ONSDAG DEN 15. FEBRUAR 2006

Transkript

1 3-001 ONSDAG DEN 15. FEBRUAR FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES Formand (Mødet åbnet kl. 9.05) Åbning af mødet Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne tale om dagsordenen. De emner, som vi skal tale om i formiddag, er meget vigtige. Det glæder mig, at Europa-Parlamentet har mulighed for at diskutere dem i en rolig atmosfære og med gensidig forståelse. Der var dog også foreslået andre emner til dagsordenen, især en analyse af betydningen for hele EU af Mittal Steels fjendtlige købstilbud til Arcelor. Jeg synes, at det ville have været naturligt, at Europa-Parlamentet udtalte sig om denne sag. (Formanden fratog taleren ordet) Formanden. - Fru Berés, dette er ikke et indlæg til forretningsordenen. Jeg forstår, at De ønskede at tale om dette spørgsmål, men hvis De ønsker at komme med et indlæg til forretningsordenen, er jeg nødt til at påpege over for Dem, at det ikke er det, og at jeg derfor beklager ikke at kunne blive ved med at give Dem ordet Ytringsfrihed og respekt for religiøs tro (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om ytringsfrihed og respekt for religiøs tro Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, de kontroverser, vi har oplevet i de seneste uger i forbindelse med karikaturtegningerne, som blev trykt i en dansk avis, udgør uden tvivl en meget beklagelig udvikling, fordi det rører ved noget, som medlemmerne af EU og EU selv i mange år har støttet sig til, nemlig et tillidsfuldt, konstruktivt samvær mellem forskellige religionssamfund i vores lande. Den tillid og den gode vilje, som er blevet udtrykt i alle medlemsstater og også af institutionerne i EU i de senere år, synes nu svækket. Vi har oplevet voldelige demonstrationer, som også har krævet dødsofre. EUrepræsentationer og andre af medlemsstaternes institutioner i forskellige stater er blevet angrebet og beskadiget. Der er blevet fremsat trusler. Der er iværksat boykotforanstaltninger. Alt dette er en udvikling, som vi skal beklage dybt, og som må foranledige os til at spørge: Hvad er gået galt her? Hvad kan man gøre her for at forhindre lignende hændelser i fremtiden? Forskellige principper for vores samvær står på spil og skal diskuteres i forbindelse med dette spørgsmål. Først og fremmest er der den konsensus, at vi skal fordømme enhver form for vold, enhver voldelig reaktion fra militante grupperinger. Rådsformandskabet har også gjort det på en tydelig måde fra begyndelsen af. Vi forventer også af de ansvarlige regeringer, at de er sig ansvaret og ansvarligheden også i folkeretlig forstand bevidste og må træffe tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger. Nu handler det - hvad angår spørgsmålet om vold og voldelige sammenstød - om at tage beroligende skridt og bidrage til en afspænding af situationen. Rådsformandskabet har lige fra begyndelsen af disse hændelser varetaget sit politiske ansvar. Allerede den 30. januar forsikrede Rådet Danmark og Sverige og alle andre berørte lande om sin fulde solidaritet. Udenrigsministrene i Rådet har dog samtidig også understreget betydningen af presse- og ytringsfriheden, som udgør en grundsøjle i vores værdier, som vi forsvarer i EU. Denne ytringsfrihed er et vigtigt gode, som vi skal forsvare, og som vi også har kæmpet længe for i vores samfund i vores europæiske historie. Men samtidig betyder udøvelsen af denne ret til fri meningsudveksling ligesom udøvelsen af enhver anden ret en høj grad af ansvar, den enkeltes ansvar, institutionernes ansvar. Tidligt forsøgte EU, men også FN og andre organisationer som f.eks. især organisationen Islamisk Konference i erklæringer at tydeliggøre de principper, som vi skal holde os til i denne konflikt. Den fælles erklæring fra FN's generalsekretær og generalsekretæren for organisationen Islamisk Konference samt fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik af 7. februar var i denne sammenhæng af stor betydning. Her understreges netop en ansvarlig omgang med religiøse overbevisninger samt ytringsfrihed samtidig med pressens ansvar. Pressens ansvar er pressens eget ansvar. Det er ikke muligt i vores samfund - og det er også godt på den måde - at regeringer foreskriver over for uafhængige pressemedier, hvad de kan sige, og hvad de ikke kan sige, inden for de grænser, som sættes af retssystemerne. Disse retssystemer skal være i overensstemmelse med de internationale normer, især med den europæiske menneskerettighedskonvention. Voldelige overgreb blev også afvist og fordømt i den omtalte erklæring af 7. februar, og der blev opfordret til dialog. Den 8. februar telefonerede rådsformanden, udenrigsminister Plassnik, med den tyrkiske vicepræsident og udenrigsminister Gül. Det var meget

2 6 15/02/2006 bevidst, at vi inddrog Tyrkiet i bestræbelserne på en beroligelse, for netop Tyrkiet kan spille en meget aktiv og konstruktiv rolle i forbindelse med fremme af dialogen mellem Europa og den muslimske verden. Vi har derfor også - det er en østrigsk foranstaltning - inviteret High Level Group under Alliancen af Civilisationer, som står under FN's protektion, til at afholde dets næste møde i Østrig. Den 8. februar gav rådsformanden, forbundskansler Schüssel, ligeledes i en erklæring udtryk for sin bestyrtelse over præsentationer på en muslimsk emigrantorganisations hjemmeside med sæde i Antwerpen og over den iranske avis Hamschahris opfordring til en holocaustkarikaturkonkurrence. Også her må vi tydeligt melde ud, at sådanne initiativer og opfordringer skal fordømmes og afvises. Som De ved, befinder den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, sig for øjeblikket i Mellemøsten. På et møde med generalsekretæren for organisationen Islamisk Konference, Ekmeleddin Ihsanoglu, den 13. februar blev mulighederne for en målrettet dialog mellem Europa og den muslimske verden drøftet. Denne diskussion vil generalsekretæren og den højtstående repræsentant fortsætte sammen med generalsekretæren for Den Arabiske Liga og sammen med repræsentanter for landene Saudi-Arabien, Egypten, Jordan, Den Palæstinensiske Myndighed og Israel. Vi, Rådet, men også de enkelte medlemsstater vil fremme dialogen med den islamiske verden og fortsætte ad denne vej med dialog mellem civilisationerne, mellem religionssamfundene. Også den finske udenrigsminister Tuomioja har allerede meddelt, at dialogaktiviteterne vil være et centralt anliggende for det finske formandskab. Vi vil som formandskab også fremover tage skridt til at mildne situationen. På næste udenrigsministermøde den 27. og 28. februar vil mulighederne for forstærkede EUdialogaktiviteter med den islamiske verden være et vigtigt emne. I den aktuelle krise kræves der leadership blandt de valgte politiske repræsentanter i EU. Dette leadership kan og skal selvfølgelig ikke bestå i, at der foreskrives adfærdsforholdsregler fra statens side over for medierne. Jeg har allerede fremhævet betydningen af ytrings- og pressefriheden for vores værdier, for værdierne i EU. Denne frihed fra censur ønsker vi under ingen omstændigheder at sætte på spil. Det har taget alt for lang tid og været alt for svært at tilkæmpe sig den. Denne frihed - det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol også understreget i utroligt mange grundlæggende afgørelser - inkluderer også tilladelse af nye, kontroverse tanker og enhver diskussion. Den inkluderer også friheden til på den ene side at begå fejl og på den anden side at kritisere fejl på det allerskarpeste. Som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sagde i en grundlæggende afgørelse for 20 år siden: Ytringsfriheden inkluderer også at chokere og irritere. Domstolen sagde dog også, at der selvfølgelig skal være grænser for denne frie meningsudveksling, og det er dér, hvor andres følelser, især også andres religiøse følelser, såres. Det politiske leadership i EU skal også vise sig ved, at vi formidler troværdigt, at ytringsfrihed og respekten for andres kultur og religion ikke er i strid med hinanden, men supplerer hinanden og er forenelige med hinanden. Svaret på den nuværende krise hedder efter vores mening ikke mindre ytringsfrihed, men snarere troværdigt engagement fra det demokratisk pluralistiske Europa i dialogen mellem kulturer og civilisationer. Vi skal sige til de muslimske samfund i verden, at vi fortsat ønsker at følge vejen for udvikling af tillidsfulde relationer sammen med dem. Vi skal sige til vores muslimske medborgere i EU, at Unionen er et godt sted, hvor de respekteres ligesom udøvere af andre religioner og kan føle sig godt tilpas, og hvor de har mulighed for at præge forholdene demokratisk. Ved at gribe denne udfordring vil det være vigtigt for os især at støtte os til den tillid, som kunne opbygges i de forløbne år i alle medlemsstater mellem religionssamfundene indbyrdes samt mellem de politisk ansvarlige og religionssamfundene. Jeg vil gerne gøre opmærksom på nogle aktiviteter, som er blevet iværksat i mit eget land, Østrig, for medlemsstaternes ansvar er også meget påkrævet her, og Rådet, som taler på vegne af sig selv og EU samlet, skal naturligvis også støtte sig til de enkelte medlemsstaters aktiviteter her. Hvad angår Østrig, var det en af de vigtigste samtaler, som østrigske toprepræsentanter førte netop i de sidste dage i søgningen efter en afspænding af situationen, den 7. februar, mellem udenrigsminister Plassnik og formanden for det islamiske trossamfund i Østrig, Anas Schakfeh. I den forbindelse blev betydningen af det fredelige samvær mellem de forskellige religionssamfund i vores lande fremhævet, og det blev erklæret, at det nu handler om at stå sammen og også gøre vores løbende samtale, som har stået sin prøve i praksis, synlig udadtil. Det er en dialogkultur, som vi har opbygget i Østrig, men også i alle andre medlemsstater i løbet af årene, og som nu skal stå sin prøve i en krise. Der har netop i de seneste måneder været meget vigtige arrangementer i Østrig, f.eks. en stor konference om emnet "islam i et pluralistisk samfund", hvor utroligt mange religiøse, politiske ledere - Afghanistans præsident, Iraks præsident, Irans tidligere præsident, høje gejstlige honoratiores fra alle religionssamfund - deltog. For to dage siden inviterede forbundskansleren alle ledere fra de store anerkendte religionssamfund i Østrig til et møde. Ved denne lejlighed blev det understreget af alle i enighed, at det kun er et fredeligt samvær, en fredelig - også kritisk - diskussion med hinanden, der er den rigtige vej for at forhindre en udvikling, som den vi har måttet opleve i de seneste uger. Det handler altså om at fortsætte denne dialog, men det handler også om at forsvare vores værdier som f.eks. retten til fri meningsudveksling.

3 15/02/ José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand, offentliggørelsen af tegninger i danske og andre europæiske aviser og den efterfølgende reaktion har rejst mange følsomme og grundlæggende spørgsmål. Tegningerne har skabt vrede blandt mange muslimer over hele verden. Vi skal respektere, at det er følsomme spørgsmål, som man skal have ret til at protestere imod under fredelige former, og som er en grundlæggende rettighed i ethvert åbent samfund. Jeg deler den holdning, som den danske statsminister, Anders Fogh-Rasmussen, gav udtryk for, da han fastslog, at den danske regering respekterer Islam som en af verdens største religioner, og at regeringen ikke havde til hensigt at krænke de muslimske samfund og ikke støtter aktiviteter med dette formål. Jeg ønsker i dag personligt at understrege min dybe respekt for de islamiske samfund og de bidrag, som de har ydet og fortsat yder til Europa. Kommissionens bekymring vedrører ikke den fredelige reaktion på tegningerne, som har været fremherskende blandt de berørte grupper. Bekymringen vedrører den voldelige reaktion fra et mindretal, som også mange muslimer har taget afstand fra. Kommissionen fordømmer derfor stærkt den vold, der er udøvet over for vores kontor i Gaza og andre medlemsstaters missioner, herunder især Danmarks. Det er ironisk, at formålet med disse missioner er at skabe reelle fordele for befolkningen i værtslandene. Den rette løsning er heller ikke en handelsboykot, som vil skade alle parters økonomiske interesser og virke hæmmende for handelsforbindelserne mellem EU og de involverede lande. Handelen og de bredere forbindelser, som følger med, er et middel til fremme af gensidig forståelse. Lad os slå helt fast, at en boykot af danske produkter pr. definition er en boykot af europæiske produkter. Jeg har talt med den danske statsminister og understreget over for ministeren, at Danmark har Kommissionens støtte. Jeg ønsker i dag endvidere at give udtryk for min støtte til Danmarks befolkning, som helt korrekt har ry for at være blandt de mest åbne og tolerante folkeslag, ikke blot i Europa, men i hele verden. Jeg ønsker i dag at byde Danmarks repræsentanter i form af en delegation fra det danske folketing velkommen. Jeg har også talt med rådsformanden, kansler Schüssel. Kommissionen vil fortsat arbejde sammen med det østrigske formandskab og alle parter, der ønsker en effektiv og fredelig løsning på problemet. Med denne situation rejses store spørgsmål. Vores europæiske samfund er baseret på respekt for det enkelte individs liv og frihed, ligestilling mellem mænd og kvinder, ytringsfrihed og en klar skelnen mellem politik og religion. Vores udgangspunkt er, at vi som mennesker er frie, uafhængige, lige og ansvarlige. Vi skal beskytte disse principper. Ytringsfrihed er en del af Europas værdier og traditioner. Lad mig slå følgende fast. Ytringsfrihed kan ikke forhandles. Som alle former for frihed afhænger bevarelsen af denne frihed af det enkelte individs ansvarlighed. Vi fordømmer alle former for fordomme og diskrimination. Men regeringerne eller andre offentlige myndigheder kan ikke foreskrive eller sanktionere det enkelte menneskes holdninger. Og disse holdninger vedrører udelukkende det enkelte menneske og ikke et land, en befolkning, en religion, og vi skal ikke lade andre foregive, at det forholder sig sådan. Ytringsfrihed og pressefrihed er grundlaget, ikke blot for at kunne offentliggøre en holdning eller nogle tegninger, men også for at kunne kritisere dem. Ytringsfrihed går i begge retninger. Der er også begrænsninger forbundet med ytringsfrihed, og disse begrænsninger skal respekteres. De er defineret og håndhæves gennem EU-medlemsstaternes lovgivning og retssystemer. Det er naturligvis helt uacceptabelt at overskride rammerne for den lovgivning, som er fastsat af demokratiske institutioner. Religionsfrihed kan heller ikke forhandles. Europa skal respektere religionsfriheden, ligesom EU skal respektere ytringsfriheden, og det gør EU. Religionsfrihed er en grundlæggende rettighed for det enkelte individ og samfundet. Heri indgår respekten for integriteten af alle religiøse overbevisninger og alle de måder, hvorpå disse praktiseres. Muslimer skal have og har ret til at praktisere deres tro, ligesom alle andre har ret til at praktisere deres tro. EU og medlemsstaterne har i lang tid arbejdet på at fremme dialogen mellem forskellige samfund, både inden for EU og mellem de muslimske nabolande og andre dele af verden. Gennem vedvarende og fredelig dialog under hensyntagen til ytringsfrihed kan der opnås gensidig forståelse og respekt. Jeg ønsker at fortsætte bestræbelserne på at fremme dialogen mellem kulturer og religioner. Dialogen skal være baseret på tolerance, ikke fordomme, og religions- og ytringsfrihed samt de værdier, som er forbundet med disse værdier. Vold er dialogens fjende. Vi må ikke lade et mindretal af ekstremister vinde. De bedste af vores værdier skal vinde over de værste fordomme.

4 8 15/02/ Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, kære kolleger, PPE-DE-Gruppen følger diskussionerne om karikaturtegningerne med stor bekymring. Men for os er én ting helt klart, og det lader vi os lede af. Vi vil forsvare pressefriheden, og vi vil beskytte troende menneskers følelser og symboler, som er vigtige for dem, uanset religion. Vi vil forsvare menneskerettigheder og resultaterne af oplysningstiden, og vi vil beskytte retten til at tro, til at være forskellige og til anerkendelse. Vi kan kun gøre dette på samme tid, hvis der som det første er selvbeherskelse og besindighed på alle sider. Derfor appellerer vi i dag især til alle repræsentanter for medierne i Europa, i Iran, i andre islamiske lande. Vi appellerer til dem, som ønsker at puste striden om karikaturtegningerne op til en politisk grundlæggende strid. Vi vil ikke gå en god fremtid i møde, hvis vi besvarer polemik med polemik, aggression med aggression, manglende følsomhed med manglende følsomhed. Vi ønsker et system, som forsvarer ytringsfriheden som en af de vigtigste menneskerettigheder, og som samtidig er sensibel over for de grænser, der befinder sig i de andres frihed og værdighed. Det skal være et system, hvor der vises respekt for andres tro og religiøse følelser, og som samtidig gør det muligt at føre en fredelig og konstruktiv samtale om det, der adskiller os ved første øjekast eller i kernen af vores væsen, vores værdier, vores erfaringer og følelser. Det resulterer i følgende: Vold som middel til ophidselse eller indignation over andre meninger må aldrig accepteres. Vi fordømmer alle, som har organiseret de voldsomme reaktioner i forskellige lande i verden. Det var jo ikke nogen spontan reaktion - i øvrigt er denne reaktion først kommet måneder efter - men den var til dels organiseret af regimer, som ikke arbejder for ytringsfrihed, men undertrykker mennesker, også det skal vi sige med al tydelighed! Vi vender os mod alle former for vold. Ikke kun mod vold mod mennesker, men også mod vold mod ting, mod flag eller bygninger, og vi fordømmer dem på det skarpeste. Det handler nu om, at vi også bliver lidt mere konkrete. At besværge dialog mellem kulturerne alene er ikke tilstrækkeligt - vi skal være mere konkrete. Jeg vil gerne - jeg ved, at det alt sammen er ufuldkomment, men det er en tilskyndelse til eftertanke - stille to meget konkrete forslag: For det første bør vi - fordi vi skal begynde ved de unge mennesker - nedsætte et udvalg af skolebogseksperter og undersøge skolebøgerne i Europa og i den islamiske verden for, hvilke ord og værdier man udbreder om hinanden dér. Et sådant udvalg bør ligge under EU og organisationen Islamisk Konference i fællesskab, med størst effekt med deltagelse af FN's generalsekretær ved udvælgelsen af eksperterne. Vi og den islamiske verden har hidset os op over nogle karikaturtegninger i en europæisk - dansk - og i nogle andre aviser. Det er kun én dokumentation ud af hundrede - for ikke at sige tusinde - karikaturtegninger, hvor vores værdier, de kristne værdier, og vores overbevisning også fremstilles karikeret i den islamiske verden. Det skal ophøre - hos os, men også i landene i den islamiske verden! Desuden var vi sammen med andre kolleger ved Euro- Middelhavs-konferencen i Barcelona. Vi burde benytte Den Parlamentariske Forsamling for Euro- Middelhavssamarbejdet til at føre repræsentanter for den valgte politik og repræsentanter for civilsamfundene fra Europa og fra vores partnerlande sammen til regelmæssige samtaler og målrettede drøftelser som led i Barcelona-processen. På denne måde kan Den Parlamentariske Forsamling for Euro- Middelhavssamarbejdet være et afgørende sted for et møde for dialog mellem kulturerne. Tillad mig at komme med en personlig bemærkning: Fra 1999 og frem til 2006 har jeg besøgt 16 arabiske og islamiske lande. Jeg husker en samtale med en meget engageret, troværdig højtstående repræsentant for gejstligheden i Saudi-Arabien. Det var alt i alt en vidunderlig samtale. Denne personlighed spurgte mig, hvordan muslimer bliver behandlet i Europa. Jeg svarede, at vi ofte ønskede, at der var en bedre integration af folk, men at de kunne udleve deres tro. Jeg stillede derefter følgende modspørgsmål: Er det sandt, at hvis en muslim ønsker at blive kristen, så straffes han eller hun med døden ifølge loven i Saudi-Arabien? Jeg fik ikke noget svar på det. Tolerance er vigtig. Den går imidlertid ikke kun i én retning, men i begge retninger. Tolerance, forsoning og forståelse skal baseres på sandheden, og det går vi ind for. Jeg bifalder eftertrykkeligt det, som kommissionsformanden sagde. Den, der angriber et land i EU, angriber os alle. I denne betydning er vi naturligvis solidariske med Danmark, og vi bør på baggrund af denne debat sende et signal om tolerance og forståelse, imidlertid på grundlag af gensidighed og accept af sandheden. Kun på denne måde kan vi gå en god fremtid i møde for dialog mellem kulturerne. (Bifald fra højre og fra midten) Poul Nyrup Rasmussen, for PSE-Gruppen. - Hr. formand, Hr. rådsformand! Hr. Barroso, formand for Kommissionen! Martin Schulz, vores gruppeformand, har bedt mig om i dag at tale på Den Socialistiske Gruppes vegne, og det gør jeg gerne i denne sag. Det har været forfærdeligt og oprørende at se mennesker blive slået ihjel, mit og andre landes flag blive brændt, ambassader angrebet og boykot iværksat, så masser af uskyldige mennesker har mistet deres job. Det har været dobbelt trist, fordi vore landes historie også handler om tolerance og forståelse og respekt for andre folk. Vi har

5 15/02/ været forrest i international solidaritet og i økonomisk og politisk bistand til fattige folk rundt om i verden. Vi har altid kæmpet for retfærdighed og folkenes ret til deres egen selvstændige stat i fredelig sameksistens, ikke mindst i Palæstina. Det er fuldstændig afgørende, at de voldsomheder, vi ser, ikke løber løbsk. Den vold må standse nu. Og jeg vil gerne personligt og på mit lands vegne takke hr. Barroso for det klare signal her i dag i Parlamentet og for solidariteten med mit land og med alle de lande, der er blevet angrebet. Et angreb på et medlemsland er et angreb på hele EU. Men det er også vigtigt at understrege, at EU står for det modsatte af fremmedhad og intolerance. Europas værdier bygger på respekt for folkeslag og for religioner. Hele vores blodige historie har lært os den gensidige forståelses, værdighedens og sameksistensens visdom. Derfor er det første, jeg i dag gerne vil sige til hele den muslimske verden og til alle i Europa: Ytringsfriheden kan vi ikke gå på kompromis med - ingen regering eller menig borger kan sætte spørgsmålstegn ved den frihed. Men ytringsfriheden befinder sig ikke i et tomrum - den må og skal forvaltes under ansvar. Vi kan heller ikke gå på kompromis med respekten for andre folkeslag og for andre religioner. Det er også en fundamental del af de menneskerettigheder, som Europa og FN bygger på. Derfor skal ytringsfriheden gå hånd i hånd med respekten for andre folkeslag. Sådan må det være! Jeg vil gerne benytte min ytringsfrihed i dag til at kritisere og tage klar afstand fra de tegninger af profeten Muhammed, der blev bragt i en dansk avis for nogle måneder siden. Det var arrogant, det var respektløst, og det var udtryk for en total mangel på viden om islam. Og jeg vil gerne understrege, at tegningerne ikke er udtryk for den almindelige danske befolknings holdninger. Vi ved godt i Danmark og rundt om i Europa, at vi ikke behøver at kritisere andre eller tale ned til andre, når det drejer sig om noget, de betragter som helligt, for at elske vores eget land, vores egen værdighed, vores egen religion. Jeg ved også, at mange i Europa ikke kan forstå, at den danske statsminister nægtede at mødes med ambassadører fra den arabiske verden. Det kan jeg heller ikke forstå. Men hvad der er sket, kan vi ikke ændre. Og allervigtigst er det, at den danske regering efterfølgende klart har brugt sin ytringsfrihed til at udtrykke respekt for andre folkeslag og deres religioner, ikke mindst islam. Nu må vi se fremad! (EN) Vi ønsker at sende et klart signal i dag. At afvise nye provokationer, som kan bruges af ekstremister i Europa og i den muslimske verden til at anspore til vold og intolerance og til at skabe nye myter om hinanden. Vi har oplevet det mange gange før hos fremmedfjendske og populistiske partier i Europa og hos de ekstremistiske kræfter i den muslimske verden. Men vi siger nej til dem, som mener at det er "dem imod os". Alt for længe har yderfløjene på begge sider i Europa haft mulighed for at udbrede det forkerte budskab. Og det værste er, at de har skabt had og frygt og samlet en skare af tilhængere af deres synspunkter. Det er på tide, at der fastlægges en ny, moderat og ansvarlig dagsorden, som hr. Barroso udtalte, en ny dagsorden som klart og tydeligt viser, at der er en anden måde at gøre tingene på. I Europa ønsker vi ikke at bære ved til ekstremisternes bål. I Europa-Parlamentet ønsker vi at sende et klart signal. Vi ønsker at forene alle kræfter i en ny og langt stærkere dialog med den islamiske verden, hvor vi bygger på uforbeholden respekt - en respekt, der er grænseoverskridende og gælder alle mennesker og religioner. Vi ved, at vi lever i en globaliseret verden. Det giver os et særligt ansvar. I den globaliserede verden er det ikke "dem imod os", det er kun "os". Og nej, det er ikke et sammenstød mellem religioner eller civilisationer. Vi har været vidne til tåbelige handlinger, der var skabt ydmygelse og hån. Denne handling blev udnyttet af ekstremister til at anspore til had og vold. Men hvis man skal prøve at forstå det bredere reaktionsmønster, var disse tegninger dråben, der fik bægeret til at flyde over. Vi skal ikke glemme de mange års sociale og økonomiske frustrationer i mange muslimske lande. Vi skal indse, hvad ydmygelse og arrogance fra dem, der har magt og overskud, kan føre til. Lad os ikke falde for fristelsen til at indføre kortsigtede sanktioner, men stå ved vores økonomiske og politiske samarbejde. Vi skal lægge alle de begivenheder, som tegningerne satte i gang, bag os. Det skal være slut med provokationer, og det næste skridt skal være de fælles bestræbelser på at opbygge en bedre dialog - kritisk, åben, vedvarende og konstruktiv Karin Riis-Jørgensen, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, i dag er det vigtigste budskab fra Den Liberale Gruppe at sikre og forsvare ytringsfriheden, ikke blot i Europa, men også i Kabul og Teheran. Det er helt uacceptabelt, at voldelige protester, angreb på ambassader, afbrænding af flag og boykot af varer skal erstatte dialogen. Vi har oplevet, at en europæisk virksomhed har boykottet danske varer, og det er uheldigt og ikke et tegn på europæisk solidaritet. Vi er alle chokerede og bedrøvede over de seneste 14 dages begivenheder, og ingen har været mere chokeret end jeg og alle andre danskere. Muslimerne bør dog erkende, at de globale spændinger kun har medvirket til at øge støtten til ekstremt højreorienterede partier, der er imod indvandring, og har været misbrugt af ekstremister i og uden for Europa. Alle europæiske borgere skal udvise personlig ansvarlighed for at lægge låg på den stigende vrede. Vi skal ikke lade ekstremisterne triumfere på bekostning af et flertal med moderate holdninger, og vi skal sammen værne om artikel 11 i traktaten om at fordømme vold og

6 10 15/02/2006 voldelig adfærd over for medlemsstaterne. Når det danske og andre europæiske flag brændes, skal EU vise den form for solidaritet, som vi har været vidne til her i dag, og afvise krav om, at regeringerne skal undskylde på vegne af de uafhængige medier især da følgende er fastsat i 77 i den danske grundlov: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres". EU skal endvidere afvise bestræbelserne fra Den Islamiske Konference og Den Arabiske Liga på at få udarbejdet en FN-resolution, evt. bakket op af sanktioner, der skal beskytte religioner imod fjendtlige ytringer. Et sådant tiltag vil være i strid med det forfatningsmæssige grundlag for mange liberale demokratier og vil samtidig være en opfordring til global kriminalisering af tankefrihed. Ingen kan benægte, at muslimerne er i deres gode ret til at føle sig krænket over disse tegninger, ligesom sikher, jøder, kristne eller andre troende har ret til at tage anstød af pressens skriverier. Klager skal dog behandles gennem de relevante retlige kanaler. I et civiliseret samfund kan en krænkelse aldrig være begrundelse for vold. I et sekulært demokratisk samfund som vores er pressefrihed helt afgørende, for det er denne frihed, der styrker de principper for demokrati og pluralisme, som vores union bygger på, og som anerkendes universelt i internationale konventioner. Alle troende skal værne om disse værdier, som sikrer at alle i Europa kan praktisere deres tro frit og åbent, men som samtidig sikrer retten til ikke at være troende. Dermed ikke sagt at pressefrihed skal betyde total frihed til at krænke andre. Det siger sig selv, at der efter den 11. september og bombeangrebene i Madrid og London skal gøres en større indsats for at sikre, at forholdet mellem forskellige samfund er så harmonisk som muligt. Den Liberale Gruppe er overbevist om, at den nuværende situation ikke kan løses af "tankepolitiet", men udelukkende gennem dialog. Derfor støtter vi initiativet "Alliance of Civilisations", udarbejdet af FN's generalsekretær, og vi bifalder indsatsen fra kommissæren for retlige anliggender, hr. Frattini, i forbindelse med organiseringen af en rundbordsforhandling med mediechefer, journalister og religiøse ledere. Men vi sætter grænsen ved Deres forslag om en adfærdskodeks for pressen, og vi opfordrer hr. Solana til også at sætte grænsen her. Det vil blot medføre større mistillid og gensidig antagonisme. Hvis de forskellige samfund ikke kan drøfte spørgsmål om deres kulturelle svage punkter, hvordan kan de så opnå gensidig respekt? Inden jeg slutter af på dansk, ønsker jeg personligt at takke kommissionsformanden, hr. Barroso, og mine kolleger i Parlamentet for at vise solidaritet Ytringsfriheden er en ret, men ikke nødvendigvis en pligt. Men ytringsfrihed er en ret, som hverken må betvivles eller gradbøjes. Hvis vi først begynder at gradbøje ytringsfriheden og samtidig parkerer vores ret til kritisk analyse af alle religioner, vil den fundamentale ret til at tænke og ytre sig frit blive indskrænket Daniel Marc Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, Hannah Arendt sagde, at frihed ødelægger og gør ondt. Mennesker kan endda flygte fra den, for den kan af og til være besværlig og ubehagelig. Jeg mener, at der er én ting, vi som politiske mennesker og som politikere ikke må gøre, nemlig f.eks. at forsøge at formulere over for pressen, hvad dens grænser er. Det kan og må politikere ikke. Hvad der er common sense, det ved kun et samfund. Vi politikere kan naturligvis diskutere, hvor vi sårer mennesker med vores handlen - når vi f.eks. laver udlændingelove, som i Danmark, som sårer indvandrere og ikke respekterer dem. Det kan vi kritisere her, som Europarådet har gjort over for Danmark. Eller vi kan kritisere, når f.eks. de tyske delstater formulerer et spørgeskema for muslimer, som helt tydeligt ikke respekterer muslimerne. Det kan vi som politikere sagtens kritisere og diskutere. Hør lige her: Hele diskussionen om grænserne er en samfundsmæssig diskussion. Hr. Barroso har ret: Man har ret til at offentliggøre karikaturtegninger, mod os politikere, mod mig, mod Hans-Gert Poettering og hvem som helst. Vi har ret til at sige i samfundet, at det ikke passer os. Muslimerne har ret til - og vi respekterer det - at demonstrere imod det. Som medlemmer af det jødiske fællesskab har demonstreret mod et teaterstykke af Rainer-Werner Fassbinder. Det er en samfundsmæssig konflikt. Vi kan dog ikke formulere en code of conduct for pressen. Det skal pressen selv gøre eller lade være, det er ikke vores opgave! I den globale konfrontation siges det altid, at religionerne skal respekteres. Ja, men religionerne er i det offentlige rum, og som sådanne vil de - religionerne - være mål for blasfemiske karikaturtegninger. Det hører til religionen og demokratiet som luften til åndedrættet, sådan er det nu engang. Det betyder ikke, at man skal anse disse karikaturtegninger for at være gode, smagfulde. Frihed er hverken smagfuld eller smagløs. Frihed er noget, som vi har kæmpet for, og der er endnu ikke noget samfund, der er brudt sammen, fordi der var for meget frihed, men det er altid brudt sammen, fordi der var for lidt frihed. Alt for lidt! Derfor er jeg ikke solidarisk med karikaturtegningerne. Jeg kan sige Dem, hvilke jeg har smilet underfundigt over, hvilke jeg har grinet over, og hvilke jeg fandt frastødende. Jeg er solidarisk med alle mennesker, ofrene for vold er i denne konfrontation. Jeg synes, at det, som f.eks. store europæiske virksomheder har gjort, er forfærdeligt - Carrefour, Nestlé - der har skiftet

7 15/02/ annoncer i Saudi-Arabien med mottoet "Vi er ikke danskere, vi er franskmænd!". Det er smagløst, det kan vi angribe! Men undgå selvretfærdighed! Lad os ikke tage religionen ud af den samfundsmæssige diskussion, for religionerne har også krav på at sige, hvad der er rigtigt eller forkert. I abortspørgsmålet, i spørgsmålet om homoseksualitet er det ikke meningen, at vi skal karikere dem, hvis de siger noget sludder - det er nu vores frihed at gøre det. Denne frihed ønsker vi også at forsvare. Hvis vi respekterede indvandrerne mere i vores verden, hvis vi respekterede dem mere med vores love, havde de mulighed for at diskutere vores frihed anderledes. Lad os give dem den frihed, som vi kræver for os selv, og de vil omgås denne frihed ansvarsfuldt! (Bifald fra Verts/ALE-Gruppen) Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, blandt alle de klare holdninger, der er fremkommet hidtil i sagen om Muhammed-tegningerne, har kun få været overbevisende. Emnet egner sig til alle former for manikæisme, og jeg mener, at det er en fælde, vi for enhver pris skal undgå. Jeg mener, at det er nødvendigt med klare og nuancerede overvejelser om de forskellige facetter i det problem, som vi står over for. Der er først og fremmest spørgsmålet om ytringsfrihed, som naturligvis er prøvestenen i demokrati og ligeledes prøvestenen i et verdsligt offentligt rum, som vi med rette anser for vigtigt. I det rum anser vi den kritiske ånd, et personligt forhold til tro og tolerance for at herske. Lad os ikke gå på kompromis med denne anskuelse, men lad os samtidig blive enige om, at forsvaret for disse principper ikke skal slås i hartkorn med fornærmelser, sammenblandinger, fordømmelser og endnu mindre være en begrundelse for dem. Vi siger hele tiden, at vi alle lever i den samme verden, som bliver stadig mindre, hvor alt er indbyrdes afhængig, og hvor hverken Europa, den vestlige verden generelt eller noget andet område er centrum. Det skal vi naturligvis drage alle slutninger af. Vi bliver konstant overvåget af hele menneskeheden. Vi skal derfor bestræbe os på at frembringe en form for global samfundsopfattelse. Det enkelte menneskes frihed sker med respekt for alle. Hvad skal man omvendt mene om en række arabiske staters reaktion, der er helt ude af proportion, på disse sager, som først og fremmest er et forsøg over for deres befolkninger på at forskønne deres lederes prestige, der er noget blakket, efter at de har underkastet sig en større magt, der er meget mere skyldig end det fredelige Danmark? Det er for øvrigt de radikale islamister, der kappes med de europæiske højreekstremister om at udnytte disse sager til at anspore deres respektive tropper og lukke munden på de fornuftige, modige og progressive stemmer, der kæmper mod dem. Det værste vil dog være, hvis vi mod vores vilje kommer til at bære vand til deres mølle i stedet for at bryde den onde cirkel. Lad os se ud over den nuværende uro og de forkastelige overdrivelser, som den medfører, og i stedet koncentrere os om det vigtigste, nemlig det bitre udtryk hos de personer, der er ramt af en dyb følelse af uretfærdighed, dominans og ydmygelse, som den vestlige verden - lige fra Palæstina til især Irak - er ansvarlig for. Den store palæstinensiske digter, Mahmoud Darwich, understreger det mere generelt ved at sige, at arabere og muslimer har følelsen af at stå uden for historien. Jeg mener, at det netop viser den væsentlige rolle, som Europa kan spille, nemlig at bygge broer mellem befolkninger. Men for at et sådant mål skal være troværdigt, kræver det, at vi helt klart frigør os fra dem, der ved at opføre sig som verdensherrer hver eneste dag fører os længere og længere ud til randen af en konflikt. Det kræver også, at der anvendes den samme internationale ret i alle lande uden undtagelse for i særdeleshed at afslutte konflikten i Mellemøsten, som til stadighed er en giftig kilde af håbløshed. Vi må håbe, at den ulykkelige sag om karikaturtegningerne kan være afgørende for de strategiske valg, som ligger foran os! (Bifald fra venstre) Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Godmorgen, kære EU, globaliseringen er sandelig kommet. Jeg havde aldrig troet, at andre mennesker ville brænde det danske flag med en sådan lidenskab. Men vi vil aldrig opgive ytringsfriheden. Både ytringsfrihed og religionsfrihed skal respekteres. Redaktøren af Jyllands-Posten har undskyldt for at have såret de mange gruppers følelser. Han ville ikke have trykt tegningerne i dag. Danske imamer har distribueret de tegninger, som de ikke brød sig om. Hvorfor være så krænket over tegninger, som de selv har sendt videre til så mange? Den danske statsminister har helt korrekt nægtet at påtage sig ansvaret for indholdet i de danske aviser, men når 11 arabiske ambassadører anmoder om et møde, er det statsministerens pligt at mødes med dem. Han burde have forklaret, at ytringsfrihed begrænses af de danske domstole, ikke af regeringen. Han burde have rådgivet om muligheden for at henvende sig til den særlige pressemyndighed for at få en vurdering. Blasfemi er en forbrydelse i henhold til dansk strafferet. Enhver lokal redaktør skal udvise global ansvarlighed. Tegninger i en avis kan spredes via internettet og globale medier vidt omkring. Adskillige mennesker har mistet livet. Den danske udenrigsminister holdt en fremragende pressekonference efter nedbrændingen af de danske ambassader. Han talte om dialog og venskab i stedet for fjendskab. I Danmark kommer man i fængsel, hvis man brænder Koranen. Jeg kunne ikke være mere enig. Venskab i stedet for fjendskab. Vi skal lære at respektere og samarbejde med muslimer, selv om vi aldrig vil opgive ytringsfriheden.

8 12 15/02/2006 Gruppen for Selvstændighed og Demokrati advarede imod inddragelsen af grundlæggende rettigheder i EUret. Følsomme afgørelser om ytringsfrihed og religiøse rettigheder skal afgøres lokalt inden for internationale rammer, som er fastsat af FN og i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention. Vi kan tilbyde dialog inden for rammerne af den nye fælles Parlamentariske Forsamling for Euro- Middelhavssamarbejdet. Vi kan ændre vores udvekslingsprogrammer, således at europæere får mulighed for at besøge de arabiske lande, og således at unge arabere kan besøge os. EU kan åbne markederne for flere af deres produkter, prioritere fred og fremgang i Mellemøsten, men statssponsorerede handelsboykot af danske produkter skal tages op til behandling inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Islam handler ikke om den danske grundlov. Danske imamer har ikke ret til at appellere til andre nationer. Muslimer kan gå rettens vej ligesom alle andre borgere. Hvis dette ikke er nok, kan man henvende sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol her i Strasbourg. Globaliseringen er sandelig kommet. Vi skal alle være åbne og fordomsfrie. Der er ingen let vej tilbage. Vi skal alle være lidt rummelige for at kunne leve i den globale landsby. Nogle små tegninger kan være starten på en tredje verdenskrig, ligesom første verdenskrig blev sat i gang, da en ung studerende skød ærkehertugen, Franz Ferdinand, i Sarajevo. En enkelt skud fra en ung mands pistol - eller en satirisk tegning - er måske ikke årsagen, men vi skal forstå budskabet. Vi skal alle leve sammen i denne verden. Det er stadig den eneste verden, vi har. Vi skal alle være her! Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, under drøftelse af retten til frihed og ytringsfrihed udtalte Oliver Wendell Holmes, en af USA's højesteretsdommere, at der ikke findes absolutte rettigheder. Rettigheder kan begrænses. Han gav som eksempel, at man ikke har ret til at råbe "ildebrand" i en tætpakket biograf, medmindre der rent faktisk er ildebrand. En af de vanskeligheder, som vi møder i vores drøftelser, er det berettigede ønske om at sikre, at pressen og medierne i Europa har ytringsfrihed, frihed til at lave sjov, frihed til at komme med satiriske kommentarer og i nogle tilfælde frihed til at komme med fornærmende kommentarer. Et demokrati har brug for en sikkerhedsventil i form af humor og ironi for at kunne fungere ordentligt. Jeg tror ikke, at der er nogen i Parlamentet, som kan acceptere den voldelige reaktion i visse lande i Mellemøsten på offentliggørelsen af disse tegninger og karikaturer. I debatten, forhandlingerne og mediedækningen glemmer man ofte, at der også har været mange fredelige demonstrationer, hvor muslimer og ikkemuslimer sammen har protesteret imod de tegninger og billeder, som de har fundet krænkende, ikke i relation til deres religiøse tro som sådan, men som mennesker. Respekten for den menneskelige værdighed er en lige så vigtig rettighed i et demokrati som ytringsfriheden. En af de største udfordringer, som vi står over for i EU i dag, er at sikre, at vi ikke reagerer refleksmæssigt på enhver negativ eller skandaløs begivenhed. For mig personligt, der kommer fra et lille land som Irland, har det været et chok at opleve nedbrændingen af en dansk ambassade og offentlig afbrænding af det danske flag, som er symbolet på et land, der har kæmpet for frihed og imod intolerance. Jeg har ligeledes fundet det særlig usmageligt og uhyggeligt at følge mediedækningen, der fokuserer på nogle få personer i disse demonstrationer, der påfører skade på sig selv, især unge mennesker. I forbindelse med medierne plejer man at sige, at jo mere dramatisk, jo større chance for at komme på forsiden. Hvordan skal Europa reagere? Formanden, hr. Barroso, udtalte helt korrekt, at EU er solidarisk med vores danske kolleger, da en boykot af danske produkter er en boykot af alle europæiske produkter. Vi skal sikre, at vi kan hjælpe vores kolleger i den danske regering med at modstå det pres, som de udsættes for af medierne med henblik på at ændre deres nuværende holdning. Selv om vi er kritiske over for den danske regerings politik og udøvelse af takt og tone, har den danske statsminister, Anders Fogh-Rasmussen, været principfast. Han har fastslået, at han ikke flytter sig vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt regeringen skal kontrollere medierne. Om 50 år vil han blive hyldet for denne indstilling. Det er en fordelene ved demokratiet. Jeg ønsker til slut at fremhæve, at begge parter i debatten vil forsøge at fremlægge det som et sammenstød mellem civilisationer, religioner eller kulturer. I dag er der mere end nogensinde behov for respekt og tolerance. Vi skal respektere forskellene og skabe en fornuftig og meningsfuld rolle for de forskellige regioner i EU, men vi forventer gensidig anerkendelse. Man kan ikke tildele frihed. Man kan fratage nogen deres frihed, men den frihed, som giver os tro og lidenskab, der brænder i vores hjerter, skal altid bevares og beskyttes Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, alt i alt er det efter min mening beskæmmende, hvor ringe solidaritet de fleste europæiske regeringer har udvist med Danmark i denne sag. Det er ligeledes beskæmmende, hvor krybende og fejt de fleste meget forsigtige udtryk for solidaritet også i dag øjeblikkeligt følges af alle mulige formuleringer for frem for alt ikke at træde de islamiske fanatikere over tæerne. Vi burde trods alt alle føle os som danskere i dag, for de forbryderiske aktioner mod ambassader, boykot af danske produkter, truslerne og de voldelige demonstrationer er egentlig rettet mod friheden og mod

9 15/02/ hele det frie Vesten. Enhver, som reagerer på denne trussel med en slet skjult opfordring til selvcensur, allierer sig med terror. Kan jeg for øvrigt gentage det spørgsmål, som gjorde, at chefredaktøren for en jordansk avis blev arresteret og sat bag tremmer? Hvad skaber flest fordomme mod islam, offentliggørelse af et par karikaturtegninger eller billederne af islamiske gidseltagere, som foran kameraerne skærer halsen over på deres ofre? Kan jeg også spørge, om der et eller andet sted i verden findes blot ét islamisk land, hvor folk, der ikke er troende, eller som har en anden tro, får den respekt, som muslimer kræver af os? Spørgsmålet er samtidig svaret. Det er altså på høje tid, at vi udtrykker os i tydelige vendinger og også beder de muslimer, som bor i Europa, og som i parentes bemærket, for øvrigt med rette, ubekymret nyder godt af religionsfrihed, ytringsfrihed og alle vores sociale ordningers velsignelser, om at relativere og være klar over, at demokrati drejer sig om meningsforskelle og sommetider også om meget modstridende standpunkter. Den, som ikke kan leve med det, kan bedre bruge friheden til at flytte til et af de mange lande, hvor de infleksible og ofte særdeles grusomme islamiske love gælder. Jeg er fuldstændig enig med den danske dronning Margrethe 2., som viser sig at være meget modigere end alle europæiske autoriteter tilsammen, og som jeg derfor gerne citerer: "I disse år udfordres vi af islam. Både globalt og lokalt. Vi har ganske givet ladet det flagre i alt for lang tid. Fordi vi er tolerante - og temmelig dovne. Der må vises et modspil, og man må en gang imellem løbe den risiko at få en mindre flatterende etiket hæftet på sig." Lad os altså forsvare ytringsfriheden med næb og kløer. Lad de europæiske lande, hvor der allerede på nuværende tidspunkt findes frihedsødelæggende love, som begrænser den politiske ytringsfrihed, f.eks. Belgien, nu tage initiativ til at afskaffe disse mundkurvslove og på den måde afgive et tydeligt signal til alle dem, som bekæmper friheden. Lad os også tage ved lære af forhandlingerne med Tyrkiet, for Tyrkiet kan aldrig blive en europæisk medlemsstat, fordi det ganske simpelt ikke er et europæisk land, men også fordi islams grundlæggende principper er uforenelige med de europæiske værdier som frihed, adskillelse af kirke og stat og ligeværdighed mellem mænd og kvinder. Det er på tide, at vi har mod til at sige det, især nu hvor premierminister Erdogan er så arrogant, at han vil pålægge os begrænsninger af ytringsfriheden. Til sidst vil jeg om hele denne danske sag nævne et imponerende citat fra fru Doornaerts klumme i den flamske avis De Standaard: "Det ser ud, som om Europa ikke kan frigøre sig for tilbøjeligheden til fredeliggørelse. Det burde trods alt have lært, at det er umuligt at fredeliggøre et totalitært uhyre. Jo mere næring man giver det, desto dristigere bliver det." Jeg har absolut ikke samme politiske overbevisning som fru Doornaert og hendes avis, men det ville være godt, hvis vi tænkte grundigt over disse profetiske ord Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, det tilkommer naturligvis ikke mig at kommentere en debat her i Parlamentet. Jeg vil dog på vegne af Rådet takke mange gange for det stærke budskab, som er udgået herfra i dag - bekendelsen til værdierne, men også bekendelsen til en tolerant dialog med andre civilisationer og religioner. Jeg vil også understrege, at det selvfølgelig er meget vigtigt for Rådet, at alle institutioner i EU, Kommissionen, Europa-Parlamentet og også Rådet er enige her og taler samme sprog. Jeg synes, at det er meget vigtigt. Den debat, som vi har oplevet i dag, vil også lette Rådets arbejde i fremtiden. Kommissionsformanden har sagt det, utroligt mange talere har sagt det, og jeg vil også på vegne af Rådet endnu en gang gentage det, som jeg sagde i min indledende erklæring: Ethvert angreb på en medlemsstat i EU, enhver boykot mod en medlemsstat i EU, er et angreb mod EU, og vi er selvfølgelig solidariske med Danmark. Det vil jeg også gerne give udtryk for på vegne af Rådet. Der er blevet præsenteret en række meget interessante idéer her, som Rådet gerne vil tage fat på. Jeg er enig med hr. Poettering i, at det handler om også at nå de unge mennesker, netop de unge mennesker - i skolerne, men også i familierne, for opdragelsen begynder selvfølgelig i familien - og jeg er enig med hr. Poettering i, at det er vigtigt også at undgå stereotyper og klichéer i skolebøgerne. Jeg mener derfor, at det er en god idé at foretage en revision her. Jeg kan kun være enig med hr. Rasmussen i, hvor vigtig dialogen mellem civilisationerne er, og at vi har brug for en åben, kritisk, respektfuld dialog med hinanden. Det er efter min mening meget vigtigt. I virkeligheden må ekstremister ikke triumfere. Det er en vigtig udtalelse, som vi skal komme med her. Selvfølgelig handler det ikke om at gå i knæ for ekstremister på grund af tilfældige fordele. Her skal vi være enige og solidariske. Jeg kan kun være enig med hr. Cohn-Bendit, og jeg har også sagt i min erklæring, at jeg også er af den opfattelse, at pressens ansvar er dens eget ansvar, og at det ikke handler om, at regeringerne siger til pressen, hvad den kan gøre, eller hvad den ikke kan gøre. Jeg ved, at der igennem årene, årtierne igen og igen er gjort forsøg på i Europarådet og i andre institutioner at udarbejde en adfærdskodeks. De er alle mislykkedes. Jeg er af den opfattelse, at det handler om eget ansvar her. Det er meget vigtigt. Rådet vil arbejde videre i den ånd, som denne debat også er ført i her i dag, på en bedre forståelse mellem

10 14 15/02/2006 civilisationerne og religionssamfundene, men også tale et tydeligt sprog, når det handler om at afvise vold, og når det handler om at afvise, at der anvendes vold eller iværksættes boykotforanstaltninger mod medlemsstater i EU. Her skal vi være solidariske Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag 1, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2. Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted torsdag kl Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Jeg har stemt for denne beslutning, fordi jeg forsvarer ytringsfriheden som en europæisk og universel værdi og fordømmer vold som udtryk for indignation uanset dens mål, herunder europæiske ambassader og interesser. Jeg har stemt for, fordi der i beslutningens andet punkt udtrykkes fordømmelse over misbrug af ytringsfriheden til at tilskynde til religiøst had eller til at udbrede fremmedfjendtlige og racistiske holdninger. Jeg mener dog, at beslutningen som helhed savner balance, fordi der i særlig grad fokuseres på ytringsfriheden og ikke på den islamofobiske hensigt, der ligger bag de karikaturtegninger, som en ekstremt højreorienteret og fremmedfjendtlig avis i Danmark har offentliggjort. At forsvare ytringsfriheden og de øvrige grundlæggende rettigheder indebærer, at Europa-Parlamentet også eksplicit må tage afstand fra islamofobi og fordømme alle forsøg på at forbinde islam og muslimer som sådan med terrorisme. Ved at stemme for denne beslutning har jeg også ønsket at vise min solidaritet med den danske befolkning. Jeg støtter dog ikke den modvillige og arrogante holdning, som statsminister Fogh Rasmussen og hans regering har udvist, og som jeg mener har medvirket til, at denne hændelse har kunnet udnyttes af ekstremistiske reaktionære kræfter, der både i Vesten og i den islamiske verden ansporer til "civilisationernes sammenstød" Irans konfrontation mod det internationale samfund (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Irans konfrontation mod det internationale samfund Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, i denne erklæring fra Rådet om Irans konfrontation mod det internationale samfund vil jeg gerne tage stilling til følgende emner: For det første nuklearspørgsmålet, for det andet forbindelserne mellem EU og Iran og for det tredje de seneste optøjer i Teheran. Hvad angår nuklearspørgsmålet, er en løsning på det iranske atomspørgsmål et centralt anliggende for det internationale samfund, som har alvorlige betænkeligheder ved det iranske atomprograms fredelige natur. I de seneste år har EU ikke skyet nogen bestræbelser på at finde en løsning ad forhandlingsvejen og presse Iran til tillidsskabende foranstaltninger, hvad angår landets atomprogram. Iran har på det seneste bevæget sig i den forkerte retning med ensidige skridt - som senest genoptagelsen af uranberigelsesaktiviteter i Natanz og udsættelsen af anvendelsen af IAEAtillægsprotokollen. IAEA's Styrelsesråd har med vedtagelsen af resolutionen af 4. februar, som tydeliggør sagen over for FN's Sikkerhedsråd, sendt et klart signal til Iran. Det brede flertal, som resolutionen blev vedtaget med, er et bevis på, at Europas store bekymring over det iranske atomprogram deles af det samlede internationale statssamfund. EU sætter under ingen omstændigheder spørgsmålstegn ved Irans ret til anvendelse af atomkraft til fredelige formål. Årsagen til konflikten skal søges i det forhold, at Iran hidtil ikke har gjort nok for at skabe den nødvendige tillid til den fredelige karakter ved landets atomprogram. Tværtimod, Iran har i løbet af de seneste 18 år ikke deklareret en væsentlig bestanddel af sit meget omfattende atomprogram over for IAEA og har hidtil nægtet IAEA vigtige informationer. Dette vedrører især graden af udvikling af uranberigelsesteknologi og området "weaponisation", dvs. militarisering af landets atomprogram. EU's mål er fortsat at opnå en løsning på problemet gennem forhandlinger. Det kræver imidlertid en tilstrækkelig grad af vilje til samarbejde og gennemsigtighed fra iransk side, især over for IAEA, og til tvingende nødvendige tillidsskabende foranstaltninger såsom udsættelsen af følsomme nukleare aktiviteter fra iransk side. Det russiske forslag om opbygning af en russisk-iransk uranberigelseskapacitet på russisk jord som alternativ til berigelse i Iran er et vigtigt bidrag og støttes fuld og helt af EU. EU - jeg gentager det med al tydelighed - er fortsat forpligtet til at finde en diplomatisk løsning på det iranske atomspørgsmål, hvor IAEA skal spille en central rolle. Sikkerhedsrådets beskæftigelse med det er ikke ensbetydende med en forringelse af IAEA's rolle, men skal snarere styrke IAEA's autoritet og gøre det muligt at gennemføre de foranstaltninger, der kræves i IAEA's Styrelsesråds resolutioner. 1 Se protokollen.