Politihesten. For dig som elsker heste. Præventiv patrulje på hesteryg Heste på spil Danmarks ældste hesterace

Transkript

1 Politihesten For dig som elsker heste Præventiv patrulje på hesteryg Heste på spil Danmarks ældste hesterace

2 Enhver fotoopgave løses perfekt! J B Byg v/jan Bisgaard Vi arbejder for både virksomheder og organisationer, såvel som for private mennesker, og løser alle foto- og illustrationsopgaver. I eget studie eller on-location. Eksempelvis i forbindelse med: Tryksager Produkter Portrætter Image Fest Bryllup Jubilæum Fødselsdag Danish Technical Press Randbølvej Vanløse Tlf.: info@dtp.dk Bogholder Allé Vanløse Telefon Aut. Kloakmester Speciale: Styret Underboring Vi udlejer erhvervslejemål i hele Storkøbenhavn

3 Politihesten denne gang Præventiv patrulje på hesteryg 5 Københavns rytteri arbejder også kriminalpræventivt Tur-retur for Hannibal 9 En af rytteriets gamle heste tilbage hos sin første ejer Heste på spil 8 Adoption af politiheste Politihesterapporten 10 Konkurrence 13 Danmarks ældste hesterace 14 Præsentation af Frederiksborghesten En hest er ikke bare en hest 16 Politihesten Khanu fik alligevel trukket tænder ud Støttemedlemsskab for politifolk Er du ny læser og politikollega, der ønsker at betale kontingentet vis sprogforbundet: PNR./tjenestested: Dato: Underskrift: Sendes til pa. Michael Petersen, Rytteriet, Artillerivej 129, 2300 København S, Giro nr Almindeligt medlemsskab se bag i bladet

4 Foreningens formål: Så vidt muligt at kunne drage omsorg for at udtjente politiheste fra Københavns Politis Rytteriafdeling kan komme på pension. Lejlighedsvis at kunne give gaver til Københavns Politis Rytteriafdeling for at skabe de bedste forhold for hestene i afdelingen At indsamle og opbygge et historisk arkiv omhandlende Københavns Politis Beredne Afdeling, som blev nedlagt i 1973, særligt med henblik på indsamling af materiale vedrørende personale, beklædning, arbejdsredskaber, opgaver, uddannelse m.v. Dette i samarbejde med Politihistorisk Selskab. At skabe økonomisk grundlag for ovenstående. Forsidefoto: Patrulje i de sene nattetimer i Københavns indre by. Både heste og ryttere er klædt godt på med reflekser og lygter. Politihestens Venner Artillerivej København S Telefon: info@politihesten.dk Foreningens bestyrelse: Formand: Michael Petersen Kasserer: Ellis Overby Sekretær: Camilla Taagerup Redaktør: Ulla Skov Artikler bedes sendt til: politihesten@politihesten.dk Næste udgivelse: Ultimo juni 2008 Oplag: eksemplarer Tryk: Weinco Grafiska, Malmø Annoncetegning: Dansk Politi Idræts ForlagA/S Roskildevej Frederiksberg Redaktørens forord Kære Læser Vi går den kolde tid imøde og også politirytterne er klædt på til at møde mørket. Forsidebilledet viser 2 af rytterne klædt godt på til natteridning. Lygter om venstre menneskeben, reflekser på de 4 hesteben og sadelunderlag. Rytterne er iklæde jakker med reflekser på ærmer og på POLITI på ryggen. De er ikke til at overse på gaden. Lad de oplyste politiryttere være et godt eksempel. Rytterne laver også andet end at ride om natten, de arbejder faktisk præventivt som en slags nærpoliti. Læs journalist Tine Glindvads artikel, som jeg har fået fra fagtidsskriftet Dansk Politi. Også en Londonhistorie mere er det blevet til. City of London Police har lavet et kortspil, som er blevet samlerobjekt bland skolebørn. Det handler om adoption af politihestene og kriminalpræventivt arbejde i skolerne. Og som sædvanlig har vi igen lavet en lille konkurrence. Måske skal man kende lidt til ridning og heste for at gætte den, men prøv alligevel. En spændende historie om verdens ældste hesterace, Frederiksborghesten, er det også blevet til. Hesten som har lagt krop til flere fantastiske rytterstatuer. Og til slut: En hest er ikke bare en hest, prøv lige at læse om hvor forskellig heste kan være. Rigtig god fornøjelse med læsningen. Et lille hjeresuk: Vi ser meget gerne, at medlemmerne betaler kontingentet til tiden. Ulla Skov, redaktør Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage redigering af det indsendte materiale samt til at bruge billedmateriale efter plads og behov. Indsendt materiale skal være anført evt. kildeangivelse samt navn, adresse og tlf. nr. på indsender (kun navn vil blive brugt i artiklen). Ønskes det indsendte materiale retur, bedes dette anført. Redaktionen påtager sig intet ansvar for evt. overtrædelse i forbindelse med indsendt og bragt materiale. Alle henvendelser vedr. annoncer bedes rettet direkte til vores annoncebureau. ISBN

5 Foto: Tine Glindvad Nielsen Præventiv patrulje på hesteryg Det ridende politi i København ser ikke sig selv som hverken en turistattraktion eller en paradeafdeling. De betragter deres daglige patrulje som præventivt nærpolitiarbejde, som giver stor positiv kontakt med borgerne. Af Tine Glindvad Nielsen, Dansk Politi Da politidirektør Hanne Bech Hansen for 10 år siden fik indført det ridende politi i Københavns Politi sagde hun i sin tale at det var et forsøg, der var dømt til at lykkes. Det fik hun ret i. DANSK POLITI mødte Jeanet Solhof på Cortes og Marianne Fich på Rollo, da de eskorterede garderhusarregimentet rundt på Frederiksberg en solskinsdag i juni. De to kvindelige politiassistenter har været med fra starten, og har ingen planer om at vende tilbage til almindelig patrulje på fire hjul. Der er netop blevet ansat to nye medarbejdere i rytteriafdelingen, og det bringer antallet af ridende politi op på 10. En afdeling som med rette går ind under betegnelsen niche-afdeling. I frost og silende regn I afdelingens 10-årige historie har den ikke altid mødt den store forståelse og respekt fra resten af Københavns Politi. Men holdleder Jeanet Solhof kan mærke, at forståelsen for de ridende betjentes arbejde bliver større og større jo flere opgaver de deltager i. Det er netop blevet bestemt, at 5

6 de skal være med i den målrettede indsats mod vold i indre by mellem klokken 23 og 07. Og ellers består det daglige arbejde af patruljering i indre by, bevogtning ved fodboldkampe og andre store arrangementer. - I takt med at de kan se at vi rider om det er minus 10 grader eller siler ned, så bliver respekten også større, siger Jeanet Solhof. Den bedste PR Den positive og daglige kontakt med mange borgere fremhæver de to ridende betjente, som dét der gør jobbet til hest så godt. Ligegyldigt om det er til et SSP-arrangement på Nørrebro, en aktivitetsdag for syge børn på Rigshospitalet eller ældre mennesker, som kan huske det ridende politi fra de var små, så er det den gode og nære kontakt, de fremhæver. - Frem for alt er det nærpolitiarbejde, det vi laver. Langt hen ad vejen har vi en positiv dialog med borgerne, som mange i denne her uniform sjældent oplever. Som jeg ser det, er det her én af den bedste slags PR som dansk politi kan få. Men ingen af os gad det, hvis det kun var parade, understreger Jeanet Solhoff. Hun fortæller hvordan de daglige rideture på strøget og i sidegaderne i indre by fører til utallige stop, fordi folk henvender sig og spørger om vej, vil melde tasketyveri eller bare vil have en snak. Det tager de ridende politifolk sig tid til: - Der er ikke ret meget nærpoliti i indre København, så der er meget stor interesse, når vi kommer ridende. Vi bliver spurgt om alt mellem himmel og jord. 650 kilo virker præventivt Hestene er gode til mange formål. Betjentene sidder højt til vejrs og har et godt udsyn. Særligt ved større arrangementer som 1. maj, store idrætsstævner eller fodboldkampe har det ridende politi oplevet, hvor nemt de kan flytte en større gruppe på en rolig måde. - Man virker utrolig præventiv på en 650 kilos hest, bedyrer Jeanet Solhof, som netop har demonstreret, hvordan hele Falkoner Allé holdt stille på hendes vink. Det er ikke nogen forudsætning for at blive ridende betjent, at man har vundet konkurrencer i dressur-ridning. Men de fire mænd og fire kvinder i rytteriafdelingen har alle redet tidligere. Jeanet Solhof har redet siden hun var ni år og også haft halvpart i en hest. Hun kan nu se tilbage på 10 år som ridende politi i København, og kan sagtens se sig selv i sadlen i 10 år endnu. - Så længe man kan komme op på hesten, ser jeg ingen grund til at stoppe, smiler Jeanet Solhof inden hun og Cortes vender mulen og næsen mod stalden på Artellerivej igen. Politihesten 3/2008 Foto: Tine Glindvad Nielsen 6

7 Tur retur for Hannibal Som regel sendes politiheste i pension hos hestefamilier, som PHV udvælger, men politihesten Hannibal er som noget særligt gået på pension hos sin oprindelige ejer og det har været en succes for både hest og ejer. Her er Ninas historie om dagligdagen med Hannibal. Af Nina Christensen, Hannibals ejer Hannibal hedder oprindelig Sports og kommer fra Letland. Han kom til Danmark i april 1992, 4 år gammel, hvor jeg købte ham hos Lars Frederiksen, en hestehandler i Skibby. Vi boede på en lille gård dengang. Sports var noget af en spradebasse at få hjem. Han skulle prøve det hele af, og det fik han så lov til til en vis grænse. Jeg fik jo hurtigt luret hans narrestreger, og måtte sætte en stopper for morskaben. Siden dengang har vi bygget et stærkt venskab op. I 6 år var vi sammen hver dag, indtil han blev solgt til politiet, uddannet til politihest og gjorde tjeneste i rytteriet i 6 år. Sports fik på det tidspunkt navneforandring til Hannibal, da alle politiheste navngives efter store hærførere. Navnet må siges at være passende til en hest med hans temperament og arbejdsiver. Efter 6 år i tjenesten var Hannibal brugt op og var blevet noget slidt i knæ og krop. Han har aldrig været god til at vise, hvis opgaverne var for hårde. Tilbage i folden Der er nu gået 4 år siden jeg blev ringet op og spurgt om jeg ville have Hannibal/Sports hjem igen, og der var ikke noget, jeg hellere ville. Tro det eller ej - jeg var sikker på han kunne kende mig igen, sådan oplevede jeg det i hvert fald. Jeg har en hest mere, der hedder Cavaler. Sports og Cavaler er to alen af et stykke med sammen temperament. Man skulle tro det havde noget med deres fødselsdag at gøre, for de er begge født den 29/3. Sports er dog fra 1988 og Cavaler fra Herligt hesteliv En ganske almindelig dag for Sports er at få morgenmad kl. ca. 7 og så på fold, ud at lege med de andre. Når det er godt vejr bliver de længe ude, ellers kommer de ind omkring kl for at få frokost og sove til middag. Så kommer jeg, og så skal der strigles, pudses, vaskes og lidt ud at lege på ridebanen, hvis der ikke er nogle andre. De får aftensmad kl og om aftenen bliver de puttet af Harriet Frandsen, der ejer Askov Ridecenter. Det skal lige siges at de også får noget at spise kl. 22, for det er et 1. klasses hotel vi er på! Det var en lille hilsen fra Sports (Hannibal) og jeg 7

8 Heste på spil Skoler i London adopterer distriktets politiheste og får samtidig et kortspil med korpsets politihunde og heste. Af Ulla Skov Politihesten 3/2008 Specielt drengene husker formentlig tidligere tiders kortspil med biler, hvor man konkurrerede om at få bilen med den største motor, højeste topfart eller flest cylindre. I London fås kortene nu som hestekort og de er i høj kurs på byens skoler. City of London Police hunde- og ryttersektion, the Dog and Mounted Unit (DMU), har med hjælp fra sikkerhedsfirmaet Sectorguard fundet på at bruge kortspillene til at profilere korpset og politihestene, og samtidig få en god kontakt til byens skoler. Alle distriktets heste er blevet adopteret af hver deres lokale skole. Når skolen besøger DMU første gang får en elev, der har gjort sig særlig fortjent til det, et sæt trumfkort med heste og hunde. Hvert kort har fx oplysninger om dyrets alder, tjenesteår, højde eller hvor mange opgaver hunden eller hesten har deltaget i. Oplysninger, som børnene kan trumfe hinanden med som i de gode gamle kortspil med biler. 8 Sjove og alvorlige oplysninger Kortene forener både det sjove med det mere alvorlige. Nederst på hvert kort kan man nemlig læse en lille oplysning med et godt kriminalpræventivt råd. Det kan fx være del ikke personlige oplysninger med personer på interwww.norkrim.dk

9 En af initiativtagerne til spillet, police constable Bryan Chitticks, viser her et certificat, som skolerne modtager, når de adopterer en politihest eller en politihund. City og London Police s avis, hvor forsiden præsenterer historien om kortspillet og initiativet med skolerne i området. På den officielle hjemmeside findes sider med de adopterede heste og hunde, der er rettet til børn og unge. nettet eller Stop mobberne ring til børnetelefonen på nr Et særlig vigtigt råd er ring 999 (112) hvis der sker en ulykke. I hver spil er der et guld-, sølv- og broncekort, der slår de andre kategorier. Disse kort indeholder pudsige oplysninger, og man kan fx læse at The City of London Police er regerende olympiske mestre for Storbritannien i tovtrækning. Kortet fortæller, at det britiske hold, der vandt et guldmedalje ved De olympiske lege i 1920 i Antwerpen udelukkende bestod af politifolk fra City of London Police. Da denne sportsgren ikke har været på det olympiske program siden da, er City of London Police stadig mestre. En anden pudsig oplysning er, at London-korpset altid har pralet af at have de højeste betjente i landet. I første halvdel af det 20. århundrede var gennemsnitshøjden for betjentene over 180 cm. Denne rekord løb ud i sandet efter 2. verdenskrig og var for alvor slut med introduktionen af kvindelige politibetjente. God kontakt til børnene Kortene er blevet et samleobjekt blandt børnene, og mange børn kender deres hest ved navn og rytter, når de ser den på gaden. Ind imellem besøger den adopterede hest sin skole og hilser på børnene og lærerne. Politifolkene er glade for kontakten med børnene, og de mener, at besøget har en gavnlig effekt på børnenes opfattelse af politiet og det kan måske i sidste ende have en præventiv effekt. City of London Police er dog helt afhængige af sponsorater for at få det til at løbe rundt med produktion af nye kort og holde gang i de gamle. Derfor beder de i deres egen avis, Inforce om ideer til nye måder at få ordningen betalt på eller flere sponsorer. 9

10 Politiheste-Rapporten Politiheste på nattevagt Po Vold og våben i nattelivet skal stoppes, og politirytterne er derfor med i en intensiveret indsats, hvor de patruljerer i indre by om natten fra kl. 23 til 07. På en patrulje ned ad Knabrostræde mod Strøget hørte patruljen et højt brag. Flere folk på Strøget råbte efter patruljen, som satte i trav mod stedet. Et vidne fortalte rytterne, at en person havde knust en stor forretningsrude. Manden blev beskrevet, og fra hesteryggen kunne rytterne se gerningsmanden gå længere nede ad Strøget. Hestene blev sat i trav efter manden, som blev indhentet og taget med tilbage til gerningsstedet. To vidner fastslog at det var den tilbageholdte person, der havde knust ruden. Manden er nu sigtet for at overtræde straffeloven ved at have lavet hærværk mod forretningen. Forretningen ønsker selvfølgelig at få ruden erstattet, og manden kan nu se frem til en regning på kroner for ruden, som målte ca. 3 x 5 meter. Var hesten virkelig bøsse? Politihesten 3/2008 En ung studerende, der har kaldt en ridende betjents hest for bøsse, bliver ikke retsforfulgt. Politiet i Oxford forsøgte ellers at få anklageren til at gå videre med sagen. Mr. Brown, en 21-årig studerende på universitet i Oxford, sagde til en ridende betjent: Undskyld, men er De klar over, at Deres hest er bøsse? Mr. Brown udtalte de fatale ord en aften, hvor han fejrede sin eksamen sammen med sine venner. Nogle ville måske tolke det som et udtryk for ungdommelig kådhed, men politiet kunne ikke se morskaben i det. Den studerende blev anholdt i henhold til paragraf 5 i Loven om Offentlig ro og orden for at udtale homofobiske bemærkninger. Ordensmagten mente, at bemærkningen var chikanerende eller kunne skabe uro, og derfor måtte den unge litteraturstuderende tilbringe natten i politiets varetægt. Dagen efter blev han præsenteret for en bøde på 80, som han nægtede at betale. Da sagen skulle for retten i Oxford, frafaldt anklageren sagen. Han mente ikke, at der var beviser for, at Mr. Brown havde opført sig upassende. Thames Valley Police kæmpede ellers stærkt for deres sag. En talsmand fra politiet udtalte: Vi fremlagde sagen for anklageren, og det er anklageren, der afgør, om den skal i retten eller ej. Den sigtede udtalte homofobiske bemærkninger, der kunne forstyrre den offentlige orden. Der er ingen forlydender om, hvad hesten mente om sagen. 10

11 litiets ekvipager på arbejde Heste på sommerferie Pensionistbesøg Også i år blev det til en tur rundt og se til vores pensionister. Alle havde det godt, og deres adoptanter var alle glade for at se os. Billedet viser et af vores medlemmer, der tog med rundt, forsøge at giver Custer lidt godbidder. Custer er den seneste politihest, som Politihestens Venner har købt og sat i pleje hos en dyrlægefamilie i Slangerup. Den gik på en dejlig kuperet fold sammen med familiens andre heste og havde en rigtig god pensionisttilværelse. Politiheste har også brug for et pusterum fra de daglige opgaver, så hvert år sendes de firbenede til Græsted, hvor de kan strække ud i den store fold. Rytteriets staldmester fortæller om sommerferien for politihestene. Fredag den 7. juli blev de første fem heste sendt på sommerferie på deres dejlige sommerfold i Græsted hos Nell Outzen. Vejret var dejligt og det var som altid fantastisk at se drengene blive sluppet løs. Til dagligt går hestene ikke på fold sammen, fordi de har faste mordax i deres sko. Det er små møtrik lignende skruer, så hestene bedre kan stå fast. Disse mordax kan medføre at de laver store skader på hinanden selv under leg, og derfor har vi prioriteret på denne måde. Men i ferien på sommerfolden går de uden sko i det omfang det kan lade sig gøre, så der kan de være på fold sammen. Midt i perioden måtte vi dog bide i det sure æble og lægge forsko på nogle af hestene. Det var nemlig så tørt, og hestene fik ondt i deres hove. Den dejlige fold hos Nell er naturligvis kæmpestor og meget kuperet, så hestene har rig mulighed for at få en ordentlig spurt - og det gør de. At stå på folden og mærke hvordan jorden ryster under én ved hestenes slip er fantastisk. Klar til næste feriehold Efter 4 uger skulle der så skiftes heste ud. Dem, der havde ferie, skulle hjem, og dem der havde været på arbejde, skulle holde fri nu. Når vi sender hestene på fold er det ikke tilfældigt, hvem der kommer afsted sammen på fold. Hver betjent har tildelt en hest, og vi forsøger så vidt muligt at sende hest og betjent på ferie samtidig. Men vi har både gamle garvede heste og yngre, der ikke er så langt i uddannelsen, og det gælder også om at have heste hjemme til en hver opgave, så vi stadig kan løse de problemer, der måtte komme i sommerperioden. Hestene er på fold i max 4 uger, nogle er kun afsted i 2-3 uger. Især de ældre har ikke alt for godt af at være ude af træning så længe. Den 31. august kom de sidste 2 heste hjem på stald igen - så nu er der igen fuldt hus på Artillerivej. En stor tak til Nell for det kæmpe arbejde hun lægger i alt have vores heste på sommerferie. Det er meget betryggende at aflevere vores dejlige drenge i Græsted... 11

12 Karl Erik Hansen Lindeallé 43 B 4800 Nykøbing F. Tlf Mobil Fax k.e.h@tdcadsl.dk Bygaden 68, Stensballe 8700 HORSENS Tlf SALG OG UDLEJNING REMA 1000 NAKSKOV Tømmergade NAKSKOV Telefon Dyrlæge Poul Hellmers Bødkersmindevej KJELLERUP Telefon G.D.A.-Tømrer- Snedkermester Gert Dyrløv Andersen Torsholmsalle Hillerød Telefon Mobiltelefon Alt tømrer-& Snedkerarbejde udføres Sådan bliver du en af Politihestens Venner Bliv medlem af foreningen og få bladet Politihesten fire gange om året. Bladet er for alle, der elsker heste og ønsker dejlige fotos, underholdende og seriøs information om politihe stene og andre heste. Pris minimum 150 kroner årligt. Større beløb modtages med glæde. Tegn en støtteannonce i bladet Politihesten. På den måde viser du din positive holdning, samtidig med at du gør opmærksom på din virksomhed. Din annonce bliver læst af ca politifolk og venner af foreningen. Den bliver også vist på Politihestens Venners hjemmeside i 3 måneder. Politihestens Venner modtager med taknemmelighed bidrag på Giro Jeg ønsker af blive medlem af Politihestens Venner og modtage medlemsbladet Politihesten - magasinet for hestevenner Navn Adresse Postnr. By Dato Underskrift eller tilmeld dig på vores hjemmeside

13 Konkurrence Vind en flaske vin. Hvad bliver de fem ting på billederne brugt til? Send løsningen til eller i brev til Politihestens Venner. Artillerivej 129, 2300 København S. Løsning på konkurrencen i sidste nummer af Politihesten kan ses her på billedet til højre. Konkurrencen blev vundet af: Jan Passer Tømmerupvej Dragør. Vinderen kan hente sin præmie i Københavns Politis Rytteri, Artillerivej 129, København S. 13

14 Foto: Ulla Skov Danmarks ældste hesterace Frederiksborghesten Af Laila Andersen Politihesten 3/2008 Rytterstatuen på Amalienborg forestiller Frederik V på ryggen af en smuk hingst. Og det er ikke en hvilken som helst hingst, der er tale om. Statuen viser idealet af Frederiksborghesten, som blev avlet med stor succes i Danmark i det 18. århundrede. Den franske kunstner Saly har modelleret hesten efter tegninger af de 12 bedste hingste fra det kendte Frederiksborgstutteri. Det hele startede i 1592 med kong Frederik II, som var far til Christian IV. Han interesserede sig for avl og samlede de bedste heste fra forskellige kongelige stutterier. Tanken med opdrættet var i første omgang at avle lette rideheste og lidt sværere køreheste til hoffet. Sønnen Christian IV målrettede avlsarbejdet og udvidede stutteriet med heste fra især Spanien. I enevældens tid var forbilledet det franske hof, som avlede heste, der var ens og som kunne bruges til forspand for de kongelige kareter. Kravene til hestenes farver, ensartethed og kvalitet blev større, og i de efterfølgende kongers regeringsperio 14

15 der formåede man at skabe frederiksborghesten som en ren race. Frederiksborgstutteriet fik i 1700-tallet sin glansperiode, hvor hestene blev berømte i hele Europa som Den danske hest. Det blev kongers og fyrsters foretrukne paradehest, og efterspørgslen var stor. Hestebestanden var på det tidspunkt på ca. 200 hopper, 20 hingste plus opdræt, i alt ca. 800 heste. De røde heste Selvom Frederiksborghesten nok bedst kendes som den røde hest, så blev hestene avlet i flere forskellige farver. Der var udover de røde også sorte, skimlede, brune, gule, tigrede og naturligvis de hvide, som var stutteriets stolthed og en rigtig kongehest. Fordi frederiksborghesten var så populær over hele Europa, blev mange heste solgt eller foræret væk til kongehuse i flere lande. Succesen blev faktisk begyndelsen til enden for det stolte stutteri. I begyndelsen af 1800-tallet var der så få dyr tilbage, at avlen efterhånden gik i stå. Samtidig var racen ramt af sygdom og svaghedstegn som dårlig fertilitet. Den kongelige stutteritradition var nået vejs ende. Zarif, Regulus og alle de andre Stutteriet blev lukket i begyndelsen af 1870 erne og avlen blev overtaget af private. Her ønskede man at udvikle en kraftigere hest, der kunne bruges til landbrugsarbejde. I mellemkrigsårene blev der fremavlet en race, der var væsentligt større og tungere end de kongelige køre- og rideheste, og hestene blev nu spændt for ploven i stedet for kareten. Da landbruget blev motoriseret i midten af 1960 erne gik man dog tilbage til at avle rideheste og lette køreheste. Fredeiksborghestene, der avles i dag, kan føres tilbage til det kongelige stutteri i tre avlslinjer: Zarif, Regulus og Pegasus. Det er hingste med ædle og stolte træk, der altså er trukket i lige linje frem til i dag. Faktisk er frederiksborghesten ikke bare Danmarks ældste hesterace, den er også en af verdens ældste stambogsførte racer. Racen er kendt som en rolig, intelligent, køn og harmonisk hest. Idealet i dag er at ramme en hest, der har det oprindelige præg fra det kongelige frederiksborgstutteri, og som ligner hingsten fra rytterstatuen på Amalienborg. Cirklen er på den måde sluttet. Kilder: Heste i Danmark, forlaget Saxo Penta Shipping A/S Kongevejen 150A 3460 Birkerød Fotos venligst stillet til rådighed af Hanne Andersen, Hulsøgård Frederiksborghestestutteri. Telefon

16 Camargue heste indsamles i Rhonedeltaet i Sydfrankrig. En hest er ikke bare en hest... Der findes mange forskellige hesteracer, og nogle mere kendte end andre. Her er nogle af de mere sjældne. Af Ulla Skov Camargue I det sydlige Frankrig omkring Rhones delta vest for Montpellier lever der vilde heste. Racen har i årtusinder levet i det saltholdige marskområde, hvor der også produceres dyrt salt og ris. Hesten er sandsynligvis efterkommer af en primitiv hest kaldet diluvialhest, men den indeholder også en god del berber, hvilket kan ses på hovedet. For et par hundrede år siden forsøgte lokale beboere at blande fuldblod og fransk breton i racen, men det havde ingen varig indflydelse på den. Idag indfanges der årligt et antal, både som rideheste til den stigende brug i Promenade a cheval, som turisterne valfarter til i området, men også for at udrense dårlige hingste og plage, hvilket har forbedret racen betydeligt.

17 Racen er en livlig og føjelig ridehest, som lever længe. I dag bruges den hovedsagligt som cowboyhest sammen med den store produktion af sorte tyre, der ofte eksporteres til Spanien til tyrefægtning. Hesten er næsten altid hvidskimlet, den fødes mørk som lipizzaneren, men bliver lysere med alderen. Den har en stanghøjde mellem 135 og 145 cm. de fleste steder. Men det er en skam, fordi hesten har et fantastisk temperement og en livlig personlighed, der er fremavlet i de amerikanske sydstaters store plantager, hvor ejerne skulle ride hele dagen for at holde øje med deres besiddelser. Hesten er intelligent, stolt og fyrig men dog så blid, at selv et barn kan håndtere den. Den har udviklet to ekstra gangarter, nemlig pas og tölt, fordi galoppen ikke blev brugt så meget i arbejdet. Det havde den ikke svært ved, da dens forfædre fra Spanien og England både gik pas og töltede. Gangarterne kaldes idag for slow gait og rack og er gangarter, der findes hos flere asiatiske racer. Benene på den ene side bevæger sig efter hinanden efterfuldt af den anden side i et løbende skridt. Rack er en meget hurtigere version af samme gangart og ser fantastisk ud, fordi hesten har unaturligt høje bevægelser. Amerikansk saddlebred stammer fra europæiske travere og pasgængere, Naragansett Pacer, som er en race fra Rhode Island fra det 17. århundrede, herudover Canadian Pacer og fuldblod. Racen har ensartede farver og den er fra 155 cm til 167 cm høj. En heldig blanding, der har skabt en ridehest af høj kvalitet. Shire Verdens højeste hest er avlet i England i det 18. arhundrede, hvor man havde brug for en stor stærk hest, der kunne klare den tunge og lerede muld i Lincolnshire, Staffordshire og Derbyshire. Her fik man avlet en kæmpehest, der var over 180 cm og vejede over 1000 kg. Amerikansk Saddlebred for vogn til en opvisning. Amerikansk saddlebred I Amerika findes en hest, der har alle de egenskaber, man kan ønske sig både inden for dressur og spring. Racen er aldrig rigtig blevet anderkendt, blandt andet fordi den er avlet næsten udelukkende med udstilling for øje, for vogn og under rytter. For at få et smukt dyr mener avlerne, at det er nødvendigt at lade hovene blive ekstra lange, nogle gange opbygges de kunstigt. Man lader også hesten få ekstra tunge sko på under træning. Det giver hesten meget høje og overdrevne bevægelser, når den skal vises frem. Derudover overskæres musklerne under haleroden, så halen bæres unaturligt højt og stift. For at bevare halens høje føring får hesten en halestøtte på, mens den er på stald. Det forhindrer naturligvis hesten i at bruge sin hale naturligt. Racen har ikke opnået anerkendelse i den almindelige hesteverden, da fremgangsmåden heldigvis er forbudt Den blev hurtigt populær, for den kunne med god økonomi bruges til at transportere ladvogne med store ølankre fra bryggerierne til værtshuse og gæstgiverier. Racen fodres med mere stråfoder end rideheste normalt gør, og bryggerhestene fodres også med humle og gær og drikker dagligt en spand øl. I dag bruges den kun få steder som trækhest for plov. Den pløjer dybere end en traktor samtidig med at den gøder jorden. Dog arbejder den nu mest som reklamesymbol 17

18 for bryggerierne. I dag avles den meget på højden ved at få længere ben. Det er ikke ualmindeligt at se heste op imod cm i højden (ved manen). Shirehesten er den ultimative hest når det kommer til muskulatur, styrke, størrelse og vægt uden at være grov. Den er kendt for at være venlig og tålmodig. Przewalski-hest Racen er opkaldt efter en polsk opdagelsesrejsende, der fik et skind og et kranium af en hidtil ukendt hesterace foræret. Det var blevet fundet af nogle jægere i Gobiørknen i det vestlige Mongoliet omkring Resterne blev videregivet til zoologisk museum i Sct. Petersborg, hvor det blev undersøgt. Her opdagede man, at det stammede fra en bestemt vild race. Man ledte efter levende eksemplarer i mange år, og i dag ved man, at den er uddød på grund af jagt. Der er ikke siden 1970 erne set vilde Przwewalski-heste. Til gengæld har man på baggrund af tilfangetagne eksemplarer opbygget en bestand, som man er i gang med at genindføre i naturen i Ruslan, Kina og Frankrig. Der findes også flere flokke i mange zoologiske haver i verden. Prags zoologiske have fører nøje stambog over alle heste af racen i verden. Hesten bliver ikke brugt af mennesker og den bliver ikke tæmmet. Man tilstræber at bevare den som et vildt dyr i fangenskab. Hesten er aggressiv og bange for mennesker, men hingstene forsvarer modigt deres flok, især hvis der er føl. Racen er meget hårdfør og sej. De vilde flokke, der er genudsat, bliver nøje overvåget, og det er ulovligt at jage dem. Racen er lille og stærk, mellem 125 og 145 cm i stang og har en naturlig gulbrun farve med mørke ben, lys om mulen og øjnene og har en mørk ål (mørk stribe langs rygraden). Manen er opretstående og fælder hvert år. Den gror ud igen i løbet af sommeren. De nulevende heste er direkte efterkommer af dens primitive forfædre fra Mongoliet. Politihesten 3/2008 CHARLOTTENLUND DYREHOSPITAL Helge Jacobsen Martin Bang Thøfner Lisa Holm Poul Hjort 18