2. Halm som energiressource

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Halm som energiressource"

Transkript

1 2. Halm som energiressource Halm er et biprodukt, der fremkommer ved dyrkning af salgsafgrøder, hovedsageligt korn. Halm fra raps og andre frøafgrøder indgår også i den samlede produktion. Landbrugets valg af afgrøder - og dermed også halmproduktionens størrelse - afhænger i første række af de landbrugsfaglige, dyrkningsmæssige og økonomiske forhold, der påvirker disponeringen af det samlede landbrugsareal. Vinterhvede (2.85) Vårbyg (1.65) Vinterbyg (575) Ærter (15) Raps (35) Havre m.m. (14) Vinterrug (365) Figur 3: Halmhøst i Af de i alt ca. 6 mio. tons bjærgbar halm udgør hvede og byg over 8% /ref. 3/. Tal i 1. tons. strøelse. Der bruges også en betragtelig mængde halm til opvarmning, korntørring m.m. i landbruget. Dernæst afsættes en kontraktligt aftalt mængde til energiproduktion i fjernvarmeværker og kraftværker. Den halm, der er tilbage, når disse anvendelser er tilgodeset, bliver for størstedelsens vedkommende snittet og nedmuldet og nyttiggøres derved til jordforbedring. Heri ligger således et halmoverskud, der - med de årlige vejrafhængige variationer - udgør en potentiel brændselsreserve. Af en samlet halmhøst på 6 mio. tons anvendtes i 1996 ca. 15% til energiformål. I forventes forbruget af halm på kraftværker og kraftvarmeværker at stige til ca. 4. tons. På baggrund af Biomasseaftalen af 14. juni 1993 gennemførte ELSAM og ELKRAFT i 1994 i samarbejde med De danske Landboforeninger, specialister fra relevante forskningsinstitutter samt Energistyrelsen en undersøgelse af de eksisterende og fremtidige halmmængder /ref. 6/. Formålet hermed var at tilvejebringe et samlet grundlag for en vurdering Gårdfyr (42) Foder (1.9) Fjernvarme (29) Kraftvarmeværker (165) Kraftværker (75) Halmoverskud (1.775) Andet (775) Ikke-bjærgbar (6) Figur 4: Af en samlet halmhøst på 6 mio. tons anvendtes i 1996 ca. 15% til energiformål /ref. 25 og 29/. "Andet" er strøelse, kuler m.v. Tal i 1. tons. af, hvilke mængder, der i fremtiden vil være til rådighed for en udbygning af den halmbaserede el- og varme produktion i Danmark. I denne undersøgelse opereres med tre forskellige scenarier, hvori der indgår en række mulige udviklinger i det teoretisk tilgængelige, bjærgbare overskud af halm som følge af omlægning af landbrugets produktion, større kvæghold, ændring af miljø- og landbrugspolitiske forhold m.m. Un- Den årlige halmproduktion er påvirket af de rammer, der fastsættes gennem landbrugspolitikken inden for EU, herunder udviklingen i kornpriser, braklægning o.s.v. Halmens kvalitet og den mængde, der kan bjærges, påvirkes desuden af vejrliget under vækst og bjærgning. I 1996 udgjorde kornarealet i Danmark 1,55 mio. hektar /ref. 25/. Kornudbyttet var på 9,17 mio. tons kerne, og halmmængden udgjorde 6 mio. tons. Halmproduktionen i et år med gennemsnitshøst anslås til 6,3 mio. tons, men kan variere op til 3 procent som følge af de klimatiske betingelser i vækst- og bjærgningsperioden. Halmens anvendelse Af den samlede halmproduktion anvendes kun en mindre del til energiformål. En stor del indgår i landbrugets egen produktion som foder og Halm er et affaldsprodukt fra kornproduktion. På billedet har mejetærskerens halmsnitter snittet halmen, så den kan nedmuldes. Arealet bag mejetærskeren er lagt brak. foto: biopress/torben skøtt Halm til energiformål Side 9

2 kg CO /GJ Kul dersøgelsen konkluderer, at der teoretisk set vil være til strækkligt store halmmængder til rådighed. Dog kan der i særligt dårlige høstår opstå mangelsituationer. Halmmarkedet 74 Gasolie 57 Naturgas Handelen med halm til energiformål mellem producenter og energisektoren er i hovedsagen fastlagt ved flerårige leveringskontrakter, der indgås mellem den enkelte halmproducent eller en halmleverandørforening og en aftager. Aftagerne er halmfyrede fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, der ved at indgå længerevarende kontrakter om levering af halm sikrer sig, at de selv kan opfylde deres forsyningspligt overfor varmeforbrugerne. Ikke al halm handles dog på kontrakt. Ved at indkøbe halm på spotmarkedet, f.eks. ved maskinstationer og andre mellemhandlere, kan værkerne ofte opnå en prisfordel på en del af deres årlige halmforbrug. Halmkontrakten kan bl.a. omhandle følgende forhold: Affald Halm Træ Figur 5: Emissionstal for brændsler. Ved afbrænding af kul frigives f.eks. 95 kg. CO 2 pr. GJ kul, mens biobrændslerne er CO 2 -neutrale. CO 2 -værdierne er gennemsnitstal for de nævnte brændselstyper /ref. 58/. Kontraktens gyldighedsperiode og opsigelsesvarsel Den aftalte halmmængde, herunder forholdsregler ved mindre/større forbrug af halm, manglende levering p.g.a. formindsket høstudbytte m.v. Leveringsbetingelser, herunder balletype, ballernes mål og vægt, vandindhold og øvrige kvalitetsbemmelser Basispris og prisregulering i forhold til vandindhold og leveringstidpunkt Bestemmelser vedrørende regulering af basispris Voldgiftsbestemmelser Enhed Gul halm Grå halm Halmnedmuldning Jorder, der har været dyrket i mange år, har et lavere kulstofindhold end udyrkede jorder. Ved opdyrkning sker der således en kulstoffjernelse fra jorden i form af et CO 2 - udslip til atmosfæren. Kulstofindholdet er af betydning for jordens frugtbarhed, og en opretholdelse af denne frugtbarhed kræver, at den dyrkede jord løbende tilføres planterester eller andet organisk stof. Man kender dog ikke optimale eller kritiske grænser for jordens kulstofindhold. Forsøg på Askov Forsøgsstation siden 192 har bl.a. vist, at der sker et fald i kulstofindholdet i jorden, uanset om man gøder med handelsgødning (NPK) eller husdyrgødning. Halmnedmuldning kan ligesom gylle, slam og øvrige afgrøderester være med til at øge kulstofindholdet i den dyrkede jord på længere sigt, ligesom græs-efterafgrøde for korn har vist sig at have samme virkning. Gevinsten ved at fjerne halm fra marken til energiformål ligger i, at den erstatter fossilt brændsel. Det meste af kulstoffet i den nedmuldede halm frigives hurtigt som CO 2, og der tilføres samlet mindre CO 2 til atmosfæren, hvis halm fjernes med det formål at erstatte fossilt brændsel. Træflis Kul N-gas Vandindhold % Flygtige bestanddele % > 7 > 7 > Aske % 4 3,6-1,5 12 Kulstof % Brint % 5 5,2 6 3,5 24 Ilt % ,3,9 Klorid %,75,2,2,8 - Kvælstof %,35,41,3 1,9 Svovl %,16,13,5,8 Brændværdi, vand og askefri MJ/kg 18,2 18,7 19, Brændværdi, effektiv MJ/kg 14,4 15 1, Askens blødgøringstemperatur ºC Tabel 1: Brændselsdata ved typisk forekommende vandindhold /ref. 11 og 32/. I /ref. 33/ er der lavet udvaskningsforsøg med byghalm, hvor der efter 15 mm regn var sket et fald i kloridindholdet fra,49% til under,5% og for kalium fra 1,18% til,22%. Samtidig var halmen blevet grå. Halm kan godt blive grå (svampekolonier) af nattedug og varmt vejr uden at der sker en udvaskning. Side 1 Halm til energiformål

3 Halm som brændsel Det vigtigste argument for at benytte halm til energiformål er, at dette brændsel er CO 2 -neutralt og derfor ikke bidrager til forøgelse af atmosfærens CO 2 -indhold og dermed forstærke drivhuseffekten. Halm, der anvendes som brændsel, indeholder normalt 14-2% vand, der fordamper under forbrændingen. Det tørstof, der er tilbage, består af knap 5% kulstof, 6% brint, 42% ilt samt små mængder kvælstof, svovl, silicium og andre mineraler, bl.a. alkali (natrium og kalium) og klorid. Forbrændingen sker i 4 faser. Først fordamper det frie vand. Derefter sker der en pyrolyse (forgasning), hvor der dannes brændbare gasser afhængig af temperaturen. Der vil altid være et vist indhold af kulilte (CO), brint (H 2 ), metan (CH 4 ) og andre kulbrinter. Den tredje fase er gasforbrændingen. Hvis der tilføres tilstrækkeligt ilt, sker der en fuldstændig forbrænding, hvor restproduktet er kuldioxid (CO 2 ) og vand. Er ilttilførslen utilstrækkelig, dannes der kulilte, sod (rent kulstof), tjære og uforbrændte kulbrinter. I den fjerde fase forbrænder koksresten. Ved en fuldstændig forbrænding dannes kuldioxid. Ved reduceret ilttilførsel dannes kulilte. Til slut er der kun aske, der består af ikke-brændbare uorganiske produkter. Ved mangelfuld forbrænding kan asken tillige indeholde uforbrændte halmrester. Den luft, der tilføres ud over den teoretisk nødvendige forbrændingsluft, kaldes luftoverskud. Et vist overskud af luft er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig luft overalt, hvor gasserne skal brænde selv om gas/luftopblandingen aldrig er helt ensartet. Forholdet mellem tilført luft og teoretisk nødvendig luft kaldes for luftoverskudstallet (lambda). Procent i tør røggas , 1,2 1,4 1,6 1,8 2, 2,2 2,4 Lambda Kuldioxid CO 2 Ilt O 2 gasarter, bl.a. tjære- og klorforbindelser. Røgen indeholder desuden små partikler af aske og alkalisalte. Tilstedeværelsen af klor og alkali i røggassen udgør et problem, idet disse stoffer reagerer til natriumklorid og kaliumklorid, der er stærkt aggressive overfor stålet i kedler og rør, særligt ved høje temperaturer. Asken er ikke problemfri, idet dens blødgøringstemperatur ligger ret lavt i forhold til andre brændsler, startende ved 8-85 C. Det har endog vist sig, at asken allerede kan blive klæbrig ved 6 C /ref. 31/. Figur 6: Halmforbrænding foregår bedst med et luftoverskudstal på mellem 1,4 og 1,6. Som eksempel måles der 7,5% ilt i røggassen. Kurven viser at der er ca. 13% kuldioxid og luftoverskuddet er 1,5. Det har især betydning på kraftværker, hvor man, for at opnå en høj virkningsgrad, ønsker en høj damptemperatur. Det kræver en høj overhedertemperatur, hvorved man risikerer omfattende belægninger på overhederrørerne. Hvor man anvender en kombination af halm og kul som brændsel, betyder tilstedeværelsen af alkalisk materiale i asken, at denne - i modsætning til ren kulaske - ikke kan anvendes som fyldstof i byggematerialer, men må deponeres på kontrolleret losseplads. tilført luft = nødvendig luft Gennem kedelvæg og røgrør afgives størstedelen af forbrændingsvarmen til kedelvandet, mens resten forsvinder gennem skorstenen som en blanding af kuldioxid, vanddamp og små mængder af kulilte og andre Halmpiller med en diameter på 1 mm iblandet melasse og kaolin, samt det tilhørende askeindhold på 8-1%. Kaolin forhindrer at asken brænder sammen til slaggeklumper. Melasse gør pillerne transportstabile. foto: lars nikolaisen Halm til energiformål Side 11

4 Halmpiller Der er foretaget forsøg med at bruge halmpiller, d.v.s. formalet halm, der er presset til piller med en diameter på 8 eller 1 mm /ref. 13/. Forsøgene viste, at halmpiller kan anvendes som brændsel i større kedler, mens aske- og især slaggeproblemer gør halmpiller mindre egnede til brug i små kedelanlæg. Halmpiller kan presses med melasse som bindemiddel og iblandes et antislagge middel, f.eks. kaolin, for at gøre dem transportstabile og for at modvirke tendensen til, at asken bliver klæbrig og smelter sammen til slagge. Pillernes brændværdi er ca. 16,3 MJ/kg ved 8% vand, og rumvægten er ca. 4 gange større end for halm presset i storballer, d.v.s. ca. 55 kg/m 3. Vaskning af halm Presning (31) Det har længe været kendt, at halm, der har ligget på marken og er blevet udsat for regn, har et lavere indhold af de aggressive stoffer klor og kalium. I modsætning til gul halm er denne grå halm mere skånsom overfor kedlen, idet en del af de stoffer, der korroderer kedelvæg og rør, er fjernet. Grå halm har også en lidt højere brændværdi end gul halm. For at nedsætte halmens korrosive virkninger på kedelanlægget iværksatte det jysk-fynske elsamarbejde ELSAM i foråret 1996 forsøg med fjerne de uønskede komponenter ved at koge halmen ved 16 C. Senere har man fundet, at klor og kalium også kan udvaskes ved lavere temperaturer. I dag regner man med, at det er mest økonomisk at vaske halmen ved 5-6 C. Foreløbig er halmvasken kun afprøvet på små anlæg. Et anlæg, der kan behandle tons halm årligt, vil ifølge ELSAM antageligt koste omkring 2 mio. kr. /ref. 26/. Energitabene ved vask, tørring og udvaskning af organisk stof udgør ca. 8% af halmens brændværdi. Denne omkostning opvejes imidlertid af, at kedlernes levetid forlænges, fordi man undgår korrosionsproblemer. Vaskning af halm forventes des- Bjærgning (7) Vending (8) Gødningsværdi (11) Lager (22) Fortjeneste () Risiko (13) Andet (4) Forsikring (4) Figur 7: I april 1997 opgjorde Landskontoret for Bygninger og Maskiner produktionsprisen for halm til energiformål til 466 kr. pr. tons. Hertil kommer transportomkostninger til værk /ref. 27/. Tal i %. uden at give fordele med hensyn til den efterfølgende anvendelse af flyveasken, idet halmaske, der ikke indeholder alkalisalte og andre urenheder, kan anvendes som fyldstof i byggematerialer. Halmprisen Handelsprisen for halm til energiformål er til stadighed genstand for intense forhandlinger mellem leverandører og aftagere. Gennem de sidste år, hvor efterspørgslen fra de store el-producenters side har været støt stigende som følge af Biomasseaftalen, har markedet været præget af et vist pristryk. Halmprisen er således ikke kun et udtryk for produktionsomkostninger og avance, men også et led i parternes strategi omkring opfyldelse af Biomasseaftalen. Derfor ser man prisudsving fra 36 til ca. 5 kr. pr. ton på markedet. I 1997 var prisspændet mellem halmproducenter og kraftværkernes indkøbere på godt 8 kr. pr. ton, nemlig hhv. 466 kr. og 38 kr. Halmlicitationer gennemført på fjernvarmeværker øst for Storebælt i 1997 og 1998 gav et licitationsresultat på 35-4 kr./ton leveret på værket. Vest for Storebælt er halmprisen i de senest indgåede halmkontrakter på kr./ton, ligeledes leveret på værket. I producentens halmpris indgår, foruden forrentning og afskrivning på de maskiner, der anvendes i forbindelse med halmbjærgning, en række andre elementer, f.eks. arbejdsløn og brændstofomkostninger ved vending, presning og bjærgning samt lageromkostninger og transport til varmeværk. Dertil kommer en mistet gødningsværdi, forsikringer samt dækning for producentens risiko, f.eks. ved svind på grund af dårlige vejrforhold i høstperioden og svind ved lagring. En betegnelse, der nu og da anvendes, er den samfundsøkonomiske halmpris. Det er en pris, der er renset for skatter og afgifter, så den afspejler de reelle fremstillingsomkostninger. Den samfundsøkonomiske pris bruges f.eks. ved sammenligning af priser på forskellige indenlandske og importerede brændsler, og er i højere grad et planlægningsværktøj end en prisberegning til brug i den daglige handel. Denne pris fastsættes af Energistyrelsen /ref. 58/ og er 24 kr./ton leveret på værket. Heraf er 43 kr./tons transportomkostninger og 197 kr./ton øvrige fremstillingsomkostninger. Transportenergi Det store antal lastbiltransporter med halm til værkerne eller transporter over lange afstande emitterer selvfølgelig CO 2 til atmosfæren fra bilernes motorer. En lastvogn kører 2-3 kilometer på en liter dieselolie, der har et udslip på 2,7 kg CO 2. Derfor kan CO 2 - udslippet sættes til omtrent 1 kg pr. kørt kilometer. Et læs halm med en brændværdi på 14,5 GJ/ton vejer tons og repræsenterer en energimængde på ca. 17 GJ. Da CO 2 - emissionen fra kul er ca. 1 kg/gj, modsvarer halmen altså et udslip af CO 2 på ca. 17 tons såfremt der blev brændt kul af i stedet for halm. Det betyder, at lastvognen skal køre 17. km med et læs halm for at udsende samme mængde CO 2, som man sparer ved at benytte halmen som brændsel i stedet for kul. Det kan også udtrykkes ved at sige, at CO 2 -besparelsen reduceres med ca.,6% pr. 1 km transportvej. Side 12 Halm til energiformål

Bioenergi: Udvikling, anvendelse og miljømæssige forhold

Bioenergi: Udvikling, anvendelse og miljømæssige forhold Bioenergi: Udvikling, anvendelse og miljømæssige forhold Bilag til s redegørelse: BIOENERGI, FØDEVARER OG ETIK I EN GLOBALISERET VERDEN Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring.

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring. Biogas Fodring Vådområder Biomasse Jordbehandling Husdyr Efterafgrøder Kvælstofudnyttelse Landbrug og Klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune. November 2011

Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune. November 2011 Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune November 2011 Rekvirent Energinet.dk. Tonne Kjærsvej 65 DK 7000 Fredericia Kontaktperson: Knud Boesgaard Sørensen Tlf.: 44873367

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET

December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014 Udgivet i december 2014 af Energistyrelsen,

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser kebmin.dk Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser August 213 Regeringen Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser 4 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 7 1. Danmarks

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland

Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland Indhold Forord 3 Et resumé 4 Mennesker og klimaforandringer 6 Om kilder til de menneskeskabte klimaforandringer 10

Læs mere

Brintpiller som energilager

Brintpiller som energilager Brintpiller som energilager Af phd studerende Rasmus Zink Sørensen, lektor Tue Johannessen og professor Claus Hviid Christensen Brintsamfundet er en vision for, hvordan adgangen til energi i fremtiden

Læs mere

Notat vedrørende den tematiske jordstrategi s relevans for danske forhold

Notat vedrørende den tematiske jordstrategi s relevans for danske forhold - 1 - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 08-02-2011 Aarhus Universitet Notat vedrørende den tematiske jordstrategi s relevans for danske forhold Af lektor Lars Elsgaard Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Rikke Pape Thomsen er uddannet biolog og arbejder med kommunikation og forskningsformidling.

Rikke Pape Thomsen er uddannet biolog og arbejder med kommunikation og forskningsformidling. mad til milliarder forord Mad til milliarder KOLOFON Institut for Plante- og Miljøvidenskab Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Udgivet

Læs mere

DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20. Kapitel 2 International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi...

DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20. Kapitel 2 International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi... Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Sammenfatning... 12 DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20 1.1 Indledning... 20 1.2 Den fremtidige globale landbrugsproduktion... 21 1.3 Biobrændstofproduktionen

Læs mere

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord

Læs mere

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi Mad og brændstof til europa - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi forord Hvorfor dette hæfte? Verdenssamfundet oplever for

Læs mere

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget?

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Jes Fenger Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2000 TEMA-rapport fra DMU, 31/2000 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Forfatter:

Læs mere

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir Forfatter: Trine Bang Hansen Medforfattere: Asbjørn Wejdling, Christian Ege & Philipp von Hessberg Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket

Læs mere

CEEH Videnskabelig rapport nr. 10

CEEH Videnskabelig rapport nr. 10 Centre for Energy, Environment and Health Report series ISSN 19047495 CEEH Videnskabelig rapport nr. 10 CEEH s beregning af helbredsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens fremtidsforløb Roskilde

Læs mere

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Hvad vil det koste at blive fossilfri?

Hvad vil det koste at blive fossilfri? Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 40 Februar 2015 Hvad vil det koste at blive fossilfri? Det er en politisk målsætning, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050.

Læs mere

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer... 4-5 Næringsstoffer i effektivt kredsløb... 6-7 Biomasse foder til biogasanlægget...

Læs mere

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren 14 MiljøBiblioteket Luftforurening med Partikler et sundhedsproblem Red. Finn Palmgren Hovedland Jesper Christensen er seniorforsker i afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser under

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ

Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ Forord I marts 2000 fremlagde Det Europæiske Råd i Lissabon en tiårig strategi med henblik på at gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi.

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge 1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*):

Læs mere

Virkemiddel- katalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag

Virkemiddel- katalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag Virkemiddel- katalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag Tværministeriel arbejdsgruppe August 2013 Virkemiddelkatalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag Tværministeriel arbejdsgruppe

Læs mere

Miljøpåvirkninger af importerede økologiske fødevarer Saxe, Henrik; Adler-Nissen, Jens

Miljøpåvirkninger af importerede økologiske fødevarer Saxe, Henrik; Adler-Nissen, Jens university of copenhagen Miljøpåvirkninger af importerede økologiske fødevarer Saxe, Henrik; Adler-Nissen, Jens Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

undervisningsmateriale

undervisningsmateriale Udgivet af Plastindustrien i Danmark - o Et undervisningsmateriale om plast www.blivplastmager.dk PLASTINDUSTRIEN I DANMARK o Et undervisningsmateriale om plast Platform er et undervisningsmateriale, der

Læs mere

Samspil mellem gas, el og varme

Samspil mellem gas, el og varme Samspil mellem gas, el og varme Udgivet af Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades på: www.energinet.dk December 2011 Dok. 43418/11,

Læs mere

Udvikling af brændeovn med tokammer. forbrænding. Miljøprojekt nr. 1528, 2014

Udvikling af brændeovn med tokammer. forbrænding. Miljøprojekt nr. 1528, 2014 Udvikling af brændeovn med tokammer katalytisk forbrænding Miljøprojekt nr. 1528, 2014 Titel: Udvikling af brændeovn med to-kammer katalytisk forbrænding Redaktion: Teknologisk Institut og Rais A/S Udgiver:

Læs mere