomical Survey Unit)) 100, eso0949a, b981h1200.

49 La Silla fra bund til top Et kig på La Silla bjerget fra bund til top. La Silla Observatoriet, ESOs første observatorium kan ses på toppen. Ved foden af La Silla er Pelicano, i den snævre dal Quebrada Pelicano. Den lille oase, som ses her, leverer observatoriets vandforsyning. ESO etablerede den første lejr i Pelicano i midten af 60erne. (ESO/José Francisco Salgado (josefrancisco.org). 102, jfs-ls , b1200h798.

50 VISTA's infrarøde billede af Orion Tågen Et vidvinkelbillede af stjernedannelsesområdet i Orion Tågen, som befinder sig omkring lysår fra Jorden, er optaget med VISTA, det infrarøde teleskop ved ESO's Paranal Observatorium i Chile. Teleskopets store vidvinkel tillader hele tågen og dens omgivelser at være med på ét foto. VISTA's infrarøde egenskaber betyder, at det kan trænge dybt ind i de normalt skjulte støvede områder og afsløre de unge stjerner, som er skjult der. (ESO/J. Emerson/VISTA (Cambridge Astronomical Survey Unit)) 104, eso1006a, b976h1200.

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt

Læs mere

Nattehimlen juli 2018

Nattehimlen juli 2018 Nattehimlen juli 2018 Mars fanget af Damian Peach juni 2018. Endnu en måned til at betragte planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Mars med det blotte øje. Og mens Jupiter og Saturn forbliver store,

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Nattehimlen april 2018

Nattehimlen april 2018 Nattehimlen april 2018 Forårsstjerner En ny måned, endnu en fin samling af objekter at betragte på nattehimlen. De strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund går mod vest efter solnedgang og

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Astronomernes kæmpeteleskoper

Astronomernes kæmpeteleskoper Astronomernes kæmpeteleskoper Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Mod Astronomiens nye Højder

Mod Astronomiens nye Højder ESO Europæisk Syd Observatorium Mod Astronomiens nye Højder ESO og Astronomi Astronomien er den ældste af naturvidenskaberne. Mælkevejens bue over himlen en klar og mørk nat har været ærefrygtindgydende

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Mod Astronomiens Nye Højder

Mod Astronomiens Nye Højder ESO Europæiske Syd Observatorium Mod Astronomiens Nye Højder ESO og Astronomi Astronomi beskrives ofte som den ældste af videnskaberne. Den majestætiske Mælkevej, der på en klar, mørk nat strækker sig

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet

Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet Snart kan astronomer i de europæiske lande se stjerner med verdens største teleskopsystem. European Southern Observatory (ESO) har i

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar 2011 være fremme først på aftenen. Midt i februar går Jupiter ned i Vest kl.20. I Galileoscopet vil man ved

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

GAMMAGLIMT EKSPLOSIONER

GAMMAGLIMT EKSPLOSIONER GAMMAGLIMT EKSPLOSIONER FRA UNIVERSETS UNGDOM Af Jens Hjorth, Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Stjernehimmelen forekommer uforanderlig. Aften efter

Læs mere

1 00:00:03,000 --> 00:00:06,000 Dette er historien om et episk eventyr

1 00:00:03,000 --> 00:00:06,000 Dette er historien om et episk eventyr 1 00:00:03,000 --> 00:00:06,000 Dette er historien om et episk eventyr 2 00:00:10,320 --> 00:00:15,320 en historie om kosmisk nysgerrighed, mod og udholdenhed 3 00:00:19,000 --> 00:00:24,000 historien

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i december 2010 være fremme om aftenen. Midt i december står Jupiter i syd kl. 18 og går ned i vest ved midnat I Galileoscopet

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Spiralgalakser - spiralstruktur

Spiralgalakser - spiralstruktur Galakser 2014 F6 1 Spiralgalakser - spiralstruktur Spiralstruktur skyldes formentligt en quasistatisk tæthedsbølge. Tæthedsbølger er områder med 10-20% højere massetæthed end gennemsnittet jf. en trafikprop.

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser. K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i november 2010 være fremme om aftenen og det meste af natten. I begyndelsen af november står Jupiter i syd-øst kl.19.

Læs mere

RUMOBSERVATORIER. Version II. Jørgen Valentin Enkelund

RUMOBSERVATORIER. Version II. Jørgen Valentin Enkelund RUMOBSERVATORIER Version II Jørgen Valentin Enkelund JVE February 2016 2 RUMOBSERVATORIER Hubble opsendelse og konstruktion Instrumenter Billeddannelse Reparationer og forbedringer Resultater med kommentarer

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i marts 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i marts 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i marts 2012? Jupiter I marts 2012 kan man se to klare planeter i Vest efter solnedgang. Det er planeterne Jupiter og Venus. I den første uge af marts er Jupiter

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i september være fremme hele natten. Jupiter vil den 01.09 stå op i øst kl. 20.48, og lidt senere vil man have god

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser

Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser Annoncer E-avis Menu Finn Hansen i kontrolrummet i sit observatorum. Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser Finn og Birgit Hansen fra Kirke Hyllinge kan slet ikke få nok af astronomien. Derfor

Læs mere

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse: Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:

Læs mere

Nattehimlen april 2019

Nattehimlen april 2019 Nattehimlen april 2019 Ved indgangen til april går de strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund mod vest efter solnedgang og er på vej ud for i år. Jupiter og Saturn bevæger sig langsomt vestpå

Læs mere

Resumé fra sidst. Galakser samler sig i hobe. Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære

Resumé fra sidst. Galakser samler sig i hobe. Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære Galakser 2014 F2 1 Resumé fra sidst Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære For viden om galakseudvikling kigger vi primært på Mælkevejen For viden om galaksedannelse

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider

Læs mere

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

26 TEMA // 2015-målene

26 TEMA // 2015-målene Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som. intet kan slippe bort fra.

100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som. intet kan slippe bort fra. Cromalin-godk. Red sek.: Layouter: HB.: Prod.: 100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som intet kan slippe bort fra. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoskop

Vejledning i at observere med et Galileoskop Vejledning i at observere med et Galileoskop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR 2018 H. Kjeldsen, 30.11.2017 Det meget nye og det meget gamle 9.45 Kaffe/te og rundstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning 1523-318 10.00 Velkomst Hans

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Stjernebilleder af en absolut begynder Jeg har lige investeret i et nyt digitalt spejlreflekskamera, og selvom jeg egentlig ikke interesser mig

Læs mere

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Cover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.

Cover Page. The handle   holds various files of this Leiden University dissertation. Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/66260 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Eistrup, C. Title: From midplane to planets : the chemical fingerprint of a disk

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer

Læs mere

Det infrarøde univers

Det infrarøde univers Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 09, 2017 Det infrarøde univers Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Resumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven

Resumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

I dag. Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan karakteriserer vi galakser?

I dag. Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan karakteriserer vi galakser? Galakser 2014 F5 1 I dag Hvordan karakteriserer vi galakser? Hvorfor er elliptiske galakser elliptiske? Er der afvigelser fra ellipticitet? Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan ser

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Planlæg den næste fuldma ne

Planlæg den næste fuldma ne Denne vejledning er oversat med tilladelse fra Photopills. Alle oprindelige links er bibeholdt efter aftale med Photopills. Photopills er en app udviklet til både android og IOS. Prisen ligger i den høje

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U. Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012

NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012 NOT Rapport 2012 Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012 Indhold 1 Fase 1 - Forberedelse 1 1.1 Observationsplan..................................... 1

Læs mere

og muligheden for liv i rummet. Hans Kjeldsen er lektor i astronomi og har i de seneste 20 år arbejdet med at forstå stjernernes

og muligheden for liv i rummet. Hans Kjeldsen er lektor i astronomi og har i de seneste 20 år arbejdet med at forstå stjernernes Hans Kjeldsen er lektor i astronomi og har i de seneste 20 år arbejdet med at forstå stjernernes indre, bl.a. ved brug af asteroseismologi, hvor han som en af de første i 1995 var med til at måle stjerneskælv

Læs mere

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk 1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver

Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion Matcher udbud og efterspørgsel? Interesse for samarbejde? Fremtidsperspektiver Harestua

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere