BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of"

Transkript

1 DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of

2 DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug

3 Biogasanlæg giver landbruget mange fordele Produktion af biogas er en god idé for samfundet generelt, men også for den enkelte landmand. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Denne pjece er skrevet for Videncentret for Landbrug af seniorkonsulent Torkild Birkmose, AgroTech Yderligere eksemplarer af pjecen kan rekvireres i Videncentrets Netbutik: vfl.dk/netbutik Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af denne pjece. Januar 2012 REDAKTION Torkild Birkmose, Birgitte Wulff Mikaelsen LAYOUT Marianne Kalriis FOTO Torkild Birkmose; Uggi Kaldan; DLF-Trifolium A/S; Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne; Dreamstime.com landmanden får mere næring ud af gødningen lugtgenerne begrænses miljøet spares for unødig udledning af drivhusgas organisk affald genanvendes på betryggende vis. Denne pjece gennemgår på en enkel måde principperne i produktion af biogas. Der fokuseres på biogasfællesanlæg, som ejes af en række landmænd i fællesskab, fordi det forudses, at sådanne anlæg vil dominere udbygningen af biogasanlæg i de kommende år. I pjecen er der især lagt vægt på fordelene for de landmænd, som leverer rågylle til og modtager afgasset gylle fra biogasanlægget. 2

4 INDHOLD Egnet biomasse til anlægget 8 Hvad med økonomien? 6 Én ko kan producere energi svarende til liter fyringsolie om året. Gødningsværdien stiger ved afgasning 10 Pga. de samfundsmæssige fordele kan man opnå økonomisk støtte til biogasproduktion. Med afgasset gylle kan man udnytte kvælstoffet bedre end med svinegylle og kvæggylle. Sådan kommer du i gang 17 Start nyt fællesanlæg eller bliv medlem hos et eksisterende biogasfællesskab. Biogasfællesanlæg i Danmark 4 Sådan fungerer et biogasfællesanlæg 5 Husdyrgødning er den vigtigste biomasse 6 Økonomien i biogasfællesanlæg 8 Afgasning ændrer gyllens egenskaber 9 Gødningsværdien stiger ved afgasning 10 Miljøpåvirkningen ændres 12 Biogas er også for økologer 13 Afgasset gylle lugter mindre 14 Biogasanlægget reducerer smitterisiko 15 Biogasfællesanlæg kan optimere din transport 16 Sådan kommer du i gang 17 Nyttige hjemmesider 18 3

5 Biogasfællesanlæg i Danmark Et biogasfællesanlæg behandler husdyrgødning fra flere landbrug. De største danske fællesanlæg behandler flere hundrede tusind tons gylle, affald og energiafgrøder (kaldet biomasse med en fællesbetegnelse) om året, og op til 150 landmænd er tilknyttet. Det første biogasfællesanlæg i Danmark blev taget i brug i 1984, og i 2011 findes der 21 anlæg. Biogas giver vedvarende, CO 2 - neutral energi. Ved afbrænding af biogas frigives der nemlig ikke fossilt bundet kulstof, som der gør ved afbrænding af f.eks. kul, olie og naturgas. Samtidig bevirker den ændring, som sker med gyllen under afgasningen, at udledning af drivhusgasserne metan og lattergas fra gødningen under lagring og efter udbringning reduceres. Biogasanlæg har derfor en stor og omkostningseffektiv reducerende effekt på klimabelastningen. Sundt for klimaet Biogasanlæg reducerer klimabelastningen ved at: producere CO 2 -neutral energi reducere udledning af metan fra gyllelagre reducere udledning af lattergas fra jorden efter udbringning af gylle. Her ligger biogasanlæggene Produktion af sådanne energiformer støttes af samfundet. I de seneste energihandlingsplaner er der lagt særlig vægt på biogasproduktion. I Grøn Vækst-planen fra 2009 er det besluttet, at halvdelen af husdyrgødningen skal anvendes til energiformål i Hovedparten af denne energiproduktion forventes at ske på biogasfællesanlæg. På trods af den politiske og økonomiske støtte er der kun sket en begrænset udbygning af biogasfællesanlæggene de seneste år. Årsagen er bl.a., at driftsøkonomien har været for dårlig, og at det derfor har været vanskeligt at finde finansiering til nye anlæg. De 21 danske biogasfællesanlæg behandler ca. 1,6 mio. ton husdyrgødning om året. Det svarer til ca. 4-5 pct. af al husdyrgødning i Danmark. Langt hovedparten af den anvendte husdyrgødning er gylle. Derudover behandles ca ton organisk affald fra primært fødevareindustrien. Vester Hjermitslev Vaarst Fjellerad Morsø Vegger Lemvig Maabjerg Thorsø Bånlev Sinding Ørre Herning Bioenergi Blåhøj Blåbjerg Filskov Ribe Linkogas Fangel Davinde Snertinge Hashøj Biokraft Ud over biogasfællesanlæg findes der ca. 60 gårdbiogasanlæg og et antal anlæg, som producerer biogas på rensningsanlæg og lossepladser. 4 Nysted

6 Sådan fungerer et biogasanlæg Tørstoffet i biomassen består bl.a. af kulstof. I biogasprocessen omdannes dette kulstof til en blanding af metan (CH 4 ) og CO 2 ved hjælp af bakterier. Blandingen af metan og CO 2 kaldes biogas, og den pumpes ud af reaktoren. Derimod lades næringsstofferne tilbage i biomassen. Alle biogasfællesanlæg modtager i dag både husdyrgødning og organisk affald fra industrien. Enkelte anlæg modtager også energiafgrøder som f.eks. majs- og græsensilage. I fremtiden kan der blive mangel på anvendeligt affald, fordi det bedste affald allerede bruges på eksisterende anlæg. Derfor kan husdyrgødning og energiafgrøder blive den normale blanding på nye anlæg. Gødning, affald og eventuelt energiafgrøder blandes i anlæggets fortank, inden det opvarmes til C og uden yderligere forbehandling pumpes over i udrådningstanken (reaktoren), hvor selve biogasproduktionen foregår. Blandingen skal altså være så flydende, at den kan pumpes. Al transport rundt i anlægget foregår med pumper i et lukket rørsystem. Blandingen opholder sig i reaktoren i 2-3 uger. Da er ca. halvdelen af tørstoffet blevet omdannet til biogas. Resten af tørstoffet er så svært at omsætte, at det ikke er økonomisk at forlænge opholdstiden i reaktoren yderligere. Biogassens anvendelsesmuligheder Forsyning af eget kraftvarme anlæg, hvor biogassen omdannes til pct. elektricitet og pct. fjernvarme. Resten går til spilde. Forsyning af eget gasfyr, så biogassen omdannes til fjernvarme. Salg af gas via rørledning til kraftvarmeværk eller fjernvarmeværk. Rensning af gassen (opgradering) og salg af gas via naturgasnettet. Sådan virker et typisk biogasanlæg BIOGAS A/S Gylle/affald Fortank Reaktor Biogas Biogas Afgasset gylle Kraftvarme El Men selv efter, at gylleblandingen forlader reaktoren, sker der en vis produktion af biogas. En betydelig del af denne produktion opsamles i et overdækket efterlager, inden den nu afgassede biomasse transporteres tilbage til landmændene. Biogassen opsamles altså både fra reaktoren og fra efterlageret. Gassen kan anvendes på flere forskellige måder. Anvendelsesmåden afhænger af mulighederne og behovene i lokalområdet. BIOGAS A/S Afgasset gylle Efterlager Varme 5

7 Husdyrgødning er Dansk landbrug producerer ca. 35 mio. ton husdyrgødning om året. Det er klart den største, vigtigste og billigste ressource for fremtidig biogasproduktion! den vigtigste biomasse Det er gødningens tørstof, som omdannes til biogas. Som en hovedregel gælder det derfor, at jo højere tørstofprocent der er i gødningen, jo mere gas kan der udvindes. Derfor er der mere gas i gødning fra f.eks. kyllinger end i gylle. Der kan også udvindes meget gas fra fiberfraktioner, energiafgrøder og fra de fleste typer organisk affald. Størsteparten af husdyrgødningen i Danmark er dog gylle, så bl.a. derfor tegner gylle sig også for den største leverance til biogasanlæg. Til biogasanlægget ønskes gylle med en høj tørstofprocent for at sikre et højt gasudbytte og lave transportomkostninger. Derfor gælder følgende regler for gylle, der skal afhentes til anlægget: Gyllen skal afhentes direkte i fortanken Gyllen skal være så frisk som muligt Vandspild i stalden skal undgås Der må ikke ledes regnvand til gyllen. Gylle med et højt indhold af tørstof reducerer transportomkostninger og øger anlæggets kapacitet, men er i høj grad også i landmandens interesse, fordi der skal opbevares og udbringes en mindre gyllemængde. Af den grønne boks kan man bl.a. se, at der fra blot ét ton kvæggylle kan udvindes energi svarende til liter fyringsolie. Da en ko producerer ca. 22 ton gylle om året, kan koen altså producere energi svarende til liter fyringsolie om året, hvis al gyllen opsamles og anvendes til biogasproduktion! Den energi, som er nævnt i boksen, er bruttoenergi. Det betyder, at ved beregning af den reelle energiproduktion på anlægget skal bruttoenergien fratrækkes dieselolieforbruget til transport af gylle samt el og varme til processen. Energi til transport og proces udgør blot pct. af den samlede energiproduktion

8 Så meget gas kan man få ud af biomasse af god kvalitet Mængden af biogas Svarende til pr. ton biomasse, m 3 liter fyringsolie Svinegylle Kvæggylle Fjerkrægødning Fiberfraktion fra gylleseparering Mave-tarmaffald fra slagterier Glycerin Majsensilage Færre lastbilture Hvis tørstofprocenten i gennemsnit øges med 1 procentenhed, kan et biogasanlæg, der modtager ton gylle om året, spare 750 ture om året. Uegnet til biogasproduktion Følgende husdyrgødningstyper egner sig ikke til biogasproduktion: Gylle med et højt sandindhold, f.eks. fra sengebåse i kvægstalde Forsuret gylle kan dog anvendes i mindre mængder Meget tynd gylle, f.eks. sogylle fra visse besætninger Meget halmholdige gødningstyper kræver speciel indfødning på biogasanlægget. 0 ton Så meget husdyrgødning producerer dansk landbrug årligt det kan blive til en masse biogas 7

9 Økonomien i biogasfællesanlæg Som udgangspunkt kan indtægten ved salg af gas ikke konkurrere med prisen på fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Men på grund af de mange samfundsmæssige fordele (f.eks. mindre klimapåvirkning og sikkerhed i energiforsyningen) kan man opnå en økonomisk støtte til biogasproduktion. Der kan peges på følgende støttemuligheder: Tilskud til at opføre biogasanlægget Forbedrede lånemuligheder Tilskud til el-produktion Afgiftsfritagelse ved salg af varme. Læs mere om økonomien i biogasanlæg på Videncentrets temaside om biogasanlæg. Siden opdateres løbende med nye regler og muligheder: landbrugsinfo.dk/biogas Økonomien afhænger af en række forhold, herunder hvilke priser der kan opnås for salg af gas, el og varme. Men uanset dette er det afgørende, at biogasanlægget sikres et biomassegrundlag, der kan give en tilstrækkelig høj gasproduktion. Det betyder, at gyllen, der oftest udgør den største andel, må suppleres med organisk affald, fiberfraktion fra separeret gylle, dybstrøelse eller energiafgrøder. Det får landmændene ud af det De fleste anlæg er etableret som andelsselskaber med begrænset ansvar på initiativ af en kreds af landmænd. Ejerkredsens økonomiske risiko er derfor meget begrænset. Til gengæld udbetales der ikke direkte overskud fra selskabet. Landmændene har først og fremmest været interesseret i det indirekte økonomiske afkast, og de drifts-, miljø- og imagemæssige fordele, som deltagelsen i biogasanlægget medfører. 8

10 Afgasning ændrer gyllens egenskaber Den afgassede blanding af gylle, organisk affald og energiafgrøder, som pumpes ud af biogasanlægget, kaldes ofte blot afgasset gylle. Nogle biogasanlæg separerer gyllen efter afgasningen, så man i stedet for afgasset gylle får en flydende væskefraktion og en fast fiberfraktion. Høj kvælstofudnyttelse Afgasset gylle har potentiale for en høj kvælstofudnyttelse, fordi andelen af ammoniumkvælstof er høj, og tørstofprocenten er lav. Afgasset gylle skal transporteres, opbevares og udbringes på samme måde som gylle, der ikke har været anvendt til biogasproduktion. Alligevel er der nogle afgørende forskelle. Karakteristisk for afgasset gylle er: at flere typer gødning og affald er blandet at gyllens organiske stof (herunder visse lugtstoffer) er delvist omsat (se side 14) at en del af gyllens organiske kvælstof er omsat til ammonium at gyllens ph stiger under processen. I boksen nedenfor er vist nogle typiske analysetal for ubehandlet gylle og for en afgasset blanding af lige dele kvæg- og svinegylle. Der er også vist en typisk analyse af væske- og fiberfraktionerne, som opstår, hvis biogasanlægget laver gylleseparering på anlægget. Væskefraktionen er meget tyndtflydende, da en stor del af tørstoffet havner i fiberfraktionen. Væskefraktionen har et næsten normalt indhold af kvælstof og kalium, men fosforindholdet er lavt. Typisk indhold i forskellige husdyrgødningstyper Tørstof Total-N NH 4 -N P K ph NH 4 -anpct. kg/ton kg/ton kg/ton kg/ton del pct. Kvæggylle 6,0 5,0 3,0 0,8 3,5 6,5 60 Svinegylle 4,0 5,0 3,5 1,0 2,0 7,0 70 Afgasset gylle 2,8 5,0 3,8 0,9 2,8 7,5 75 Væskefraktion 1,2 4,5 3,8 0,2 2,8 7,5 85 Fiberfraktion 30 8,0 3,8 8,0 2,8 7,5 50 Nogle biogasanlæg separerer gyllen i en flydende væskefraktion og en fast fiberfraktion. Væskefraktionen er meget tyndtflydende.

11 Gødningsværdien stiger ved afgasning Den fysiske og kemiske ændring, som sker med gyllen i biogasreaktoren, giver en ændret gødningsvirkning i marken. Den mest betydende ændring er stigningen i indholdet af det plantetilgængelige ammoniumkvælstof. Det er en fordel, da det primært er ammoniumkvælstoffet, som planterne kan udnytte. Ved anvendelse af afgasset gylle er der altså mulighed for et højere høstudbytte eller en besparelse på kvælstoffet i handelsgødning. Den tynde og letflydende afgassede gylle trænger relativt hurtigt ned i jorden. Det er med til at reducere risikoen for ammoniakfordampning. Videncentret for Landbrug har gennem mange år gennemført Landsforsøg med kvælstofudnyttelsen i forskellige gylletyper i bl.a. vinterhvede. Figuren viser, at afgasset gylle udnyttes lidt bedre end svinegylle og betydeligt bedre end kvæggylle. Den suverænt højeste kvælstofudnyttelse er dog målt fra væskefraktioner. Forholdet mellem fosfor og kalium i afgasset gylle er ofte ca. 1:3 (se tabellen side 9). Dette forhold passer fortrinligt til et sædskifte med f.eks. korn og raps, hvor behovet ofte er ca. 20 kg fosfor og ca. 60 kg kalium. Hvor sædskiftet er domineret af grovfoder, er der derimod behov for ekstra tilførsel af kalium med handelsgødning, når man anvender afgasset gylle, end når man anvender kvæggylle. 6 gode råd om kvælstof 1. Der skal altid være flydelag på gylletanken. 2. Kend gyllens indhold af kvælstof (analyse) og den præcise gyllemængde. 3. Ved planlægning af, hvilke afgrøder, der skal have afgasset gylle, bør rækkefølgen være: Vårsåede afgrøder, vintersæd, græs. 4. Gyllen skal nedfældes eller nedharves/nedpløjes straks efter udbringning på bar jord. 5. Gyllen skal fordeles jævnt på marken. 6. Undgå udbringning på jordoverfladen i varmt, solrigt, blæsende eller tørt vejr.

12 Afgasset gylle Med hensyn til udseende, sammensætning og kvælstofvirkning ligner afgasset gylle i højere grad svinegylle end kvæggylle. Væskefraktionen minder derimod mere om ajle end om gylle. Udnyttelse af kvælstof i markforsøg i vinterhvede Kvælstofudnyttelse, pct Kvæggylle Svinegylle Afgasset gylle Væskefraktion Kilde: Videncentret for Landbrug 11

13 Miljøpåvirkningen ændres Større risiko for ammoniakfordampning Ved afgasning sker der to ting med gyllen, som bevirker, at risikoen for kvælstoftab ved ammoniakfordampning er større end fra ubehandlet gylle: Ca. halvdelen af det organiske stof nedbrydes. Derved bliver tilbøjeligheden til at danne flydelag mindre. Ofte er der slet ikke et naturligt flydelag på afgasset gylle. Stigningen i ph øger omdannelsen af ammonium (NH 4 ) til ammoniak (NH 3 ). Ammoniak er en letflygtig gasart, som forsvinder hurtigt, hvis der er direkte kontakt mellem den afgassede gylle og atmosfæren. Det forringer gødningsværdien og belaster miljøet. Nitratudvaskningen falder Danmarks Miljøundersøgelser har beregnet, at nitratudvaskningen falder med ca. 3 kg kvælstof pr. ha ved at afgasse svinegylle og reducere mængden af supplerende handelsgødning med en mængde svarende til den øgede kvælstofudnyttelse. Reduceres mængden af handelsgødning ikke, er der derimod kun en beskeden effekt på nitratudvaskningen. Ifølge lovgivningen om opbevaring af husdyrgødning skal der altid være låg eller flydelag på gylletanke. Desuden er der økonomisk fornuft i at etablere et kunstigt flydelag, hvis det ikke etableres naturligt. Mindre risiko for nitratudvaskning Når organisk kvælstof omdannes til ammonium øges gødningsværdien af gødningen, fordi ammonium er mere plantetilgængeligt end organisk kvælstof. Mængden af supplerende handelsgødning kan derfor reduceres uden, at det går ud over høstudbyttet. Ved at reducere mængden af handelsgødning reduceres risikoen for nitratudvaskning. 20 Ammoniakfordampning fra gylletanke med afgasset gylle med og uden flydelag Kvælstoftab, pct Intet flydelag Snittet halm Leca-nødder Kilde: Aarhus Universitet 12

14 Biogasanlæg er også for økologer Økologiske landmænd kan have særlig store fordele ved at levere biomasse til biogasanlæg og modtage afgasset gødning retur. På den måde kan de nemlig få en bedre gødning og større udbytter. Det kræver dog et særligt anlæg til behandling af de økologiske biomasser, da de fleste traditionelle biogasfællesanlæg modtager organisk affald, der ikke må indgå i økologisk gødning. Økologiske og konventionelle biomasser skal også holdes adskilt, for at den økologiske gødning kan opretholde sin økologiske status. Øg udbyttet med grøngødning Normalt er kvælstofvirkningen af grøngødning relativt lav, fordi kvælstoffet i en nedmuldet grøngødning ikke er særligt plantetilgængeligt, når den efterfølgende afgrøde skal bruge kvælstoffet. Når grøngødningen i stedet høstes og udnyttes i biogasanlæg, øges tilgængeligheden af kvælstoffet, og udbringningen af den afgassede grøngødning til den efterfølgende afgrøde kan times optimalt. Det øger høstudbyttet markant. Kløvergræs fra økologiske planteavlsbedrifter er en god afgrøde til afgasning. Den giver et godt sædskifte på bedriften, den giver et stort gasudbytte, og den giver en kvælstofrig gødning efter afgasningen. Der er mange positive muligheder i, at forskellige økologiske bedrifter (kvæg-, svin-, fjerkræ- og planteavlsbedrifter) går sammen om et fælles økologisk biogasanlæg. En økologisk linje I takt med, at den økologiske produktion udvides, viser flere og flere biogasfællesanlæg interesse for at etablere en økologisk linje på biogasanlægget, så konventionel og økologisk biomasse kan holdes adskilt. 13

15 Afgasset gylle lugter mindre Alle på landet kender den ubehagelige og ramme lugt af gylle. Især under og efter udbringning af gylle kan lugtgenerne være store. Ved afgasning af gylle nedbrydes en lang række af de lugtstoffer, som altid er i gylle. Erfaringer fra mange landmænd og naboer til landmænd, som anvender afgasset gylle, viser, at lugtgenerne er blevet reduceret meget, efter at landmanden er begyndt at anvende afgasset gylle. Disse erfaringer er blevet underbygget af videnskabelige undersøgelser, som dels dokumenterer Lugtstoffer bliver til biogas Gylle indeholder store mængder stærkt lugtende, flygtige, fede syrer, som f.eks. smørsyre og eddikesyre. I biogasanlægget omsættes disse forbindelser til biogas. Bl.a. derfor reduceres lugtgenerne efter udbringning af husdyrgødningen. at mængden af lugtstoffer i afgasset gylle er lavere end i ubehandlet gylle at lugtafgivelsen fra den afgassede gylle falder, jo længere tid gyllen opholder sig i reaktoren. Ved brug af afgasset gylle er risikoen for naboklager derfor langt mindre end ved brug af ubehandlet gylle. Landmanden opnår både en større handlefrihed ved udbringning af gylle og et bedre omdømme i lokalsamfundet ved at udbringe afgasset gylle end ved at udbringe ubehandlet gylle. 5 minutter VINDRETNING Ubehandlet gylle Afgasset gylle 12 timer Figuren illustrerer, hvordan lugtgenerne udbreder sig efter udbringning på en mark i nord-vestlig vind afhængigt af, om gyllen er ubehandlet eller afgasset. Efter 12 timer er lugtgenerne næsten helt forsvundet, hvis man anvender afgasset gylle. 14

16 Biogasanlægget reducerer smitterisiko De fleste biogasfællesanlæg garanterer, at den afgassede gylle er hygiejniseret. Det betyder reelt, at gyllen er fri for smittekim. Når landmænd overfører gylle mellem ejendomme, er der altid en risiko for, at der spredes smitte fra én besætning til en anden. Det kan både ske med selve gyllen og med de køretøjer, som anvendes til transporten af gyllen. Anvender man afgasset gylle, er risikoen for en sådan smittespredning meget beskeden. For det første på grund af hygiejniseringen, for det andet fordi man altid sørger for den fornødne rengøring af tankbilerne. For at overvåge, om processen er tilstrækkelig effektiv, får mange biogasfællesanlæg foretaget laboratoriekontrol af bakterieindholdet. Hygiejnisering betyder, at gyllen har været opvarmet til mindst 70 C i en time, eller at den garanterede opholdstid i reaktoren (tiden mellem indpumpninger) er mindst 10 timer ved 52 C. Dette overholder de fleste biogasfællesanlæg. Med afgasset gylle og effektiv rengøring af tankbilen er risikoen for smittespredning beskeden. 15

17 Biogasfællesanlæg kan optimere din transport De fleste landmænd, som håndterer husdyrgødning, ved, at udgifterne til transport af gylle kan være meget høje. Ved etablering af et biogasfællesanlæg opnår man en enestående mulighed for at opnå en besparelse på transporten. Biogasanlæggets organisation og logistik kan nemlig også udnyttes til dette. Forudsætningen er, at der sker en nøje koordinering af transporten af gylle. Den normale transport er, at tankbilen ankommer til gården med en tankfuld afgasset gylle, som aflæsses i gylletanken. Derefter hentes et læs frisk rågylle i gårdens fortank, og tankbilen returnerer til biogasanlægget, hvor rågyllen byttes til en ny tankfuld afgasset gylle. På den måde kører tankbilen aldrig med tom tank. Normalt er det landmanden, som skal transportere gyllen ud til sine marker. Hvis transportvejen er lang, kan landmanden bede biogasanlægget om at levere den afgassede gylle et andet sted, end hvor rågyllen afhentes. F.eks. i gylletank, som opføres dér, hvor han driver jorden. Landmanden kan bede biogasanlægget levere den afgassede gylle direkte ved gylletanken. Formidlingscentral for overskudsgyllen De mange fordele ved afgasset gylle gør det lettere at få afsat gylle til f.eks. planteavlere. Især større planteavlere vil hellere modtage gylle fra et biogasanlæg end direkte fra landmænd, fordi de kan modtage en stor, homogen kvantum gylle, som er deklareret ved levering. Biogasanlægget kan smidiggøre og effektivise disse aftaler ved, at der på biogasanlægget etableres en slags formidlingscentral for overskudsgyllen. Driftslederen kan være behjælpelig med at skabe kontakt mellem husdyrbrugere og planteavlere. 16

18 Sådan kommer du i gang De fleste biogasfællesanlæg er etableret på initiativ fra landmænd. Hvis en gruppe landmænd er interesseret i at starte et biogasfællesanlæg, kan forløbet typisk foregå som beskrevet nedenfor. Bliv inspireret En detaljeret beskrivelse af processen om etablering af et biogasfællesanlæg kan findes i kogebogen Etablering af biogasanlæg, som udgives af Innovationsnetværket Inbiom. Med Grøn Vækst-pakken fra juni 2009 er det regeringens intention, at 50% af husdyrgødningen i 2020 anvendes til produktion af energi herunder bl.a. biogas. For at opnå dette mål skal der etableres mange nye, store biogasanlæg hvert år. Kogebogens målsætning er at gøre processen fra idé til første spadestik for et biogasanlæg mere overskuelig og konkret ved at henvise til erfaringer og eksempler velvidende, at forudsætningerne oftest er forskellige. Kogebogen vil blive opdateret og kan findes på Kogebog for etablering af biogasanlæg Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG Initiativgruppen tager kontakt til en konsulent i DLBR s specialrådgivning om biogas og gylleseparering (se næste side). Konsulenten kan give den første orientering om etablering og drift af et biogasanlæg. Konsulenten kan også foretage de første indledende beregninger af økonomien i det tænkte anlæg og arrangere et besøg på et relevant biogasfællesanlæg. På den baggrund kan det besluttes, om der er basis for at gå videre med projektet. KogebogBiogasOMSLAG indd 1 19/11/ Hvis der er basis for at gå videre, foretager konsulenten i samarbejde med initiativgruppen en mere teknisk og økonomisk dybdeborende gennemgang af projektet og vurderer, om der reelt er grundlag for projektet. Er der det, går arbejdet i gang med at udpege en egnet anlægsplacering, finde finansiering og søge myndighederne om de fornødne tilladelser. Når disse ting er på plads, kan der tegnes kontrakt med en anlægsleverandør, og byggeriet kan begynde. Bygge- og indkøringsfasen tager typisk et års tid. Find DLBR s specialrådgivere inden for biogas på dlbr.dk/biogas Nye leverandører Mange eksisterende biogasanlæg udvider løbende deres kapacitet, så de kan tage nye leverandører ind. Ring til dit lokale anlæg for at høre om dine muligheder for at blive medlem. 17

19 Nyttige hjemmesider Videncentret for Landbrug vfl.dk landbrugsinfo.dk/ biogas Yder rådgivning inden for alle landbrugets driftsgrene. Har en særlig hjemmeside om biogas. DLBR specialrådgivning for biogas og gylleseparering dlbr.dk/biogas Yder rådgivning om bl.a. myndighedsbehandling, etablering og drift af biogasanlæg. AgroTech agrotech.dk Godkendt Teknologisk Serviceinstitut, som deltager i udviklings- og dokumentationsprojekter om biogas. Foreningen for Danske Biogasanlæg biogasdk.dk Interesseorganisation for ejere af biogasanlæg i Danmark. Brancheforeningen for Biogas biogasbranchen.dk Brancheforening, som arbejder for at fremme udbygningen med biogasanlæg i Danmark og udlandet. NaturErhvervstyrelsen naturerhverv.fvm.dk Yder økonomisk støtte til opførelsen af biogasanlæg. Energistyrelsen ens.dk Har det energipolitiske ansvar for biogas i Danmark. 18

20

21 landbrugsinfo.dk/biogas

22 The sole responsibility for the content of this publication lies with the authors. It does not necessarily reflect the opinion of the European Union.

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt Biomasse til biogasanlæg i Danmark - på kort og langt sigt Torkild Birkmose, Kurt Hjort-Gregersen, Kasper Stefanek, AgroTech april 2013 INDHOLD 1. Sammendrag... 3 1.1. Samlet opgørelse af biomassepotentialer

Læs mere

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm

Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S analyse af biogas og Biokrafts betydning for Bornholm Mindsker udledning af drivhusgasser Energi af høj kvalitet Biogas - en del af løsningen

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Avendelse af græs fra vedvarende arealer til

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi ØKO-BIOGAS 2009 Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi Michael Tersbøl og Peter Jacob Jørgensen (red.) Det er muligt at få både en rimelig rentabilitet

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer... 4-5 Næringsstoffer i effektivt kredsløb... 6-7 Biomasse foder til biogasanlægget...

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug DECENTRAL, MOBIL SEPARATION Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug Publiceret af Forside Bagside Forfattere Decentral, mobil separation Teknologi,

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1 Biomasse fra marginale jorder til BIOGAS S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapporter, der er redigeret af: Jan Lundegrén, Agroväst Tormod Briseid, Bioforsk Projektledelse:

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø

Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø - Husdyrgødning, halm og biomasse fra naturarealer Af Torkild Birkmose, Kasper Stefanek, Kurt Hjort-Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Baggrund for udvikling af SyreN

Baggrund for udvikling af SyreN Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING Udvikling af nye miljøvenlige produktionsformer i landbruget presser sig på: i den industrialiserede verden står landbrugsproduktionen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Grønt Vækst Laboratorium RKSK-Modellen for Biogas Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas

14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas 14 Energi- og gødningsforsyning ved hjælp af biogas Michael Tersbøl Økologisk Landsforening 14.1 Introduktion udfordringer for økologisk jordbrug De økologiske jordbrugere udvikler og udøver en alternativ

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Forprojekt for Øko biogasanlæg 2.0 i BioM projektet Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Norddjurs Kommune Att.: Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Dato. 2.7.2012 Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse til etablering af biogasanlæg

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Selvbærende landbrugserhverv Fungere på markedsvilkår Beskytte miljø og natur Levere

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere