Formål med studieordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formål med studieordningen"

Transkript

1

2 Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution. Denne studieordning indeholder derfor både en fællesdel og en institutionsdel, som det fremgår af indholdsfortegnelsen. Fællesdelen er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. University College Nordjylland Bruno Larsen VIA University College - Ole Lynggaard Erhvervsakademi SydVest Mogens Præst Erhvervsakademi Lillebælt Gorm Guldmann Københavns erhvervsakademi Bo Pedersen Erhvervsakademi Sjælland Kirsten Nielsen Formålet med studieordningen er: At omsætte den overordnede lovgivning til en fælles studieordning, der beskriver de generelle vilkår omkring uddannelserne At sikre ensartethed i uddannelserne At sikre de studerendes mulighed for at flytte mellem forskellige uddannelsessteder med fuld merit At sikre et fælles præg i studieordningerne både hvad angår form og indhold 2

3 Indholdsfortegnelse Formål med studieordningen... 2 DEL 1. DEN GENERELLE DEL... 7 De omfattede uddannelser... 7 Kort- og landmålingstekniker... 7 Byggetekniker... 7 Bygningskonstruktør:... 7 Fælles for uddannelserne... 8 Uddannelsen til Kort- og landmålingstekniker... 9 Uddannelses formål og mål... 9 Uddannelsens varighed og specialiseringer... 9 Uddannelsens læringsmål... 9 Uddannelsens indhold Kerneområder Uddannelsen til byggetekniker Uddannelses formål og mål Uddannelsens varighed og specialiseringer Uddannelsens læringsmål Uddannelsens indhold Kerneområder Uddannelsen til bygningskonstruktør Uddannelses formål og mål Uddannelsens varighed og specialiseringer Uddannelsens læringsmål Uddannelsens indhold Kerneområder ECTS-omfang: Læringsmål Læringsmål for kerneområdet alment (30 ECTS point) Læringsmål for kerneområdet virksomhed (19 ECTS point)

4 Læringsmål for kerneområdet produktion (28 ECTS point) Læringsmål for kerneområdet projektering (38 ECTS point) Læringsmål for kerneområdet registrering (10 ECTS point) Obligatoriske uddannelseselementer De enkelte uddannelseselementer (semestres) indhold Prøveform og bedømmelse Krav til valgfrit uddannelseselement på 7. semester Krav til bachelorprojekt Merit og videreuddannelse Indenfor samme uddannelser Til andre uddannelser Dispensationsregler Lovgrundlag for uddannelserne Dansk lovgivning Øvrigt grundlag ECTS (European Credit Transfer System) Den danske kvalifikationsramme Uddannelseselementer Adgang BILAG 1. Bekendtgørelse DEL 2. INSTITUTIONSDEL Uddannelsesopbygning Opbygning af bygningskonstruktøruddannelsen: Opbygning af byggeteknikeruddannelsen: Tilrettelæggelse og valgmuligheder Oversigt over ECTS point fordelt på semestre Professionsretninger på bygningskonstruktøruddannelsen Projekteringsretningen Udførelsesretningen

5 Fælles emner for de to retninger Professionsretninger på byggeteknikeruddannelsen Producentretningen Udførelsesretningen Fælles emner for forskellige retninger Studieretninger Valgfrie uddannelseselementer Valgfrit uddannelseselement 1: Frihåndstegning Valgfrit uddannelseselement 2: Konstruktion og Energioptimering Valgfrit uddannelseselement 3: Arkitektur i nyere tid. Ca Valgfrit uddannelseselement 4: Byggeledelse Valgfrit uddannelseselement 5: Kalkulation og tidsplanlægning Valgfrit uddannelseselement 6 Facilities Management Valgfrit uddannelseselement 7: Simulering, analyse og optimering Valgfrit uddannelseselement 8: Konstruktioner og statik Valgfrit uddannelseselement 9: Kloakprojektering Valgfrit uddannelseselement 10: Bygningsbrandteknik Valgfrit uddannelseselement 11: Vedvarende energikilder og energistyringssystemer Valg 4. semester. Byggetekniker eller bygningskonstruktør Valgfrit uddannelseselement i 5. semester Praktik i 6. semester Speciale i 7. semester Undervisnings- og arbejdsformer Krav om læsning af tekster på fremmedsprog og hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter Internationalisering Prøver og eksamener for uddannelsesforløbet til Bygningskonstruktør Bundne forudsætninger for bygningskonstruktøruddannelsen Generelle regler om tværfaglige opgaver/emneuger/intern evaluering/valgfri uddannelseselementer Tværfaglige opgaver:

6 Emneuger Skematisk oversigt over de bundne forudsætninger på bygningskonstruktøruddannelsen Prøver og eksamener for uddannelsesforløbet til byggetekniker AK Bundne forudsætninger for byggeteknikeruddannelsen Generelle regler om tværfaglige opgaver/emneuger/intern evaluering/valgfri uddannelseselementer Tværfaglige opgaver: Emneuger Skematisk oversigt over de bundne forudsætninger på byggeteknikeruddannelsen Sprog Prøveformer og formkrav Krav til hjælpemidler Krav til særlige prøvevilkår Syge- og omprøve Disciplinære foranstaltninger ved eksamen Merit Studieaktivitet Dispensation Klager Bilag 1: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Bilag 2: Valg af valgfrit uddannelseselement 3. og 4. semester E praktisk information Praktisk information: Udgifter til bøger, undervisningsmaterialer og transport Hold på tværs af semestre Oprettelse af hold Oprettelse af hold på blended learning/e-learning Bilag 3: Valg af valgfrit uddannelseselement 3. og 4. semester - Forår Bilag 4: Afstigning til byggetekniker eller forsat studie til bygningskonstruktør Bilag 5: Valg af valgfrit uddannelseselement professionsretning - 5. semester Forår Bilag 6: Valg af valgfrit uddannelseselement speciale 7. semester - Forår

7 DEL 1. DEN GENERELLE DEL De omfattede uddannelser Kort- og landmålingstekniker Uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er en erhvervsakademiuddannelse, der giver mulighed for, at den studerende kan fortsætte i videreuddannelse. Uddannelsen til kort- og landmålingstekniker (120 ECTS) har en varighed på 2 år. Uddannelsens engelske titel er AP Degree in Surveying and Mapping. Uddannelsens indplacering i kvalifikationsrammen er niveau 5. Byggetekniker Uddannelsen til byggetekniker er en erhvervsakademiuddannelse der giver mulighed for at den studerende kan fortsætte i videreuddannelse på uddannelsen til Bygningskonstruktør. Der gives da 3 semestres merit. Uddannelsen til Byggetekniker AK har en varighed på 2 år (120 ECTS). Uddannelsens engelske titel er AP Degree in Construction Technology. Der samlæses med bygningskonstruktør de første 1½ år. Uddannelsens indplacering i kvalifikationsrammen er niveau 5. Bygningskonstruktør: Uddannelsen til bygningskonstruktør er en professionsbacheloruddannelse og kvalificerer den studerende til at kunne fortsætte i videreuddannelse. Uddannelsen til bygningskonstruktør har en varighed på 3 år og 6 måneder (210 ECTS). Uddannelsens engelske titel er Bachelor of Architectural Technology and Construction Management. Uddannelsens indplacering i kvalifikationsrammen er niveau 6. 7

8 Fælles for uddannelserne I overensstemmelse med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er der en vis grad af fælles indhold i de tre uddannelser. Skematisk kan dette beskrives på følgende måde: 1.sem. 2.sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. 7. sem. Opmåling, udstykning, afsætning Praktik + geografiske data Valgfri emner + afgangsprojekt Kort- og landmålingstekniker Grund og hus Grund og hus industribyggeri og industrielt fremstillede byggekompone nter Etagebygge ri med boliger og erhverv Renovering og ombygning Praktik Valgfrit uddannelse selement og afgangsprojekt Bygningskonstruktør Praktik og afgangsprojekt Byggetekniker 8

9 Uddannelsen til Kort- og landmålingstekniker Uddannelses formål og mål Formålet med uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er at kvalificere den uddannede til at kunne indsamle, bearbejde og formidle stedbestemt information samt besidde erhvervskompetence som kort- og landmålingstekniker AK. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet nedenfor. Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse der giver mulighed for at den studerende kan fortsætte i videreuddannelse. Uddannelsens varighed og specialiseringer Uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er en fuldtidsuddannelse, som er normeret til 2 studenterårsværk, svarende til 120 ECTS-point. Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Kort- og landmålingstekniker AK. Den engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Surveying and Mapping. Den engelske titel er AP Graduate in Surveying and Mapping. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Hvert semester er på 20 uger svarende til 30 ECTS-point. I 3. semester indgår et praktikophold på 10 uger, svarende til 15 ECTS-point. Praktikforløbet er ulønnet og gennemføres i en eller flere virksomheder. Uddannelsens læringsmål Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en kort- og landmålingstekniker skal opnå gennem uddannelsen. 9

10 Viden Den uddannede har - viden om og forståelse af erhvervets praksis og de centralt anvendte teorier og metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning - viden om erhvervets kommunikationsformer og metoder til formidling af landmålingstekniske problemstillinger og geografiske data - viden om principper og modeller for virksomhedsetablering, drift og organisation - viden om de menneskelige-, miljømæssige, økonomiske- og teknologiske forhold, der har indflydelse på landmåling og kortlægning samt - viden om ledelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i forhold til løsningen af opgaver inden for landmåling og kortlægning. Færdigheder Den uddannede kan: - anvende relevante metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning, herunder geografiske informationssystemer - løse matrikulære opgaver og undersøge ejendomsretlige forhold - vurdere opmålings- og afsætningsdata - kvalitetssikre egne indsamlede data og udførte beregninger og præsentationer - vurdere og kombinere kendt viden til indsamling, bearbejdning og præsentationen af stedbestemte data og opstille relevante løsningsmuligheder i forbindelse med opgaver inden for landmåling og kortlægning og - vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger Kompetencer Den uddannede kan: - deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang - deltage i udviklingsorienterede sammenhænge inden for landmåling og kortlægning - håndtere administrative opgaver og projektledelse inden for landmåling og kortlægning - inddrage teoretisk og erfaringsbaseret faglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger samt afgrænse og definere sit professionelle handlerum i forbindelse med matrikulære opgaver og 10

11 - tilegne sig færdigheder og kompetencer i relation til landmåling og kortlægning i en struktureret sammenhæng Uddannelsens indhold Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen består af en obligatorisk del, som består af en række kerneområder og uddannelseselementer. Den obligatoriske del har et omfang svarende til 90 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 30 ECTS-point. Hvert semester udgør et element med et særskilt tema. Herigennem kommer de studerende til at stifte bekendtskab med forskellige typer byggerier, konstruktioner og installationer samt relevante love og regler mv. Emnerne fremgår af nedenstående figur: 1.sem. 2.sem. 3. sem. 4. sem. Grund og hus Opmåling, udstykning, afsætning Praktik + geografiske data Valgfri emner + afgangsproj ekt Kerneområder Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Indhold: 1. Alment, herunder kommunikation, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, talforståelse og anvendt matematik samt fremmedsprog. 2. Virksomheden, herunder virksomhedsdrift, administration og retsforhold. 3. Produktion, herunder kort- og dataproduktion, præsentation af geografiske informationer, projektstyring, og kvalitetssikring. 4. Projektering, herunder fysisk planlægning, matrikulær sagsbehandling og projektstyring. 5. Registrering, herunder opmåling, afsætning og indsamling af stedbestemte data. 11

12 Uddannelsen til byggetekniker Uddannelses formål og mål Formålet med uddannelsen til byggetekniker er at kvalificere den uddannede til, i samarbejde med andre, at planlægge og varetage teknisk administrative opgaver inden for bygge- og anlægsarbejder samt industrielt fremstillede byggekomponenter. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet nedenfor. Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse der giver mulighed for, at den studerende kan fortsætte i videreuddannelse på uddannelsen til Bygningskonstruktør. Der gives da 3 semestres merit. Uddannelsens varighed og specialiseringer Uddannelsen til byggetekniker er en fuldtidsuddannelse, som er normeret til 2 studenterårsværk, svarende til 120 ECTS-point. Byggeteknikeruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen byggetekniker AK. Den engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Construction Technology. Den engelske titel er AP Graduate in Construction Technology. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Hvert semester er på 20 uger svarende til 30 ECTS-point. I 3. semester indgår der et valgfrit uddannelseselement svarende til 5 ECTS-point. I 4. semester indgår et praktikophold på 10 uger, svarende til 15 ECTS-point. Praktikforløbet er ulønnet og gennemføres i en eller flere virksomheder. Uddannelsens læringsmål Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en byggetekniker skal opnå gennem uddannelsen. 12

13 Viden Den uddannede har - viden om og forståelse af erhvervets anvendte praksis, teorier og metoder inden for ledelse, projektering, planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver - viden om relevante kommunikationsformer og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for såvel byggefaglige som almenfaglige områder - viden om erhvervets principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og - organisation - viden om menneskelige-, miljømæssige, økonomiske- og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder praksisnære løsninger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv samt - viden om ledelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i løsning af og i samarbejde om byggeopgaver Færdigheder Den uddannede kan: - anvende relevante metoder til projektering, planlægning og ledelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder digitale programmer og systemer - vurdere og kombinere kendt viden til belysning af bygningsfaglige problemstillinger og opstille relevante løsningsmuligheder - formidle resultater af praksisnære bygningsfaglige undersøgelser og løsninger til relevante parter ved hjælp af relevante medier - vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger - vurdere og forstå kendte sammenhænge i udformningen af byggerier, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed samt vælge mellem kendte løsninger og - vurdere og forstå sociale, kulturelle og etiske sammenhænge i udformning af mindre komplekse byggeprojekter og samarbejdet om udførelsen af disse Kompetencer Den uddannede kan: - håndtere projektering, planlægning og ledelse af bygge- og anlægsopgaver - deltage i udviklingsorienterede sammenhænge inden for erhvervet 13

14 - inddrage teoretisk og erfaringsbaseret byggefaglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger, herunder energi og bæredygtighed - deltage i kommunikationen mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende om teknisk projektering, udbud og gennemførelse af mindre komplekse byggeopgaver - håndtere administrative opgaver og projektledelse af mindre komplekse byggeopgaver samt - tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet i en struktureret sammenhæng Uddannelsens indhold Byggeteknikeruddannelsen består af en obligatorisk del, som består af en række kerneområder og uddannelseselementer. Den obligatoriske del har et omfang svarende til 100 ECTS-point, og en valgdel der har et omfang svarende til 20 ECTS-point. Hvert semester udgør et element med et særskilt tema. Herigennem kommer de studerende til at stifte bekendtskab med forskellige typer byggerier, konstruktioner og installationer samt relevante love og regler mv. Emnerne fremgår af nedenstående figur: 1.sem. 2.sem. 3. sem. 4. sem. Grund og hus Grund og hus industribyggeri og industrielt fremstillede byggekompone nter + valgfrit uddannelsesele ment Praktik og afgangsprojekt Kerneområder Byggeteknikeruddannelsen tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Indhold: 1. Alment, herunder kommunikation, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, talforståelse, anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog. 2. Virksomheden, herunder virksomhedsdrift, administration og retsforhold. 3. Produktion, herunder bygge- og anlægsproduktion, samt projektstyring. 4. Projektering, herunder konstruktion, projektering og projektstyring. 5. Registrering, herunder opmåling og afsætning. 14

15 Uddannelsen til bygningskonstruktør Uddannelses formål og mål Formålet med bygningskonstruktøruddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet nedenfor. Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og kvalificerer den studerende til at kunne fortsætte i videreuddannelse. Uddannelsens varighed og specialiseringer Uddannelsen til bygningskonstruktør er en fuldtidsuddannelse, som er normeret til 3 år og 6 måneders studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Bygningskonstruktøruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Architectural Technology and Construction Management Uddannelsen skal være afsluttet senest 5½ år efter studiestart. Hvert semester er på 20 uger svarende til 30 ECTS-point. I 3. og 4. semester indgår der et valgfrit uddannelseselement svarende til 5 ECTS-point. I 5. semester indgår et valgemne (valgfrit uddannelseselement) svarende til 15 ECTS-point. I 6. semester indgår et praktikophold på 20 uger, svarende til 30 ECTS-point. Praktikforløbet er ulønnet og gennemføres i en eller flere virksomheder. Uddannelsens læringsmål Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en bygningskonstruktør skal opnå gennem uddannelsen. 15

16 Viden Den uddannede har - viden om og forståelse af de i professionen anvendte principper, teorier og metoder inden for ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver og kan reflektere over anvendelsen af nævnte teorier og metoder i forskellige situationer - viden om professionsrelevante videnskabsteoretiske begreber og metoder - viden om relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for såvel byggefaglige som almenfaglige områder - viden om erhvervets principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift ogorganisation - viden om menneskelige-, miljømæssige, økonomiske- og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder problemstillinger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv, samt - ledelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i udformning af og i samarbejde om byggeopgaver Færdigheder Den uddannede kan: - vurdere og anvende de for professionen relevante metoder til ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver, herunder relevante digitale programmer og systemer - vælge relevant metode og begrunde valget inden for professionens område - vurdere, kombinere og inddrage relevant forskningsviden i løsning af komplekse byggefaglige problemstillinger - formidle viden om byggefaglig forskning og udvikling til relevante parter ved hjælp af relevante medier - vurdere virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger samt - vurdere og forstå menneskelige-, miljømæssige, økonomiske- og teknologiske forhold i udformningen af byggerier, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed 16

17 Kompetencer Den uddannede kan: - lede, projektere, planlægge og udføre komplekse bygge- og anlægsopgaver, selvstændigt og i samarbejde med andre professionelle - identificere eget videns- og læringsbehov og tilegne sig ny viden og omsætte denne i praksis i forhold til professionen - håndtere kommunikation mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende om teknisk projektering, udbud og gennemførelse af komplekse bygge- og/eller anlægsopgaver Uddannelsens indhold Bygningskonstruktøruddannelsen består af en obligatorisk del, som består af en række kerneområder og uddannelseselementer. Den obligatoriske del har et omfang svarende til 125 ECTS-point, og en valgdel der har et omfang svarende til 85 ECTS-point. Hvert semester udgør et element med et særskilt tema. Herigennem kommer de studerende til at stifte bekendtskab med forskellige typer byggerier, konstruktioner og installationer samt relevante love og regler mv. Emnerne fremgår af nedenstående figur: 1.sem. 2.sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. 7. sem. Grund og hus Grund og hus industribyggeri og industrielt fremstillede byggekompone nter Etagebygge ri med boliger og erhverv Renovering og ombygning Praktik Valgfrit uddannelse selement og afgangsprojekt Bygningskonstruktør Kerneområder Bygningskonstruktøruddannelsen tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Indhold: 1. Alment, herunder kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, 17

18 informationsteknologi, innovation, talforståelse og anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog. 2. Virksomhed, herunder virksomhedsdrift, administration, retsforhold og jura. 3. Produktion, herunder bygge- og anlægsproduktion samt projektstyring. 4. Projektering, herunder konstruktion, projektering samt projektstyring. 5. Registrering, herunder opmåling, afsætning samt tilstandsvurdering. 18

19 ECTS-omfang: 1) Alment 30 ECTS 2) Virksomhed 19 ECTS 3) Produktion 28 ECTS 4) Projektering 38 ECTS 5) Registrering 10 ECTS Læringsmål Læringsmål for kerneområdet alment (30 ECTS point) Herunder: Kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, ledelse, selvledelse, samarbejde, informationsteknologi, innovation, talforståelse og anvendt matematik og fysik, fremmedsprog Kerneområdet alment medvirker til at den studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for virksomhed, produktion, projektering og registrering Viden Den uddannede skal have viden om og kan reflektere over: - principper for mundtlig og skriftlig kommunikation generelt og indenfor professionen med brug af varierende metoder og hjælpemidler på såvel dansk som engelsk - videnskabsteori af relevans for professionen samt evnen til at reflektere over dets betydning for personlig og faglig udvikling - metoder til personlig planlægning samt principper og metoder til brug for samarbejde og læring - metoder til innovation indenfor professionen samt kunne reflektere over metodernes anvendelse i forhold til den konkrete opgave - almene matematiske og bygningsfysiske principper af betydning for professionen - teoretiske og metodiske problemstillinger indenfor professionsområdet - egen og andres arbejdsmetoder og resultater og gennemføre forbedringer af disse (innovation) 19

20 Færdigheder Den uddannede skal kunne: - selvstændigt og i samarbejde med andre, formidle faglige problemstillinger ved inddragelse af såvel teori som praksis og ved brug af relevante præsentationsværktøjer samt varetage kommunikative opgaver relateret til planlægning og ledelse af bygge- og anlægsopgaver på dansk og mindst et andet sprog - selvstændigt og i samarbejde med andre, organisere og lede eget og projektgruppens arbejde samt reflektere over forskellige arbejdsformers samvirke med opnåede resultater - søge, anvende og forholde sig kritisk til teknisk fælleseje, forskningsrapporter og andet materiale af relevans for professionen - anvende almen sproglig og naturvidenskabelig viden til løsning af professionens opgaver - anvende innovative metoder til løsninger af givne faglige problemstillinger Kompetencer Den uddannede har kompetencer til: - at foretage tværfaglige præsentationer af bygge-anlægsprojekter ved hjælp af analogt og digitalt projektmateriale - at argumentere relevant og forholde sig kritisk i skrift og tale overfor tværfaglige problemstillinger - at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og kerneområdet udvikle egen viden og færdigheder - selvstændigt, at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. - at reflektere over teoretiske om metodiske problemstillinger inden for professionsområdet - at reflektere over egen og andres arbejdsmetoder og resultater og gennemføre forbedringer af disse gennem innovation og selvledelse 20

21 Læringsmål for kerneområdet virksomhed (19 ECTS point) Herunder: Virksomhedsdrift, administration, retsforhold og jura. Kerneområdet medvirker til, at den studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for virksomhedsdrift, administration, retsforhold samt jura. Kerneområdet skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne lede en mindre virksomhed og at den studerende kan identificere egne læringsbehov i forhold til virksomhedsledelse og drift. Viden Den uddannede skal have viden om: - og kunne reflektere over anvendte principper, metoder og regler indenfor entrepreneurship, drift og administration af professionens relevante virksomhedstyper - grundlæggende principper, teorier, metoder og værktøjer, der knytter sig til styring af virksomhedsøkonomi samt personaleadministration i relevante virksomhedstyper - relevante retsregler i forbindelse med indgåelse af kontrakter og aftaler, samt ved løsning af konflikter. - de for professionen relevante og aktuelle muligheder og regler for etablering af egen virksomhed - selskabs- og organiseringsformer i forbindelse med etablering og drift af virksomheder samt kunne reflektere over de strategier og forretningsplaner der lægges til grund for valg af disse - forstå de sociale, kulturelle og etiske forhold der har indflydelse på etablering, drift og administration af virksomhed Færdigheder Den uddannede skal kunne: - vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og i samråd med andre udvælge og anvende relevante metoder, viden og værktøjer til organisering, ledelse, administration og drift af virksomhed - vurdere og anvende relevante retsregler i relation til virksomhedsdrift og administration 21

22 - forstå regnskabsmæssige principper for drift af virksomheder samt kunne anvende de for branchen relevante metoder og værktøj til budgettering, regnskabsføring samt tilbudsgivning - udarbejde og anvende de for branchen relevante formularer og kontrakter i relation til virksomhedens ledelse, planlægning og tilbudsgivning - skal kunne formidle praksisnær problemstillinger og løsninger Kompetencer Den uddannede har kompetencer til: - at etablere selvstændig virksomhed indenfor professionens aktuelle og relevante arbejdsområder - selvstændigt, og i samarbejde med andre, at kunne håndtere ledelse af mindre virksomheder - selvstændigt, og i samarbejde med andre, at kunne håndtere tilbudsgivning, indgåelse af kontrakter samt projektledelse - tidsmæssigt, økonomisk og juridisk - at identificere egne læringsbehov i tilknytning til professionen og udvikle egen viden og færdigheder indenfor virksomhedsledelse og drift 22

23 Læringsmål for kerneområdet produktion (28 ECTS point) Herunder: bygge- og anlægsproduktion samt projektstyring Kerneområdet medvirker til, at den studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for bygge- og anlægsproduktion samt projektstyring Kerneområdet skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne håndtere byggeledelse og projektstyring indenfor produktion, samt at kunne håndtere den nødvendige kommunikation i forbindelse med dette. Kerneområdet skal ligeledes medvirke til at den studerende kan inddrage relevante teknologier i forhold til produktion og produktionsprocesser, og er i stand til at kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder i forbindelse med kerneområdet. Viden Den uddannede skal have viden om: - anvendte principper, teorier og metoder indenfor innovation, planlægning, ledelse og udførelse af produktionsprocesser i byggebranchen, samt kunne reflektere over disse - generelle teoretiske produktionsbegreber og metoder anvendt praksis i erhvervslivet samt kunne reflektere over dette - anvendte principper, teorier og metoder til projektledelse af bygge- og anlægsproduktion i virksomhed eller på byggepladsen samt kunne reflektere over dette - relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af problemstillinger indenfor produktionsprocesser - Menneskelige-, miljømæssige-, økonomiske-og teknologiske forhold, der har indflydelse på produktionsprocessen Færdigheder Den uddannede skal kunne: - analysere, vurdere og anvende de aktuelle og relevante metoder og værktøjer til ledelse og planlægning af produktion. - lede projekter selvstændigt og i samarbejde med andre professioner, herunder formidle faglige problemstillinger omkring produktionen til andre interessenter 23

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015 STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA August 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Denne studieordning finder kun anvendelse for studerende der på begynder uddannelsens 1., 2., og 3. semester efterå rssemestret august 2016. Formål med

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen INDHOLD 1 UDDANNELSENS OPBYGNING 5 2 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL 7 2.1 Uddannelsens kerneområder 7 2.1.1 Alment 7 2.1.2 Virksomhed 8 2.1.3 Produktion 9 2.1.4

Læs mere

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK Studieordning Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august 2016 2016-09-30 Studieordning BK_DK INDLEDNING Denne studieordning vedrører uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, og beskriver

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For BYGGETEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Studieordning for. bygningskonstruktør

Studieordning for. bygningskonstruktør Studieordning for bygningskonstruktør Efterår 2012 Formål med studieordning Fra ministeriel side er det fremsat at studieordning skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel

Læs mere

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009 Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebaelt Januar 2014 Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009 Revision 20-01-2014 Formål med studieordningen

Læs mere

Studieordning Byggetekniker og bygningskonstruktør Efterår 2016

Studieordning Byggetekniker og bygningskonstruktør Efterår 2016 Forord Denne studieordning vedrører både uddannelsen til byggetekniker AK og uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør. Studieordningen beskriver den samlede tilrettelæggelse af uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for. Byggeteknikeruddanelsen

Studieordning for. Byggeteknikeruddanelsen Studieordning for Byggeteknikeruddanelsen Forårår 2014 Formål med studieordning Fra ministeriel side er det fremsat at studieordning skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. på Erhvervsakademi MidtVest. Undervisningen er udlagt fra

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. på Erhvervsakademi MidtVest. Undervisningen er udlagt fra Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN på Erhvervsakademi MidtVest Undervisningen er udlagt fra VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordningen gælder

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder også for udlagt undervisning

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN. PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Holstebro, Aarhus og Horsens

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN. PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Holstebro, Aarhus og Horsens VIA University College Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Holstebro, Aarhus og Horsens Studieordningen gælder også for udlagt undervisning

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN VIA University College Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordningen gælder også for udlagt undervisning på: Erhvervsakademiet i Århus

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen August 2016

Bygningskonstruktøruddannelsen August 2016 Bygningskonstruktøruddannelsen August 2016 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 1 1.1. Ikrafttrædelsesdato 2 1.2. Overgangsordninger 2 2. Optagelse på uddannelsen 2 2.1. Faglige kriterier for

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN VIA University College Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder også for udlagt undervisning

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for. Kort og landmålingsteknikeruddannelsen VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for. Kort og landmålingsteknikeruddannelsen VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordning Fælles- og institutionsdel for Kort og landmålingsteknikeruddannelsen VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Fællesdelen for studieordningen er udarbejdet af de 6 bygningskonstruktørskoler

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for. Kort og landmålingsteknikeruddannelsen. VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Horsens

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for. Kort og landmålingsteknikeruddannelsen. VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Horsens Studieordning Fælles- og institutionsdel for Kort og landmålingsteknikeruddannelsen VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Horsens Fællesdelen for studieordningen er udarbejdet af de 6 bygningskonstruktørskoler

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

STUDIEORDNING 2001. Seneste revision: 15.06.2010. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. med afstigning til BYGGETEKNIKER AK

STUDIEORDNING 2001. Seneste revision: 15.06.2010. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. med afstigning til BYGGETEKNIKER AK STUDIEORDNING 2001 Seneste revision: 15.06.2010 for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN med afstigning til BYGGETEKNIKER AK og KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER AK Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...

Læs mere

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Dato: 2. juli 2008 J.Nr. 07.01 KJN/ToS/pso Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Specialebeskrivelsen hører til Studieordning

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen Bilag til Fælles studieordning for el og vvs installatøruddannelsen El- og VVS-installatøruddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Byggekoordinator AP Graduate in Construction and Business, Construction Coordinator Revideret maj 2015 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens rammer... 2

Læs mere

Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014

Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014 Byggekoordinator AK (Byggeri og Business) August 2014 Revision af 26.02.2015 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 1.1. Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2. Overgangsordninger... 4 2. Optagelse på uddannelsen...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Praktikrammer for. Bygningskonstruktør 6.semester

Praktikrammer for. Bygningskonstruktør 6.semester Praktikrammer for Bygningskonstruktør 6.semester Efterår 2013 Forord Disse praktikrammer indeholder information om praktik i bygningskonstruktøruddannelsen. Retningslinierne henvender sig både til den

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af 20 januar 2014 /TF Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen

STUDIEORDNING Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen STUDIEORDNING Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen INDHOLD 1 STUDIEORDNINGENS RAMME 5 1.1 Bygningskonstruktør 5 1.2 Byggetekniker 5 1.3 Kort- og landmålingstekniker 5 1.4 Fælles for uddannelserne 5

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 Fællesdel Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.2 Side 0 af 24 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1.

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Studieordning 2012-2014. PBA i Innovation og Entrepreneurship

Studieordning 2012-2014. PBA i Innovation og Entrepreneurship PBA i Innovation og Entrepreneurship Studieordning Studieordning PBA i Innovation og Entrepreneurship 2012-2014 Professionsbachelor i Innovation Entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship

Læs mere

Semesterorientering. Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen 3. semester

Semesterorientering. Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen 3. semester Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen 3. semester VIA University College August 2014 Rev. 03072014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. EJENDOMSDANNELSE... 8 3. TEKNISK MÅLING...

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog) BEK nr 169 af 16/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere