Vejledning om den praktiske afholdelse af danskprøver

Transkript

1 Vejledning om den praktiske afholdelse af danskprøver Danskuddannelse til voksne udlændinge November 2014

2

3 Indholdsfortegnelse Indhold Side Indledning. 3 Kapitel 1 - Generelt om prøverne 1. Formålet med prøverne Prøveberettigede.. 3. Lederens ansvar Hvilke prøver afholdes? Hvem afholder prøverne? Hvornår afholdes prøverne? Hvem udarbejder prøverne? Censorer Beskikkede censorer Udpegede censorer Prøvedeltagerne Gebyrer Om blanketsæt til brug ved prøveafholdelsen Tilsynet med prøverne Forsøg og dispensation... 9 Kapitel 2 Prøvernes gang 1. Før prøven Indstilling til prøve Dannelse af par ved parprøver Prøvedeltagere fra ikke-prøveafholdende udbydere Anmeldelse af prøvernes antal og bestilling af opgavesæt Vejledning af prøvedeltagere Meddelelse om, hvem der er beskikket censor ved prøven Udsendelse af prøver Prøvegrundlag ved prøvernes mundtlige del Hjælpemidler mv Hvornår kan lederen give tilladelse? Hvornår kan ministeriet give tilladelse? Dispensationer til ordblinde Orientering om tilladelser og afslag Under prøven Prøvernes skriftlige del Prøvelokalet Legitimation Prøvedeltagere, der kommer for sent Tilsynsførende lærere ved prøven Oplæsning ved lytteprøven Uddeling af opgaver Skriveredskaber Bortvisning fra prøve 23 1

4 Aflevering af besvarelser Afsendelse af prøver Bedømmelse Prøvernes mundtlige del Tidspunkt Udlevering af prøvegrundlag til præsentation Prøvelokalet Legitimation Opgaver til prøvernes mundtlige del Offentlighed Hvis prøvedeltagere kommer for sent eller udebliver Bortvisning fra prøve Eksaminator og censor Prøveafholdelsen Bedømmelse Prøvedagens afslutning.. 30 Kapitel 3 Efter prøverne 1. Prøveprotokol Opbevaring af opgavebesvarelser Prøvebeviser Bortkommet prøvebevis Attestation Blanketter.. 32 Kapitel 4 Klager mv. 1. Klage til lederen Indhentning af udtalelser Klage over bedømmelsen Klage over andet end bedømmelsen Klage til Ministeriet Klage over lederens afgørelse Klage over bedømmelsen Klage over andet end bedømmelsen Generelle regler Kapitel 5 Afholdelse af prøver i udlandet, på Færøerne eller i Grønland 5.1. Prøvedeltageren indstiller sig til prøve 5.2. Ansøgning til ministeriet samt afklaring af betaling Prøveafholdelsesstedet 5.4. Ministeriets kontakt til prøveafholdelsesstedet Den prøveafholdende udbyders kontakt til prøvedeltageren og prøveafholdelsesstedet Ministeriet udsender prøvegrundlaget Prøvens mundtlige del 5.8. Betaling for merudgifter ved prøvernes afholdelse i udlandet

5 Indledning Reglerne om prøver er reguleret i bekendtgørelse nr. 781 af 29. juni 2011 om prøver inden for danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., som ændret ved bekendtgørelse nr. 88 af 24. januar 2012 og bekendtgørelse nr. 224 af 6. marts 2013 (prøvebekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 756 af 26. juni 2007 om karakterskala inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (karakterbekendtgørelsen). Prøvebekendtgørelsen er en udmøntning af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., 9, 14, 18 og 20. Prøverne er desuden nærmere beskrevet i fire vejledninger om de enkelte prøvers indhold. Disse vejledninger findes på ministeriets hjemmeside. Denne vejledning om den praktiske prøveafholdelse uddyber nogle af prøvebekendtgørelsens og karakterbekendtgørelsens bestemmelser om den praktiske prøveafholdelse. Vejledningen forudsættes selvsagt suppleret med såvel prøvebekendtgørelsen som karakterbekendtgørelsen. Endelig henvises der i denne vejledning til bekendtgørelse nr. 779 af 29. juni 2011 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (uddannelsesbekendtgørelsen). 3

6 Kapitel 1 - Generelt om prøverne 1. Formålet med prøverne Formålet med prøverne er, at kursisten eller den selvstuderende kan få dokumentation for sine færdigheder i at forstå og anvende dansk. Denne dokumentation kan bruges i forskellige sammenhænge, for eksempel til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret samt til optagelse på en række uddannelser, hvor der kræves en bestået prøve i dansk. 2. Prøveberettigede Prøveberettigede er enhver udlænding, der ønsker at aflægge en prøve, jf. prøvebekendtgørelsen, Lederens ansvar Lederen hos en prøveafholdende udbyder er over for ministeriet ansvarlig for, at prøverne afholdes efter de gældende regler og under betryggende forhold (bl.a. ved at sikre, at prøvelokalerne er hensigtsmæssigt indrettede), jf. prøvebekendtgørelsen, 1, stk. 3 og 5. Lederen træffer (jf. prøvebekendtgørelsen, 1, stk. 7) afgørelser vedrørende prøvedeltagernes status som hhv. kursister og selvstuderende og deraf følgende afgørelser om eventuel betaling af gebyr. Lederen skal være til stede hos udbyder under prøven, men kan dog bemyndige andre til at varetage sine funktioner i forbindelse med prøven, jf. prøvebekendtgørelsen, 1, stk. 4. Det betyder i praksis, at lederen kan overdrage ansvaret til en stedfortræder ved de fleste forhold vedrørende prøven. Lederen kan træffe beslutning om, at prøven undtagelsesvis kan aflægges et andet sted end hos udbyderen, for eksempel på et hospital, jf. prøvebekendtgørelsen, 1, stk. 6. Det skal understreges, at ministeriet i spørgsmål om de afsluttende prøver som udgangspunkt alene kommunikerer med lederen hos den prøveafholdende udbyder og ikke med afdelingslederne for eventuelle underafdelinger. Det betyder bl.a., at det er lederen hos den prøveafholdende udbyder, der anmelder prøver og foretager opgavebestillingen på vegne af den samlede udbyder. Prøveanmeldelse og opgavebestilling vedrørende de kursister, som har fulgt undervisning hos en udbyder, der ikke afholder prøver, foretages af den prøveafholdende udbyders leder på grundlag af tilmeldinger fra den ikkeprøveafholdende udbyder, jf. kapitel 2, punkt Hvilke prøver afholdes? Der afholdes fire centralt stillede prøver som afslutning på de tre danskuddannelser, jf. prøvebekendtgørelsen, 5, stk. 1: * Prøve i Dansk 1 * Prøve i Dansk 2 * Prøve i Dansk 3 * Studieprøven. 4

7 Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2, og Danskuddannelse 3 kan afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3, som afslutter modul 5, og Studieprøven, som afslutter modul 6. Prøvernes indhold er beskrevet i bilag 2 i prøvebekendtgørelsen. 5. Hvem afholder prøverne? Prøverne afholdes af de udbydere, som ministeriet (på baggrund af ansøgning fra udbyderne samt en række udpegningskriterier) udpeger hertil. Udbyderne udpeges til at afholde prøver for en periode af normalt fire år ad gangen. Ministeriet kan tilbagekalde tilladelsen til at afholde prøver, hvis udbyderen ikke overholder reglerne om prøver, jf. prøvebekendtgørelsen, 1, stk. 1 og 2. Studieprøven afholdes hos et begrænset antal udbydere, der ligeledes udpeges af ministeriet (på baggrund af ansøgning og udpegningskriterier). Sygeprøven til Studie-prøven afholdes af de studieprøveafholdende udbydere, som ministeriet fra gang til gang udpeger hertil, jf. prøvebekendtgørelsen, 8. Oversigt over alle prøveafholdende udbydere findes på ministeriets hjemmeside. 6. Hvornår afholdes prøverne? Prøverne afholdes to gange om året i prøveterminerne maj-juni måned (sommerterminen) og november-december måned (vinterterminen). Der afholdes sygeprøve for prøvedeltagere ved Studieprøven inden udgangen af sommerterminen eller umiddelbart derefter, jf. prøvebekendtgørelsen, 6, stk. 1. Ministeriet meddeler senest den 1. oktober hvert år tilmeldingsfrister og prøvetidspunkter for det følgende kalenderår på ministeriets hjemmeside, jf. prøvebekendtgørelsen, 6, stk. 3. Prøveterminen begynder den første dag for afholdelse af den skriftlige del af prøverne. Prøveterminen afsluttes den dato, som ministeriet har meddelt for prøveterminens afslutning, det vil sige den sidste prøvedag for prøvernes mundtlige del. De skriftlige prøver afholdes på tidspunkter, der er fastsat af ministeriet. De skriftlige prøver begynder kl på prøvedagen. Prøven i lytteforståelse ved Studieprøven hører til prøvens mundtlige del, men afholdes skriftligt i den skriftlige del af prøveterminen. Prøven i lytteforståelse begynder kl på prøvedagen. Prøvernes mundtlige del afholdes efter afslutningen af den skriftlige del af prøverne inden for en periode, der er fastsat af ministeriet. For prøvernes mundtlige del fastsætter lederen tidspunkter for de enkelte prøver i samråd med censor ved prøven, jf. prøvebekendtgørelsen, 6, stk. 2. 5

8 7. Hvem udarbejder prøverne? Prøvegrundlaget for alle prøvernes skriftlige del udformes af ministeriet, jf. prøvebekendtgørelsen, 11, stk. 1. Den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 består af to delprøver, delprøve 1 og delprøve 2. Prøvegrundlaget til delprøve 1 udformes decentralt på grundlag af ministeriets retningslinjer herfor, og prøvegrundlaget til delprøve 2 udformes af ministeriet, jf. prøvebekendtgørelsen, 11, stk. 2. Ved Studieprøven udformes hele den mundtlige del af prøven af ministeriet, jf. prøvebekendtgørelsen, 11, stk. 1. Se nærmere om prøvegrundlaget ved prøvernes mundtlige del i kapitel 2, punkt 1.7. Ministeriet har nedsat en opgavekommission, der er opdelt i opgaveudvalg for de enkelte prøver. Opgavekommissionen udarbejder forslag til opgaverne til den skriftlige del og til delprøve 2 i den mundtlige del af Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 samt til den skriftlige og mundtlige del af Studieprøven, jf. prøvebekendtgørelsen, Censorer Ministeriet beskikker censorer og pålægger dem censurering, jf. prøvebekendtgørelsen, 14, stk. 1. Derudover udpeger lederen hos prøveafholdende udbydere censorer blandt egne lærere til at censurere mundtlige prøver, jf. prøvebekendtgørelsen, 14, stk. 4. En lærer kan ikke være censor ved prøver, der afholdes hos den udbyder, hvor den pågældende selv underviser, jf. prøvebekendtgørelsen, 16, stk. 4. Dette gælder såvel de beskikkede censorer som de censorer, som lederen har udpeget Beskikkede censorer Ministeriet beskikker censorer til hele den skriftlige del ved alle prøverne og til en del af prøvernes mundtlige del (ca. 10 pct.). Til den mundtlige del af Studieprøven beskikkes dog altid censorer, jf. prøvebekendtgørelsen, 14, stk. 1. Som censorer beskikker Ministeriet så vidt muligt lærere fra de prøveafholdende udbydere efter indstilling fra lederen. Ministeriet kan også beskikke censorer, som ikke er ansat hos en prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsen, 14, stk. 2. Ved Studieprøven kan der for eksempel beskikkes censorer, som er lærere ved de videregående uddannelser og de 6

9 almengymnasiale uddannelser. Lederen skal indstille medlemmerne af opgavekommissionen som medlemmer af censorkorpset. Ledere hos de prøveafholdende udbydere anmodes normalt hvert andet år om at indstille lærere til det beskikkede censorkorps. Censorerne beskikkes normalt for en periode af 2 år. Der er mulighed for genbeskikkelse. Censorerne beskikkes til én af de fire centralt stillede prøver. Ud over de almindelige censoropgaver skal de beskikkede censorer deltage i et årligt censormøde, hvor også opgavekommissionens medlemmer og ministeriets prøveansvarlige medarbejdere på området deltager. På mødet fokuseres der på en kvalificering af censorernes bedømmelsespraksis i form af træning i en sikker og pålidelig bedømmelse. Vederlag til beskikkede censorer ved prøvernes skriftlige del udbetales af ministeriet, jf. prøvebekendtgørelsen, 14, stk. 5. Der udbetales ikke vederlag til beskikkede censorer ved prøvernes mundtlige del, bortset fra de tilfælde hvor den beskikkede censor ikke er ansat hos en prøveafholdende udbyder. I så fald afholder den prøveafholdende udbyder udgiften til vederlaget, jf. prøvebekendtgørelsen, 14, stk. 7. Udgifterne til vikardækning og dækning af øvrige arbejdsopgaver for lærere, der beskikkes som censorer ved prøvernes mundtlige del, påhviler den prøveafholdende udbyder, hvor den pågældende er ansat, jf. prøvebekendtgørelsen, 14, stk. 6. Det betyder, at den mundtlige censur indgår som en del af lærernes arbejdsopgaver hos udbyder. I tilfælde af en beskikket censors forfald kan ministeriet pålægge den prøveafholdende udbyder, hvor censoren er ansat, at melde en ny censor ind som erstatning, jf. prøvebekendtgørelsen, 14, stk Udpegede censorer Ud over de censorer, som ministeriet beskikker til en del af prøvernes mundtlige del, jf. afsnit 8.1, udpeger lederne hos de prøveafholdende udbydere censorer blandt egne lærere efter anmodning fra lederen hos en anden prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsen, 14, stk. 4. Det anbefales, at de prøveafholdende udbydere samarbejder om udveksling af udpegede censorer, således at censorerne fordeles hensigtsmæssigt, afpasset efter udbyders størrelse og hermed behov for censur. Det henstilles, at en beskikket censor ikke anvendes som udpeget censor, før oversigten over censuren er udsendt af ministeriet. 7

10 9. Prøvedeltagerne Prøvedeltagere kan opdeles i tre kategorier: 1) Kursister, der er optaget til danskuddannelse hos en prøveafholdende udbyder på det modul, der fører frem til prøven, og som har indstillet sig til prøve hos denne udbyder. 2) Udlændinge m.fl., der har tilmeldt sig en prøve uden at have været optaget til undervisning på det modul, der fører frem til prøven (selvstuderende). 3) Kursister, der er optaget til danskuddannelse hos en ikke-prøveafholdende udbyder på det modul, der fører frem til prøven, og som har indstillet sig til prøve hos en prøveafholdende udbyder som selvstuderende, jf. prøvebekendtgørelsen, 3, stk. 1. Opdelingen af prøvedeltagerne har bl.a. betydning i forbindelse med prøvedeltagerens tilmelding til prøven og gebyrbetaling, jf. nedenfor. 10. Gebyrer Kommunalbestyrelsen i den selvstuderendes bopælskommune kan bestemme, at selvstuderende afkræves et gebyr for at deltage i prøven. Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal opkræves gebyr, er gebyret kr. (i 2013) for hver af prøverne Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3. En selvstuderende, der indstiller sig til Studieprøven, kan afkræves et gebyr på 735 kr. (i 2013) for den skriftlige del og 735 kr. (i 2013) for den mundtlige del af prøven. Gebyret betales til den prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsen, 3, stk. 2 og 7, stk. 1, nr. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, at selvstuderende ikke skal betale gebyr, betaler kommunalbestyrelsen det pågældende gebyr til den prøveafholdende udbyder, jf. prøvebekendtgørelsen, 3, stk. 5. For prøvedeltagere omfattet af 2 a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (EU-grænsependlere) er det kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor prøvedeltagerens arbejdssted ligger, der beslutter, om prøvedeltageren skal betale gebyr, hvis vedkommende er selvstuderende, jf. prøvebekendtgørelsen, 3, stk. 6. For EU-grænsependlere er det desuden denne kommunalbestyrelse, der betaler gebyr til den prøveafholdende udbyder, hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at selvstuderende ikke skal betale gebyr, jf. prøvebekendtgørelsen, 3, stk. 6. Gebyrerne reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. prøvebekendtgørelsen, 3, stk. 3. Selvstuderende skal tilbydes fornøden vejledning i forbindelse med prøveafholdelsen, jf. prøvebekendtgørelsen, 7, stk. 5. Udgifterne forbundet hermed er indeholdt i gebyret. For kursister, der har fulgt danskuddannelse på det modul, der fører frem til prøven, hos en ikke-prøveafholdende udbyder, afholdes udgiften til gebyrer af 8

11 den udbyder, hvor kursisten har været optaget til danskuddannelse, jf. prøvebekendtgørelsen, 3, stk. 4. Gebyr for at deltage i prøven er indeholdt i de vejledende modultakster på de moduler, der fører frem til en afsluttende prøve. 11. Om blanketsæt til brug ved prøveafholdelsen Blanketsættet til brug ved prøveafholdelse består af 8 blanketter: 1. Anmeldelse/opgavebestilling af skriftlige og mundtlige prøver til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk Anmeldelse/opgavebestilling af skriftlige og mundtlige prøver til Studieprøven. 3. Karakterliste til Prøve i Dansk Karakterliste til Prøve i Dansk Karakterliste til Prøve i Dansk Karakterliste til Studieprøven. 7. Prøveprotokol. 8. Besvarelsesark. Blanketter nr. 1-7 kan hentes fra KL s hjemmeside, under Vejledninger og værktøjer/blanketter. Karakterlister genereres ud af den prøveafholdende udbyders administrative edb-system. Besvarelsesarket består af fire sider, én forside og tre sider, der alene er linjerede. Arkene kan købes hos Kommuneforlaget på under Produkter/Blanketter. 12. Tilsynet med prøverne Ministeriet fører tilsyn med prøvernes afholdelse og kan i den forbindelse kræve alle nødvendige oplysninger fra kommunalbestyrelserne og de prøveafholdende udbydere, jf. prøvebekendtgørelsen, 1, stk. 8. Ministeriets tilsyn med prøverne har til formål at sikre en landsdækkende kvalitet af prøverne og udøves bl.a. ved ministeriets evaluering af opgavernes indhold, ved det beskikkede censorkorps og ved klageadgangen. Endelig udføres tilsynet ved ministeriets tilsynsbesøg hos de prøveafholdende udbydere i prøveterminerne. 13. Forsøg og dispensation Ministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som led i forsøg eller udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at prøvens anvendelighed som grundlag for fortsat uddannelse ikke forringes, jf. prøvebekendtgørelsen, 46, stk. 1. Ministeriet kan endvidere dispensere fra bekendtgørelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, jf. prøvebekendtgørelsen, 46, stk. 2. 9

12 Kapitel 2 - Prøvernes gang 1. Før prøven 1.1. Indstilling til prøve Prøveaflæggelsen er frivillig, jf. prøvebekendtgørelsen, 5, stk. 3. Det er kursisten selv, der afgør, om han eller hun ønsker at indstille sig til den afsluttende prøve. I praksis sker dette typisk i samråd med kursistens lærer. Prøvedeltageren skal indstille sig til prøve senest 10 uger før den første skriftlige prøve i den pågældende prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsen, 7, stk. 1, nr. 1. Dette gælder også for selvstuderende, der selv skal melde sig til prøve hos en udbyder, der afholder prøven i den pågældende prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsen, 7, stk. 5. Melder kursisten fra til prøven, efter at lederen har foretaget anmeldelse/bestilling af opgaver, skal der ikke ske indberetning herom til ministeriet. På karakterlisten påføres i så fald, at den pågældende ikke er mødt til prøven. En prøvedeltager, der indstiller sig til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3, indstiller sig både til den skriftlige og den mundtlige del af prøven. De to dele aflægges i samme prøvetermin, jf. prøvebekendtgørelsen, 11, stk. 6. En prøvedeltager, der indstiller sig til Studieprøven, indstiller sig som udgangspunkt til både den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Bestås kun den ene af de to dele i en prøvetermin, kan prøvedeltageren indstille sig til den del af prøven, som ikke blev bestået, i næste eller følgende prøveterminer, jf. prøvebekendtgørelsen, 11, stk. 7. En prøvedeltager, der ønsker at indstille sig til sygeprøve ved Studieprøven, skal meddele dette til lederen hos den prøveafholdende udbyder inden udgangen af dagen for den ordinære prøve. Anmodningen skal være ledsaget af en lægeerklæring, og lederen indberetter senest første hverdag efter den ordinære prøve antallet af prøvedeltagere, der indstiller sig til sygeprøve, til ministeriet, jf. prøvebekendtgørelsen, 8. Indberetning skal ske på anmeldelsesblanketter udformet af ministeriet Dannelse af par ved parprøver Den mundtlige del af Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2 aflægges parvis, det vil sige som en obligatorisk parprøve. Det er lederen, der er ansvarlig for sammensætning af par, og som bestemmer, hvordan pardannelse skal finde sted. I praksis er det oftest de lærere, der har kendskab til de enkelte prøvedeltagere, som foretager pardannelsen. Den enkelte prøveafholdende udbyder beslutter, hvordan man bedst sikrer fornuftige pardannelser, når prøvedeltagerne er selvstuderende. Pardannelsen finder bedst sted efter den skriftlige del af prøven. 10

13 Når parrene er dannet, laves der en liste over parrene til brug for eksaminator og censor. Herefter er det kun lederen, der kan ændre på sammensætningen af parrene. Hvis der er et ulige antal prøvedeltagere, kan prøven enten aflægges af tre deltagere i ét forløb eller individuelt med eksaminator som samtalepartner. Prøvegrundlag og procedure ændres ikke. Den samlede prøvetid er 45 minutter ved tre prøvedeltagere og 15 minutter ved én prøvedeltager. Prøven afholdes desuden individuelt med eksaminator som samtalepartner, hvis der kun er tilmeldt én prøvedeltager til prøven, hvis en prøvedeltager får forfald, det vil sige melder fra umiddelbart inden prøven eller ikke kommer til prøven på det tildelte prøvetidspunkt, eller hvis lederen af andre grunde vurderer, at prøven skal aflægges individuelt med eksaminator som samtalepartner Prøvedeltagere fra ikke-prøveafholdende udbydere Det anbefales, at lederen hos en ikke-prøveafholdende udbyder i god tid inden prøven sørger for at aftale med en prøveafholdende udbyder, at den undervisende udbyders kursister aflægger prøve hos den prøveafholdende udbyder. Lederen hos en ikke-prøveafholdende udbyder har ansvaret for at orientere kursisterne om, hos hvilken prøveafholdende udbyder kursisterne kan aflægge prøven. Lederen har desuden ansvaret for at sende de samlede tilmeldinger til prøven umiddelbart efter 10-ugers-fristen (tilmeldingsfristen), tids nok til at den prøveafholdende udbyder kan overholde 8-ugers-fristen (anmeldelsesfristen), jf. prøvebekendtgørelsen, 7, stk. 1, nr. 1, og 6, stk. 5. Dette sker, ved at lederen hos den ikke-prøveafholdende udbyder sender en liste med navne og CPR-numre på de kursister, der indstiller sig til prøve. Fremsendelsen skal ske i overensstemmelse med reglerne for håndtering af personfølsomme oplysninger. Der er ikke udarbejdet særlige blanketter til disse lister. Det er lederen hos den prøveafholdende udbyder, der foretager indberetning til Ministeriet af, hvilke prøver der afholdes hos den pågældende udbyder, samt af antallet af tilmeldte prøvedeltagere til de enkelte prøver, se nedenfor under punkt 1.3. Denne anmeldelse sker på særlige blanketter. Den konkrete vejledning af prøvedeltagerne om prøven og prøveafholdelsen foretages af den prøveafholdende udbyder. Den undervisende udbyder vil naturligt lade kursister, der skal op til prøve, øve til den kommende prøve ved at give dem opgaver fra tidligere afholdte prøver. Der er mulighed for, at den undervisende udbyder kan aftale med den prøveafholdende udbyder, at kursister hos den ikke-prøveafholdende udbyder, 11

14 der skal til prøve, bliver eksamineret af sine egne lærere ved prøven. Afgørelse herom træffes af lederen hos den prøveafholdende udbyder Anmeldelse af prøvernes antal og bestilling af opgavesæt Lederen hos den prøveafholdende udbyder anmelder til ministeriet på særlige anmeldelsesblanketter, hvilke prøver der afholdes hos udbyderen, samt hvor mange prøvedeltagere der er tilmeldt de enkelte prøver, og bestiller opgavesæt til de skriftlige dele af prøverne samt til de mundtlige dele af prøverne, der stilles centralt, jf. prøvebekendtgørelsen, 6, stk. 4. Anmeldelsen foretages med udgangspunkt i en prøvegruppe, hvortil der er knyttet én eksaminator. Eksaminators navn samt ugenummer og prøvedato skal ikke oplyses på anmeldelsen. Det anbefales, at en prøvegruppe omfatter mindst 20 prøvedeltagere. Prøveanmeldelsen skal være ministeriet i hænde senest 8 uger før prøveterminens begyndelse, jf. prøvebekendtgørelsen, 6, stk. 5, det vil sige 8 uger inden afholdelse af den første skriftlige prøve i prøveterminen. Fristen på de 8 uger er fastsat af hensyn til ministeriets efterfølgende beskikkelse af censorer til prøverne og skal overholdes. Det er lederen hos den prøveafholdende udbyder, der har ansvaret for, at der til ministeriet indsendes en samlet prøveanmeldelse og opgavebestilling, der også dækker prøveanmeldelse og opgavebestilling fra eventuelle underafdelinger hos udbyder samt fra eventuelle ikke-prøveafholdende udbydere, hvis kursister skal deltage i prøve hos den pågældende prøveafholdende udbyder. Anmeldelse og opgavebestilling foretages således alene af de udbydere, som afholder den pågældende prøve. Udbyderen skal desuden sørge for at bestille eller udarbejde linjerede ark til besvarelsen af prøvernes skriftlige del. Arkene kan rekvireres hos Kommuneforlaget, se kapitel 1, punkt 11. Hvis udbyderen selv udarbejder besvarelsesark, skal det sikres, at arkene indeholder rubrikker til de oplysninger, som prøvedeltageren skal anføre, jf. prøvebekendtgørelsens 29, stk Vejledning af prøvedeltagere Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal sørge for, at kursister og selvstuderende, for eksempel gennem opslag, i god tid orienteres om tilmeldingsfrister, prøvetidspunkter, prøveregler, herunder følgerne af ikke at overholde reglerne om prøver og muligheden for at klage over prøver og bedømmelse af prøver, jf. prøvebekendtgørelsen, 9. Selvstuderende skal tilbydes fornøden vejledning om prøveafholdelsen, jf. prøvebekendtgørelsen, 7, stk. 5. Vejledningen kan for eksempel foregå ved, at den prøveafholdende udbyder indkalder de kommende prøvedeltagere til et informationsmøde om prøveafholdelsen og drager omsorg for, at den enkelte 12

15 selvstuderende er bekendt med prøvegrundlaget, for eksempel ved at udlevere kopi af tidligere afholdte prøver Meddelelse om, hvem der er beskikket censor ved prøven Senest 30 dage før den første dag i prøveterminen orienterer ministeriet de prøveafholdende udbydere om, hvem der er beskikkede censorer ved prøven (censorfordelingen), jf. prøvebekendtgørelsen, 14, stk. 3. Orienteringen foregår, ved at ministeriet udsender en oversigt over censorfordelingen. De beskikkede censorer orienteres desuden direkte af ministeriet. Censorfordelingen foretages elektronisk i ministeriet, og hver censor får normalt ca. 40 besvarelser til skriftlig censur. Det endelige antal prøvedeltagere kan blive mindre end det antal, der er anført i oversigten, da prøvedeltagere kan udeblive fra prøven. Den prøveafholdende udbyder skal ved den mundtlige del af prøverne samt ved den skriftlige del af Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 meddele eksaminators navn, private telefonnummer og eventuelle -adresse til censor. Dette kan ved den skriftlige del gøres fra det tidspunkt, hvor censorfordelingslisten er udsendt, men må ikke ske senere end i forbindelse med fremsendelse af de skriftlige besvarelser. Derudover skal udbyder ved prøvernes mundtlige del yderligere meddele dato, tid og sted for prøveafholdelsen samt prøvegruppenummer og antal prøvedeltagere. Ved bedømmelsen af den skriftlige del af Prøve i Dansk 1 medvirker én beskikket censor og ingen eksaminator. Ved bedømmelsen af den skriftlige del af Studieprøven medvirker to beskikkede censorer Udsendelse af prøver Senest 5 hverdage før den skriftlige del af prøveterminens begyndelse sender ministeriet i forseglet kuvert som anbefalet post og i overensstemmelse med udbyderens opgavebestilling de enkelte opgavesæt til prøvernes skriftlige del samt den del af prøvegrundlaget til prøvernes mundtlige del, der udformes af ministeriet, påført oplysning om prøvens art og antal opgavesæt samt for lytteprøven og de skriftlige dele af prøvernes vedkommende ugedag, dato og klokkeslæt for prøven, jf. prøvebekendtgørelsen, 22, stk. 1, og 36, stk. 1. Lederen skal straks ved modtagelsen sikre sig, at pakken indeholder det bestilte antal forseglede opgavekuverter, jf. prøvebekendtgørelsen, 22, stk. 2. Hvis der er uoverensstemmelse mellem antallet af bestilte opgaver og de fremsendte opgaver, skal lederen straks kontakte ministeriet herom. Lederen skal ligeledes sikre sig, at de forseglede opgavekuverter opbevares forsvarligt indtil prøvens afholdelse, således at ingen uvedkommende kan få adgang til opgaverne, jf. prøvebekendtgørelsen, 22, stk. 3. Det anbefales, at opgaverne opbevares i et aflåst skab, som alene lederen og eventuelt dennes stedfortræder på prøveområdet har nøgle til. Det er ministeriets ansvar, at de forseglede kuverter indeholder de bestilte prøver. 13

16 1.7. Prøvegrundlag ved prøvernes mundtlige del Den del af prøvegrundlaget ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2, der udformes decentralt på grundlag af ministeriets retningslinjer herfor (delprøve 1), består af en præsentation af et emne, som prøvedeltageren har valgt. Præsentationen følges op af eksaminators spørgsmål til emnet. Den del af prøvegrundlaget ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 2, der udformes decentralt på grundlag af ministeriets retningslinjer herfor (delprøve 1), består af en præsentation af et emne, som prøvedeltageren har valgt og et interview med spørgsmål fra eksaminator. Den del af prøvegrundlaget ved den mundtlige del af Prøve i Dansk 3, der udformes decentralt på grundlag af ministeriets retningslinjer herfor (delprøve 1), består af en præsentation. Prøvegrundlaget til præsentationen er et emne, som skal være relateret til pensum i undervisningen. Eksaminator vælger emnet, som meddeles prøvedeltagerne 5 hverdage før den mundtlige del af prøveterminens begyndelse, således at prøvedeltageren har forberedelsestid til præsentationen. Emnet må ikke være prøvedeltageren bekendt før 5 hverdage før den mundtlige del af prøveterminens begyndelse. Bemærk, at alle prøvedeltagere ved prøven får meddelt deres emner samme dag, uanset hvornår prøven afholdes for den enkelte. Prøvegrundlaget til delprøve 1 ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 afleveres af eksaminator senest 15 hverdage før den mundtlige del af prøveterminens begyndelse til lederen, der inden 2 hverdage godkender dette ved sin underskrift og hermed sikrer, at de indholdsmæssige krav til delprøven er opfyldt, jf. prøvebekendtgørelsen, 36, stk. 2. Der henvises til vejledningen Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål, som udsendes i elektronisk form før hver prøvetermin. Den del af prøvegrundlaget ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3, der udformes af ministeriet (delprøve 2), indgår i censor- og eksaminatorhæftet samt i opgavearkene til de enkelte prøver. For at eksaminator kan sætte sig ind i prøvegrundlaget til delprøve 2, udleverer lederen 5 hverdage før den mundtlige del af prøveterminens begyndelse et eksemplar af dette til eksaminator til orientering, jf. prøvebekendtgørelsen, 36, stk. 3. Ved Studieprøven uddeles prøvegrundlaget (opgavearket) til mundtlig kommunikation til alle prøvedeltagere umiddelbart efter afslutningen af prøven i lytteforståelse. Samtidig får eksaminator et eksemplar af prøvegrundlaget. For alle prøver gælder, at lederen 5 hverdage før den mundtlige del af prøveterminens begyndelse sender et eksemplar af det samlede prøvegrundlag til censor med anbefalet post. Hvis censor ikke modtager materialet, eller hvis det er mangelfuldt eller giver anledning til tvivl, retter censor straks 14

17 henvendelse til lederen. Løses problemet ikke, retter censor henvendelse til Ministeriet, som træffer afgørelse i sagen, jf. prøvebekendtgørelsen, 36, stk. 4 og 5. Lederen skal sikre, at eksaminator og censor er orienteret om, at prøvegrundlaget til mundtlig kommunikation ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 skal hemmeligholdes indtil prøvens begyndelse, jf. prøvebekendtgørelsen, 36, stk. 6. Ved Studieprøven skal prøvegrundlaget til lytteforståelse hemmeligholdes indtil prøvens begyndelse, jf. prøvebekendtgørelsen, 36, stk. 6. Det skal endvidere præciseres, at alt prøvemateriale uden for prøvetiden skal opbevares utilgængeligt for andre end leder, eksaminator og censor, indtil materialets frigivelse ved prøveterminens afslutning. Se vejledningerne om prøvernes indhold på ministeriets hjemmeside Hjælpemidler mv. Den prøveafholdende udbyder skal sørge for, at et antal eksemplarer af danskdanske ordbøger og Retskrivningsordbogen er til rådighed ved den skriftlige del af prøverne, i det omfang de må anvendes, jf. prøvebekendtgørelsens bilag 3 om tilladte hjælpemidler. Øvrige tilladte hjælpemidler medbringer prøvedeltageren selv. Lederen skal sørge for, at prøvedeltagerne er gjort bekendt med reglerne om hjælpemidler, jf. prøvebekendtgørelsens bilag 3. Til prøvedeltagere med handicap kan der gives forskellige tilladelser for i muligt omfang at ligestille handicappede med andre prøvedeltagere. Lederen skal sørge for, at handicappede prøvedeltagere orienteres om mulighederne for at opnå dispensation, jf. prøvebekendtgørelsen, 17, stk. 2. Tilladelserne må ikke forringe prøvens faglige niveau eller påvirke bedømmelsen af prøvepræstationen, jf. prøvebekendtgørelsen, 18, stk. 1. Tilladelse gives for den enkelte prøve på grundlag af ansøgning fra prøvedeltageren og i tilfælde af ikke åbenlyse handicap en udtalelse fra en læge, psykolog, synskonsulent eller anden sagkyndig. Udtalelsen skal redegøre for prøvedeltagerens vanskeligheder i forbindelse med aflæggelse af prøve og må højst være 2 år gammel regnet fra det tidspunkt, hvor dispensationsansøgningen skal være henholdsvis den prøveafholdende udbyder og ministeriet i hænde, jf. prøvebekendtgørelsen, 18, stk Hvornår kan lederen give tilladelse? For prøvedeltagere med handicap kan lederen give tilladelse til praktiske foranstaltninger, brug af særlige hjælpemidler, tilstedeværelse af en hjælper eller forlænget prøvetid, jf. prøvebekendtgørelsen, 19, stk. 1. Ansøgning om 15

18 tilladelse til brug af hjælpemidler mv. skal være den prøveafholdende udbyder i hænde senest 4 uger før prøven, jf. prøvebekendtgørelsen, 19, stk. 2. De praktiske foranstaltninger og brug af tekniske hjælpemidler er naturligvis forskellige under hensyn til handicappets art. Udgangspunktet for tilladelser til brug af hjælpemidler og lignende er som nævnt ovenfor, at hjælpemidlet så vidt muligt skal ligestille den handicappede prøvedeltager med andre prøvedeltagere. Der kan ikke gives tilladelser, der betyder, at de enkelte færdigheder læseforståelse, skriftlig fremstilling, mundtlig kommunikation og lytteforståelse ikke kan måles på en gyldig og pålidelig måde. Tvivlsspørgsmål skal rettes til ministeriet Hvornår kan ministeriet give tilladelse? For prøvedeltagere med handicap kan ministeriet efter ansøgning give tilladelse til ændring af prøvens indhold og form i øvrigt, jf. prøvebekendtgørelsen, 20, stk. 1. Der kan for eksempel være tale om at forstørre opgaverne for synshandicappede prøvedeltagere. Ansøgning herom skal være ministeriet i hænde senest 8 uger før prøven sammen med lederens indstilling og en udtalelse fra en sagkyndig, jf. prøvebekendtgørelsen, 20, stk. 3, og 18, stk. 2. Ansøgning til ministeriet kan være udarbejdet i samarbejde med den prøveafholdende udbyder eller andre, men skal altid være underskrevet af prøvedeltageren. Ministeriet afholder udgifterne til tilstedeværelse af en hjælper som følge af ændring af prøvens indhold og form, jf. prøvebekendtgørelsen, 20, stk Dispensationer til ordblinde Der skal foreligge en udtalelse fra sagkyndig. Udtalelsen må højst være 2 år gammel fra det tidspunkt, hvor dispensationsansøgningen skal være henholdsvis den prøveafholdende udbyder og ministeriet i hænde (jf. prøvebekendtgørelsen 18, stk. 2). Typisk kan den sagkyndige være den ekspert/person på VUC, som foretager en diagnosticering med henblik på at afdække, om en person er ordblind, og om ordblindeundervisning så er det rette tilbud. IT-rygsæk og vanthed med at bruge programmerne Personer, der er diagnosticeret ordblinde, kan ansøge ministeriet om at benytte hjælpemidler fra den såkaldte IT-rygsæk ved prøven. IT-rygsækken, som ofte er bevilget af en uddannelsesinstitution eller kommunen, består af en computer og en bordskanner og bl.a. en række elektroniske hjælpemidler og programmer, som kan benyttes i forbindelse med løsningen af opgaverne i læseforståelse og skriftlig fremstilling. Det kan eksempelvis dreje sig om en skannepen og om programmer, der syntetisk oplæser læsetekster, eller ordprædiktionsprogrammer til prøven i skriftlig fremstilling. 16

19 En IT-rygsæk består af:* en bærbar computer * en talesyntese, der kan støtte læsningen * et ocr-program til at foretage ordgenkendelse af skannede tekster * en skannepen, der kan bruges til oplæsning af enkeltord * et ordforslagsprogram, der kan støtte skrivningen (ordprædiktionsprogram) Der henvises til Erik Arendal: Hjælpemidler til mennesker med ordblindhed, Hjælpemiddelinstituttet Det væsentligste er dog ikke, at ansøger er i besiddelse af en IT-rygsæk, men at ansøger er vant med at bruge hjælpemidlerne, så den ordblindes selvstændige brug heraf reelt kompenserer for ordblindehandicappet. Tilstedeværelse af en hjælper og forlænget prøvetid For prøvedeltagere med handicap kan lederen give tilladelse til tilstedeværelse af en hjælper, som udpeges af lederen, og som ikke må være prøvedeltagerens egen lærer, og forlænget prøvetid, jf. prøvebekendtgørelsen, 19, stk. 1. Normalt vil forlængelsen udgøre 25 % af prøvetiden. Der kan bevilges fx op til 50 % s forlænget prøvetid, eventuelt mere, hvis dette skønnes nødvendigt for prøvedeltageren. Behovet for forlængelse vurderes i hvert enkelt tilfælde af lederen, idet det understreges, at det ikke nødvendigvis altid er en fordel for prøvedeltageren at få bevilget så lang tids forlængelse som muligt. Den tid, der eventuelt skal benyttes til at skanne tekster ind, skal lægges oven i den forlængede prøvetid. Lederen skal således angive den forlængede prøvetid plus evt. tid til skanning. Hjælperens rolle Hjælperen vil typisk bistå den ordblinde prøvedeltager med at læse instruktioner og opgavespørgsmål højt. Prøvedeltager kan bede om at få dette gentaget. Hjælperen må gerne forklare selve instruktionen med egne ord, hvis det er nødvendigt. Instruktionen udgør opgavens ramme. Det fremgår heraf, hvad opgaven går ud på og f.eks., hvor mange spørgsmål der skal besvares, om der er sætninger/tekster der ikke skal bruges osv. Hjælperen må f.eks. også gerne vise, hvor et svar eller en besvarelse skal skrives i et opgavehæfte. Hjælperen må ikke yde en hjælp, som er en direkte del af det, som prøven måler på. Således må hjælperen f.eks. ikke forklare ords betydning i en læsetekst, hjælpe med at finde frem til den rigtige side eller det rigtige sted i en tekst, når prøvedeltageren leder efter svaret, eller rådgive om hvordan en skriftlig besvarelse kan gribes an, endsige bistå med at skrive et svar. Hjælperen må heller ikke læse prøvedeltagerens svar og svarudkast højt for prøvedeltageren. 17

20 Generelt Der findes mange grader af ordblindhed, som derfor også kan udmønte sig på forskellig vis. Derfor vil dispensationsansøgninger også oftest være forskellige. Nogle har behov for at benytte hjælpeprogrammer til både prøven i læseforståelse og prøven i skriftlig fremstilling, andre ikke. For nogle ordblinde er det tilstrækkeligt med en forlængelse af prøvetiden. Nogle har behov for en forlængelse af prøvetiden på 25 %, andre mere. Nogle har brug for en hjælper, andre ikke. Det er derfor afgørende, at lederen bevilger forlængelse af prøvetiden og tilstedeværelse af hjælper i overensstemmelse med den enkelte ordblinde prøvedeltagers forudsætninger og behov Orientering om tilladelser og afslag Lederen underretter skriftligt prøvedeltageren om tilladelser eller afslag givet af hhv. lederen og ministeriet, jf. prøvebekendtgørelsen, 18, stk. 3. Lederen underretter desuden censor om tilladelser givet af hhv. lederen og ministeriet. Denne orientering sendes til censor sammen med prøvegrundlaget, jf. prøvebekendtgørelsen, 18, stk Under prøven 2.1. Prøvernes skriftlige del Den skriftlige del af prøverne er alle prøver, som afholdes skriftligt. Prøverne begynder kl på prøvedagen. Bemærk, at prøven i lytteforståelse ved Studieprøven hører til prøvens mundtlige del, men afholdes skriftligt og er derfor omfattet af reglerne i prøvebekendtgørelsens kapitel 6. Prøven i lytteforståelse ved Studieprøven begynder kl på prøvedagen. Bemærk, at prøvetidens længde for prøverne i læseforståelse og skriftlig fremstilling er angivet på tekst- og opgavehæfterne til prøven. Den angivne prøvetid skal overholdes. 18

21 Prøvelokalet Prøven skal gennemføres under betryggende forhold i lokaler, der er hensigtsmæssigt indrettet, jf. prøvebekendtgørelsen, 1, stk. 5. Der skal være ro under prøven, og der må ikke ryges i prøvelokalet. Prøvelokalet åbnes i god tid og senest 10 minutter før prøvens begyndelse, og alle de tilsynsførende skal være til stede fra dette tidspunkt, jf. prøvebekendtgørelsen, 25, stk. 1. Praksis er, at et sprogcenter normalt melder et langt tidligere mødetidspunkt ud til prøvedeltagerne, så der er god tid til at tjekke legitimation, indsamle mobiltelefoner mv. Prøvedeltagerne skal sidde i en sådan afstand, at de ikke kan nå hinanden, og de må ikke henvende sig til hinanden under prøven, jf. prøvebekendtgørelsen, 27, stk. 1 og 2. Prøvedeltagerne må ikke medbringe mobiltelefoner i prøvelokalet, jf. prøvebekendtgørelsen, 27, stk. 3. I Studieprøvens opgaver i lytteforståelse indgår der tekster til oplæsning, og dette skal der tages højde for ved udbyders valg af lokaler til prøven. Der bør for eksempel tages hensyn til akustik og eventuel støj, prøvedeltagernes placering i lokalet (prøvedeltagerne bør ikke placeres for langt fra oplæseren, da det kan forringe deres muligheder for at høre) og lokalets udformning (der bør for eksempel ikke være søjler eller andet, der kan genere prøvedeltagernes mulighed for at se oplæseren). Det anbefales, at der ikke læses op for flere end 20 prøvedeltagere i samme lokale. Lederen skal sørge for, at karakterlisten for den skriftlige del af prøven befinder sig i prøvelokalet under prøven, og at prøvedeltagerne har fået tildelt det prøvenummer, der svarer til deres nummer på karakterlisten, jf. prøvebekendtgørelsen, 24, stk. 1, nr. 3. Prøvenummeret dannes af karakterlistens løbenummer (1, 2, 3 osv.) kombineret med prøvegruppenummeret. Prøvegruppenummeret er den betegnelse, som den prøveafholdende udbyders administrative edb-system anvender som identifikation. Er der flere end det angivne antal kursister, fortsættes på en ny karakterliste ved at slette de fortrykte løbenumre og i stedet påføre numre i forlængelse af numrene fra den forrige side af karakterlisten. Bemærk, at der udfyldes to karakterlister pr. prøvegruppe: én til den skriftlige del, og én til den mundtlige del af prøven. Den prøveafholdende udbyder kan give tilladelse til, at prøvedeltagere anvender udbyderens eventuelle computere eller selv medbringer computer. Prøvedeltagere, der anvender computer, samles i et særskilt lokale. Se nærmere i prøvebekendtgørelsens 32 og bilag 4 om supplerende regler for brug af computer. Det skal understreges, at den prøveafholdende udbyder 19

22 inden prøven skal sørge for, at en computer, der benyttes ved en prøve, ikke har internetadgang under prøven, jf. prøvebekendtgørelsens bilag 4. Hvis der er givet tilladelser i henhold til prøvebekendtgørelsens 19 og 20, skal disse tilladelser foreligge i prøvelokalet, jf. prøvebekendtgørelsen, 18, stk Legitimation Prøvedeltageren skal ved såvel den skriftlige som den mundtlige del af prøven forevise legitimation med foto for at kunne deltage i prøven, jf. prøvebekendtgørelsen, 7, stk. 1, nr. 2. Legitimation skal være en af de følgende (jf. prøvebekendtgørelsen, 7, stk. 2): 1. pas, opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark 2. pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz eller 3. pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker (udstedt af Udlændingestyrelsen og sat ind i passet af enten Udlændingestyrelsen eller politiet) eller en visumsticker til et Schengenland. Hvis prøvedeltageren ikke er i besiddelse af en af de nævnte former for legitimation, skal prøvedeltageren ansøge ministeriet om tilladelse til anvendelse af anden legitimation ved prøven, jf. prøvebekendtgørelsen, 7, stk. 3. Ansøgningen skal være ministeriet i hænde senest 8 uger før prøvens afholdelse. Hvis prøvedeltageren meddeles tilladelse til at anvende anden legitimation ved prøven, skal tilladelsen medbringes til prøven, jf. prøvebekendtgørelsen, 7, stk. 4. Ved tilmelding til prøve udleverer den prøveafholdende udbyder til prøvedeltageren det ark om krav til legitimation, som Ministeriet har udarbejdet, jf. prøvebekendtgørelsen, 7, stk. 6. Den prøveafholdende udbyder noterer på en liste over tilmeldte prøvedeltagere, at arket er udleveret til den pågældende. Hvis en prøvedeltager ikke har medbragt legitimation til prøven, bortvises Prøvedeltageren fra prøven. Dette skal forstås således, at prøvedeltageren bortvises, hvis vedkommende ikke kan nå at hente eller få bragt sin legitimation inden prøvens afslutning for så vidt angår skriftlige prøver og Studieprøvens lytteprøve og inden prøvens begyndelse for så vidt angår mundtlige prøver. Ved den mundtlige del af prøven er det også muligt at tildele prøvedeltagere, der er mødt op uden korrekt legitimation, et andet prøvetidspunkt, så vedkommende kan hente legitimationen. Dette forudsætter, at såvel skole som evt. prøvepartner er indforstået. 20

23 Ministeriet kan i helt særlige tilfælde dispensere fra disse regler Prøvedeltagere, der kommer for sent En prøvedeltager, der kommer for sent til en prøve, kan deltage i prøven, hvis vedkommende møder inden for det første kvarter af prøvetiden, jf. prøvebekendtgørelsen, 25, stk. 4. Prøvedeltageren kan ikke få forlænget prøvetiden ud over det fastsatte sluttidspunkt, medmindre der foreligger særlige omstændigheder Tilsynsførende lærere ved prøven Lederen udpeger de tilsynsførende, fordeler opgaverne mellem dem og sørger for, at de tilsynsførende før prøvens begyndelse er orienteret om de regler, der er fastsat for afholdelse af den skriftlige del af prøverne, og er gjort bekendt med eventuelle tilladelser, der er givet til handicappede prøvedeltagere, jf. prøvebekendtgørelsen, 19 og 20. Lederen skal ligeledes sørge for, at de tilsynsførende, umiddelbart før prøvelokalet åbnes, får udleveret karakterlisten, der er udfyldt med prøvedeltagernes navn og prøvenummer, jf. prøvebekendtgørelsen, 23 og 24. Ingen lærer må føre tilsyn med prøvedeltagere, som læreren selv fører op til den pågældende prøve, jf. prøvebekendtgørelsen, 23, stk. 1. I hvert prøvelokale skal der være mindst to tilsynsførende for de første 20 prøvedeltagere og én pr. yderligere påbegyndte 20, jf. prøvebekendtgørelsen, 23, stk. 2. Før prøvens begyndelse uddeles det papir, prøvedeltagerne skal anvende til besvarelse (besvarelsesark). Prøvedeltagerne kan få udleveret yderligere besvarelsesark under prøven ved henvendelse til en tilsynsførende, jf. prøvebekendtgørelsen, 26, stk. 1. Besvarelsesarkene skal være forsynet med den prøveafholdende udbyders navn og med rubrikker til kursistens navn og prøvenummer, jf. prøvebekendtgørelsen, 29, stk. 1. Ved Prøve i Dansk 1 indgår alle besvarelsesark som fortrykte opgaver i prøven. Ved læseforståelse ved Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 samt ved læseforståelse og lytteforståelse ved Studieprøven indgår alle besvarelsesark ligeledes som fortrykte opgaver i prøven. Efter prøvens begyndelse må ingen andre end de prøvedeltagere, der er anført på karakterlisten, de tilsynsførende og lederen (eller dennes stedfortræder) være til stede i lokalet, undtagen eventuelle hjælpere til prøvedeltagere med handicap, jf. prøvebekendtgørelsen, 25, stk. 5. Før aflevering af besvarelsen må en prøvedeltager kun forlade lokalet efter tilladelse og under ledsagelse af en tilsynsførende. Hvis en prøvedeltager forlader prøvelokalet uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, betragtes det som afbrydelse af prøven for denne prøvedeltager, jf. 21

24 prøvebekendtgørelsen, 27, stk. 4. Den tilsynsførende afgør, hvornår en kursist må forlade lokalet. Den tilsynsførende skal på karakterlisten anføre, hvis en prøvedeltager ikke er mødt, jf. prøvebekendtgørelsen, 25, stk. 6. Dette bør anføres som ej mødt ledsaget af den tilsynsførendes initialer Oplæsning ved lytteprøven Studieprøvens tekster til lytteforståelsen oplæses af en lærer, som lederen udpeger hertil. Lederen udleverer censor- og eksaminatorarket med lytteteksterne til læreren ½-1 time før prøvens begyndelse, således at denne kan forberede oplæsningen. Læreren skal forberede sig alene i et særskilt lokale og gå direkte herfra ind i prøvelokalet, når prøven begynder Uddeling af opgaver Lederen (eller dennes stedfortræder) åbner ved prøvens begyndelse de forseglede opgavekonvolutter, og de tilsynsførende deler et opgavesæt ud til hver prøvedeltager, jf. prøvebekendtgørelsen, 28. Lederen bør sikre sig, at alle prøvedeltagere er i besiddelse af et fuldstændigt opgavesæt. Hvis der opstår formodning om, at der kan være fejl i opgaverne (for eksempel trykfejl, mangler, meningsforstyrrende fejl og lignende), som kan påvirke prøvedeltagerens besvarelse af opgaven, skal de tilsynsførende tilkalde lederen. Lederen kontakter herefter ministeriet. De tilsynsførende eller andre tilstedeværende må ikke give prøvedeltagerne nogen hjælp til forståelse eller besvarelse af opgaverne, jf. prøvebekendtgørelsen, 23, stk. 3. De tilsynsførende må alene besvare spørgsmål, der vedrører instruktionerne til opgaverne. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 begynder med læseforståelse 1, delprøve 1, som indsamles, når den angivne prøvetid for denne delprøve er gået. Derefter uddeles læseforståelse 2, delprøve 2. For Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 gælder, at der holdes en kort pause (ca. 10 minutter), når den samlede prøvetid for læseforståelse er gået, og inden opgaverne i skriftlig fremstilling omdeles. For Studieprøven gælder det, at der holdes en kort pause (ca. 10 minutter) efter læseforståelse 1, delprøve 1. Desuden holdes der ved Studieprøven en pause på ca. 15 minutter mellem prøven i læseforståelse og prøven i skriftlig fremstilling. 22