Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014"

Transkript

1 Byggekoordinator AK (Byggeri og Business) August 2014 Revision af

2 Indhold 1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelse, fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Kerneområder... 4 Læringsmål for kerneområdet Byggeri... 5 Læringsmål for kerneområdet Business... 8 Læringsmål for kerneområdet Kommunikation Obligatoriske uddannelseselementer Obligatorisk fællesdel Mål for læringsudbytte for 1. semester Fordeling af ECTS point for 1. semester Læringsmål for faget Kommunikation Læringsmål for faget Byggejura Læringsmål for faget Virksomhedsdrift Læringsmål for faget Planlægning og processer Mål for læringsudbytte for 2. semester Fordeling af ECTS point for 2. semester Læringsmål for faget Kommunikation Læringsmål for faget Management Læringsmål for faget Ressourcestyring / Fagtilsyn Bundne studieretninger på 3. semester Mål for læringsudbytte for 3. semester ECTS point for 3. Semester: Læringsmål for Virksomhed Læringsmål for Entreprise Læringsmål for Bæredygtighed Praktik på 4. semester Læringsmål for Praktik Afsluttende eksamensprojekt på 4. semester Merit Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Dispensationsregler

3 1. Studieordningens rammer Studieordningen gælder for studerende med studiestart sommer 2014, og fællesdelen er fælles for følgende institutioner: Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Sydvest Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademiet Midtvest Københavns Erhvervsakademi For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser nr. 214 af 27. Feb Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). Nr. 467 af 8. Maj Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEPbekendtgørelsen). Nr af 16. Dec Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Nr af 16. Dec Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Nr. 22. Mar Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Nr. 262 af 20. Mar Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business Byggekoordinator AK. Nr af Uddannelsens navn er erhvervsakademiuddannelse i byggeri & business (Byggekoordinator AK), på engelsk Academy Profession Degree Programme in construction and business, construction coordinator. AP Graduate in construction and Business, Construction Coordinator Efter bestået uddannelse kan dimittenden anvende titlen Byggekoordinator AK (byggeri & business) eller på engelsk AP Graduate in construction and business, Construction Coordinator. Uddannelsen har samlet set 120 ECTS-point (European Credit Transfer System) og er tilhørende i kvalifikationsramme 5. 3

4 Uddannelsens formål er at højne uddannelsesniveauet og deraf produktiviteten, bæredygtigheden, kvaliteten og den økonomiske vækst i bygge- og anlægsbranchen. Dimittenden skal varetage arbejdet med at koordinere byggeprocesser og udføre praksisnær ledelse i bygge- og anlægsprojekter ved at koordinere, facilitere og styre samarbejdet mellem aktører i en byggesag samt planlægge og varetage logistikken Ikrafttrædelsesdato Nærværende fællesdel af studieordning træder i kraft 15. august Overgangsordninger INGEN Ny uddannelse. 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelse, fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen gives efter BEK nr. 223 af om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelsen kan findes på retsinfo.dk Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Punktet er ikke relevant for erhvervsakademiuddannelser 2.3. Kerneområder Uddannelsens kerneområder er: Byggeri 30 ECTS point Business 15 ECTS point Kommunikation 15 ECTS point Det er en forudsætning, at der tænkes bæredygtighed tværgående i alle kerneområder af byggekoordinatoruddannelsen. 4

5 Læringsmål for kerneområdet Byggeri (30 ECTS) Viden og forståelse Skal have viden om ydelsesbeskrivelser fra Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Skal kunne forstå det overordnede indhold af et udbudsmateriale og kunne forstå fagområdets anvendelse af gældende love, bekendtgørelser og almindelige betingelser mv. - fx Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB) i relation til indholdet af udbudsmaterialet på en byggesag Skal have viden om væsentlige sammenhænge mellem byggesagen, virksomheden og omverdenen. Skal have viden om planlægning og styring af arbejdet imellem faggrupperne i de forskellige entrepriseformer Skal kunne forstå det overordnede indhold af et udbudsmateriale og principperne samt vigtigheden af teknisk granskning af udbudsmaterialet Skal have viden om gældende krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med planlægning og gennemførelse af en byggesag Skal i forbindelse med sin granskning have forståelse for byggepladsforholdenes betydning for realisering af entrepriseydelsen Skal kunne forstå et byggesagsforløb fra udbud til afleveringsforretning Skal have grundlæggende forståelse for de forskellige entrepriseformer og deres organisation med fokus på fagentreprenørens rolle i en byggesag Skal have udviklingsorienteret viden om erhvervets anvendelse af relevante digitale værktøjer Skal kunne forstå praksis og centralt anvendt teori og metode om rollen som byggekoordinator for en fagentreprise 5

6 Færdigheder Skal kunne vurdere de forskellige entrepriseformer Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde byggesagens organisationsdiagram på grundlag af de forskellige entrepriseformer, herunder kende fordele og ulemper ved de forskellige entrepriseformer samt kunne fastlægge ansvarsfordelingen imellem den projekterende og den udførende Skal kunne formidle juridiske problemstillinger til samarbejdspartnere Skal kunne vurdere byggesagens aktuelle aftaler i forhold til gældende regler Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger til samarbejdspartnere Skal kunne vurdere de væsentligste succeskriterier i en byggeproces Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger i forbindelse med at planlægge og styre fagentreprisen i byggeprocessen samt opstille og vælge løsningsmuligheder ved hjælp af moderne ledelsesværktøjer samt kunne formidle disse Skal kunne anvende centrale digitale planlægningsværktøjer og efter behov kunne udarbejde tidsog bemandingsplaner, samt kunne følge op på disse i forhold til procesopdelt ressourceforbrug Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at planlægge produktion af en fagentreprise, herunder kunne opstille forslag til procesopdelt ressourceforbrug til de udførende Skal kunne vurdere, formidle og implementere relevante gældendende krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med at planlægge og gennemføre en fagentreprise på en byggesag Skal kunne vurdere, formidle og implementere relevante gældende krav til arbejdsmiljø i en håndværksvirksomhed Skal kunne implementere udbudskrav til bæredygtighed i den praktiske udførsel af byggeriet. 6

7 Kompetencer Skal kunne håndtere byggeopgavens aktuelle aftaler Skal kunne tilegne sig ny viden omkring byggesagen organisation og kunne tilegne sig færdigheder til at agere i den digitale byggeproces Skal kunne håndtere virksomhedsfaglige hensyn herunder identificere de væsentligste succeskriterier og risici for en entreprenør i en byggeproces Skal kunne deltage i et tværfagligt samarbejde med byggesagens øvrige parter med en professionel tilgang Skal kunne vurdere og håndtere detaljeringsgraden af udbudsmaterialet på en byggeopgave, herunder kunne vurdere de forskellige entrepriseformer samt kunne fastlægge ansvarsfordelingen imellem den projekterende og den udførende. Skal kunne håndtere relevante dele af gældende bygningsreglementet Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetence i relation til kerneområdet byggeri Skal kunne håndtere samarbejdet imellem bygherre, rådgivere, udførende fag/-underentreprenører, egne håndværkere, leverandører og producenter om gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver Skal kunne deltage i planlægning af kvalitetssikring og gennemførelsen af kvalitetssikring på en mindre byggesag Skal kunne deltage i planlægningen og gennemførelsen arbejdsmiljøforhold i en håndværksvirksomhed og på en mindre byggeplads Skal kunne deltage i en udbudsproces med en professionel tilgang Skal kunne håndtere et udbudsmateriale på en fagentreprise, herunder foretage tværfaglig granskning, afgive tilbud på grundlag af en entreprenørkalkulation indeholdende indhentede tilbud fra underentre-prenører, leverandører og producenter herunder digitalt. 7

8 Læringsmål for kerneområdet Business (15 ECTS) Skal kunne forstå og agere forretningsmæssigt i en byggevirksomhed, herunder kunne optimere virksomhedens processer og arbejdsgange, udarbejde strategier og markedsføringsplaner, afgive simple tilbud og igangsætte, styre og afslutte små entrepriser Skal have viden om væsentlige sammenhænge mellem byggesagen, virksomheden og omverdenen Skal have udviklingsbaseret viden om de organisatoriske forhold og virksomhedstyper inden for branchen Skal kunne forstå væsentlige styringsmekanismer i en virksomhed og en byggesag Skal have viden om centrale økonomiske begreber og deres betydning såsom likviditet, dækningsbidrag, risiko, kapacitetsomkostninger, variable omkostninger samt efterkalkulation Skal have viden om administrative og ledelsesmæssige rutiner Skal have udviklingsbaseret viden om arbejdsmarkedets organisering, ansattes- og virksomhedens pligter, rettigheder og praksis Skal have udviklingsbaseret viden om forhandlingsmetoder Skal kunne forstå faktorer bag medarbejdermotivation/trivsel Skal kunne forstå, hvordan medarbejderens forskellige livssituation kan påvirke arbejdsindsatsen. Skal have viden om central teori og metode i forhold til innovation, logistik og procesoptimering i forbindelse med produktionsplanlægning af en fagentreprises ydelser/delydelser Skal have forståelse for betydningen af en velstruktureret erfaringsopsamling 8

9 Færdigheder Skal kunne anvende projektarbejdsform i praksis Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber i forbindelse med videndeling, læring og samarbejde i forbindelse med studiet Skal kunne udarbejde en simpel SWOT analyse til identifikation af virksomhedens situation og herved skabe overblik over en virksomheds profil Skal kunne udarbejde en økonomisk vurdering af en byggesag med fordeling af omkostninger på materialer, lønninger, dækningsbidrag, samt risici Skal kunne vurdere væsentligste succeskriterier i en byggeproces Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til personlig planlægning og styring Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber i forhold til at arbejde procesorienteret med planlægningsværktøjer og udarbejdelse af tidsplaner Skal kunne formidle problemstillinger og løsningsmuligheder i forhold til samspillet mellem faggrupper Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at gennemføre arbejdsrelaterede forhandlinger Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at styre egne arbejdsopgaver, økonomi, likviditetsbudget og tid via digitale værktøjer. Desuden skal resultatet kunne formidles til samarbejdspartnere Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde et enkelt årsregnskab for en mindre entreprenørvirksomhed Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde praksisnær interessentanalyse Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde en risikoanalyse Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at føre løbende byggeregnskab med tilhørende likviditetsstyring herunder styring af indkøb og akkorder 9

10 Kompetencer Skal kunne håndtere byggesagens aktuelle aftaler Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til kerneområdet business Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet. Læringsmål for kerneområdet Kommunikation (15 ECTS) skal kunne formidle praksisnære problemstillinger på tværs af faggrupper samt opstille og vælge faglige løsningsmuligheder. Desuden skal den studerende kunne håndtere kommunikation, der bliver afprøvet i praksis i samarbejde med en virksomhed. Herunder: Målgruppeorienteret kommunikation, mundtlig, skriftlig og digitalt Vurdere og formidle praksisnære byggefaglige problemstillinger i rapportform - Teknisk fælleseje - Innovativ og tværkulturel kommunikation - Kommunikationsmetoder Viden Skal have viden om centralt anvendte kommunikationsmetoder Skal have viden om kommunikation i et globaliseret samfund Skal have indsigt i og kunne forstå kommunikative problemstillinger med fokus på tilrettelæggelse, formidling og konsekvens i uformelle såvel som i formelle virksomhedsrelaterede sammenhænge i bygge- og anlægsbranchen Færdigheder Skal kunne vurdere erhvervets kommunikative problemstillinger tværfagligt, interkulturelt i forhold til forskellige nationaliteter og personlighedstyper 10

11 Skal kunne vurdere og vælge relevant viden for bygge- og anlægsbranchen i analyse og formidling af praksisnære problemstillinger i rapportform Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer i forbindelse med målgruppe-orienteret kommunikation indenfor branchen eksempelvis byggeriets parter, teamkommunikation Skal kunne anvende et præcist og nuanceret sprog Skal kunne anvende webbaseret kommunikationsformer Skal kunne søge, anvende og vurdere teknisk fælleseje, rapporter og andet materiale af relevans for branchen Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder præcist såvel skriftligt som mundtligt til byggesagens parter ved hjælp af relevante medier Skal kunne kommunikere med medarbejdere på tværs af faglige, kulturelle og sproglige barrierer Kompetencer Skal kunne deltage professionelt og konstruktivt i tværkulturel kommunikation Skal kunne deltage i løsning af praksisnære problemstillinger i et tværfagligt samarbejde Skal kunne håndtere kommunikationen med medarbejdere på tværs af faglige, kulturelle og sproglige barrierer Skal kunne håndtere den skriftlige, mundtlige og webbaserede kommunikation mellem byggesagens parter om gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver Skal kunne deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang til kommunikationen, herunder konflikthåndtering, mødeteknik, spørgeteknik, argumentationsteknik Skal kunne håndtere kommunikationen, indgå i samarbejdsformer der styrker innovation, produktivitet og kvalitet i byggeriet i såvel formel som uformel sammenhæng Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetence indenfor kommunikation Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i tilknytning til erhvervet 11

12 3. Obligatoriske uddannelseselementer Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer på 1. år og valgfri specialisering på 2. år. På 2. år bestemmes og udbydes valgfagene af de enkelte institutioner. Uddannelsens struktur i skemaform 1. år (60) obligatoriske uddannelseselementer 1. semester (30) 2. semester (30) Byggejura (5) Kommunikation (5) Virksomhedsdrift (5) Planlægning & processer (10) Management (10) Kommunikation (10) Ressourcestyring & fagtilsyn (15) 2. år (60) valgfri specialisering 3. semester (30) Virksomhed (30) (valgfag) Entreprise (30) (valgfag) Bæredygtighed (30) (valgfag) 4. semester (30) Praktik (15) Eksamensprojekt (15) Tal refererer til ECTS point. Til fx Byggejura (5) menes der, at der er 5 ECTS point til Byggejura. Obligatorisk fællesdel 3.1. Mål for læringsudbytte for 1. semester Fordeling af ECTS point for 1. semester (30 ECTS): Kommunikation 10 ECTS Byggejura 5 ECTS Virksomhedsdrift 5 ECTS Planlægning og processer 10 ECTS 12

13 Læringsmål for faget Kommunikation (10 ECTS) skal kunne formidle praksisnære problemstillinger på tværs af faggrupper samt opstille og vælge faglige løsningsmuligheder. Desuden skal den studerende kunne håndtere kommunikation, der bliver afprøvet i praksis i samarbejde med en virksomhed. Herunder: Målgruppeorienteret kommunikation, mundtlig, skriftlig og digitalt Vurdere og formidle praksisnære byggefaglige problemstillinger Viden Skal have viden om centralt anvendte kommunikationsmetoder Skal have viden om kommunikation i et globaliseret samfund Færdigheder Skal kunne vurdere erhvervets kommunikative problemstillinger tværfagligt, interkulturelt i forhold til forskellige nationaliteter og personlighedstyper Skal kunne vurdere og vælge relevant viden for bygge- og anlægsbranchen i analyse og formidling af praksisnære problemstillinger i rapportform Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer i forbindelse med målgruppe-orienteret kommunikation indenfor branchen eksempelvis byggeriets parter, teamkommunikation Skal kunne anvende et præcist og nuanceret sprog Skal kunne anvende webbaserede kommunikationsformer Kompetencer Skal kunne deltage professionelt og konstruktivt i tværkulturel kommunikation Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i tilknytning til erhvervet 13

14 Læringsmål for faget Byggejura (5 ECTS) skal kunne forstå det overordnede indhold af udbudsmateriale. skal tillige kunne forstå de forskellige entrepriseformer samt tværfagligt samarbejde med byggesagens øvrige parter. Herunder: - Udbudsmateriale - Indgåelse af aftaler - Entrepriseformer og aftale- og kontraktforhold under byggesagens gennemførelse Viden og forståelse Skal have viden om ydelsesbeskrivelser fra Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Skal kunne forstå det overordnede indhold af et udbudsmateriale og kunne forstå fagområdets anvendelse af gældende almindelige betingelser (fx AB) i relation til indholdet af udbudsmaterialet på en byggesag Færdigheder Skal kunne vurdere de forskellige entrepriseformer Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde byggesagens organisationsdiagram på grundlag af de forskellige entrepriseformer, herunder kende fordele og ulemper ved de forskellige entrepriseformer samt kunne fastlægge ansvarsfordelingen imellem den projekterende og den udførende Skal kunne formidle juridiske problemstillinger til samarbejdspartnere Skal kunne vurdere byggesagens aktuelle aftaler i forhold til gældende regler Kompetencer Skal kunne håndtere byggesagens aktuelle aftaler 14

15 Skal kunne tilegne sig ny viden omkring byggesagens organisation og kunne tilegne sig færdigheder til at agere i den digitale byggeproces Læringsmål for faget Virksomhedsdrift (5 ECTS) skal have en overordnet forståelse for, hvordan en virksomhed fungerer økonomisk, organisatorisk samt markedsmæssigt. Viden og forståelse Skal have viden om væsentlige sammenhænge mellem byggesagen, virksomheden og omverdenen Skal have udviklingsbaseret viden om de organisatoriske forhold og virksomhedstyper inden for branchen Skal kunne forstå væsentlige styringsmekanismer i en virksomhed og en byggesag Skal have viden om centrale økonomiske begreber og deres betydning såsom likviditet, dækningsbidrag, risiko, kapacitetsomkostninger, variable omkostninger samt efterkalkulation Færdigheder Skal kunne anvende projektarbejdsform i praksis Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber i forbindelse med videndeling, læring og samarbejde i forbindelse med studiet Skal kunne udarbejde en simpel SWOT analyse til identifikation af virksomhedens situation og herved skabe overblik over en virksomheds profil Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger til samarbejdspartnere Skal kunne udarbejde en økonomisk vurdering af en byggesag med fordeling af omkostninger på materialer, lønninger, dækningsbidrag, samt risici 15

16 Skal kunne vurdere væsentligste succeskriterier i en byggeproces Kompetencer Skal kunne håndtere virksomhedsfaglige hensyn herunder identificere de væsentligste succeskriterier og risici for en entreprenør i en byggeproces Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til virksomhedsdrift Læringsmål for faget Planlægning og processer (10 ECTS) skal kunne analysere og vurdere samspillet mellem faggrupperne i projekter i bygge- og anlægsbranchen. Herunder: - Planlægning - Byggesagsforløb - Ansvarsfordeling - Kvalitetssikring og arbejdsmiljø Viden Skal have viden om planlægning og styring af arbejdet imellem faggrupperne i de forskellige entrepriseformer Skal kunne forstå det overordnede indhold af et udbudsmateriale og principperne samt vigtigheden af teknisk granskning af udbudsmaterialet Skal i forbindelse med sin granskning have forståelse for byggepladsforholdenes betydning for realisering af entrepriseydelsen Skal kunne forstå et byggesagsforløb fra udbud til afleveringsforretning Skal have grundlæggende forståelse for de forskellige entrepriseformer og deres organisation med fokus på fagentreprenørens rolle i en byggesag. 16

17 Skal have viden om gældende krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med planlægning og gennemførelse af en byggesag Færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til planlægning og styring Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber i forhold til at arbejde procesorienteret med planlægningsværktøjer og udarbejdelse af tidsplaner Skal kunne formidle problemstillinger og løsningsmuligheder i forhold til samspillet mellem faggrupper Skal kunne vurdere, formidle og implementere relevante gældendende krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med at planlægge og gennemføre en fagentreprise på en byggesag Skal kunne vurdere, formidle og implementere relevante gældende krav til arbejdsmiljø i en håndværksvirksomhed Kompetencer Skal kunne deltage i et tværfagligt samarbejde med byggesagens øvrige parter med en professionel tilgang Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet på en byggesag, entrepriseformen, samt kunne fastlægge ansvarsfordelingen imellem den projekterende og den udførende. Skal kunne håndtere relevante dele af gældende bygningsreglementet Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til planlægning Skal kunne deltage i planlægning af kvalitetssikring og gennemførelsen af kvalitetssikring på en mindre byggesag 17

18 Skal kunne deltage i planlægningen og gennemførelsen arbejdsmiljøforhold i en håndværksvirksomhed og på en mindre byggeplads 3.2. Mål for læringsudbytte for 2. semester Fordeling af ECTS point for 2. semester (30 ECTS) Kommunikation 5 ECTS Management 10 ECTS Ressourcestyring / fagtilsyn 15 ECTS Læringsmål for faget Kommunikation (5 ECTS) skal kunne deltage i praksisnær kommunikation om en fagentreprise samt andre projekter i bygge- og anlægsbranchen med en professionel tilgang. Herunder: - Teknisk fælleseje - Innovativ og tværkulturel kommunikation - Kommunikationsmetoder Viden Skal have indsigt i og kunne forstå kommunikative problemstillinger med fokus på tilrettelæggelse, formidling og konsekvens i uformelle såvel som i formelle virksomhedsrelaterede sammenhænge i bygge- og anlægsbranchen Færdigheder Skal kunne søge, anvende og vurdere teknisk fælleseje, rapporter og andet materiale af relevans for branchen Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder præcist såvel skriftligt som mundtligt til byggesagens parter ved hjælp af relevante medier Skal kunne kommunikere med medarbejdere på tværs af faglige, kulturelle og sproglige barrierer 18

19 Kompetencer Skal kunne deltage i løsning af praksisnære problemstillinger i et tværfagligt samarbejde Skal kunne håndtere kommunikationen med medarbejdere på tværs af faglige, kulturelle og sproglige barrierer Skal kunne håndtere den skriftlige, mundtlige og webbaserede kommunikation mellem byggesagens parter om gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver Skal kunne deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang til kommunikationen, herunder konflikthåndtering, mødeteknik, spørgeteknik, argumentationsteknik Skal kunne håndtere kommunikationen, indgå i samarbejdsformer der styrker innovation, produktivitet og kvalitet i byggeriet i såvel formel som uformel sammenhæng Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetence indenfor kommunikation Læringsmål for faget Management (10 ECTS) skal kunne agere med en helhedsforståelse som byggekoordinator og samtidig kunne beherske centrale konkrete managementmetoder og -værktøjer til bl.a. likviditets-budgettering, årsregnskab, egen prioritering af tid og praktisk forhandling. Viden Skal have viden om administrative og ledelsesmæssige rutiner Skal have udviklingsbaseret viden om arbejdsmarkedets organisering, ansattes- og virksomhedens pligter, rettigheder og praksis Skal have udviklingsbaseret viden om forhandlingsmetoder Skal kunne forstå faktorer bag medarbejdermotivation/trivsel Skal kunne forstå hvordan medarbejderens forskellige livssituation kan påvirke arbejdsindsatsen. 19

20 Færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at gennemføre arbejdsrelaterede forhandlinger Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at styre egne arbejdsopgaver, økonomi, likviditetsbudget og tid via digitale værktøjer. Desuden skal resultatet kunne formidles til samarbejdspartnere Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde et enkelt årsregnskab for en mindre entreprenørvirksomhed Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde praksisnær interessentanalyse Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde en risikoanalyse Kompetencer Skal kunne deltage i arbejdsrelaterede forhandlinger Skal kunne styre og formidle opgaver tidsmæssigt og økonomisk for en mindre entreprenør virksomhed. Skal inden for branchen kunne deltage i udførelse af interessentanalyse og risikoanlyse. Læringsmål for faget Ressourcestyring / Fagtilsyn (15 ECTS) skal kunne granske og forstå et udbudsmateriale. Desuden skal den studerende kunne planlægge en fagentreprise og projekter i bygge- og anlægsbranchen samt kunne opstille og vælge praksisnære løsningsmuligheder i forbindelse med planlægning og ressourceforbrug. Herunder: - Digitale værktøjer - Logistik - Procesoptimering - Procesopdelt ressourceforbrug - Ledelsesværktøjer 20

21 - Byggeregnskaber - Bæredygtighed - Energi Viden Skal have udviklingsorienteret viden om erhvervets anvendelse af relevante digitale værktøjer Skal kunne forstå praksis og centralt anvendt teori og metode om rollen som byggekoordinator for en fagentreprise Skal have viden om central teori og metode i forhold til innovation, logistik og procesoptimering i forbindelse med produktionsplanlægning af en fagentreprises ydelser/delydelser Skal have forståelse for betydningen af en velstruktureret erfaringsopsamling Skal have en generel forståelse af begrebet bæredygtighed ved at forstå indholdet i social-, økonomisk- og økologisk kvalitet. Skal have viden om praksisnære løsninger i forhold til energi. Færdigheder Skal kunne anvende centrale digitale planlægningsværktøjer og efter behov kunne udarbejde tidsog bemandingsplaner, samt kunne følge op på disse i forhold til procesopdelt ressourceforbrug Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at planlægge produktion af en fagentreprise, herunder kunne opstille forslag til procesopdelt ressourceforbrug til de udførende Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at føre løbende byggeregnskab med tilhørende likviditetsstyring herunder styring af indkøb og akkorder Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger i forbindelse med at mobilisere og styre fagentreprisen i byggeprocessen samt opstille og vælge løsningsmuligheder ved hjælp af moderne ledelsesværktøjer samt formidle disse. 21

22 Skal kunne vurdere, hvorvidt beslutninger i en byggeproces indeholder elementer af bæredygtighed. Skal kunne vurdere og forstå kendte sammenhænge i udformningen af byggerier, herunder forhold vedrørende energi. Kompetencer Skal kunne håndtere et udbudsmateriale på en fagentreprise, herunder foretage tværfaglig granskning, afgive tilbud på grundlag af en entreprenørkalkulation indeholdende indhentede tilbud fra underentreprenører, leverandører og producenter herunder digitalt. Skal kunne håndtere samarbejdet imellem bygherre, rådgivere, udførende fag/-underentreprenører, egne håndværkere, leverandører og producenter om gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver. Skal kunne træffe beslutninger i udførelsesfasen ud fra et bæredygtigheds synspunkt. Skal kunne deltage i en udbudsproces med en professionel tilgang. Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet. Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetence i relation til faget. Skal kunne inddrage teoretisk og erfaringsbaseret byggefaglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger vedr. energi. Antal prøver: Det første semester afsluttes med 1 intern evaluering. Det andet semester afsluttes med 1 ekstern prøve. 22

23 4. Bundne studieretninger på 3. semester 4.1. Mål for læringsudbytte for 3. semester ECTS point for 3. Semester: På 3. semester er der mulighed for at den studerende kan specialisere sig i én af følgende tre bundne studieretninger, der hver har et omfang på 30 ECTS-point: Virksomhed (30 ECTS) Entreprise (30 ECTS) Bæredygtighed (30 ECTS) Læringsmål for Virksomhed (30 ECTS) Viden Den uddannede inden for studieretningen virksomhed har tillige 1) viden om kundesegmentering, kundegrundlag, kundepleje, markedsføring, salg, virksomhedsøkonomi og virksomhedens værdikæde, centrale elementer i udbud og tilbudsgivning, og 2) viden om logistik og kommunikationens betydning for en virksomheds drift og udvikling. Færdigheder Den uddannede inden for studieretningen virksomhed kan tillige 1) anvende praksisnære metoder til at opnå mersalg, 2) anvende centrale metoder og redskaber til at udarbejde forretningsplaner, og 3) anvende centrale metoder, redskaber og innovation i relation til markedsføring. Kompetencer 23

24 Den uddannede inden for studieretningen virksomhed kan tillige 1) håndtere enkel tilbudsgivning inden for gældende lovgivning, 2) optimere en lille virksomheds værdikæde, og 3) håndtere den mindre virksomheds interne og eksterne kommunikation samt skabe mersalg. Læringsmål for Entreprise (30 ECTS) Viden Den uddannede inden for studieretningen entreprise har tillige 1) viden om entrepriseformer, centrale produktionsmetoder, hjælpemidler, entrepriseledelse og byggepladstilsyn, tilbudsberegninger og produktionsplanlægning samt regler vedrørende tilbudsindhentning, 2) viden om praksis og centrale anvendte teorier og metoder i forhold til kvalitetssikring, kvalitetsstyring og kvalitetsomkostninger af byggepladser samt viden om byggepladsydelser, og 3) viden om central anvendt teori og metode til udarbejdelse af plan for sikkerheds og sundhed. Færdigheder Den uddannede inden for studieretningen entreprise kan tillige 1) anvende centrale metoder og redskaber til tilbudskalkulation og økonomistyring, og 2) anvende centrale metoder og redskaber til planlægning af tid, ressourcer samt opfølgning af tidsplaner, vurdere kritisk vej i tidsplaner, anvende forskellige planlægningsværktøjer og formidle praksisnære problemstillinger i forhold til entreprise. Kompetencer Den uddannede inden for studieretningen entreprise kan tillige 1) håndtere tilbudsgivning, tilbud fra underleverandører og leverandører/producenter, 2) håndtere styring af produktion samt håndtere uforudsete hændelser under udførelsen, og 3) håndtere aflevering af byggeri samt situationer ved for sen eller mangelfuld aflevering. 24

25 Læringsmål for Bæredygtighed (30 ECTS) Viden Den uddannede inden for studieretningen bæredygtighed har tillige viden om 1) anvendelse af certificeringssystemer til bedømmelse af bygningers bæredygtighed, og 2) anvendelse, krav, forudsætninger og forståelse af beregningsprogram til beregning af bygningers energiforbrug ved nybyggeri og renovering. Færdigheder Den uddannede inden for studieretningen bæredygtighed kan tillige 1) vurdere og vælge materialer, tranport af materialer og affaldshåndtering, 2) anvende centrale beregningsprogrammer til beregning af bygningers energiforbrug ved nybyggeri og renovering, og 3) indsamle og videreformidle dokumentation til byggeriets parter ved nybyggeri og renovering. Kompetencer Den uddannede inden for studieretningen bæredygtighed kan tillige 1) deltage i certificeringsprocessen samt indsamle og videreformidle dokumentation til byggeriets parter, og 2) tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for bæredygtighed. 5. Praktik på 4. semester Læringsmål for Praktik (15 ECTS) Formålet med praktikforløbet er at skabe fordybelse samt uddrage praksisnære erfaringer. Under det praktiske ophold i virksomheden indsamles viden og erfaringer sideløbende med det daglige arbejde. Dette kombineret med den teoretiske viden erhvervet gennem studiet kan anvendes i det fremtidige afgangsprojekt. Viden Skal kunne forstå og anvende central teori og metode inden for innovation i forhold til den virksomhed, hvor den aktuelle praktik udføres 25

26 Skal kunne forstå den konkrete virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, samfunds- og arbejdsmæssige forhold Skal have viden om det praktiske arbejde, som jobbet indebærer, i den konkrete virksomhed Skal kunne forstå struktur i en aktuel virksomhed eller byggeplads i forhold til uddannelsens specialemoduler. Færdigheder Skal kunne vurdere problemstillinger i et aktuelt byggeri i en sådan grad, at der skabes overblik over sagens ressourcer ift. mandskab, materiel og materialer samt vurdere risici og konsekvenser ved de forventede byggeprocesser Skal være i stand til at anvende den tillærte teori og derved i praksis kunne formidle praksisnære problemstillinger mellem f.eks. ledelse og håndværkere samt mellem byggeledelse og bygherre Skal kunne gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde til gavn for både praktikstedet og den studerende Skal i samarbejde med byggeledelsen kunne opstille kriterier for en optimal styring af tids- og materialeforbrug i forbindelse med en aktuel byggesag Skal kunne opstille og formidle alternative muligheder for løsning af aktuelle tids- eller ressourcemæssige problemer ved en aktuel byggesag Skal kunne justere en byggesags forud planlagte aktiviteter Skal kunne kommunikere med medarbejdere og samarbejdspartnere med en professionel tilgang Kompetencer Skal vise, at der kan håndteres pludselig opståede situationer, hvor der i løsningen kræves inddragelse og instruktion af flere faggrupper 26

27 Skal i praksis kunne sammenkæde problematikker og iværksætte handlinger i forhold hertil ved udvalgte emner fra uddannelsens kerneområder kommunikation, innovation, tids- og ressourcestyring, ledelse og byggejura Skal i praksis vise at man kan håndtere koordination og instruktion af håndværkere med såvel traditionelle som nyere tilgange Skal for en aktuel underentreprenør ved hjælp af projektmaterialet kunne håndtere en byggesag i forhold til at planlægge en tids- og ressourcestyring, hvor der tages højde for relevante påvirkninger Skal kunne håndtere praksisnære modeller for en optimal innovationsproces for et aktuelt byggeri eller anlæg Skal være i stand til, med en professionel tilgang at håndtere og inddrage praksisnære problemstillinger i verserende og tværfaglige byggesager, så problemer både kan forudsiges og løses i forbindelse med bygge- og projekteringsmøder Skal have kompetence i at håndtere og registrere eventuelle uhensigtsmæssigheder i den eksisterende måde hvorpå kommunikationen i forbindelse med virksomheden foregår, samt fremkomme med velbegrundede ændringsforslag Praktikken afsluttes med 1 intern prøve. 6. Afsluttende eksamensprojekt på 4. semester Det afsluttende eksamensprojekt har et omfang på 15 ECTS-point. Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en ekstern prøve. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave indenfor uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen skal kunne godkende problemstillingen. Nærmere krav og procedure beskrives af den enkelte institution. 7. Merit Uddannelsesinstitutionen godkender i hver enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Den 27

28 studerende har oplysningspligt i forhold til tidligere gennemførte uddannelseselementer, der må antages at kunne give merit Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Der er ikke indgået nogle forhåndsaftaler om merit Dispensationsregler Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Vedtaget af uddannelsesnetværket for AK Byggekoordinator (Byggeri & business) 28

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Byggekoordinator AP Graduate in Construction and Business, Construction Coordinator Revideret maj 2015 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens rammer... 2

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning Byggekoordinator. Erhvervsakademi MidtVest

Studieordning Byggekoordinator. Erhvervsakademi MidtVest Studieordning 2015-2016 Byggekoordinator Erhvervsakademi MidtVest Gl. Landevej 2 DK-7400 Herning Tlf. +45 96275700 E: [email protected] www.eamv.dk Valdemar Poulsen Vej 4 DK-7500 Holstebro Tlf. +45 96275700

Læs mere

Byggekoordinator. Studieordning

Byggekoordinator. Studieordning Byggekoordinator Studieordning KEA efterår 2016 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 1.2. Overgangsordninger 5 1.3. Læsevejledning 5 2. Optagelse på uddannelsen 5

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK) STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelser af udprøvning af uddannelseselementer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015 STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra

Læs mere

Formål med studieordningen

Formål med studieordningen Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.

Læs mere

EKSAMENSKATALOG. Byggekoordinator

EKSAMENSKATALOG. Byggekoordinator EKSAMENSKATALOG for Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Seebladsgade 1 5000 Odense C Tlf. 7010 5800. eal.dk Indhold 1. Indledning... 3

Læs mere

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING - 16. NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER [email protected] KORT

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Professionsretningen Udførelse

Professionsretningen Udførelse Valgdel: Prfessinsretningen Udførelse Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i Udførelse er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende

Læs mere

Professionsretningen Udførelse

Professionsretningen Udførelse Valgdel: Prfessinsretningen Udførelse Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i Udførelse er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere