Kloakrørlægger. en håndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kloakrørlægger. en håndbog"

Transkript

1 Kloakrørlægger en håndbog

2 Kloakrørlægger en håndbog 1. udgave, 1. oplag 2011 Erhvervsskolernes Forlag 2011 Forlagsredaktør: Ole W. Hansen Omslag: Stig Bing Omslagsfoto: Colourbox Tegninger: Dorthe Møller, Ole W. Hansen Fotos: Ole Ingemann Nielsen, Ole W. Hansen Tryk: Scanprint a/s ISBN: Bestillingsnummer: Bogen er sat med Minion og TheMix Bogen er trykt på 115g Silk Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer: højst 20 sider af en bog til samme hold/klasse pr. elev pr. undervisningsår. Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag. Se mere på Tak til følgende for udlån af fotos og illustrationer: Lauridsen Handel og Import A/S Wavin Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Tlf Fax

3 Forord 3 Forord Kloakrørlægger en håndbog henvender sig først og fremmest til personer, der ønsker at gennemføre uddannelsen til kloakrørlægger. Uddannelsen, der er adgangsgivende til de efterfølgende moduler i kloakmesteruddannelsen, afsluttes med en praktisk prøve. Håndbogen omhandler bygning af mindre afløbsinstallationer, og der er lagt særlig vægt på de praktiske forhold, som kloakrørlæggeren møder i det daglige arbejde. Projektering og dimensionering af mindre afløbsanlæg er beskrevet under denne synsvinkel. Der fokuseres ikke alene på bygning af nye afløbsinstallationer med komponenter af plast, men også på udbygning og renovering med de forskellige materialer og komponenter, der kan indgå i eksisterende installationer. Afløbsområdet er under stadig udvikling, og specielt inden for lovgivning og standardisering finder der løbende tilpasning og harmonisering sted i forhold til EU. Ajourføring af lovgivning og opdatering af teknisk stof kan findes på håndbogens hjemmeside Ole Ingemann Maj 2011

4

5 Indhold 5 Indhold 1 Kloakering... 9 Et tilbageblik Fællessystem og separatsystem Faglig regning Beregning af ledningsfald Beregning af rumfang af ledningsgrav og afløbsledninger Beregning af diagonaler, krydsmål Formler til beregning af arealer Formler til beregning af rumfang Nivellering Koter Halvautomatisk nivelleringsinstrument Fremgangsmåde ved nivellering Målebogsblad Afløbsmaterialer Valg af materialer Mekaniske egenskaber Termiske egenskaber Kemiske egenskaber Biologisk belastning Afløbsrør Materiale- og produktkontrol Afløbsrør af plast Betonrør Glaserede lerrør RFS-rør (Rust- og syrefaste Stålrør) Støbejernsrør Afløbskomponenter Generelle krav til brønde Brønde af beton Brønde af plast Nedløbsbrønde Dæksler og riste Tilløbsdele Højvandslukke Tilbageløbsstop... 46

6 6 Indhold Rottehindringer Udskilleranlæg, syreneutralisator og bundfældningstank. 49 Generelle krav til udskilleranlæg Olie- og benzinudskilleranlæg Fedtudskilleranlæg Syreneutralisator Bundfældningstanke Tegningsforståelse og projektgennemgang Afløbsplan Tegningsmateriale Signaturer og tekniske forkortelser for afløbstegninger Projektgennemgang Afløbsskitser Projektering af mindre afløbsanlæg Grundlæggende regler for projektering Stikledninger Lyskasser Kældernedgange Tagvand og tørre ledninger Dræninstallationer Faskiner Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Lægning af afløbsledninger Lægning af ledningsdræn Forholdsregler ved fundamenter Opmåling og mængdeberegning Kvalitetssikring og kvalitetsstyring Kvalitet Kvalitetssikringsmappe for afløbsanlæg Det Digitale Byggeri Sikkerhed og arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Arbejdspladsvurdering Sikkerhed og sundhed... 99

7 Indhold 7 13 Dimensionering af mindre afløbsanlæg Ledningsfald og selvrensning Afløbsstrømme Forudsatte spildevandsstrømme Dimensionsgivende spildevandsstrøm Dimensionsgivende regnvandsstrøm Love og regler Faglig ordbog Stikord

8

9 1 Kloakering

10 10 1 Kloakering Omkring 1850 fandtes der endnu omkring køer i København. Det var forbudt at have køer i forhusene, så køerne blev trukket ind i baghusene og op ad trapperne til første sal, hvor de opholdt sig resten af livet. Gyllen blev ofte ledt direkte ud i gadernes afløbsrender. Et tilbageblik Efter omfattende koleraepidemier i 1800-tallets Europa blev man klar over, at forholdende omkring udledning af spildevand og latrin fra boligområderne skulle reguleres. Op til midten af 1800-tallet havde byerne i Danmark et usammenhængende afløbssystem, der dels bestod af åbne og overdækkede render i gaderne og dels af murede kloakledninger. Regnvand blev ledt væk fra gaderne i åbne afløbsrender sammen med husspildevand og den latrin, der blev hældt ud på gaderne. Den egentlige kloakering i Danmark begyndte med lægen Emil Hornemann, som i 1840 erne forsøgte at overbevise Københavns magistrat om, at byens vandforsynings- og kloaksystem burde fornyes. Han påpegede over for magistraten, at manglende initiativer kunne medføre udbrud af smitsomme sygdomme og i værste fald epidemier. Hornemanns initiativ førte til, at Københavns borgerrepræsentation vedtog en ny kloakeringsplan i juni Få dage senere brød der en koleraepidemi ud i Danmark. Koleraepidemien blev afgørende for borgerrepræsentationens opfattelse af, hvor stor betydning en systematisk kloakering af byen havde for borgernes sundhed. I 1854 udarbejdede stadsingeniør L.A. Colding en ny revideret kloakeringsplan for København. Planen blev imidlertid først vedtaget i 1857, omkring 15 år efter at Emil Hornemann havde gjort opmærksom på problemerne ved Københavns mangelfulde kloakering. I 1860 bliver de første afløbsledninger til Københavns nye kloaksystem etableret. Systemet blev betragtet som et forbillede for andre danske byer, og det er sandsynligvis den væsentligste årsag til, at fælleskloakering har fået så stor udbredelse i Danmark. Fællessystem og separatsystem Tidligere blev blandingen af urenset spildevand og regnvand udledt til nærmeste sø eller vandløb. Men den direkte udledning af urenset spildevand belastede i stigende omfang de berørte søer og vandløb, og i 1950erne begyndte man i større omfang at bygge rensningsanlæg og kloaksystemer, hvor spildevand og regnvand er separeret.

11 Kloakering 11 I løbet af 1980 erne blev man mere opmærksom på, at især vejvand er forurenet. Hidtil var regnvand fra tage og veje blevet betragtet som rent vand, og det var kun husspildevand, der skulle ledes til rensningsanlæggene. Omkring halvdelen af Danmarks afløbsanlæg er udført som et fællessystem. Men ved de kraftige regnskyl, der kan forekomme i dag, kan fællessystemerne ikke rumme de meget store regnmængder. Vi har fået et nyt begreb, ekstremregn, som der skal tages hensyn til, når der skal bygges nye afløbsanlæg. Ved større udledningsmængder har fællessystemet den ulempe, at det overskydende spildevand og regnvand må opmagasineres i bassiner og afløbsledninger. Hvis kapaciteten i afløbsanlægget ikke er stor nok, bliver lavtliggende kældre, veje, tunneller etc. oversvømmet, og blandingen af spildevand og regnvand ledes direkte til recipienten uden om rensningsanlægget. Derfor bygges nye kloaknet som separatsystemer, hvor spildevandet er adskilt fra tag-, overflade- og drænvand, se figur 1.1. Figur 1.1. a) Fællessystem b) Separatsystem. Det danske kloaknet omfatter ca km afløbsledninger, som er fordelt nogenlunde ligeligt mellem det offentlige og det private. Selvom der årligt bliver brugt et meget stort beløb til vedligeholdelse af vores kloaknet, har Danmark et efterslæb på vedligeholdelse og udskiftning på et tocifret milliardbeløb.

12 12

13 2Faglig regning Faglig regning 13

14 14 2 Faglig regning Beregning af ledningsfald Afløbsledningernes fald er angivet på tegningerne, hvor det angivne ledningsfald udgør en vigtig dokumentation for korrekt dimensionering af et afløbsprojekt. Ledningsfaldet angives normalt i promille. Faldet i promille svarer til det antal millimeter, afløbsledningen falder pr. meter ledning, fx svarer 12 til et fald på 12 mm pr. meter ledning. Følgende formler kan anvendes ved beregning af højdeforskel og fald i promille.

15 Faglig regning 15 Beregning af overbredde i ledningsgrav Anlæg er et udtryk for sidernes hældning i en ledningsgrav. Normalt benævnes anlæg med et ubenævnt decimaltal, fx 0,5, som betyder, at gravens sider hælder 0,5 m i forhold til 1 m lodret dybde, se figur 2.1. Figur 2.1. Profil af ledningsgrav med anlæg. Sidernes hældning i forhold til lodret = 1,8 m 0,5 = 0,9 m Ledningsgravens overbredde = 0,9 m + 1,6 m m = 2,3 m Beregning af rumfang af ledningsgrav og afløbsledninger Beregning af rumfang anvendes fx, når man skal bestemme mængden af den jord, der skal graves op ved etablering af en ledningsgrav, og mængden af sand, grus mv., der skal anvendes ved tilfyldning af graven. I andre tilfælde skal rumfanget af en afløbsledning beregnes, se figur 2.2, 2.3 og 2.4. Gravens tværsnit er et rektangel Rumfang = tværsnitsareal længde Rumfang = bredde dybde længde R = 2,50 0,85 7,25 =15,4 m 3 Figur 2.2. Profil af ledningsgrav med lodrette sider.

16 16 2 Faglig regning Figur 2.3. Ledningsgrav med anlæg. Gravens tværsnit er et trapez. Rumfang = tværsnitsareal længde Rumfang = a + 2 b højde længde R= 3,8 + 1,6 2 1,8 14,5 = 70,47 m 3 π (pi) er det 16. bogstav i det græske alfabet. Værdien af π ( 22 7 ~ 3,14) er de fleste lommeregnere kodet med. Figur 2.4, PVC-rør Ø110. Rumfang = tværsnitsareal længde Rumfang = r 2 π l R = 0,052 2 π 23,5 0,2 m 3 (Indvendig diameter, d = ca. 104 mm, r = 52 mm = 0,052 m) Beregning af diagonaler, krydsmål I forbindelse med afsætningsarbejde skal man både kunne afsætte en ret vinkel og kontrollere, om en vinkel er ret. Pythagoras læresætning Pythagoras kan anvendes til at kontrollere om en vinklet er ret. Diagonalerne, krydsmålet, vil altid være lige lange i et rektangel (alle 4 hjørner er rette vinkler = 90 ).

17 Faglig regning 17 I figur 2.5 er vist et eksempel på beregning af diagonaler ved hjælp af Pythagoras. 8,5 m 15,2 m c = a 2 + b 2 c = 15, ,5 2 c = 231, ,25 c = 303,29 = 17,415 m Figur 2.5. Grundplan. Hvis krydsmålet svarer til den beregnede diagonal, er grundplanens vinkler 90. Pythagoræiske tal Ved pythagoræiske tal forstår man sidelængde i hele tal, der sammen danner en retvinklet trekant. En ret vinkel kan afsættes ved hjælp af pythagoræiske tal, fx tallene 3, 4 og 5, eller 5, 12 og 13, se figur Figur 2.6. Eksempler på Pythagoræiske tal.

18 18 2 Faglig regning Formler til beregning af arealer

19 Formler til beregning af rumfang Faglig regning 19

20 20

21 3Nivellering

22 22 3 Nivellering Koter Terrænpunkter og vandrette fladers højdebeliggenhed (niveau) angives ved hjælp af koter, som fastsættes i forhold til et givet nulplan. Der arbejdes enten med det officielle højdesystem DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990), som afløste det hidtidige højdesystem DNN i 2002 (Dansk Normal Nul). I daglig tale: Absolutte koter, eller et selvvalgt nulplan. I daglig tale: Relative koter. Relative koter gælder kun for det konkrete projekt. DVR90, som er fastlagt ud fra middelvandstanden i Danmark, er den fælles reference for Danmarks fikspunkter, se figur 3.1. Figur 3.1. DVR90. I praksis anvendes begge højdesystemer. Inden et projekt påbegyndes, skal man (kloakmesteren) altid indhente oplysning om, hvilket højdesystem der benyttes, og hvilket kotesystem der er anvendt på det udleverede tegningsmateriale. Inden for for byggeriet anvendes ofte relative koter, hvor man fx døber et valgt punkt til at være fikspunkt med kote 10,00. Alle andre punkter nivelleres som relative koter ud fra det valgte fikspunkt. Halvautomatisk nivelleringsinstrument I det følgende omtales kun nivellering med halvautomatisk nivelleringsinstrument, fordi det er den type, der generelt benyttes på byggepladser. Instrumentet består af en kikkert, der er monteret på et stativ. Når kikkerten er bragt i vandret stilling, og der er stillet skarpt på stadiet, kan koten aflæses. Aflæsningen foretages på stadiet gennem nivelleringsinstrumentets trådkors. Når aflæsningen lægges til fikspunktets kote, får man sigteplanet, som er koten på trådkorset i instrumentet, se figur 3.2.

23 Nivellering 23 Figur 3.2. Princip for nivellering. Beregning af højden i nye punkter Kote i fikspunkt + aflæsning i fikspunkt = sigteplan 5,00 + 2,22 = 7,22 Sigteplan aflæsning i punkt 1 = kote i punkt 1 7,22 1,37 = 5,85 Sigteplan = kote + aflæsning på stadie Kote = sigteplan aflæsning på stadie Aflæsning på stadie = sigteplan kote Huskeregler for brug af nivelleringsinstrument Nivelleringsinstrumentet skal kontrolleres, hver gang det tages i brug. Nivelleringsinstrumentet skal fastskrues forsvarligt til stativet. Nivelleringsinstrumentet er opstillet korrekt og klar til brug, når dåselibellens luftboble ligger inden for dåselibellens ring, når instrumenter drejes 360. Efter opstilling må der ikke stilles på fodskruer og håndgreb. Stativ og instrument skal betjenes med let hånd under målingerne. Fod- og finskruer må ikke komme i yderstillinger under brug. Et nivelleringsinstrument, der har været udsat for stød eller fald, skal kontrolleres, inden det anvendes igen. Den største måleafstand ved direkte aflæsning er, under ideelle forhold, 80 m. For instrumenter med digital aflæsning 100 m.

24 24 3 Nivellering Fremgangsmåde ved nivellering 1. Stil nivelleringsinstrumentet op i nærheden af et kendt fikspunkt. 2. Indstil kikkerten i vandret stilling. 3. Stil stadiet på det valgte fikspunkt. 4. Aflæs målet på stadiet. 5. Flyt stadiet til ny station og aflæs målet på stadiet. 6. Kontroller, om kikkerten er vandret og kontroller aflæsningen. 7. Flyt stadiet til en ny station etc. Det kan blive nødvendigt at flytte nivelleringsinstrumentet, enten fordi afstanden til stadiet er for stor, eller fordi sigtet er spærret. Egenkontrol Når nivelleringen er gen nemført, skal man foretage en nivellering i modsat rækkefølge tilbage til udgangspunktet. 1. Flyt nivelleringsinstrumentet til en ny station, hvorfra man kan se den sidst læste station og de efterfølgende 2-4 stationer. 2. Indstil kikkerten i vandret stilling. 3. Stil stadiet på den sidst læste station og aflæs. 4. Flyt stadiet til ny station og aflæst. 5. Kontroller, om kikkerten er vandret, og kontroller aflæsningen. 6. Flyt stadiet til en ny station etc. Målebogsblad For at lette kontrol og eventuel fejlfinding noteres måleresultaterne i et målebogsblad. Målebogsbladet er samtidigt et vigtigt dokument i forbindelse med virksomhedens kvalitetssikring af det udførte arbejde, se figur 3.3. Sagsnr Kloakvej 5 Dato Målebet. Sol, blæst Initialer OIN Opstilling Punkt Aflæsning Sigteplan Kote Bemærkning 1 a 1,851 14,351 12,500 Fikspunkt b 3,702 10,649 b 0,773 11,422 10,649 Overgangspkt. c 3,925 7,497 c 0,951 8,448 7,497 Overgangspkt. d 1,752 6,696 e 1,827 6,621 f 1,355 7,093 Figur 3.3. Eksempel på et målebogsblad.

25 4 Afløbsmaterialer

26 26 4 Afløbsmaterialer Valg af materialer Inden der tages stilling til, hvilke materialer der skal anvendes til bygning af et afløbsanlæg, skal man undersøge, hvilke belastninger anlægget vil blive udsat for. Det gælder både for etableringsfasen og for den efterfølgende drift af anlægget. Bygningsreglementet kræver, at afløbsmaterialer skal have en tilstrækkelig holdbarhed over for de påvirkninger, som de udsættes for. De vigtigste forhold, der skal vurderes inden der vælges produkter, er materialets: Mekaniske egenskaber. Kemiske egenskaber. Termiske egenskaber. Biologiske egenskaber. En del afløbsmaterialer er karakteriseret ved en bestemt farve, fx grå betonrør, hvor den grå farve dannes af cementen i betonen, og rødbrune PVC- og PP-rør, hvor der er tilsat farvestof til det granulat, som rørene fremstilles af. Støbejernsrør er malet rustrøde eller sorte på overfladen. Afløbsledningernes indvendige overfladeruhed, som er afhængig af materialet, har indflydelse på ledningernes vandføringsevne. DS indeholder diagrammer for dimensionering af afløbsledninger, hvor der tages hensyn til ledningernes indvendige overfladeruhed. Mekaniske egenskaber Kendskab til materialernes mekaniske egenskaber giver er billede af afløbsrørets evne til at modstå fysiske belastninger som afkortning, boring, forskydning i jorden og komprimering af jorden omkring ledningen. Der er store forskelle mellem materialernes slagstyrke. Nogle materialer, som fx beton- og lerrør, har en ringe slagstyrke og går i stykker ved et kraftigt slag. Figur 4.1. Slagstyrke for forskellige plastmaterialer. Der er stor forskel på slagstyrken for de forskellige plastmaterialer. Endvidere er slagstyrken for mange plastmaterialer afhængig af temperaturen. Ved faldende temperatur reduceres slagstyrken, se figur 4.1.

27 Afløbsmaterialer 27 Termiske egenskaber Kendskab til materialernes termiske egenskaber giver et billede, af hvordan afløbsrøret reagerer ved lave og høje temperaturer. Der skelnes mellem termoplastiske og termohærdende plastmaterialer. Termoplastiske rør fremstilles ved opvarmning og sammensmeltning af granulater, og termohærdende rør fremstilles ved en hærdeproces mellem polyester og hærder. PVC-, PE- og PP-rør består af termoplastiske materialer med forskellige kritiske nedre og øvre temperaturgrænser. Der anvendes stort set kun afløbsrør af termoplastiske materialer til husinstallationer. De termoplastiske materialer bliver formbare ved opvarmning, hvorimod slagstyrken forringes væsentligt eller forsvinder helt ved lave temperaturer. Fx bliver PVC kuldeskørt ved 5 C, og ved - 5 C bør man hverken bearbejde eller lægge PVC-rør. PP-rør er slagfast ned til - 20 C og PE-rør ned til - 40 C. De termohærdede materialer (fx GUP) ændrer ikke form ved opvarmning. Termohærdede materialer anvendes især til fremstilling tanke, udskillere og til gendannelse (reelining) af ældre rørledninger. Beton og ler bliver hverken blødt og flydende ved opvarmning eller kuldeskørt ved afkøling. Materialet er derimod porøst og kan optage vand. Der er risiko for frostsprængning ved temperaturer under frysepunktet. Støbejern og stål er, som beton og ler, stabilt ved de temperaturer, der normalt arbejdes med. Alle materiale udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling. Størrelsen af det enkelte materiales udvidelse og sammentrækning kan beregnes på grundlag af materialets varmeudvidelseskoefficient, der er udtrykt som millimeter pr. meter udvidelse pr. grads celsius (mm/m/ C). Eksempelvis har PE-rør en varmeudvidelseskoefficient på 0,15, hvilket vil sige, at PE-rør får en længdeudvidelse på 0,15 mm pr. 1 meter ledning pr. 1 C.

28 28 4 Afløbsmaterialer Kemiske egenskaber Kemisk belastning af afløbsanlægget kan både skyldes indre og ydre forhold. De forskellige afløbsmaterialer reagerer forskelligt over for kemikaliepåvirkning, uv-bestråling og brand. Spildevandets art og sammensætning har stor betydning for materialevalg. Indeholder spildevandet fx syrer, skal der tages hensyn hertil. Beton og støbejern tæres i sur jord og varmt spildevand nedbryder beton. Plastmaterialer nedbrydes af solens ultraviolette bestråling. Rør af plast, der bliver udsat for sollys gennem længeret tid, skal beskyttes. Det gøres fx ved tilsætning af grå farve i HT-rør og kønrøg i PE-rør. Figur 4.2. PVC-rør, der er nedbrudt af sollys. Ved brand er PE og PP relativt harmløse, hvorimod PVC udvikler luftarten klorbrinte. Klorbrinte reagerer med vand og danner saltsyre samtidigt med, at der udvikles fri klor. Klor reagerer med luftens ilt og danner de særdeles farlige miljøgifte dioxiner. Biologisk belastning Spildevand er kraftigt inficeret med bakterier, og afløbsmaterialer må derfor ikke kunne nedbrydes biologisk. I modsætning til visse typer naturgummi nedbrydes tætningsringe af syntetisk gummi og blødgjorte plastmaterialer ikke af bakterier.

29 Afløbsmaterialer 29 Bakterier kan medvirke til udvikling af aggressive luftarter som fx svovlbrinte. Svovlbrinte reagerer med vand og danner svovlsyre, som kan give alvorlige korrosionsskader på beton- og støbejernsrør. Rotter færdes overalt i kloakkerne, hvor de finder deres føde. Rederne bygges normalt uden for kloakkerne, som rotterne gnaver sig ud til ved de svage steder på afløbsledningerne som fx. ved grenrør, bøjninger og reduktioner af plastmaterialer. Rotter Rotten er særdeles tilpasningsdygtig, fordi dens levevis næsten ikke er specialiseret. Rottens levetid er mellem 1½ til 2½ år, og den bliver kønsmoden ca. 3 måneder gammel. Hunnens drægtighedsperiode varer i 22 dage, og den får 3-5 kuld om året, hver med 4-12 unger. Rottens levevis i kloakker og på lossepladser er medvirkende til at, rotten betragtes som en stor sundhedsrisiko for mennesker. Bekæmpelse af rotter er lovpligtig i Danmark. Oftest sker bekæmpelsen med fælder og gift, men rotternes naturlige forsigtighed gør, at de er meget vanskellige at få ram på.

30 30

31 5Afløbsrør

32 32 5 Afløbsrør Materiale- og produktkontrol Bygningsreglementet angiver de generelle krav, der stilles til godkendelse af komponenter og materialer i afløbsanlæg. Komponenter og materialer skal endvidere være i overensstemmelse med bygningsreglementets funktionelle krav. CE-mærkningen er obligatorisk for alle byggevarer, hvor der findes harmoniserede standarder, herunder afløbsrør, formstykker og brønde, se figur 5.1. Figur 5.1. CE-mærke. Byggevarer må kun markedsføres eller sælges, hvis de er egnede til den anvendelse, de er bestemt til. Endvidere skal byggevarerne opfylde kravene til en teknisk specifikation, dvs. en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse, som fx Dansk Standard (DS). CE-mærket er ikke i sig selv noget kvalitetsmærke, men skal alene dokumentere, at produktet lever op til bestemmelserne i en harmoniseret Europæisk Norm EN eller den Europæiske Tekniske godkendelsesordning ETA. Figur 5.2. VA-godkendelsesmærke. Figur 5.3. Insta-Cert logo. Det er op til de enkelte nationale organisationer for standardisering, om de vil etablere certificeringsordninger og dermed udarbejde Særlige Bestemmelser for Certificering (SBC). Eksempelvis forsætter den danske godkendelse for Vand- og Afløbsprodukter (VA-godkendelse) som en SBC, se figur 5.2. Som konsekvens af, at CE-mærkning er laveste fællesnævner med hensyn til kvalitet, er der etableret en nordisk certificeringsordning (Insta-Cert), som skal overvåge og administrere de standarder, der anvendes i forbindelse med dokumentation af plastrørsystemer. En Insta-Cert certificering giver virksomheden ret til at mærke sine produkter med Nordic Poly Mark, se figur 5.3 og 5.4. Produkter eller sammenbyggede anlæg, som er særskilt fremstillet til montering i en installation, skal fortsat godkendes af den stedlige myndighed. Figur 5.4. Nordic Poly Mark. Afløbsmaterialernes forskellige egenskaber er vist i figur 5.5. Der gøres opmærksom på, at de anførte talværdier er vejledende, og i tvivltilfælde henvises til fabrikanten.

33 Afløbsrør 33 Materiale (rør eller formstykke) Densitet Vægt af 1 m rør (dim. 100 mm) Normal farve som afløbsrør Varmeudvidelseskoefficient Praktisk temperaturanvendelsesområde * kg/m 3 kg (i jord) mm/m/ C C max C min m (dim. 110 mm) Største lægningsdybde uden trafiklast Betonrør GT-rør Grå 0, ,4 6,9 ig-rør Grå 0, ,8 ** Euro-rør Grå 0, ,8 ** PVC-rør kl. SN ,7 Rødbrun 0, ,1 6,15 kl. SN ,8 Rødbrun 0, Støbejernsrør Sort 0, Rusfast stålrør ,7 Grå/metal 0, Gl. lerrør Gråbrun 0, PE-rør 950 2,5 Sort 0,15 60 (90) -40 6,1 6,2 PP-rør Rødbrun 0,11 90 ABS-dele Sort 0, GUP-dele Forsk. 0,03 Forsk Drænrør, ler ,0 Rød 0, Drænrør, PVC ,5 Forsk. 0, Drænrør, PEH 950 0,5 Rød 0, m (dim. 160 mm) Figur 5.5. Forskellige afløbsmaterialers egenskaber. Skemaets talværdier er vejledende. * Uden for området: Spørg fabrikanten ** Høj lægningsklasse + forbedret understøtning + skærpet kontrolniveau = 8,9 m lægningsdybde

34 34 5 Afløbsrør Afløbsrør af plast Almindelige husinstallationer udføres i dag stort set af plastmaterialer. I forbindelse med industrielle afløb kan der visse tilfælde stilles særlige krav, som plastmaterialer ikke kan leve op til. PVC-rør (PolyVinylChlorid) PVC har i en årrække har været dominerende inden for husinstallationer og en lang række industrielle afløb. Figur 5.6. PVC-rør med muffe. PVC-rør fremstilles som mufferør med læbetætningsringe eller med løs gummiring, der kan udtages for evt. rengøring, se figur 5.6. PVC-systemer fremstilles dels som glatte rør, dels som dobbeltvæggede eller profilerede rør. Med dobbeltvæggede og profilerede rør opnås den ønskede ringstivhed. Materialeforbruget er væsentligt mindre, alt andet lige, end for de glatte rør. PVC-rør, der lægges under jord, skal være rødbrune. PVC-rør der anvendes over jord, skal være grå og benævnes HT-rør (High Temperature) PVC-rør kan afkortes med en fintandet sav eller en rørskærer, som i nogle udformninger, samtidig kan reife spidsenden. PP-rør (PolyPropylen) I de senere år har PP, anvendt som afløbsmateriale, gennemgået en rivende teknologisk udvikling. PP har afløst de første inspektions- og rensebrønde, der blev fremstillet af PVC, som ofte blev beskadiget ved højtryksspuling. PP er stort set bestandigt over for alle forekommende stoffer i den omgivende jord og i hus- og industrispildevand. PP kan modstå højere temperaturer end PVC og PE. PP-systemer bør dog ikke belastes vedvarende med spildevand over 600 C. PPrør kan bearbejdes med samme værktøj som det, der benyttes til PVC-rør. PP er mere miljøvenligt end PVC, fordi PP ikke udvikler klorbrinte, når det forbrændes som affald. PP-rør fremstilles, i lighed med PVC-rør, både som glatte rør og profilerede letvægtsrør. Farven på de første PP-systemer til afløb i jord var, i lighed med PEH, sorte. I dag er farven på de fleste PP-systemer rødbrun. Visse systemer fremstilles med en hvid eller grå indvendig farve, som giver en god kontrast ved tv-inspektion.

35 Afløbsrør 35 PP-rør kan samles med de eksisterende fittings, stikmuffe, elmuffe og ved stuksvejsning, PEH-rør (PolyEthylen med Høj massefylde) PEH-systemer anvendes især til industrispildevand, fordi materialet har en god bestandighed over for kemikalier. Ved meget varierende spildevandstemperaturer skal der tages hensyn til materialets store varmeudvidelseskoefficient. PEH-rør er velegnede til præfabrikation af installationspartier på værksted til senere montering på installationsstedet. Det gælder især, når der er tale om flere ens installationer. PEH-rør afkortes med en fintandet sav. PEH-rør kan samles ved traditionel muffesamling, stuksvejses, elektrosvejses eller sammenskrues, se figur 5.7. GUP-rør (Glasfiberforstærket Umættet Polyester) GUP består af to hovedkomponenter: Glasfibre, der leverer materialets styrkeegenskaber, og umættet polyester som bindemiddel, der samtidigt giver GUP sin termiske og kemiske bestandighed. GUP-rør anvendes især til hovedafløbsledninger og som trykledninger til brugsvand. GUP-rør fremstilles med fast muffe til løs gummiring eller med løse dobbeltmuffer med dobbelt læberingstætning. GUPrør kan endvidere også samles med flanger eller polyesterbandager. Endvidere anvendes GUP til fremstilling af bundfældningstanke, udskillere, samletanke, syreneutralisatorer og til strømpeforinger ved relining af afløbsledninger. Figur 5.7. Svejsning af PEH-rør. 1. Rørenderne planhøvles. 2. Rørenderne smeltes. 3. Røreenderne føres hurtigt mod hinanden. 4. Rørenderne smeltes sammen under konstant tryk. 5. Færdig stuksvejsning afbildet som snit i rørvæg. Betonrør Rør og formstykker af beton fremstilles i henhold til DS/EN 1916, hvor krav til producentens kvalitetssikringssystem, prøvning af de færdige produkter, vurdering af overensstemmelse og mærkning af produkterne er angivet. DS/EN 1916 er obligatorisk i Danmark, og de produkter, der er omfattet af standarden, skal CE-mærkes og suppleres med mærke fra et anerkendt firma som fx BVK (BetonVare- Kontrollen) og trekantmærket. Betonrør anvendes normalt til spildevand med en temperatur op til 50 C, men kortvarigt kan betonrør belastes med spildevand op til 80 C

36 36 5 Afløbsrør (spørg fabrikanten). Betonrør er uegnede til surt eller stærkt basisk industrispildevand. Euro-rør samles med løse glidelamelpakninger og IG-rør med fastsiddende tætningsringe. GT-rør med gummitætning, som er erstattet af Euro- og IG-rør, fremstilles i dag til reparation af ældre afløbssystemer, se figur 5.8. Betonrør anvendes i stort omfang til hovedafløbsledninger, specielt ved dimensioner over Ø300. Mindre dimensioner anvendes til reparationer. Betonrør har en forholdsvis god styrke. Ved store lægningsdybder fremstilles der betonrør med forøget godstykkelse, med stålfibre eller med armering. Figur 5.8. IG/Eurobetonrør. Betonrør kan afkortes med kæderørsklipper eller en vinkelsliber. Et afkortet rør kan ikke samles med en betonrørssamling, fordi spidsenden er udformet til at passe i en muffe. Der skal anvendes godkendte overgangskoblinger til afkortede rør. a b c d Figur 5.9. Samlingssystem for glaserede lerrør. a + b, system F c + d, system C Glaserede lerrør Glaserede lerrør fremstilles som mufferør, normalt med fastsiddende gummiring. Lerrør med samlingssystem C er fremstillet med gummiring på både spidsende og muffe. Lerrør med samlingssystem F er fremstillet med gummiring kun på muffe, se figur 5.9. Glaserede lerrør har god modstandsdygtighed over for kemikalier og god holdbarhed over for meget varmt vand. Glaserede lerrør er dog udsat for hård konkurrence fra andre materialer, især fra plast, som på flere områder har en større kemikalieresistens samtidig med, at plastsystemer giver nogle tekniske og økonomiske fordele. Glaserede lerrør kan afkortes med kæderørsklipper, speciel udformet skærering eller vinkelsliber. Hvis lerrør skal samles med rør af plast eller støbejern, skal der benyttes en gummiring i henholdsvis muffe og på spidsende af lerrøret. Der skal anvendes en Ü-ring til muffen i samlingssystem F og en A- ring til spidsenden i samlingssystem C.

Emnehæfte Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer

Emnehæfte Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Emnehæfte Kloakering Opmåling og valg af afløbsmaterialer Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 10. marts 2006. Materialet

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg.

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk Afdeling Oprettet den 25-09-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 52.1 Spildevand... 2 Emne:52.11 Afløb

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.4 - Afløb i jord 2013-11-14 Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

Omsætninger af længdemål

Omsætninger af længdemål > Indhold Kapitel 1 Faglig regning msætning af længdemål Målforhold Arealberegning Spørgsmål Skråningsanlæg (grøftesider) Beregning af overbredde B Rumfangsberegning Nivelleringsopgave Koteopgave (kælder)

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvningsrapport Ordrenummer: 575387 Udført for: PipeSec ApS Nørregade 7B 1165 København K Att. Michael Rasmussen Emneord: Afløbssystemer, rottestop, rottespærre

Læs mere

Sikring mod opstemning Højvandslukker

Sikring mod opstemning Højvandslukker DSF/DS 432 Till.1:2012 2012.08.28 Sikring mod opstemning Højvandslukker [1] Forord Dette tillæg er udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-315 Afløbsteknik i samarbejde med Energistyrelsen og Teknologisk

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

ARBEJDSBESKRIVELSE FOR:

ARBEJDSBESKRIVELSE FOR: ARBEJDSBESKRIVELSE FOR: HOVEDENTREPRISENS KLOAK OG DRÆN Udført af: d.a.i arkitekter ingeniører Holmstrupgårdvej 20A 8220 Brabrand Tlf.: 87346600 Indholdsfortegnelse Side : 1/17 Indholdsfortegnelse... 1

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger

Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger Til nyanlæg og reparationer Universelle rørsamlinger Godkendte løsninger edre økonomi Den bedste løsning Ambolten 1 DK-6800 Varde Telefon: +45 7516 9029 Fax:

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Januar 2011. Wafix PP AFLØBSSYSTEM I BYGNING. Providing Essentials

Januar 2011. Wafix PP AFLØBSSYSTEM I BYGNING. Providing Essentials Januar 2011 Wafix PP AFLØBSSYSTEM I BYGNING Providing Essentials Produktegenskaber Wafix PP - komplet program til alle installationer Wafix er et unikt og komplet program med en optimal evne til at bortlede

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

DanDas STANDARD. DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA

DanDas STANDARD. DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA LOGO SENEST REVIDERET: 13. november 2014 Rettelser er markeret med rødt DanDas STANDARD DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING

Læs mere

Maj 2009. Brønde. det naturlige valg inden for Afløbssystemer. Afløbssystem

Maj 2009. Brønde. det naturlige valg inden for Afløbssystemer. Afløbssystem Maj 2009 det naturlige valg inden for Afløbssystemer Afløbssystem Indledning Wavins TEGRA familie har alle fleksible muffer, der kan afvinkles op til 7,5. Se www.wavinexpert.dk for et samlet overblik over

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING BRØNDE OG LEDNINGER BILAG 7.7 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Kapitler. 1 Glat kloak 2 Gulvafløb 3 Korrugeret kloak 4 Drænrør 5 Anlægs- og kabelrør 6 Beton og støbegods 7 Nedsivning, udskillere

Kapitler. 1 Glat kloak 2 Gulvafløb 3 Korrugeret kloak 4 Drænrør 5 Anlægs- og kabelrør 6 Beton og støbegods 7 Nedsivning, udskillere PRODUKTKATALOG 2015/2016 Kapitler 1 Glat kloak 2 Gulvafløb 3 Korrugeret kloak 4 Drænrør 5 Anlægs- og kabelrør 6 Beton og støbegods 7 Nedsivning, udskillere og regnvandsanlæg 8 HT rør og grå regnvandsrør

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

PIPES FOR LIFE PIPELIFE PRAGMA. Pragma. Afløb i jord fremstillet af PP

PIPES FOR LIFE PIPELIFE PRAGMA. Pragma. Afløb i jord fremstillet af PP PIPES FOR LIFE PIPELIFE PRAGMA Pragma Afløb i jord fremstillet af PP PIPES FOR LIFE PIPELIFE Monteringsvejledning til Pragma -produkter Pragma-muffe klikring med tætningsring glat rør med spidsende/glat

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

HL Muffer danner en 100% tæt overgang mellem kloakrør i beton, ler og støbejern og pvc/pp.

HL Muffer danner en 100% tæt overgang mellem kloakrør i beton, ler og støbejern og pvc/pp. HL Muffer danner en 100% tæt overgang mellem kloakrør i beton, ler og støbejern og pvc/pp. EKSPANSIONSMUFFEN: Indvendig foring, der gør at kloakmesteren nemt og hurtigt løser opgaver f.eks. ind under sokler

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter

Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter 1 Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter Udgiver: Favrskov Spildevand Udgivelsesår: Maj 2009, rev. feb 2015 Titel: Tekst og layout: Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter Favrskov

Læs mere

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4. 4. Ledningsdrift 4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.5 Genanvendelse 97 98 4. Ledningsdrift De foregående kapitler

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 52 Afløb og sanitet i bygning. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 52 Afløb og sanitet i bygning. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 52 Afløb og sanitet i bygning Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 52.1 Afløb under bygning... 3 52.1.1 Indledning... 3 52.1.2 Generelle principper...

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Produktkatalog. Januar

Produktkatalog. Januar Produktkatalog 2015 Januar Kontakt Åbningstider: Mandag til torsdag fra kl. 6.30 til kl. 16.15 Fredag fra kl. 6.30 til kl. 15.00 Telefonbetjening: Telefonerne er åbne fra kl. 6.00 til kl. 16.15 Fredag

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger.

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Af Flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut I løbet af foråret 2000 vil vandforsyningsloven blive ændret således, at det bliver lovligt

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering.

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering. Jordvarme Indholdsfortegnelse Side 1......Indledning. Tegninger Side 2.....Skema. Side 3........Slanger. Side 4......Slangeafruller. Side 5......Isolering. Side 6......Manifold / Brønd. Side 7....Brønd.

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Udskillere af polyethylen (HDPE), fritstående for indendørs installation i frostfri omgivelser præfabrikeret iht. EN 1825 og DIN 4040-100 ECO JET-O ECO

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse Miljøafdelingen Afløbsregistrering Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse SPØRGSMÅL A type spildevandstank(e) 3 B og (D) tanken(e) modtager spildevand fra 4 C og (E) tanken(e) har afløb til 4 F evt.

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune

Rapport. Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune Rapport Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune Marts 2006 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Indledning 3. Rotter og spildevandssystemer 4. Formål med undersøgelsen 5. Beskrivelse

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Fedtudskillere. Retningslinier for dimensionering af fedtudskillere. Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune

Fedtudskillere. Retningslinier for dimensionering af fedtudskillere. Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune Fedtudskillere Retningslinier for dimensionering af fedtudskillere Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor skal der etableres fedtudskillere? 2 2. Hvor skal der installeres

Læs mere

Kvalitetssikring og produkttest

Kvalitetssikring og produkttest Kvalitetssikring og produkttest 33 3.0 Kvalitetssikring og produkttest Uponors kvalitetsstyringssystem omfatter alle faser i et produkts levetid. Systemet sikrer således ikke kun det enkelte produkts kvalitet,

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres:

Læs mere

Uponor Ultra: Spildevandsløsninger der holder i over 100 år. Sikre, langtidsholdbare og bæredygtige løsninger.

Uponor Ultra: Spildevandsløsninger der holder i over 100 år. Sikre, langtidsholdbare og bæredygtige løsninger. Uponor Ultra: Spildevandsløsninger der holder i over 100 år Sikre, langtidsholdbare og bæredygtige løsninger. Udfordring: Sikre spildevandsløsninger Problemerne forsvinder ikke bare, fordi de umiddelbart

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune Center for Teknik og Miljø Marts 2013 Administrative retningslinjer for indretning og

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger COBALCH Tætninger ORIGINAL LINK SEAL modul murtætning installeres hurtigt og nemt. Arkitekter, ingeniører, bygnings- og rørledningsfirmaer foretrækker fordelene ved den ORIGINAL LINK SEAL. - tryktæt fra

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED:

CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED: NYHED! Januar 2015 UDSTILLING CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED: Distributør: NSI Electronic ApS Bredskifte Allé 7 DK- 8210 Århus V. Tel.: +45 87 45 46 00 Email: mb@nsi-el.dk www.nsi-el.dk FUNKTIONEL,

Læs mere