Inspirerende ideer til store og små. Gør din have til en oplevelse

Transkript

1 Inspirerende ideer til store og små Gør din have til en oplevelse

2

3 Gør din have til en oplevelse Inspirerende ideer til store og små

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Året rundt i det romantiske blomsterbed Året rundt med blomster - De fire overvejelser - Året rundt i bedet - Planternes form - Stærke eller mindre stærke farver 2. Temabede Bedet til afskæring - Det tørre bed præriehaven - Grøntsager mellem blomsterne - Store og små græsser - Stedsegrønne i vinterdragt 3. Terrassehaven med krukker og potter Roser i krukker - Den duftende mur - Vandsten 4. Krydderurter Hvordan får man mere ud af sine krydderurter - Opskrifter med krydderurter - Chili i krukker

6 4

7 5. Frugthaven Frugt mellem blomsterne - Frugttræer i krukker - Æble- eller pærebue - Frugttunnel 6. Børnenes oplevelseshave Pil som levende hulebyggemateriale - Børnenes leg i haven - Børn og voksne sammen 7. Grøntsagshaven Grøntsager i højbede - Dyrkning i beholdere 8. Tidens populære planter Hortensia - Andre typer af hortensia - Engelske roser - Pæoner og bonderoser - Syrener Udgiver: Fotos: GAP Photos Ltd, England, Fonnesbech Foto, Flora Info (PBA), Hortus Advising, Visions Pictures. Tekst: Hortusadvising.dk. Layout/tryk: Grafisk Produktion Odense.

8 Året rundt i det romantiske blomsterbed 6

9 blomster, blomster, blomster Året rundt med blomster, blomster, blomster É n af de største oplevelser i haven er blomsterne. Blomsterbedet, som gennem året giver dejlige oplevelser. Farver, former, dufte og synet af de insekter, som besøger blomsterne. Blomster, der pryder haven eller blomster, der pryder vaserne i huset eller på terrassen. Hvordan planlægger man et dejligt blomstrende bed, som man kan glæde sig over både forår, sommer, efterår og vinter? Hvordan undgår man, at det hele ikke blomstrer på én gang og derefter er grønt resten af året? Hvilke overvejelser skal man gøre sig, før man går i gang med at plante alle de planter, man allerbedst kan lide? På de følgende sider kan du læse om de overvejelser, man bør gennemgå inden man anlægger et blomsterbed. Skal det være en skærehave, præriehave, bedet med sommerblomster eller et gammeldags blomsterbed? 7

10 8

11 De fire overvejelser De fire overvejelser 1. Placeringen i haven For at kunne opbygge en have, som er i harmoni, kræver det at man tager HELE haven i betragtning. Et nyt blomsterbed skal placeres, så det passer ind i det øvrige haverum. Blomsterbedet kan sagtens integreres i et bed, hvor der i forvejen er planter. Vel at mærke planter, som ikke fylder hele bedet, og som ikke skygger alt for meget. Udvid evt. et sådant bed ved at inddrage noget af græsplænen. 2. Jordbunden Ikke alle planter trives i almindelig havejord. Nogle kan bedst lide at vokse i surbundsjord, mens andre skal stå under mere kalkholdige forhold. Fugtigheden i jorden har også betydning for, om planterne trives optimalt. Vi har altså brug for at vide, hvilken ph jorden i bedet har, og om det er et meget fugtigt bed eller et tørt bed. Afhængigt af udfaldet af denne vurdering, kan det blive nødvendigt at lave jordforbedring, for at kunne etablere et blomsterbed. Få mere rådgivning i dit havecenter, om hvordan man finder sin jordbundstype.

12 3. Sol/skyggeforhold Når bedet er udpeget, skal man finde ud af, hvilke planter der kan gro under de derved givne betingelser. Kan planter, der kræver fuld sol plantes i det, eller er der dele af bedet, hvor planter, der tåler halvskygge, kan plantes? Er der større træer, som danner skygge, skal der muligvis placeres planter, der tåler fuld skygge. På de fleste planteetiketter kan man se, under hvilke forhold de enkelte planter bedst gror. 4. Udvælgelse af planter Først er det en god idé at finde ud af, om det skal være et bed, som: - er lysende og sprudlende eller køligt og tilbageholdende. - er rent og ordentligt eller vildt og naturligt. Overvej også om pasningen af bedet må tage masser af tid, eller om det skal passe sig selv og bare nydes. Dernæst skal solitærplanterne findes. Solitærplanterne er træer, store buske eller hække. Hvad er der i forvejen og hvad skal evt. plantes til. Solitærplanterne er medvirkende til at bygge bedets skelet op og give det et grundlæggende udseende. Er bedet meget stort, er det vigtigt at have kraftigtvoksende solitærplanter, så man undgår, at bedet bliver fladt at se på. Omvendt må et lille bed ikke tilplantes med for store solitærplanter, hvorved blomsterne og bunden bliver for lille en andel af bedet. 10

13 Når listen af planter, som skal tegne selve bedet, skal udarbejdes, skal der være plads til vintergrønne planter. Det behøver ikke kun at være stedsegrønne nåletræer, men kan også være bladstedsegrønne buske eller vintergrønne stauder. Planternes form kan danne kontraster. Staudesalvie og haveiris sammen i juni måned. Det lidt vilde og helt tilplantede bed, der ikke skal passes så meget. Storkenæb, staudesalvie og valmue i blomst. En rose er på vej, lidt høstfloks bryder frem i baggrunden og der er også græsser i dette bed. 11

14 Året rundt Året rundt Året rundt i bedet i bedet B lomstringstiden er vigtig at notere sig. Hvornår blomstrer de forskellige planter, og hvor længe. Mange af de overdådige forårsbebudere blomstrer desværre ikke i særlig lang tid, så det er vigtigt, at der er noget, som afløser dem. Nogle af de sommerblomstrende planter har både lang blomstringstid og danner ofte smukke frøstande, som forlænger fornøjelsen i bedet. Kombinér forårets løgvækster med funkia, som er en staude, hvis blade skyder relativt sent hvert forår og derved afløser løgvæksterne, som efter deres blomstring har et kedeligt udseende. Plant sentblomstrende klematis i de dejligt forårsblomstrende prydkirsebær eller prydæbler. Lad altid nogle af de bunddækkede flader beplante med vintergrønne planter som bærmispel, vinterglans, kæmpe stenbræk, krybende enebær eller lave græsser. 12

15 13

16 form Planternes form planternes form I kke kun blomsternes eller bladenes farver har betydning for, hvordan blomsterbedet kommer til at tage sig ud. Også formen på planten har indflydelse på, om bedet opfattes roligt eller vildt. De runde planter, som enten kan tilhøre gruppen af stedsegrønne planter, buskroser eller prydbuske, støtter hinanden godt i et bed. De er med til at binde bedet sammen til en helhed. De kan placeres i baggrunden af bedet, eller de kan dumpes tilfældigt ned i bedet hist og her. Søjleformede planter bruges som fokuspunkter. Én enkelt søjleformet plante kræver opmærksomhed, mens to søjleformede planter flytter opmærksomheden til arealet mellem dem. Kombinationen af søjleformede planter og runde planter er virkelig opsigtsvækkende. Planter eller blomster med flad vækst er god kontrast til grupper af oprette planter. F.eks. er røllike og almindelig hortensia med deres flade blomsterhoveder gode i mange staudeblandinger. Græsser med overhængende vækstform er gode sammen med funkia og bronzeblad. 14

17 Planternes karakter Den enkelte plantes karakter udtrykkes ud fra de enkelte plantedeles udformning og farve. Et asketræ er graciøst med de mange sammensatte mørkegrønne blade, mens en gulbladet funkia har en helt andet karakter med store og mere oplyste blade. Det samme princip gør sig gældende for de enkelte blomster. Raketblomstens blomster er få og enkeltvis ikke særlig store, men har alligevel en meget kraftig effekt på samme måde, som prydløg med deres helt unikke kugleformede blomsterstande har. 15

18 16

19 stærke Stærke eller mindre stærke stærke farver farver V alget af farver er op til den enkelte haveejer. Bede i hvide og blå farvenuancer eller en variation af forskellige grønne farver er jo helt fredelig og dejlig. Det giver ro og skaber harmoni i haven, og sådanne bede har en lang levetid, for de falder i med sig selv og behøver ikke at blive skiftet ud. Ønsker man derimod et blomsterbed med wauw oplevelse, skal man sætte sig ind i farvernes indvirkning på hinanden. Farvernes indbyrdes forhold Grundlæggende arbejder man med farvehjulet. Primærfarverne gul, rød og blå er placeret kl. 12, 3 og 9. Sekundærfarverne orange, lilla og grøn ligger kl. 2, 6 og 10. Farverne mellem kl. 12 og 6 er varme, mens farverne mellem 6 og 12 er kolde. Når farvehjulet bruges i blomsterbedet, skal man minimum 4 timer frem eller tilbage for at finde 2 farver, der danner kontrast med hinanden. Alligevel ses mange gode eksempler på at farver, der bor tæt på hinanden kan give 17

20 Farver uden så mange blomster. Bunddækkeplanter som alunrod (den rødbladede) og bispehue dækker effektivt. Den hvidblomstrende busk er en uægte jasmin. Det kontrastfulde bed, hvor en hel masse forskellige blomster blomstrer på samme tid i et kæmpe farveflor. Ridderspore, aksærenpris, nellikerod, solbrud, pragtrøllike og valmue blomstrer alle i juli, august og hen mod september måned. Gode kontraster på bladfarver, former og blomstringstidspunkter. Purpurfarvet parykbusk, brogetbladet Hosta, bronzegræs, brogetbladet elefantgræs og astilbe i knop. 18

21 Den traditionelle sammensætning af lilla og rosa, som kan passes ind de fleste steder i haven. Staudesalvie og storkenæb. Det varme bed i røde og gule farver. Pragtrøllike, guldknap, haveklinte, nellikerod og en enkelt rose. gode kontrastfarver i blomsterbedet. Det er især når stærke farver sættes tæt op ad hinanden. Pink sammen med kraftig abrikos eller gulgrøn sammen med blå. Baggrunden er altid grøn Vi har en tendens til kun at fokusere på blomsternes farve, da de fleste jo har grønne blade. Vi bliver nærmest blinde overfor den grønne farve. Men det bør vi ikke. Mange grøntløvede planter er nemlig ikke kun grønne. Flere af dem har mørkere tegninger på bladene eller kan have rødlige bladstilke. Alligevel ser vi kun med interesse på de planter, som har helt gråt, bronzefarvet, purpurfarvet eller gulgrønt løv. Det er nemlig disse farver, som ofte er gode til at danne kontraster til både de varme, men også de kølige blomsterfarver. 19

22 Ro i nuancer. Bunddækkende benved og funkia i forgrunden, gulbladet spiræa til højre, hvidblomstrende storkenæb og nye hvidblomstrende floks på vej i baggrunden. Varierende højder i det hvide bed. Hvid storkenæb i bunden, hvide staudesalvie, smalbladet klokke og flerårig hør giver sammen med den brogetbladede elefantgræs bedet et helt fantastisk udtryk. Det nemme, grøngule bed. Lodden løvefod sammen med en gulbladet funkia. 20

23 Farverne på løvet kan enten forstærke blomsterfarven, men kan også gøre den mindre skrap. En kraftigt rødfarvet montbretie sammen med purpurfarvet løv dæmper den røde blomsterfarve, mens montbretie sammen med gråt løv vil gøre den mere skrigende rød. Farver og årstider Nogle farver har det med at dominere de enkelte årstider. Gule og blå farver i foråret, kølige farver i den varme sommer og varme farver i sensommeren og om efteråret. Man kan vælge at lade dem dominerer eller man kan forsøge at bryde mønsteret for at give unikke oplevelser i havens blomsterbede. Har man flere haverum, vil man måske lave bedene, så de er overdådige på hver sin årstid. Har man kun ét haverum skal man forsøge at placere forårsbebuderne sammen i nogle grupper, sommerblomstrene må heller ikke stå for langt fra hinanden og efterårets planter ligeså. Det er altså lidt af et puslespil at få sammensat planter, der i samme bed kan give masser af oplevelser hele året rundt, men det kan lade sig gøre. Det romantiske sommerbed. Smalbladet klokke, storkenæb og staudesalvie i rosa og lilla farver. 21

24 22 Temabede

25 Bedet Bedet til afskæring til afskæring D et mest optimale for enhver haveejer er at have plads nok til at indrette et bed, som kun skal bruges til afskæring. Står man i et evigt dilemma, hvor man ikke altid bryder sig om at fjerne blomsterne, når de er på deres højeste i haven for at pryde hjemmets vaser, vil det være ideelt at lave et sådant bed. Et bed, hvor man kan skære buketter, der er så store og smukke, at de ikke kan købes for penge i butikken. Buketter, som kan være et helt miks af forskellige blomster eller blot helt ens. Buketter, som kan foræres til højre og venstre. Buketter, som børnene helst vil have dem. Tænk at kunne frådse med blomsterne fra et bed, hvor det eneste formål er at plukke og plukke og plukke Praktiske tiltag Bedet kan sagtens placeres i køkkenhaven og være en del heraf. Det vil typisk være etårige blomstervækster, som man kan så om foråret sammen med gulerødder og ærter. Knolde 23

26 kan også placeres i køkkenhaven, for de skal op igen til efteråret. Der er egentlig ikke noget til hinder for, at stauder og buske også placeres i køkkenhaven, blot skal man vide, at de ikke lader sig flytte rundt på så nemt og derfor vil det være en permanent beplantning man etablerer. Opbinding Mange afskæringsblomster kan sagtens holde sig selv oprejst, men rigtig mange har godt af at blive støttet. Ærteblomsterplantes omkring et stativ eller espalier. Georginer med lidt støtte, så de tunge hoveder ikke knækker af, er også bedst. Flet gerne stativer af havens egne materialer som grene af birketræer og placér dem over planterne inden de bliver for store, eller anvend bambuspinde med støttesnore. Se også nogle af de mange opbindingssystemer, som kan købes i dit havecenter. 24

27 Plantevalg Velegnede etårige Ærteblomster, georginer, sommerasters, hjertegræs, stolt kavaler, chokoladeblomster, mamelukærmer, valmuer og frøkenhatte. Velegnede stauder Pragtrøllike, lodden løvefod, inkalilje, akeleje, høstanemone, asters, astilbe, mange græsser, smalbladet blåklokke, montbretia, ridderspore, gemserod, nellikerod, mandstro, haveiris, studenternelliker, raketblomst, kæmpemargerit, pragtskær, statise, alm. katost, elefantgræsser, sankthansurt, pæoner, høstfloks, solhat, strålesolhat, solbrud og gyldenrisasters. Velegnede buske og slyngplanter Alle roser, uægte jasmin, klokkeblomst, troldnød, japankvæde, spiræa, dronningebusk, ranunkelbusk, syrener, hortensia, blodribs, forsytia, klematis, efeu, klatrehortensia, staudelatyrus, kaprifolie og stedsegrønne bladplanter som kirsebærlaurbær. Få mere inspiration på 25

28 26

29 Det tørre bed - præriehaven Det tørre bed præriehaven D et tørre bed opstår i haver, hvor jorden indehol- der en stor mængde sand, hvilket ofte kan give problemer med at holde jorden fugtig nok til at alle planter trives lige godt. Det tørre bed kan også være bedet, som er placeret på en skråning, hvor vandet helt naturligt løber hurtigere væk end i andre af havens bede. Det tørre bed kan også være under udhæng, ved soklen af huset eller i nærheden af meget tørstige store træer. 27

30 28 Det tørre bed Solrig og tør vokseplads Selv en rimelig fugtighedsholdende havejord kan sagtens være udsat for tørke, hvis den er placeret midt i haven uden skygge fra høje træer og uden læ fra hække eller husmure. Bedet vil typisk have behov for vand flere gange i løbet af sommeren, men er det ikke muligt at plante planter, som kan tåle lidt mere tørke? Tørketålende planter Planternes måde at kompensere for tørke kan bl.a. ses på bladene. De er oftest smalle, tykke, med hår eller beskyttet med et vokslag for at mindske fordampningen. Nogle planter med duftende blade kan også tåle at vokse i tørre bede. De olier, som udsender duften er med til at beskytte bladene mod udtørring. Planterne ser typisk tørre ud. De kan have grålige bladfarver, smalle aks og blade, tykke sukkulente rosetter eller hører til gruppen af stenhøjsplanter, som vi kender dem fra disse bede. Nogle af de velegnede etårige og løgvækster: Morgenfrue, kornblomst, skønhedsøje, pragtkerte, flittiglise, mamelukærme, torskemund, hør, kornvalmue, solhat, fløjlsblomst, verbena, prydløg, krokus, lilje, perlehyacint, skilla og fuglemælk.

31 Velegnede slyngplanter Velegnede græsser Velegnede træer og buske Velegnede stauder Akebia, trompetblomst, pragtsnerle, vildvin og blåregn. Rørhvene, star, svingel, steppegræs, marehalm, blåtop, blåaks og fjergræs. Ædelgran, serbiske gran, blågran, østrigsk fyr, skovfyr, spidsløn, bærmispel, tretorn, guldregn, sølvpoppel, bævreasp, glansbladet hæg, vintereg, robinie, røn, berberis, buddleja, hedelyng, ærtetræ, blåskæg, kirsebærkornel, rød kornel, parykbusk, gyvel, sølvblad, visse, havtorn, perikon, ene, ranunkelbusk, gedeblad, mahonie, blærespiræa, bjergfyr, slåen, ildtorn, hjortetaktræ, klitrose, æblerose, rynket rose og pibekalkved. Akantus, røllike, anisisop, løvefod, kalkkarse, engelsk græs, kalaminte, karpaterklokke, sporebaldrian, skønhedsøje, strandkål, fjernellike, tidselkugle, vortemælk, blodrød storkenæb, brudeslør, soløje, solhat, isop, haveiris, raktetblomst, lavendel, flerårig hør, haveklinte, blåkant, krybende natlys, oregano, kæmpevalmue, salvie, løvehale, lav sæbeurt, stenurt, husløg, lammeøre, timian, aksærenpris og palmelilje. Få mere inspiration på 29

32 30

33 Grøntsager blomsterne mellem blomsterne B lomster i grøntsagsbedet eller grøntsager i blomsterbedet. Ja, hvad er egentlig forskellen? Mange har sikkert prøvet at så lidt morgenfruer eller blomsterkarse i grøntsagsbedet. Dels fordi disse enårige sommerblomster lyser op med dejlige blomster, men også fordi de er spiselige og meget dekorative i sommerens salater. Der er nok ikke så mange, der har prøvet det modsatte. Plante grøntsager i blomsterbedet? Hvad skulle formålet være? Prydværdien hos mange grøntsager er begrænset, hvem gider se på kartoffeltoppe, som alligevel om efteråret får skimmel og visner ned? Eller radiser, hvis toppe bare er grønne og kan være svære at finde mellem dagliljer og rosenbuske. MEN, der findes faktisk ret dekorative grøntsager, som sagtens kunne placeres mellem blomsterne og give en helt speciel oplevelse i haven. 31

34 Grøntsager blomsterne 32 Artiskokplanter, som bliver ca. 0,75-1 m høje og med deres grågrønne behårede blade er yderst opsigtsvækkende. Artiskokkernes blomster er lilla og blomstrer i juli-august måned. Det er blomsterbunden, der efterfølgende kan spises. Fennikel er en staude, der som helt udvokset bliver op mod 1,5 m høj. Den virker dog ikke dominerende, da dens blade er sytrådstynde og giver et let udtryk i blomsterbedet. Fennikel fås også i en rødlig bladnuance og hedder så bronzefennikel. Det er normalt rodknolden, som spises, men skuddene fra planten smager dejligt i salater eller på nye kartofler. Bønner placeret på stativer midt i blomsterbedet er også meget dekorative. Vælger man gule voksbønner, lilla stangbønner eller andre smukt blomstrende spiselige bønner, har man både opnået at plante i højden, fået frodig vækst ind i bedet, smukke blomster i juni og dejlige friske bønner, der kan høstes fra juli oktober måned. Kål er sundt og mange kål er særdeles dekorative. Palmekålens overhængende vækst eller grønkålen, der enten kan være grøn eller purpurfarvet, og som er dekorativ hele vinteren. Salathoveder, der er grønne eller purpurfarvede, krøllede, krusede eller helt runde. Salathoveder, der er plantet i dekorative mønstre sammen med rødbedeplanter og kruspersille som forkantsplanter i blomsterbedet. Så særpræget en sammensætning, at man ikke nænner at spise den!

35 33

36 34

37 Blomster i grøntsagsbedet - giver flere naturlige fjender mod skadedyr I gamle dage blev der ikke skelnet mellem prydhaven og frugt- og grønthaven, som vi ofte gør i dag. Frugttræerne blev espalieret og anvendt som hegn, så grøntsagerne kunne udvikle sig ekstra godt bag et læhegn. Sommerblomsterne såede enten sig selv fra år til år, eller blev nøje sået i rækker, så buketterne kunne skæres ind i vaser. Insekterne trivedes fint i de mange blomster og sandsynligheden for at gulerodsfluerne fik lagt æg, så larverne ødelagde rødderne var ikke så stor, som vi ofte oplever den i de køkkenhaver, hvor der kun er grøntsager. Faktisk har skadedyrenes naturlige fjender meget større mulighed for at etablere sig i haver, hvor der er en blanding mellem blomster og grøntsager. Et smukt haverum omkranset af høj takshæk og bede afgrænset med flethegn. Formklippede buksbom, dekorative prydløg og fennikel blandet med andre sommerblomster og grøntsager. 35

38 36

39 Græsser Store og små græsser Græsser B rugen af græsser i haven er stigende, men det kan være svært at vælge mellem det efterhånden ret store udbud af græsser. Det er også et spørgsmål om at vælge de græsser, som passer til bedets vækstbetingelser og sammenhængen med de øvrige planter i bedet. Solitærgræsser Ofte en enkelt græsplante, som er iscenesat, så omgivelserne er mere eller mindre neutrale. Ofte anvendes disse græsser i krukker eller trug, hvor der ikke er så meget plads, men kan også plantes i større eller mindre grupper som eks. bambus. Pampasgræs er et særdeles godt eksempel på en solitærgræs. Elefantgræs er et godt alternativ til pampasgræs, og der findes rigtig mange forskellige sorter af elefantgræs med forskellige aksmønstre og farver. 37

40 Græsser i smalle bede Havens bede langs hække, hegn og terrasse kan sagtens indeholde græsser uden at de behøver at tage overhånd. Det gælder om at anvende tætte og lavtvoksende græsser. Især de græsser, som har farvede aks er flotte i disse bede. Star græsser er oplagte, mosebunke og bjørnegræs er også særdeles velegnede. Mange af græsserne kan også plantes for at give et svævende udseende i bedet. Det er de lettere græsser, som ofte også er højere, men som ikke fylder så meget i bredden. Blomsterstandene på finbladet græs, pibegræs og almindelig blåtop er helt unikke i smalle bede med sentblomstrende stauder. Græsser under forskellige vækstbetingelser Generelt er græsser meget nemme planter i haven. De fleste trives rigtig godt i almindelig havejord i sol eller halvskygge. Men der er undtagelser og har man specielle forhold, hvor græsserne skal plantes, er det godt at anvende denne generelle oversigt, hvor nogle af de mange græsser er nævnt. 38

41 Sted Dansk navn Latinsk navn Fugtige steder Stiv star Carex elata Søkogleaks Scirpus Dunhammer Typha Rørgræs Phalaris arundinacea Pibegræs Molinia Elefantgræs Miscanthus Bunddækkende Frytle Luzula (skygge) Bjørnegræs Festuca glauca (fuld sol) Marehalm Leymus arenarius (fuld sol) Lampepudsergræs Pennisetum (fuld sol) Tørre steder Hjertegræs Briza media Rørhvene Calamagrostis Kæmpefjergræs Stipa gigantea Lampepudsergræs Pennisetum Bjørnegræs Festuca glauca Hvor pladsen er trang Bredbladet spidsgræs Chasmanthium latifolium Japansk star Carex morrowii Japansk skovgræs Hakonechloa macra Skygge Bredbladet spidsgræs Chasmanthium latifolium Kæmpestar Carex pendula Japansk star Carex m. Variegata Mosebunke Deschampsia c. Goldschleier Frytle Luzula Bambus Fargesia Palmebladet bambus Sasa Græsser i krukker Stiv star Carex elata Aurea Uncinia Uncinia rubra Stor hjertegræs Briza maxima Lampepudsergræs Pennisetum alopecuroides Brun star Carex buchananii Japansk star Carex morrowii Evergold Få mere inspiration på 39

42 40

43 Stedsegrønne Stedsegrønne i vinterdragt i vinterdragt P r. definition har vi tre måneders vinter hvert år. December, januar og februar er i kalenderen udnævnt til at være vinter. En fjerdedel af vores liv i haven er altså vinter. En tid, hvor dagligdagen er præget af korte dage og til tider gråvejr. En årstid, hvor vejret ikke altid er lige venligt og hvor mange mennesker er lidt trætte, indadvendte og til tider knapt så positive. Haven kan hurtigt komme i samme triste humør som os andre. Våde bede, nedfaldne blade, bare grene og kedelige visne stauder. Når blot sneen pryder billedet ser det straks lidt bedre ud. Også rimfrost kan dekorere naturen på en helt fantastisk måde. Hvilke planter kan så lysne vores sind i den mørke tid? De uundværlige stedsegrønne Blandt andre hører nåletræer, rododendron, buksbom, kristtorn, kirsebærlaurbær, mahonia, gedeblad og vinterglans med til gruppen af havens stedsegrønne. At planter er stedsegrønne betyder blot at de ikke taber alle bladene eller nå- 41

44 lene om vinteren. Det giver dejlige fyldige planter i bunden, i midten og i højden. De er med til at gøre haven genkendelig hele året rundt og deres former og konturer fylder haven godt ud. Livet i de stedsegrønne De stedsegrønne er med til at lave skjulesteder for havens dyreliv. Gran og fyr producerer kogler med nærende frø til fuglene, bærmispel og kristtorn giver føde med deres bær. Cypresser og tuja danner også små runde kogler, der leverer masser af frø til fuglene. De tætte kroner i fyrretræet er dejligt ly for fugle og insekter. Fugle, som vi gerne vil have til bl.a. at beskytte havens roser mod for massive angreb af lus, når vi nærmer os sommer. Fugle, som skal æde larverne i blomsterbedene og i de nyplantede kålplanter i maj måned. Der findes også små stedsegrønne Fra 1960 er haven er vi vant til at se tre graner plantet sammen i en lille gruppe. Vi har levet sammen med den østrigske fyr, som nu er opstammet til ukendelighed og juletræet fra 1985 med klump er nu så stort, at det kan stå på Rådhuspladsen. Det behøver ikke at være sådan. Der findes et utroligt stort udbud af dværgstedsegrønne. Planter, der ikke bliver mere end 0,5 m høje og brede, planter med flotte nålefarver og skægge faconer. Planter, som helt passer sig selv og ikke skal klippes for at beholde formen. Brug disse dejlige planter i havens bede, foran huset sammen med sten eller i krukker på terrassen. 42

45 43

46 44 Terrassehaven

47 Terrassehaven Terrassehaven krukker med krukker og potter potter E nkeltheden og frodigheden er to forhold, som ofte gør sig gældende i haven. Når vi bevæger os ind i det rum af haven, som både skiller og samler huset og haven, kan det være enkelt eller det kan være frodigt. Terrasser er i de fleste danske haver meget enkle. Belægningen er enten en form for fliser eller lavet af træ. Faconen er kvadratisk, rektangulær eller rund, og de fleste terrasser er placeret i umiddelbar nærhed af huset. Terrasser placeres ofte mod syd, hvor mængden af sol er størst. Hvor er jeres terrasse placeret, og får I nok ud af den? 45

48 46 Den enkle terrasse Det er både praktisk og nemt at holde en enkel terrasse. Med enkel forstås få elementer. Der skal være lys, luft og plads nok på terrassen til, at den kan virke overskuelig og nem at bruge. Få, men store krukker med eksempelvis middelhavsplanter, enkeltstående roser, klippede buksbom, græsser, store krydderurter eller farverige sommerblomster. Har man et lille bed mellem terrasse og resten af haven, er det en god idé at gøre plantevalget enkelt. Lavendelhæk, hortensiabuske, lave græsser eller bunddækkende roser. Farverne skal helst være afdæmpede og passet ind efter hinanden.

49 Den frodige terrasse Den frodige terrasse ligger tit væk fra huset og indeholder hverken udekøkken eller udebad. Den frodige terrasse er en krog, hvor man kan gemme sig lidt. Et fristed for de voksne, hvor man kan læse sin avis eller bog i fred og ro uden at blive forstyrret af solbadning, larm og legende børn. Klatrende planter, planter i forskellige krukker, store græsser og det hele tilfældigt placeret, så det giver et frodigt og, for nogle, måske lidt rodet indtryk. Havemøblerne består ofte af en gammel bænk eller en hængekøje. 47

50 48

51 Roser i krukker Ligesom mange af de langsomtvoksende roser kan anvendes i altankasser, vil mange rosentyper egne sig til krukker. Krukkerne, kan på terrassen ændre dette haverums form og udtryk blot ved at blive flyttet lidt rundt. Her fylder roserne ikke nødvendigvis så meget, og de mange robuste, længeblomstrende sorter giver os alle mulighed for at nyde dem gennem hele sommeren. Der er et væld af forskellige sorter med større eller mindre blomsterhoveder. Sorter, der er krybende eller overhængende. Sorter, der er oprette og danner buketter eller enkeltstående blomster. Sorter, der er podede på en stamme, så man også kan underplante med sommerblomster eller stauder. Eller sorter, der kan vokse på et stativ og blive store og overdådige. Gode råd, når roser plantes i krukker Vælg en krukke, der er stor nok, som er frostsikker og har gode drænhuller i bunden. Køb gerne små fødder til krukken, så den ikke er placeret direkte ovenpå terrassens gulv. Fyld først et drænlag i krukken. Ca cm med lecasten, nøddesten eller potteskår. Dernæst skal der fyldes op med rosenjord. Rosenjord er en spagnumblanding tilsat både kalk og gødning, som lige præcis roser er helt vilde med. Ofte er der iblandet kompost, som roserne jo trives rigtig godt med. Når man køber en rose, er det ofte plantet i en plastpotte og skal vandes godt op inden plantningen. Sæt gerne potten i en 49

52 50 spand vand i 15 min. Dernæst fjernes potten og rodklumpen placeres i krukken. Plantedybden er vigtig. Sørg for at podestedet er plantet minimum 5 cm under jordoverfladen. Vand godt til efterfølgende. Roser er nogle af de mest nærings- og vandkrævende planter vi har. Da roden i en krukke har en begrænset mulighed for at finde næring og vand, er rosen helt afhængig af din indsats. De fleste roser i krukker kræver daglig vanding. Gødning kan tilføres i flydende form eller som granulat. Få nærmere gødningsanvisninger i dit havecenter, som har flere forskellige løsninger.

53 De afblomstrede blomster skal fjernes på roserne, da det fremmer næste blomstring. Anvend en skarp kniv eller saks og klip til nærmeste bladpar. Fjern også grene, som ser dårlige ud. Overvintring af roser i krukker Mange roser blomstrer helt hen i oktober-november måned. Studs evt. de længste grene ned, så blomsterne fjernes. Rens ud i rosenbusken, så nedfaldne blade ikke ligger i bunden. Er krukken ikke vandmættet, skal den vandes med almindeligt vand. Flyt krukken ind under halvtaget, ind i carporten, garagen, udhuset eller i drivhuset. Krukken kan sagtens stå ude 51

54 52 om vinteren, blot skal den tilses tidlig forår, så den kan få noget vand, hvis den er tør. Det gælder især, hvis den står under et udhæng eller under tag. Bliver det rigtig koldt, kan det være en god idé at lægge lidt beskyttende grangrene henover krukken. Når det bliver forår, klippes rosen tilbage til ca cm afhængig af sorten. Topdress gerne med rosenkompost andet år, hvor de fleste roser sagtens kan vokse i samme krukke. Efter to år i samme beholder, bør rosen enten plantes i haven eller sættes i en større krukke. Roser på stamme, som står i krukker bør vinterbeskyttes i læ for vintervindenes udtørrende evne. Er det ikke muligt, bør man lægge stammeroserne ned og dække kronen med grangrene.

55 Den duftende mur I forbindelse med terrassen er der ofte en mur. Det kan enten være en mur, der er bygget ud fra huset eller det kan være husmuren. Her kan sagtens gro planter. Man kan også vælge at placere et flethegn, så terrassen afskærmes også her kan der vokse planter. Fordelen ved at plante planter i højden er, at de ikke fylder så meget i bedet, at de er med til at dække uønskede flader og at de bryder kedelige flader med frodig plantevækst. Planter i højden er med til at gøre selv den lille have stor og mangfoldig. Prøv blot at plante ærteblomster i en krukke med pilefletstativ og sæt krukken på terrassen. Det giver en helt ny dimension. 53

56 Duftende planter som kan vokse i højden Klematis der dufter Duftende arter: C. armandii, C. flammula, C. heracleifolia, C. montana, C. recta, C. vitalba og C. viticella. Duftende sorter: C. Barbara Jackman, C. Duchess of Edinburgh, C. Miss Bateman, C. m. Elizabeth, C. m. Mayleen og C. m. Wilsonii. Slyngroser der dufter New Dawn og Albertine er gode duftende slyngroser. Mange kraftigtvoksende roser, f.eks. de engelske roser er desuden velegnede som klatrende roser, og blandt disse er der et større udbud af duftende roser. Andre klatreplanter med duft Kaprifolier er ligesom blåregn oplagte som muligheder til den duftende mur. Både frodigheden og de kraftige dufte fra disse to planteslægter er helt uundværlig i haven og vil til enhver tid glæde både beboere og gæster på terrassen. Få mere inspiration på 54

57 Vandsten Lyden af vand er for de fleste en behagelig oplevelse. Et lille trug med pumpe, der sender vand op og ud gennem et hul eller en tud. Et lille springvand eller blot det stille vand fra et bassin 55

58 56

59 eller en balje. Ønsker man den sagte rislen kan man med fordel benytte sig af vandsten. Oplevelsen af flotte sten, som hele tiden overrisles med vand, så de smukke mønstre står tydeligere er utrolig smuk. Det kan være runde sten, store sten, aflange sten, store skulpturer eller blot vand der pibler op fra et centralt hul og gør en flad sten smuk. Grib et glimt af Japan og anlæg vandsten i haven. 57

60 58 Krydderurter

61 Krydder Krydderurter D yrkning af krydderurter har et historisk perspektiv og går år tilbage i tiden. Gennem disse mange år har krydderurter været et vigtigt element i klosterhaver, landsbyhaver og i de helt små haver. Krydderurter er ikke blot blevet anvendt til kulinariske retter, men også til medicinske forhold. Krydderurter er da også blevet hentet ind fra hele verden af både handelsmænd og plantekyndige for at berige mængden af arter. 59urter

62 Hvordan får man mere ud af sine krydderurter? Er man samlertypen, vil det være helt oplagt at anlægge en krydderurtehave, som indeholder så mange forskellige krydderurter som muligt. Har man en lille have, kan krydderurter med fordel dyrkes i krukker og placeres på små ledige steder på terrassen eller trappetrin. Mange af krydderurterne har også en stor prydværdi og kan nemt indgå i blomsterbedet eller som bunddækkeplanter. Det er også værd at sætte sig ind i anvendelsen af krydderurterne. Hvilke retter er de velegnede til, kan man lave varme eller kolde drikke med krydderurterne, skal de høstes og tørres i ovnen, eller kan de indtages som medicin mod småskavanker? Farver, form og duft Synes man, at krydderurter er lidt kedelige i farven, kan denne opfattelse nemt brydes og erstattes af endog særdeles smukke sammensætninger af planter. Prydløg, rødbladet salvie, strandkål og lavendler. De dejligt blomstrende timianblomster er både med til at sætte kulør på krydderurterne og duften er dejlig. De mange forskellige bladformer er også med til at vise variationen mellem de forskellige krydderurter. Fennikelens fjerlette blade, salviens dunede, hængende blade, de små bitte timianblade og rosmarins nåleformede. 60

63 Krydderurter på mange måder Krydderurter kan både plantes i krukker, trug og sågar skuffer! De kan plantes i små højbede med pileflethegn omkring, eller hvad med at sætte potterne i holdere i havens bede, hvor man i ståhøjde kan høste de dejlige urter. Krydderurter kan fylde meget i haven, eller de kan fylde ganske lidt på terrassen. 61

64 Krydderurter i dit køkken Krydderurte gelé 2,3 kg madæbler 1 l lagereddike Sukker 6-8 skefulde friskplukkede perbermynte, persille eller timian eller.. 6 skefulde friskplukket salvie eller 4 skefulde rosmarin Kog de rensede æbler i vand indtil de er møre. Tilsæt eddiken og lad det koge i 5 min. Lad blandingen trække gennem et klæde og afkøl væsken. Tilsæt 75 g sukker pr. 100 ml væske og varm langsomt op til sukkeret er opløst. Kog derefter i 10 min. Tilsæt de friske krydderurter i den varme væske og lad dem afkøle langsomt. Rør rundt i blandingen, så krydderurterne fordeler sig og hæld den på rene glas. Bør anvendes indenfor 6 måneder. Krydderurte olie Solsikkeolie eller en mild olivenolie Friske krydderurter, rosmarin, timian, estragon, merian, fennikel, sar, salvie eller basilikum. Knus krydderurterne let og fyld glasset halvt op. Hæld olien over krydderurterne og luk beholderen til. Den skal trække et koldt sted i 2 uger, og ryst beholderen dagligt. Vrid krydderurterne og smag på olien. Er smagen ikke kraftig nok, kan processen gentages. Hæld olien på et rent glas og anvend den indenfor ca. 6 måneder. Krydderurter i dit køkken Anvend dine krydderurter som smagsvariation til olier, eddiker, marmelader og gelé. Krydderurte vinegar God kvalitet af rød- eller hvidvinseddike Friske krydderurter (brug aldrig tørrede) Fyld en flaske eller anden beholder halvt op med friske krydderurter. Opvarm rød- eller hvidvinseddiken og hæld den over de friske krydderurter. Efter 5-6 måneder filtreres væsken og tilsættes evt. mere eddike, hvis smagen er for kraftig. Holdbarheden er herefter omkring 6 måneder. 62

65 63

66 64

67 Chili i krukker C hili er en grøntsag, som har fundet vej til mange madelskeres hjerter. Chili giver et ekstra pust til maden og ikke mindst er chili utrolig dekorativ. Chili er subtropiske planter, der kan blive mange år, når blot man formår at overvintre dem. Chili skal derfor dyrkes i krukker eller andre beholdere, så de kan flyttes og beskyttes om vinteren. Der findes utrolig mange forskellige chilisorter. De kan købes som frø, småplanter eller færdige chiliplanter i potter. Vælg gerne forskellige slags, så man kan lave en lille udstilling. Chili er mildest, når de er grønne. Venter man med at høste dem, til de er røde, gule eller violette, opnår man en kraftigere smag. Fremdyrker man sine egne småplanter fra frø, skal de omplantes til en større potte. Køber man småplanter, kan det være nødvendigt at nippe toppen af småplanterne for at få dem til at forgrene sig. Chili kan ofte høstes fra august november måned. Når man ikke at spise dem alle selv, er det en god værtindegave enten som friske chili eller syltede chili, hvor de i glas er meget flotte! Chili 65

68 Frugthaven 66

69 Frugt haven Frugthaven Frugthaven D e, der har oplevet fornøjelsen af at indtage fuldmodne blommer om sommeren under eget blommetræ eller selv plukke dagens æbler til børnenes madpakker ved, at der er en ekstra fornøjelse forbundet ved at være selvforsynende. Hvordan får man så plads til alle de dejlige frugter, som man har brug for? Vi vil gerne have både jordbær, hindbær, ribs, solbær, brombær, stikkelsbær, æbler, pærer, kirsebær, blommer. Og hvad med valnødder, hasselnødder og ægte kastanjer? 67

70 68

71 Frugt mellem blomsterne Frugt mellem blomsterne E t frugttræ i fuld blomst er i maj måned et dejligt syn. Står træet midt i græsplænen, kan bunden sås eller plantes til med dejlige sommerblomster. En kvædebusk imellem stauderne vækker blot opmærksomhed, når de smukke hvide blomster i foråret pryder busken. Tilmed afsluttes sæsonen i staudebedet med pragtfulde gule frugter. Opstammede frugtbuske i en blomsterbund af morgenfruer, gul okseøje og jomfru i det grønne er også en løsning, hvor man får flere ønsker opfyldt på én gang. Hvorfor ikke bruge jordbærplanter som bunddække eller forkantsplante i blomsterbedet. De smukke hvide blomster med gul midte efterfulgt af de dejlige røde bær i juli måned. 69

72 Frugttræer i Frugttræer krukker i krukker 70 V ores krukkekultur udvikler sig hele tiden. Alting kan stort set dyrkes i krukker. Det er der egentlig ikke noget nyt i. Gammel havekultur i Japan omfatter dyrkning i skåle, nemlig Bonzai og hvorvidt det skyldes pladsmangel eller blot interessen for at styre væksten både i rod og top, skal vi ikke komme nærmere ind på her. I de danske haver kan behovet for at dyrke frugt i krukker og andre beholdere opstå, fordi der ikke er plads i haven. Ønsker man at dyrke middelhavsfrugt som mandariner, appelsiner og citroner kommer krukkerne helt naturligt ind i billedet, da de færreste ønsker at grave planterne op hvert år, når det bliver frostvejr. En anden fordel ved at dyrke frugttræer i krukker er muligheden for at ændre på sammensætningen af planter.

73 Et espalieret æbletræ er utrolig smukt, når det blomstrer, men er dernæst lidt kedeligt at se på henover sommeren, for igen i august måned at blive meget attraktivt at have stående fremme. Krukken eller beholderen, som træet står i, kan jo bare stilles lidt væk i den triste periode. Der er forskel på, hvilke sorter og træer, som egner sig til at stå i krukker eller baljer. Frugttræer er podet på grundstammer, som er med til at bestemme, hvor kraftigt den enkelte frugtsort vokser. Der podes faktisk frugttræer på så svage grundstammer, at de egner sig til at vokse i store krukker eller baljer. Desuden er der forædlet nogle æblesorter, der er meget langsomtvoksende eller som vokser i en søjleform. Få yderligere rådgivning i dit havecenter om, hvilke muligheder der er for at dyrke frugt i krukker. 71

74 Æble- Æbleeller pærebue eller pærebue O fte er køkkenhaven et fladt stykke have med gangstier, der deler stykket i små haverum, og som man kan færdes på med trillebør og gummistøvler. Tænker man over det, vil det godt kunne lade sig gøre at lave en bue henover disse gangstier. 72

75 Det er vigtigt at støbe benene fast for at sikre sig, at buen holder i mange år. Når frugttræerne skal plantes, er det nødvendigt at plante lidt udefra stolperne, som jo er støbt. Bind hovedstammen ind til stolpen og klip sidegrenene ind til ca. 15 cm længde eller minimum 3 knopper. Når træet når op, hvor stolpen deler sig i tre, udvælges og føres tre hovedgrene ud på hver bue. For at bevare faconen på æble- eller pærebuen er det vigtigt at beskære sideskuddene hvert år. Klip dem, så der er 3-5 knopper tilbage både sommer og vinter. 73

76 74

77 Frugttunnel Frugttunnel H ar man plads nok, kan en hel tunnel etableres. Her kan man sagtens have både æbler og pærer og gerne flere forskellige sorter. Sæt buerne sammen med tværstænger og få en ekstra god høst af dejlige frugter. 75

78 76 Børnenes oplevelseshave

79 A t evne havearbejdet som en leg må være enhver barnlig sjæls mål. At nyde at kunne yde en indsats, der kommer mangefold retur i form af dejlige buketter og bugnende frugt- og grøntsagskurve burde være alles ret her i livet. At kunne tilføje resten af familien denne gave er der heldigvis rigtig mange haveentusiaster, der nærmest ser som et kald. Bedsteforældrene, der ofte har lidt mere tid og tålmodighed til de små vandplaskende drenge og piger. De halvstore børn i alderen fra 5-12 år, der er klar til deres egne haver med rækker af gulerødder, solsikker og ærter med hjælp fra mor og far. De mange lege på græsplænen, i sandkassen og uendeligt mange gyngeture, klatreture og opdagelser i haven, har de fleste børn utrolig stor glæde af og gode minder om resten af deres liv. Lige indtil de selv får børn og børnebørn og igen kan give erfaringer og gode oplevelser videre. 77

80 Pil som levende hulebyggemateriale P il er blevet anvendt som byggemateriale, fordi det er nemt at arbejde med og fordi pil har en fantastisk grokraft og derfor har været et tilgængeligt materiale til kurvebyggeri. I dag kan man få kurser i at bygge fuglefoderhuse, læhegn, plantestativer og helt unikke mønstre til dekoration. Ofte er det pilegrene, som ikke længere skal gro, der anvendes til disse projekter. Man kan dog sagtens få sig et levende pileflethegn eller en hule. Før man går i gang, skal man finde velegnede pilestiklinge. I de fleste tilfælde høster man pilestiklingene fra december måned, hvor alle bladene er faldet af. Til kurvefletning tørres pilegrenene, men når de skal bruges til at vokse videre, må de ikke tørre ud. De skal enten opbevares i et kølerum med en temperatur nær 0 C eller de skal stilles, så rodenden står i spande med vand og så køligt som muligt. Når vintehulebyggemateriale 78

81 79

82 ren slipper sit tag hen i marts måned, kan man plante sine pilestiklinge. Det er ikke nødvendigt at få rod på de lange stiklinge, inden de stikkes i jorden. Rødder skal de nok selv danne ned i jorden. Selve plantningen Når arealet, hvor hulen skal bygges, er udvalgt og de lange pilegrene er indkøbt, kan man gå i gang. Optegn hulens facon. Skal den være aflang eller rund eller skal det være en tunnel, som man kan gemme sig i? Der, hvor væggene skal være, er det vigtigt at fjerne græs og ukrudt. Jorden skal eventuelt løsnes noget, der hvor grenene skal stikkes ned. Pilegrenene skal stikkes ca. 25 cm ned for at sikre godt fæste og mulighed for at danne rødder. Afstanden mellem grenene må højst være 20 cm. Ønsker man at flette væggene skal man plante stiklingene skråt. Husk at nogle af stiklingene skal være så lange, at de kan nå op og over til den anden side for at danne tag. Flettes væggene vil de være stærke nok, men danner man en hule af lodrette stiklinge, er det nødvendigt at flette nogle pilegrene på tværs af de lodrette stiklinge for at styrke skelettet og bevare hulens form. 80

83 Børnenes leg i haven leg i haven M ange forbinder leg med legetøj, og rigtig mange børn har også stor fornøjelse af at rutche, gynge, klatre og løbe rundt på en rigtig børnelegeplads. Hvorvidt man har mod på at indrette en helt professionel legeplads for at stille børnenes behov, er op til hver enkelt der er jo muligvis allerede en legeplads, som er helt professionel lige i nærheden af, hvor man bor. Men man kan overveje at bygge et legehus og en sandkasse til de helt små børn. Det kan sagtens laves så pænt, at det ikke skæmmer resten af haven. Legehuset giver børnene frihed og privatliv og er et sted, hvor de selv kan få lov at herske. Er barnet til gør-det-selv-arbejde, kan man måske indrette det, så der kan saves, hamres og males. Acceptér at det roder på barnets eget område og hjælp eventuelt med oprydning en gang imellem. Klatretræer er altid til stor fornøjelse for børn og det er sundt for deres motorik. Fjern derfor ikke træerne i haven og sav 81

84 82 ikke de lave grene af, som kan lette opstigningen i træet med. Mangler der lidt hjælp til at komme op, kan en rebstige eller en træstige sagtens bruges. Når børnene bliver lidt større, er det måske hulen oppe i træet, der tæller.

85 Børn og Børn voksne voksne sammen L eg i haven handler måske egentlig bare om at være sammen. At udføre havearbejdet sammen - børn og voksne. Plante sammen, så sammen, høste sammen, kigge på dyr sammen, gynge sammen, vande sam - men og at slappe af sammen på græsset. Brug tiden med børnene i deres tempo og lær dem om dyrene og planterne i små doser. 83

86 84

87 Det bedste er altid at kunne vække deres opmærksomhed kort og få dem til selv at blive nysgerrige. Lad dem stikke sig på roserne, blive våde af haveslangen, lad dem falde ned fra træerne og lad dem blive beskidte. Lad dem få naturen helt ind lige fra de endnu ikke kan gå. Haven bliver da et naturligt element for dem, og de vil trives sammen med, og have respekt for de ting, der er i haven på en helt anden måde, end hvis de altid sidder passivt i barnevognen eller klapvognen og ser på. 85

88 86 Grøntsagshaven

89 A lle, der har oplevet at dyrke deres egne grøntsager, synes at de smager allerbedst. Fornøjelsen ved at se frøene spire frem af jorden eller opleve udplantningsplanterne få fat og vokse sig store og stærke er næsten ubeskrivelig. Trygheden ved at vide, hvordan grøntsagerne er dyrket, er stor, når man selv har haft al indflydelsen for væksten. Fornøjelsen indfinder sig i august, når der høstes rodfrugter, salater og tomater. Og i oktober, når æblerne plukkes til overvintring. Ikke alle har mulighed for at dyrke grøntsager på store havearealer. Få har så meget plads at de kan dyrke rækkevis af kål, salater, ærter, bønner, gulerødder, rødbeder, artiskok, rabarber, pastinak, løg ect. De fleste lærer begrænsningens kunst, når der skal købes frøposer og udplantningsplanter. På de næste sider kan du få nogle gode tips til, hvordan du får mest ud af begrænset plads. 87

90 Grøntsager Grøntsager i højbede højbede E n gammel tradition er vendt tilbage til vores haver, nemlig dyrkning af grøntsager i højbede. Det er der mange fordele ved. Dels får grøntsagerne et større muldlag at vokse i, man træder ikke inde i bedet og undgår at ødelægge planterne. De indrammede bede virker mere overkommelige at passe, og ofte er jordtemperaturen højere i de hævede bede. Højbedene kan anlægges i mange forskellige materialer. Man kan støbe et fundament og bygge små murstensvægge eller stenmure op med faste flisegange imellem bedene. 88

91 Man kan opsætte kantbrædder som skiller dyrkningsarealet fra gangarealet. Man kan anvende flettede hegn, som skal kunne holde på jorden. Man kan bruge tørveklyner, betonelementer, kantfliser eller hvad man nu synes bedst om. Det vigtigste er at anlægge bedene i en bredde, så man kan nå ind til midten fra begge sider. Husk også at gangene skal være så brede, at man kan færdes med en trillebør. Højbedene kan dyrkes så intensivt at de tidlige grøntsager kan høstes, og et nyt hold kan sås på samme sted. Man kan også sætte stativer op til bønner og ærter så de ikke fylder i bunden, men kun i højden. Jorden i højbedene Grøntsager er generelt sultne planter. Det gælder især rodfrugter som selleri, rødbeder, pastinak og gulerødder. Sørg derfor for at have en god kompostblandet havejord i bedene. Komposten kan du enten lave selv eller købe i dit havecenter. Gød gerne med organisk gødning flere gange henover sommeren og sørg især for hvert år at jordforbedre med mere kompost i bedene. 89

92 Dyrkning Dyrkning i beholdere i beholdere U anset om man bor i lejlighed, rækkehus, parcelhus, villa eller på et landsted, behøver grøntsagerne ikke fylde ret meget. Næsten alle grøntsager kan dyrkes i beholdere, når bare der er jord nok til roden, og at man husker at vande hver dag om sommeren. Prøv f.eks. at dyrke salater i krukker. Høst bladene enkeltvis, så vil mange af planterne producere nye blade til næste dag. På et solrigt sted trives tomaterne særdeles godt i krukker eller større beholdere, men husk de kræver masser af vand og gødning. Alle krydderurter er velegnede i beholdere af forskellig art og mange kan plantes sammen i større beholdere og vil fremstå som dekoration på terrassen eller trappestenen. 90

93 De nemme De vanskelige De til let skygge De til fuld sol De grådige Salat Blomkål Salat Majs Majs tomat rosenkål spinat tomater squash bønner grønkål radiser peber kartofler kartofler hvidkål porrer auberginer tomater sølvbeder knoldselleri hvidløg porrer radiser rabarber knoldselleri skalotteløg sølvbede squash gulerødder rødbeder 91

94 Tidens populære planter Tidens populære Hortensia Almindelig hortensia er en prydbusk, som for mange vækker minder fra bedstemors have. Store, flotte buske med skærme af blomster i hvide, lyserøde og blå nuancer. I dag bliver hortensia mest brugt i krukker på terrassen og foran huset. Man kan stadig købe de sorter, som står i bedstemors have, men der er også kommet nye sorter til. Hårdførheden er bedst hos de danske sorter og det er vigtigt, at de er hårdføre, for almindelig hortensia blomstrer nemlig på sidste års endeknopper. Hortensia i krukker skal opbevares i læ og gerne lidt tørt. Stil dem gerne i carporten eller i drivhuset, men husk at vande, så snart det bliver forår. Hortensia, der er plantet ud i haven vokser hurtigt til og bliver dejlige robuste buske. Dæk gerne toppen med et par grangrene de første vintre, så får man flest blomster den efterfølgende sommer. 92