Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk biogas Hvorfor og hvordan"

Transkript

1 Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1

2 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer Næringsstoffer i effektivt kredsløb Biomasse foder til biogasanlægget Sædskiftet bliver mere robust Biogas er godt for miljøet Teknikken bag og styr på processen Økonomien i biogas Sådan kommer man i gang Hvis du vil vide mere...20 Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi 2009 Forfatter: Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening Grafisk bearbejdning: ph7 kommunikation Redaktion: Tomas Nørfelt, Dansk Landbrugsrådgivning, Økologi Tryk: GP-Tryk ISBN: Fotos side 1, 3, 7, 14,15, 18, 19: Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening Fotos side 5, 8, 9, 15: Inger Bertelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Foto side 5 (midt): Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Foto side 11: Erling Nielsen, DJF, Århus Universitet Forside: Et biogasanlæg fra Lundsby industries A/S

3 Økologiske aspekter ved biogas Hvad har økologi og biogas med hinanden at gøre? Det er et ofte stillet spørgsmål, når økologisk jordbrug og biogas bliver sagt i samme sætning. Biogas forbindes i Danmark med håndtering af gylle i den konventionelle husdyrproduktion. I Danmark er biogas i økologisk jordbrug stort set ikke udbredt, men udenlandske erfaringer viser, at det kan have en bred anvendelse i økologisk jordbrug og give mange positive effekter. I dette hæfte beskrives, hvordan produktion af biogas og økologiske fødevarer kan hænge sammen og give gensidig synergi. Biogasproduktionen kan bl.a. bidrage til at gøre økologisk landbrug til energiproducent, men med den nye klima-dagsorden er det også interessant, hvilken rolle biogas kan spille i at mindske udledning af drivhusgasser fra økologisk jordbrug. Mulige positive effekter af økologisk biogas: Selvforsyning med kvælstof og recirkulering af andre næringsstoffer Positivt energiregnskab og mindre drivhusgasudslip Mindre tab af kvælstof til miljøet Bedre styring af gødskning og forsyning af N-krævende afgrøder Produktion af vedvarende energi Pleje af naturområder Bedre sædskifter og opbygning af kulstofpuljen i jordbunden Klimaet er på dagsordenen Behovet for at mindske klimaforandringer er en vigtig dagsorden, og landbruget har en stor rolle at spille. Hvis økologiske produkter stadig skal have appel som de mest miljøvenlige i forbrugernes øjne, er det nødvendigt, at den økologiske produktion er så klimavenlig som overhovedet muligt. Alle realistiske anstrengelser for at mindske udslip af metan og lattergas, som er de vigtigste drivhusgasser fra landbruget, bør økologiske landmænd naturligvis gøre. Biogasproduktionen kan f.eks. mindske udslip af metan fra gylletanke og også mindske udslip af lattergas fra jordbunden ved håndtering af gødning og fra næringsstofkredsløbet. Energibesparelser er vigtige Der er en stigende bevidsthed blandt økologiske landmænd om behovet for at reducere forbruget af fossil energi. Det har i lang tid været en del af avlsgrundlaget for økologisk jordbrug, at forbruget af fossil energi skal minimeres, men der har hidtil ikke være specifikke regler for, hvordan dette hensyn skulle udmøntes i selve produktionen. Når energiudfordringen er kommet højere op på økologernes fælles dagsorden er det også relevant at forholde sig til, hvordan økologiske landbrug kan bidrage til produktion af vedvarende energi ud fra biomasse. Biogasteknologien er en sådan mulighed og integrerer samtidig produktionen af vedvarende energi med produktionen af fødevarer. 3 Der er stor interesse blandt økologiske landmænd for at lære noget om mulighederne i biogasproduktion

4 Økologiens udfordringer 4 Økologisk jordbrug står på flere måder ved en skillevej. Som system for fødevareproduktion er økologien på vej fra at være niche til at blive mainstream, og udfordringer og barrierer trænger sig på. Forbruget af økologiske varer stiger både i Danmark og på globalt plan. Men det er i nogen grad en udfordring af øge primærproduktionen. Én af barriererne er at finde alternative gødningskilder til husdyrgødning. Biogasgødning er en sådan alternativ gødningskilde. Frigørelse fra svinegylle større integritet Den økologiske produktion er i høj grad baseret på input fra den konventionelle produktion, især gødning og halm og i mindre omfang foder. For at øge det økologiske jordbrugs troværdighed og integritet er det nødvendigt at blive mere selvforsynende. Det er der også en vilje til blandt økologiske landmænd, men de alternative kilder til gødning og strøelse er ikke udviklet endnu, og skal man undvære de konventionelle input helt, vil produktionen i væsentlig grad blive fordyret. Større udbredelse i produktionen og geografien Den økologiske produktion breder sig til flere specialprodukter, f.eks. slagtekyllinger, specielle grønsager m.v. Men i nogle egne af Danmark, specielt den østlige del, er den økologiske produktion begrænset, og der er ikke umiddelbart tegn på, at den kan øges. Det skyldes bl.a., at der ikke er lige så meget husdyrgødning (konventionel og økologisk) til rådighed i det østlige som i det vestlige Danmark. Klima Natur og miljø Energiforsyning Målet er klimaneutralitet Økologisk jordbrug er pr. arealenhed langt mere klimavenlig end konventionel produktion. Men fordi udbytterne er noget mindre, især for visse produkttyper, er drivhusgasudledning pr. kg produkt ikke meget mindre end for konventionelle produkter. For nogle enkelte produkter er udledningen størst for den økologiske variant. Biogasteknologien kan både øge udbytterne i afgrøderne og mindske udledning af drivhusgasser, så derfor vil klimaprofilen for økoprodukter få en markant forbedring ved udstrakt brug af biogas. Troværdighed på miljø og klima Samfundet og ikke mindst forbrugerne leder efter gode svar på miljø- og klimaudfordringerne. Biogasteknologien kan styrke økologiens positive rolle på en lang række områder: Vandmiljø, natur og biodiversitet, naturressourcer, jordkvalitet, mindre pesticidforbrug, landdistriktsudvikling, energi- og klima, uddannelse og beskæftigelse, ligesom det fremmer økologisk landbrugs troværdighed og konkurrenceevne. Kampen for et globalt svar Økologi i udviklingslandene, er det et realistisk scenarium? Eksperterne peger på, at u-landenes udbytter skal øges med bl.a. kunstgødning, infrastrukturen skal forbedres osv. Også her kan biogas være et redskab til lokal produktion af vedvarende energi og økologisk gødning. Det kan give økologien troværdighed, at den også er en realistisk mulighed i u-landene. Øget omlægning Forbrugernes loyalitet Figur 1. Økologisk jordbrug står overfor store udfordringer i fremtiden Global fødevareforsyning Økonomi, udbytter

5 Økologisk planteavl kan forsynes med gødning fra biogas i stedet for fra husdyrbrug 5

6 Næringsstoffer i effektivt kredsløb 6 Økologisk jord brug baserer sig i høj grad på organisk gødning og organisk bundne næringsstoffer i jorden. Den tilførte husdyrgødning er en blanding af organisk bundne næringsstoffer og uorganiske næringssalte. Når husdyrgødning og anden biomasse afgasses i et biogasanlæg påvirker det gødningens kvalitet, når den kommer ud af biogasanlægget. I biogasanlægget nedbrydes noget af det organiske stof. De mest stabile organiske forbindelser, fibre, som indeholder meget træstof bliver dog ikke nedbrudt i anlægget. De bidrager derfor til at øge jordens kulstofindhold, når gyllen bringes ud på markerne. Biogasgylle indeholder en blanding af organisk bundet kvælstof og uorganiske næringssalte, f.eks. ammonium. Andelen af uorganisk kvælstof, som ammonium, er større i biogasgylle. Derfor bliver en større del af det kvælstof, der er i kredsløb på den økologiske bedrift, optaget af planterne, når de gødes med biogas gylle. Det giver både et større udbytte og mindre tab af kvælstof til miljøet. Kvælstofkilden i økologisk dyrkning er først og fremmest fikseringen af kvælstof i bælgplanternes rodknolde. Derfor dyrker man bl.a. grøngødning af bælgplanter, som efter dyrkningen normalt pløjes ned i jorden. Hvis grøngødning bliver fjernet ved slæt bliver N-fikseringen større, end når grøngødningen bare bliver pudset af og ligger og rådner på marken. Det skyldes, at grøngødningen i mindre grad gøder sig selv, og derfor stimuleres til af fiksere mere kvælstof. I husdyrgødning fra økologiske dyr bliver kvælstoffet udnyttet med mellem 25 og 70 pct. afhængig af typen af gødning. Udnyttelsen af fast gødning har den laveste udnyttelse. Til gengæld bliver en lille del af det også udnyttet de følgende år. Efter afgasning i biogasanlæg er fast gødning omdannet til flydende biogasgylle, hvor udnyttelsen af kvælstof er op til 80 pct. Til gengæld er der ikke så meget tilbage til udnyttelse de følgende år. Det fører til større udbytter og mindre tab til miljøet. Ejendommen vil få et mindre kvælstofoverskud. Det bliver samtidig nemmere at time gødskning i voksende afgrøder (kløvergræs, frøgræs, vinterraps m.v.) når gødningen er flydende i stedet for fast. Tabel 1. Sammenligning af ubehandlet gylle og biogasgylle (Efter Mayer, 2006) Tørstofindhold falder falder med pct. Organisk kulstof Let omsætteligt falder meget: pct. Svært omsætteligt falder lidt: 0-10 pct Kvælstof Mineralsk (ammonium) stiger: 5-60 pct. Organisk falder: 5-70 pct. C/N forhold Letomsætteligt materiale: C/N-forholdet falder Svært omsætteligt materiale: C/N-forholdet er konstant Stabilitet af organisk stof: Stiger ph-værdi stiger fra 6,5 til 8,0 Andre ændringer af gødning Mindre ætsning pga. nedbrydning af organiske syrer. Mere flydende gylle giver bedre infiltration i jorden Ændringer i det mikrobielle miljø ved tilførsel af metanbakterier. Tabel 2. Markeffekt af N i husdyrgødning ved udbringning om foråret (procent) Dybstrøelse kvæg Kvægylle Svinegylle Afgasset gylle Slangeudlagt Vårsæd Vintersæd Majs Kløvergræs

7 Rodknolde er fremtidens klimavenlige kvælstofproducent 7

8 Biomasse foderet til biogasanlægget Al organisk materiale, som er godkendt som gødning i økologisk jordbrug kan bruges som foder til et økologisk biogasanlæg. Når man vælger biomasse til et økologisk biogasanlæg, er der en række forskellige hensyn at tage: Gasudbytte Det er væsentligt for økonomien i biogasanlægget, at gasproduktionen er så høj som muligt og derfor skal det tilføres biomasse med et højt gasudbytte. Biomasse som fast gødning, afgrøder og anden fast biomasse, hvori der er et højt tørstofindhold, har generelt et højt gasudbytte, da det er forgæring af tørstoffet, der giver biogasproduktionen. Se eksempler på gasudbytte fra forskellige typer biomasse i tabel 3. Gasudbyttet afhænger også af kvaliteten. Jo højere indholdet af træstof er, jo lavere er gasudbyttet. 8 Kvælstofforsyning Kvælstofforsyningen i marken kan forbedres ved at bruge kvælstofrig biomasse, f.eks. husdyrgødning og grøngødning af bælgplanter. Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N-forholdet) i biomassen skal i gennemsnit helst ligge mellem 25 og 35. Hvis indholdet af kvælstof i biomassen bliver for højt, kan metanbakterierne bliver forgiftet af ammoniak i forgæringstanken. Næringsstofbalance Bruger man egen husdyrgødning og grøngødning som biomasse, påvirkes næringsstofbalancen især for kvælstof, idet man får mindre tab af kvælstof, større N-fiksering og større salg af produkter. På grund af større salg vil underskuddet på P og K alt andet lige blive større, hvis ikke det opvejes af import af gødning eller anden biomasse. Recirkulering Der er mange muligheder for at importere biomasse. F.eks. kan materiale fra enge, naturarealer, å-dale, tang fra strande, grøde fra åer m.m. være en god måde at få næringsstoffer fjernet fra følsom natur og omdannet til en værdifuld ressource for økologisk produktion. Affald fra institutioner og virksomheder og kildesorteret husholdningsaffald fra forbrugerne kan være andre former for biomasse, som ved brug i økologiske biogasanlæg kan øge recirkuleringen af næringsstoffer og dermed også mindske økologisk jordbrugs afhængighed af konventionel gødning. Biomasse majsensilage til biogas overdækket med et tyndt lag fast møg i stedet for plastik

9 Tabel 3. Gasproduktion ved forskellige typer biomasse (Efter Jørgensen, 2008) Biogas, m 3 pr. kg tørstof Metan, pct. Svinegylle 0,37 65 Kvæggylle 0,24 65 Dybstrøelse 0,24-0,37 65 Hønsemøg 0,40 65 Kildesorteret husholdningsaffald 0,43 65 Majs 0,61 55 Græs 0,57 55 Hvad siger økologi-reglerne om biomasse til biogas? Reglerne for brug af afgasset biomasse og produktion af biogas på økologiske bedrifter fremgår af Plantedirektoratets vejledning. Økologisk biomasse fra marker og dyr kan altid bruges i et biogasanlæg og den afgassede biomasse har økologisk status. Ikke-økologisk biomasse må kun bruges, hvis det står på bilag 1 i Vejledningen fra Plantedirektoratet, og hvis den ikke-økologiske biomasse indeholder kvælstof, kan den afgassede biomasse højest opnå delvis økologisk status. Man skal kunne dokumentere hvor meget kvælstof i den afgassede biomasse, der er hhv. økologisk og ikke-økologisk. Et biogasanlæg kan autoriseres som en økologisk virksomhed eller en del af en landbrugsbedrift. Afgasset biomasse fra et autoriseret økologisk anlæg kan være økologisk eller delvis økologisk, hvis biomassen er en blanding af økologisk og ikke-økologisk biomasse, og Plantedirektoratet har vurderet og godkendt produktionen. Fra et ikke-autoriseret anlæg vil den afgassede biomasse altid være ikkeøkologisk. 9 Bælgplanter som kløver og lucerne er både energiog kvælstofrige og derfor velegnede som biomasse Biomasse godkendt til økologiske biogasanlæg Økologiske biomasse giver biogasgylle med ren økologisk status: Husdyrgødning. Afgrøder, herunder efterafgrøder og afgrøderester. Biomasse fra enge, halvkulturarealer i ådale. Økologisk slagteriaffald. Konventionel vegetabilsk biomasse uden kvælstofindhold (f.eks. glycerin). Konventionel biomasse giver delvis økologisk biogasgylle: Husdyrgødning. Afgrøder, herunder efterafgrøder og afgrøderester. Biomasse fra enge, halvkulturarealer i ådale. Kildesorteret husholdningsaffald. Vegetabilske biomasse med kvælstofindhold (f.eks. vinasse, frugtsaft, m.m.). Grøde fra åer. Tang fra strande kræver godkendelse fra anden lovgivning.

10 Sædskiftet bliver mere robust Sædskiftet er krumtappen i det økologiske jordbrug. Med indførelse af biogasteknologi kan sædskifterne på planteavlsbrug indeholde mere grovfoder eller grøngødning, end det er normalt i praksis. Derved kan planteavleres markdrift få lidt af den robusthed, som kendetegner markdriften på økologiske kvægbrug. Med energiafgrøder kan planteavleren dyrke kraftige afgrøder med højt tørstofudbytte, som kan give rodukrudt kraftig konkurrence. I afgrøder til slæt, f.eks. rødkløver eller lucerne, vil dyrkningen både sanere for rodukrudt og give kvælstof og energi til biogas. Endelig kan ukrudtsbefængte marker tages som helsæd til biogas for på den måde at udnytte biomassen og fjerne ukrudtsfrø. En taktik, som hidtil har været forbeholdt kvægbrug. Efterafgrøder, roetop, kartoffeltop, restprodukter og frasortering ved produktion af grønsager m.v. kan bruges i biogasanlægget. Figur 2. En mark med grøngødning leverer kvælstof til de øvrige marker efter at være afgasset i et biogasanlæg Grøngødning 200 kg N høstet pr. ha (gødes ikke) Korn/ært 1. år efter grøngødning (gødes ikke) Korn 2. år efter grøngødning 100 kg N pr. ha 10 Biogasanlæggets økonomi tillader normalt ikke, at der betales samme pris for energiafgrøder, som hvis de kunne sælges til foder eller fødevarer. Derfor er det vigtigt at holde produktionsomkostningerne til energiafgrøder så lave som muligt. Det gælder om at vælge grøngødning, hvor tørstof- og kvælstofudbyttet er så højt som muligt med færrest mulige behandlinger i marken herunder jordbehandling. Det er vigtigt for økologisk jordbrug at have et sundt sædskifte, der opbygger indholdet af organisk stof (kulstof) og frugtbarhed i jordbunden. Med op til 20 pct. kløvergræs, lucerne eller anden kulstofopbyggende afgrøde i sædskiftet har man: en kvælstof- motor en energiafgrøde til biogas en sanerende afgrøde i forhold til rodukrudt, og en afgrøde, der opbygger kulstof i jorden. Hvis man dyrker 20 % af arealet med grøngødning, med et kvælstofudbytte i f.eks. lucerne på kg N pr. ha., kan man fordele ca. 100 kg N pr. ha. til % af arealet se figur 2 side 10. Korn 3. år efter grøngødning Bælgsæd (gødes ikke)

11 11 I sædskifteforsøg under ICROFS arbejdes der bl.a. med sædskiftets betydning for kulstofbinding, og i ét af sædskifterne gødes afgrøderne med afgasset grøngødning Tabel 4. Eksempler på energiafgrøder Flerårige Enårige Kløvergræs Lucerne Udlæg af stenkløver og cikorie Grønrug med udlæg af kløver Vinterraps efterfulgt af majs eller solsikke

12 Biogas er godt for miljøet 12 Når biogasteknologien udnyttes til at omsætte biomasse fra landbruget, opnår man flere fordele for både miljøet og klimaet. Derfor er biogas et vigtigt redskab, hvis man vil udvikle økologisk jordbrug på disse områder. Biogas er den billigste og mest effektive måde at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget på. Kvælstof Kvælstof udnyttes mere effektivt, så udvaskning af nitrat bliver mindre, når gødning og biomasse er afgasset i et biogasanlæg. I tyske forsøg blev nitratudvaskningen sænket op til 10 pct. I danske modelberegninger sænkes udvaskningen med 25 pct. Lattergas Når kvælstof udnyttes bedre, dannes og udledes mindre lattergas, som er den kraftigste drivhusgas. I tyske forsøg blev udledningen af lattergas 40 pct. mindre, når grøngødningen blev afgasset. Metan Metan er også en kraftig drivhusgas, og ved at afgasse gyllen mindskes udslip af metan fra gyllelageret. Den metan, der dannes, når grøngødning pudses af og ligger og rådner, bliver også mindre, når afgrøden fjernes til biogas. Landbrugets udledning af drivhusgas kan reduceres med 13 pct. hvis halvdelen af alt gylle blev omsat i et biogasanlæg. Det er samtidig vigtigt, at der ikke sker udslip af metan fra biogasanlægget. CO 2 fortrængning Biogas fortrænger forbruget af fossil energi, hvis biogassen anvendes til produktion af el og varme eller sælges til et naturgasfyret kraftvarmeværk. Ved fuld udnyttelse til kraftvarme fortrænger 1 m 3 biogas 2 kg CO 2 fra fossil energi. Kulstof i jorden og biodiversitet Ved forgæringen i biogasanlægget er det kun det letomsættelige kulstof, som bliver til kuldioxid og metan. Det mindst omsættelige organiske stof passerer uomsat og kan danne humus i jorden. (se figur 3). Ved at bruge græs og planterester fra enge og ekstensive arealer tilføres biogasanlægget organiske fibre, som også passerer uomsat og ender som jordforbedring på de marker, som gødes med biogasgylle. Endelig vil højere udbytter i øko-afgrøder i kraft af bedre gødskning også resultere i et større halmudbytte, samt større rod- og stubmasse. Når halmen nedmuldes, tilføres jorden derfor mere kulstof ved brug af biogasteknologien. Større biodiversitet Biogasteknologien giver mulighed for et mere alsidigt afgrødevalg på planteavlsbrug, når de dyrker grøngødning som energiafgrøde. Samtidig tilføres jorden mere kulstof. Forsøg i Tyskland viser, at jordfaunaen, som regnorme, nematoder m.fl. findes i større mængder ved brug af afgasset gylle sammenlignet med ubehandlet gylle. Endelig er det også en fordel, at gyllelugt, spiredygtige ukrudtsfrø samt patogener og skadelige bakterier i gødningen er meget reduceret efter afgasning.

13 Figur 3. Kulstofbalance med og uden biogas (Efter Klöble, 2007) Uden biogas Med biogas 16,5 % Kulstofnedbrydning til biogas 37,8 % 62,2 % 63,0 % 20,5 % Kulstofnedbrydning ved ånding Kulstofnedbrydning ved ånding Kulstof til dannelse af jordfrugtbarhed Figur 4. Biogasanlæg mindsker negative effekter på miljø og klima og giver en mere effektiv udnyttelse af næringsstoffer. (Efter Hansson & Christensson, 2005) 13 NH 3 Nedbør Gårdens N-cirkulation Ammoniak-fordampning (Mindskes) Spredning af gødning Afgrøder Kvælstoffixering (Øges) Kløvergræs Roetop Halm Denitrifikation (Mindskes) N 2 Indkøbte næringsstoffer Staldgødning Organisk materiale Udsæd Markens N-cirkulation Salg af planteprodukter (Øges) NO 3 Nitrat-udvaskning (Mindskes)

14 Teknikken bag og styr på processen 14 Omsætning af organisk stof i et biogasanlæg er en følsom proces, da det er en suppe af levende organismer, bl.a. metanbakterier, som man omhyggeligt styrer for at holde processen stabil og i effektiv drift. Processen foregår uden ilt og ved en temperatur på ca. 37 grader C. På økologiske landbrug håndterer man typisk biomasse med en høj tørstofprocent, som f.eks. fast husdyrgødning og afgrøder. En høj tørstofprocent betyder også, at energiindholdet i biomassen er højt. Det er en fordel af blande forskellige typer biomasse, og husdyrgødning i en eller anden form bør indgå. Det stabiliserer omsætningen i gæringstanken. Pas på kvælstof Gæringstanken må ikke tilføres for store mængder kvælstof i forhold til kulstof. Sker det, kan metanbakterierne blive hæmmet af et for højt indhold af ammoniak i tanken, og metanproduktionen går i stå. En anden risiko for hæmning opstår, hvis anlægget tilføres for meget letomsættelig biomasse ad gangen. Derved dannes for mange organiske syrer i forhold til hvor meget, metanbakterierne kan nå at omsætte. Gæringssuppen bliver forsuret, og metanproduktionen går i stå. Der er flere ting, man i praksis kan gøre for at stabilisere gasproduktionen. Ud over at undgå overfodring med kvælstof og letomsætteligt organisk stof, er tilførsel af husdyrgødning med til at give en mere stabil proces. Hvis man etablerer mulighed for at pumpe afgasset gylle tilbage fra lagertanken og ind i gæringstanken, kan det også virke som en buffer og neutralisere et overskud af syre. Tilsætning af kalk kan være en hjælp i særlig tilfælde. Tyske økologer har gode erfaringer med at tilsætte algekalk, som tilfører mikronæringsstoffer, stabiliserer processen og øger gasudbyttet. For at få en høj produktion af gas og opnå en god omrøring i gæringstanken er det nødvendigt, at snitte biomassen så fint som muligt, især græs, halm, helsæd m.v. Man monterer en macerator, en kødhakker, der hakker materialet en ekstra gang, inden biomassen pumpes ind i gæringstanken. Undgå fremmedlegemer. Plastik, halmsnore, ståltråd mv. kan ødelægge omrørerne og andet udstyr i anlægget. Omrørere og pumper skal være veldimensionerede, robuste og indrettet på at forhindre, at der dannes flydelag eller bundfald i gæringstanken, ikke mindst fordi den biomasse, økologiske anlæg forventes at bruge, indeholder store mængder fibre. Indføring af biomassen i gæringstanken skal også være robust og enkelt konstrueret, så det ikke slides op alt for let. Endelig skal det være muligt på en enkel måde at fjerne sand fra bunden af anlægget eller evt. fra fortanken. En macerator sikrer at biomassen er snittet fint, inden det pumpes ind i gæringstanken

15 Figur 5. Principskitse for et biogasanlæg Fedttank Motorgenerator Plansilo Tørkøler El Varme Macerator Fortank/blandetank Gæringstank m. gaslager Lagertank 1 15 Mellemlager Biomasse: Atmosfærisk luft: Varme: Biogas: Lagertank 2 Indføring af biomasse med snegle Indføring af biomasse med opblanding i recirkuleret væske

16 Økonomien i biogas 16 Der er overordnet to forhold, der afgør om det er økonomisk interessant at investere i et økologisk biogasanlæg. Det første er selve anlæggets gasproduktion, som især afhænger af muligheden for at tilføre biomasse med et højt tørstofindhold. Jo mere tørstofrig biomasse, der kan skaffes, jo større gasproduktion. Det andet forhold er, hvilken værdi afgasning af husdyr- og grøngødning har for de bedrifter, der udveksler biomasse med anlægget. Investeringen er relevant, hvis øget tilgængelighed af kvælstof på den enkelte ejendom betyder væsentligt højere udbytter, eller at man kan dyrke afgrøder med en større salgsværdi. Gårdanlæg eller fællesanlæg Biogasanlæg kan opføres som et gårdanlæg eller et fællesanlæg. Desuden kan man indbygge en økologisk linie i tilknytning til et konventionelt biogasfællesanlæg. Gårdanlæg og en økologisk linie på et andet anlæg vil være det billigste at etablere. Priseksempler har vist, at det koster ca. 2/3 af hvad et helt økologisk fællesanlæg koster. Store anlæg vil typisk være et fællesanlæg, mens et mindre anlæg med en gæringstank på 3000 m 3 og en motoreffekt på 500 kw lige så vel kan være et gårdanlæg som et fællesanlæg. Transport Specielt for fællesanlæg, hvor leverandørerne bor spredt, og der derfor skal hentes biomasse længere væk fra, kan udgifterne til transport veje tungt og er vigtige at få beregnet. Jo mere tørstofrig biomassen er, jo længere kan det betale sig at køre efter den. Driftsledelse af anlægget er en meget vigtig faktor. Styring og vedligehold af anlægget, samt samarbejdet med en anerkendt leverandør inkl. service er meget vigtig for at holde en høj gasproduktion og få en god økonomi. Investering på mindst 6-10 mio. Mange landmænd synes godt om at have et mindre gårdanlæg, som passer til produktionen på ejendommen. Sådanne anlæg kan fås fra måske 5 mio. kr. Desværre er disse anlæg forholdsvis dyre, hvis man ser på investeringen og dermed forrentningen pr. produceret kw. Derfor er det en fordel at bygge et større anlæg, hvor investeringen bæres af en større ydelse og derved nemmere kan forrentes. Anlæg i et prisleje på 6-10 mio. kr. er formodentlig det mindste, man bør bygge, afhængig af de konkrete forhold. Afsætning af energi Biogasanlægget producerer to produkter. Biogas og gødning. Biogassen kan afsættes enten direkte via en gasledning til et kraftvarmeværk, eller man kan bygge eget minikraftvarmeværk og sælge strøm og varme. Prisen for el er i 2008 fastsat af Folketinget til 74,5 øre pr. kwh og prisreguleres med 60 % af inflationen. Om biogassen skal trække egen gasmotor eller sælges direkte, afhænger af den konkrete situation, men hvis biogassen kan fortrænge naturgas på et nærliggende kraftvarmeværk, vil der er ofte være god økonomi i at sælge gassen direkte. Det er oftest varmeproduktionen fra egen el-produktion, som det er sværest at få afsat. Gødningen fra biogasanlægget er et ret vigtigt produkt, og prisen, som økologiske landmænd vil betale for gødningen, er naturligvis interessant og ret afgørende for anlæggets økonomi. Hvad økologisk gødning skal koste, afhænger naturligvis af, hvilke alternativer, der er i området, og hvilke afgrøder man producerer samt den generelle pris på økologisk korn. Planteavlere kan få fordele af et bedre udbytte pga. mere og bedre gødning, samt et bedre sædskifte. Omkostningen er, at der skal dyrkes grøngødning som energiafgrøder til biogas og gødningsproduktion. Planteavleren har mulighed for at dyrke mere krævende afgrøder. Kvægbrugeren får kun en lille udbytteforøgelse, da der i forvejen er meget husdyrgødning og et godt sædskifte på ejendommen. Kvægbrugeren får derimod mulighed for at sælge mere gødning ud af bedriften til planteavlere, som der samarbejdes med.

17 Tabel 5. Biomasse til økologisk biogas hos Bjarne Viller Hansen Tons pr. år Biogas 1000 m 3 Pct. Biomasse N Bjarne Viller Hansen, økologisk landmand i Bording, forventes at etablere et økologisk biogasanlæg i Anlægget skal producere gødning til økologiske kartofler og gulerødder, se mere i Tersbøl & Jørgensen Konv. kvæggylle , Konv. svinegylle , Konv. fjerkrægødning 200 6, Energiafgrøde , Å-grøde Recirkuleret væske , I alt , Afgasset gylle til udbringning 58,7 Tabel 6. Oversigt over anlæggets bestanddele, pris ca. 12 mio. kr., se også figur 5, side 15. Reaktortank, 3000 m 3 + fortank 500 m 3 Lagertank 4500 m 3 Plansilo, 2000 m 2 Fedttank, 135 m 3 Motorgenerator, 500 kw Tørkøler Teknikhus Gassystem med svovlrensning Tabel 7. Forventet økonomisk omsætning 1. år i biogasanlægget, kr. Finansiering Driftsudgifter Heraf køb af biomasse Udgifter i alt Salg af energi Salg af gødning, 70 kr. pr. tons 867 Anden indtægt 20 Indtægter i alt Resultat 1. år 217 Resultat, gennemsnit 10 år

18 Sådan kommer man i gang 18 Etablering af økologisk biogas kan være en del af en strategisk udvikling for den økologiske bedrift, eller for økologisk produktion i et lokalområde. Landbruget skal både levere biomasse og udnytte gødningen fra anlægget. Det er derfor vigtigt at overveje, hvad landbrugsbedriften får ud af at indgå i biogasproduktionen. I de fleste tilfælde kan én ejendom alene ikke levere biomasse nok til, at biogasanlægget bliver rentabelt. Derfor er det nødvendigt at organisere de interesserede landmænd, som i fællesskab vil drive et biogasanlæg. For at komme i gang er det nødvendigt at søge rådgivning og udnytte erfaringer fra andre i branchen. Rådgivere kan levere beregninger og skitser for etableringen i et forprojekt. Temadage, ekskursioner eller andre input, der kan inspirere gruppen og give idéer til at komme videre, er også en mulighed. Se mulighederne for rådgivning på side 20. Gå i dialog med de kommunale myndigheder tidligt i planlægningen, dels for at få planlagt behandlingen af nødvendige ansøgninger, dels at få hjælp til at udpege en lokalitet, hvor et anlæg kan placeres. Forprojekt for et økologisk biogasanlæg: Afklar om bedriften/rne har fordele af at deltage i en biogas- og gødningsproduktion Afklar om flere økologiske landmænd i området er interesseret Kortlæg biomasse i området Afklar hvilken type og størrelse biogasanlæg, der passer til den aktuelle biomasse Afklar muligheder og økonomi i afsætning af energien Få udarbejdet budgetter for et anlæg og for ændringer i landbrugsdriften Indhent og vurder tilbud fra leverandører Afklar finansiering Afklar ansøgninger til myndighederne Indgå samarbejdsaftaler med biomasseleverandører Iværksætte byggeri af biogasanlæg Besøg på eksisterende biogasanlæg er guld værd

19 Udfordringer Principperne for at udnytte biogas i økologiens tjeneste og udvikling er ny i Danmark. Derfor er erfaringerne endnu i høj grad fra udlandet. Økologer, der ønsker at udnytte biogas skal være klar til en række udfordringer: Geografisk afstand mellem økologer koster i transport Teknisk udstyr, der kan håndtere fast biomasse Proceshjælp og støtte til organisering af landmandsinteresser mht. at investere i biogas- og gødningsproduktion Udvikling af økologi-reglerne med hensyn til at få anlæg eller økologiske linier autoriserede, samt mulighed for at bruge biomasse fra naturområder, ågrøde, tang mv. Afklare holdning til at bruge større andel lettilgængeligt kvælstof i gødskning Afklare holdninger og principper for kulstof-kredsløbet Der skal rejses kapital til både et forprojekt og til selve investeringerne. 19 Skal svaret på fremtidens økologi findes i biogas?

20 Succes med Økologi Hvis du vil vide mere... Læsestof Hansson, A. & Christensson, K. (2005). Biogas ger energi til ekologiskt lantbruk. Jordbruksinformation , Jordbruksverket. Jørgensen, P. J Biogas Grøn Energi, Kommunikationscenter for Naturvidenskab og Jordbrug. Jørgensen, U. & Dalgaard, T. (red) Energi i økologisk jordbrug, FØJO-rapport nr Klöble, U. (red) Biogaserzeugung im ökologischen Landbau. KTBL-hæfte nr Tersbøl, M Energi- og gødningsproduktion ved hjælp af biogas. I: Alroe, H. og Halberg, N. (red) Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor, ICROFTS rapport nr. 1. Tersbøl, M. & Jørgensen, P.J (red.) Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi. Tilgængelig på Gode links Artikler, pjecer og aktuel oplysning om biogas og biogasanlæg, specielt i konventionelt landbrug. Brancheforening på tværs af landmænd, organisationer, virksomheder m.fl. Foreningen af danske biogasanlæg, organiserer ejere af biogasanlæg. Aktuel forskning i økologisk bioenergi, herunder biogas, i regi af ICROFS. Rådgivning og information om økologisk biogas Landsdækkende biogasrådgivning i regi af Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR): Biogas+og+gylleseparering.htm Økologisk Landsforening i samarbejde med PlanEnergi: og

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas

14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas 14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas Michael Tersbøl Økologisk Landsforening 14.1 Introduktion udfordringer for økologisk jordbrug De økologiske jordbrugere udvikler og udøver en alternativ

Læs mere

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter Lone S Side 1 af 9 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 7. august 2007 LandbrugsInfo >

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi ØKO-BIOGAS 2009 Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi Michael Tersbøl og Peter Jacob Jørgensen (red.) Det er muligt at få både en rimelig rentabilitet

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne

Læs mere

Bioenergi husk lige landmanden

Bioenergi husk lige landmanden Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere