Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse Undervisningsministeriet, November Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Steffen Skou Pedersen og Mikkel Dybdal, Byggetek. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Steffen Skou Pedersen og Mikkel Dybdal, Byggetek. side 1 af 12

2 Historie og udvikling 1. Hvornår blev de første danske afløbssystemer etableret? 2. Hvordan smitter kolera? 3. Hvor blev afløbet fra de første kloakledninger afledt til? 4. Hvornår begyndte man i større udstrækning at anlægge rensningsanlæg? 5. Hvad kaldes adskillelse af regn og spildevand også? 6. Nævn nogle årsager til at kloakledninger udskiftes og renoveres? 7. Hvordan kan regnvand afledes hvis det ikke ledes til en offentligledning? 8. I hvilke tilfælde kan regn/overfladevand ikke afledes uden rensning? 9. Hvad kan en kommune forlange etableret for at styre den hastighed regnvand afledes med fra et byggeri? 10. Hvilke materialer anvendtes udelukkende afløbsanlæg frem til starten af 1970erne? 11. Hvilke metoder anvendtes tidligere ved samling af betonrør? side 2 af 12

3 12. Hvilke konsekvenser kan det have at en ledning er utæt? Projektering af hovedafløbsanlæg Spørgsmål 4 til 20 er norm-relaterede 1. Nævn nogle af de ting der skal indgå ved forundersøgelse/projektering af hovedafløbsanlæg? 2. Nævn nogle af de oplysninger der nødvendige for at sikre funktionskravene for et hovedafløbsanlæg? 3. Hvilken problematik er der i et mht. især spildevandsledninger i et område hvor udbygningen sker langsomt? 4. Hvilken norm henvises der til forvalg af projektklasser, lægningsklasser, konsekvensklasser for selve gravearbejdet? 5. Hvilke projektklasser fremgår af denne norm? 6. Hvilke betingelser bør normalt være opfyldt for at hovedafløbsanlæg kan anlægges efter de krav der er for lempet projektklasse? 7. Hvad kaldte man tidligere konsekvensklasser? side 3 af 12

4 8. Hvilke lægningsforhold omfatter lav konsekvensklasse? 9. Hvilke lægningsforhold omfatter normal konsekvensklasse? 10. Hvilken konsekvensklasse skal et gravearbejde i 5,5 m dybde i en gade med en bredde på 12 m mellem 7 etagers huse placeres i? 11. Hvad er gyldighedsområdet for DS 430? 12. Hvilke krav bør materialer til udjævningslag opfylde iflg. DS 430? 13. Hvad kan udjævningslaget tykkelse normalt fastsættes til, iflg. DS 430? 14. Kan udjævningslaget helt undlades? 15. Hvad skal omkringfyldningen sikre? 16. Hvad er gyldighedsområdet for DS 437? 17. Hvordan sikres ensartet understøtning ved lægning af rør på fod? 18. Hvor stor er største tilladte stenstørrelse i udjævningslag? side 4 af 12

5 19. Kan materiale der anvendes som omkringfyldning også anvendes som udjævningslag? 20. Kan materiale fra udgravningen anvendes til omkringfyldning? Bygning af afløbsanlæg 1. Hvor meget bør grav bredden værre større end dimensionen ved rør diameter under 400 mm? og over 400 mm? 2. Hvad bestemmes gravdybden ud fra? 3. Hvad skal der gøres hvis der graves for dybt? 4. Kan det opgravede materiale bruges til at justere dybden? 5. I hvilke tilfælde skal der udføres grundforstærkning? 6. Beskriv hvordan grundforstærkning kan udføres? 7. Hvilken tommelfingerregel kan anvendes ved bestemmelse af udskiftningsdybden for grundforstærkning? side 5 af 12

6 8. Hvad skal udjævningslagets tykkelse vælges ud fra? 9. Skal udjævnings komprimeres inden rørlægning? 10. Hvorfor skal større sten fjernes selvom de bliver dækket af udjævningslaget? 11. Hvad kan placeres under udjævningslaget til at bortlede evt. vand i ledningsgraven, og hvordan kan de to lag adskilles så materialet i udjævningslaget ikke trækker ned i dette lag? 12. Hvad henvises der i til vedr. selve håndteringen af af rør under arbejdets udførelse? 13. Hvad skal der tages hensyn til hvor jorddækningen ikke er særlig stor? 14. Hvilken dybde fremgår af DS 430 og DS 437 som mindste jorddækning ved trafiklast? 15. Hvilken anden mindste lægningsdybde fremgår af DANVA vejledning 54.2 vedr. plastrør? 16. Hvor meget må ledningers placering i sideretning afvige i forhold til projektet hvis ikke andet er aftalt? side 6 af 12

7 17. Hvem skal der træffes aftale med hvis det viser sig nødvendigt at afvige den projekterede placering? 18. Hvad er af stor vigtighed vedr. ledningers placering i højde? 19. Hvem er det nødvendigt at inddrage såfremt fald og dermed lægningsdybde ændres? 20. I sammenhæng med spørgsmål 18, hvorfor? 21. Hvornår må omkringfyldningen foretages? 22. Hvor langt over ledningstop fortsættes omkringfyldningen? 23. Hvad kan hårhændet omkringfyldning være årsag til? 24. Hvad er maks. Tykkelse af fyld mellem hver komprimering af omkringfyldningen? 25. Hvad skal omkringfyldningen sikre? 26. Hvad kan omkringfyldningen også udføres som? 27. Af hvilke årsager, er det en fordel at genanvende den opgravede jord? side 7 af 12

8 28. Hvad er en væsentlig forudsætning for at det opgravede kan genanvendes? 29. Hvad er vigtigt mht. valg af komprimeringsmateriel? 30. Hvorfor er det vigtigt at de forskellige jordlag genskabes så de ligger på samme måde som i den omgivende jord? 31. Hvordan sikres et fast leje ved krydsende ledninger? 32. Hvordan sikres det at der kan foretages om rense og inspektionsbrønde i plast? 33. Ved sætning af nedgangsbrønde i beton er det vigtigt at bunden er? Grundvandssænkning og sugespidser. 1. Hvad er den mest enkle metode til at bortlede vand i en udgravning på? 2. Er denne metode altid tilstrækkelig? 3. Hvilken metode anvendes som oftest når det er nødvendigt at sænke grundvandsstanden? 4. Hvorfor kan grundvandssænkning medføre skade på bygninger? side 8 af 12

9 5. Hvordan kan kendskab til grundvandstanden opnås? 6. Hvad er årsagen til at grundvandsstanden i kyst nære områder med lav beliggenhed kan variere meget fra dag til dag? Gravekasser 1. Hvor meget skal en gravekasse rage over terræn? 2. Hvad kan det være nødvendigt at montere på en gravekasse ved dybe udgravninger? 3. Må gravekassen være væsentligt smallere end selve udgravningen og hvorfor? 4. Hvorfor er det bedst at en gravekasse har A form frem for V form? 5. Hvor meget trækkes gravekassen op når ledningsgraven tilfyldes? 6. Hvilken fremgangsmåde ses anvendt når vedr. gravekasser når gravedybden ikke er for stor og jorden stabil? 7. Må der trækkes i spindlerne på gravekassen med gravemaskinen? side 9 af 12

10 8. Hvad skal sikres mht. kæderne der anvendes til løft af gravekassen? 9. Hvad kan være nødvendigt at anvende når der der arbejdes med to gravekasser i samme udgravning? 10. Hvad spiller ind/ er med til at gøre det besværligt at løfte gravekassen op af udgravningen udover gravekassens vægt? Kvalitetssikring af hovedkloak 1. Hvor findes der oplysninger om i hvilket omfang der skal udføres kvalitetssikring af en hovedkloakentreprise? 2. Hvad er det gennerelle formål med kvalitetssikring? 3. Beskriv kort, (evt. bare nogle punkter) hvordan du mener at det bedst sikres at der opnås ordentlig kvalitet i forbindelse med kloakarbejde? 4. På hvilket tidligt stadie i forbindelse med et byggeri kan fejl ske? 5. Hvad forstås ved projektgennemgangen? 6. Hvad fremsender entreprenøren inden der startes op på en vundet entreprise? side 10 af 12

11 7. Hvor findes kravene til omfanget af kvalitetssikring af en vundet entreprise? 8. Kan det kvalitetssikringssystem entreprenøren i forvejen har, anvendes på de forskellige entrepriser. Materialer til hovedkloak 1. Hvilke kriterier bør indgå i den projekterendes valg af materialer? 2. Nævn nogle af de faktorer der kan være afgørende for vurdering af den fysiske belastning? 3. Hvor kan den kemiske belastning på et afløbsanlæg stamme fra? 4. Hvilke kriterier bør indgå i den projekterendes valg af materialer i økonomisk sammenhæng? 5. Hvilke plasttyper anvendes til i størst udstrækning til hovedafløbsanlæg? 6. Hvilken fordel i lægnings/håndterings øjemed mener du PP har frem for PVC? 7. Hvilken plasttype PP eller PVC er mest miljøvenlig? 8. Hvad udvikler PVC ved forbrænding? side 11 af 12

12 9. Kan en PVC brønd tage skade ved højtryksspuling? 10. Hvilke samlingsmetoder er der for PEH rør? 11. Fra hvilken dimension anvendes betonrør? 12. Ved hvilke spildevandstyper er beton ikke egnet? 13. Hvordan kan styrken i betonrør øges hvis de skal anvende ved store lægnings dybder? 14. Hvilke to typer betonrør anvendes til hovedafløbsanlæg? 15. Hvad står IG for? Sikkerhed og arbejdsmiljø ved kloakarbejde 1. Hvad skal der tages stilling til inden et kloakarbejde sættes i gang? 2. Hvad er en APV? 3. Nævn nogle af de forhold der kan indgå i egentlig sikkerhedsgennemgang af et hovedledningsarbejde? side 12 af 12