Møltrup Optagelseshjem

Transkript

1 Meddelelser fra Møltrup Optagelseshjem NR. 148 DECEMBER 2014

2 Møltrup Optagelseshjem - selvejende stiftelse Hjemmet oprettet 1912 af fængselspræst Johannes Munck Møltrup er et hjem, hvor mænd, som for kortere eller længere tid har brug for støtte i deres liv, kan finde hjælp til at tage livet op på ny. I overensstemmelse med stifteren Johannes Muncks tanker bygger Møltrup på et kristent grundlag, og betragter sig selv som en del af det frivillige, folkekirkelige, diakonale arbejde. Mændene betragtes ikke som klienter, men som mennesker, der kommer til Møltrup for at være med til at drive gården. Enhver, som har brug for den hjælp, Møltrup kan yde, bydes velkommen, så længe der er plads. Hjemmet er opretholdt ved indtægt af landbrug, underleverancer til lokale virksomheder, forskellige småproduktioner, samt ved gaver fra private, legater, testamentariske gaver og offentlige tilskud. Møltrup har 62 eneværelser og disponerer via sin støttefond over 44 beskyttede boliger i form af 10 selvstændige lejligheder og 34 klubværelser/bofællesskaber, samt et alderdomshjem med 10 lejligheder. Støttefondens bestyrelse er som Møltrups, suppleret med fhv. kommunalbestyrelsesmedlem Bente Kjærgaard, Vildbjerg. * LEDELSE: Forstanderpar Elise og Ebbe Larsen Viceforstander Svend Arne Sønderby Souschef Kirsten Ørskov * MØLTRUPS BESTYRELSE: Fhv. biskop Karsten Nissen, Viborg, formand Gårdejer Knud Munk Nielsen, Bording, næstformand Folketingsmedlem Karen Klint, Vejle Fhv. fængselspræst Dorte Ørtved, Brande Kommunaldirektør Lars Møller, Holstebro Byrådsmedlem Tove Videbæk, Brande Fhv. retspræsident Niels Waage, Roskilde Anmodning om optagelse på hjemmet sker ved henvendelse på tlf * Gaver modtages med tak til konto Ringkøbing Landbobank, Støttefond for Møltrup Optagelseshjem, 7480 Vildbjerg. Støttefonden er godkendt af Skattedepartementet i henhold til ligningslovens paragraf 8 A om skattefrie gaver. Sprækken Det er blevet meget almindeligt, at vi skal sætte os klare mål. Det enkelte menneske skal have et mål med sit arbejdsliv og sit familieliv. Alt skal komme i den rigtige rækkefølge, og de børn, som man ønsker at få, skal komme, når det passer ind i denne planlægning. Måske er det en af årsagerne til, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder de senere år har været stigende. Også for virksomheden, foreningen og institutionen gælder det, at der skal opstilles klare mål. Efter to år i den næstbedste række skal vi rykke op i superligaen, og efter tre år være blandt de fem bedste! Sådan kan en målsætning lyde for en fodboldklub med ambitioner. Det er også blevet almindeligt, at et menighedsråd eller en institution gennemgår en visionsproces, der munder ud i, at man formulerer en mission for de kommende års arbejde. En lignende proces har vi også gennemgået på Møltrup. Det er afgørende, at medarbejdere og ledelse diskuterer visioner. Det er en forudsætning for at kunne samles omkring den opgave at skabe gode rammer for mænd og medarbejdere på Møltrup. Ellers gør vi bare altid som vi plejer, og vi bliver blinde for nye vinkler på det arbejde, vi er fælles om. Det er også godt, at vi ikke bare lader os drive med strømmen, og der er intet forkert i at opstille klare mål. Men vi må gøre op med den tendens, at alt og alle (ikke mindst vi selv) skal være perfekte. Det lader sig ganske enkelt ikke gøre. At stræbe efter urealistiske, overambitiøse mål kan give os stress og gøre os ulykkelige. Vi skal holde op med denne frugtesløse jagen efter det perfekte, det fuldkomne: Den perfekte familie, de perfekte børn, den perfekte krop, det perfekte billede til Facebook og Instagram. Eller den perfekte menighed med alle de rigtige visioner, den perfekte præst med alle de rigtige meninger og den perfekte kristne med den udadlelige livsførelse. Søndag 21. september fyldte sanger og poet Leonard Cohen 80 år. Hans tekster udtrykker ofte en dyb sandhed i ganske få ord, og hans dybe, melodiske stemme går til marven. I sangen Anthem synger han: There is a crack, a crack in everything. That s how the light gets in (Der er en sprække, en sprække i alting. Det er sådan lyset kommer ind.) Møltrup Optagelseshjem Møltrupvej Vildbjerg Tlf: / Fax: adm@moltrup.dk Det er sprækken i den perfekte skal, der lader lyset komme ind i et menneske. Jesus sagde det sådan: Jeg er ikke kommet for at frelse retfærdige, men syndere. Hvorfor tror vi da, at vi hele tiden skal gøre os selv retfærdige? 2 3

3 Først når vi ser i øjnene, at vi ikke evner at frelse os selv, at der er en revne i den perfekte skal omkring os, først da kan lyset komme ind. Som påskemorgen da stenen blev rullet fra, og lyset kom ind igennem sprækken, og kvinderne så den tomme grav. Den åbne dør ind til dødens hule, som blev livets og håbets vugge. For lidt mere end 75 år si den skrev Hal Koch bogen Danmarks Kirke. Her fortæller han om en ung pige, der havde tilbragt det meste af sit liv på opdragelseshjem og i fængsler. Hun havde i sit liv virkelig oplevet mennesker fra deres værste side. Hun skrev følgende i sin dagbog: Det eneste dyr, jeg virkelig er bange for, er mennesket. Løvetæmmeren imponerer mig ikke, når han går ind til løven. Den har jo dog hverken religion eller moral at forsvare eller borgerlig position at hævde. Den vil blot æde sig mæt. Hal Koch fortsætter pigens tankegang med at sige: Om vor Herre Jesus Kristus fortælles der, at toldere og syndere holdt sig nær til ham, befandt sig vel i hans nærhed. Det tør måske nok siges ikke at gælde hans kirke i vore dage. Tværtimod! Den har religion og moral og borgerlighed at forsvare, og derfor føles kristne mennesker værre end løver. Hvorpå beror dette? At det er rigtigt vil næppe kunne bestrides af den, der kender forholdene. Hvorpå beror dette? Der er gået 75 år siden, dette blev skrevet. Kan det også siges om kirken i dag? Det må vi hver især svare på. Men hvis det er sådan også i dag, er der for mig ingen tvivl om, hvorpå det beror: At vi ikke vil erkende sprækken! At vi vil være perfekte og retfærdige, og ikke vil se vores egen sårbarhed i øjnene. - formand Karsten Nissen Livet skal smage af Møltrup! Jeg mødte Jørgen på vej ud af biblioteket. Både han og jeg havde begge god tid den dag, så vi fik vendt verdenssituationen. Jørgen fyldte 60 i foråret. I forbindelse med sin fødselsdag havde han gjort status. En gennemsnitsmand i Danmark blev i ,9 år gammel. Jørgen antog, at han i sit tilfælde skulle trække minimum otte år fra pga. et udsvævende liv. Han forventede således, at have små 10 år tilbage. Han ville prøve noget nyt. Han ville leve ædru - med kontrol over alkoholen. Det gik meget godt. Hver gang han drak en øl, satte han en streg i kalenderen, og det var i løbet af det første halve år blevet til 13 streger jævnt fordelt. Jørgen fortalte, at han havde fået ideen til at lægge alkoholen på hylden ved at iagttage de mange ulykkelige dødsfald blandt jævnaldrende kammerater. Modet til at trodse alkoholen havde han fra et 4½ års ophold på Møltrup for nogle år siden. I hans erindring stod denne periode i kontrast til hans øvrige liv. En periode hvor han selv bestemte, og ikke mindst en periode hvor han havde nogle mennesker omkring sig, som han turde knytte sig til. Han erindrede mange af de konflikter, vi havde haft med hinanden. Han huskede også nogle af de store oplevelser, vi havde haft sammen, og ikke mindst huskede han følelsen af trygheden i fællesskabet. Ud fra sine erindringer om de 4½ år på Møltrup havde Jørgen tilrettelagt sit liv her efter sin 60 års fødselsdag. Som han huskede opholdet på Møltrup, ville han have det igen - nu bare ude i samfundet. Livet skulle smage af Møltrup! Jeg blev helt rørt ved hans ord. Det er den slags samtaler, der gennemborer, gør klogere, giver dårlig samvittighed, sårer og glæder. Det er sådan en samtale, der på få minutter gør mig flere år klogere. Når jeg ikke har ordene, finder jeg som regel en sang at synge ud sammen med åndedrættet. - Til erstatning for den almindelige tale. Jørgens ord virkede på mig som en sang. Jørgens grundfortælling er - i al sin simpelhed - at han aldrig fik chancen. Der var ingen kærlig familie til at tage imod ham, da han blev født som resultatet af et uheld en glad aften. Jørgen har aldrig delt sin generations optagethed af egen succes, men han har forsøgt at overleve og finde en plads, hvor han var tålt. Jørgen kan ikke udgive sine erindringer, for de fleste af dem fortaber sig i alkoholens tåger. Han er taknemmelig for de 4½ år, han har at huske tilbage på, medens han boede på Møltrup. 4 5

4 Jeg fik det helt dårligt. Var vi gode nok? Var vi dygtige nok? Var vi overbærende nok? Var vi kærlige nok? Det var vi sikkert ikke! Men tænk sig, at Jørgen vil bygge resten af sit liv på de erindringer, han har fra livet på Møltrup. Det er stort for Jørgen, men det er så meget større for alle os, der har magten til at svigte eller svare, alle os der kan fejle eller finde, os de kan vælge og vrage. Vi gør ikke nødvendigvis det rigtige på Møltrup, men vi prøver at lade os vejlede af de idealer, der altid har kendetegnet Møltrup Optagelseshjem: I mødet med medmennesket, at se den enkelte og efter bedste evne, vejlede dette medmenneske i at finde tilbage til livet. Livet som noget der kræver deltagelse og ansvar. Mange har forsøgt at finde livet i misbrug af forskellig art. Det er sjovt en stund, men prisen er høj. Ikke alene er der alle livsstilsygdommene, men værst af alt er umyndigørelsen og tabet af troværdighed. Når misbruget bestemmer, formes livet efter stoffets ordre. Børn, ægtefælle, forældre og venner prioriteres efter misbruget. Mennesket har den forskel fra grise og køer, at livet ikke bare lever sig selv. Vi skal drive på livet, vi kan forholde os til det, vi kan prioritere det, vi kan beånde det. Jørgen er opvokset hjemme hos sin misbrugende mor, som prioriterede den næste øl frem for Jørgen. Jørgen udtrykker, at opholdet på Møltrup gav ham smag for livet - en smagsoplevelse som skabte livsappetit. Jeg fortæller ofte eventyr for mine børnebørn. En dag spurgte Lærke mig: Hvad tror du, de laver i eventyrene, når du ikke fortæller, farfar? Jeg svarede, at de gjorde klar til den næste historie, så hun kunne lære dem endnu bedre at kende i næste fortælling. På samme måde er Møltrup et eventyr. Et eventyr der forbereder sig på at modtage nye og gamle beboere, som har brug for at få vækket livsappetitten og nysgerrigheden behov for at få noget godt at erindre. Poul Erik Søe påstår at ordet skæbner, hvad det nævner. Jeg tror, at der både skal ord, handling og ånd til for rigtigt at skæbne noget. Lad os i fællesskab drive et hjem som driver på livet, så det udfolder sig med livsmuligheder og myndiggørelse for alle skæbner. Tak til alle jer der værner om vore idealer og drømme. Tak til alle jer beboere, ansatte frivillige, forretningsforbindelser, sponsorer og fonde der er med til at muliggøre en hverdag på Møltrup Optagelseshjem. Tak til alle jer derude bagved i baglandet. Det er et privilegium at vide, at der er Noget over os og nogen bag os. Tak til bestyrelsen. Tak for forbøn og medleven til alle jer der har Møltrup Optagelseshjem med i tankerne. Køb julegaven nu! Jubilæumsbogen Møltrup Optagelseshjem gennem 100 år Pris kr. 175,- (+ evt. forsendelse) Sælges i Herregårdens Madbutik Møltrup eller kan bestilles på eller adm@moltrup.dk - forstander Ebbe Larsen Arv og testamente Møltrup Optagelseshjem har udarbejdet en lille folder til hjælp ved oprettelse af testamente. Folderen kan rekvireres på telefon , ligesom den kan hentes på Møltrup Optagelseshjems medarbejdere er gerne behjælpelig ved oprettelse af testamente. Spørg evt. efter undertegnede. Viceforstander Svend Arne Sønderby 6 7

5 Jul på Møltrup På Møltrup er der gennem hele december måned talrige arrangementer for både beboere og personale for at fejre adventstiden og se frem imod julen. Det hele starter med julemarkedet, som efterhånden er blevet en fast tradition. Lørdagen før 1. søndag i advent er der en herlig trængsel af mennesker på den gamle herregård. Besøgende børn får måske en portion risengrød eller en pandekage og derefter en trækketur på hesteryg. Er man heldig, får man et glimt af julemanden og en smagsprøve på hans karameller, mens mor og far nyder duften af brændte mandler og udsigten til at slippe let om ved adventskransen, kalenderdekorationen, klejner og julesmåkager. Madbutikken skal helt sikkert også besøges, for der skal provianteres op til jul: krydderfedt, sylte, medisterpølse og flæskesteg á la frilandsgris. Uhmn! John og Henrik, der bor på Møltrup og begge arbejder i køkkenet, deltager i madlavningen denne dag, og de har travlt med at agere stafet ud til de forskellige aktiviteter på gårdspladsen foran hovedbygningen: Skal der laves mere risengrød? Er der nok dej til pandekagekarrusellen? Er der kaffe og glögg nok til de forfrosne gæster? Slår vaniljekransene til? Med julemarkedet som startskud er nedtællingen til jul i fuld gang på Møltrup! De næste traditionsrige aktiviteter tæller juleklip, lucia-optog, adventshygge i præstegården og julebanko. For ikke at glemme den årlige julefrokost for beboere og medarbejdere. Den plejer at ligge midt i december måned, og samtlige arbejdspladser hjælpes ad med at forberede både mad, underholdning, borddækning, osv., så alle er med til at skabe rammen om en god og hyggelig oplevelse. Det er en ganske særlig festdag, hvor den gode mad nydes i fulde drag, og hvor alle (såvel beboere som medarbejdere) bliver som børn igen, når den årlige pakkeleg løber af stablen. Julen på Møltrup foregår i bedste Morten Korch-stil. Alle de traditioner, der findes rundt om i landet, findes også på Møltrup. Der pyntes op i de gamle stuer fra 1777, og juletræet bæres ind fra skoven og pyntes lillejuleaften. Jo, her kommer ordet hjem virkelig til sin ret! Der er julegavehemmeligheder, hygge og stemning gennem hele december, og mange bliver blidere i sindet og mere positive i deres væremåde. Samtidig kan der være beboere, som på en særlig måde savner familien og traditionerne fra en svunden tid her op til jul. John og Henrik er enige om, at der bliver gjort meget for beboerne i advents- og juletiden. De føler, der bliver tænkt på alle i hele december måned. Selv nyder de at kunne være i køkkenet og bidrage til at give andre beboere en særlig god mad-oplevelse. Man får et kick af at gøre noget godt for andre! Det er for dem en speciel tilfredsstillelse og glæde at se andre blive begejstrede og glade. I dagene efter en særlig indsats, oplever de at få et godt skulderklap, når andre beboere kommer og enten påskønner maden, serveringen eller noget af det andet, der er sket. Juleaften kl. 18 samles alle til fælles middag i spisesalen, hvor der er dækket festligt op. Der serveres and, flæskesteg, hvide, brune og franske kartofler, skysauce, rødkål, 8 9

6 asier og gelé. Til dessert ris à l amande med kirsebærsauce, og selvfølgelig er der også mandelgave. De, der serverer, har naturligvis sorte bukser, hvid skjorte og butterfly på, så intet er overladt til tilfældighederne. Senere på aftenen er der sang om juletræet i storstuen, der læses julehistorie, og alle får en særlig udvalgt julegave. Der sluttes af med kaffe og hjemmebagte julesmåkager og godter. 1. juledag er der julefrokost efter alle kunstens regler og med alle de traditionelle danske julefrokostretter. Året sluttes af med en festlig fejring af nytårsaften. Her samles man i spisesalen kl. 18 for at høre dronningens nytårstale. Derefter har man udsigt til en udsøgt tre-retters menu, afbrudt af sang, leg og underholdning. Efter middagen trækker de legeglade sjæle ind i de gamle stuer sammen med diverse brætspil og julegodter. Til aftenskaffe serves lagkage og kransekage, så man er helt sikker på, at ingen føler sult, når der drages til midnatsgudstjeneste i Timring Kirke. Efter gudstjenesten skydes nytåret ind i parken, og der spares ikke på fyrværkeribatterier og raketter til denne anledning. For endnu engang at sikre, at ingen går sulten i seng, bydes der på natmad, når kulden har nået marv og ben efter festlighederne med fyrværkeriet i parken. Rigtig glædelig jul og godt nytår! - fortalt af John Th. Sørensen og Henrik Rothemejer til Birgitte Madsen Behov for flere frivillige Som det også fremgår flere steder i dette blad, velsignes både Møltrup og Møltrups beboere allerede i dag af mange frivillige hænder: - Der gives ugentligt en hånd i køkkenet med det tidskrævende arbejde at bage småkager. - Mænd fra lokalmiljøet, der har hænderne skruet rigtigt på, hjælper med at løfte mange praktiske opgaver. - Møltrups Genbrug drives udelukkende af frivillige kræfter. - Beboere med særlige behov har stor gavn af frivillige besøgsvenner. - Herregårdens Madbutik har en fast stab af frivillige, der sørger for ekspedition i åbningstiden. - De sportslige fritidsaktiviteter for beboerne har fået nyt liv efter "indskiftning" af en frivillig på holdet. - Den rullende Købmand har i hele sin konstruktion frivillighed som bærende element. - Til sommermøde og julemarked ydes en uundværlig indsats af både individuelle, men også grupper som "De aktive 60'ere" og "Lions Club Trehøje Lyngtotter". Vi er meget taknemlige for den velvilje og det engagement, som alt dette vidner om. Samtidig må vi erkende, at der til stadighed er ledige opgaver af meget forskellig karakter. Derfor: Drømmer du om at være en del af Møltrups frivillig-stab, så kontakt os endelig på tel og lad os få en snak om, hvor på Herregården du kan se dig selv

7 Småkagedamerne at være frivillig på Møltrup Køkkenet er nok det sted på hele herregården, hvor det summer mest af aktivitet både tidligt og sent. De forskellige dufte, der via ventilationen breder sig på gårdspladsen, forårsager mange kommentarer om dagens ret, hvad enten det er flæskesteg, suppe eller fisk! Hver eneste torsdag eftermiddag breder der sig dog en helt særlig duft, der kan få enhver med en sød tand til at opdigte et ærinde i køkkenet - især her op mod jul: Duften af småkager! Rygtet spredes hurtigt: Småkagedamerne er her! Jytta og Birthe, der begge er frivillige hjælpere på Møltrup, er på deres faste pladser ved arbejdsbordet og de store ovne i køkkenet hver eneste torsdag eftermiddag året rundt. Her fremtrylles et hav af de småkager, der frister på Møltrups kaffeborde til jul, påske, sommermøde, høstfest og andre særlige lejligheder. Småkagerne pryder bordet ved adskillige møder med forskellige professionelle samarbejdspartnere, ved de faste aftenandagter i storstuen, og ved vore mange besøg udefra. Endvidere sælges de sprøde lækkerier også i lange baner fra Herregårdens Madbutik. Men hvorfor netop frivillig og altid bage småkager? Jytta Sørensen, der er folkepensionist, har gennem de seneste fire år bagt småkager på Møltrup. Jytta deltog førhen til sommermøderne, og hun syntes rigtig godt om stedets ånd, og ideologien med anvendelsen af egne produkter. Samtidig havde hun lyst til at yde en indsats for dem, der har noget særligt at kæmpe med. På et tidspunkt henvendte hun sig til viceforstanderen, og derved blev kontakten til køkkenet skabt. I starten bagte Jytta to dage om ugen, men da de blev to til arbejdet, blev torsdag til den faste småkagedag. Jyttas mand Søren er på hjemmefronten blevet inddraget i arbejdet, idet han - som en anden Ole opfinder - har konstrueret et særligt lukkesystem til småkageæskerne. Birthe Pedersen, der også er folkepensionist, har været småkagedame nu i tre år. Hun og Jytta kendte hinanden godt i forvejen, og da hun hørte, der var brug for et par ekstra hænder, slog hun beredvilligt til. Hvert år holder Birthe dog en god, lang sommerferie fra småkagebageriet, da campingvognen jo også skal luftes. Begge er enige om, at deres torsdage på Møltrup giver dem et væld af gode oplevelser, uden at det slider dem op: Dejen er jo lavet vi skal bare forme småkagerne og bage dem! Men med det arsenal af finskbrød, guldkornskager, fedtebrød, svenske chokoladekager, chokoladetoppe og især vaniljekranse der fremstilles, bliver det alligevel til en del håndarbejde hen over året. Jytta og Birthe fortæller begejstrede om den hyggelige snak, de får med de mange beboere, der lige kommer forbi for at smage. Helt særligt oplever de kontakten med de mænd, der udgør det faste køkkenhold, og glæden ved at være med ved køkkenstabens hyggelige sammenkomster hen over året. Det giver dem oplevelsen af, at der stadig er brug for dem, og at den moderlige omsorg og tryghed har værdi, når den spreder sig i køkkenet. De nyder at se, hvordan en ny beboer får en god periode i sit liv, og misbrug er ikke et tabu mellem beboerne og de frivillige, men et emne der kan jokes med. At møde ind kl før sommermødet for at smøre boller nogle timer, for derefter at holde fri og gå ud og nyde samhørigheden med alle på dette sted (plus 3500 gæster) det nyder vi bestemt også, men vore torsdage - og bemærkningen: Jeg kunne lige lugte, I var her... - er nu det bedste!, fastslår Jytta og Birthe, lige idet uret på ovnen ringer, og endnu otte plader duftende vaniljekranse kalder på handling. - Linda Madsen 12 13

8 Køerne gør mig rolig Tvind-lærer, men blev det ikke, da jeg syntes, det var uretfærdigt, at man ikke måtte ryge hash, men godt drikke. Jeg har prøvet alle slags stoffer (mange kun én gang) for at vide, hvordan det virker. Heroin er verdens bedste stof, men også det farligste. Min eks-kæreste har været på det. Vi fik vores datter Joy sammen i januar 83. Vi boede sammen i 10 måneder, så kunne jeg ikke mere. Så skulle jeg ud på landevejen. Jeg har aldrig været så god til at bo længe det samme sted. Jeg har gået rigtig meget på gaden og rundt på væresteder med mine to hunde. Om vinteren boede jeg i hashklubber. Jeg var med til at opbygge Sidegaden og Cafe Sonja i Kbh. Jeg kom med i Alkohol hold op, og har siden da kun drukket lidt. Der har altid været fuld knald på mig! - Alkohol gjorde det værre, og hash fik mig til at slappe af. I otte år stod jeg i Christianshavns pølsevogn, og selv om jeg kunne komme skæv på arbejde, blev jeg verdens bedste pølsemand. En mørk efterårsaften har jeg en aftale med Claus. Han har lovet mig at fortælle lidt om sig selv. Han har glemt, jeg skulle komme, men jeg bliver taget imod med varme og smil, selvom det er oven på en hård arbejdsdag. Jeg har levet mest på Vesterbro. Min mor var epileptiker og var indlagt på den lukkede afdeling på Sct. Hans i fem år. Jeg har været på børnehjem, fra jeg var 3-16 år. Jeg prøvede ind imellem at komme hjem til min mor, men det gik ikke. Jeg var på tre forskellige børnehjem, hvor det ikke gik godt, og derefter kom jeg til Røntofte i Helsingør. Der var der en forstander, vi kaldte farmor. Det var et godt sted. Da jeg var 13, fik jeg ansvaret for en otte mdr. gammel pige. Det lærte jeg meget af. I skolen var jeg en af de typer, der kunne lave lektierne hurtigt, og så lavede jeg ballade. Dengang sagde de, at jeg var adfærdsvanskelig. I dag vil de nok kalde det ADHD. Men jeg har nu aldrig fået diagnosen. Da jeg var 16 år, kom jeg i plejefamilie, og det var helt forkert, for de kunne ikke klare mig. Jeg havde to år, som blev til mine sorte år med total kriminalitet, hvor jeg prøvede alt, som fx syretrip, masser af hash og druk. Mange af mine venner lavede kriminalitet og kom i fængsel. Jeg har aldrig siddet inde. Politiet gav mig et valg: fængsel eller to år på Tvind. Jeg var 18 år, langhåret og meget asocial, da jeg kom til Tvind. Turene til Nepal og Indien gjorde stort indtryk på mig. Det var som at være i paradis. Vi skulle bygge en skole, og vi havde med gadebørn at gøre. Det var meget fascinerende. Jeg var sammen med min bedste ven, og vi røg hash og drak os fulde. Jeg måtte tage solbriller på for ikke at blive opdaget. Jeg overvejede at blive 14 I 1999 døde min hund, Cheri, og det var et stort tab for mig. - Større end da min mor døde. Jeg mødte en, som tog mig med til Kollegiet Gl. Køge Landevej, hvor jeg boede et stykke tid. Derefter fik jeg en skæv bolig, hvor jeg boede i 13 år. Pludselig blev det for meget for mig. Der var ikke det samme fællesskab længere. Så var der én, der fortalte mig om Møltrup, og at jeg kunne have hunden med. På Møltrup blev jeg glad for køerne og arbejdet i stalden, og endda så meget at jeg nu har taget grundforløb på landbrugsskole. Jeg har prøvet at bo i lejlighed uden for Møltrup, men hash en blev for fristende, så i dag bor jeg i en udslusningsbolig her. Jeg har været i praktik hos en landmand og er nu blevet ansat med løntilskud. Jeg regner med at blive elev der fra januar Det, jeg godt kan lide ved Møltrup, er, at det er meget struktureret. Vi, der kommer her, har ikke styr på noget, så når man møder den struktur, der er her, giver det ro på. Jeg har haft en mester (red.: kontaktperson), som har hjulpet mig igennem, og som har betydet meget for mig. Han har holdt fast i mig. Det har været godt. Jeg kan godt lide Møltrup for, at der ikke bliver gjort forskel på, om du er muslim, kristen eller andet. Der er ikke nogen forskelsbehandling. Kirken giver mig også ro på, og jeg kommer helst hver dag til andagt på Møltrup. Jeg mangler noget, hvis jeg ikke kommer til det. Min drøm er at få mit eget lille kvægbrug her i Jylland. Køerne skal hjælpe mig med at holde mig ude af misbrug. Jeg vil gerne have et hobbylandbrug med forskellige dyr. Jeg kan godt lide at skulle tage fat! Det at være landmand er ikke kun et arbejde, men en livsstil. Og det skal være min nye livsstil! - fortalt af Claus E. Christensen til Kirsten Jacobsen 15

9 Projekt Mad med Mening - en socialøkonomisk virksomhed Café-bussen er blevet en realitet en idé er blevet til virkelighed. Det giver i sandhed mening at stå op om morgenen, når man har kolleger, man er glad for, og noget at servere man er stolt af. Alle mennesker vil gerne have både nogen og noget at stå op til! Med den socialøkonomiske virksomhed i Cafe-bussen kan Møltrup tilbyde en række arbejdspladser til mennesker, der ellers har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Her er nogle kolleger at stå op til og en fælles opgave at løse. Man kan vel sige, at maden nærer livet, og arbejdet omkring maden nærer kvaliteten af livet. Café-bussen skal ud i civilsamfundet og danne ramme om fællesspisning, kurser, fester og i det hele taget skabe gode oplevelser, positive kontakter og netværk mellem mennesker. Med økonomisk tilsagn fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om starthjælp til løn og en donation fra OAK-fonden til indkøb af bus er vi i gang. Nu er det vores opgave at få det hele omsat til praksis! Jeg blev ansat som projektleder 1. februar 2014 og gik straks i gang med at finde frem til det mest egnede køretøj til formålet. Mulighederne spændte lige fra en dobbeltdækkerbus, Road-show trailer, lastbilanhænger i 2 etager til en lang bus på næsten 15 meter. Det endte med en 14,7 meter lang bus, som vi købte i Stockholm. Bussen blev sejlet over Kattegat, og det var fire meget spændte mænd, der en forårsdag kørte til Frederikshavn for at hente den. En af beboerne, Richard, har 30 års erfaring med buskørsel, og han kunne stolt hjemføre trofæet med ordene: Det er vist godt nok! Jeg havde allieret mig med et autoindretningsfirma ved Ringkøbing, hvor vi ved fælles hjælp kunne få trofæet ombygget til en eksklusiv, velindrettet café-bus med eget køkken, café-område, toilet m.m. Bussen blev forsynet med generator, således at vi kan holde ved den smukkeste skovsø, ved havet eller hvor gæsterne end måtte ønske det. Til Møltrups sommermøde 15. juni blev bussen indviet af bestyrelsesformand Karsten Nissen, og der kom mange gæster indenfor i bussen og beundrede det fine resultat. Da Café-bussen er indrettet med løse borde og stole, og da der er installeret musikanlæg, fladskærm, trådløst internet og projektor, kan bussen anvendes til mange forskellige formål. Vi har været hos Trehøje Døre i Ørnhøj, hvor Netværkslokomotivet anvendte bussen som IT-undervisningslokale for medarbejderne, og hvor Møltrup serverede kaffe og hjemmebagt kage. For Møltrups beboere var det en rigtig god måde at skabe kontakt til erhvervslivet på. I forbindelse med Møltrups højskoleuge kørte vi bussen til Bovbjerg Fyr og serverede frokost for kursisterne, medens de nød havudsigten. Forleden parkerede vi bussen i hal E i Messecenter Herning, fordi et tøjfirma havde lejet bussen til at præsentere deres nyeste kollektion af sportstøj på en messe i weekenden. Fremtidsplanen er, at Café-bussen og Møltrups Rullende Madbutik skal følges ad til omegnsbyerne. Her tænkes bussen at danne ramme om fx fællesspisning for byens borgere, når de nu alligevel har handlet ind i Møltrups Rullende Madbutik. Vi vil prøve at koncentrere os om aktiviteter, hvor vi kan skabe positive kontakter og relationer til indbyggerne i de byer, vores beboere flytter til, når de flytter hjemmefra. Ligeledes kan vores tidligere beboere komme og møde Møltrup-fællesskabet igen i deres egen by, når vi kommer forbi. Vi håber, at folk, der er aktive i foreningslivet rundt om i byerne, vil inkludere Bussen før den blev til café-bus Café-bussen Allan og Christina Bussen som kursuslokale Kursister får kaffe og kage 16 17

10 Møltrups Sønner og se dem som ligeværdige borgere med forskellige kompetencer og ressourcer. De færreste mennesker trives i ensomhed, så derfor er positive fællesskaber afgørende for nuværende og tidligere beboere, der flytter i egen bolig. Projekt Mad med Mening skal profileres ved høj kvalitet, og det skal være noget, vi med stolthed viser frem. Så når Herregårdens Madbutik, Møltrups Rullende Madbutik, Café-bussen eller Møltrup Optagelseshjem bliver nævnt, hørt eller set, vil man udtrykke glæde, anerkendelse og respekt. I ethvert udviklingsprojekt er der udfordringer, der kalder på kreative løsninger. Men ind imellem tager det længere tid, end man bryder sig om. I skrivende stund bøvler vi stadig med Trafikstyrelsen og SKAT for at få bussen godkendt, for den passer ikke rigtig ind i de gængse kasser og systemer. Men hele ideen - og formålet med Café-bussen - tvivler vi ikke på, og når viljen er der, når vi målet. Vi ses i Café-bussen! - Projektleder Johannes Jørgensen Café 52 beboernes samlingssted Caféen på Møltrup er et godt samlingssted for alle beboere. Vi hygger os med petanque, kortspil, dart, skak og Wii. - Eller bare med at sludre og være sammen. Der er åbent dagligt kl. 18:30-22 og i weekenderne kl , og der kommer dagligt ca gæster. Hver onsdag og søndag er der gratis kaffe og kage, som køkkenet leverer. Caféen drives af en gruppe beboere, som står for indkøb, ekspedition og rengøring. Det skaber et rigtig godt sammenhold i gruppen. Caféen har dannet rammen om nogle superhyggelige grillaftner, hvor vi har været over 70 gæster. Disse aftner giver sammenhold og er med til at åbne øjnene for, hvor godt et sted caféen er. Når man som beboer har gæster på besøg, tager man dem gerne med i caféen, og det er ikke svært at blive en del af fællesskabet. Den ældste gruppe børn fra Timring Børnehave kommer på Møltrup hver mandag. I den forbindelse låner de caféen til madpakke-spisning. De synes det er et hyggeligt sted. Hen over sommeren bliver petanque-banen flittigt brugt, og vi afholder ind imellem turnering i forskellige spil i caféen. Desuden er der altid julebanko, som beboerforeningen og de erhvervsdrivende i området sponsorerer gevinster til. - på vegne af Café 52, John Th. Sørensen Caféen er et godt sted for en mandesnak Masser af lækker mad til caféens grillaften Om lidt spiller husbandet Volunteers op Teltet er fyldt med cafégæster

11 Tingene går ofte i ring. En sommerdag i 1954 cyklede jeg som 12-årig bondedreng fra Hanning (7 km nord for Skjern) mod nord ad hovedvej 11 til Brejning Kro, hvor hovedvej 11 krydser hovedvej 15. Jeg svingede til højre mod Videbæk og Herning. Jeg havde fået at vide, at når jeg var kommet igennem Haunstrup og nåede Albæk, så kunne jeg se det nye vandtårn i Herning (det udgør også tårnet i Skt. Johannes Kirke). Det skulle jeg sigte efter. I næste kryds efter kirken skulle jeg svinge til venstre. Så ville jeg ad en meget snoet landevej ende ude i en landsby, der hed Gullestrup, hvor min moster (blot 10 år ældre end jeg) og hendes mand havde købt en købmandsforretning. Gullestrup var dengang en lille landsby ved et vejkryds med en købmandsforretning, en tømmerforretning, en skole og med et frysehus, hvor egnens befolkning havde bokse til deres kød. Rundt omkring dette kryds lå mange små ejendomme og nogle få større gårde. Her skulle jeg på sommerferie, og denne sommerferie kom til at betyde, at min livsgerning blev lagt. Jeg ville være købmand og ikke landmand, som alle i min familie ellers havde været i generationer og stadig var. 2½ år senere havde jeg en læreplads. Dog ikke som købmand, men som brugsmand. Det blev til 28 år fra 1957 til Som nystartet købmand havde min onkel og moster ikke råd til bil de første år, så han og jeg cyklede til Lund, hvor hans forældre havde gård. Her lånte vi deres Chevrolet årgang 31, tog sæderne ud, og så kørte vi landtur til de mange ejendomme i Gullestrup. Vi havde varer med ud og æg med hjem. Den sidste gård, vi besøgte, inden vi afleverede æggene på pakkeriet i Herning, lå der, hvor Herning Ishockey Klub ligger i dag. Jeg lærte at ekspedere, pumpe petroleum i flasker og dunke og fylde hylder op. Sætte blyanten fast bag øret og sige: Hvad skulle det være? Gør dine indkøb i Møltrups Rullende Madbutik Vi kommer til dig: Onsdag: Lem kl Højmark kl Torsdag: Skibbild kl Studsgård kl Vorgod kl Fredag: Vind kl Aulum kl Det blev til flere skønne ferier i Gullestrup. Jeg husker ikke årstallet for, hvornår omsætningen derude blev så lille, at de måtte lukke, men onkel fik et job som pedel ved kreditforeningen, og moster blev ansat ved skolen. En epoke var omme. Men som jeg startede med at sige: Tingene går ofte i ring! Den dag i dag er vi 5-6 pensionister, som deler det job at være frivillige chauffører og købmænd for Møltrups Rullende Madbutik. En butik, der besøger syv landsbyer i omegnen, nemlig de landsbyer, hvor købmanden er lukket. Gullestrup har indtil for ganske nyligt været med på denne rute, så 60 år efter min cykeltur fra Hanning oplevede jeg igen at være købmand i Gullestrup. - frivillig Svend Ole Ostersen Gør dine indkøb i Møltrups Ru Vi kommer til di Onsdag: Lem kl. 14. Højmark k Torsdag: Skibbild k Studsgård Vorgod kl. Fredag: Vind kl. 14 Aulum kl. 1 Pænt herretøj modtages Møltrups vaskeri modtager med tak alt pænt herretøj i alle størrelser. Det genbrugstøj, vi modtager, er et rigtig godt bidrag til vore mænds garderobe. Kontakt os venligst på Tak! 20 21

12 At være på højskole Fem dage af min sommerferie - nemlig fra 4. til 8. august - var jeg på herregårdsferie. Men dog, vil nogen måske tænke, det lyder fornemt! Og det var det! Selve højskoleugen blev en stor oplevelse for mig. Før jeg tog af sted, talte jeg med flere af mine bekendte, som selv brugte at tage på højskole. Alle kunne de fortælle positive ting. Når jeg valgte Møltrup, var det fordi de skilte sig ud fra andre alene ved at kalde sig et Optagelseshjem. Det vakte min nysgerrighed. I det program, som jeg fik tilsendt, kunne jeg dag for dag læse, hvad man havde at byde på, og det lød interessant. Der var bl.a. udflugt til Bovbjerg Fyr og Lemvig med museumsbesøg samt ture ud i den jyske natur. Derudover foredrag. På værksteder var der mulighed for at arbejde med træ, og de, der havde lyst, kunne uden for Møltrups område lære glaskunst. I godt vejr og under åben himmel gik nogle kursister i gang med at lære sig pileflet, og var man til lystfiskeri, var der også mulighed for det. Selv regnede jeg ikke med at kunne begå mig på et værksted, så jeg valgt foto. Det betød, at jeg traf Odd Jeppesen, en dygtig fotograf med sin egen stil og måde at tage billeder på. Det var spændende! Kl hver dag efter morgenmad samledes man til morgensang og en kort andagt. Derefter begyndte dagens program, hvilket var forskelligt for den enkelte, afhængigt af hvad man ønskede at deltage i. Ca. kl. 21 sluttede dagen med aftensang og hygge over en kop kaffe/the og måske en fortælling. Foredragene var meget oplysende og havde emner som det, at være vokset op i et misbrugsmiljø og om, hvad der gøres i dag gennem TUBA (red.: en afdeling af Blå Kors) for at hjælpe børn og unge fra sådanne hjem. Et andet foredrag var af en familiefar i en rigtig god stilling (red.: Søren Elbæk, Laugesens Have). Han kunne fortælle om, hvordan trangen til alkohol var blevet et stigende og altoverskyggende problem for ham og hans familie. Det havde nær taget livet af ham, men nogen greb heldigvis ind, og han blev hjulpet. Meget specielt var det at møde Prins Henriks kammertjener Jesper G. Jensen samt hans forgænger kammertjener Andersen, som nu var pensioneret. De to herrer kunne på meget underholdende vis fortælle om deres ansættelse på Amalienborg og andre slotte. En aften var sat af til sang fra højskolesangbogen ved organist Inger Kamstrup og efterfølgende spillede Møltrups band Volunteers og gjorde det festligt. En anden aften var der pilgrimsvandring med pilgrimspræst Elisabeth Lidell, som gjorde nogle stop undervejs til eftertanke og til nadver. En aftenudflugt gik til Søby Brunkulsmuseum med en guide, som fortalte om livet for børn og voksne under trange kår og om arbejdet i brunkullene under og efter 2. verdenskrig. Højskoleugen sluttede med en festaften med fint dækkede borde, lækker mad samt underholdning ved flere af kursisterne. Også beboere fra Møltrup spillede og var med til at gøre aftenen festlig. Der var udstilling af de ting, der var blevet skabt på værkstederne, nemlig fornem glaskunst, fint træarbejde og flotte kurve. Sognepræst Asger Korsholm sluttede af med andagt og nadver. En stor tak til forstander Ebbe Larsen, medarbejderne Karl Johan Søgaard og Kirsten Jacobsen, køkkenpersonalet som hver dag fik maden sat på bordene, samt de mange frivillige, som jeg traf i teltet i højskoleugen. Ikke at forglemme The Volunteers! Har man sagt goddag, må man også på et tidspunkt til at sige farvel. - Eller: På gensyn! Hatten af for Møltrups højskoleuge 2014! - højskoledeltager Kirsten Nielsen Højskolegæster foran bussen ved Bovbjerg Højskolekursister drikker kaffe i bussen Min mor trak mig med Per har været tilknyttet Møltrup i to år og arbejder i dag som slagter nabobyen. Men han har bibeholdt sit værelse på Møltrup. Hans mor Kirsten Nielsen fra Hvidovre valgte at komme til Møltrup på sommerhøjskole, hvilket trak Per med til de arrangementer, som han kunne nå efter arbejdstid

13 Jeg var ikke kommet med, hvis min mor ikke var der. Jo, måske var jeg kommet over for at spise i teltet. Men det var hyggeligt at have min mor herovre. Det er ikke så tit, vi ser hinanden. Jeg er næsten kun hjemme til større fester. Jeg deltog i højskolens pilgrimsvandring. Det var en speciel oplevelse, som jeg aldrig har prøvet før. Det var egentlig hyggeligt nok. Jeg var også med den aften, hvor Volunteers spillede. Dem kan jeg godt lide! Det er nogle gode drenge. Og festaftenen var en rigtig hyggelig aften. Jeg ville enormt gerne have hørt kammertjeneren, men da var jeg på arbejde. Herregårdens Madbutik - fortalt af Per til Kirsten Jacobsen Vi fremstiller - sammen med vores beboere - slagtervarer af uovertruffen kvalitet. Vores frilandsgris har fået et helt særligt foderprogram, der giver kødet mere smag, kødfylde og mørhed og ingen uhensigtsmæssige tilsætningsstoffer. Grisen har gået og rodet med trynen og vokset sig stor og stærk ude på marken, og i slagteriet bliver den forarbejdet til et bredt udvalg af pølser, røgvarer og andre delikatesser. Formålet er, at vores beboere tilegner sig faglige og sociale kompetencer i en meningsfuld og relevant sammenhæng: Der kom brev fra kongehuset I Møltrups højskoleuge havde vi besøg af kammertjener Jesper G. Jensen. Han fortalte om sin vej fra Vestjylland og ind i kongehuset og om små og store oplevelser som kammertjener for Prinsgemalen. Han havde taget sin kollega og gode ven kammertjener Andersen med. Denne har været ved kongehuset i 52 år. Det blev en forrygende formiddag med mange fantastiske og underholdende fortællinger. Kammertjener Jesper skulle dagen efter til Frankrig til Château de Cayx, hvor regentparret var på ferie. Da foredraget var ovre, tjekkede Jesper sin telefon, og der var en del beskeder fra slottet. En af dem lød på, at han skulle købe en rullepølse og tage med, da det ikke kan købes i Frankrig. Jeg foreslog selvfølgelig, om ikke Møltrup måtte have lov at sponsorere det til regentparret, hvilket han gerne tog imod. Vi pakkede en pose fra Madbutikken med forskellige varer, som han fik med, og Jesper bad mig skrive et kort til Majestæten og Prinsgemalen, som kunne følge varerne. 1½ uge senere modtog vi et særligt brev. Det var sendt fra Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens Sekretariat, og deraf fremgik det, at Majestæten og Prinsgemalen takkede for den lækre rullepølse og de forskellige spegepølser, som Regentparret satte pris på at modtage. Et særligt brev, som har skabt glæde, og det kan ses i glas og ramme i Herregårdens Madbutik. - Kirsten Jacobsen At producere fødevarer til videresalg kræver både stor kunnen, omhu, præcision og samarbejde. Alle sammen kompetencer, som er vitale for at komme godt videre på livets vej efter et ophold på Møltrup. Vi ser med glæde beboernes stolthed over de færdige produkter og lytter til deres dialog med kunderne i vores butik. Besøg Herregårdens Madbutik torsdage og fredage fra kl , og lørdage fra kl Eller ring og aftal nærmere med slagteren på

14 Årets gang på Møltrup Parken var fyldt med sommermødegæster Formand Karsten Nissen talte til sommermødet Klar til sommermøde-ryk-ind Marimbaorkesteret skaber liv på sommermødet Bus FØR den skrælles for indmad Bus EFTER den er skrællet Den rullende Café-bus er dækket op til gæster Der er hestevognskørsel til det årlige julemarked Det jyske kvæg trives på Møltrups jorder Luciaoptog Der er mange måder at drille medarbejdere på... Der kom en børnehave forbi... Lindely har fået får - Cameroun får Majsmarken indtages bid for bid 26 27

15 AKTIVITETSBESKRIVELSE 2013 Hjemmet har i perioden 1. januar 31. december ydet 226 ophold på hjemmet, fordelt på 151 personer. Ud af disse personer har 76 været her for første gang. 54 førtids - og folkepensionister 73 på kontanthjælp 19 på syge- arbejdsløshedsdagpenge og andet 3 udearbejde 2 ingen indkomst Altid lækker mad fra køkkenet Sognepræst Per Toftdal ved høstgudstjenesten på Møltrup Kirkeklokken til høstgudstjenesten Så er der majs-ensilage til vinteren 116 personer har haft 1 ophold 17 personer har haft 2 ophold 12 personer har haft 3 ophold 6 personer har haft 4 eller flere ophold. Markarbejdet er i fuld gang Møltrups Rullende Madbutik Værelse FØR renovering Værelse EFTER renovering Værelse EFTER renovering Aldersgruppe: 18 år: 0, år: 20, år: 37, år: 39, år: 41, år: 13, 70- år: 1. Arbejdssituation: 166 personer har haft arbejde på hjemmet. Boligsituation: 12 personer er flyttet til Støttefond for Møltrup s udslusningsboliger.. Antabuskur: 27 personer har gennemført antabuskur. Økonomi: Af de 151 forskellige personer, som har haft ophold på hjemmet i 2013, har 166 personer (altså incl. 15 personer, som har boet uden for Møltrup) deltaget i arbejdet på hjemmet og medvirket til frembringelse af producerede ydelser til en værdi af kr ,00. Efterforsorg. Ud over Støttefondens 44 udslusningsboliger og Lindelys 10 beskyttede boliger har vi haft kontakt til 17 personer, som er flyttet videre til egen bolig. 1. januar 31. december 2013 Hjemmet er normeret til 62 mænd Optagne på hjemmet den 1. januar 67 mænd Optagne på hjemmet den 31. december 66 mænd Ankomne 1. januar 31. december 226 mænd Herbergsgæster 27 mænd Førstegangsoptagne 76 mænd Gennemsnitsbelægning i mænd Laveste månedlige belægning (april) 58 mænd Højeste månedlige belægning (februar) 72 mænd Gennemsnitsbelægning i 2013 i procent 125 % Samlet antal opholdsdage i opholdsdage Henvist af offentlige institutioner 41 mænd Henvist af private hjælpeorganisationer 11 mænd Personlige henvendelser 99 mænd 28 29

16 Regnskab for Møltrup Optagelseshjem RESULTATOPGØRELSE 2013 Opholdsbetaling Husholdning ekskl. lønninger Personaleudgifter og arbejdsvederlag Hjemmets øvrige udgifter Overskud ved landbruget før løn, renter og skatter Salgsindtægter og eget forbrug Udgifter ved markbruget Udgifter ved kvæg-, svine- og fjerkræhold Udgifter ved slagteri og gårdbutik Arbejdsvederlag Dækningsbidrag ekskl. løn Driftsomkostninger Anskaffelser af materiel Vedligeholdelse af bygninger Resultat af varmeværket Resultat af kiosk og café Overskud i værkstederne før løn og renter Salgsindtægter Køb af materialer og arbejdsvederlag Omkostninger Anskaffelse af materiel Afskrivninger Underskud før tilskud Socialministeriets tilskud Årets resultat Balance 2013 AKTIVER Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Driftsmateriel og inventar m.v Finansielle anlægsaktiver Læhegnet Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger og besætning Varebeholdning, kiosk og café Materialebeholdning, værksteder Landbrugets salgsbeholdning Landbrugets besætning Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Værdipapirer og kapitalandele Andre værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT PASSIVER Egenkapital Kapitalindestående Overførte resultater Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Kreditinstitutter Kreditorer Skyldige feriepenge og feriefridage, funktionærer Gældsforpligtelser i alt RESULTATOPGØRELSE 2013 Balance 2013 Regnskab for Støttefonden Støttefond for Møltrup Optagelseshjem Indtægter Legater, gaver og arv m.v Renter m.v Overskud, sommermøde Overskud, julemarked Overskud, genbrugssalg m.v Højskoleaktivitet Overskud, udlejningsejendomme Resultat, vindmøllen Momskompensation Administration Tryksager, porto, revision m.v Årets overskud før udlodninger Udlodninger Autodrift udflugtsbus Anvendelse af formålsbestemte gaver Hjælp til udflyttere Udlodning til Møltrups beboere Udlodning til Møltrup Optagelseshjem Anvendt af hensat til senere udlodning fra tidligere år Overført til hensat til senere udlodning Overført til bunden kapital Årets resultat... 0 Uddelingskapital (Dispositionskonto) Omsætningsaktiver Andre tilgodehavender Likvide beholdninger Andre værdipapirer Tilgodehavende moms Omsætningsaktiver i alt Kortfristede gældsforpligtelser Mellemregning med fondskapitalen Skyldige omkostninger Kortfristede gældsforpligtelser i alt Uddelingskapital i alt der fremkommer således: Uddelingskapital, primo Årets anvendelse af udlodning fra tidligere år Overført fra resultatdisponeringen Uddelingskapital pr. 31. december Fondskapital (Grundkapital) Beboelsesejendomme til udlejning Vindmøllen 1 Mellemregning med fondskapitalen Aktiver i alt Gæld Mellemregning med uddelingskapitalen 0 Fondskapital i alt Der fremkommer således: Fondskapital, primo Kursregulering, aktier og obligationer Regulering af ejendomme Overført fra resultatdisponeringen Fondskapital ultimo PASSIVER I ALT

17 Aktivitetskalender 2015 Arrangementer på Møltrup hvor»dørene er åbne«. 25. marts kl. 19:30: Sangaften - Vi hygger os omkring klaveret med højskolesangbogen i hånden Ring og tilmeld af hensyn til kaffen. 14. juni kl. 13: Sommermøde. Gæstetaler taler i parken kl Åbent hus kl Annonceres i den lokale presse august: Sommerhøjskole. Særligt program er færdigt i april. Ring og få det tilsendt. 25. november kl : Adventssang. Kom og syng med. Ring og tilmeld af hensyn til kaffen. 28. november kl : Julemarked på Herregården Møltrup