Emnehæfte Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emnehæfte Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer"

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Emnehæfte Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 10. marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Henning Nielsen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af emnehæfte Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer, 10. marts 2006 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Henning Nielsen.

2 Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer, og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: Dette uddannelsesmål indgår som ét af i alt 10 uddannelsesmål i rørlæggeruddannelsen. Målet for uddannelsen, Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer er, at deltagerne på baggrund af viden om afløbsmaterialers egenskaber og anvendelsesområder samt gældende godkendelsesordninger og mærkningsregler kan foretage hensigtsmæssige valg af materialer til afløbsinstallationer i jord under hensyn til forekommende fysiske, kemiske og/eller termiske belastninger. Deltagerne kan foretage opmåling af materialeforbrug til en afløbsinstallation for en beboelse. Udover dette hæfte, som også indeholder en række opgaver, findes en række tegninger, som anvendes ved opmåling og valg af afløbsmaterialer. Udvalget takker faglærerne som har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 2/ 25

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Afløbsmaterialer historisk... 4 Nutidens kloakker... 4 Materialeegenskaber... 4 Fysiske egenskaber... 5 Mekaniske egenskaber... 5 Termiske egenskaber... 6 Solbestråling... 7 Kemiske egenskaber... 7 Biologiske påvirkninger... 8 Skadedyr... 8 Ældningsegenskaber... 8 Materiale- og produktkontrol 9 CE-mærkning.9 Lokale myndigheder Afløbssystemer Funktionskrav Samlinger Materialer i afløbsinstallationer Plastmaterialer PVC PP PEH Andre afløbsmaterialer Beton Glaserede lerrør Rustfri syrefaste stålrør (RFS) Støbejern GUP ABS Begfiberrør Brønde Betonbrønde Plastbrønde Nedløbsbrønde Dæksler og riste Tilløbsdele Materialeopmåling Forskellige brugsmaterialer Opgaver afløbsmaterialer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i PVC... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i PEH... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i PP... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i støbejern... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i rustfrit stål... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i beton... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i glaseret lerrør... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materialeopmåling af projekt... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Litteraturliste... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3/ 25

4 Afløbsmaterialer historisk Materialer til afløbsledninger er blevet ændret gennem tiden fra udhulede træstammer og brolagte afløbsrender til nutidens højteknologisk fremstillede afløbssystemer i polymere plastmaterialer, stållegeringer, samt væsentlig forbedrede beton og lerrør. Afløbsledningerne blev lavet af hvad der var tilgængeligt af materiale, og hvad der teknisk var muligt at fremstille på det pågældende tidspunkt. Udgravninger fra oldtiden i såvel Egypten som Italien viser, at allerede omkring Kristi fødsel fremstillede man afløbsrender i tilhugget sandsten eller granit. I middelalderen anvendte man udhulede træstammer til de mindre ledninger og murede ledninger til de større dimensioner, hvilket man kan se på Kloakmuseet i Paris, der er indrettet i tidligere fællesledninger. I 1800 tallet kom der ledninger fremstillet af beton og siden hen brændte lerrør, hvor samlingsmaterialerne var pakgarn, cementmørtel, slemmet ler eller asfalt. Nutidens kloakker Udbuddet af materialer til afløbssystemer er i dag stort, og der foregår en stadig udvikling og ændring af materialerne, der tilsigter en så høj levetid som mulig. Beton- og lerrørene eksisterer stadig, men deres betydning for almindelige huskloakker er stærkt svindende, da de er hårdt trængt af forskellige plastmaterialer. Materialeegenskaber Før man lægger sig fast på, hvilket materiale afløbssystemet skal være lavet af til et projekt, må man først overveje, hvilke belastninger afløbssystemet vil blive udsat for, både under etablering af anlægget og siden under drift af anlægget. Det vil ofte være umuligt, at et afløbssystem kan leve op til alle kriterierne, hvorfor valget ofte vil blive et kompromis. De belastninger, der kan være tale om, er: Mekaniske belastninger Kemiske belastninger Termiske belastninger Biologiske belastninger Levetid Når det skal afgøres, hvilke materiale der skal anvendes, må man se på belastninger og egenskaber ved forskellige mulige materialer. Ud over ovennævnte belastninger, knytter der sig også nogle identifikationsegenskaber til de enkelte materialer som densitet, farve og ruhed. En skematisk opstilling kan findes i Håndbog i kloakmesterarbejde, som der henvises til i litteraturlisten. 4/ 25

5 Fysiske egenskaber Ved fysiske egenskaber forstås vægt, udseende(farve) og rørenes indvendige overfladekarakter. Densitet, er et udtryk for materialets vægt/masse pr. rumfang, udtrykt i kg/m 3. Tidligere var betegnelserne vægtfylde og massefylde. Vands densitet er 1000 kg/m 3, hvorfor materialer med en lavere densitet, vil flyde på vand, mens materialer med en større densitet synker. En høj densitet for et materiale er ikke ensbetydende med, at rør eller andre komponenter af materialet er tunge, da materialets styrke har stor betydning for den nødvendige godstykkelse (materialeforbrug). F.eks. er stålrør væsentligt lettere end betonrør i samme dimension, da stålrør kan udføres med meget mindre godstykkelse. En del materialer er karakteriseret af en bestemt farve knytter sig til materialet, enten en naturlig farve eller en valgt farvning af rørene, f.eks. cementgrå til betonrør, der fremkommer pga. cementindholdet i betonen, og rødbrun til PVC- og PP-rør, hvor der er tilsat farvestof til granulatet, som rørene fremstilles af. Støbejernsrør er røde eller sorte, men her er det overfladen, der er malet. Afløbsrørenes indvendige overflade betegnes enten som ru eller glatte, hvilket ikke kun kan føles, men også udtrykkes i talstørrelser, hvilket anvendes i hydrauliske formler ved dimensionering. Mekaniske egenskaber Ved mekaniske egenskaber forstås, om materialet har styrke til at kunne holde til de mekaniske belastninger, som rørene udsættes for, som bearbejdning ved afkortning og boring i materialet. Ligeledes kommer belastninger fra bevægelser i jorden og påvirkninger under lægning og komprimering omkring og over rørene, samt påvirkninger fra transportatet i ledningerne. De enkelte materialers slagstyrke er meget forskellig. Nogle materialer har en ringe slagstyrke og går i stykker ved et kraftigt slag, f.eks. ler- og betonrør. For en stor del af plastmaterialerne er slagstyrken proportional med temperaturen. De termoplastiske materialer bliver formbare ved opvarmning, og de har alle en nedre temperaturgrænse, hvor slagfastheden forringes væsentligt eller forsvinder. PVC bliver f.eks. kuldeskørt allerede omkring 5 o C, hvilket har betydning for den håndtering, rørene kan tåle under bearbejdning og under lægning, og ved 5 o C bør PVC-rør således hverken bearbejdes eller lægges. Hårdheden af et materiale har betydning for, hvilke typer værktøjer der er nødvendige ved afkortning af og boring i rør. Fintandede håndsave, rørskærere og hulbor for plastmaterialer er nytteløse i bearbejdning af beton-, ler- og stålrør, mens 5/ 25

6 skærende og borende værktøjer, der er beregnet til de sidste ofte vil smelte plastmaterialerne. Slid fra partikler i afløbsvandet, f.eks. sand og grus, vil på længere sigt nedsætte rørs holdbarhed og styrke. I praksis er dette dog normalt ikke et problem, bortset fra pumpning af specielle former for industrispildevand. Termiske egenskaber Ved termiske egenskaber forstås temperaturens påvirkning på materialerne. Alle materialer påvirkes af temperaturen og findes i forskellige fremtrædelsesformer. F.eks. er vand i fast form (is) ved temperaturer under 0 o C og er flydende mellem 0 o og 100 o C, mens vand er luftformig (damp) ved temperaturer over 100 o C. På samme måde påvirker temperaturen også f.eks. stål og støbejern. Her er grænserne dog væsentligt anderledes, da jern først går over i flydende form ved ca.1400 o C. Inden stål og støbejern går over i flydende form bliver det blødt, og styrken aftager væsentligt, men gør det samtidig nemmere at bearbejde, hvilket man udnytter ved fremstilling af produkter af jern og stål, f.eks. smedejern. På samme måde ændrer plastmaterialerne også egenskaber med temperaturen. Her skelnes der imidlertid mellem de termoplastiske og de termohærdende plastmaterialer. De termoplastiske plastmaterialers ændres i lighed med stål, så det bliver blødt og formbar ved stigende temperatur inden de går over i flydende form. Når de termoplastiske materialer, bl.a. PE, Poly Ethylen, PP, Poly Propylen, PVC, Poly Vinyl Clorid og ABS, Akrylnitril Butadien Styren bliver bløde, mister de samtidig styrken og kan ikke modstå mekaniske og fysiske påvirkninger. Det udnyttes ved fremstilling af formstykker og muffer ud fra rør af de enkelte plastprodukter. De opvarmes til den nødvendige temperatur og formes til den ønskede form, hvorefter de afkøles i den således fastholdte form. Formstykker, der er fremstillet på denne måde, vil, hvis de atter opvarmes, trække sig sammen til den oprindelige form, hvilket udnyttes ved krympemuffer og ekspansionsstykker. Som de termoplastiske materialer har en øvre temperaturgrænse, hvor de mister styrken, har de også en nedre grænse. Den er meget forskellig for de enkelte plastmaterialer. PVC bliver kuldeskørt allerede ved 5 o C, mens PE er slagfast til 40 o C og PP til 20 o C. De termohærdende materialer, GUP anvendes i vid udstrækning til fremstilling af tanke og udskillere og nogle få rørsystemer, samt til relining (gendannelse) af gamle kloakledninger. Deres fremstillingsproces er ikke en opvarmning og sammensmeltning af granulater, men en kemisk hærdeproces mellem polyester og en hærder. De vil således ikke 6/ 25

7 ændre form ved opvarmning, men på et tidspunkt blot bryde i brand og forkulle. GUP kan tåle temperaturer ned til 40 o C. Beton og ler bliver ikke bløde eller flydende ved opvarmning, eller kuldeskørt ved afkøling, men da de f.eks. kan optage vand, kan de frostsprænges ved lave temperaturer. For betonens vedkommende kan rørene heller ikke tåle for varmt afløbsvand, der også vil nedbryde materialet. En speciel del af de termiske egenskaber er, at ethvert materiale udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling. Denne egenskab udtrykkes ved en talværdi for materialets ændring for hver grads temperaturændring, kaldet varmeudvidelseskoefficient, der måles i mm/m/ o C. Varmeudvidelsen kan være til skade både for rør, brønde og bygningsdele osv. Håndbog i kloakmesterarbejde angiver varmeudvidelseskoefficienter for de fleste materialer, der anvendes til afløb, og det bemærkes især, at de termoplastiske materialer har store varmeudvidelseskoefficienter, også i forhold til metallers. Varmeudvidelsen er normalt ikke noget problem i jord, da rørene er fastholdt, så udvidelsen i stedet bliver til trykspændinger i rørvæggen. Brand vil først medføre opvarmning, der giver et fald i styrken, og siden ødelægges materialerne helt. Materialerne kan smelte, brænde eller revne osv. Risikoen for brand i kloakledninger i jord er, i modsætning til afløbsledninger i bygning forsvindende. Ved brand udvikler nogle plastmaterialer stoffer, som er sundhedsfarlige, eller som kan være til skade for miljøet. Plastmaterialerne PE og PP er harmløse ved afbrænding, hvorimod PVC udvikler klorbrinte ved brand, som sammen med vand udvikler saltsyre. Desuden udvikles frit klor, som er en giftgas, og dioxin, som er en farlig miljøgift. Solbestråling Sollyset kan også være skadeligt for en del afløbsmaterialer: ikke så meget på grund af temperaturen, som på grund af de ultraviolette strålers nedbrydende virkning på en del materialer. F. eks tåler de fleste gummiringe ikke længere tids solbestråling. Plastmaterialer tåler heller ikke sollyset, hvorfor rør, der i længere tid kan udsættes for solbestråling, beskyttes mod sollysets skadelige påvirkninger ved tilsætning af forskellige farvestoffer, f. eks. Den grå farve i HT-rør og kønrøg i PE-rør. Kemiske egenskaber Den kemiske belastning af afløbsanlægget kan skyldes både indre og ydre forhold. Der kan forekomme alle mulige kemikalier i afløbsvand, og mange vil skade rørene. De forskellige materialer opfører sig forskelligt over for kemikaliepåvirkning. Spildevandets art og sammensætning har naturligvis stor betydning for materialevalg. Indeholder spildevandet syrer, må der tages hensyn hertil ved materialevalg. 7/ 25

8 Også de ydre forhold kan have betydning for materialevalg. De omgivende jordbundsforhold kan have betydning for den kemiske belastning på afløbsanlægget. F.eks. kan støbejernsrør og betonrør blive angrebet af udvendig korrosion i sur jordbund. En oversigt over de gængse afløbsmaterialers kemikalieresistens findes i Håndbog i kloakmesterarbejde og fabrikantbrochurer, f.eks. Uponor og Blücher. Biologiske påvirkninger Ødelæggelse af materialer på grund af bakterier, må ikke kunne forekomme i afløbssystemer, da spildevand er stærkt inficeret heraf. Gummitætningsringe, der på et tidspunkt ofte blev lavet af naturgummi, kunne muligvis være angrebet af bakterier, men moderne typer af syntetiske gummier og blødgjorte plastmaterialer angribes ikke af bakterier. Bakterier kan indirekte forårsage skader. F.eks. kan forrådnelsesprocessen i spildevandet medvirke til dannelse af svovlbrinte. Hvis svovlbrinten ikke bortventileres, kan den virke korroderende på visse materialetyper, da svovlbrinte sammen med vand, danner svovlsyre, der kan give alvorlige korrosionsskader på beton- og støbejernsrør. Skadedyr Rotter færdes overalt i kloakkerne, hvor de finder deres føde, men de bygger normalt deres rede udenfor kloakkerne. Når rotterne kan lugte jord, tager de det som indikation på et svagt sted på kloakken og vil forsøge at lave en adgang til et muligt redested. Rotternes tænder er forsynet med en meget hård emalje på forsiden af tænderne, hvorimod bagsiden er svagere. Tænderne er derved selvskærpende ved anvendelse, og rotter i stand til at gnave igennem næsten alle materialer. Som regel skal rotten have en kant at starte på. F.eks. er skarpe kanter ved grenrør, bøjninger, reduktioner mv. ofte konstateret som steder, hvor rotterne gnaver sig igennem plastmaterialerne. Derfor er korrekt udførelse af et afløbsanlæg, især er samlinger meget vigtige, så rotter får så dårlige levevilkår som muligt. Ældningsegenskaber I bygningsreglementerne er det angivet, at materialer skal have en tilstrækkelig holdbarhed for de påvirkninger, som de udsættes for. For afløbsinstallationer henvises der til DS 432, der via ændringerne i bygningsreglementerne får status af vejledning. For de fleste materialer kan der i dag påregnes en levetid på over 100 år, men det forudsætter, at installationerne udføres og anvendes i overensstemmelse med dens bestemmelse. 8/ 25

9 Vejledning Nr. 54 Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer anfører, at for DS/VA, DS/EN samt SBC-certificerede produkter sikrer materialekravene, at produkterne vil have en levetid større end 100 år, hvis de installeres efter vejledningen og anvendes under normale driftsforhold. Plastmaterialer mister sine egenskaber ved, at det bliver sprødt/svagt, og den mekaniske styrke bliver mindre. Ved produktion af plastmaterialer tilsættes stabilisatorer, for at binde ilt af hensyn til materialernes polymerkæder. Hastigheden for nedbrydningen af de tilsatte stabilisatorer er afhængig af de foreliggende temperaturer i ledningen, typen og mængden af stabilisatorer. F.eks. viser erfaringer, at nedbrydningshastigheden for PE og PP øges 2 2,5 gange pr 10 o C forøgelse af temperaturen. Materiale- og produktkontrol Forkortelser brugt i det følgende: DS: Dansk Standard ETA: European Technical Approval (teknisk standard svarer ca. til VA-godk.) EN: Europæisk Norm DS/EN: Europæisk norm udgivet i Danmark (Europa Norm) CE: Den europæiske kommissions mærke for overensstemmelse med de såkaldte essentielle krav jf. byggevaredirektivet. SBC: Særlige Bestemmelser for Certificering i Danmark VA: Godkendelses-/kvalitetsmærke fra ETA-Danmark for vand- og afløbsmateriel I Bygningsreglementerne er angivet de generelle krav for godkendelse af komponenter og materialer i afløbsanlæg. I afsnittet om komponenter og materialer angives, at de skal være i overensstemmelse med reglementernes funktionelle krav. Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes afløbsinstallationer, skal ifølge EF-direktiv om byggevarer være forsynet med CE-mærke. CE-mærket skal anbringes på alle byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse (ETA), inden varen sælges eller markedsføres i EU s indre marked (EU s medlemslande samt Norge, Island og Liechtenstein). CE-mærkning CE mærkning er obligatorisk for alle byggevarer, herunder rør formstykker og brønde og andre dele som indgår i afløbssystemer, der bringes på markedet eller sælges. 9/ 25

10 Byggevarer må kun markedsføres eller sælges: hvis de er egnede til den anvendelse, de er bestemt til, hvis de opfylder kravene til en teknisk specifikation, dvs. eller i mangel heraf CE-mærkningen skal indeholde oplysninger om: a) en harmoniseret standard eller i mangel heraf b) en europæisk teknisk godkendelse c) en dansk standard eller en standard i et andet EU- eller EØS-land, der opfylder kravene på samme niveau som den danske standard, og hvis de i a og b nævnte byggevarer tillige er forsynet med CE-mærkning. 1) Fabrikantens navn eller identifikationsmærke 2) De to sidste cifre i det år, hvor CE-mærkningen er anbragt 3) Identifikationsnummer på bemyndigede organer i tilfælde, hvor der er krav om medvirken af et sådant organ ved attesteringen af overensstemmelse, 4) Nummer på EF-typeattesten i tilfælde, hvor der er krav om medvirken af et bemyndiget certificeringsorgan ved attesteringen af overensstemmelse og 5) Angivelser, der gør det muligt at identificere byggevarens egenskaber i forhold til den pågældende tekniske specifikation. Vedrørende 5 er det for afløbsmaterialer: - dimension - samlingssystem - klasse - evt. vinkel for bøjninger og grenrør CE-mærket er ikke noget kvalitetsmærke, men skal alene dokumentere, at produktet lever op til bestemmelserne i en harmoniseret Europæisk Standard (EN) eller den Europæiske Tekniske godkendelsesordning (ETA). Kravene udgør kun en lille del af de krav, der normalt stilles til produkter der indgår i afløbssystemer i Danmark. CE-reglerne er formuleret ud fra krav om, at de ikke må være på et niveau, hvor de udelukker produkter, som er lovlige at anvende i bare et EU-land. 10/ 25

11 I bestemmelserne for CE-mærkning specificeres de metoder, der skal bruges i forbindelse med prøvning eller beregning af de forskellige egenskaber, og der må ikke stilles minimumskrav til disse egenskaber. Fabrikanten skal selv deklarere egenskaberne på sine produkter, og det er endvidere tilladt at deklarere med betegnelsen ikke prøvet. Det er op til de enkelte nationale organisationer for standardisering, om de vil etablere certificeringsordninger og dermed udarbejde særlige bestemmelser for certificering (SBC) for de enkelte produktområder. Eksempelvis fortsætter VAgodkendelses-ordningen for afløbsprodukter som en (SBC). I norden er der som konsekvens af, at CE-mærkning kun er laveste fællesnævner og VA-godkendelserne bortfalder som obligatorisk krav, etableret en fællesnordisk certificeringsordning, Insta-Cert af Dansk Standard, SFS-Inspekta certificering (Finland), Nemko certificering (Norge) og SP certificering (Sverige), der har til hensigt at overvåge og administrere de standarder, der anvendes til dokumentation i en lang række plastrørsystemer. Formålet er at give brugerne en pålidelig standard, der garanterer, at de kan have tillid til, at korrekt installerede rørsystemer, vil sikre ensartet, driftsikker transport af enhver form for vand og spildevand, der transporteres gennem disse rørsystemer. Har man opnået en Insta-Cert certificering, får man ret til at mærke sine produkter med Nordic Poly Mark. Lokale myndigheder Produkter eller sammenbyggede anlæg, som er særskilt fremstillet til montering i en bestemt installation, skal fortsat godkendes af den stedlige myndighed. Afløbssystemer Afløbssystemer er, når der ses bort fra betegnelserne fællessystemer og separatsystemer, udtryk for dele til et afløbsanlæg, der er fermstillet i samme materiale. Et afløbssystem består af lige rør, formstykker og eventuelt brønde. Lige rør forekommer i to udformninger, mufferør og muffeløse rør. For mufferørene er udformningen af muffen bestemt af spidsenden, det skal kobles sammen med og tætningselementet (gummiringen), der skal sikre tætheden af samlingen. De muffeløse rør har samme ud- og indvendige diameter i hele rørets længde og sammenbygges med næste rør eller formstykke, f.eks. ved stuksvejsning PEH-rør eller bandagesamlinger, f.eks. støbejernsrør. Formstykker er betegnelsen for grenrør, bøjninger, reduktioner, overgange, propper og rensestykker 11/ 25

12 Funktionskrav Et afløbssystem skal overholde bygningsreglementernes funktionelle krav om: - At materialer og komponenter er tilstrækkelige holdbare over for de påvirkninger, de udsættes for - At afløbsinstallationen skal være så tæt, at utilsigtet ind- og udsivning undgås. - At fabriksfremstillede produkter i afløbsinstallationer skal for de mekaniske/fysiske karakteristika, enten være forsynet med CEmærke, eller have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3. For yderligere oplysninger henvises til afsnittet om CE-mærkning samt Bygningsreglementerne og deres anvisninger. Det er vigtigt, at komponenterne behandles og samles i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, både af hensyn til funktion af anlægget og af hensyn til fabrikantens garanti for sit produkt. Samlinger Rør og samlinger skal kunne tåle de påvirkninger, de vil blive udsat for. De skal være modstandsdygtige over for mekanisk, kemisk og termisk påvirkninger og have en levetid af samme størrelse som de rør og formstykker, de sammenbygges med. Samlinger i plastrørsystemer skal være tætte for et indvendigt vandtryk på 50 kpa, og betonrørssamlinger skal kunne modstå et indvendigt vandtryk på 30 kpa. Begge samlinger skal kunne modstå et udvendigt vandtryk, der svarer til lægningsdybden. Samlinger opdeles i: - tætte fleksible samlinger - tætte stive samlinger Tætte fleksible samlinger er en samling, der indeholder et elastisk materiale f. eks gummi eller blødgjort PVC. Tætte stive samlinger er normalt samlinger som er svejste eller limede. DS/EN 1916 Betonrør og formstykker angiver kravene til samlinger for betonrør, og DS421 Norm for tætte fleksible samlinger i ledninger af beton mv. kan, hvis den gøres gældende i projektet, angive tæthedskravene efter denne. Samlingen skal efter DS/EN 1916 forblive tæt når den udsættes for aksiale påvirkninger samtidig med vinkeldrejning i samlingen. Kravene til samlingerne i plastsystemer er angivet i DS / 25

13 Materialer i afløbsinstallationer Plastmaterialer Almindelige husinstallationer laves stort set udelukkende af plastmaterialer i dag, hvorimod der ved industrielle afløb måske stilles nogle specielle krav til afløbsmaterialerne, som ikke kan opfyldes med plastmaterialer. De plastmaterialer, der fortrinsvis anvendes til kloakledninger i husinstallationer og en lang række industriafløb er: - PVC der er en forkortelse for Poly-Vinyl-Chlorid. - PE der er en forkortelse for PolyEthylen - PP der er en forkortelse for Poly-Propylen. Alle tre typer er som tidligere omtalt termoplastiske, og fremstilles af kulbrinter fra olie og gasprodukter, men PVC adskiller sig ved, at det udover kulbrintebindinger også har binding til klormolekyler. De tre plastmaterialer er alle opbygget af makromolekyler, hvilket vil sige, at det er meget lange kæder af molekyler, der er bundet sammen i stabile bindinger. PVC PVC er det plastmateriale inden for afløbsområdet, der i en årrække har været det mest dominerende i såvel husinstallationer, som en lang række industrielle afløb. Afløbssystemer i PVC fremstilles i flere forskellige udgaver, dels som glatte rør, dels som dobbeltvæggede eller profilerede rør. Med dobbeltvæggede og profilerede rør kan man opnå den ønskede ringstivhed ved udformningen med ribber, enten i et dobbeltvægget design eller som ribber, med et væsentligt mindre materialeforbrug end med et glat rør i samme indvendige dimension. Glatte PVC-rør produceres i dimensioner fra 110 mm til 500 mm, og de profilerede rør fra 200 mm til 560 mm, hvor handelsbetegnelsen refererer til den ydre diameter for røret. Glatte PVC-rør fremstilles i to styrkeklasser: SN4 og SN8, hvor SN er udtryk for ringstivheden for røret, et SN 4 rør har således en ringstivhed på 4 kn/m 2. PVC-rør kan afkortes med en fintandet sav eller en rørskærer, der i nogle udformninger samtidig kan reife spidsenden. Godstykkelsen for et 110 mm rør i klasse SN 4 er 3,0 mm, og for klasse SN 8 er den 3,3 mm. Godstykkelsen for et 160 mm rør i klasse SN 8 er 3,6 mm og for klasse SN 8 er den 4,7 mm. PVC, PP og PE fremstilles ikke i Danmark, men importeres som råvarer i tankvogne eller big bags, f.eks. fra Norge. Derimod fremstilles der afløbssystemer af alle tre materialer på fabrikker i Danmark. Komponenter fra de forskellige fabrikanter passer 13/ 25

14 umiddelbart sammen, men ved nyanlæg, bør man af hensyn til fabrikantens garanti, holde sig til et enkelt fabrikat til det enkle anlæg. Farven af PVC-rør til jord skal være rødbrun, en standardfarve, som benævnes RAL PVC-rør til anvendelse over jord er grå og benævnes HT-rør, der refererer til, at de kan tåle højere temperaturer. (HT-rør er fremstillet i klasse SN 8). HT-rør i PVC er dog i vid udstrækning fortrængt af PP i de senere år. PVC-rør fremstilles som mufferør med læbetætningsringe, enten som fastsiddende, med en klikring, der låser gummiringen fast i muffen eller med en løs gummiring, der kan udtages for evt. rengøring af muffen. PVC-rør til afløb i jord fremstilles efter DS/EN Der er valgfri certificering, hvor nogle fabrikanter anvender certificering med VA-mærke (evt. DS/SBC) mens andre alternativt anvender Poly Mark på rør og formstykker således, at følgende fremgår: - Producentnavn eller mærke - Dimension - Evt. vinkel for bøjninger og grenrør - Materiale, dvs. PVC-c eller u - Klasse - Fremstillingstidspunkt angives med år og måned - Tredjepartscertificeringsmærke (VA (DS/SBC) eller Poly Mark) PP PP er det rørmateriale, der gennem de seneste år har været inde i den mest ekspansive udvikling. Materialet blev afløseren for de første inspektions- og rensebrønde, der, da de var fremstillet af PVC, ofte gik i stykker ved højtryksspuling af kloakkerne. De næste produkter var P- og S-låse samt fodbøjninger, der tidligere havde været fremstillet af såvel PVC som PE. Siden kom også afløbsskåle i PP. I dag bliver antallet af fabrikanter, der tilbyder afløbssystemer i PP flere og flere, og man kan forvente, at de over en årrække fortrænger PVC fra markedet. PP-rør fremstilles i lighed med PVC som såvel glatte rør som profilerede letvægtsrør. Farven på de første PP-systemer til afløb i jord var i lighed med PE sorte, men i dag er farven på de fleste rørsystemer rødbrun. Nogle typer fremstilles med et hvidt eller gråt inderlag, der giver en bedre kontrast ved tv-inspektion. Systemerne, der for tiden er godkendte på det danske marked som afløbsrør, er for både de glatte rørsystemer som de profilerede letvægtsrør med stikmuffesamlinger. Men PP kan i lighed med PE også svejses, hvilket anvendes ved vand og gasledninger og for afløb ved fremstilling af gyllerørsystemer, hvor fittings er stuksvejset. 14/ 25

15 Enkelte systemer er lanceret med en mulighed for at svejse rørene sammen med en el svejsering, som monteres i mellem ribberne i stedet for en gummiring, hvilket kan være en fordel under vanskelige jordbundsforhold. Dimensioner op til 200 mm er normalt glatte rør, og dimensioner fra 200 mm er som regel profilerede rør enten i ribbeudførelse eller som dobbeltvæggede rør, der fremstilles op til dimensionen 630 mm. PP-rør kan bearbejdes med samme værktøj som PVC-rør. Materialet er mere miljøvenligt end PVC, da det ikke som PVC udvikler saltsyre og andre skadelige stoffer, når det som affald afbrændes. PP-materialet er stort set bestandigt over for alle forekommende stoffer fra den omgivende jord og fra hus- og industrispildevand. Dog har PP en begrænset holdbarhed over for olie og benzin, så i lighed med andre materialer bør man checke fabrikantens oversigt over de enkelte materialers resistens ved industrispildevand. PP rør fremstilles fortrinsvis i klasserne SN 6 og SN 8. Godstykkelsen for et 110 mm rør i klasse SN 6 er 3,8 mm og for klasse SN 8 er den 4,7 mm. Godstykkelsen for et 160 mm rør i klasse SN 6 er 5,6 mm og for klasse SN 8 er den 6,9 mm. For at opnå en ringstivhed, der kan matche PVC, er det således nødvendigt at have en større godstykkelse. PP kan tåle højere temperaturer på afløbsvandet end både PVC og PE, men bør dog ikke vedvarende belastes med over 60 0 C. Kortvarigt (mindre end 2 minutter) kan de belastes med afløbsvand med en temperatur op til C, hvis vandstrømmen er mindre end 30 l/min. PP-rør fremstilles efter DS/EN 1852 og med hensyn til mærkning gælder det samme for PP, som for PVC bortset fra materialet. PEH PEH-rør fremstilles som glatte muffeløse rør i dimensionerne 90, 110, 160, 200, 250 og 300 mm i 5 m. længde. Større dimensioner kan fremskaffes efter speciel aftale. Dimensionsangivelsen er den ydre diameter. I dimensionerne op til 160 mm i klasse SN 4 og i større dimensioner i klasse SN 2. Godstykkelsen for et 110 mm PEH-rør i klasse SN 4 er 4,3 mm og for et 160 mm rør i klasse SN 4 er den 6,2 mm. PEH-rør produceres også som dobbeltvæggede rør og som rør med en forstærkningsvulst udvendig i meget store dimensioner op til 3 m i diameter. PEH-rør og fittings fremstilles i Danmark, men importeres også i et vist omfang. 15/ 25

16 Der er i øjeblikket kun en standard, DS/EN 1519 for afløb i bygning, men endnu ikke en godkendt fælles standard for afløb i jord. PEH-rør er farvet sort med kønrøg og funktionen er beskyttelse mod sollysets ultraviolette stråler. PEH-rør anvendes især ved industrispildevand, på grund af materialets gode bestandighed over for kemikalier. Men ved vand med meget varierende temperatur skal PEH-materialets store varmeudvidelse iagttages, og ved meget varmt vand vil PEH-rør måske kollapse. PEH-rør er velegnede til præfabrikation af installationspartier på værksted til senere montering på byggeplads, især ved ofte gentagne ens installationer. PEH-rør afkortes med en fintandet sav. Til jord findes følgende godkendte samlinger: - Muffesamlinger. - Spejlsvejsning. Princippet er, at de to rørender opvarmes til smeltning med en varmeplade (et spejl). Metoden kaldes også en stuksvejsning. - Elektrosvejsning. Elektromuffen er en samlemuffe af PEH for to rørender. På begge sider af anslagsringen er indlagt varmetråd i muffe. Tråden er ført ud til to elektroder på muffens yderside, hvor der tilsluttes strøm fra en svejsetransformator, der igen tilsluttes 220 V. - Forskruning. På den ene rørende maskinsvejses et gevindstykke og på den anden rørende et kort rørstykke med et bryststykke på midten med en omløber. Ved sammenskruninger anvendes en stropnøgle. PEH-rørsystemer mærkes efter samme retningslinier som PVC, bortset fra materialet. Andre afløbsmaterialer Beton Betonrør og formstykker skal i dag fremstilles efter den harmoniserede standard DS/EN 1916, hvor krav til producentens kvalitetssikringssystem, prøvning af de færdige produkter, vurdering af overensstemmelse og mærkning af produkterne er angivet. Da standarden er obligatorisk i Danmark skal produkter, der er omfattet af standarden CE-mærkes. Produkterne er underlagt system 4, hvilket betyder, at dokumentationen skal ske gennem typeafprøvning og fortløbende egenkontrol inklusive produktafprøvning. 16/ 25

17 Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening har bestemt, at fabrikker, der producerer betonrør og betonbrønde i henhold til standarderne, skal lade sig kontrollere af et anerkendt firma. CE-mærkningen vil derfor være suppleret med logo mærkning fra det anerkendte firma. Det kan være trekantmærke (Betonvarekontrollen), logo fra Dansk Beton Certificering (DBC) eller logo fra Bureau Veritas (BVQI). Produkterne mærkes på en bestandig og tydelig måde med: - Producentens navn, identifikationsmærke og produktionssted - EN Fremstillingsdato - Materiale - Evt. tredjepartscertificeringsorgan - Styrkeklasse - Funktionsbetingelser, hvis disse afviger fra det normale - Beskrivelse af særlige anvendelser, hvor dette er relevant - Ordene RINGE TVÆRLAST, hvis metode 4 er anvendt til påvisning af samlingens holdbarhed Betonrør fremstilles som mufferør i dimensioner fra 150 mm, enten med løse glidelamelpakninger (EURO-Rør), eller med fastsiddende tætningsringe (IG-Rør). De første betonrør med gummiringstætninger var GT-rør (gummi tætning), hvor samlingen var en rulleringssamling. GT-rør fremstilledes fra dimensionen 100 mm og fremstilles stadig enkelte steder til reparationer. GT rør kunne kun honorere kravene til lav samlingsklasse, men ikke normal og høj samlingsklasse og er derfor erstattet med Euro- og IG rørene. GT-rør havde afløst de primitive samlinger i DS 400 rør med pakgarn, der var lukket med cementmørtel, asfalt eller slemmet ler. Desuden er der stadig en del spidsbundsrør som hovedafløbsledninger, som alene var samlet med cementmørtel. Ved reparationsarbejder og tilslutninger til hovedledninger kan kloakmesteren stadig møde disse rørtyper. Afvandingsrør, også kaldet landbrugsrør er rør uden samlingsmateriale, men med en fals og not i enderne, og anvendes fortrinsvis til rørlægning af grøfter, og afvanding i større drænanlæg. Betonrør anvendes i meget stort omfang til hovedkloaksystemer, især hvad angår dimensioner over mm. For de mindre dimensioner har plastrør, især af PVC og PP overtaget en stor markedsandel, hvorfor betonrør i små dimensioner stort set kun anvendes ved reparationer. Betonrør kan anvendes til alt normalt husspildevand og til overfladevand, men er uegnet til surt eller stærkt basisk industrispildevand og i sur jordbund. Under gunstige forhold er holdbarheden god. 17/ 25

18 Betonrør har en rimelig god styrke og ved at øge godstykkelsen, tilsætte stålfibre eller ved at armere rørene, kan der fremstilles rør til store lægningsdybder eller til særlige anvendelser, f.eks. som gennempresningsrør. For disse særlige udførelser er det dog en ulempe, at rørvægten er stor, og udvalget af formstykker er lille. Betonrør kan afkortes med kæderørsklipper eller en vinkelsliber, men da spidsenderne på betonrør er udformet, så de passer ind i mufferne på betonrør, kan et afkortet rør ikke samles med en betonrørssamling. Afkortning af betonrør kommer ofte på tale ved tilslutninger, og man må så nødvendigvis bruge nogle godkendte overgangskoblinger på de afkortede rør. Glaserede lerrør Rørene fremstilles DS/EN 295, hvor krav til producentens kvalitetssikringssystem, prøvning af de færdige produkter, vurdering af overensstemmelse og mærkning af produkterne er angivet. Glaserede lerrør og formstykker skal mærkes med: - EN CE-mærke (når kravet til CE mærkning af lerrør træder i kraft) - Tredjepartscertificeringsorgan - Producentens navn, identifikationsmærke og produktionssted - Fremstillingsdato - Dimension (+ vinkel for bøjninger og grenrør) - Samlingssystem Glaserede lerrør fremstilles som mufferør og normalt med fastsiddende gummiring. Nogle rør fremstilles med gummiring på både spidsende og muffe (samlingssystem C), og nogle rør har kun gummiring i muffen (samlingssystem F), de importeres fortrinsvis fra Tyskland, Holland og Belgien. Glaserede rør har en glaseret overflade, der giver dem en mørkebrun glinsende overflade. Glaserede rørdele anvendes bl.a. til afløb ved slagterier og mejerier, fortrinsvis på grund af den gode kemikaliemodstandsdygtighed og god holdbarhed over for meget varmt vand. De glaserede lerrør er udsat for hård konkurrence fra andre materialer, især fra plast, som på mange områder har en større kemikalieresistens og tillige andre tekniske og økonomiske fordele. Glaserede lerrør kan afkortes med kæderørsklipper, speciel udformet skærering eller vinkelsliber. Hvis man skal fra lerrør til andre materialer som plast eller støbejern, findes der til lerrørene en gummiring til anvendelse i hhv. muffe og på spidsenden. I lerrørsmuffer med samlingssystem F anvendes en Ü-ring (Übergang) fra plast til ler. På lerrørets 18/ 25

19 spidsende anvendes en A-ring (Anschluss), som passer i f.eks. PVC overgang til betonspids. De almindeligste dimensioner er 100, 125, 150 og 200 mm, men glaserede lerrør produceres også i langt større dimensioner, op til 1200 mm. Rustfri syrefaste stålrør (RFS) Rustfri syrefaste stålrør til anvendelse i jord fremstilles i dimensionerne 110, 160 og 200 mm (dimensionsangivelsen er den ydre diameter) i rørlængder fra mm i Danmark. Systemet, der er godkendt i jord, er fremstillet af syrefast rustfrit stål og bliver fortrinsvis anvendt ved industriafløb fra fødevareindustrien, medicinalindustri, kraftvarmeværker mm., da materialet tåler store temperatursvingninger og har stor kemikalieresistens. Rustfri stålrør er dyre og anvendes derfor ikke i normale husinstallationer. Rustfri rør fremstilles som mufferør med løse gummiringe, og rørene samles som andre rør med stikmuffesamling. RFS fremstilles efter DS/EN 1124 og rør og formstykker mærkes, så følgende fremgår: - Producent navn - Fabrikantmærke. - Materialespecifikation (AISI 316 L). - Dimension. - Fremstillingstidspunkt. - Godkendelsesmærke. - Vinkel for bøjninger og grenrør Det syrefaste rustfrie rørsystem, der er godkendt i jord, er forsynet med et grønt felt og har påskriften AISI 316L. Desuden er rustfaste rør ikke-magnetiske. Det rustfrie rørsystem, der er godkendt til bygning, er forsynet med et rødt felt med påskriften AISI 304. RFS-rør skal afkortes med specialrørskærer, der sammen med afkortningen laver en ombukning af spidsenden, der modsvarer en reifning ved plastrør, da de ellers trækker tætningsringen med ind i rørene. Kammeret, hvor gummiringen er placeret, har en forholdsvis afrundet overgang til røret. Man bør derfor undgå, at der kommer glidemiddel på bagsiden af gummiringen, hvorfor glidemiddel altid kun bør smøres på spidsenden. På grund af stålets fleksibilitet henregnes RFS-rør i lægningsmæssig henseende til fleksible ledninger. Støbejern Støbejernsrør produceres som muffeløse rør i to varianter: 19/ 25

20 - MA-rør. - SML-rør. MA-støbejernsrør fremstilles i Norge. Til anvendelse i såvel jord som bygning er de sortmalede udvendigt og behandlet med epoxytjære indvendigt. SML-støbejernsrør til anvendelse i jord er udvendigt behandlet med rødbrun grundmaling og indvendigt med epoxytjære. Holdbarheden af støbejernsrør er stor, idet de tåler store jordlaster og tung trafik, men udsættes de for sur jord eller surt spildevand, kan der forekomme tæring af rørene. Støbejernsrør er forholdsvis dyre og anvendes sjældent i normalt forekommende kloakarbejde. Støbejern anvendes mest til formstykker som f.eks. fodbøjninger og vandlåse samt som faldrør i bygninger. Der anvendes de til systemet godkendte koblinger. Gamle støbejernsrør er ofte meget skøre, da de tidligere havde et væsentligt højere indhold af kul, og støbeprocessen gav ikke så homogent rør som i dag. Støbejernsrør fremstilles som muffeløse rør, der samles med koblinger (manchetter) af syrefast rustfrit stål i jord. Koblingerne til MA-rør hedder Jet-koblinger, og til SMLrør hedder de CE. Desuden kan der anvendes andre koblinger, såfremt de er godkendt til samling af støbejernsrør. Rørene afkortes med vinkelsliber eller stålrørsskærer, hvorimod fittings ikke må afkortes. Støbejernsrør fremstilles i dimensionerne 100, 150 og 200 mm. Rørlængden er 3000 mm. Støbejernsrør er fremstillet efter DS/EN 877, og mærkes med: - Producentens navn eller mærke - Produktionssted - Fremstillingsdato - EN Dimension - Vinkler for bøjninger og grenrør - Tredjepartscertificeringsorgan GUP Materialegruppen Glasfiberforstærket Umættet Polyester GUP består, som navnet antyder, af to hovedkomponenter: glasfibre, der som forstærkningsmateriale leverer materialets styrkeegenskaber, og umættet polyester, der som bindemiddel holder sammen på forstærkningen og leverer materialets termiske og kemiske bestandighed. 20/ 25

21 GUP hører til den gruppe af plastmaterialer der benævnes hærdeplast, der fremstilles ved en kemisk poses, hvor emnet hærder ved fremstillingen. I modsætning til termplastiske materialer, der kun gennemgår en fysisk proces ved fremstilling af produkterne, nemlig opvarmning til smeltning, hvor emnet kan formes og derefter afkøles, kan hærdeplast ikke blødgøres eller smeltes, da fremstillingen er kemisk. GUP rør importeres fra Sverige i dimensioner fra 300 mm og opefter og anvendes især til hovedafløbsledninger og til trykrør for afløb og vand. GUP-rør fremstilles med fast muffe til løs gummiring eller med løse dobbeltmuffer med dobbelt læberingstætning, men kan også samles med flanger eller polyesterbandager mv. Rørene er grågule eller brunrøde, alt efter tilslag og fremstilling. GUP anvendes i stor udstrækning til fremstilling af bundfældningstanke, udskillere, samletanke, syreneutralisatorer mv., samt til strømpeforinger ved relining af afløbsledninger. ABS Der findes for tiden ingen afløbssystemer godkendt i Acrylnitril Butadien Styren. Materialet blev tidligere anvendt til riste på afløbsskåle, da det kan forkromes og i lighed med andre plastprodukter ikke ruster. Begfiberrør Begfiberrør en rørtype, der var fremme i nogle få år i 70érne. De var fremstillet af cellulosefibre, som var gjort vandtætte med asfalt og kultjærebeg. Rørsystemet bestod af begfiberrør og samlinger og formstykker af PP med løse gummiringe. Det viste sig hurtigt, at rørene havde en ringe styrke, og derfor støder man oftest på dem i forbindelse med reparationsarbejde, f.eks. ved sammenklemte rør eller rør, der er gennemgnavet af rotter. Brønde Brønde anbringes på afløbssystemet for at skaffe sig adgang til dette for rensning og/eller inspektion, eller for at tilbageholde stoffer, der er uønskede i afløbsinstallationen. Desuden kan brønde være tilslutningssted for en eller flere ledninger, ændring af retning, fald eller ledningsdimension. De funktionelle krav til en brønd er: - De skal være udført af materialer, der er modstandsdygtige over for de kemiske og termiske belastninger, de må forventes udsat for - Brøndbunde udføres således, at risikoen for forstoppelse og aflejringer er så lille som muligt - Brønde skal være tætte for ud- og indsivning af vand - Brøndkonstruktionen skal kunne tåle de mekaniske belastninger, de må forventes udsat for 21/ 25

22 - Tilslutninger skal udføres, så spildevand løber sammen ved bundløb uden tilbagestrømning og overstrømning, der kan medføre aflejringer - Brønde skal funderes, så der ikke sker sætninger - Brønde skal forsynes med dæksler eller riste, der kan modstå de påvirkninger de udsættes for Brønde fremstilles af beton eller plast og i ældre installationer kan også forekomme ler. I betonbrønde deklareres samlinger mellem brøndkomponenterne inden for tre samlingstyper: A, B og C. For betydningen af samlingstyperne henvises til DS/EN 1917 og forhandlernes brochure- og katalogmateriale, hvor de tre deklareringstyper er beskrevet. Tilsvarende findes ikke for nedgangsbrønde i plast. Betonbrønde Betonbrønde fremstilles efter DS/EN Betonbrønde findes dels som in situ støbte brønde fra en diameter på 100 cm udført efter DS 437 og som præfabrikerede systembrønde. Systembrønde er udført med bundrender og tilslutninger, der modsvarer de funktionelle krav. Betonbrønde afsluttes med skæv kegle, og skal, hvis de skal bruges til nedstigning, have en lysning på min. 55 cm. Når arbejdstilsynets regler for kloakarbejde er gældende, skal nedstigningsbrønde have en indvendig diameter på min. 125 cm. Plastbrønde Siden slutningen af tredserne har betonbrøndene haft en udfordrer i plastbrønde, der hurtigt vandt indpas i husinstallationer, hvor der ikke var krav om adgang til installationen for personer, men kun et ønske om mulighed for inspektion og spuling fra terræn. 315 og 400/425 mm brønde kaldes spulebrønde eller inspektionsbrønde. TV inspektionskameraer med satelitkameraer og den øvrige udvikling af inspektions- og vedligeholdelsesudstyret kræver mere plads til udstyret, men ikke nødvendigvis adgang for personer, hvilket har medført, at de små spulebrønde er blevet suppleret med brønde på 600 mm. Plastbrønde fås også i dimensioner på 1000 og 1250 mm til nedstigning og er på samme måde som systembrønde i beton udført med præfabrikerede bundrender. Desuden er nogle af brøndene forsynet med fleksible muffer, der kan vinkeldreje ledningen ved brøndtilslutningen. Brønde fremstilles med mange muligheder for afgreninger. Samlinger mellem brøndbund og opføringsrør foretages på samme måde som for det tilsvarende rørsystem. 22/ 25

23 Af styrkemæssige grunde kan 315/425 mm brønde kun anvendes til en dybde på 4 m. Nedløbsbrønde Afløbsledninger og hovedafløbssystemet skal beskyttes mod urenheder, der kan forårsage aflejringer, der forringer kapaciteten eller forårsager tilstopning. For at forhindre sand, grus, blade, grene mm. i at tilstoppe afløbssystemet anvendes der, hvor overflade-, tag- og drænvand ledes til afløbssystemet, nedløbsbrønde. Nedløbsbrønde er forsynet med et sandfang, der tilbageholder sand, grus, blade grene mm så de ikke kommer ud i afløbsledningerne. Nedløbsbrønde også kaldet sandfangsbrønde kan være forsynet med en vandlås, der forhindrer, at kloaklugten trænger op gennem brønden. Ved fællessystemer og i forbindelse med direkte dræntilslutning skal nedløbsbrønden være med vandlås, hvorimod der ikke må være vandlås på nedløbsbrønde før oliebenzin udskillere. Vandlåsen skal have et vandlukke på min. 70 mm. Tilløb skal være over vandspejlet for at undgå, at der står vand i disse, da eventuel flydeslam kan medføre tilstopning af ledningerne. Nedløbsbrønde kan udføres i beton, glaseret ler eller plast. Afløb fra nedløbsbrønde udføres som regel i dimensionen 110 eller 160 mm. Betonnedløbsbrønde er cirkulære med en diameter på 200, 300 og 400 mm. Glaserede lerbrønde er cirkulære og fremstilles fra diameter på 300 mm og opefter. PVC-brøndene er cirkulære og fås i dimensionen 200, 315 og 400/425 mm. Sandfanget i 200 mm tagnedløbsbrønde er 15 l, og nedløbsbrønde på 315 og 400/425 kan være med sandfang på 35 og 70 l. Samlinger mellem brøndbund og opføringsrør er de samme som for de tilhørende rørsystemer. Afløb fra terræn kan også udføres som "tørre brønde" ("snydebrønde"), som er brønde uden sandfang og vandlås. Sådanne brønde anvendes f.eks. ved veje med cykelstier, eller hvor arealer hensigtsmæssig kan afvandes i tørre regnvandsledninger. Tørre brønde skal føres til en nedløbsbrønd med sandfang og vandlås. Nedløbsbrønde forsynes med dæksel eller rist i støbejern, beton eller plast. Dæksler og riste. Dæksler (inkl. karme) og riste fremstilles af støbejern, stål, plast eller beton. Den harmoniserede standard for dæksler og riste hedder DS/EN 124, hvor krav til konstruktion, prøvning og mærkning er angivet. 23/ 25

24 De funktionelle krav til dæksler er: - skal have en sådan styrke, at de kan modstå de påvirkninger, de udsættes for - skal placeres og monteres således, at de belastninger, der påføres ikke skader afløbsinstallationen - udføres og monteres således, at anvendte vejmaterialer ikke trænger ind i brønden - skal være udformet, placeret, fastholdt og kunne retableres på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker. - Dæksler skal være tæt efter den aktuelle anvendelse og placering Dækslers tæthed klassificeres som normaltæt, lugttæt og tryktæt. Normaltæt dæksel skal være tæt for nedfald sten, pinde og lignende. Lugttæt dæksel skal være tæt for udsivning af lugt fra afløbsinstallationen. Tryktæt dæksel skal være tæt mod udstrømning af vand fra afløbsinstallationen f.eks. under opstemning. Man skelner endvidere mellem to former for karme: - Faste - Flydende Ved fast karm forstås en karm, der hviler/står direkte på den underliggende brønd, eller ved plastopføringsrør, på en omsluttende betonkegle. Ved flydende karm forstås en karm, der udelukkende ligger/flyder i det omkringliggende materiale, som regel asfalt. Riste kan være firkantede, mens dæksler kan være cirkulære, firkantede og trekantede. Tilløbsdele Tilløbsdelene er de steder, hvor installationsgenstandene tilsluttes afløbsinstallationen, f. eks. fodbøjninger o. lign, eventuelt forsynet med standrør, der fører til sanitetsgenstande og faldstammer eller gulvafløb. Gulvafløb er til og med oversiden af gulv mod jord under kloakentreprisen, hvorfor de placeres af kloakmesteren. I princippet er tilslutningsledninger til gulvafløb i jord også kloakmesterarbejde, skønt de ofte er beskrevet under VVS-entreprisen. Gulvafløb er en installationsgenstand, der består af gulvafløbsskål med tilhørende karm og rist samt lugtlukke, som regel en vandlås. Hvor der skal monteres gulvafløb efter SBI anvisning for vådrum, skal der anvendes gulvafløb med flanger. 24/ 25

Kloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer.

Kloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Kloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgaver afløbsmaterialer Afløbssystemer i PVC 1. Hvad betyder forkortelsen PVC? 2. Hvilken standard angiver krav, prøvning og mærkning af PVC-rør? 3.

Læs mere

Sortiment Prisliste 2014 UPONOR INFRA A/S

Sortiment Prisliste 2014 UPONOR INFRA A/S Sortiment Prisliste 2014 UPONOR INFRA A/S Indhold Sortiment Prisliste Side Uponor Spildevandssystemer... 5-32 Uponor Brøndsystemer... 33-54 Uponor Regnvandssystemer... 55-72 Uponor Trykrørssystemer...

Læs mere

Kloakrørlægger. en håndbog

Kloakrørlægger. en håndbog Kloakrørlægger en håndbog Kloakrørlægger en håndbog 1. udgave, 1. oplag 2011 Erhvervsskolernes Forlag 2011 Forlagsredaktør: Ole W. Hansen Omslag: Stig Bing Omslagsfoto: Colourbox Tegninger: Dorthe Møller,

Læs mere

Tætningssystemer - til rør og brønde af beton og plast

Tætningssystemer - til rør og brønde af beton og plast Tætningssystemer - til rør og brønde af beton og plast Holdbare samlinger Godkendte løsninger Bedre økonomi Den bedste løsning Ambolten 1 DK-6800 Varde Telefon: +45 7516 9029 Fax: +45 7516 9405 info@lauridsen-hi.dk

Læs mere

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

PIPES FOR LIFE PIPELIFE PRAGMA. Pragma. Afløb i jord fremstillet af PP

PIPES FOR LIFE PIPELIFE PRAGMA. Pragma. Afløb i jord fremstillet af PP PIPES FOR LIFE PIPELIFE PRAGMA Pragma Afløb i jord fremstillet af PP PIPES FOR LIFE PIPELIFE Monteringsvejledning til Pragma -produkter Pragma-muffe klikring med tætningsring glat rør med spidsende/glat

Læs mere

Drifts og vedligeholdelseshæfte

Drifts og vedligeholdelseshæfte Drifts og vedligeholdelseshæfte For at forebygge og undgå driftsforstyrrelser i Deres kloakinstallationer, bedes De gennemlæse dette drifts- og vedligeholdelseshæfte, grundigt. De kan herunder se, hvilke

Læs mere

Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI

Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger,, TI 1 Krav til fabriksfremstillede produkter i Bygningsreglementet 1. Være CE-mærkede 2. eller Have gennemgået produktionskontrol

Læs mere

Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger

Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger Til nyanlæg og reparationer Universelle rørsamlinger Godkendte løsninger edre økonomi Den bedste løsning Ambolten 1 DK-6800 Varde Telefon: +45 7516 9029 Fax:

Læs mere

UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR KLOAKRØRSSYSTEM ULTRA DOUBLE NYHED! Uponor kloakrørssystem Ultra Double - Markedets mest komplette kloaksystem

UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR KLOAKRØRSSYSTEM ULTRA DOUBLE NYHED! Uponor kloakrørssystem Ultra Double - Markedets mest komplette kloaksystem UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR KOAKRØRSSYSTE UTRA DOUBE NYHED! Uponor kloakrørssystem Ultra Double - arkedets mest komplette kloaksystem Uponor kloakrørssystem Ultra Double Et sikkert og omkostningseffektivt

Læs mere

Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse

Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse Undervisningsministeriet, November 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Banketfald. Tåler trafiklast. Sikker installation. Fleksible muffer - 7,50º. Dokumenteret lang levetid. Wavin ø1000 TEGRA brønd

Banketfald. Tåler trafiklast. Sikker installation. Fleksible muffer - 7,50º. Dokumenteret lang levetid. Wavin ø1000 TEGRA brønd December December 20112007 Wavin ø1000 TEGRA brønd Banketfald Tåler trafiklast Sikker installation Fleksible muffer - 7,50º Dokumenteret lang levetid FLEKSIBEL RENSE- OG INSPEKTIONSBRØND TIGRIS Solutions

Læs mere

Hvordan opfyldes kravene i det ny bygningsreglement og vandnormen Temadag 22. Maj 2007 Leon Buhl

Hvordan opfyldes kravene i det ny bygningsreglement og vandnormen Temadag 22. Maj 2007 Leon Buhl Hvordan opfyldes kravene i det ny bygningsreglement og vandnormen Temadag 22. Maj 2007 Leon Buhl Lovgivning frem til februar 2005 1. Hvordan var det frem til 2005?? 2. Og hvordan er de nu og fremover??

Læs mere

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg.

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk Afdeling Oprettet den 25-09-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 52.1 Spildevand... 2 Emne:52.11 Afløb

Læs mere

HL Muffer danner en 100% tæt overgang mellem kloakrør i beton, ler og støbejern og pvc/pp.

HL Muffer danner en 100% tæt overgang mellem kloakrør i beton, ler og støbejern og pvc/pp. HL Muffer danner en 100% tæt overgang mellem kloakrør i beton, ler og støbejern og pvc/pp. EKSPANSIONSMUFFEN: Indvendig foring, der gør at kloakmesteren nemt og hurtigt løser opgaver f.eks. ind under sokler

Læs mere

Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering

Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj 2007 DS Certificering A/S Godkendelser og certificering Program Godkendelser og certificering CE-mærkning Godkendelser, VA og MK Certificering

Læs mere

Symboler og ordforklaring

Symboler og ordforklaring Symboler og ordforklaring 641 18.0 Symboler og ordforklaringer Dette kapitel indeholder en oversigt, som både angiver forkortelserne for symboler samt definitionerne og betegnelserne hertil. Betegnelse

Læs mere

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI,

Læs mere

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen TEMADAG-VAND 09. april 2008 Leon Buhl Teknologisk Institut Lovgivning og bygningsreglementet Hvordan fungerer regelsættet? Bygningsreglementet

Læs mere

Emnehæfte. Beregning af koter, fald, anlæg og rumfang. Kloakrørlæggeruddannelsen

Emnehæfte. Beregning af koter, fald, anlæg og rumfang. Kloakrørlæggeruddannelsen Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Emnehæfte Beregning af koter, fald, anlæg og rumfang Kloakrørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 12. september 2006. Materialet er udviklet

Læs mere

CE-mærkning og frivillige mærkningsordninger v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret

CE-mærkning og frivillige mærkningsordninger v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret CE-mærkning og frivillige mærkningsordninger v/ Ulrik Hindsberger, Ændringer i Bygnings- og Småhusreglement De overordnede krav i vand- og afløbsnormen er skrevet ind i Bygnings- og Småhusreglement Vand-

Læs mere

Kapitler. 1 Glat kloak 2 Gulvafløb 3 Korrugeret kloak 4 Drænrør 5 Anlægs- og kabelrør 6 Beton og støbegods 7 Nedsivning, udskillere

Kapitler. 1 Glat kloak 2 Gulvafløb 3 Korrugeret kloak 4 Drænrør 5 Anlægs- og kabelrør 6 Beton og støbegods 7 Nedsivning, udskillere PRODUKTKATALOG 2015/2016 Kapitler 1 Glat kloak 2 Gulvafløb 3 Korrugeret kloak 4 Drænrør 5 Anlægs- og kabelrør 6 Beton og støbegods 7 Nedsivning, udskillere og regnvandsanlæg 8 HT rør og grå regnvandsrør

Læs mere

Januar 2011. Wafix PP AFLØBSSYSTEM I BYGNING. Providing Essentials

Januar 2011. Wafix PP AFLØBSSYSTEM I BYGNING. Providing Essentials Januar 2011 Wafix PP AFLØBSSYSTEM I BYGNING Providing Essentials Produktegenskaber Wafix PP - komplet program til alle installationer Wafix er et unikt og komplet program med en optimal evne til at bortlede

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.4 - Afløb i jord 2013-11-14 Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise

Læs mere

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for

Læs mere

Produktkatalog. Januar

Produktkatalog. Januar Produktkatalog 2015 Januar Kontakt Åbningstider: Mandag til torsdag fra kl. 6.30 til kl. 16.15 Fredag fra kl. 6.30 til kl. 15.00 Telefonbetjening: Telefonerne er åbne fra kl. 6.00 til kl. 16.15 Fredag

Læs mere

Uni seals. sealing solutions for water, drainage and sewerage systems. Rustrupvej 49. 8600 Silkeborg Tlf.: 7022 7018. Fax: 8724 7018 www.uni-seals.

Uni seals. sealing solutions for water, drainage and sewerage systems. Rustrupvej 49. 8600 Silkeborg Tlf.: 7022 7018. Fax: 8724 7018 www.uni-seals. sealing solutions for water, drainage and sewerage systems Rustrupvej 49. 8600 Silkeborg Tlf.: 7022 7018. Fax: 8724 7018 www.uni-seals.dk hvem ER vi... Uni-SealS et ungt, dynamisk og professionelt firma,

Læs mere

Rustrupvej 49. 8600 Silkeborg Tlf.: 7022 7018 Fax: 8724 7018 www.scancover.dk. solutions for water, drainage and sewerage systems

Rustrupvej 49. 8600 Silkeborg Tlf.: 7022 7018 Fax: 8724 7018 www.scancover.dk. solutions for water, drainage and sewerage systems sealing Rustrupvej 49. 8600 Silkeborg Tlf.: 7022 7018 Fax: 8724 7018 www.scancover.dk solutions for water, drainage and sewerage systems hvem ER vi... ScanCover et ungt, dynamisk og professionelt firma,

Læs mere

Norm for afløbsinstallationer

Norm for afløbsinstallationer Dansk standard DS 432 4. udgave 2009-07-03 Norm for afløbsinstallationer Code of Practice for Sanitary Drainage Wastewater Installations DS 432 København DS projekt: M231067 ICS: 91.140.80 Første del af

Læs mere

Den nye INSTA-CERT. certificering. en fællesnordisk ordning

Den nye INSTA-CERT. certificering. en fællesnordisk ordning Den nye INSTA-CERT certificering en fællesnordisk ordning En fællesnordisk certificering gennem den uafhængige INSTA-CERT-organisation Certificeringsprocessen administreres og overvåges af den uafhængige

Læs mere

Bilag 2.1. Materialespecifikationer for ledninger af plast

Bilag 2.1. Materialespecifikationer for ledninger af plast Bilag 2.1 Materialespecifikationer for ledninger af plast Tekniske krav: Plastrør skal som minimum overholde kravene i efterfølgende tabeller. Side 2 af 9 Tabel 1.1 - er for Glat PVC rør Reference til

Læs mere

Kloakering. Afløbsplaner for enfamiliehuse.

Kloakering. Afløbsplaner for enfamiliehuse. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbsplaner for enfamiliehuse. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk)

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

Velkommen 2. 1. Generel information 2. 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2. 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3

Velkommen 2. 1. Generel information 2. 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2. 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3 www.nordicpolymark.com Velkommen 2 1. Generel information 2 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2 1.2 Hvad er frivillig produktcertificering? 2 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3 1.4. Hvad indebærer

Læs mere

Kapitler. 1 Glat kloak 2 Gulvafløb 3 Korrugeret kloak 4 Drænrør 5 Anlægs- og kabelrør 6 Beton og støbegods 7 Nedsivning, udskillere

Kapitler. 1 Glat kloak 2 Gulvafløb 3 Korrugeret kloak 4 Drænrør 5 Anlægs- og kabelrør 6 Beton og støbegods 7 Nedsivning, udskillere PRODUKTKATALOG 6 Kapitler 1 Glat kloak 2 Gulvafløb 3 Korrugeret kloak 4 Drænrør 5 Anlægs- og kabelrør 6 Beton og støbegods 7 Nedsivning, udskillere og regnvandsanlæg 8 HT rør og grå regnvandsrør 9 Vandforsyning

Læs mere

Ansat ved Odense Vandselskab as 1. maj 1998. Renovering og nyanlæg af vandledning

Ansat ved Odense Vandselskab as 1. maj 1998. Renovering og nyanlæg af vandledning Carsten Hammer Ansat ved Odense Vandselskab as 1. maj 1998 Renovering og nyanlæg af vandledning Odense Vandforsyning Grundlagt 1853 Odense Vandselskab as Dannet i 1994 Navneskifte 1. januar 2010 til VandCenter

Læs mere

Kloakering. Udarbejdelse af afløbsplaner for enfamiliehuse.

Kloakering. Udarbejdelse af afløbsplaner for enfamiliehuse. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Udarbejdelse af afløbsplaner for enfamiliehuse. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Læs mere

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af

Læs mere

19.0 Litteraturliste. ikke-almene vandforsyningsanlæg; Dansk standard DS 441:1989

19.0 Litteraturliste. ikke-almene vandforsyningsanlæg; Dansk standard DS 441:1989 Litteraturliste 647 19.0 Litteraturliste Faglitteratur Nedenstående liste giver en oversigt over litteratur, som vi har henvist eller refereret til samt anden relevant litteratur til Uponor teknisk håndbog.

Læs mere

LOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende

LOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende Lægning af ledninger For både stive og fleksible rør gælder, at rørene har: tilstrækkelig styrke til at tåle de påførte laster (trafik, jord osv.) tilstrækkelig modstandsdygtighed overfor mekaniske, kemiske,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering.

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering. Jordvarme Indholdsfortegnelse Side 1......Indledning. Tegninger Side 2.....Skema. Side 3........Slanger. Side 4......Slangeafruller. Side 5......Isolering. Side 6......Manifold / Brønd. Side 7....Brønd.

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Ved ledningsarbejder i nærheden af eksisterende anlagte ledninger skal der tages særlige hensyn til disse, så installationen ikke forringes.

Ved ledningsarbejder i nærheden af eksisterende anlagte ledninger skal der tages særlige hensyn til disse, så installationen ikke forringes. 1. Produkter Et ledningssystems levetid afhænger af en lang række forhold lige fra materialer og installation til de forskellige påvirkninger af ledningssystemet i hele driftsperioden. Først er der valg

Læs mere

Afsnit 2 Teknisk standard Spildevand og Tagvand. Kolding og Fredericia Sygehuse

Afsnit 2 Teknisk standard Spildevand og Tagvand. Kolding og Fredericia Sygehuse Afsnit 2 Teknisk standard Spildevand og Tagvand Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Indholdsfortegnelse: 52.11 Afløb under bygninger... 3 52.12 Dræn under bygninger... 4 52.13 Faldstammer, afløbsskåle...

Læs mere

Reparation af VVSinstallationer

Reparation af VVSinstallationer Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation

Læs mere

Materialevalg og anlægsudformning

Materialevalg og anlægsudformning Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut

Læs mere

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvningsrapport Ordrenummer: 575387 Udført for: PipeSec ApS Nørregade 7B 1165 København K Att. Michael Rasmussen Emneord: Afløbssystemer, rottestop, rottespærre

Læs mere

Kvalitetssikring og produkttest

Kvalitetssikring og produkttest Kvalitetssikring og produkttest 33 3.0 Kvalitetssikring og produkttest Uponors kvalitetsstyringssystem omfatter alle faser i et produkts levetid. Systemet sikrer således ikke kun det enkelte produkts kvalitet,

Læs mere

Septiktanke Installationsvejledning & drift- og vedligeholdelsesvejledning

Septiktanke Installationsvejledning & drift- og vedligeholdelsesvejledning Septiktanke Installationsvejledning & drift- og vedligeholdelsesvejledning Installationsvejledning 1.1 Konstruktion er rotationsstøbte i middelsvært langliniært polyethylen (PE) med en uovertruffen slagstyrke.

Læs mere

UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR RENSE- OG INSPEKTIONSBRØND 1000 MM. Installationsvejledning Uponor rense- og inspektionsbrønd 1000 mm

UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR RENSE- OG INSPEKTIONSBRØND 1000 MM. Installationsvejledning Uponor rense- og inspektionsbrønd 1000 mm UPONOR INFRSTRUKTUR UPONOR RENSE- OG INSPEKTIONSBRØND 1000 MM Installationsvejledning Uponor rense- og inspektionsbrønd 1000 mm 05 2011 61005 Uponor renseog inspektionsbrønd 1000 mm Generel information

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter

Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter 1 Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter Udgiver: Favrskov Spildevand Udgivelsesår: Maj 2009, rev. feb 2015 Titel: Tekst og layout: Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter Favrskov

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Retningslinjer. Dimensionering og drift af olieudskilleranlæg

Retningslinjer. Dimensionering og drift af olieudskilleranlæg Retningslinjer Dimensionering og drift af olieudskilleranlæg 2 Formål med retningslinjen Formålet med retningslinjen er at udskille benzin og olie fra afløbsvand, så det ikke efterfølgende giver problemer

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Eksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker

Eksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker Eksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker Xkøbing kommunes tekniske forvaltning skal renovere og udbygge kloakanlægget i kommunen. Kvaliteten af ledningsanlægget skal via planlægning

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i

Læs mere

systemet Et krydsbundet krympemuffesystem til præisolerede rørsystemer

systemet Et krydsbundet krympemuffesystem til præisolerede rørsystemer systemet Et krydsbundet krympemuffesystem til præisolerede rørsystemer det sikreste krympemuffesystem til præisolerede rør Samme muffeteknik til alle samlinger Krympestyrken i den krydsbundne polyethylen

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

Drænrør og -fittings. wavin.dk. Wavin Drænsystem. Solutions for Essentials

Drænrør og -fittings. wavin.dk. Wavin Drænsystem. Solutions for Essentials Wavin Drænsystem wavin.dk Drænrør og -fittings Effektive drænsystemer med lang levetid Wavin leverer komplette drænsystemer, der effektivt holder kældre og fundamenter tørre, skaber sikre veje at færdes

Læs mere

Kloakering Strømpeforing af. afløbsledninger - Opgaver

Kloakering Strømpeforing af. afløbsledninger - Opgaver Kloakering Strømpeforing af Undervisningsministeriet. 24-01-2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut 1 Godkendelser BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Nyhedsbrev 01-2007. Insta-Cert den nordiske certificeringsordning. VA produkter nu klar til det nordiske marked. Fordelene ved Nordic Poly Mark

Nyhedsbrev 01-2007. Insta-Cert den nordiske certificeringsordning. VA produkter nu klar til det nordiske marked. Fordelene ved Nordic Poly Mark Insta-Cert den nordiske certificeringsordning VA produkter nu klar til det nordiske marked Fordelene ved Nordic Poly Mark Hvilke produkter er certificerede Ny hjemmeside Insta-Cert den nordiske certificeringsordning

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

PIPES FOR LIFE PIPELIFE SADDELGRENRØR. Saddelgrenrør. Saddelgrenrør til kloakrør

PIPES FOR LIFE PIPELIFE SADDELGRENRØR. Saddelgrenrør. Saddelgrenrør til kloakrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE SADDELGRENRØR Saddelgrenrør Saddelgrenrør til kloakrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE Saddelgrenrør til kloakrør Tilslutninger en fejlkilde Tilslutninger på eksisterende afløbsnet resulterer

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

VAFOS UltraGrip. VAFOS Vand- og afløbsprodukter G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R LEVERES NU OP TIL DN400

VAFOS UltraGrip. VAFOS Vand- og afløbsprodukter G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R LEVERES NU OP TIL DN400 2. G e n e r a t i o n LEVERES NU OP TIL DN400 Optimal tolerance pr. dimension & fuld trækfasthed G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R VAFOS Vand- og afløbsprodukter 2. generation

Læs mere

12.5 Rør, brønde og bygværker

12.5 Rør, brønde og bygværker 12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere

Læs mere

Sikring mod opstemning Højvandslukker

Sikring mod opstemning Højvandslukker DSF/DS 432 Till.1:2012 2012.08.28 Sikring mod opstemning Højvandslukker [1] Forord Dette tillæg er udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-315 Afløbsteknik i samarbejde med Energistyrelsen og Teknologisk

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Å r h u s V a n d V i r k e r k l o a k k e n i k k e? 2 0 1 0 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste

Læs mere

Kabelrør. Wavin kabelrør. wavin.dk. Solutions for Essentials

Kabelrør. Wavin kabelrør. wavin.dk. Solutions for Essentials Wavin kabelrør wavin.dk Kabelrør Beskyttelse af kommunikation og datatransmission Wavin har et komplet sortiment af kabelrør til beskyttelse af kabler for svag og stærk strøm samt alle former for datatransmission,

Læs mere

Roth QuickBox koblingsdåse

Roth QuickBox koblingsdåse Roth QuickBox koblingsdåse til mur og pladevæg Beskrivelse Roth QuickBox koblingsdåse til mur og pladevæg kan anvendes til både 12, 15 og 18 mm PEX rør i 20, 25 eller 28 mm tomrør. Koblingsdåsen er produceret

Læs mere

Maj 2009. Brønde. det naturlige valg inden for Afløbssystemer. Afløbssystem

Maj 2009. Brønde. det naturlige valg inden for Afløbssystemer. Afløbssystem Maj 2009 det naturlige valg inden for Afløbssystemer Afløbssystem Indledning Wavins TEGRA familie har alle fleksible muffer, der kan afvinkles op til 7,5. Se www.wavinexpert.dk for et samlet overblik over

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

TEGRA 425 brønde FLEKSIBEL PROJEKTERING NEM INSTALLATION. TIGRIS Solutions fjernvarmeløsninger

TEGRA 425 brønde FLEKSIBEL PROJEKTERING NEM INSTALLATION. TIGRIS Solutions fjernvarmeløsninger September December 2011 2007 TEGRA 425 brønde FLEKSIBEL PROJEKTERING NEM INSTALLATION TIGRIS Solutions fjernvarmeløsninger for Essentials TEGRA 425 brøndens fleksible tilslutninger giver mulighed for at

Læs mere

Uponor Ultra: Spildevandsløsninger der holder i over 100 år. Sikre, langtidsholdbare og bæredygtige løsninger.

Uponor Ultra: Spildevandsløsninger der holder i over 100 år. Sikre, langtidsholdbare og bæredygtige løsninger. Uponor Ultra: Spildevandsløsninger der holder i over 100 år Sikre, langtidsholdbare og bæredygtige løsninger. Udfordring: Sikre spildevandsløsninger Problemerne forsvinder ikke bare, fordi de umiddelbart

Læs mere

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

ARBEJDSBESKRIVELSE FOR:

ARBEJDSBESKRIVELSE FOR: ARBEJDSBESKRIVELSE FOR: HOVEDENTREPRISENS KLOAK OG DRÆN Udført af: d.a.i arkitekter ingeniører Holmstrupgårdvej 20A 8220 Brabrand Tlf.: 87346600 Indholdsfortegnelse Side : 1/17 Indholdsfortegnelse... 1

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4. 4. Ledningsdrift 4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.5 Genanvendelse 97 98 4. Ledningsdrift De foregående kapitler

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Uponor drænrørssystemer

Uponor drænrørssystemer Uponor drænrørssystemer Brøndsystem Uponor drænrørssystemer 2 . Uponor drænrørssystemer Uponor har udviklet effektive løsninger til alle former for dræning. Et bredt program omfatter drænrør og formstykker

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Ejnar A. Wilson A/S. Laboratorieudstyr. Bordplader, vaske, syreneutralisatorer og gipsudskillere Teknisk dokumentation

Ejnar A. Wilson A/S. Laboratorieudstyr. Bordplader, vaske, syreneutralisatorer og gipsudskillere Teknisk dokumentation Laboratorieudstyr Bordplader, vaske, syreneutralisatorer og gipsudskillere Teknisk dokumentation Ejnar A. Wilson A/S Ingeniør-, Handels- og Produktionsvirksomhed Indhold: Laboratorieborde, plast 4 Laboratorieborde,

Læs mere

NOTAT 20130708, rev. 20131106 Standardbetingelser for kloakarbejder i Lejre Kommune.

NOTAT 20130708, rev. 20131106 Standardbetingelser for kloakarbejder i Lejre Kommune. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre 4646 4040 www.lejreforsyning.dk Pia Holm piho@lejreforsyning.dk Dato: 06-11-2013 Sagsnr.: S13-194 Dok.nr.: D13-5840 NOTAT 20130708, rev. 20131106 Standardbetingelser

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere