Emnehæfte Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Emnehæfte Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 10. marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Henning Nielsen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af emnehæfte Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer, 10. marts 2006 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Henning Nielsen.

2 Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer, og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: Dette uddannelsesmål indgår som ét af i alt 10 uddannelsesmål i rørlæggeruddannelsen. Målet for uddannelsen, Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer er, at deltagerne på baggrund af viden om afløbsmaterialers egenskaber og anvendelsesområder samt gældende godkendelsesordninger og mærkningsregler kan foretage hensigtsmæssige valg af materialer til afløbsinstallationer i jord under hensyn til forekommende fysiske, kemiske og/eller termiske belastninger. Deltagerne kan foretage opmåling af materialeforbrug til en afløbsinstallation for en beboelse. Udover dette hæfte, som også indeholder en række opgaver, findes en række tegninger, som anvendes ved opmåling og valg af afløbsmaterialer. Udvalget takker faglærerne som har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 2/ 25

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Afløbsmaterialer historisk... 4 Nutidens kloakker... 4 Materialeegenskaber... 4 Fysiske egenskaber... 5 Mekaniske egenskaber... 5 Termiske egenskaber... 6 Solbestråling... 7 Kemiske egenskaber... 7 Biologiske påvirkninger... 8 Skadedyr... 8 Ældningsegenskaber... 8 Materiale- og produktkontrol 9 CE-mærkning.9 Lokale myndigheder Afløbssystemer Funktionskrav Samlinger Materialer i afløbsinstallationer Plastmaterialer PVC PP PEH Andre afløbsmaterialer Beton Glaserede lerrør Rustfri syrefaste stålrør (RFS) Støbejern GUP ABS Begfiberrør Brønde Betonbrønde Plastbrønde Nedløbsbrønde Dæksler og riste Tilløbsdele Materialeopmåling Forskellige brugsmaterialer Opgaver afløbsmaterialer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i PVC... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i PEH... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i PP... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i støbejern... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i rustfrit stål... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i beton... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afløbssystemer i glaseret lerrør... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materialeopmåling af projekt... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Litteraturliste... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3/ 25

4 Afløbsmaterialer historisk Materialer til afløbsledninger er blevet ændret gennem tiden fra udhulede træstammer og brolagte afløbsrender til nutidens højteknologisk fremstillede afløbssystemer i polymere plastmaterialer, stållegeringer, samt væsentlig forbedrede beton og lerrør. Afløbsledningerne blev lavet af hvad der var tilgængeligt af materiale, og hvad der teknisk var muligt at fremstille på det pågældende tidspunkt. Udgravninger fra oldtiden i såvel Egypten som Italien viser, at allerede omkring Kristi fødsel fremstillede man afløbsrender i tilhugget sandsten eller granit. I middelalderen anvendte man udhulede træstammer til de mindre ledninger og murede ledninger til de større dimensioner, hvilket man kan se på Kloakmuseet i Paris, der er indrettet i tidligere fællesledninger. I 1800 tallet kom der ledninger fremstillet af beton og siden hen brændte lerrør, hvor samlingsmaterialerne var pakgarn, cementmørtel, slemmet ler eller asfalt. Nutidens kloakker Udbuddet af materialer til afløbssystemer er i dag stort, og der foregår en stadig udvikling og ændring af materialerne, der tilsigter en så høj levetid som mulig. Beton- og lerrørene eksisterer stadig, men deres betydning for almindelige huskloakker er stærkt svindende, da de er hårdt trængt af forskellige plastmaterialer. Materialeegenskaber Før man lægger sig fast på, hvilket materiale afløbssystemet skal være lavet af til et projekt, må man først overveje, hvilke belastninger afløbssystemet vil blive udsat for, både under etablering af anlægget og siden under drift af anlægget. Det vil ofte være umuligt, at et afløbssystem kan leve op til alle kriterierne, hvorfor valget ofte vil blive et kompromis. De belastninger, der kan være tale om, er: Mekaniske belastninger Kemiske belastninger Termiske belastninger Biologiske belastninger Levetid Når det skal afgøres, hvilke materiale der skal anvendes, må man se på belastninger og egenskaber ved forskellige mulige materialer. Ud over ovennævnte belastninger, knytter der sig også nogle identifikationsegenskaber til de enkelte materialer som densitet, farve og ruhed. En skematisk opstilling kan findes i Håndbog i kloakmesterarbejde, som der henvises til i litteraturlisten. 4/ 25

5 Fysiske egenskaber Ved fysiske egenskaber forstås vægt, udseende(farve) og rørenes indvendige overfladekarakter. Densitet, er et udtryk for materialets vægt/masse pr. rumfang, udtrykt i kg/m 3. Tidligere var betegnelserne vægtfylde og massefylde. Vands densitet er 1000 kg/m 3, hvorfor materialer med en lavere densitet, vil flyde på vand, mens materialer med en større densitet synker. En høj densitet for et materiale er ikke ensbetydende med, at rør eller andre komponenter af materialet er tunge, da materialets styrke har stor betydning for den nødvendige godstykkelse (materialeforbrug). F.eks. er stålrør væsentligt lettere end betonrør i samme dimension, da stålrør kan udføres med meget mindre godstykkelse. En del materialer er karakteriseret af en bestemt farve knytter sig til materialet, enten en naturlig farve eller en valgt farvning af rørene, f.eks. cementgrå til betonrør, der fremkommer pga. cementindholdet i betonen, og rødbrun til PVC- og PP-rør, hvor der er tilsat farvestof til granulatet, som rørene fremstilles af. Støbejernsrør er røde eller sorte, men her er det overfladen, der er malet. Afløbsrørenes indvendige overflade betegnes enten som ru eller glatte, hvilket ikke kun kan føles, men også udtrykkes i talstørrelser, hvilket anvendes i hydrauliske formler ved dimensionering. Mekaniske egenskaber Ved mekaniske egenskaber forstås, om materialet har styrke til at kunne holde til de mekaniske belastninger, som rørene udsættes for, som bearbejdning ved afkortning og boring i materialet. Ligeledes kommer belastninger fra bevægelser i jorden og påvirkninger under lægning og komprimering omkring og over rørene, samt påvirkninger fra transportatet i ledningerne. De enkelte materialers slagstyrke er meget forskellig. Nogle materialer har en ringe slagstyrke og går i stykker ved et kraftigt slag, f.eks. ler- og betonrør. For en stor del af plastmaterialerne er slagstyrken proportional med temperaturen. De termoplastiske materialer bliver formbare ved opvarmning, og de har alle en nedre temperaturgrænse, hvor slagfastheden forringes væsentligt eller forsvinder. PVC bliver f.eks. kuldeskørt allerede omkring 5 o C, hvilket har betydning for den håndtering, rørene kan tåle under bearbejdning og under lægning, og ved 5 o C bør PVC-rør således hverken bearbejdes eller lægges. Hårdheden af et materiale har betydning for, hvilke typer værktøjer der er nødvendige ved afkortning af og boring i rør. Fintandede håndsave, rørskærere og hulbor for plastmaterialer er nytteløse i bearbejdning af beton-, ler- og stålrør, mens 5/ 25

6 skærende og borende værktøjer, der er beregnet til de sidste ofte vil smelte plastmaterialerne. Slid fra partikler i afløbsvandet, f.eks. sand og grus, vil på længere sigt nedsætte rørs holdbarhed og styrke. I praksis er dette dog normalt ikke et problem, bortset fra pumpning af specielle former for industrispildevand. Termiske egenskaber Ved termiske egenskaber forstås temperaturens påvirkning på materialerne. Alle materialer påvirkes af temperaturen og findes i forskellige fremtrædelsesformer. F.eks. er vand i fast form (is) ved temperaturer under 0 o C og er flydende mellem 0 o og 100 o C, mens vand er luftformig (damp) ved temperaturer over 100 o C. På samme måde påvirker temperaturen også f.eks. stål og støbejern. Her er grænserne dog væsentligt anderledes, da jern først går over i flydende form ved ca.1400 o C. Inden stål og støbejern går over i flydende form bliver det blødt, og styrken aftager væsentligt, men gør det samtidig nemmere at bearbejde, hvilket man udnytter ved fremstilling af produkter af jern og stål, f.eks. smedejern. På samme måde ændrer plastmaterialerne også egenskaber med temperaturen. Her skelnes der imidlertid mellem de termoplastiske og de termohærdende plastmaterialer. De termoplastiske plastmaterialers ændres i lighed med stål, så det bliver blødt og formbar ved stigende temperatur inden de går over i flydende form. Når de termoplastiske materialer, bl.a. PE, Poly Ethylen, PP, Poly Propylen, PVC, Poly Vinyl Clorid og ABS, Akrylnitril Butadien Styren bliver bløde, mister de samtidig styrken og kan ikke modstå mekaniske og fysiske påvirkninger. Det udnyttes ved fremstilling af formstykker og muffer ud fra rør af de enkelte plastprodukter. De opvarmes til den nødvendige temperatur og formes til den ønskede form, hvorefter de afkøles i den således fastholdte form. Formstykker, der er fremstillet på denne måde, vil, hvis de atter opvarmes, trække sig sammen til den oprindelige form, hvilket udnyttes ved krympemuffer og ekspansionsstykker. Som de termoplastiske materialer har en øvre temperaturgrænse, hvor de mister styrken, har de også en nedre grænse. Den er meget forskellig for de enkelte plastmaterialer. PVC bliver kuldeskørt allerede ved 5 o C, mens PE er slagfast til 40 o C og PP til 20 o C. De termohærdende materialer, GUP anvendes i vid udstrækning til fremstilling af tanke og udskillere og nogle få rørsystemer, samt til relining (gendannelse) af gamle kloakledninger. Deres fremstillingsproces er ikke en opvarmning og sammensmeltning af granulater, men en kemisk hærdeproces mellem polyester og en hærder. De vil således ikke 6/ 25

7 ændre form ved opvarmning, men på et tidspunkt blot bryde i brand og forkulle. GUP kan tåle temperaturer ned til 40 o C. Beton og ler bliver ikke bløde eller flydende ved opvarmning, eller kuldeskørt ved afkøling, men da de f.eks. kan optage vand, kan de frostsprænges ved lave temperaturer. For betonens vedkommende kan rørene heller ikke tåle for varmt afløbsvand, der også vil nedbryde materialet. En speciel del af de termiske egenskaber er, at ethvert materiale udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling. Denne egenskab udtrykkes ved en talværdi for materialets ændring for hver grads temperaturændring, kaldet varmeudvidelseskoefficient, der måles i mm/m/ o C. Varmeudvidelsen kan være til skade både for rør, brønde og bygningsdele osv. Håndbog i kloakmesterarbejde angiver varmeudvidelseskoefficienter for de fleste materialer, der anvendes til afløb, og det bemærkes især, at de termoplastiske materialer har store varmeudvidelseskoefficienter, også i forhold til metallers. Varmeudvidelsen er normalt ikke noget problem i jord, da rørene er fastholdt, så udvidelsen i stedet bliver til trykspændinger i rørvæggen. Brand vil først medføre opvarmning, der giver et fald i styrken, og siden ødelægges materialerne helt. Materialerne kan smelte, brænde eller revne osv. Risikoen for brand i kloakledninger i jord er, i modsætning til afløbsledninger i bygning forsvindende. Ved brand udvikler nogle plastmaterialer stoffer, som er sundhedsfarlige, eller som kan være til skade for miljøet. Plastmaterialerne PE og PP er harmløse ved afbrænding, hvorimod PVC udvikler klorbrinte ved brand, som sammen med vand udvikler saltsyre. Desuden udvikles frit klor, som er en giftgas, og dioxin, som er en farlig miljøgift. Solbestråling Sollyset kan også være skadeligt for en del afløbsmaterialer: ikke så meget på grund af temperaturen, som på grund af de ultraviolette strålers nedbrydende virkning på en del materialer. F. eks tåler de fleste gummiringe ikke længere tids solbestråling. Plastmaterialer tåler heller ikke sollyset, hvorfor rør, der i længere tid kan udsættes for solbestråling, beskyttes mod sollysets skadelige påvirkninger ved tilsætning af forskellige farvestoffer, f. eks. Den grå farve i HT-rør og kønrøg i PE-rør. Kemiske egenskaber Den kemiske belastning af afløbsanlægget kan skyldes både indre og ydre forhold. Der kan forekomme alle mulige kemikalier i afløbsvand, og mange vil skade rørene. De forskellige materialer opfører sig forskelligt over for kemikaliepåvirkning. Spildevandets art og sammensætning har naturligvis stor betydning for materialevalg. Indeholder spildevandet syrer, må der tages hensyn hertil ved materialevalg. 7/ 25

8 Også de ydre forhold kan have betydning for materialevalg. De omgivende jordbundsforhold kan have betydning for den kemiske belastning på afløbsanlægget. F.eks. kan støbejernsrør og betonrør blive angrebet af udvendig korrosion i sur jordbund. En oversigt over de gængse afløbsmaterialers kemikalieresistens findes i Håndbog i kloakmesterarbejde og fabrikantbrochurer, f.eks. Uponor og Blücher. Biologiske påvirkninger Ødelæggelse af materialer på grund af bakterier, må ikke kunne forekomme i afløbssystemer, da spildevand er stærkt inficeret heraf. Gummitætningsringe, der på et tidspunkt ofte blev lavet af naturgummi, kunne muligvis være angrebet af bakterier, men moderne typer af syntetiske gummier og blødgjorte plastmaterialer angribes ikke af bakterier. Bakterier kan indirekte forårsage skader. F.eks. kan forrådnelsesprocessen i spildevandet medvirke til dannelse af svovlbrinte. Hvis svovlbrinten ikke bortventileres, kan den virke korroderende på visse materialetyper, da svovlbrinte sammen med vand, danner svovlsyre, der kan give alvorlige korrosionsskader på beton- og støbejernsrør. Skadedyr Rotter færdes overalt i kloakkerne, hvor de finder deres føde, men de bygger normalt deres rede udenfor kloakkerne. Når rotterne kan lugte jord, tager de det som indikation på et svagt sted på kloakken og vil forsøge at lave en adgang til et muligt redested. Rotternes tænder er forsynet med en meget hård emalje på forsiden af tænderne, hvorimod bagsiden er svagere. Tænderne er derved selvskærpende ved anvendelse, og rotter i stand til at gnave igennem næsten alle materialer. Som regel skal rotten have en kant at starte på. F.eks. er skarpe kanter ved grenrør, bøjninger, reduktioner mv. ofte konstateret som steder, hvor rotterne gnaver sig igennem plastmaterialerne. Derfor er korrekt udførelse af et afløbsanlæg, især er samlinger meget vigtige, så rotter får så dårlige levevilkår som muligt. Ældningsegenskaber I bygningsreglementerne er det angivet, at materialer skal have en tilstrækkelig holdbarhed for de påvirkninger, som de udsættes for. For afløbsinstallationer henvises der til DS 432, der via ændringerne i bygningsreglementerne får status af vejledning. For de fleste materialer kan der i dag påregnes en levetid på over 100 år, men det forudsætter, at installationerne udføres og anvendes i overensstemmelse med dens bestemmelse. 8/ 25

9 Vejledning Nr. 54 Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer anfører, at for DS/VA, DS/EN samt SBC-certificerede produkter sikrer materialekravene, at produkterne vil have en levetid større end 100 år, hvis de installeres efter vejledningen og anvendes under normale driftsforhold. Plastmaterialer mister sine egenskaber ved, at det bliver sprødt/svagt, og den mekaniske styrke bliver mindre. Ved produktion af plastmaterialer tilsættes stabilisatorer, for at binde ilt af hensyn til materialernes polymerkæder. Hastigheden for nedbrydningen af de tilsatte stabilisatorer er afhængig af de foreliggende temperaturer i ledningen, typen og mængden af stabilisatorer. F.eks. viser erfaringer, at nedbrydningshastigheden for PE og PP øges 2 2,5 gange pr 10 o C forøgelse af temperaturen. Materiale- og produktkontrol Forkortelser brugt i det følgende: DS: Dansk Standard ETA: European Technical Approval (teknisk standard svarer ca. til VA-godk.) EN: Europæisk Norm DS/EN: Europæisk norm udgivet i Danmark (Europa Norm) CE: Den europæiske kommissions mærke for overensstemmelse med de såkaldte essentielle krav jf. byggevaredirektivet. SBC: Særlige Bestemmelser for Certificering i Danmark VA: Godkendelses-/kvalitetsmærke fra ETA-Danmark for vand- og afløbsmateriel I Bygningsreglementerne er angivet de generelle krav for godkendelse af komponenter og materialer i afløbsanlæg. I afsnittet om komponenter og materialer angives, at de skal være i overensstemmelse med reglementernes funktionelle krav. Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes afløbsinstallationer, skal ifølge EF-direktiv om byggevarer være forsynet med CE-mærke. CE-mærket skal anbringes på alle byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse (ETA), inden varen sælges eller markedsføres i EU s indre marked (EU s medlemslande samt Norge, Island og Liechtenstein). CE-mærkning CE mærkning er obligatorisk for alle byggevarer, herunder rør formstykker og brønde og andre dele som indgår i afløbssystemer, der bringes på markedet eller sælges. 9/ 25

10 Byggevarer må kun markedsføres eller sælges: hvis de er egnede til den anvendelse, de er bestemt til, hvis de opfylder kravene til en teknisk specifikation, dvs. eller i mangel heraf CE-mærkningen skal indeholde oplysninger om: a) en harmoniseret standard eller i mangel heraf b) en europæisk teknisk godkendelse c) en dansk standard eller en standard i et andet EU- eller EØS-land, der opfylder kravene på samme niveau som den danske standard, og hvis de i a og b nævnte byggevarer tillige er forsynet med CE-mærkning. 1) Fabrikantens navn eller identifikationsmærke 2) De to sidste cifre i det år, hvor CE-mærkningen er anbragt 3) Identifikationsnummer på bemyndigede organer i tilfælde, hvor der er krav om medvirken af et sådant organ ved attesteringen af overensstemmelse, 4) Nummer på EF-typeattesten i tilfælde, hvor der er krav om medvirken af et bemyndiget certificeringsorgan ved attesteringen af overensstemmelse og 5) Angivelser, der gør det muligt at identificere byggevarens egenskaber i forhold til den pågældende tekniske specifikation. Vedrørende 5 er det for afløbsmaterialer: - dimension - samlingssystem - klasse - evt. vinkel for bøjninger og grenrør CE-mærket er ikke noget kvalitetsmærke, men skal alene dokumentere, at produktet lever op til bestemmelserne i en harmoniseret Europæisk Standard (EN) eller den Europæiske Tekniske godkendelsesordning (ETA). Kravene udgør kun en lille del af de krav, der normalt stilles til produkter der indgår i afløbssystemer i Danmark. CE-reglerne er formuleret ud fra krav om, at de ikke må være på et niveau, hvor de udelukker produkter, som er lovlige at anvende i bare et EU-land. 10/ 25

11 I bestemmelserne for CE-mærkning specificeres de metoder, der skal bruges i forbindelse med prøvning eller beregning af de forskellige egenskaber, og der må ikke stilles minimumskrav til disse egenskaber. Fabrikanten skal selv deklarere egenskaberne på sine produkter, og det er endvidere tilladt at deklarere med betegnelsen ikke prøvet. Det er op til de enkelte nationale organisationer for standardisering, om de vil etablere certificeringsordninger og dermed udarbejde særlige bestemmelser for certificering (SBC) for de enkelte produktområder. Eksempelvis fortsætter VAgodkendelses-ordningen for afløbsprodukter som en (SBC). I norden er der som konsekvens af, at CE-mærkning kun er laveste fællesnævner og VA-godkendelserne bortfalder som obligatorisk krav, etableret en fællesnordisk certificeringsordning, Insta-Cert af Dansk Standard, SFS-Inspekta certificering (Finland), Nemko certificering (Norge) og SP certificering (Sverige), der har til hensigt at overvåge og administrere de standarder, der anvendes til dokumentation i en lang række plastrørsystemer. Formålet er at give brugerne en pålidelig standard, der garanterer, at de kan have tillid til, at korrekt installerede rørsystemer, vil sikre ensartet, driftsikker transport af enhver form for vand og spildevand, der transporteres gennem disse rørsystemer. Har man opnået en Insta-Cert certificering, får man ret til at mærke sine produkter med Nordic Poly Mark. Lokale myndigheder Produkter eller sammenbyggede anlæg, som er særskilt fremstillet til montering i en bestemt installation, skal fortsat godkendes af den stedlige myndighed. Afløbssystemer Afløbssystemer er, når der ses bort fra betegnelserne fællessystemer og separatsystemer, udtryk for dele til et afløbsanlæg, der er fermstillet i samme materiale. Et afløbssystem består af lige rør, formstykker og eventuelt brønde. Lige rør forekommer i to udformninger, mufferør og muffeløse rør. For mufferørene er udformningen af muffen bestemt af spidsenden, det skal kobles sammen med og tætningselementet (gummiringen), der skal sikre tætheden af samlingen. De muffeløse rør har samme ud- og indvendige diameter i hele rørets længde og sammenbygges med næste rør eller formstykke, f.eks. ved stuksvejsning PEH-rør eller bandagesamlinger, f.eks. støbejernsrør. Formstykker er betegnelsen for grenrør, bøjninger, reduktioner, overgange, propper og rensestykker 11/ 25

12 Funktionskrav Et afløbssystem skal overholde bygningsreglementernes funktionelle krav om: - At materialer og komponenter er tilstrækkelige holdbare over for de påvirkninger, de udsættes for - At afløbsinstallationen skal være så tæt, at utilsigtet ind- og udsivning undgås. - At fabriksfremstillede produkter i afløbsinstallationer skal for de mekaniske/fysiske karakteristika, enten være forsynet med CEmærke, eller have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3. For yderligere oplysninger henvises til afsnittet om CE-mærkning samt Bygningsreglementerne og deres anvisninger. Det er vigtigt, at komponenterne behandles og samles i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, både af hensyn til funktion af anlægget og af hensyn til fabrikantens garanti for sit produkt. Samlinger Rør og samlinger skal kunne tåle de påvirkninger, de vil blive udsat for. De skal være modstandsdygtige over for mekanisk, kemisk og termisk påvirkninger og have en levetid af samme størrelse som de rør og formstykker, de sammenbygges med. Samlinger i plastrørsystemer skal være tætte for et indvendigt vandtryk på 50 kpa, og betonrørssamlinger skal kunne modstå et indvendigt vandtryk på 30 kpa. Begge samlinger skal kunne modstå et udvendigt vandtryk, der svarer til lægningsdybden. Samlinger opdeles i: - tætte fleksible samlinger - tætte stive samlinger Tætte fleksible samlinger er en samling, der indeholder et elastisk materiale f. eks gummi eller blødgjort PVC. Tætte stive samlinger er normalt samlinger som er svejste eller limede. DS/EN 1916 Betonrør og formstykker angiver kravene til samlinger for betonrør, og DS421 Norm for tætte fleksible samlinger i ledninger af beton mv. kan, hvis den gøres gældende i projektet, angive tæthedskravene efter denne. Samlingen skal efter DS/EN 1916 forblive tæt når den udsættes for aksiale påvirkninger samtidig med vinkeldrejning i samlingen. Kravene til samlingerne i plastsystemer er angivet i DS / 25

13 Materialer i afløbsinstallationer Plastmaterialer Almindelige husinstallationer laves stort set udelukkende af plastmaterialer i dag, hvorimod der ved industrielle afløb måske stilles nogle specielle krav til afløbsmaterialerne, som ikke kan opfyldes med plastmaterialer. De plastmaterialer, der fortrinsvis anvendes til kloakledninger i husinstallationer og en lang række industriafløb er: - PVC der er en forkortelse for Poly-Vinyl-Chlorid. - PE der er en forkortelse for PolyEthylen - PP der er en forkortelse for Poly-Propylen. Alle tre typer er som tidligere omtalt termoplastiske, og fremstilles af kulbrinter fra olie og gasprodukter, men PVC adskiller sig ved, at det udover kulbrintebindinger også har binding til klormolekyler. De tre plastmaterialer er alle opbygget af makromolekyler, hvilket vil sige, at det er meget lange kæder af molekyler, der er bundet sammen i stabile bindinger. PVC PVC er det plastmateriale inden for afløbsområdet, der i en årrække har været det mest dominerende i såvel husinstallationer, som en lang række industrielle afløb. Afløbssystemer i PVC fremstilles i flere forskellige udgaver, dels som glatte rør, dels som dobbeltvæggede eller profilerede rør. Med dobbeltvæggede og profilerede rør kan man opnå den ønskede ringstivhed ved udformningen med ribber, enten i et dobbeltvægget design eller som ribber, med et væsentligt mindre materialeforbrug end med et glat rør i samme indvendige dimension. Glatte PVC-rør produceres i dimensioner fra 110 mm til 500 mm, og de profilerede rør fra 200 mm til 560 mm, hvor handelsbetegnelsen refererer til den ydre diameter for røret. Glatte PVC-rør fremstilles i to styrkeklasser: SN4 og SN8, hvor SN er udtryk for ringstivheden for røret, et SN 4 rør har således en ringstivhed på 4 kn/m 2. PVC-rør kan afkortes med en fintandet sav eller en rørskærer, der i nogle udformninger samtidig kan reife spidsenden. Godstykkelsen for et 110 mm rør i klasse SN 4 er 3,0 mm, og for klasse SN 8 er den 3,3 mm. Godstykkelsen for et 160 mm rør i klasse SN 8 er 3,6 mm og for klasse SN 8 er den 4,7 mm. PVC, PP og PE fremstilles ikke i Danmark, men importeres som råvarer i tankvogne eller big bags, f.eks. fra Norge. Derimod fremstilles der afløbssystemer af alle tre materialer på fabrikker i Danmark. Komponenter fra de forskellige fabrikanter passer 13/ 25

14 umiddelbart sammen, men ved nyanlæg, bør man af hensyn til fabrikantens garanti, holde sig til et enkelt fabrikat til det enkle anlæg. Farven af PVC-rør til jord skal være rødbrun, en standardfarve, som benævnes RAL PVC-rør til anvendelse over jord er grå og benævnes HT-rør, der refererer til, at de kan tåle højere temperaturer. (HT-rør er fremstillet i klasse SN 8). HT-rør i PVC er dog i vid udstrækning fortrængt af PP i de senere år. PVC-rør fremstilles som mufferør med læbetætningsringe, enten som fastsiddende, med en klikring, der låser gummiringen fast i muffen eller med en løs gummiring, der kan udtages for evt. rengøring af muffen. PVC-rør til afløb i jord fremstilles efter DS/EN Der er valgfri certificering, hvor nogle fabrikanter anvender certificering med VA-mærke (evt. DS/SBC) mens andre alternativt anvender Poly Mark på rør og formstykker således, at følgende fremgår: - Producentnavn eller mærke - Dimension - Evt. vinkel for bøjninger og grenrør - Materiale, dvs. PVC-c eller u - Klasse - Fremstillingstidspunkt angives med år og måned - Tredjepartscertificeringsmærke (VA (DS/SBC) eller Poly Mark) PP PP er det rørmateriale, der gennem de seneste år har været inde i den mest ekspansive udvikling. Materialet blev afløseren for de første inspektions- og rensebrønde, der, da de var fremstillet af PVC, ofte gik i stykker ved højtryksspuling af kloakkerne. De næste produkter var P- og S-låse samt fodbøjninger, der tidligere havde været fremstillet af såvel PVC som PE. Siden kom også afløbsskåle i PP. I dag bliver antallet af fabrikanter, der tilbyder afløbssystemer i PP flere og flere, og man kan forvente, at de over en årrække fortrænger PVC fra markedet. PP-rør fremstilles i lighed med PVC som såvel glatte rør som profilerede letvægtsrør. Farven på de første PP-systemer til afløb i jord var i lighed med PE sorte, men i dag er farven på de fleste rørsystemer rødbrun. Nogle typer fremstilles med et hvidt eller gråt inderlag, der giver en bedre kontrast ved tv-inspektion. Systemerne, der for tiden er godkendte på det danske marked som afløbsrør, er for både de glatte rørsystemer som de profilerede letvægtsrør med stikmuffesamlinger. Men PP kan i lighed med PE også svejses, hvilket anvendes ved vand og gasledninger og for afløb ved fremstilling af gyllerørsystemer, hvor fittings er stuksvejset. 14/ 25

15 Enkelte systemer er lanceret med en mulighed for at svejse rørene sammen med en el svejsering, som monteres i mellem ribberne i stedet for en gummiring, hvilket kan være en fordel under vanskelige jordbundsforhold. Dimensioner op til 200 mm er normalt glatte rør, og dimensioner fra 200 mm er som regel profilerede rør enten i ribbeudførelse eller som dobbeltvæggede rør, der fremstilles op til dimensionen 630 mm. PP-rør kan bearbejdes med samme værktøj som PVC-rør. Materialet er mere miljøvenligt end PVC, da det ikke som PVC udvikler saltsyre og andre skadelige stoffer, når det som affald afbrændes. PP-materialet er stort set bestandigt over for alle forekommende stoffer fra den omgivende jord og fra hus- og industrispildevand. Dog har PP en begrænset holdbarhed over for olie og benzin, så i lighed med andre materialer bør man checke fabrikantens oversigt over de enkelte materialers resistens ved industrispildevand. PP rør fremstilles fortrinsvis i klasserne SN 6 og SN 8. Godstykkelsen for et 110 mm rør i klasse SN 6 er 3,8 mm og for klasse SN 8 er den 4,7 mm. Godstykkelsen for et 160 mm rør i klasse SN 6 er 5,6 mm og for klasse SN 8 er den 6,9 mm. For at opnå en ringstivhed, der kan matche PVC, er det således nødvendigt at have en større godstykkelse. PP kan tåle højere temperaturer på afløbsvandet end både PVC og PE, men bør dog ikke vedvarende belastes med over 60 0 C. Kortvarigt (mindre end 2 minutter) kan de belastes med afløbsvand med en temperatur op til C, hvis vandstrømmen er mindre end 30 l/min. PP-rør fremstilles efter DS/EN 1852 og med hensyn til mærkning gælder det samme for PP, som for PVC bortset fra materialet. PEH PEH-rør fremstilles som glatte muffeløse rør i dimensionerne 90, 110, 160, 200, 250 og 300 mm i 5 m. længde. Større dimensioner kan fremskaffes efter speciel aftale. Dimensionsangivelsen er den ydre diameter. I dimensionerne op til 160 mm i klasse SN 4 og i større dimensioner i klasse SN 2. Godstykkelsen for et 110 mm PEH-rør i klasse SN 4 er 4,3 mm og for et 160 mm rør i klasse SN 4 er den 6,2 mm. PEH-rør produceres også som dobbeltvæggede rør og som rør med en forstærkningsvulst udvendig i meget store dimensioner op til 3 m i diameter. PEH-rør og fittings fremstilles i Danmark, men importeres også i et vist omfang. 15/ 25

16 Der er i øjeblikket kun en standard, DS/EN 1519 for afløb i bygning, men endnu ikke en godkendt fælles standard for afløb i jord. PEH-rør er farvet sort med kønrøg og funktionen er beskyttelse mod sollysets ultraviolette stråler. PEH-rør anvendes især ved industrispildevand, på grund af materialets gode bestandighed over for kemikalier. Men ved vand med meget varierende temperatur skal PEH-materialets store varmeudvidelse iagttages, og ved meget varmt vand vil PEH-rør måske kollapse. PEH-rør er velegnede til præfabrikation af installationspartier på værksted til senere montering på byggeplads, især ved ofte gentagne ens installationer. PEH-rør afkortes med en fintandet sav. Til jord findes følgende godkendte samlinger: - Muffesamlinger. - Spejlsvejsning. Princippet er, at de to rørender opvarmes til smeltning med en varmeplade (et spejl). Metoden kaldes også en stuksvejsning. - Elektrosvejsning. Elektromuffen er en samlemuffe af PEH for to rørender. På begge sider af anslagsringen er indlagt varmetråd i muffe. Tråden er ført ud til to elektroder på muffens yderside, hvor der tilsluttes strøm fra en svejsetransformator, der igen tilsluttes 220 V. - Forskruning. På den ene rørende maskinsvejses et gevindstykke og på den anden rørende et kort rørstykke med et bryststykke på midten med en omløber. Ved sammenskruninger anvendes en stropnøgle. PEH-rørsystemer mærkes efter samme retningslinier som PVC, bortset fra materialet. Andre afløbsmaterialer Beton Betonrør og formstykker skal i dag fremstilles efter den harmoniserede standard DS/EN 1916, hvor krav til producentens kvalitetssikringssystem, prøvning af de færdige produkter, vurdering af overensstemmelse og mærkning af produkterne er angivet. Da standarden er obligatorisk i Danmark skal produkter, der er omfattet af standarden CE-mærkes. Produkterne er underlagt system 4, hvilket betyder, at dokumentationen skal ske gennem typeafprøvning og fortløbende egenkontrol inklusive produktafprøvning. 16/ 25

17 Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening har bestemt, at fabrikker, der producerer betonrør og betonbrønde i henhold til standarderne, skal lade sig kontrollere af et anerkendt firma. CE-mærkningen vil derfor være suppleret med logo mærkning fra det anerkendte firma. Det kan være trekantmærke (Betonvarekontrollen), logo fra Dansk Beton Certificering (DBC) eller logo fra Bureau Veritas (BVQI). Produkterne mærkes på en bestandig og tydelig måde med: - Producentens navn, identifikationsmærke og produktionssted - EN Fremstillingsdato - Materiale - Evt. tredjepartscertificeringsorgan - Styrkeklasse - Funktionsbetingelser, hvis disse afviger fra det normale - Beskrivelse af særlige anvendelser, hvor dette er relevant - Ordene RINGE TVÆRLAST, hvis metode 4 er anvendt til påvisning af samlingens holdbarhed Betonrør fremstilles som mufferør i dimensioner fra 150 mm, enten med løse glidelamelpakninger (EURO-Rør), eller med fastsiddende tætningsringe (IG-Rør). De første betonrør med gummiringstætninger var GT-rør (gummi tætning), hvor samlingen var en rulleringssamling. GT-rør fremstilledes fra dimensionen 100 mm og fremstilles stadig enkelte steder til reparationer. GT rør kunne kun honorere kravene til lav samlingsklasse, men ikke normal og høj samlingsklasse og er derfor erstattet med Euro- og IG rørene. GT-rør havde afløst de primitive samlinger i DS 400 rør med pakgarn, der var lukket med cementmørtel, asfalt eller slemmet ler. Desuden er der stadig en del spidsbundsrør som hovedafløbsledninger, som alene var samlet med cementmørtel. Ved reparationsarbejder og tilslutninger til hovedledninger kan kloakmesteren stadig møde disse rørtyper. Afvandingsrør, også kaldet landbrugsrør er rør uden samlingsmateriale, men med en fals og not i enderne, og anvendes fortrinsvis til rørlægning af grøfter, og afvanding i større drænanlæg. Betonrør anvendes i meget stort omfang til hovedkloaksystemer, især hvad angår dimensioner over mm. For de mindre dimensioner har plastrør, især af PVC og PP overtaget en stor markedsandel, hvorfor betonrør i små dimensioner stort set kun anvendes ved reparationer. Betonrør kan anvendes til alt normalt husspildevand og til overfladevand, men er uegnet til surt eller stærkt basisk industrispildevand og i sur jordbund. Under gunstige forhold er holdbarheden god. 17/ 25

18 Betonrør har en rimelig god styrke og ved at øge godstykkelsen, tilsætte stålfibre eller ved at armere rørene, kan der fremstilles rør til store lægningsdybder eller til særlige anvendelser, f.eks. som gennempresningsrør. For disse særlige udførelser er det dog en ulempe, at rørvægten er stor, og udvalget af formstykker er lille. Betonrør kan afkortes med kæderørsklipper eller en vinkelsliber, men da spidsenderne på betonrør er udformet, så de passer ind i mufferne på betonrør, kan et afkortet rør ikke samles med en betonrørssamling. Afkortning af betonrør kommer ofte på tale ved tilslutninger, og man må så nødvendigvis bruge nogle godkendte overgangskoblinger på de afkortede rør. Glaserede lerrør Rørene fremstilles DS/EN 295, hvor krav til producentens kvalitetssikringssystem, prøvning af de færdige produkter, vurdering af overensstemmelse og mærkning af produkterne er angivet. Glaserede lerrør og formstykker skal mærkes med: - EN CE-mærke (når kravet til CE mærkning af lerrør træder i kraft) - Tredjepartscertificeringsorgan - Producentens navn, identifikationsmærke og produktionssted - Fremstillingsdato - Dimension (+ vinkel for bøjninger og grenrør) - Samlingssystem Glaserede lerrør fremstilles som mufferør og normalt med fastsiddende gummiring. Nogle rør fremstilles med gummiring på både spidsende og muffe (samlingssystem C), og nogle rør har kun gummiring i muffen (samlingssystem F), de importeres fortrinsvis fra Tyskland, Holland og Belgien. Glaserede rør har en glaseret overflade, der giver dem en mørkebrun glinsende overflade. Glaserede rørdele anvendes bl.a. til afløb ved slagterier og mejerier, fortrinsvis på grund af den gode kemikaliemodstandsdygtighed og god holdbarhed over for meget varmt vand. De glaserede lerrør er udsat for hård konkurrence fra andre materialer, især fra plast, som på mange områder har en større kemikalieresistens og tillige andre tekniske og økonomiske fordele. Glaserede lerrør kan afkortes med kæderørsklipper, speciel udformet skærering eller vinkelsliber. Hvis man skal fra lerrør til andre materialer som plast eller støbejern, findes der til lerrørene en gummiring til anvendelse i hhv. muffe og på spidsenden. I lerrørsmuffer med samlingssystem F anvendes en Ü-ring (Übergang) fra plast til ler. På lerrørets 18/ 25

19 spidsende anvendes en A-ring (Anschluss), som passer i f.eks. PVC overgang til betonspids. De almindeligste dimensioner er 100, 125, 150 og 200 mm, men glaserede lerrør produceres også i langt større dimensioner, op til 1200 mm. Rustfri syrefaste stålrør (RFS) Rustfri syrefaste stålrør til anvendelse i jord fremstilles i dimensionerne 110, 160 og 200 mm (dimensionsangivelsen er den ydre diameter) i rørlængder fra mm i Danmark. Systemet, der er godkendt i jord, er fremstillet af syrefast rustfrit stål og bliver fortrinsvis anvendt ved industriafløb fra fødevareindustrien, medicinalindustri, kraftvarmeværker mm., da materialet tåler store temperatursvingninger og har stor kemikalieresistens. Rustfri stålrør er dyre og anvendes derfor ikke i normale husinstallationer. Rustfri rør fremstilles som mufferør med løse gummiringe, og rørene samles som andre rør med stikmuffesamling. RFS fremstilles efter DS/EN 1124 og rør og formstykker mærkes, så følgende fremgår: - Producent navn - Fabrikantmærke. - Materialespecifikation (AISI 316 L). - Dimension. - Fremstillingstidspunkt. - Godkendelsesmærke. - Vinkel for bøjninger og grenrør Det syrefaste rustfrie rørsystem, der er godkendt i jord, er forsynet med et grønt felt og har påskriften AISI 316L. Desuden er rustfaste rør ikke-magnetiske. Det rustfrie rørsystem, der er godkendt til bygning, er forsynet med et rødt felt med påskriften AISI 304. RFS-rør skal afkortes med specialrørskærer, der sammen med afkortningen laver en ombukning af spidsenden, der modsvarer en reifning ved plastrør, da de ellers trækker tætningsringen med ind i rørene. Kammeret, hvor gummiringen er placeret, har en forholdsvis afrundet overgang til røret. Man bør derfor undgå, at der kommer glidemiddel på bagsiden af gummiringen, hvorfor glidemiddel altid kun bør smøres på spidsenden. På grund af stålets fleksibilitet henregnes RFS-rør i lægningsmæssig henseende til fleksible ledninger. Støbejern Støbejernsrør produceres som muffeløse rør i to varianter: 19/ 25

20 - MA-rør. - SML-rør. MA-støbejernsrør fremstilles i Norge. Til anvendelse i såvel jord som bygning er de sortmalede udvendigt og behandlet med epoxytjære indvendigt. SML-støbejernsrør til anvendelse i jord er udvendigt behandlet med rødbrun grundmaling og indvendigt med epoxytjære. Holdbarheden af støbejernsrør er stor, idet de tåler store jordlaster og tung trafik, men udsættes de for sur jord eller surt spildevand, kan der forekomme tæring af rørene. Støbejernsrør er forholdsvis dyre og anvendes sjældent i normalt forekommende kloakarbejde. Støbejern anvendes mest til formstykker som f.eks. fodbøjninger og vandlåse samt som faldrør i bygninger. Der anvendes de til systemet godkendte koblinger. Gamle støbejernsrør er ofte meget skøre, da de tidligere havde et væsentligt højere indhold af kul, og støbeprocessen gav ikke så homogent rør som i dag. Støbejernsrør fremstilles som muffeløse rør, der samles med koblinger (manchetter) af syrefast rustfrit stål i jord. Koblingerne til MA-rør hedder Jet-koblinger, og til SMLrør hedder de CE. Desuden kan der anvendes andre koblinger, såfremt de er godkendt til samling af støbejernsrør. Rørene afkortes med vinkelsliber eller stålrørsskærer, hvorimod fittings ikke må afkortes. Støbejernsrør fremstilles i dimensionerne 100, 150 og 200 mm. Rørlængden er 3000 mm. Støbejernsrør er fremstillet efter DS/EN 877, og mærkes med: - Producentens navn eller mærke - Produktionssted - Fremstillingsdato - EN Dimension - Vinkler for bøjninger og grenrør - Tredjepartscertificeringsorgan GUP Materialegruppen Glasfiberforstærket Umættet Polyester GUP består, som navnet antyder, af to hovedkomponenter: glasfibre, der som forstærkningsmateriale leverer materialets styrkeegenskaber, og umættet polyester, der som bindemiddel holder sammen på forstærkningen og leverer materialets termiske og kemiske bestandighed. 20/ 25

21 GUP hører til den gruppe af plastmaterialer der benævnes hærdeplast, der fremstilles ved en kemisk poses, hvor emnet hærder ved fremstillingen. I modsætning til termplastiske materialer, der kun gennemgår en fysisk proces ved fremstilling af produkterne, nemlig opvarmning til smeltning, hvor emnet kan formes og derefter afkøles, kan hærdeplast ikke blødgøres eller smeltes, da fremstillingen er kemisk. GUP rør importeres fra Sverige i dimensioner fra 300 mm og opefter og anvendes især til hovedafløbsledninger og til trykrør for afløb og vand. GUP-rør fremstilles med fast muffe til løs gummiring eller med løse dobbeltmuffer med dobbelt læberingstætning, men kan også samles med flanger eller polyesterbandager mv. Rørene er grågule eller brunrøde, alt efter tilslag og fremstilling. GUP anvendes i stor udstrækning til fremstilling af bundfældningstanke, udskillere, samletanke, syreneutralisatorer mv., samt til strømpeforinger ved relining af afløbsledninger. ABS Der findes for tiden ingen afløbssystemer godkendt i Acrylnitril Butadien Styren. Materialet blev tidligere anvendt til riste på afløbsskåle, da det kan forkromes og i lighed med andre plastprodukter ikke ruster. Begfiberrør Begfiberrør en rørtype, der var fremme i nogle få år i 70érne. De var fremstillet af cellulosefibre, som var gjort vandtætte med asfalt og kultjærebeg. Rørsystemet bestod af begfiberrør og samlinger og formstykker af PP med løse gummiringe. Det viste sig hurtigt, at rørene havde en ringe styrke, og derfor støder man oftest på dem i forbindelse med reparationsarbejde, f.eks. ved sammenklemte rør eller rør, der er gennemgnavet af rotter. Brønde Brønde anbringes på afløbssystemet for at skaffe sig adgang til dette for rensning og/eller inspektion, eller for at tilbageholde stoffer, der er uønskede i afløbsinstallationen. Desuden kan brønde være tilslutningssted for en eller flere ledninger, ændring af retning, fald eller ledningsdimension. De funktionelle krav til en brønd er: - De skal være udført af materialer, der er modstandsdygtige over for de kemiske og termiske belastninger, de må forventes udsat for - Brøndbunde udføres således, at risikoen for forstoppelse og aflejringer er så lille som muligt - Brønde skal være tætte for ud- og indsivning af vand - Brøndkonstruktionen skal kunne tåle de mekaniske belastninger, de må forventes udsat for 21/ 25

22 - Tilslutninger skal udføres, så spildevand løber sammen ved bundløb uden tilbagestrømning og overstrømning, der kan medføre aflejringer - Brønde skal funderes, så der ikke sker sætninger - Brønde skal forsynes med dæksler eller riste, der kan modstå de påvirkninger de udsættes for Brønde fremstilles af beton eller plast og i ældre installationer kan også forekomme ler. I betonbrønde deklareres samlinger mellem brøndkomponenterne inden for tre samlingstyper: A, B og C. For betydningen af samlingstyperne henvises til DS/EN 1917 og forhandlernes brochure- og katalogmateriale, hvor de tre deklareringstyper er beskrevet. Tilsvarende findes ikke for nedgangsbrønde i plast. Betonbrønde Betonbrønde fremstilles efter DS/EN Betonbrønde findes dels som in situ støbte brønde fra en diameter på 100 cm udført efter DS 437 og som præfabrikerede systembrønde. Systembrønde er udført med bundrender og tilslutninger, der modsvarer de funktionelle krav. Betonbrønde afsluttes med skæv kegle, og skal, hvis de skal bruges til nedstigning, have en lysning på min. 55 cm. Når arbejdstilsynets regler for kloakarbejde er gældende, skal nedstigningsbrønde have en indvendig diameter på min. 125 cm. Plastbrønde Siden slutningen af tredserne har betonbrøndene haft en udfordrer i plastbrønde, der hurtigt vandt indpas i husinstallationer, hvor der ikke var krav om adgang til installationen for personer, men kun et ønske om mulighed for inspektion og spuling fra terræn. 315 og 400/425 mm brønde kaldes spulebrønde eller inspektionsbrønde. TV inspektionskameraer med satelitkameraer og den øvrige udvikling af inspektions- og vedligeholdelsesudstyret kræver mere plads til udstyret, men ikke nødvendigvis adgang for personer, hvilket har medført, at de små spulebrønde er blevet suppleret med brønde på 600 mm. Plastbrønde fås også i dimensioner på 1000 og 1250 mm til nedstigning og er på samme måde som systembrønde i beton udført med præfabrikerede bundrender. Desuden er nogle af brøndene forsynet med fleksible muffer, der kan vinkeldreje ledningen ved brøndtilslutningen. Brønde fremstilles med mange muligheder for afgreninger. Samlinger mellem brøndbund og opføringsrør foretages på samme måde som for det tilsvarende rørsystem. 22/ 25

23 Af styrkemæssige grunde kan 315/425 mm brønde kun anvendes til en dybde på 4 m. Nedløbsbrønde Afløbsledninger og hovedafløbssystemet skal beskyttes mod urenheder, der kan forårsage aflejringer, der forringer kapaciteten eller forårsager tilstopning. For at forhindre sand, grus, blade, grene mm. i at tilstoppe afløbssystemet anvendes der, hvor overflade-, tag- og drænvand ledes til afløbssystemet, nedløbsbrønde. Nedløbsbrønde er forsynet med et sandfang, der tilbageholder sand, grus, blade grene mm så de ikke kommer ud i afløbsledningerne. Nedløbsbrønde også kaldet sandfangsbrønde kan være forsynet med en vandlås, der forhindrer, at kloaklugten trænger op gennem brønden. Ved fællessystemer og i forbindelse med direkte dræntilslutning skal nedløbsbrønden være med vandlås, hvorimod der ikke må være vandlås på nedløbsbrønde før oliebenzin udskillere. Vandlåsen skal have et vandlukke på min. 70 mm. Tilløb skal være over vandspejlet for at undgå, at der står vand i disse, da eventuel flydeslam kan medføre tilstopning af ledningerne. Nedløbsbrønde kan udføres i beton, glaseret ler eller plast. Afløb fra nedløbsbrønde udføres som regel i dimensionen 110 eller 160 mm. Betonnedløbsbrønde er cirkulære med en diameter på 200, 300 og 400 mm. Glaserede lerbrønde er cirkulære og fremstilles fra diameter på 300 mm og opefter. PVC-brøndene er cirkulære og fås i dimensionen 200, 315 og 400/425 mm. Sandfanget i 200 mm tagnedløbsbrønde er 15 l, og nedløbsbrønde på 315 og 400/425 kan være med sandfang på 35 og 70 l. Samlinger mellem brøndbund og opføringsrør er de samme som for de tilhørende rørsystemer. Afløb fra terræn kan også udføres som "tørre brønde" ("snydebrønde"), som er brønde uden sandfang og vandlås. Sådanne brønde anvendes f.eks. ved veje med cykelstier, eller hvor arealer hensigtsmæssig kan afvandes i tørre regnvandsledninger. Tørre brønde skal føres til en nedløbsbrønd med sandfang og vandlås. Nedløbsbrønde forsynes med dæksel eller rist i støbejern, beton eller plast. Dæksler og riste. Dæksler (inkl. karme) og riste fremstilles af støbejern, stål, plast eller beton. Den harmoniserede standard for dæksler og riste hedder DS/EN 124, hvor krav til konstruktion, prøvning og mærkning er angivet. 23/ 25

24 De funktionelle krav til dæksler er: - skal have en sådan styrke, at de kan modstå de påvirkninger, de udsættes for - skal placeres og monteres således, at de belastninger, der påføres ikke skader afløbsinstallationen - udføres og monteres således, at anvendte vejmaterialer ikke trænger ind i brønden - skal være udformet, placeret, fastholdt og kunne retableres på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker. - Dæksler skal være tæt efter den aktuelle anvendelse og placering Dækslers tæthed klassificeres som normaltæt, lugttæt og tryktæt. Normaltæt dæksel skal være tæt for nedfald sten, pinde og lignende. Lugttæt dæksel skal være tæt for udsivning af lugt fra afløbsinstallationen. Tryktæt dæksel skal være tæt mod udstrømning af vand fra afløbsinstallationen f.eks. under opstemning. Man skelner endvidere mellem to former for karme: - Faste - Flydende Ved fast karm forstås en karm, der hviler/står direkte på den underliggende brønd, eller ved plastopføringsrør, på en omsluttende betonkegle. Ved flydende karm forstås en karm, der udelukkende ligger/flyder i det omkringliggende materiale, som regel asfalt. Riste kan være firkantede, mens dæksler kan være cirkulære, firkantede og trekantede. Tilløbsdele Tilløbsdelene er de steder, hvor installationsgenstandene tilsluttes afløbsinstallationen, f. eks. fodbøjninger o. lign, eventuelt forsynet med standrør, der fører til sanitetsgenstande og faldstammer eller gulvafløb. Gulvafløb er til og med oversiden af gulv mod jord under kloakentreprisen, hvorfor de placeres af kloakmesteren. I princippet er tilslutningsledninger til gulvafløb i jord også kloakmesterarbejde, skønt de ofte er beskrevet under VVS-entreprisen. Gulvafløb er en installationsgenstand, der består af gulvafløbsskål med tilhørende karm og rist samt lugtlukke, som regel en vandlås. Hvor der skal monteres gulvafløb efter SBI anvisning for vådrum, skal der anvendes gulvafløb med flanger. 24/ 25