NOT Rapport Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012"

Transkript

1 NOT Rapport 2012 Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012

2 Indhold 1 Fase 1 - Forberedelse Observationsplan Forberedelse til observationen Ansøgning om observationstid Fase 2 - Observation Umiddelbart før observationen Observation af target Umiddelbart efter observationen Fase 3 - Data behandling Forarbejde Bølgelængdekalibrering Sammenligning Appendix Teknisk data for NOT

3 1 Fase 1 - Forberedelse Før en astronomisk observation ved et observatorium er der en række ting, man skal forholde sig til. Sædvanligvis vil man på forhånd have et eller flere targets, man ønsker at observere, og det handler om at søge om teleskoptid ved et passende teleskop på et passende tidspunkt. I vores tilfælde, da det var med undervisning for øje, var det omvendt: Vi havde teleskoptid og skulle finde passende targets. Man finder right ascension (RA) og declination (Dec), altså placering på nattehimlen, for de udvalgte targets, og derefter vil man finde ud af hvornår disse koordinater er observerbare ved et givent teleskop. Det vil sige, vi har brug for at vide noget om teleskope i form af placering og begrænsninger eller muligheder. Placering afgør direkte hvilken del af nattehimlen vi kan observere på et givent tidspunkt, og begrænsningerne eller mulighederne kan være alt fra hvor lavt på himlen teleskopet kan observere og hvor stort et field man kan observere (hvor stort et område på nattehimlen) til hvilket udstyr, der er tilrådighed. 1.1 Observationsplan Når man har fundet et passende teleskop og et passende tidsrum til at udføre observationerne er det tid til at planlægge sit observation run. Hertil har vi brug for at kigge på visibility plots, som fortæller os hvornår på natten, vi kan observere et givent target. Helt specifikt viser visibility plots hvor højt på nattehimlen, vi vil finde targets som funktion af tidspunktet på natten. Visibility plottet viser også airmass, som er et udtryk for hvor meget atmosfærisk luft lyset skal passere igennem for at nå teleskopet. Hvis vores target står højt på himlen, altså har lav airmass, vil observationen kræve forholdsvis mindre eksponeringstid. Eksponeringstiden afhænger også af andre faktorer, såsom størrelsesklasse for vores target, og hvad vi skal bruge dataen til. En god fingerregel er, at eksponeringstiden firedobles, når magnitude bliver svagere med 1. Under vores observation run på NOT sigtede vi typisk efter en airmass på under 1.55 på det tidspunkt vi skulle observere objektet, men dette vil afhænge af teleskopet og af objektets magnitude. Ud fra vores visibility plots kan vi altså afgøre hvornår på natten det er mest hensigtsmæssigt, at udføre observationer af forskellige targets. Dernæst skal vi afgøre hvor lang eksponeringstid der er nødvendigt for hvert target og hvor mange eksponeringer vi vil udføre per target. Dette munder ud i en overordnet observationsplan, der skal redegøre for hvert minut af natten, så der ikke er nogen spildtid. For at undgå spildtid kan det være nødvendigt, at finde flere targets til eventuelle huller i observationsplanen. Derudover er det nødvendigt at have backup targets, af samme grund. For at finde flere targets eller backup targets kan man bruge de mange online kataloger med nyobserverede objekter der mangler, at blive observeret i detaljer. Dette kan f.eks. være kvasarer eller uklassificerede supernovaer. Eksempler på disse kataloger som vi selv brugte er Rochester Astronomy s Latest Supernovae [1] og Catalina Real-Time Transient Survey Optical Transients [2]. 1.2 Forberedelse til observationen Når man har sin observationsplan skal man forberede sig til selve observationen. Alle koordinater skal dobbelt-tjekkes. Hertil kan for eksempel benyttes SIMBAD Astronomical Database [3]. Det er eventuelt en god idé at få en anden person til også at dobbelt-tjekke koordinaterne. Man skal afgøre hvilke filtre der er nødvendige/ønskede til observationerne, fordi ved visse observatorier (f.eks. NOT) skal de monteres på forhånd. Hvis man laver observationer med en slit, så skal man overveje hvordan denne skal placeres. Hvis man f.eks. skal observere to objekter samtidig, 1

4 skal man sørge for begge er inkluderet. Derudover skal man sørge for at gemme finding charts til samtlige targets. Dette er så man, under observationen, let kan identificere sit target. Disse kan ofte findes der, hvor man fandt objektet, men ellers kan man bruge SIMBAD Astronomical Database [3] eller Sloan Digital Sky Survey III SkyServer [4]. Umiddelbart før observationen skal man sørge for at have udarbejdet et observationskatalog til teleskopet, vel at mærke i et format teleskopets system kan læse. 1.3 Ansøgning om observationstid For at få tid ved et teleskop skal man udfylde en ansøgning. Denne skal udfyldes med titel og abstract for observationsforslaget, såvel som navn, institut og eventuelle samarbejdspartnere eller vejledere. Der skal også udfyldes hvor mange nætter man har brug for at observere i og hvilke tidspunkter og datoer man ønsker til observationen. Man skal også udfylde hvor mange timer der er nødvendigt for observationen, hvilke instrumenter er nødvendige og deres setup, og ønskede observationstilstande som måne fase, seeing og sky conditions. Derudover skal man skrive om den videnskabelige begrundelse bag observationerne. Man skal skrive en target liste med koordinater, magnitude, osv. for observationsplanen og en tilsvarende liste for ens backup program. Man skal også oplyse om tidligere observationer ved observatoriet og relaterede publikationer. 2 Fase 2 - Observation Når man er færdig med alle forberedelserne og er klar til at observere, så er det ikke bare at trykke på en knap og lade teleskopet tage en masse billeder. Der er en række ting, som er nødvendige for at få gode data og en problemfri nat. 2.1 Umiddelbart før observationen Inden man starter på en observation, skal teleskopet gøres klart. Det kan bl.a. være at åbne for kuplen og åbne luftsluser. Disse forberedelser kan gøres inden, at det er mørkt nok til at observere. Derudover skal der også tages kalibreringsbilleder, bias og flats. Bias er den støj forårsaget af teleskopets elektronik og indre værk mens flats er for at skabe et jævnt belyst billedfelt. Bias kan vi tage i starten af aftenen inden observationsperioden mens flats ideelt skal tages inden hver observation. Spejlet på teleskopet er dækket til, men inden vi tager dækkenet af, kan vi tage bias. Det kan vi således gøre tidligt så vi ikke skal bruge observationstid på dette. Oftest er det rigeligt kun at tage flats i starten af aftenen. Dette kan gøres så snart, der er tilstrækkeligt mørkt til et par sekunders eksponering. Der skal tages et flat for hver filter, som skal bruges i løbet af aftenen. Flats kræver selvfølgelig, at dækkenet på spejlet er af. Desuden skal teleskopet peges mod et blank field, hvilket er et område uden klare objekter. En anden kalibrering, som foretages inden observationen, er at kigge på en standard stjerne. Dette er for at have en reference magnitude. Hvilken stjerne, man bruger, afhænger af hvilke, der er synlige. Der er et katalog med standardstjerner, men de er synlige på forskellige tidspunkter og årstider. 2.2 Observation af target Når det er blevet mørkt og man har foretaget alle de indledende opgaver, så skal man gøre klar til at observere sit target. Det første vi gør er, at rotere teleskopet og derefter pege det mod vores target. Koordinaterne til det er indtastet på forhånd, dobbelt-tjekket og derefter dobbelt-tjekket igen. Når teleskopet skal drejes, skal man være opmærksom på hvordan man drejer det. Hvis man skal bruge en slit og teleskopet skal være roteret er det vigtigt, at man beholder rotationen, når man drejer teleskopet. Afhængig af, hvad man skal observere, kommes de rette filtre og udstyr på teleskopet. I forbindelse 2

5 med en linse bruges en slit og en prisme. På den måde kan vi få lavet et spektrum af vores target. Inden vi tager et spektrum af vores target, bølgelængdekalibrerer vi det givne instrument setup (slit + grism). Der er to lamper, He og Ne, som har meget kendte bølgelængder. Disse bruges som referencebølgelængder til lyset, vi får fra vores target. Vi starter med at tage et billede af området, som vores target er i. Eksponeringstiden er ikke særlig lang, for det skal kun bruges til at kigge på. Derefter finjusterer vi teleskopets orientering således, at vores target ligger der, hvor vi vil have det. Det gør vi ved at kigge på et finding chart for vores target. På den måde identificerer vi vores target på vores billede og vælger, at teleskopet skal centreres på netop det punkt på billedet. I tilfælde med 2 targets i en slit er det vigtigt, at begge objekter ligger i slitten. Når vi er tilfredse med teleskopets orientering og har dobbelttjekket diverse filtre og udstyr, kan vi gå i gang med at tage et spektrum af vores target. Vi lader teleskopet integrere lyset over en given tid. Dette er vores eksponeringstid. Den skal justeres efter lysstyrken af vores target. Hvis vores target er svagt, så skal teleskopet bruge længere tid til at samle lys. Derudover er det ikke nok at tage et enkelt spektrum. Jo flere kørsler, vi laver, jo mindre bliver fejlen. Når man sætter teleskopet til at observere, er det vigtigt, at man har forberedt sig godt. Der skal som minimum være en kande kaffe per person i kontrolrummet og have noget ordentligt musik klart. Mens teleskopet observerer, kan man ikke lave så meget. Men man skal dog være opmærksom på eventuelle uforudsete situationer og holde øje med vejret. På NOT kan tårnet kun dreje et vist antal gange rundt, før det skal drejes tilbage igen, dette er fordi, der er kabler, der kan bliver viklet op. Det samme gælder for selve teleskopet, som også kun kan rotere et vist antal grader. Forhåbentlig sker dette ikke mens man observerer, for det kan betyde, at man skal starte forfra. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på inden man starter. Der er desuden forskellige alarmer, som alle kan betyde, at man skal starte forfra. De fleste ting, som kan interferere med observationen, bliver vist på computeren, før det bliver alvorligt, men det kan man ikke altid stole på. Nogle begivenheder kan også ske pludseligt, fx en ansat som sætter en alarm igang, der stopper observationen. Det kan også være, at der er skyer i siden, som kan svæve ind over teleskopets synsfelt. Hvis det er en risiko, er det fornuftigt at lave kortere eksponeringstider så halvdelen af ens eksponeringstid ikke har været af en sky. Dette give til gengæld mere støj, men det er trods alt bedre end at observere en sky. 2.3 Umiddelbart efter observationen Når natten er ved at være slut, og man har fået foretaget sin observation, er det tid til at lukke ned. Inden man lukker helt ned tages der dog først bias igen. Derefter begynder man at lukke luftsluser og kuplen. Teleskopet lukkes også ned. Når alt dette er gjort, så skal der udfyldes en end of night report. Der skal eventuelle kommentarer til nattens forløb skrives ned, og der skal angives hvor meget tid, som er gået tabt pga. teknik eller vejr. 3

6 3 Fase 3 - Data behandling Da vi fik vores target af Håkon Dahle fik vi at vide, at det sandsynligvis var en linset kvasar. Vi fik følgende figur, som også er inkluderet i artiklen af Dahle, H. et al om denne linsede kvasar [5]. Figur 1: Et farvekodet billede af et område med en potentiel linset kvasar. Figuren er fra artiklen om den linsede kvasar af Dahle, H. et al [5]. Her var det håbet at A,B,C, WD og arc var linsede billeder af en kvasar. Det viste sig imidlertid at WD og arc ikke var fra det samme linsede objekt som A, B og C. I databehandlingsdelen laver vi vores observationer om til spektre af objekterne. Vi sammenligner så spektrene med hinanden for at tjekke om, de er ens. Hvis de er ens, betyder det, at de kommer fra samme kilde. 3.1 Forarbejde Vi starter med at kombinere de billeder, vi har taget med teleskopet. Vi gør dette for at få det bedste billede uden alt for meget støj. Efter det trækker vi bias og flats fra. Det fjerner fejl forårsaget af udstyret fra vores data. NOT teleskopet laver filer, der har ekstra rækker og søjler af pixel med i vores data. Disse ekstra rækker og søjler er ikke en del af det, vi observerer. Derfor skærer vi dem væk i databehandlingen. Derudover fjerner vi eventuelle kosmiske stråler, som kan forårsage streger i vores data. Hvis alle spor af kosmiske stråler ikke er fjernet kan proceduren køres igen. Metoden til at fjerne kosmiske stråler er dog ikke perfekt, og det kan generelt ses hvor der før har været kosmiske stråler, selv om de fleste af sporene er slettet, og de ikke længere betyder meget for selve dataen. 4

7 Til sidst vælges de punkter i dataen, hvor vores targets ligger, og alt andet skæres væk. Disse punkter vælges ud fra hvor vores targets er mest kraftfulde. 3.2 Bølgelængdekalibrering Dette giver os en linje for hvert punkt, hvor lyset er blevet spredt ud på ved hjælp af en grisme. Ved at måle hvor mange fotoner der er spredt ud til et givet punkt på linjen, kan det ses hvor stor intensiteten er for den bølgelængde. Dette giver os et spektroskopisk plot af vores target. Vi gør dette fordi man ikke kan måle bølgelængden af fotonerne med en ccd, og derfor bliver nødt til at have en anden måde at finde energien af fotonerne. Herefter gør vi brug af He og Ne lamperne, til at identificere nogle af emissionslinjerne fra vores target. Dette skridt gøres manuelt, da det kan være svært for computere at identificerer emissionslinjerne. Efter at have valgt enkelte linjer kan computeren godt finde ud af resten, så det automatiseres. Ud fra vores fit kan vi holde de to sammen og finde ud af hvilke bølgelængder, det er vi har med at gøre. Ved at bruge dette kan vi finde ud af ved hvilken rød-forskydning, vores target befinder sig. Det gør vi ved at bruge HeNe lamperne til at bestemme bølgelængderne for hver pixel. Herefter kan vi bestemme bølgelængderne på linjerne i vores spektrum og sammenligne dem med laboratoriebølgelængder. 3.3 Sammenligning Hvis de forrige trin udføres for flere forskellige targets, ender vi med at kunne bestemme, om der er tale om et linset objekt eller to forskellige objekter. Herunder har vi placeret plots af vores spektra for target A og for target B. Det kan tydeligt ses at de to plots er meget ens, også selvom støjniveauet er forskelligt. Derudover har vi medtaget et samlet plot af target A, target B og target C fra en artikel af Dahle, H. et al om denne linsede kvasar [5]. Som det kan ses har alle plots de samme emissionslinjer ved samme bølgelængder. Vi kan tydeligt se, at alle targets minder om hinanden og er samme rødforskydning. Det betyder, at de sandsynligvis er linsede billeder af samme objekt. Derudover kan vi se fra deres spektra at der må være tale om en kvasar. Figur 2: Figuren viser spektret for target A. På akserne har vi arbitrær flux som funktion af bølgelængden. 5

8 Figur 3: Figuren viser spektret for target B. På akserne har vi arbitrær flux som funktion af bølgelængden. Figur 4: Figuren viser spektret for target A, B og C i samme plot. På akserne har vi arbitrær flux som funktion af bølgelængden. Figuren er fra artiklen af Dahle, H. et al om denne linsede kvasar [5]. 6

9 4 Appendix 4.1 Teknisk data for NOT Følgende data og information er hovedsageligt fra Astrophysics with the NOT [6] og NOTs hjemmeside [7]. Position: Longitude: "W Latitude: " Altitude: 2382 m Mindste tilgængelig deklination: -55 deg. Teleskop: Montering: altitude-azimuth Optisk system (Super) Ritchey-Chretien Ækvivalent brændvidde på systemet: mm Effektiv aperatur forhold af systemet: f/11 Primær spejl (M1): Diameter: 2560 mm Brændvidde: 5120 mm Aperture forhold: f/2 Sekundær spejl (M2): Diameter: 510 mm Andet: Samlet synsfelt: 30 Fokalplan: 7.33/mm Kamera: ALFOSC (The Andalucia Faint Object Spectrograph and Camera): Optisk kamera der dækker 6.4x6.4 bueminutter af himlen. Lidt om CCD: CCD, (Charge Coupled Device) En CCD består af en siliciumskive, hvor indfaldende fotoner frigør elektroner. Siliciumskiven er opdelt i flere millioner af dioder, der danner en mosaik af billedelementer, hvor elektronerne opsamles. Herved bliver den opsamlede ladning et mål for lysintensiteten på hvert billedelement. Efter en eksponering bliver ladningen omsat til et elektrisk signal, som man kan lave om til et output. Der laves et readout, som tæller elektronerne i hver diode. Dette giver et billede, som har den egenskab, at de pixels der har højere tælle tal er mere lysstærke end dem med lavere tælletal. Da CCD en kun tæller antal fotoner og ikke energi, kan man sende lyset fra det ønskede objekt gemmen en grism, der deler lyset op i forhold til energien af fotonerne. Man ved derfor fotonernes energi ved at se på hvilken pixel, de rammer. Pixelopløsning: Pixelopløsning er et udtryk for, hvor meget af himlen hver enkel af kameraets pixels dækker med et givent optisk system. Jo højere den er, desto mere infomation får man. Inden for astrofotografering bruger man Nyquist teoremet, der betyder, at den mindste detalje et optisk system kan gengive skal dækkes af to pixels. Bliver det mindre end det, bliver fotoet undersamplet, og information går tabt. Hvis den dækkes af mere end to pixels, oversampler vi, og eksponeringstiden bliver længere end nødvendigt. Teleskopet har en såkaldt teoretisk opløsningsevne. Den teoretiske opløsningsevne er omvendt pro- 7

10 portional med størrelsen på dets hovedspejl, eller frontlinse. Den teoretiske opløsningsevne er altid højere end den virkelige opløsningsevne, fordi andre faktorer såsom seeingforhold osv. spiller ind. For at beregne systemets pixelopløsning skal vi kende to tal: Kameraets pixelstørrelse og systemets effektive brændvidde. Systemet betyder her teleskopet sammen med eventuelle reducere, eller extendere. Alt dette kan regnes ved hjælp af: Pixelopløsning = (pixelstørrelse/brændvidde) x 206,27 Så for ALFOSC: Pixelopløsning = (13.5/28160)* = buesekunder Derved bliver de mindste detaljer i billedet omkring 0.27(NOTCam) og 0.196(ALFOSC) buesekunder. Med en god seeing burde vi derfor ikke kunne undersample billedet. Pixel binning bruges til at ændre pixelopløsningen ved at binde flere pixels sammen på chippen, så de fungerer som en stor pixel. For eksempel betyder en 2x2 binning, at fire pixels bindes sammen til en. Et kamera i fuldt opløsning bruger 1x1 binding monokromt. Kameraers følsomhed øges ved binning sådan at 2x2 binning giver fire gange følsomheden i forhold til 1x1. Binning bruges også til lave større pixel, der kan matche pixelopløsning og øge kameraets følsomhed, når svage objekter skal fotograferes. Det øger også kameraets dynamikområde. Man kan desuden bruge det til at centrere objekter på chippen. Brug af pixel binning har den pris, at det gør ens billede mindre. 8

11 Litteratur [1] Rochester Astronomy s Latest Supernovae website: [2] Catalina Real-Time Transient Survey Optical Transients website: [3] SIMBAD Astronomical Database website: [4] Sloan Digital Sky Survey III SkyServer website: [5] Dahle, H., Gladders, M. D., Sharon, K., et al 2012, arxiv: [astro-ph.co] [6] Kartunnen, Hannu & Piirola, Vilppu, Astrophysics with the NOT, (University of Turku, 1999). [7] Nordic Optical Telescope website: Figurer 1 Et farvekodet billede af et område med en potentiel linset kvasar. Figuren er fra artiklen om den linsede kvasar af Dahle, H. et al [5] Figuren viser spektret for target A. På akserne har vi arbitrær flux som funktion af bølgelængden Figuren viser spektret for target B. På akserne har vi arbitrær flux som funktion af bølgelængden Figuren viser spektret for target A, B og C i samme plot. På akserne har vi arbitrær flux som funktion af bølgelængden. Figuren er fra artiklen af Dahle, H. et al om denne linsede kvasar [5]

Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks

Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks Modtaget dato: Godkendt: Dato: Underskrift: (Forbeholdt censor) Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks Lasse Overgaard - Studienummer:20053934 Dato: 19. - 30. marts

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

Spektroskopi og farveanalyse af Quasi-stellare objekter

Spektroskopi og farveanalyse af Quasi-stellare objekter Spektroskopi og farveanalyse af Quasi-stellare objekter Karen Pardos Olsen, Janni Ohrt og Lotte Ansgaard Thomsen (Dated: 14. december 2007) Vi har i vores observationsprojekt set på to Quasi-stellare objekter

Læs mere

NGC1817 V4 - En Pulserende Variabel. El Teide Observatoriet, Tenerife, 2010

NGC1817 V4 - En Pulserende Variabel. El Teide Observatoriet, Tenerife, 2010 NGC1817 V4 - En Pulserende Variabel El Teide Observatoriet, Tenerife, 2010 Majken Ellegaard Christensen og Henrik Wessel majken@fys.ku.dk wessel@fys.ku.dk June 1, 2010 CONTENTS Introduction 2 1 Pulserende

Læs mere

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Denne øvelse blev oprindeligt produceret af J.-C. Mauduit & P. Delva, inspireret af en tilsvarende øvelse af N. Ysard, N. Bavouzet & M. Vincendon i Frankrig.

Læs mere

Observationelle Værktøjer

Observationelle Værktøjer Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:

Læs mere

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Københavns Kommune Center for Undervisningsmidler Generelt En astronomisk kikkert er beregnet til med selve teleskopdelen at indsamle lys fra fjerntliggende

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

MaxPoint V1.0.19 dens brug og betydninger:

MaxPoint V1.0.19 dens brug og betydninger: MaxPoint V1.0.19 dens brug og betydninger: Først skal vi lige finde ud af om versionen, du bruger er den nyeste. Det gøres nemt og hurtigt, ved at trykke på A knappen, skulle den sige et tal der er mindre

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

Kollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston

Kollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide... Walter Scott Houston Kollimering af spejlteleskoper....bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston Teleskop og teknikgruppen i Midtjysk Astronomiforening har arbejdet meget med

Læs mere

Observationskursus Tenerife. 18.-27. januar 2009 Alexandra, Jens, Jens-Kristian, John May 28, 2009

Observationskursus Tenerife. 18.-27. januar 2009 Alexandra, Jens, Jens-Kristian, John May 28, 2009 Observationskursus Tenerife 18.-27. januar 2009 Alexandra, Jens, Jens-Kristian, John May 28, 2009 1 Indhold 1 Ansøgning 3 2 Observationslog 3 2.1 Mandag 19. januar 2009....................... 3 2.2 Tirsdag

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

X-shooter instrumentet på VLT

X-shooter instrumentet på VLT X-shooter instrumentet på VLT Af Per Kjærgaard Rasmussen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet X-shooter er en ny spektrograf til VLT, der dækker hele det spektrale område fra 300nm til 2,4µm

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Astronomernes værktøj

Astronomernes værktøj Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den

Læs mere

Differentiel / Relativ astrofotometri eller Astrofotometri for alle. --Anvendt matematik i amatørastronomi

Differentiel / Relativ astrofotometri eller Astrofotometri for alle. --Anvendt matematik i amatørastronomi Differentiel / Relativ astrofotometri eller Astrofotometri for alle --Anvendt matematik i amatørastronomi Differentiel / Relativ astrofotometri Jeg vil præsentere en ny metode til at lave astrofotometri,

Læs mere

INSTRUKTIONSVEJLEDNING

INSTRUKTIONSVEJLEDNING TELESKOPER I POWERSEEKER SERIEN INSTRUKTIONSVEJLEDNING DANSK PowerSeeker 40AZ #21008 PowerSeeker 50AZ #21039 PowerSeeker 60AZ #21041 PowerSeeker 70AZ #21036 PowerSeeker 76AZ #21044 PowerSeeker 40 mm Telescope

Læs mere

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Gary Rebholz Disse dage, digital skiltning er overalt. Utvivlsomt du har set det, selvom du måske ikke har identificeret, hvad du oplevede som digital

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Hvordan man laver En ny pointing model til ORO s 11 kikkerter med TPoint

Hvordan man laver En ny pointing model til ORO s 11 kikkerter med TPoint Astronomische Nachrichten, 18. januar 2011 Hvordan man laver En ny pointing model til ORO s 11 kikkerter med TPoint T.A. Ottosen 1,, J.M. Lykke 1, M.B. Nielsen 1 and S. Frandsen 1, Institut for Fysik og

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Digital fotografering CCD elementer

Digital fotografering CCD elementer CCD-element Det vil her være formålstjenligt at kigge lidt på hvilke hovedtyper af digitalkameraer, der anvendes idag. Kameraets lysfølsomme chip (ccd-chip) ser ikke farver. Hvert enkelt pixelelement på

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer

Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer Modtaget dato: Godkendt: Dato: Underskrift: (forbeholdt instruktor) Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer Jan engdahl Nielsen og Anne Mette Karlsen Hold nummer 3 (Dated: 7. Marts

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

404 CAMCORDER CAMCORDER- OG KAMERAFUNKTIONER

404 CAMCORDER CAMCORDER- OG KAMERAFUNKTIONER Dansk DANISH 404 CAMCORDER CAMCORDER- OG KAMERAFUNKTIONER Supplement til brugervejledningen til ARCHOS 404 Version 1.1 Besøg www.archos.com/manuals for at downloade den seneste version af denne vejledning.

Læs mere

Kapitel 5: Teleskoper

Kapitel 5: Teleskoper Kapitel 5: Teleskoper Vores vigtigste værktøj + detektorer + computere + IQ :-) - samler flux fra svage objekter - øger den rumlige opløsning Ligning 5.2: Plate-scale (billed-skala): 1 P= = rad /m s

Læs mere

ADDA/ADACDT vejledning

ADDA/ADACDT vejledning ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.

Læs mere

For det første skal man bruge udstyr. Tripod + kamera + fjernudløser, monteret med velcro på stativben

For det første skal man bruge udstyr. Tripod + kamera + fjernudløser, monteret med velcro på stativben Langtidseksponering Rasve 25. juli 2015 På det seneste har jeg fundet langtidseksponering ret interessant. Præcis hvad det er, er jeg ikke helt klar over. En del af det er nok, at jeg tvinger mig til at

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet

Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet Snart kan astronomer i de europæiske lande se stjerner med verdens største teleskopsystem. European Southern Observatory (ESO) har i

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING BUSHNELL TRAIL SCOUT DIGITALT KAMERA

BRUGERVEJLEDNING BUSHNELL TRAIL SCOUT DIGITALT KAMERA BRUGERVEJLEDNING BUSHNELL TRAIL SCOUT DIGITALT KAMERA DIGITAL TRAIL SCOUT SPECIFIKATIONER BILLEDSENSOR ½ CMOS, 2,1 mill. pixels (119800/119900) LINSE BLITZ F/3.5 effektiv brændvidde 42 mm. Synsvidde 45

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

DTU M.SC. SKRIFTLIG EKSAMEN Reviderede Spørgsmål

DTU M.SC. SKRIFTLIG EKSAMEN Reviderede Spørgsmål Skriftlig prøve, 19. december 1998. Kursus navn : 04250 - Indledende billedbehandling. Tilladte hjælpemidler : Alle sædvanling. "Vægtning" : Alle opgaver vægtes ligeligt. Navn :.................................................

Læs mere

Blænde, lukker og ISO

Blænde, lukker og ISO Blænde, lukker og ISO Lidt om blænde, lukkertid og ISO indstillinger og hvordan de påvirker hinanden. Det er nemlig ikke helt lige meget, hvilke indstillinger, der vælges. Relaterede lektioner kunne være

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med.

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med. Styr på termerne Hovedlys: Når en fotograf siger hovedlys, så er det ikke bare fordi det rammer folk i hovedet. Hovedlys er det lys man kan sige er det primære lys i billedet. På portrætter vil det derfor

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

ISO-følsomhed udtrykker hastigheden af fotografisk negativmaterialer (tidligere udtrykt som ASA i de analoge dage).

ISO-følsomhed udtrykker hastigheden af fotografisk negativmaterialer (tidligere udtrykt som ASA i de analoge dage). Hvad betyder ISO? ISO-følsomhed udtrykker hastigheden af fotografisk negativmaterialer (tidligere udtrykt som ASA i de analoge dage). Da digitale kameraer ikke bruger film, men har en billedsensor i stedet,

Læs mere

SÅDAN LAVER JEG DET FEDESTE KAMPAGNE- BILLEDE NOGENSINDE.

SÅDAN LAVER JEG DET FEDESTE KAMPAGNE- BILLEDE NOGENSINDE. SÅDAN LAVER JEG DET FEDESTE KAMPAGNE- BILLEDE NOGENSINDE. Grafik & billedbehandling Grafik & billedbehandling Opgaven Adidas har lanceret en farveopdatering af deres støvleklassiker Copa Mundial. Støvlen,

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder.

Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder. Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder. Når man først har opdaget, hvor forskelligt en håndflash kan bruges, ved at dreje den i

Læs mere

MJPower engineering Ecu Link.

MJPower engineering Ecu Link. MJPower engineering Ecu Link. Trin for trin instruktioner. I dette eksempel starter vi med at teste en cykel med et Power Commander nul map. Man er nødt til at have en præcis omdrejningstal registrering,

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Fotografering med skyer og i gråvejr.

Fotografering med skyer og i gråvejr. Fotografering med skyer og i gråvejr. Fordi det er gråvejr betyder ikke at det også er dårligt fotovejr. Man kan sagtens tage flotte, og her i artiklen giver vi lidt inspiration til hvordan. Den første

Læs mere

Brugermanual 3D Webcam

Brugermanual 3D Webcam Brugermanual 3D Webcam 2 Indholdsfortegnelse Kort introduktion... 4 Installation... 4 Hardware Installation... 4 Software Installation... 5 Forklaring til knapper... 6 Linse Focus... 6 3D Justering...

Læs mere

Astronomernes kæmpeteleskoper

Astronomernes kæmpeteleskoper Astronomernes kæmpeteleskoper Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten

Læs mere

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet. Mennesker har altid brugt det blotte øje til at udforske rummet med, men har udviklet sig til, at man har lavet mere og mere avancerede teleskoper. Optiske teleskoper bruger det synlige lys til observationer.

Læs mere

EF-S55-250mm f/4-5.6 IS

EF-S55-250mm f/4-5.6 IS EF-S55-250mm f/4-5.6 IS DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canon EF-S55-250mm f/4-5,6 IS objektivet er et high-performance telezoomobjektiv, der er udstyret med en billedstabilisator

Læs mere

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16 Fotografering Med digitalt kamera Lars Olesen This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering This version was published on 2014-07-16 This is your verso page blurb or copyright page blurb. It

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere

Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space og Leif Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Nobelprisen i fysik 2011

Læs mere

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Gary Rebholz Med høj kvalitet kameraer bliver mere og mere overkommelig et stigende antal redaktører står nu over for at skære sammen flere optagelser,

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

EF-S18-135mm f/3.5-5.6 IS

EF-S18-135mm f/3.5-5.6 IS EF-S18-135mm f/3.5-5.6 IS DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canon EF-S18-135mm f/3,5-5,6 IS objektivet er et high-performance zoomobjektiv med en stor forstørrelsesevne, der er

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR

BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR til røgsensor Side 1 Introduktion Røgsensoren fra LOCKON bruger en optisk røgdetektor til at registre, om der er røgpartikler i luften. Den afgiver en alarm, hvis antallet af

Læs mere

Canon TS-E 17/4L & 24/3,5L II

Canon TS-E 17/4L & 24/3,5L II Field test Canon TS-E 17/4L & 24/3,5L II Tekst og foto Per Buchmann Ny generation high-end Tilt & Shift objektiver Introduktionen af de to nye TS-E objektiver, markerer et kvalitetsløft blandt Canon s

Læs mere

Benyt evt. programmeringsguiden Kør frem vælg sekunder i stedet for rotationer.

Benyt evt. programmeringsguiden Kør frem vælg sekunder i stedet for rotationer. Lego Mindstorms Education NXT nat1 nat april 2014 Dette dokument ligger på adressen: http://www.frborg-gymhf.dk/eh/oev/legonxtnat1nat2014.pdf Følgende er en introduction til Lego Mindstorms NXT. Her er

Læs mere

Film Hastighed Film Speed

Film Hastighed Film Speed Arbejdskopi Ikke final!! Film Hastighed Film Speed Oprindelig blev kameraet hånddrevet. Dette betød at filmen konstant varierede i i hastighed, selv i løbet af filmen. Af denne årsag er varigheden på en

Læs mere

Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark? Claus Bagger Birkerød

Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark? Claus Bagger Birkerød Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark? Claus Bagger Birkerød Indhold Indledning Baggrund Hvad er en planetarisk tåge? Hvor mange tåger findes der og hvor ligger de? Betingelserne for at

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Billedbehandling i praksis

Billedbehandling i praksis Billedbehandling i praksis Øvelser til værktøjerne i simpel billedbehandling Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Dette hæfte...4 Billedstørrelse, billedformater m.m...4 Billedstørrelse...4 Sideformat...5

Læs mere

Guide til valg af kikkert

Guide til valg af kikkert Guide til valg af kikkert At vælge kikkert behøver ikke at være svært, vi beskriver her lidt om teknikken i en kikkert og giver en oversigt over de forskellige typer og deres anvendelsesområder. Vi håber

Læs mere

Arbejde med 3D track motion

Arbejde med 3D track motion Arbejde med 3D track motion Gary Rebholz I sidste måneds Tech Tip artikel gennemgik jeg det grundlæggende i track motion. Selv om vi ikke gennemgår alle værktøjer i Track Motion dialog box vil du alligevel

Læs mere

Filtre. en APS store nok til at dække. coma corrector. også er dyrt. eller en af high-end. chipafstand. omfatter de. bruges ikke.

Filtre. en APS store nok til at dække. coma corrector. også er dyrt. eller en af high-end. chipafstand. omfatter de. bruges ikke. Coma og feltkrumning er beslægtede fænomener, som viser sig ved at stjerner i randen af billedfeltet trækkes ud til streger eller små kometer. Begge dele peger symmetrisk væk fra billedets centrum. Coma

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

GB-HD3172RCL-W. Kom godt i gang

GB-HD3172RCL-W. Kom godt i gang GB-HD3172RCL-W Kom godt i gang Copyright GolBong Danmark 2015 Generelt Tillykke med dit GolBong HD IP-kamera. Denne Kom godt i gang-vejledning, gennemgår hvordan du forbinder og kommer i gang med at anvende

Læs mere

Manual. Trail Cam Basic

Manual. Trail Cam Basic Manual Trail Cam Basic 1 Laserstråle til kamera orientering 7 infrarød blitz LED "Batteristatus" LED Hægter 2 LED lyser orange for at advare om lav batteristyrke 8 3 "Driftsstatus" LED. LED lyser rødt,

Læs mere

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: April 2008

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: April 2008 - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato: April 2008 Indholdsfortegnelse Generelt om manualer fra Skolekonsulenterne.dk...3 Hvad er IrfanView?...4 Få fat i programmet...4 Installer selve programfilen...5

Læs mere

MACRO PHOTO LENS. MP-E 65mm f/2.8 1-5 DEN. Brugsvejledning

MACRO PHOTO LENS. MP-E 65mm f/2.8 1-5 DEN. Brugsvejledning MACRO PHOTO LENS MP-E 65mm f/2.8 1-5 DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canon Macro Photo-objektivet MP-E 65mm f/2,8 1-5x er et makroobjektiv med en stor forstørrelsesevne, der

Læs mere

Michael Quaade Astronomisk Selskab

Michael Quaade Astronomisk Selskab Mit første teleskop Workshop, Hven 2009 Michael Quaade Astronomisk Selskab I denne workshop vil vi se nærmere på, hvad man som begynder bør vide og kunne for at få mest muligt udbytte af sit teleskop.

Læs mere

Arbejde med foto og video

Arbejde med foto og video Arbejde med foto og video Leif Smidt november 2015 Side 1 Kamera Fordi den er så lille og let og har en vældig god skærm, er ipaden ganske udmærket til at tage og vise billeder. Billederne kan du tage

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Overvågningskamera Model 2470-2471

Overvågningskamera Model 2470-2471 Overvågningskamera Model 2470-2471 Vi takker Dem for købet af dette L-protect overvågningskamera, som ved rigtig brug kan give Dem og Deres familie tryghed i mange år fremover. For at sikre dette er det

Læs mere

Brugen af filte iforb. med fotografering

Brugen af filte iforb. med fotografering Brugen af filte iforb. med fotografering Når lyset driller Det er ikke ofte, vi anvender filtre, men det hænder, at de er en nødvendighed. Det kan fx være et ND-filter, når der er for meget lys til at

Læs mere

IrfanView. Et overblik over et stærkt billedbehandlingsværktøj. Version: August 2012

IrfanView. Et overblik over et stærkt billedbehandlingsværktøj. Version: August 2012 IrfanView Et overblik over et stærkt billedbehandlingsværktøj Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er IrfanView?...4 Få fat i programmet...4 Installer selve programfilen...5 Installer plugins...6

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Astronomiske Foredrag i æteren eller på nettet. Anja C. Andersen får Rosenkjær prisen Det er jo ikke den store nyhed for det skete i december 2006.

Læs mere

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Malene Kryger

Læs mere

Tutorial: Sammenlign dokumenter

Tutorial: Sammenlign dokumenter Tutorial: Sammenlign dokumenter ReVu kan sammenligne to PDF-dokumenter og automatisk markere forskellene mellem dem, så du nemt og hurtigt kan sammenligne ændringer i tegninger og planer. På kommandolinjen

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

Digital eksamen for studerende

Digital eksamen for studerende Digital eksamen for studerende Indhold Digital eksamen for studerende... 1 Information om eksamen... 1 Eksamenen er i gang... 3 Udfyldelse af besvarelsesinformationer... 4 Upload besvarelse... 5 Sådan

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

Vejledning til farvekvalitet

Vejledning til farvekvalitet Side 1 af 6 Vejledning til farvekvalitet Vejledningen til farvekvalitet beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput. Menuen Kvalitet Menupunkt Udskriftstilstand Farve

Læs mere

TAGARNO AS Sandøvej 4 8700 Horsens Danmark Tel: +45 7625 1111 Mail: mail@tagarno.com

TAGARNO AS Sandøvej 4 8700 Horsens Danmark Tel: +45 7625 1111 Mail: mail@tagarno.com 8 TAGARNO AS Sandøvej 4 8700 Horsens Danmark Tel: +45 7625 1111 Mail: mail@tagarno.com TAGARNO 2 Hurtig billedtagning Split screen funktion Forstørrelse op til 320x Nem højdejustering SD-kort ESD Security

Læs mere