Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk biogas Hvorfor og hvordan"

Transkript

1 Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1

2 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer Næringsstoffer i effektivt kredsløb Biomasse foder til biogasanlægget Sædskiftet bliver mere robust Biogas er godt for miljøet Teknikken bag og styr på processen Økonomien i biogas Sådan kommer man i gang Hvis du vil vide mere...20 Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi 2009 Forfatter: Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening Grafisk bearbejdning: ph7 kommunikation Redaktion: Tomas Nørfelt, Dansk Landbrugsrådgivning, Økologi Tryk: GP-Tryk ISBN: Fotos side 1, 3, 7, 14,15, 18, 19: Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening Fotos side 5, 8, 9, 15: Inger Bertelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Foto side 5 (midt): Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Foto side 11: Erling Nielsen, DJF, Århus Universitet Forside: Et biogasanlæg fra Lundsby industries A/S

3 Økologiske aspekter ved biogas Hvad har økologi og biogas med hinanden at gøre? Det er et ofte stillet spørgsmål, når økologisk jordbrug og biogas bliver sagt i samme sætning. Biogas forbindes i Danmark med håndtering af gylle i den konventionelle husdyrproduktion. I Danmark er biogas i økologisk jordbrug stort set ikke udbredt, men udenlandske erfaringer viser, at det kan have en bred anvendelse i økologisk jordbrug og give mange positive effekter. I dette hæfte beskrives, hvordan produktion af biogas og økologiske fødevarer kan hænge sammen og give gensidig synergi. Biogasproduktionen kan bl.a. bidrage til at gøre økologisk landbrug til energiproducent, men med den nye klima-dagsorden er det også interessant, hvilken rolle biogas kan spille i at mindske udledning af drivhusgasser fra økologisk jordbrug. Mulige positive effekter af økologisk biogas: Selvforsyning med kvælstof og recirkulering af andre næringsstoffer Positivt energiregnskab og mindre drivhusgasudslip Mindre tab af kvælstof til miljøet Bedre styring af gødskning og forsyning af N-krævende afgrøder Produktion af vedvarende energi Pleje af naturområder Bedre sædskifter og opbygning af kulstofpuljen i jordbunden Klimaet er på dagsordenen Behovet for at mindske klimaforandringer er en vigtig dagsorden, og landbruget har en stor rolle at spille. Hvis økologiske produkter stadig skal have appel som de mest miljøvenlige i forbrugernes øjne, er det nødvendigt, at den økologiske produktion er så klimavenlig som overhovedet muligt. Alle realistiske anstrengelser for at mindske udslip af metan og lattergas, som er de vigtigste drivhusgasser fra landbruget, bør økologiske landmænd naturligvis gøre. Biogasproduktionen kan f.eks. mindske udslip af metan fra gylletanke og også mindske udslip af lattergas fra jordbunden ved håndtering af gødning og fra næringsstofkredsløbet. Energibesparelser er vigtige Der er en stigende bevidsthed blandt økologiske landmænd om behovet for at reducere forbruget af fossil energi. Det har i lang tid været en del af avlsgrundlaget for økologisk jordbrug, at forbruget af fossil energi skal minimeres, men der har hidtil ikke være specifikke regler for, hvordan dette hensyn skulle udmøntes i selve produktionen. Når energiudfordringen er kommet højere op på økologernes fælles dagsorden er det også relevant at forholde sig til, hvordan økologiske landbrug kan bidrage til produktion af vedvarende energi ud fra biomasse. Biogasteknologien er en sådan mulighed og integrerer samtidig produktionen af vedvarende energi med produktionen af fødevarer. 3 Der er stor interesse blandt økologiske landmænd for at lære noget om mulighederne i biogasproduktion

4 Økologiens udfordringer 4 Økologisk jordbrug står på flere måder ved en skillevej. Som system for fødevareproduktion er økologien på vej fra at være niche til at blive mainstream, og udfordringer og barrierer trænger sig på. Forbruget af økologiske varer stiger både i Danmark og på globalt plan. Men det er i nogen grad en udfordring af øge primærproduktionen. Én af barriererne er at finde alternative gødningskilder til husdyrgødning. Biogasgødning er en sådan alternativ gødningskilde. Frigørelse fra svinegylle større integritet Den økologiske produktion er i høj grad baseret på input fra den konventionelle produktion, især gødning og halm og i mindre omfang foder. For at øge det økologiske jordbrugs troværdighed og integritet er det nødvendigt at blive mere selvforsynende. Det er der også en vilje til blandt økologiske landmænd, men de alternative kilder til gødning og strøelse er ikke udviklet endnu, og skal man undvære de konventionelle input helt, vil produktionen i væsentlig grad blive fordyret. Større udbredelse i produktionen og geografien Den økologiske produktion breder sig til flere specialprodukter, f.eks. slagtekyllinger, specielle grønsager m.v. Men i nogle egne af Danmark, specielt den østlige del, er den økologiske produktion begrænset, og der er ikke umiddelbart tegn på, at den kan øges. Det skyldes bl.a., at der ikke er lige så meget husdyrgødning (konventionel og økologisk) til rådighed i det østlige som i det vestlige Danmark. Klima Natur og miljø Energiforsyning Målet er klimaneutralitet Økologisk jordbrug er pr. arealenhed langt mere klimavenlig end konventionel produktion. Men fordi udbytterne er noget mindre, især for visse produkttyper, er drivhusgasudledning pr. kg produkt ikke meget mindre end for konventionelle produkter. For nogle enkelte produkter er udledningen størst for den økologiske variant. Biogasteknologien kan både øge udbytterne i afgrøderne og mindske udledning af drivhusgasser, så derfor vil klimaprofilen for økoprodukter få en markant forbedring ved udstrakt brug af biogas. Troværdighed på miljø og klima Samfundet og ikke mindst forbrugerne leder efter gode svar på miljø- og klimaudfordringerne. Biogasteknologien kan styrke økologiens positive rolle på en lang række områder: Vandmiljø, natur og biodiversitet, naturressourcer, jordkvalitet, mindre pesticidforbrug, landdistriktsudvikling, energi- og klima, uddannelse og beskæftigelse, ligesom det fremmer økologisk landbrugs troværdighed og konkurrenceevne. Kampen for et globalt svar Økologi i udviklingslandene, er det et realistisk scenarium? Eksperterne peger på, at u-landenes udbytter skal øges med bl.a. kunstgødning, infrastrukturen skal forbedres osv. Også her kan biogas være et redskab til lokal produktion af vedvarende energi og økologisk gødning. Det kan give økologien troværdighed, at den også er en realistisk mulighed i u-landene. Øget omlægning Forbrugernes loyalitet Figur 1. Økologisk jordbrug står overfor store udfordringer i fremtiden Global fødevareforsyning Økonomi, udbytter

5 Økologisk planteavl kan forsynes med gødning fra biogas i stedet for fra husdyrbrug 5

6 Næringsstoffer i effektivt kredsløb 6 Økologisk jord brug baserer sig i høj grad på organisk gødning og organisk bundne næringsstoffer i jorden. Den tilførte husdyrgødning er en blanding af organisk bundne næringsstoffer og uorganiske næringssalte. Når husdyrgødning og anden biomasse afgasses i et biogasanlæg påvirker det gødningens kvalitet, når den kommer ud af biogasanlægget. I biogasanlægget nedbrydes noget af det organiske stof. De mest stabile organiske forbindelser, fibre, som indeholder meget træstof bliver dog ikke nedbrudt i anlægget. De bidrager derfor til at øge jordens kulstofindhold, når gyllen bringes ud på markerne. Biogasgylle indeholder en blanding af organisk bundet kvælstof og uorganiske næringssalte, f.eks. ammonium. Andelen af uorganisk kvælstof, som ammonium, er større i biogasgylle. Derfor bliver en større del af det kvælstof, der er i kredsløb på den økologiske bedrift, optaget af planterne, når de gødes med biogas gylle. Det giver både et større udbytte og mindre tab af kvælstof til miljøet. Kvælstofkilden i økologisk dyrkning er først og fremmest fikseringen af kvælstof i bælgplanternes rodknolde. Derfor dyrker man bl.a. grøngødning af bælgplanter, som efter dyrkningen normalt pløjes ned i jorden. Hvis grøngødning bliver fjernet ved slæt bliver N-fikseringen større, end når grøngødningen bare bliver pudset af og ligger og rådner på marken. Det skyldes, at grøngødningen i mindre grad gøder sig selv, og derfor stimuleres til af fiksere mere kvælstof. I husdyrgødning fra økologiske dyr bliver kvælstoffet udnyttet med mellem 25 og 70 pct. afhængig af typen af gødning. Udnyttelsen af fast gødning har den laveste udnyttelse. Til gengæld bliver en lille del af det også udnyttet de følgende år. Efter afgasning i biogasanlæg er fast gødning omdannet til flydende biogasgylle, hvor udnyttelsen af kvælstof er op til 80 pct. Til gengæld er der ikke så meget tilbage til udnyttelse de følgende år. Det fører til større udbytter og mindre tab til miljøet. Ejendommen vil få et mindre kvælstofoverskud. Det bliver samtidig nemmere at time gødskning i voksende afgrøder (kløvergræs, frøgræs, vinterraps m.v.) når gødningen er flydende i stedet for fast. Tabel 1. Sammenligning af ubehandlet gylle og biogasgylle (Efter Mayer, 2006) Tørstofindhold falder falder med pct. Organisk kulstof Let omsætteligt falder meget: pct. Svært omsætteligt falder lidt: 0-10 pct Kvælstof Mineralsk (ammonium) stiger: 5-60 pct. Organisk falder: 5-70 pct. C/N forhold Letomsætteligt materiale: C/N-forholdet falder Svært omsætteligt materiale: C/N-forholdet er konstant Stabilitet af organisk stof: Stiger ph-værdi stiger fra 6,5 til 8,0 Andre ændringer af gødning Mindre ætsning pga. nedbrydning af organiske syrer. Mere flydende gylle giver bedre infiltration i jorden Ændringer i det mikrobielle miljø ved tilførsel af metanbakterier. Tabel 2. Markeffekt af N i husdyrgødning ved udbringning om foråret (procent) Dybstrøelse kvæg Kvægylle Svinegylle Afgasset gylle Slangeudlagt Vårsæd Vintersæd Majs Kløvergræs

7 Rodknolde er fremtidens klimavenlige kvælstofproducent 7

8 Biomasse foderet til biogasanlægget Al organisk materiale, som er godkendt som gødning i økologisk jordbrug kan bruges som foder til et økologisk biogasanlæg. Når man vælger biomasse til et økologisk biogasanlæg, er der en række forskellige hensyn at tage: Gasudbytte Det er væsentligt for økonomien i biogasanlægget, at gasproduktionen er så høj som muligt og derfor skal det tilføres biomasse med et højt gasudbytte. Biomasse som fast gødning, afgrøder og anden fast biomasse, hvori der er et højt tørstofindhold, har generelt et højt gasudbytte, da det er forgæring af tørstoffet, der giver biogasproduktionen. Se eksempler på gasudbytte fra forskellige typer biomasse i tabel 3. Gasudbyttet afhænger også af kvaliteten. Jo højere indholdet af træstof er, jo lavere er gasudbyttet. 8 Kvælstofforsyning Kvælstofforsyningen i marken kan forbedres ved at bruge kvælstofrig biomasse, f.eks. husdyrgødning og grøngødning af bælgplanter. Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N-forholdet) i biomassen skal i gennemsnit helst ligge mellem 25 og 35. Hvis indholdet af kvælstof i biomassen bliver for højt, kan metanbakterierne bliver forgiftet af ammoniak i forgæringstanken. Næringsstofbalance Bruger man egen husdyrgødning og grøngødning som biomasse, påvirkes næringsstofbalancen især for kvælstof, idet man får mindre tab af kvælstof, større N-fiksering og større salg af produkter. På grund af større salg vil underskuddet på P og K alt andet lige blive større, hvis ikke det opvejes af import af gødning eller anden biomasse. Recirkulering Der er mange muligheder for at importere biomasse. F.eks. kan materiale fra enge, naturarealer, å-dale, tang fra strande, grøde fra åer m.m. være en god måde at få næringsstoffer fjernet fra følsom natur og omdannet til en værdifuld ressource for økologisk produktion. Affald fra institutioner og virksomheder og kildesorteret husholdningsaffald fra forbrugerne kan være andre former for biomasse, som ved brug i økologiske biogasanlæg kan øge recirkuleringen af næringsstoffer og dermed også mindske økologisk jordbrugs afhængighed af konventionel gødning. Biomasse majsensilage til biogas overdækket med et tyndt lag fast møg i stedet for plastik

9 Tabel 3. Gasproduktion ved forskellige typer biomasse (Efter Jørgensen, 2008) Biogas, m 3 pr. kg tørstof Metan, pct. Svinegylle 0,37 65 Kvæggylle 0,24 65 Dybstrøelse 0,24-0,37 65 Hønsemøg 0,40 65 Kildesorteret husholdningsaffald 0,43 65 Majs 0,61 55 Græs 0,57 55 Hvad siger økologi-reglerne om biomasse til biogas? Reglerne for brug af afgasset biomasse og produktion af biogas på økologiske bedrifter fremgår af Plantedirektoratets vejledning. Økologisk biomasse fra marker og dyr kan altid bruges i et biogasanlæg og den afgassede biomasse har økologisk status. Ikke-økologisk biomasse må kun bruges, hvis det står på bilag 1 i Vejledningen fra Plantedirektoratet, og hvis den ikke-økologiske biomasse indeholder kvælstof, kan den afgassede biomasse højest opnå delvis økologisk status. Man skal kunne dokumentere hvor meget kvælstof i den afgassede biomasse, der er hhv. økologisk og ikke-økologisk. Et biogasanlæg kan autoriseres som en økologisk virksomhed eller en del af en landbrugsbedrift. Afgasset biomasse fra et autoriseret økologisk anlæg kan være økologisk eller delvis økologisk, hvis biomassen er en blanding af økologisk og ikke-økologisk biomasse, og Plantedirektoratet har vurderet og godkendt produktionen. Fra et ikke-autoriseret anlæg vil den afgassede biomasse altid være ikkeøkologisk. 9 Bælgplanter som kløver og lucerne er både energiog kvælstofrige og derfor velegnede som biomasse Biomasse godkendt til økologiske biogasanlæg Økologiske biomasse giver biogasgylle med ren økologisk status: Husdyrgødning. Afgrøder, herunder efterafgrøder og afgrøderester. Biomasse fra enge, halvkulturarealer i ådale. Økologisk slagteriaffald. Konventionel vegetabilsk biomasse uden kvælstofindhold (f.eks. glycerin). Konventionel biomasse giver delvis økologisk biogasgylle: Husdyrgødning. Afgrøder, herunder efterafgrøder og afgrøderester. Biomasse fra enge, halvkulturarealer i ådale. Kildesorteret husholdningsaffald. Vegetabilske biomasse med kvælstofindhold (f.eks. vinasse, frugtsaft, m.m.). Grøde fra åer. Tang fra strande kræver godkendelse fra anden lovgivning.

10 Sædskiftet bliver mere robust Sædskiftet er krumtappen i det økologiske jordbrug. Med indførelse af biogasteknologi kan sædskifterne på planteavlsbrug indeholde mere grovfoder eller grøngødning, end det er normalt i praksis. Derved kan planteavleres markdrift få lidt af den robusthed, som kendetegner markdriften på økologiske kvægbrug. Med energiafgrøder kan planteavleren dyrke kraftige afgrøder med højt tørstofudbytte, som kan give rodukrudt kraftig konkurrence. I afgrøder til slæt, f.eks. rødkløver eller lucerne, vil dyrkningen både sanere for rodukrudt og give kvælstof og energi til biogas. Endelig kan ukrudtsbefængte marker tages som helsæd til biogas for på den måde at udnytte biomassen og fjerne ukrudtsfrø. En taktik, som hidtil har været forbeholdt kvægbrug. Efterafgrøder, roetop, kartoffeltop, restprodukter og frasortering ved produktion af grønsager m.v. kan bruges i biogasanlægget. Figur 2. En mark med grøngødning leverer kvælstof til de øvrige marker efter at være afgasset i et biogasanlæg Grøngødning 200 kg N høstet pr. ha (gødes ikke) Korn/ært 1. år efter grøngødning (gødes ikke) Korn 2. år efter grøngødning 100 kg N pr. ha 10 Biogasanlæggets økonomi tillader normalt ikke, at der betales samme pris for energiafgrøder, som hvis de kunne sælges til foder eller fødevarer. Derfor er det vigtigt at holde produktionsomkostningerne til energiafgrøder så lave som muligt. Det gælder om at vælge grøngødning, hvor tørstof- og kvælstofudbyttet er så højt som muligt med færrest mulige behandlinger i marken herunder jordbehandling. Det er vigtigt for økologisk jordbrug at have et sundt sædskifte, der opbygger indholdet af organisk stof (kulstof) og frugtbarhed i jordbunden. Med op til 20 pct. kløvergræs, lucerne eller anden kulstofopbyggende afgrøde i sædskiftet har man: en kvælstof- motor en energiafgrøde til biogas en sanerende afgrøde i forhold til rodukrudt, og en afgrøde, der opbygger kulstof i jorden. Hvis man dyrker 20 % af arealet med grøngødning, med et kvælstofudbytte i f.eks. lucerne på kg N pr. ha., kan man fordele ca. 100 kg N pr. ha. til % af arealet se figur 2 side 10. Korn 3. år efter grøngødning Bælgsæd (gødes ikke)

11 11 I sædskifteforsøg under ICROFS arbejdes der bl.a. med sædskiftets betydning for kulstofbinding, og i ét af sædskifterne gødes afgrøderne med afgasset grøngødning Tabel 4. Eksempler på energiafgrøder Flerårige Enårige Kløvergræs Lucerne Udlæg af stenkløver og cikorie Grønrug med udlæg af kløver Vinterraps efterfulgt af majs eller solsikke

12 Biogas er godt for miljøet 12 Når biogasteknologien udnyttes til at omsætte biomasse fra landbruget, opnår man flere fordele for både miljøet og klimaet. Derfor er biogas et vigtigt redskab, hvis man vil udvikle økologisk jordbrug på disse områder. Biogas er den billigste og mest effektive måde at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget på. Kvælstof Kvælstof udnyttes mere effektivt, så udvaskning af nitrat bliver mindre, når gødning og biomasse er afgasset i et biogasanlæg. I tyske forsøg blev nitratudvaskningen sænket op til 10 pct. I danske modelberegninger sænkes udvaskningen med 25 pct. Lattergas Når kvælstof udnyttes bedre, dannes og udledes mindre lattergas, som er den kraftigste drivhusgas. I tyske forsøg blev udledningen af lattergas 40 pct. mindre, når grøngødningen blev afgasset. Metan Metan er også en kraftig drivhusgas, og ved at afgasse gyllen mindskes udslip af metan fra gyllelageret. Den metan, der dannes, når grøngødning pudses af og ligger og rådner, bliver også mindre, når afgrøden fjernes til biogas. Landbrugets udledning af drivhusgas kan reduceres med 13 pct. hvis halvdelen af alt gylle blev omsat i et biogasanlæg. Det er samtidig vigtigt, at der ikke sker udslip af metan fra biogasanlægget. CO 2 fortrængning Biogas fortrænger forbruget af fossil energi, hvis biogassen anvendes til produktion af el og varme eller sælges til et naturgasfyret kraftvarmeværk. Ved fuld udnyttelse til kraftvarme fortrænger 1 m 3 biogas 2 kg CO 2 fra fossil energi. Kulstof i jorden og biodiversitet Ved forgæringen i biogasanlægget er det kun det letomsættelige kulstof, som bliver til kuldioxid og metan. Det mindst omsættelige organiske stof passerer uomsat og kan danne humus i jorden. (se figur 3). Ved at bruge græs og planterester fra enge og ekstensive arealer tilføres biogasanlægget organiske fibre, som også passerer uomsat og ender som jordforbedring på de marker, som gødes med biogasgylle. Endelig vil højere udbytter i øko-afgrøder i kraft af bedre gødskning også resultere i et større halmudbytte, samt større rod- og stubmasse. Når halmen nedmuldes, tilføres jorden derfor mere kulstof ved brug af biogasteknologien. Større biodiversitet Biogasteknologien giver mulighed for et mere alsidigt afgrødevalg på planteavlsbrug, når de dyrker grøngødning som energiafgrøde. Samtidig tilføres jorden mere kulstof. Forsøg i Tyskland viser, at jordfaunaen, som regnorme, nematoder m.fl. findes i større mængder ved brug af afgasset gylle sammenlignet med ubehandlet gylle. Endelig er det også en fordel, at gyllelugt, spiredygtige ukrudtsfrø samt patogener og skadelige bakterier i gødningen er meget reduceret efter afgasning.

13 Figur 3. Kulstofbalance med og uden biogas (Efter Klöble, 2007) Uden biogas Med biogas 16,5 % Kulstofnedbrydning til biogas 37,8 % 62,2 % 63,0 % 20,5 % Kulstofnedbrydning ved ånding Kulstofnedbrydning ved ånding Kulstof til dannelse af jordfrugtbarhed Figur 4. Biogasanlæg mindsker negative effekter på miljø og klima og giver en mere effektiv udnyttelse af næringsstoffer. (Efter Hansson & Christensson, 2005) 13 NH 3 Nedbør Gårdens N-cirkulation Ammoniak-fordampning (Mindskes) Spredning af gødning Afgrøder Kvælstoffixering (Øges) Kløvergræs Roetop Halm Denitrifikation (Mindskes) N 2 Indkøbte næringsstoffer Staldgødning Organisk materiale Udsæd Markens N-cirkulation Salg af planteprodukter (Øges) NO 3 Nitrat-udvaskning (Mindskes)

14 Teknikken bag og styr på processen 14 Omsætning af organisk stof i et biogasanlæg er en følsom proces, da det er en suppe af levende organismer, bl.a. metanbakterier, som man omhyggeligt styrer for at holde processen stabil og i effektiv drift. Processen foregår uden ilt og ved en temperatur på ca. 37 grader C. På økologiske landbrug håndterer man typisk biomasse med en høj tørstofprocent, som f.eks. fast husdyrgødning og afgrøder. En høj tørstofprocent betyder også, at energiindholdet i biomassen er højt. Det er en fordel af blande forskellige typer biomasse, og husdyrgødning i en eller anden form bør indgå. Det stabiliserer omsætningen i gæringstanken. Pas på kvælstof Gæringstanken må ikke tilføres for store mængder kvælstof i forhold til kulstof. Sker det, kan metanbakterierne blive hæmmet af et for højt indhold af ammoniak i tanken, og metanproduktionen går i stå. En anden risiko for hæmning opstår, hvis anlægget tilføres for meget letomsættelig biomasse ad gangen. Derved dannes for mange organiske syrer i forhold til hvor meget, metanbakterierne kan nå at omsætte. Gæringssuppen bliver forsuret, og metanproduktionen går i stå. Der er flere ting, man i praksis kan gøre for at stabilisere gasproduktionen. Ud over at undgå overfodring med kvælstof og letomsætteligt organisk stof, er tilførsel af husdyrgødning med til at give en mere stabil proces. Hvis man etablerer mulighed for at pumpe afgasset gylle tilbage fra lagertanken og ind i gæringstanken, kan det også virke som en buffer og neutralisere et overskud af syre. Tilsætning af kalk kan være en hjælp i særlig tilfælde. Tyske økologer har gode erfaringer med at tilsætte algekalk, som tilfører mikronæringsstoffer, stabiliserer processen og øger gasudbyttet. For at få en høj produktion af gas og opnå en god omrøring i gæringstanken er det nødvendigt, at snitte biomassen så fint som muligt, især græs, halm, helsæd m.v. Man monterer en macerator, en kødhakker, der hakker materialet en ekstra gang, inden biomassen pumpes ind i gæringstanken. Undgå fremmedlegemer. Plastik, halmsnore, ståltråd mv. kan ødelægge omrørerne og andet udstyr i anlægget. Omrørere og pumper skal være veldimensionerede, robuste og indrettet på at forhindre, at der dannes flydelag eller bundfald i gæringstanken, ikke mindst fordi den biomasse, økologiske anlæg forventes at bruge, indeholder store mængder fibre. Indføring af biomassen i gæringstanken skal også være robust og enkelt konstrueret, så det ikke slides op alt for let. Endelig skal det være muligt på en enkel måde at fjerne sand fra bunden af anlægget eller evt. fra fortanken. En macerator sikrer at biomassen er snittet fint, inden det pumpes ind i gæringstanken

15 Figur 5. Principskitse for et biogasanlæg Fedttank Motorgenerator Plansilo Tørkøler El Varme Macerator Fortank/blandetank Gæringstank m. gaslager Lagertank 1 15 Mellemlager Biomasse: Atmosfærisk luft: Varme: Biogas: Lagertank 2 Indføring af biomasse med snegle Indføring af biomasse med opblanding i recirkuleret væske

16 Økonomien i biogas 16 Der er overordnet to forhold, der afgør om det er økonomisk interessant at investere i et økologisk biogasanlæg. Det første er selve anlæggets gasproduktion, som især afhænger af muligheden for at tilføre biomasse med et højt tørstofindhold. Jo mere tørstofrig biomasse, der kan skaffes, jo større gasproduktion. Det andet forhold er, hvilken værdi afgasning af husdyr- og grøngødning har for de bedrifter, der udveksler biomasse med anlægget. Investeringen er relevant, hvis øget tilgængelighed af kvælstof på den enkelte ejendom betyder væsentligt højere udbytter, eller at man kan dyrke afgrøder med en større salgsværdi. Gårdanlæg eller fællesanlæg Biogasanlæg kan opføres som et gårdanlæg eller et fællesanlæg. Desuden kan man indbygge en økologisk linie i tilknytning til et konventionelt biogasfællesanlæg. Gårdanlæg og en økologisk linie på et andet anlæg vil være det billigste at etablere. Priseksempler har vist, at det koster ca. 2/3 af hvad et helt økologisk fællesanlæg koster. Store anlæg vil typisk være et fællesanlæg, mens et mindre anlæg med en gæringstank på 3000 m 3 og en motoreffekt på 500 kw lige så vel kan være et gårdanlæg som et fællesanlæg. Transport Specielt for fællesanlæg, hvor leverandørerne bor spredt, og der derfor skal hentes biomasse længere væk fra, kan udgifterne til transport veje tungt og er vigtige at få beregnet. Jo mere tørstofrig biomassen er, jo længere kan det betale sig at køre efter den. Driftsledelse af anlægget er en meget vigtig faktor. Styring og vedligehold af anlægget, samt samarbejdet med en anerkendt leverandør inkl. service er meget vigtig for at holde en høj gasproduktion og få en god økonomi. Investering på mindst 6-10 mio. Mange landmænd synes godt om at have et mindre gårdanlæg, som passer til produktionen på ejendommen. Sådanne anlæg kan fås fra måske 5 mio. kr. Desværre er disse anlæg forholdsvis dyre, hvis man ser på investeringen og dermed forrentningen pr. produceret kw. Derfor er det en fordel at bygge et større anlæg, hvor investeringen bæres af en større ydelse og derved nemmere kan forrentes. Anlæg i et prisleje på 6-10 mio. kr. er formodentlig det mindste, man bør bygge, afhængig af de konkrete forhold. Afsætning af energi Biogasanlægget producerer to produkter. Biogas og gødning. Biogassen kan afsættes enten direkte via en gasledning til et kraftvarmeværk, eller man kan bygge eget minikraftvarmeværk og sælge strøm og varme. Prisen for el er i 2008 fastsat af Folketinget til 74,5 øre pr. kwh og prisreguleres med 60 % af inflationen. Om biogassen skal trække egen gasmotor eller sælges direkte, afhænger af den konkrete situation, men hvis biogassen kan fortrænge naturgas på et nærliggende kraftvarmeværk, vil der er ofte være god økonomi i at sælge gassen direkte. Det er oftest varmeproduktionen fra egen el-produktion, som det er sværest at få afsat. Gødningen fra biogasanlægget er et ret vigtigt produkt, og prisen, som økologiske landmænd vil betale for gødningen, er naturligvis interessant og ret afgørende for anlæggets økonomi. Hvad økologisk gødning skal koste, afhænger naturligvis af, hvilke alternativer, der er i området, og hvilke afgrøder man producerer samt den generelle pris på økologisk korn. Planteavlere kan få fordele af et bedre udbytte pga. mere og bedre gødning, samt et bedre sædskifte. Omkostningen er, at der skal dyrkes grøngødning som energiafgrøder til biogas og gødningsproduktion. Planteavleren har mulighed for at dyrke mere krævende afgrøder. Kvægbrugeren får kun en lille udbytteforøgelse, da der i forvejen er meget husdyrgødning og et godt sædskifte på ejendommen. Kvægbrugeren får derimod mulighed for at sælge mere gødning ud af bedriften til planteavlere, som der samarbejdes med.

17 Tabel 5. Biomasse til økologisk biogas hos Bjarne Viller Hansen Tons pr. år Biogas 1000 m 3 Pct. Biomasse N Bjarne Viller Hansen, økologisk landmand i Bording, forventes at etablere et økologisk biogasanlæg i Anlægget skal producere gødning til økologiske kartofler og gulerødder, se mere i Tersbøl & Jørgensen Konv. kvæggylle , Konv. svinegylle , Konv. fjerkrægødning 200 6, Energiafgrøde , Å-grøde Recirkuleret væske , I alt , Afgasset gylle til udbringning 58,7 Tabel 6. Oversigt over anlæggets bestanddele, pris ca. 12 mio. kr., se også figur 5, side 15. Reaktortank, 3000 m 3 + fortank 500 m 3 Lagertank 4500 m 3 Plansilo, 2000 m 2 Fedttank, 135 m 3 Motorgenerator, 500 kw Tørkøler Teknikhus Gassystem med svovlrensning Tabel 7. Forventet økonomisk omsætning 1. år i biogasanlægget, kr. Finansiering Driftsudgifter Heraf køb af biomasse Udgifter i alt Salg af energi Salg af gødning, 70 kr. pr. tons 867 Anden indtægt 20 Indtægter i alt Resultat 1. år 217 Resultat, gennemsnit 10 år

18 Sådan kommer man i gang 18 Etablering af økologisk biogas kan være en del af en strategisk udvikling for den økologiske bedrift, eller for økologisk produktion i et lokalområde. Landbruget skal både levere biomasse og udnytte gødningen fra anlægget. Det er derfor vigtigt at overveje, hvad landbrugsbedriften får ud af at indgå i biogasproduktionen. I de fleste tilfælde kan én ejendom alene ikke levere biomasse nok til, at biogasanlægget bliver rentabelt. Derfor er det nødvendigt at organisere de interesserede landmænd, som i fællesskab vil drive et biogasanlæg. For at komme i gang er det nødvendigt at søge rådgivning og udnytte erfaringer fra andre i branchen. Rådgivere kan levere beregninger og skitser for etableringen i et forprojekt. Temadage, ekskursioner eller andre input, der kan inspirere gruppen og give idéer til at komme videre, er også en mulighed. Se mulighederne for rådgivning på side 20. Gå i dialog med de kommunale myndigheder tidligt i planlægningen, dels for at få planlagt behandlingen af nødvendige ansøgninger, dels at få hjælp til at udpege en lokalitet, hvor et anlæg kan placeres. Forprojekt for et økologisk biogasanlæg: Afklar om bedriften/rne har fordele af at deltage i en biogas- og gødningsproduktion Afklar om flere økologiske landmænd i området er interesseret Kortlæg biomasse i området Afklar hvilken type og størrelse biogasanlæg, der passer til den aktuelle biomasse Afklar muligheder og økonomi i afsætning af energien Få udarbejdet budgetter for et anlæg og for ændringer i landbrugsdriften Indhent og vurder tilbud fra leverandører Afklar finansiering Afklar ansøgninger til myndighederne Indgå samarbejdsaftaler med biomasseleverandører Iværksætte byggeri af biogasanlæg Besøg på eksisterende biogasanlæg er guld værd

19 Udfordringer Principperne for at udnytte biogas i økologiens tjeneste og udvikling er ny i Danmark. Derfor er erfaringerne endnu i høj grad fra udlandet. Økologer, der ønsker at udnytte biogas skal være klar til en række udfordringer: Geografisk afstand mellem økologer koster i transport Teknisk udstyr, der kan håndtere fast biomasse Proceshjælp og støtte til organisering af landmandsinteresser mht. at investere i biogas- og gødningsproduktion Udvikling af økologi-reglerne med hensyn til at få anlæg eller økologiske linier autoriserede, samt mulighed for at bruge biomasse fra naturområder, ågrøde, tang mv. Afklare holdning til at bruge større andel lettilgængeligt kvælstof i gødskning Afklare holdninger og principper for kulstof-kredsløbet Der skal rejses kapital til både et forprojekt og til selve investeringerne. 19 Skal svaret på fremtidens økologi findes i biogas?

20 Succes med Økologi Hvis du vil vide mere... Læsestof Hansson, A. & Christensson, K. (2005). Biogas ger energi til ekologiskt lantbruk. Jordbruksinformation , Jordbruksverket. Jørgensen, P. J Biogas Grøn Energi, Kommunikationscenter for Naturvidenskab og Jordbrug. Jørgensen, U. & Dalgaard, T. (red) Energi i økologisk jordbrug, FØJO-rapport nr Klöble, U. (red) Biogaserzeugung im ökologischen Landbau. KTBL-hæfte nr Tersbøl, M Energi- og gødningsproduktion ved hjælp af biogas. I: Alroe, H. og Halberg, N. (red) Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor, ICROFTS rapport nr. 1. Tersbøl, M. & Jørgensen, P.J (red.) Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi. Tilgængelig på Gode links Artikler, pjecer og aktuel oplysning om biogas og biogasanlæg, specielt i konventionelt landbrug. Brancheforening på tværs af landmænd, organisationer, virksomheder m.fl. Foreningen af danske biogasanlæg, organiserer ejere af biogasanlæg. Aktuel forskning i økologisk bioenergi, herunder biogas, i regi af ICROFS. Rådgivning og information om økologisk biogas Landsdækkende biogasrådgivning i regi af Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR): Biogas+og+gylleseparering.htm Økologisk Landsforening i samarbejde med PlanEnergi: og

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas

14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas 14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas Michael Tersbøl Økologisk Landsforening 14.1 Introduktion udfordringer for økologisk jordbrug De økologiske jordbrugere udvikler og udøver en alternativ

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi ØKO-BIOGAS 2009 Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi Michael Tersbøl og Peter Jacob Jørgensen (red.) Det er muligt at få både en rimelig rentabilitet

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner.

Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Fordelene ved økologisk biogasproduktion på økologiske bedrifter blev præsenteret på den afsluttende begivenhed af SUSTAINGAS projektet:»økologisk

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1 Biomasse fra marginale jorder til BIOGAS S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapporter, der er redigeret af: Jan Lundegrén, Agroväst Tormod Briseid, Bioforsk Projektledelse:

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Forprojekt for Øko biogasanlæg 2.0 i BioM projektet Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Brancheforeningen for Biogas

Brancheforeningen for Biogas Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Miljøvenlig fødevareproduktion

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

5.5.2. Potentialer for bæredygtig biomasse

5.5.2. Potentialer for bæredygtig biomasse Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.5 Biomasse 14/2-2014, Gunnar Boye Olesen 5.5.1. Opsummering Vi vurderer at der er bæredygtige potentialer til udbygning af biomasse til 158 PJ i Danmark,

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt Biomasse til biogasanlæg i Danmark - på kort og langt sigt Torkild Birkmose, Kurt Hjort-Gregersen, Kasper Stefanek, AgroTech april 2013 INDHOLD 1. Sammendrag... 3 1.1. Samlet opgørelse af biomassepotentialer

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere