Kloakrørlægger. en håndbog

Transkript

1 Kloakrørlægger en håndbog

2 Kloakrørlægger en håndbog 1. udgave, 1. oplag 2011 Erhvervsskolernes Forlag 2011 Forlagsredaktør: Ole W. Hansen Omslag: Stig Bing Omslagsfoto: Colourbox Tegninger: Dorthe Møller, Ole W. Hansen Fotos: Ole Ingemann Nielsen, Ole W. Hansen Tryk: Scanprint a/s ISBN: Bestillingsnummer: Bogen er sat med Minion og TheMix Bogen er trykt på 115g Silk Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer: højst 20 sider af en bog til samme hold/klasse pr. elev pr. undervisningsår. Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag. Se mere på Tak til følgende for udlån af fotos og illustrationer: Lauridsen Handel og Import A/S Wavin Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Tlf Fax

3 Forord 3 Forord Kloakrørlægger en håndbog henvender sig først og fremmest til personer, der ønsker at gennemføre uddannelsen til kloakrørlægger. Uddannelsen, der er adgangsgivende til de efterfølgende moduler i kloakmesteruddannelsen, afsluttes med en praktisk prøve. Håndbogen omhandler bygning af mindre afløbsinstallationer, og der er lagt særlig vægt på de praktiske forhold, som kloakrørlæggeren møder i det daglige arbejde. Projektering og dimensionering af mindre afløbsanlæg er beskrevet under denne synsvinkel. Der fokuseres ikke alene på bygning af nye afløbsinstallationer med komponenter af plast, men også på udbygning og renovering med de forskellige materialer og komponenter, der kan indgå i eksisterende installationer. Afløbsområdet er under stadig udvikling, og specielt inden for lovgivning og standardisering finder der løbende tilpasning og harmonisering sted i forhold til EU. Ajourføring af lovgivning og opdatering af teknisk stof kan findes på håndbogens hjemmeside Ole Ingemann Maj 2011

4

5 Indhold 5 Indhold 1 Kloakering... 9 Et tilbageblik Fællessystem og separatsystem Faglig regning Beregning af ledningsfald Beregning af rumfang af ledningsgrav og afløbsledninger Beregning af diagonaler, krydsmål Formler til beregning af arealer Formler til beregning af rumfang Nivellering Koter Halvautomatisk nivelleringsinstrument Fremgangsmåde ved nivellering Målebogsblad Afløbsmaterialer Valg af materialer Mekaniske egenskaber Termiske egenskaber Kemiske egenskaber Biologisk belastning Afløbsrør Materiale- og produktkontrol Afløbsrør af plast Betonrør Glaserede lerrør RFS-rør (Rust- og syrefaste Stålrør) Støbejernsrør Afløbskomponenter Generelle krav til brønde Brønde af beton Brønde af plast Nedløbsbrønde Dæksler og riste Tilløbsdele Højvandslukke Tilbageløbsstop... 46

6 6 Indhold Rottehindringer Udskilleranlæg, syreneutralisator og bundfældningstank. 49 Generelle krav til udskilleranlæg Olie- og benzinudskilleranlæg Fedtudskilleranlæg Syreneutralisator Bundfældningstanke Tegningsforståelse og projektgennemgang Afløbsplan Tegningsmateriale Signaturer og tekniske forkortelser for afløbstegninger Projektgennemgang Afløbsskitser Projektering af mindre afløbsanlæg Grundlæggende regler for projektering Stikledninger Lyskasser Kældernedgange Tagvand og tørre ledninger Dræninstallationer Faskiner Planlægning og bygning af mindre afløbsanlæg Lægning af afløbsledninger Lægning af ledningsdræn Forholdsregler ved fundamenter Opmåling og mængdeberegning Kvalitetssikring og kvalitetsstyring Kvalitet Kvalitetssikringsmappe for afløbsanlæg Det Digitale Byggeri Sikkerhed og arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Arbejdspladsvurdering Sikkerhed og sundhed... 99

7 Indhold 7 13 Dimensionering af mindre afløbsanlæg Ledningsfald og selvrensning Afløbsstrømme Forudsatte spildevandsstrømme Dimensionsgivende spildevandsstrøm Dimensionsgivende regnvandsstrøm Love og regler Faglig ordbog Stikord

8

9 1 Kloakering

10 10 1 Kloakering Omkring 1850 fandtes der endnu omkring køer i København. Det var forbudt at have køer i forhusene, så køerne blev trukket ind i baghusene og op ad trapperne til første sal, hvor de opholdt sig resten af livet. Gyllen blev ofte ledt direkte ud i gadernes afløbsrender. Et tilbageblik Efter omfattende koleraepidemier i 1800-tallets Europa blev man klar over, at forholdende omkring udledning af spildevand og latrin fra boligområderne skulle reguleres. Op til midten af 1800-tallet havde byerne i Danmark et usammenhængende afløbssystem, der dels bestod af åbne og overdækkede render i gaderne og dels af murede kloakledninger. Regnvand blev ledt væk fra gaderne i åbne afløbsrender sammen med husspildevand og den latrin, der blev hældt ud på gaderne. Den egentlige kloakering i Danmark begyndte med lægen Emil Hornemann, som i 1840 erne forsøgte at overbevise Københavns magistrat om, at byens vandforsynings- og kloaksystem burde fornyes. Han påpegede over for magistraten, at manglende initiativer kunne medføre udbrud af smitsomme sygdomme og i værste fald epidemier. Hornemanns initiativ førte til, at Københavns borgerrepræsentation vedtog en ny kloakeringsplan i juni Få dage senere brød der en koleraepidemi ud i Danmark. Koleraepidemien blev afgørende for borgerrepræsentationens opfattelse af, hvor stor betydning en systematisk kloakering af byen havde for borgernes sundhed. I 1854 udarbejdede stadsingeniør L.A. Colding en ny revideret kloakeringsplan for København. Planen blev imidlertid først vedtaget i 1857, omkring 15 år efter at Emil Hornemann havde gjort opmærksom på problemerne ved Københavns mangelfulde kloakering. I 1860 bliver de første afløbsledninger til Københavns nye kloaksystem etableret. Systemet blev betragtet som et forbillede for andre danske byer, og det er sandsynligvis den væsentligste årsag til, at fælleskloakering har fået så stor udbredelse i Danmark. Fællessystem og separatsystem Tidligere blev blandingen af urenset spildevand og regnvand udledt til nærmeste sø eller vandløb. Men den direkte udledning af urenset spildevand belastede i stigende omfang de berørte søer og vandløb, og i 1950erne begyndte man i større omfang at bygge rensningsanlæg og kloaksystemer, hvor spildevand og regnvand er separeret.

11 Kloakering 11 I løbet af 1980 erne blev man mere opmærksom på, at især vejvand er forurenet. Hidtil var regnvand fra tage og veje blevet betragtet som rent vand, og det var kun husspildevand, der skulle ledes til rensningsanlæggene. Omkring halvdelen af Danmarks afløbsanlæg er udført som et fællessystem. Men ved de kraftige regnskyl, der kan forekomme i dag, kan fællessystemerne ikke rumme de meget store regnmængder. Vi har fået et nyt begreb, ekstremregn, som der skal tages hensyn til, når der skal bygges nye afløbsanlæg. Ved større udledningsmængder har fællessystemet den ulempe, at det overskydende spildevand og regnvand må opmagasineres i bassiner og afløbsledninger. Hvis kapaciteten i afløbsanlægget ikke er stor nok, bliver lavtliggende kældre, veje, tunneller etc. oversvømmet, og blandingen af spildevand og regnvand ledes direkte til recipienten uden om rensningsanlægget. Derfor bygges nye kloaknet som separatsystemer, hvor spildevandet er adskilt fra tag-, overflade- og drænvand, se figur 1.1. Figur 1.1. a) Fællessystem b) Separatsystem. Det danske kloaknet omfatter ca km afløbsledninger, som er fordelt nogenlunde ligeligt mellem det offentlige og det private. Selvom der årligt bliver brugt et meget stort beløb til vedligeholdelse af vores kloaknet, har Danmark et efterslæb på vedligeholdelse og udskiftning på et tocifret milliardbeløb.

12 12

13 2Faglig regning Faglig regning 13

14 14 2 Faglig regning Beregning af ledningsfald Afløbsledningernes fald er angivet på tegningerne, hvor det angivne ledningsfald udgør en vigtig dokumentation for korrekt dimensionering af et afløbsprojekt. Ledningsfaldet angives normalt i promille. Faldet i promille svarer til det antal millimeter, afløbsledningen falder pr. meter ledning, fx svarer 12 til et fald på 12 mm pr. meter ledning. Følgende formler kan anvendes ved beregning af højdeforskel og fald i promille.

15 Faglig regning 15 Beregning af overbredde i ledningsgrav Anlæg er et udtryk for sidernes hældning i en ledningsgrav. Normalt benævnes anlæg med et ubenævnt decimaltal, fx 0,5, som betyder, at gravens sider hælder 0,5 m i forhold til 1 m lodret dybde, se figur 2.1. Figur 2.1. Profil af ledningsgrav med anlæg. Sidernes hældning i forhold til lodret = 1,8 m 0,5 = 0,9 m Ledningsgravens overbredde = 0,9 m + 1,6 m m = 2,3 m Beregning af rumfang af ledningsgrav og afløbsledninger Beregning af rumfang anvendes fx, når man skal bestemme mængden af den jord, der skal graves op ved etablering af en ledningsgrav, og mængden af sand, grus mv., der skal anvendes ved tilfyldning af graven. I andre tilfælde skal rumfanget af en afløbsledning beregnes, se figur 2.2, 2.3 og 2.4. Gravens tværsnit er et rektangel Rumfang = tværsnitsareal længde Rumfang = bredde dybde længde R = 2,50 0,85 7,25 =15,4 m 3 Figur 2.2. Profil af ledningsgrav med lodrette sider.

16 16 2 Faglig regning Figur 2.3. Ledningsgrav med anlæg. Gravens tværsnit er et trapez. Rumfang = tværsnitsareal længde Rumfang = a + 2 b højde længde R= 3,8 + 1,6 2 1,8 14,5 = 70,47 m 3 π (pi) er det 16. bogstav i det græske alfabet. Værdien af π ( 22 7 ~ 3,14) er de fleste lommeregnere kodet med. Figur 2.4, PVC-rør Ø110. Rumfang = tværsnitsareal længde Rumfang = r 2 π l R = 0,052 2 π 23,5 0,2 m 3 (Indvendig diameter, d = ca. 104 mm, r = 52 mm = 0,052 m) Beregning af diagonaler, krydsmål I forbindelse med afsætningsarbejde skal man både kunne afsætte en ret vinkel og kontrollere, om en vinkel er ret. Pythagoras læresætning Pythagoras kan anvendes til at kontrollere om en vinklet er ret. Diagonalerne, krydsmålet, vil altid være lige lange i et rektangel (alle 4 hjørner er rette vinkler = 90 ).

17 Faglig regning 17 I figur 2.5 er vist et eksempel på beregning af diagonaler ved hjælp af Pythagoras. 8,5 m 15,2 m c = a 2 + b 2 c = 15, ,5 2 c = 231, ,25 c = 303,29 = 17,415 m Figur 2.5. Grundplan. Hvis krydsmålet svarer til den beregnede diagonal, er grundplanens vinkler 90. Pythagoræiske tal Ved pythagoræiske tal forstår man sidelængde i hele tal, der sammen danner en retvinklet trekant. En ret vinkel kan afsættes ved hjælp af pythagoræiske tal, fx tallene 3, 4 og 5, eller 5, 12 og 13, se figur Figur 2.6. Eksempler på Pythagoræiske tal.

18 18 2 Faglig regning Formler til beregning af arealer

19 Formler til beregning af rumfang Faglig regning 19

20 20

21 3Nivellering

22 22 3 Nivellering Koter Terrænpunkter og vandrette fladers højdebeliggenhed (niveau) angives ved hjælp af koter, som fastsættes i forhold til et givet nulplan. Der arbejdes enten med det officielle højdesystem DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990), som afløste det hidtidige højdesystem DNN i 2002 (Dansk Normal Nul). I daglig tale: Absolutte koter, eller et selvvalgt nulplan. I daglig tale: Relative koter. Relative koter gælder kun for det konkrete projekt. DVR90, som er fastlagt ud fra middelvandstanden i Danmark, er den fælles reference for Danmarks fikspunkter, se figur 3.1. Figur 3.1. DVR90. I praksis anvendes begge højdesystemer. Inden et projekt påbegyndes, skal man (kloakmesteren) altid indhente oplysning om, hvilket højdesystem der benyttes, og hvilket kotesystem der er anvendt på det udleverede tegningsmateriale. Inden for for byggeriet anvendes ofte relative koter, hvor man fx døber et valgt punkt til at være fikspunkt med kote 10,00. Alle andre punkter nivelleres som relative koter ud fra det valgte fikspunkt. Halvautomatisk nivelleringsinstrument I det følgende omtales kun nivellering med halvautomatisk nivelleringsinstrument, fordi det er den type, der generelt benyttes på byggepladser. Instrumentet består af en kikkert, der er monteret på et stativ. Når kikkerten er bragt i vandret stilling, og der er stillet skarpt på stadiet, kan koten aflæses. Aflæsningen foretages på stadiet gennem nivelleringsinstrumentets trådkors. Når aflæsningen lægges til fikspunktets kote, får man sigteplanet, som er koten på trådkorset i instrumentet, se figur 3.2.

23 Nivellering 23 Figur 3.2. Princip for nivellering. Beregning af højden i nye punkter Kote i fikspunkt + aflæsning i fikspunkt = sigteplan 5,00 + 2,22 = 7,22 Sigteplan aflæsning i punkt 1 = kote i punkt 1 7,22 1,37 = 5,85 Sigteplan = kote + aflæsning på stadie Kote = sigteplan aflæsning på stadie Aflæsning på stadie = sigteplan kote Huskeregler for brug af nivelleringsinstrument Nivelleringsinstrumentet skal kontrolleres, hver gang det tages i brug. Nivelleringsinstrumentet skal fastskrues forsvarligt til stativet. Nivelleringsinstrumentet er opstillet korrekt og klar til brug, når dåselibellens luftboble ligger inden for dåselibellens ring, når instrumenter drejes 360. Efter opstilling må der ikke stilles på fodskruer og håndgreb. Stativ og instrument skal betjenes med let hånd under målingerne. Fod- og finskruer må ikke komme i yderstillinger under brug. Et nivelleringsinstrument, der har været udsat for stød eller fald, skal kontrolleres, inden det anvendes igen. Den største måleafstand ved direkte aflæsning er, under ideelle forhold, 80 m. For instrumenter med digital aflæsning 100 m.

24 24 3 Nivellering Fremgangsmåde ved nivellering 1. Stil nivelleringsinstrumentet op i nærheden af et kendt fikspunkt. 2. Indstil kikkerten i vandret stilling. 3. Stil stadiet på det valgte fikspunkt. 4. Aflæs målet på stadiet. 5. Flyt stadiet til ny station og aflæs målet på stadiet. 6. Kontroller, om kikkerten er vandret og kontroller aflæsningen. 7. Flyt stadiet til en ny station etc. Det kan blive nødvendigt at flytte nivelleringsinstrumentet, enten fordi afstanden til stadiet er for stor, eller fordi sigtet er spærret. Egenkontrol Når nivelleringen er gen nemført, skal man foretage en nivellering i modsat rækkefølge tilbage til udgangspunktet. 1. Flyt nivelleringsinstrumentet til en ny station, hvorfra man kan se den sidst læste station og de efterfølgende 2-4 stationer. 2. Indstil kikkerten i vandret stilling. 3. Stil stadiet på den sidst læste station og aflæs. 4. Flyt stadiet til ny station og aflæst. 5. Kontroller, om kikkerten er vandret, og kontroller aflæsningen. 6. Flyt stadiet til en ny station etc. Målebogsblad For at lette kontrol og eventuel fejlfinding noteres måleresultaterne i et målebogsblad. Målebogsbladet er samtidigt et vigtigt dokument i forbindelse med virksomhedens kvalitetssikring af det udførte arbejde, se figur 3.3. Sagsnr Kloakvej 5 Dato Målebet. Sol, blæst Initialer OIN Opstilling Punkt Aflæsning Sigteplan Kote Bemærkning 1 a 1,851 14,351 12,500 Fikspunkt b 3,702 10,649 b 0,773 11,422 10,649 Overgangspkt. c 3,925 7,497 c 0,951 8,448 7,497 Overgangspkt. d 1,752 6,696 e 1,827 6,621 f 1,355 7,093 Figur 3.3. Eksempel på et målebogsblad.

25 4 Afløbsmaterialer

26 26 4 Afløbsmaterialer Valg af materialer Inden der tages stilling til, hvilke materialer der skal anvendes til bygning af et afløbsanlæg, skal man undersøge, hvilke belastninger anlægget vil blive udsat for. Det gælder både for etableringsfasen og for den efterfølgende drift af anlægget. Bygningsreglementet kræver, at afløbsmaterialer skal have en tilstrækkelig holdbarhed over for de påvirkninger, som de udsættes for. De vigtigste forhold, der skal vurderes inden der vælges produkter, er materialets: Mekaniske egenskaber. Kemiske egenskaber. Termiske egenskaber. Biologiske egenskaber. En del afløbsmaterialer er karakteriseret ved en bestemt farve, fx grå betonrør, hvor den grå farve dannes af cementen i betonen, og rødbrune PVC- og PP-rør, hvor der er tilsat farvestof til det granulat, som rørene fremstilles af. Støbejernsrør er malet rustrøde eller sorte på overfladen. Afløbsledningernes indvendige overfladeruhed, som er afhængig af materialet, har indflydelse på ledningernes vandføringsevne. DS indeholder diagrammer for dimensionering af afløbsledninger, hvor der tages hensyn til ledningernes indvendige overfladeruhed. Mekaniske egenskaber Kendskab til materialernes mekaniske egenskaber giver er billede af afløbsrørets evne til at modstå fysiske belastninger som afkortning, boring, forskydning i jorden og komprimering af jorden omkring ledningen. Der er store forskelle mellem materialernes slagstyrke. Nogle materialer, som fx beton- og lerrør, har en ringe slagstyrke og går i stykker ved et kraftigt slag. Figur 4.1. Slagstyrke for forskellige plastmaterialer. Der er stor forskel på slagstyrken for de forskellige plastmaterialer. Endvidere er slagstyrken for mange plastmaterialer afhængig af temperaturen. Ved faldende temperatur reduceres slagstyrken, se figur 4.1.

27 Afløbsmaterialer 27 Termiske egenskaber Kendskab til materialernes termiske egenskaber giver et billede, af hvordan afløbsrøret reagerer ved lave og høje temperaturer. Der skelnes mellem termoplastiske og termohærdende plastmaterialer. Termoplastiske rør fremstilles ved opvarmning og sammensmeltning af granulater, og termohærdende rør fremstilles ved en hærdeproces mellem polyester og hærder. PVC-, PE- og PP-rør består af termoplastiske materialer med forskellige kritiske nedre og øvre temperaturgrænser. Der anvendes stort set kun afløbsrør af termoplastiske materialer til husinstallationer. De termoplastiske materialer bliver formbare ved opvarmning, hvorimod slagstyrken forringes væsentligt eller forsvinder helt ved lave temperaturer. Fx bliver PVC kuldeskørt ved 5 C, og ved - 5 C bør man hverken bearbejde eller lægge PVC-rør. PP-rør er slagfast ned til - 20 C og PE-rør ned til - 40 C. De termohærdede materialer (fx GUP) ændrer ikke form ved opvarmning. Termohærdede materialer anvendes især til fremstilling tanke, udskillere og til gendannelse (reelining) af ældre rørledninger. Beton og ler bliver hverken blødt og flydende ved opvarmning eller kuldeskørt ved afkøling. Materialet er derimod porøst og kan optage vand. Der er risiko for frostsprængning ved temperaturer under frysepunktet. Støbejern og stål er, som beton og ler, stabilt ved de temperaturer, der normalt arbejdes med. Alle materiale udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling. Størrelsen af det enkelte materiales udvidelse og sammentrækning kan beregnes på grundlag af materialets varmeudvidelseskoefficient, der er udtrykt som millimeter pr. meter udvidelse pr. grads celsius (mm/m/ C). Eksempelvis har PE-rør en varmeudvidelseskoefficient på 0,15, hvilket vil sige, at PE-rør får en længdeudvidelse på 0,15 mm pr. 1 meter ledning pr. 1 C.

28 28 4 Afløbsmaterialer Kemiske egenskaber Kemisk belastning af afløbsanlægget kan både skyldes indre og ydre forhold. De forskellige afløbsmaterialer reagerer forskelligt over for kemikaliepåvirkning, uv-bestråling og brand. Spildevandets art og sammensætning har stor betydning for materialevalg. Indeholder spildevandet fx syrer, skal der tages hensyn hertil. Beton og støbejern tæres i sur jord og varmt spildevand nedbryder beton. Plastmaterialer nedbrydes af solens ultraviolette bestråling. Rør af plast, der bliver udsat for sollys gennem længeret tid, skal beskyttes. Det gøres fx ved tilsætning af grå farve i HT-rør og kønrøg i PE-rør. Figur 4.2. PVC-rør, der er nedbrudt af sollys. Ved brand er PE og PP relativt harmløse, hvorimod PVC udvikler luftarten klorbrinte. Klorbrinte reagerer med vand og danner saltsyre samtidigt med, at der udvikles fri klor. Klor reagerer med luftens ilt og danner de særdeles farlige miljøgifte dioxiner. Biologisk belastning Spildevand er kraftigt inficeret med bakterier, og afløbsmaterialer må derfor ikke kunne nedbrydes biologisk. I modsætning til visse typer naturgummi nedbrydes tætningsringe af syntetisk gummi og blødgjorte plastmaterialer ikke af bakterier.

29 Afløbsmaterialer 29 Bakterier kan medvirke til udvikling af aggressive luftarter som fx svovlbrinte. Svovlbrinte reagerer med vand og danner svovlsyre, som kan give alvorlige korrosionsskader på beton- og støbejernsrør. Rotter færdes overalt i kloakkerne, hvor de finder deres føde. Rederne bygges normalt uden for kloakkerne, som rotterne gnaver sig ud til ved de svage steder på afløbsledningerne som fx. ved grenrør, bøjninger og reduktioner af plastmaterialer. Rotter Rotten er særdeles tilpasningsdygtig, fordi dens levevis næsten ikke er specialiseret. Rottens levetid er mellem 1½ til 2½ år, og den bliver kønsmoden ca. 3 måneder gammel. Hunnens drægtighedsperiode varer i 22 dage, og den får 3-5 kuld om året, hver med 4-12 unger. Rottens levevis i kloakker og på lossepladser er medvirkende til at, rotten betragtes som en stor sundhedsrisiko for mennesker. Bekæmpelse af rotter er lovpligtig i Danmark. Oftest sker bekæmpelsen med fælder og gift, men rotternes naturlige forsigtighed gør, at de er meget vanskellige at få ram på.

30 30

31 5Afløbsrør

32 32 5 Afløbsrør Materiale- og produktkontrol Bygningsreglementet angiver de generelle krav, der stilles til godkendelse af komponenter og materialer i afløbsanlæg. Komponenter og materialer skal endvidere være i overensstemmelse med bygningsreglementets funktionelle krav. CE-mærkningen er obligatorisk for alle byggevarer, hvor der findes harmoniserede standarder, herunder afløbsrør, formstykker og brønde, se figur 5.1. Figur 5.1. CE-mærke. Byggevarer må kun markedsføres eller sælges, hvis de er egnede til den anvendelse, de er bestemt til. Endvidere skal byggevarerne opfylde kravene til en teknisk specifikation, dvs. en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse, som fx Dansk Standard (DS). CE-mærket er ikke i sig selv noget kvalitetsmærke, men skal alene dokumentere, at produktet lever op til bestemmelserne i en harmoniseret Europæisk Norm EN eller den Europæiske Tekniske godkendelsesordning ETA. Figur 5.2. VA-godkendelsesmærke. Figur 5.3. Insta-Cert logo. Det er op til de enkelte nationale organisationer for standardisering, om de vil etablere certificeringsordninger og dermed udarbejde Særlige Bestemmelser for Certificering (SBC). Eksempelvis forsætter den danske godkendelse for Vand- og Afløbsprodukter (VA-godkendelse) som en SBC, se figur 5.2. Som konsekvens af, at CE-mærkning er laveste fællesnævner med hensyn til kvalitet, er der etableret en nordisk certificeringsordning (Insta-Cert), som skal overvåge og administrere de standarder, der anvendes i forbindelse med dokumentation af plastrørsystemer. En Insta-Cert certificering giver virksomheden ret til at mærke sine produkter med Nordic Poly Mark, se figur 5.3 og 5.4. Produkter eller sammenbyggede anlæg, som er særskilt fremstillet til montering i en installation, skal fortsat godkendes af den stedlige myndighed. Figur 5.4. Nordic Poly Mark. Afløbsmaterialernes forskellige egenskaber er vist i figur 5.5. Der gøres opmærksom på, at de anførte talværdier er vejledende, og i tvivltilfælde henvises til fabrikanten.

33 Afløbsrør 33 Materiale (rør eller formstykke) Densitet Vægt af 1 m rør (dim. 100 mm) Normal farve som afløbsrør Varmeudvidelseskoefficient Praktisk temperaturanvendelsesområde * kg/m 3 kg (i jord) mm/m/ C C max C min m (dim. 110 mm) Største lægningsdybde uden trafiklast Betonrør GT-rør Grå 0, ,4 6,9 ig-rør Grå 0, ,8 ** Euro-rør Grå 0, ,8 ** PVC-rør kl. SN ,7 Rødbrun 0, ,1 6,15 kl. SN ,8 Rødbrun 0, Støbejernsrør Sort 0, Rusfast stålrør ,7 Grå/metal 0, Gl. lerrør Gråbrun 0, PE-rør 950 2,5 Sort 0,15 60 (90) -40 6,1 6,2 PP-rør Rødbrun 0,11 90 ABS-dele Sort 0, GUP-dele Forsk. 0,03 Forsk Drænrør, ler ,0 Rød 0, Drænrør, PVC ,5 Forsk. 0, Drænrør, PEH 950 0,5 Rød 0, m (dim. 160 mm) Figur 5.5. Forskellige afløbsmaterialers egenskaber. Skemaets talværdier er vejledende. * Uden for området: Spørg fabrikanten ** Høj lægningsklasse + forbedret understøtning + skærpet kontrolniveau = 8,9 m lægningsdybde

34 34 5 Afløbsrør Afløbsrør af plast Almindelige husinstallationer udføres i dag stort set af plastmaterialer. I forbindelse med industrielle afløb kan der visse tilfælde stilles særlige krav, som plastmaterialer ikke kan leve op til. PVC-rør (PolyVinylChlorid) PVC har i en årrække har været dominerende inden for husinstallationer og en lang række industrielle afløb. Figur 5.6. PVC-rør med muffe. PVC-rør fremstilles som mufferør med læbetætningsringe eller med løs gummiring, der kan udtages for evt. rengøring, se figur 5.6. PVC-systemer fremstilles dels som glatte rør, dels som dobbeltvæggede eller profilerede rør. Med dobbeltvæggede og profilerede rør opnås den ønskede ringstivhed. Materialeforbruget er væsentligt mindre, alt andet lige, end for de glatte rør. PVC-rør, der lægges under jord, skal være rødbrune. PVC-rør der anvendes over jord, skal være grå og benævnes HT-rør (High Temperature) PVC-rør kan afkortes med en fintandet sav eller en rørskærer, som i nogle udformninger, samtidig kan reife spidsenden. PP-rør (PolyPropylen) I de senere år har PP, anvendt som afløbsmateriale, gennemgået en rivende teknologisk udvikling. PP har afløst de første inspektions- og rensebrønde, der blev fremstillet af PVC, som ofte blev beskadiget ved højtryksspuling. PP er stort set bestandigt over for alle forekommende stoffer i den omgivende jord og i hus- og industrispildevand. PP kan modstå højere temperaturer end PVC og PE. PP-systemer bør dog ikke belastes vedvarende med spildevand over 600 C. PPrør kan bearbejdes med samme værktøj som det, der benyttes til PVC-rør. PP er mere miljøvenligt end PVC, fordi PP ikke udvikler klorbrinte, når det forbrændes som affald. PP-rør fremstilles, i lighed med PVC-rør, både som glatte rør og profilerede letvægtsrør. Farven på de første PP-systemer til afløb i jord var, i lighed med PEH, sorte. I dag er farven på de fleste PP-systemer rødbrun. Visse systemer fremstilles med en hvid eller grå indvendig farve, som giver en god kontrast ved tv-inspektion.

35 Afløbsrør 35 PP-rør kan samles med de eksisterende fittings, stikmuffe, elmuffe og ved stuksvejsning, PEH-rør (PolyEthylen med Høj massefylde) PEH-systemer anvendes især til industrispildevand, fordi materialet har en god bestandighed over for kemikalier. Ved meget varierende spildevandstemperaturer skal der tages hensyn til materialets store varmeudvidelseskoefficient. PEH-rør er velegnede til præfabrikation af installationspartier på værksted til senere montering på installationsstedet. Det gælder især, når der er tale om flere ens installationer. PEH-rør afkortes med en fintandet sav. PEH-rør kan samles ved traditionel muffesamling, stuksvejses, elektrosvejses eller sammenskrues, se figur 5.7. GUP-rør (Glasfiberforstærket Umættet Polyester) GUP består af to hovedkomponenter: Glasfibre, der leverer materialets styrkeegenskaber, og umættet polyester som bindemiddel, der samtidigt giver GUP sin termiske og kemiske bestandighed. GUP-rør anvendes især til hovedafløbsledninger og som trykledninger til brugsvand. GUP-rør fremstilles med fast muffe til løs gummiring eller med løse dobbeltmuffer med dobbelt læberingstætning. GUPrør kan endvidere også samles med flanger eller polyesterbandager. Endvidere anvendes GUP til fremstilling af bundfældningstanke, udskillere, samletanke, syreneutralisatorer og til strømpeforinger ved relining af afløbsledninger. Figur 5.7. Svejsning af PEH-rør. 1. Rørenderne planhøvles. 2. Rørenderne smeltes. 3. Røreenderne føres hurtigt mod hinanden. 4. Rørenderne smeltes sammen under konstant tryk. 5. Færdig stuksvejsning afbildet som snit i rørvæg. Betonrør Rør og formstykker af beton fremstilles i henhold til DS/EN 1916, hvor krav til producentens kvalitetssikringssystem, prøvning af de færdige produkter, vurdering af overensstemmelse og mærkning af produkterne er angivet. DS/EN 1916 er obligatorisk i Danmark, og de produkter, der er omfattet af standarden, skal CE-mærkes og suppleres med mærke fra et anerkendt firma som fx BVK (BetonVare- Kontrollen) og trekantmærket. Betonrør anvendes normalt til spildevand med en temperatur op til 50 C, men kortvarigt kan betonrør belastes med spildevand op til 80 C

36 36 5 Afløbsrør (spørg fabrikanten). Betonrør er uegnede til surt eller stærkt basisk industrispildevand. Euro-rør samles med løse glidelamelpakninger og IG-rør med fastsiddende tætningsringe. GT-rør med gummitætning, som er erstattet af Euro- og IG-rør, fremstilles i dag til reparation af ældre afløbssystemer, se figur 5.8. Betonrør anvendes i stort omfang til hovedafløbsledninger, specielt ved dimensioner over Ø300. Mindre dimensioner anvendes til reparationer. Betonrør har en forholdsvis god styrke. Ved store lægningsdybder fremstilles der betonrør med forøget godstykkelse, med stålfibre eller med armering. Figur 5.8. IG/Eurobetonrør. Betonrør kan afkortes med kæderørsklipper eller en vinkelsliber. Et afkortet rør kan ikke samles med en betonrørssamling, fordi spidsenden er udformet til at passe i en muffe. Der skal anvendes godkendte overgangskoblinger til afkortede rør. a b c d Figur 5.9. Samlingssystem for glaserede lerrør. a + b, system F c + d, system C Glaserede lerrør Glaserede lerrør fremstilles som mufferør, normalt med fastsiddende gummiring. Lerrør med samlingssystem C er fremstillet med gummiring på både spidsende og muffe. Lerrør med samlingssystem F er fremstillet med gummiring kun på muffe, se figur 5.9. Glaserede lerrør har god modstandsdygtighed over for kemikalier og god holdbarhed over for meget varmt vand. Glaserede lerrør er dog udsat for hård konkurrence fra andre materialer, især fra plast, som på flere områder har en større kemikalieresistens samtidig med, at plastsystemer giver nogle tekniske og økonomiske fordele. Glaserede lerrør kan afkortes med kæderørsklipper, speciel udformet skærering eller vinkelsliber. Hvis lerrør skal samles med rør af plast eller støbejern, skal der benyttes en gummiring i henholdsvis muffe og på spidsende af lerrøret. Der skal anvendes en Ü-ring til muffen i samlingssystem F og en A- ring til spidsenden i samlingssystem C.