Referat Regionalt Dialogforum 23. november 2016

Transkript

1 Referat Regionalt Dialogforum 23. november 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed, Danske Handicaporganisationer Maja Dal, Danske Handicaporganisationer Anders Høgsbro Madsen, Skole og Forældre Henning Daugaard, Frederiksberg, formand for Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen Marie Olund, Rammeaftalesekretariatet Søren Kvistgaard, Rammeaftalesekretariatet Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR sekretariatet Side 1 af 7 Dagsorden Velkommen til Henning Daugaard, der har overtaget formandsposten i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen og derfor deltager i Regionalt Dialogforum i stedet for Vibeke Abel. 1) Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at dagsordenen godkendes. : Regionalt Dialogforum godkendte dagsordenen. 2) Rammeaftale for 2017 og det videre arbejde hermed Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Temaer for Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 blev drøftet på sidste møde i Regionalt Dialogforum. Siden er Rammeaftale 2017 udarbejdet, og godkendt af alle kommuner og Region Hovedstaden. Rammeaftale for 2017 kan ses her: Der er vedlagt en kort oversigt over de centrale elementer Rammeaftale 2017 som bilag. Udviklingsstrategien i Rammeaftalen omfatter det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde. Formålet med Udviklingsstrategien i Rammeaftalen er:

2 At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. I Udviklingsstrategien i Rammeaftalen udpeges der på særlige temaer og fokuspunkter for det tværgående specialiserede socialområdefor det givne år. I 2017 er der udpeget følgende områder: Side 2 af 7 Særligt tema: Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema i 2016 om at formulere fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Selve processen omkring formuleringen af de fælles målsætninger pågår planmæssigt i Det forventes, at målsætningerne indarbejdes i Rammeaftale I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden, herunder hvilke initiativer det er relevant at igangsætte på baggrund af de fælles målsætninger. De fælles målsætninger på området skal bidrage til at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte koordination og samarbejde på det tværgående specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Derudover er det hensigten, at temaet kan bidrage til øget forståelse for og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunalt samarbejde, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet samt udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning med videre. Det særlige tema er yderligere udfoldet i et kommissorium, der kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Fokusområde: Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand (SEL 85) Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der i disse år præger det specialiserede social-og undervisningsområde, herunder recovery-og rehabiliteringsperspektiver, progression og effektdokumentation samt mindst indgribende indsatser i borgernes nærmiljøer.

3 En central tendens i hovedstadsregionen såvel som på landsplan er, at kommunerne i højere grad end tidligere etablerer indsatser med udvidet specialiseret støtte i borgerens egen bolig (jf. Servicelovens 85) frem for i botilbud. Indsatser i borgerens eget hjem opleves i flere tilfælde at give et langt bedre grundlag for rehabilitering og for at arbejde med borgernes sociale mobilitet og støtte dem i at kunne leve et mere selvstændigt liv. Fokusområde: Kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden (VUM) til praksis i form af pædagogiske handleplaner, indsatsmål samt valg af indsatser og tilbud samt opfølgning og takststruktur. Side 3 af 7 Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode, der kan understøtte den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen og udredningen på handicap-og udsatte voksenområdet. Størstedelen af hovedstadsregionens kommuner har helt eller delvist implementeret voksenudredningsmetoden. Dog er der stor forskel på, hvordan metoden omsættes til praksis, og hvor dybt og bredt metoden er implementeret i forhold til arbejdet med pædagogiske handleplaner, udarbejdelse af indsatsmål, valg af indsatser og tilbud, opfølgning med videre. Begge fokusområder vil blive genstand for vidensdelingsaktiviteter i 2017 på tværs af kommuner og region Udviklingsstrategi 2017 er gældende fra 1. januar 2017 frem til 31. december Der gives på mødet en orientering om arbejdet med Udviklingsstrategi Det indstilles, at Regionalt Dialogforum tager orienteringen til efterretning. Punktet blev indledt af Henning Daugaard. Rammeaftale 2017 er godkendt i alle kommuner. Der arbejdes nu med konkretisering af temaer og fokuspunkter i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Det særlige tema er en videreførelse af det særlige tema for 2016, men nu med et tydeligt fokus på implementering af de fælles anbefalinger. 3) Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 Endnu er arbejdet med Rammeaftalen for 2018 kun i sin spæde start. Dialogforum har her muligheden for tidligt i processen at komme med deres forslag til evt. særlige temaer og fokusområder; eksempelvis målgrupper, metoder, indsatstyper på det specialiserede social- og undervisningsområde, som dialogforummet vurderer bør have en særlig tværkommunal opmærksomhed. I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2017 påbegyndtes en proces i hovedstadsregionen med at nytænke rammeaftalen. Til Rammeaftale 2017 var fokus på at forenkle og fokusere selve rammeaftaledokumentet, så det blev mere tilgængeligt og målrettet det politiske niveau.

4 For Rammeaftale 2018 er fokus på processen for udarbejdelse af rammeaftalen, hvor første skridt tages i retning af at imødekomme følgende: Et ønske om på et tidligere tidspunkt at inddrage det politiske niveau i udvælgelsen af fokusområder, temaer m.v. Integrere arbejdet med de fælles målsætninger på det tværgående specialiserede social-og specialundervisningsområde med udvælgelsen af fokusområder, temaer m.v. på politisk niveau. Et ønske om at skabe en tydeligere inddragelse af brugerorganisationer i afdækning og udvælgelse af fokusområder, temaer m.v. Et ønske om at integrere beslutningsprocesserne vedrørende aftale om udvikling i udgifter per dag og udvælgelsen af fokusområder, temaer m.v. For på denne måde at skabe et helhedsorienteret blik på økonomi og kvalitet/indhold. Et ønske om, at kvalificere og målrette afdækningen af efterspørgslen efter tilbud og indsatser (behov og tendenser) yderligere. Side 4 af 7 Konkret betyder dette, at der indledningsvist foretages en kvalitativ afdækning af de oplevede udviklingstendenser og behov i kommunerne på administrativt og politisk niveau samt ved inddragelse af brugerorganisationer. På baggrund af den kvalitative afdækning udvælges en række fokusområder, som vil være genstand for en mere fokuseret, spørgeskemabaseret afdækning hos kommunerne, som skal udmønte sig i valg af et særligt tema og vidensdelingsaktiviteter i Rammeaftale Som første trin i processen vil der blive afholde et dialogmøde for administrativt niveau i kommuner samt relevante brugerorganisationer tirsdag den 20. december. Formålet hermed er at afdække vigtige udviklingstendenser og behov set fra et kommunalt perspektiv og et brugerperspektiv og på baggrund heraf udvælge en række forslag til fokusområder for Rammeaftale Et af målene med den nye proces er at sikre en grundigere og mere kvalificeret afdækning af tendenser og behov, som danner grundlag for en mere fokuseret udvælgelse af fokusområder, temaer og videndelingsaktiviteter. Derudover er der et ønske om at inddrage kommunalpolitikerne tidligere i processen omkring Rammeaftalen. I processen for Rammeaftale 2018 er tilrettelagt en proces, hvor det første skridt i den retning kan tages, og hvor politikerne får mulighed for at definere særlige temaer og fokusområder i rammeaftalen. Det indstilles, at Regionalt Dialogforum Tager orienteringen om processen for Rammeaftale 2018 til orientering. Drøfter og giver input til mulige temaer og fokusområder for Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018.

5 Punktet blev indled af Henning Daugaard, der understregede at der er tale om en ny proces for Rammeaftale Der er ønske om at skabe en tydeligere inddragelse af kommunalbestyrelser og fagudvalg i arbejdet på baggrund af fokuserede oplæg. Der afholdes derfor den 20. december 2016 administrativt dialogmøde, hvor brugerorganisationerne også inviteres via DH. Formålet med dialogmødet i december er at få fokuseret drøftelsen på det kommende politiske dialogmøde 9. februar Regionalt Dialogforum havde følgende input til temaer for den udviklingsstrategi 2018: Inklusion i folkeskolen, særligt med fokus på (videre)udvikling og sikring af faglige kompetencer. Side 5 af 7 4) Orientering om arbejdet med de Centrale Udmeldinger Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen udsende centrale udmeldinger samt udarbejde vejledende forløbsbeskrivelser for små og komplekse målgrupper. Den 1. november 2014 udsendte Socialstyrelsen to centrale udmeldinger vedrørende henholdsvis børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, som hovedstadsregionen afrapporterede samlet for kommunerne 28. februar Hovedstadsregionens afrapporteringer på de to centrale udmeldinger blev præsenteret på sidste møde i Regionalt Dialogforum. Begge afrapporteringerne konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgrupperne og kommunernes behov. Dette gælder både udbud af pladser (kapacitet) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Afrapporteringerne peger på forhold på begge områder som kan udfordre forsyningen af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud i fremtiden. Der opstilles derfor forslag til handling- og opmærksomhedspunkter som vil kunne imødekomme disse udfordringer. Forslagene retter sig mod kommuner og tilbud såvel som det centrale niveau. I udkast til behandling af den regionsvise afrapporteringer på de to centrale udmeldinger konkluderer Socialstyrelsen følgende vedrørende hovedstadsregionens afrapporteringer: Socialstyrelsen vurderer, at der er det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud og indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og til børn og unge med alvorlig syns-nedsættelse, og at der er den fornødne koordination og planlægning på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden.

6 Den 2. november 2015 udsendte Socialstyrelsen en central udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser, som hovedstadsregionen afrapporterede samlet for kommunerne den 15. oktober Overordnet kan siges at afrapporteringen vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser peger på, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapacitet) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Side 6 af 7 Afrapporteringen peger dog på forhold, der i forskellig grad kan udfordrer kommunernes levering af højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Der opstilles derfor forslag til handlings- og opmærksomhedspunkter inden for nedenstående temaer, som vil kunne imødekomme disse udfordringer: At sikre fastholdelse og fortsat udvikling af kompetencer, faglighed og metoder At sikre fortsat viden om og udvikling af tilbudsvifte og indsatser At sikre fortsat fokus på og udvikling af det tværsektorielle samarbejde. Det forventes, at Socialstyrelsen giver en tilbagemelding på afrapporteringen marts/april I forlængelse af arbejdet omkring afrapporteringen har KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommuner og Region Hovedstaden, der har fokus på at få etableret nye samarbejdsstrukturer mellem den regionale behandling og kommunernes indsatser over for målgruppen. Arbejdsgruppens arbejde omfatter spiseforstyrrelsesområdet mere generelt og er ikke begrænset til den snævre målgruppe, der er omfattet af den centrale udmelding. Afrapporteringerne på de centrale udmeldinger kan ses her: Det indstilles, at Regionalt Dialogforum tager orienteringen om hovedstadsregionens arbejde med de centrale udmeldinger til orientering. Det har været en lang proces at få de første centrale udmeldinger færdiggjort. Ligeledes viser afrapporteringerne at der er udfordringer ift. målgrupperne i de centrale udmeldinger og den måde kommunerne arbejder med målgrupperne. De centrale udmeldinger har for de to første været meget anvendelige for kommunerne og der er en række anbefalinger som der arbejdes videre med hos kommunerne eller er videre givet til det nationale niveau.

7 Et eksempel er kompetenceudviklingen på synsområdet, hvor hovedstaden har taget stilling til et nationalt dialogmøde sammen med Synscenter Refnæs den 1. december Ligeledes har den foreløbige afrapportering om spiseforstyrrelser ført til igangsættelse af en afklaring af det tværsektorielle samarbejde om overgangen mellem sektorerne. Regionalt Dialogforum pegede på at det er en udfordring med yngre hjerneskadede der placeres på plejecentre, fremfor botilbud pga. mangle på tilbud. En udvikling på netop dette område er at understøtte at borgere kan blive i eget hjem via udgående funktioner. Side 7 af 7 5) Lige adgang til sundhed Repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer indmeldt et punkt på dagsordenen vedrørende lige adgang til sundhed, der baseres på Danske Handicaporganisationers henvendelse herom til regionsrådsformanden i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen. Henvendelsen er vedlagt som bilag. Henvendelse har fokus på fysisk tilgængelighed i lægeklinikker i regionen og ligger som sådan uden for dialogforummets og Rammeaftalens fokusområde. Kommunerne drøfter tilgængelighed med region og alment praktiserende læger i forbindelse med arbejdet med Praksisplanen for almen praksis og øvrige praksisplaner. Tilgængelighed til sundhedstilbud for alle borgere er er et klart fokus i alle praksisplanerne og der arbejdes løbende på at forbedre tilgængeligheden. Særligt i forbindelse med nybygning, flytning og væsentlig ombygning, lægges der stor vægt på tilgængelighed. I praksisplan for almen praksis er der 8 anbefalinger, der sigter mod at forbedre den telefoniske, fysiske og elektroniske tilgængelighed. Arbejdet med at forbedre den fysiske tilgængelighed omhandler blandt andet krav om tilgængelighed ved nynedsættelser, en frivillig, uvildig tilgængelighedsmærkning, som lægges på sundhed.dk. Kommunerne understøtter at lægerne kan finde egnede lokaler at praktisere i, herunder lokaler med god tilgængelighed. 6) Eventuelt I forbindelse med etablering af letbanen er der ønske om at indretningen af stop/stationer sker ensartet. Der har været et samarbejde med Metro herom i sin tid. Forum ifb. letbanen er LOOP city, og Glostrup kommune er udvalgt som prøvekommune ift. indretning af forpladser til stationerne. Temaet vil blive taget med videre i denne sammenhæng. Mødedatoer for 2017 er fastsat til: 26. april kl september kl Møderne holdes på Albertslund rådhus.