BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of
|
|
- Erling Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of
2 DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug
3 Biogasanlæg giver landbruget mange fordele Produktion af biogas er en god idé for samfundet generelt, men også for den enkelte landmand. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Denne pjece er skrevet for Videncentret for Landbrug af seniorkonsulent Torkild Birkmose, AgroTech Yderligere eksemplarer af pjecen kan rekvireres i Videncentrets Netbutik: vfl.dk/netbutik Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af denne pjece. Januar 2012 REDAKTION Torkild Birkmose, Birgitte Wulff Mikaelsen LAYOUT Marianne Kalriis FOTO Torkild Birkmose; Uggi Kaldan; DLF-Trifolium A/S; Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne; Dreamstime.com landmanden får mere næring ud af gødningen lugtgenerne begrænses miljøet spares for unødig udledning af drivhusgas organisk affald genanvendes på betryggende vis. Denne pjece gennemgår på en enkel måde principperne i produktion af biogas. Der fokuseres på biogasfællesanlæg, som ejes af en række landmænd i fællesskab, fordi det forudses, at sådanne anlæg vil dominere udbygningen af biogasanlæg i de kommende år. I pjecen er der især lagt vægt på fordelene for de landmænd, som leverer rågylle til og modtager afgasset gylle fra biogasanlægget. 2
4 INDHOLD Egnet biomasse til anlægget 8 Hvad med økonomien? 6 Én ko kan producere energi svarende til liter fyringsolie om året. Gødningsværdien stiger ved afgasning 10 Pga. de samfundsmæssige fordele kan man opnå økonomisk støtte til biogasproduktion. Med afgasset gylle kan man udnytte kvælstoffet bedre end med svinegylle og kvæggylle. Sådan kommer du i gang 17 Start nyt fællesanlæg eller bliv medlem hos et eksisterende biogasfællesskab. Biogasfællesanlæg i Danmark 4 Sådan fungerer et biogasfællesanlæg 5 Husdyrgødning er den vigtigste biomasse 6 Økonomien i biogasfællesanlæg 8 Afgasning ændrer gyllens egenskaber 9 Gødningsværdien stiger ved afgasning 10 Miljøpåvirkningen ændres 12 Biogas er også for økologer 13 Afgasset gylle lugter mindre 14 Biogasanlægget reducerer smitterisiko 15 Biogasfællesanlæg kan optimere din transport 16 Sådan kommer du i gang 17 Nyttige hjemmesider 18 3
5 Biogasfællesanlæg i Danmark Et biogasfællesanlæg behandler husdyrgødning fra flere landbrug. De største danske fællesanlæg behandler flere hundrede tusind tons gylle, affald og energiafgrøder (kaldet biomasse med en fællesbetegnelse) om året, og op til 150 landmænd er tilknyttet. Det første biogasfællesanlæg i Danmark blev taget i brug i 1984, og i 2011 findes der 21 anlæg. Biogas giver vedvarende, CO 2 - neutral energi. Ved afbrænding af biogas frigives der nemlig ikke fossilt bundet kulstof, som der gør ved afbrænding af f.eks. kul, olie og naturgas. Samtidig bevirker den ændring, som sker med gyllen under afgasningen, at udledning af drivhusgasserne metan og lattergas fra gødningen under lagring og efter udbringning reduceres. Biogasanlæg har derfor en stor og omkostningseffektiv reducerende effekt på klimabelastningen. Sundt for klimaet Biogasanlæg reducerer klimabelastningen ved at: producere CO 2 -neutral energi reducere udledning af metan fra gyllelagre reducere udledning af lattergas fra jorden efter udbringning af gylle. Her ligger biogasanlæggene Produktion af sådanne energiformer støttes af samfundet. I de seneste energihandlingsplaner er der lagt særlig vægt på biogasproduktion. I Grøn Vækst-planen fra 2009 er det besluttet, at halvdelen af husdyrgødningen skal anvendes til energiformål i Hovedparten af denne energiproduktion forventes at ske på biogasfællesanlæg. På trods af den politiske og økonomiske støtte er der kun sket en begrænset udbygning af biogasfællesanlæggene de seneste år. Årsagen er bl.a., at driftsøkonomien har været for dårlig, og at det derfor har været vanskeligt at finde finansiering til nye anlæg. De 21 danske biogasfællesanlæg behandler ca. 1,6 mio. ton husdyrgødning om året. Det svarer til ca. 4-5 pct. af al husdyrgødning i Danmark. Langt hovedparten af den anvendte husdyrgødning er gylle. Derudover behandles ca ton organisk affald fra primært fødevareindustrien. Vester Hjermitslev Vaarst Fjellerad Morsø Vegger Lemvig Maabjerg Thorsø Bånlev Sinding Ørre Herning Bioenergi Blåhøj Blåbjerg Filskov Ribe Linkogas Fangel Davinde Snertinge Hashøj Biokraft Ud over biogasfællesanlæg findes der ca. 60 gårdbiogasanlæg og et antal anlæg, som producerer biogas på rensningsanlæg og lossepladser. 4 Nysted
6 Sådan fungerer et biogasanlæg Tørstoffet i biomassen består bl.a. af kulstof. I biogasprocessen omdannes dette kulstof til en blanding af metan (CH 4 ) og CO 2 ved hjælp af bakterier. Blandingen af metan og CO 2 kaldes biogas, og den pumpes ud af reaktoren. Derimod lades næringsstofferne tilbage i biomassen. Alle biogasfællesanlæg modtager i dag både husdyrgødning og organisk affald fra industrien. Enkelte anlæg modtager også energiafgrøder som f.eks. majs- og græsensilage. I fremtiden kan der blive mangel på anvendeligt affald, fordi det bedste affald allerede bruges på eksisterende anlæg. Derfor kan husdyrgødning og energiafgrøder blive den normale blanding på nye anlæg. Gødning, affald og eventuelt energiafgrøder blandes i anlæggets fortank, inden det opvarmes til C og uden yderligere forbehandling pumpes over i udrådningstanken (reaktoren), hvor selve biogasproduktionen foregår. Blandingen skal altså være så flydende, at den kan pumpes. Al transport rundt i anlægget foregår med pumper i et lukket rørsystem. Blandingen opholder sig i reaktoren i 2-3 uger. Da er ca. halvdelen af tørstoffet blevet omdannet til biogas. Resten af tørstoffet er så svært at omsætte, at det ikke er økonomisk at forlænge opholdstiden i reaktoren yderligere. Biogassens anvendelsesmuligheder Forsyning af eget kraftvarme anlæg, hvor biogassen omdannes til pct. elektricitet og pct. fjernvarme. Resten går til spilde. Forsyning af eget gasfyr, så biogassen omdannes til fjernvarme. Salg af gas via rørledning til kraftvarmeværk eller fjernvarmeværk. Rensning af gassen (opgradering) og salg af gas via naturgasnettet. Sådan virker et typisk biogasanlæg BIOGAS A/S Gylle/affald Fortank Reaktor Biogas Biogas Afgasset gylle Kraftvarme El Men selv efter, at gylleblandingen forlader reaktoren, sker der en vis produktion af biogas. En betydelig del af denne produktion opsamles i et overdækket efterlager, inden den nu afgassede biomasse transporteres tilbage til landmændene. Biogassen opsamles altså både fra reaktoren og fra efterlageret. Gassen kan anvendes på flere forskellige måder. Anvendelsesmåden afhænger af mulighederne og behovene i lokalområdet. BIOGAS A/S Afgasset gylle Efterlager Varme 5
7 Husdyrgødning er Dansk landbrug producerer ca. 35 mio. ton husdyrgødning om året. Det er klart den største, vigtigste og billigste ressource for fremtidig biogasproduktion! den vigtigste biomasse Det er gødningens tørstof, som omdannes til biogas. Som en hovedregel gælder det derfor, at jo højere tørstofprocent der er i gødningen, jo mere gas kan der udvindes. Derfor er der mere gas i gødning fra f.eks. kyllinger end i gylle. Der kan også udvindes meget gas fra fiberfraktioner, energiafgrøder og fra de fleste typer organisk affald. Størsteparten af husdyrgødningen i Danmark er dog gylle, så bl.a. derfor tegner gylle sig også for den største leverance til biogasanlæg. Til biogasanlægget ønskes gylle med en høj tørstofprocent for at sikre et højt gasudbytte og lave transportomkostninger. Derfor gælder følgende regler for gylle, der skal afhentes til anlægget: Gyllen skal afhentes direkte i fortanken Gyllen skal være så frisk som muligt Vandspild i stalden skal undgås Der må ikke ledes regnvand til gyllen. Gylle med et højt indhold af tørstof reducerer transportomkostninger og øger anlæggets kapacitet, men er i høj grad også i landmandens interesse, fordi der skal opbevares og udbringes en mindre gyllemængde. Af den grønne boks kan man bl.a. se, at der fra blot ét ton kvæggylle kan udvindes energi svarende til liter fyringsolie. Da en ko producerer ca. 22 ton gylle om året, kan koen altså producere energi svarende til liter fyringsolie om året, hvis al gyllen opsamles og anvendes til biogasproduktion! Den energi, som er nævnt i boksen, er bruttoenergi. Det betyder, at ved beregning af den reelle energiproduktion på anlægget skal bruttoenergien fratrækkes dieselolieforbruget til transport af gylle samt el og varme til processen. Energi til transport og proces udgør blot pct. af den samlede energiproduktion
8 Så meget gas kan man få ud af biomasse af god kvalitet Mængden af biogas Svarende til pr. ton biomasse, m 3 liter fyringsolie Svinegylle Kvæggylle Fjerkrægødning Fiberfraktion fra gylleseparering Mave-tarmaffald fra slagterier Glycerin Majsensilage Færre lastbilture Hvis tørstofprocenten i gennemsnit øges med 1 procentenhed, kan et biogasanlæg, der modtager ton gylle om året, spare 750 ture om året. Uegnet til biogasproduktion Følgende husdyrgødningstyper egner sig ikke til biogasproduktion: Gylle med et højt sandindhold, f.eks. fra sengebåse i kvægstalde Forsuret gylle kan dog anvendes i mindre mængder Meget tynd gylle, f.eks. sogylle fra visse besætninger Meget halmholdige gødningstyper kræver speciel indfødning på biogasanlægget. 0 ton Så meget husdyrgødning producerer dansk landbrug årligt det kan blive til en masse biogas 7
9 Økonomien i biogasfællesanlæg Som udgangspunkt kan indtægten ved salg af gas ikke konkurrere med prisen på fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Men på grund af de mange samfundsmæssige fordele (f.eks. mindre klimapåvirkning og sikkerhed i energiforsyningen) kan man opnå en økonomisk støtte til biogasproduktion. Der kan peges på følgende støttemuligheder: Tilskud til at opføre biogasanlægget Forbedrede lånemuligheder Tilskud til el-produktion Afgiftsfritagelse ved salg af varme. Læs mere om økonomien i biogasanlæg på Videncentrets temaside om biogasanlæg. Siden opdateres løbende med nye regler og muligheder: landbrugsinfo.dk/biogas Økonomien afhænger af en række forhold, herunder hvilke priser der kan opnås for salg af gas, el og varme. Men uanset dette er det afgørende, at biogasanlægget sikres et biomassegrundlag, der kan give en tilstrækkelig høj gasproduktion. Det betyder, at gyllen, der oftest udgør den største andel, må suppleres med organisk affald, fiberfraktion fra separeret gylle, dybstrøelse eller energiafgrøder. Det får landmændene ud af det De fleste anlæg er etableret som andelsselskaber med begrænset ansvar på initiativ af en kreds af landmænd. Ejerkredsens økonomiske risiko er derfor meget begrænset. Til gengæld udbetales der ikke direkte overskud fra selskabet. Landmændene har først og fremmest været interesseret i det indirekte økonomiske afkast, og de drifts-, miljø- og imagemæssige fordele, som deltagelsen i biogasanlægget medfører. 8
10 Afgasning ændrer gyllens egenskaber Den afgassede blanding af gylle, organisk affald og energiafgrøder, som pumpes ud af biogasanlægget, kaldes ofte blot afgasset gylle. Nogle biogasanlæg separerer gyllen efter afgasningen, så man i stedet for afgasset gylle får en flydende væskefraktion og en fast fiberfraktion. Høj kvælstofudnyttelse Afgasset gylle har potentiale for en høj kvælstofudnyttelse, fordi andelen af ammoniumkvælstof er høj, og tørstofprocenten er lav. Afgasset gylle skal transporteres, opbevares og udbringes på samme måde som gylle, der ikke har været anvendt til biogasproduktion. Alligevel er der nogle afgørende forskelle. Karakteristisk for afgasset gylle er: at flere typer gødning og affald er blandet at gyllens organiske stof (herunder visse lugtstoffer) er delvist omsat (se side 14) at en del af gyllens organiske kvælstof er omsat til ammonium at gyllens ph stiger under processen. I boksen nedenfor er vist nogle typiske analysetal for ubehandlet gylle og for en afgasset blanding af lige dele kvæg- og svinegylle. Der er også vist en typisk analyse af væske- og fiberfraktionerne, som opstår, hvis biogasanlægget laver gylleseparering på anlægget. Væskefraktionen er meget tyndtflydende, da en stor del af tørstoffet havner i fiberfraktionen. Væskefraktionen har et næsten normalt indhold af kvælstof og kalium, men fosforindholdet er lavt. Typisk indhold i forskellige husdyrgødningstyper Tørstof Total-N NH 4 -N P K ph NH 4 -anpct. kg/ton kg/ton kg/ton kg/ton del pct. Kvæggylle 6,0 5,0 3,0 0,8 3,5 6,5 60 Svinegylle 4,0 5,0 3,5 1,0 2,0 7,0 70 Afgasset gylle 2,8 5,0 3,8 0,9 2,8 7,5 75 Væskefraktion 1,2 4,5 3,8 0,2 2,8 7,5 85 Fiberfraktion 30 8,0 3,8 8,0 2,8 7,5 50 Nogle biogasanlæg separerer gyllen i en flydende væskefraktion og en fast fiberfraktion. Væskefraktionen er meget tyndtflydende.
11 Gødningsværdien stiger ved afgasning Den fysiske og kemiske ændring, som sker med gyllen i biogasreaktoren, giver en ændret gødningsvirkning i marken. Den mest betydende ændring er stigningen i indholdet af det plantetilgængelige ammoniumkvælstof. Det er en fordel, da det primært er ammoniumkvælstoffet, som planterne kan udnytte. Ved anvendelse af afgasset gylle er der altså mulighed for et højere høstudbytte eller en besparelse på kvælstoffet i handelsgødning. Den tynde og letflydende afgassede gylle trænger relativt hurtigt ned i jorden. Det er med til at reducere risikoen for ammoniakfordampning. Videncentret for Landbrug har gennem mange år gennemført Landsforsøg med kvælstofudnyttelsen i forskellige gylletyper i bl.a. vinterhvede. Figuren viser, at afgasset gylle udnyttes lidt bedre end svinegylle og betydeligt bedre end kvæggylle. Den suverænt højeste kvælstofudnyttelse er dog målt fra væskefraktioner. Forholdet mellem fosfor og kalium i afgasset gylle er ofte ca. 1:3 (se tabellen side 9). Dette forhold passer fortrinligt til et sædskifte med f.eks. korn og raps, hvor behovet ofte er ca. 20 kg fosfor og ca. 60 kg kalium. Hvor sædskiftet er domineret af grovfoder, er der derimod behov for ekstra tilførsel af kalium med handelsgødning, når man anvender afgasset gylle, end når man anvender kvæggylle. 6 gode råd om kvælstof 1. Der skal altid være flydelag på gylletanken. 2. Kend gyllens indhold af kvælstof (analyse) og den præcise gyllemængde. 3. Ved planlægning af, hvilke afgrøder, der skal have afgasset gylle, bør rækkefølgen være: Vårsåede afgrøder, vintersæd, græs. 4. Gyllen skal nedfældes eller nedharves/nedpløjes straks efter udbringning på bar jord. 5. Gyllen skal fordeles jævnt på marken. 6. Undgå udbringning på jordoverfladen i varmt, solrigt, blæsende eller tørt vejr.
12 Afgasset gylle Med hensyn til udseende, sammensætning og kvælstofvirkning ligner afgasset gylle i højere grad svinegylle end kvæggylle. Væskefraktionen minder derimod mere om ajle end om gylle. Udnyttelse af kvælstof i markforsøg i vinterhvede Kvælstofudnyttelse, pct Kvæggylle Svinegylle Afgasset gylle Væskefraktion Kilde: Videncentret for Landbrug 11
13 Miljøpåvirkningen ændres Større risiko for ammoniakfordampning Ved afgasning sker der to ting med gyllen, som bevirker, at risikoen for kvælstoftab ved ammoniakfordampning er større end fra ubehandlet gylle: Ca. halvdelen af det organiske stof nedbrydes. Derved bliver tilbøjeligheden til at danne flydelag mindre. Ofte er der slet ikke et naturligt flydelag på afgasset gylle. Stigningen i ph øger omdannelsen af ammonium (NH 4 ) til ammoniak (NH 3 ). Ammoniak er en letflygtig gasart, som forsvinder hurtigt, hvis der er direkte kontakt mellem den afgassede gylle og atmosfæren. Det forringer gødningsværdien og belaster miljøet. Nitratudvaskningen falder Danmarks Miljøundersøgelser har beregnet, at nitratudvaskningen falder med ca. 3 kg kvælstof pr. ha ved at afgasse svinegylle og reducere mængden af supplerende handelsgødning med en mængde svarende til den øgede kvælstofudnyttelse. Reduceres mængden af handelsgødning ikke, er der derimod kun en beskeden effekt på nitratudvaskningen. Ifølge lovgivningen om opbevaring af husdyrgødning skal der altid være låg eller flydelag på gylletanke. Desuden er der økonomisk fornuft i at etablere et kunstigt flydelag, hvis det ikke etableres naturligt. Mindre risiko for nitratudvaskning Når organisk kvælstof omdannes til ammonium øges gødningsværdien af gødningen, fordi ammonium er mere plantetilgængeligt end organisk kvælstof. Mængden af supplerende handelsgødning kan derfor reduceres uden, at det går ud over høstudbyttet. Ved at reducere mængden af handelsgødning reduceres risikoen for nitratudvaskning. 20 Ammoniakfordampning fra gylletanke med afgasset gylle med og uden flydelag Kvælstoftab, pct Intet flydelag Snittet halm Leca-nødder Kilde: Aarhus Universitet 12
14 Biogasanlæg er også for økologer Økologiske landmænd kan have særlig store fordele ved at levere biomasse til biogasanlæg og modtage afgasset gødning retur. På den måde kan de nemlig få en bedre gødning og større udbytter. Det kræver dog et særligt anlæg til behandling af de økologiske biomasser, da de fleste traditionelle biogasfællesanlæg modtager organisk affald, der ikke må indgå i økologisk gødning. Økologiske og konventionelle biomasser skal også holdes adskilt, for at den økologiske gødning kan opretholde sin økologiske status. Øg udbyttet med grøngødning Normalt er kvælstofvirkningen af grøngødning relativt lav, fordi kvælstoffet i en nedmuldet grøngødning ikke er særligt plantetilgængeligt, når den efterfølgende afgrøde skal bruge kvælstoffet. Når grøngødningen i stedet høstes og udnyttes i biogasanlæg, øges tilgængeligheden af kvælstoffet, og udbringningen af den afgassede grøngødning til den efterfølgende afgrøde kan times optimalt. Det øger høstudbyttet markant. Kløvergræs fra økologiske planteavlsbedrifter er en god afgrøde til afgasning. Den giver et godt sædskifte på bedriften, den giver et stort gasudbytte, og den giver en kvælstofrig gødning efter afgasningen. Der er mange positive muligheder i, at forskellige økologiske bedrifter (kvæg-, svin-, fjerkræ- og planteavlsbedrifter) går sammen om et fælles økologisk biogasanlæg. En økologisk linje I takt med, at den økologiske produktion udvides, viser flere og flere biogasfællesanlæg interesse for at etablere en økologisk linje på biogasanlægget, så konventionel og økologisk biomasse kan holdes adskilt. 13
15 Afgasset gylle lugter mindre Alle på landet kender den ubehagelige og ramme lugt af gylle. Især under og efter udbringning af gylle kan lugtgenerne være store. Ved afgasning af gylle nedbrydes en lang række af de lugtstoffer, som altid er i gylle. Erfaringer fra mange landmænd og naboer til landmænd, som anvender afgasset gylle, viser, at lugtgenerne er blevet reduceret meget, efter at landmanden er begyndt at anvende afgasset gylle. Disse erfaringer er blevet underbygget af videnskabelige undersøgelser, som dels dokumenterer Lugtstoffer bliver til biogas Gylle indeholder store mængder stærkt lugtende, flygtige, fede syrer, som f.eks. smørsyre og eddikesyre. I biogasanlægget omsættes disse forbindelser til biogas. Bl.a. derfor reduceres lugtgenerne efter udbringning af husdyrgødningen. at mængden af lugtstoffer i afgasset gylle er lavere end i ubehandlet gylle at lugtafgivelsen fra den afgassede gylle falder, jo længere tid gyllen opholder sig i reaktoren. Ved brug af afgasset gylle er risikoen for naboklager derfor langt mindre end ved brug af ubehandlet gylle. Landmanden opnår både en større handlefrihed ved udbringning af gylle og et bedre omdømme i lokalsamfundet ved at udbringe afgasset gylle end ved at udbringe ubehandlet gylle. 5 minutter VINDRETNING Ubehandlet gylle Afgasset gylle 12 timer Figuren illustrerer, hvordan lugtgenerne udbreder sig efter udbringning på en mark i nord-vestlig vind afhængigt af, om gyllen er ubehandlet eller afgasset. Efter 12 timer er lugtgenerne næsten helt forsvundet, hvis man anvender afgasset gylle. 14
16 Biogasanlægget reducerer smitterisiko De fleste biogasfællesanlæg garanterer, at den afgassede gylle er hygiejniseret. Det betyder reelt, at gyllen er fri for smittekim. Når landmænd overfører gylle mellem ejendomme, er der altid en risiko for, at der spredes smitte fra én besætning til en anden. Det kan både ske med selve gyllen og med de køretøjer, som anvendes til transporten af gyllen. Anvender man afgasset gylle, er risikoen for en sådan smittespredning meget beskeden. For det første på grund af hygiejniseringen, for det andet fordi man altid sørger for den fornødne rengøring af tankbilerne. For at overvåge, om processen er tilstrækkelig effektiv, får mange biogasfællesanlæg foretaget laboratoriekontrol af bakterieindholdet. Hygiejnisering betyder, at gyllen har været opvarmet til mindst 70 C i en time, eller at den garanterede opholdstid i reaktoren (tiden mellem indpumpninger) er mindst 10 timer ved 52 C. Dette overholder de fleste biogasfællesanlæg. Med afgasset gylle og effektiv rengøring af tankbilen er risikoen for smittespredning beskeden. 15
17 Biogasfællesanlæg kan optimere din transport De fleste landmænd, som håndterer husdyrgødning, ved, at udgifterne til transport af gylle kan være meget høje. Ved etablering af et biogasfællesanlæg opnår man en enestående mulighed for at opnå en besparelse på transporten. Biogasanlæggets organisation og logistik kan nemlig også udnyttes til dette. Forudsætningen er, at der sker en nøje koordinering af transporten af gylle. Den normale transport er, at tankbilen ankommer til gården med en tankfuld afgasset gylle, som aflæsses i gylletanken. Derefter hentes et læs frisk rågylle i gårdens fortank, og tankbilen returnerer til biogasanlægget, hvor rågyllen byttes til en ny tankfuld afgasset gylle. På den måde kører tankbilen aldrig med tom tank. Normalt er det landmanden, som skal transportere gyllen ud til sine marker. Hvis transportvejen er lang, kan landmanden bede biogasanlægget om at levere den afgassede gylle et andet sted, end hvor rågyllen afhentes. F.eks. i gylletank, som opføres dér, hvor han driver jorden. Landmanden kan bede biogasanlægget levere den afgassede gylle direkte ved gylletanken. Formidlingscentral for overskudsgyllen De mange fordele ved afgasset gylle gør det lettere at få afsat gylle til f.eks. planteavlere. Især større planteavlere vil hellere modtage gylle fra et biogasanlæg end direkte fra landmænd, fordi de kan modtage en stor, homogen kvantum gylle, som er deklareret ved levering. Biogasanlægget kan smidiggøre og effektivise disse aftaler ved, at der på biogasanlægget etableres en slags formidlingscentral for overskudsgyllen. Driftslederen kan være behjælpelig med at skabe kontakt mellem husdyrbrugere og planteavlere. 16
18 Sådan kommer du i gang De fleste biogasfællesanlæg er etableret på initiativ fra landmænd. Hvis en gruppe landmænd er interesseret i at starte et biogasfællesanlæg, kan forløbet typisk foregå som beskrevet nedenfor. Bliv inspireret En detaljeret beskrivelse af processen om etablering af et biogasfællesanlæg kan findes i kogebogen Etablering af biogasanlæg, som udgives af Innovationsnetværket Inbiom. Med Grøn Vækst-pakken fra juni 2009 er det regeringens intention, at 50% af husdyrgødningen i 2020 anvendes til produktion af energi herunder bl.a. biogas. For at opnå dette mål skal der etableres mange nye, store biogasanlæg hvert år. Kogebogens målsætning er at gøre processen fra idé til første spadestik for et biogasanlæg mere overskuelig og konkret ved at henvise til erfaringer og eksempler velvidende, at forudsætningerne oftest er forskellige. Kogebogen vil blive opdateret og kan findes på Kogebog for etablering af biogasanlæg Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG Initiativgruppen tager kontakt til en konsulent i DLBR s specialrådgivning om biogas og gylleseparering (se næste side). Konsulenten kan give den første orientering om etablering og drift af et biogasanlæg. Konsulenten kan også foretage de første indledende beregninger af økonomien i det tænkte anlæg og arrangere et besøg på et relevant biogasfællesanlæg. På den baggrund kan det besluttes, om der er basis for at gå videre med projektet. KogebogBiogasOMSLAG indd 1 19/11/ Hvis der er basis for at gå videre, foretager konsulenten i samarbejde med initiativgruppen en mere teknisk og økonomisk dybdeborende gennemgang af projektet og vurderer, om der reelt er grundlag for projektet. Er der det, går arbejdet i gang med at udpege en egnet anlægsplacering, finde finansiering og søge myndighederne om de fornødne tilladelser. Når disse ting er på plads, kan der tegnes kontrakt med en anlægsleverandør, og byggeriet kan begynde. Bygge- og indkøringsfasen tager typisk et års tid. Find DLBR s specialrådgivere inden for biogas på dlbr.dk/biogas Nye leverandører Mange eksisterende biogasanlæg udvider løbende deres kapacitet, så de kan tage nye leverandører ind. Ring til dit lokale anlæg for at høre om dine muligheder for at blive medlem. 17
19 Nyttige hjemmesider Videncentret for Landbrug vfl.dk landbrugsinfo.dk/ biogas Yder rådgivning inden for alle landbrugets driftsgrene. Har en særlig hjemmeside om biogas. DLBR specialrådgivning for biogas og gylleseparering dlbr.dk/biogas Yder rådgivning om bl.a. myndighedsbehandling, etablering og drift af biogasanlæg. AgroTech agrotech.dk Godkendt Teknologisk Serviceinstitut, som deltager i udviklings- og dokumentationsprojekter om biogas. Foreningen for Danske Biogasanlæg biogasdk.dk Interesseorganisation for ejere af biogasanlæg i Danmark. Brancheforeningen for Biogas biogasbranchen.dk Brancheforening, som arbejder for at fremme udbygningen med biogasanlæg i Danmark og udlandet. NaturErhvervstyrelsen naturerhverv.fvm.dk Yder økonomisk støtte til opførelsen af biogasanlæg. Energistyrelsen ens.dk Har det energipolitiske ansvar for biogas i Danmark. 18
20
21 landbrugsinfo.dk/biogas
22 The sole responsibility for the content of this publication lies with the authors. It does not necessarily reflect the opinion of the European Union.
Biogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug
Biogasfællesanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Landmanden får mere næring ud af gødningen
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereBiogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug
Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereBiogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereMarkforsøg med afgasset gylle
Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele
Læs mere- en god kombination. gylleseparering
- en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination
Læs mereBiogas - en mulighed for fjerkræ
Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs merewww.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereDen danske situation og forudsætninger
BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen
Læs mereDriftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mere010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)
010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereBiogas- Hvordan kommer man i gang?
Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept
Læs mereDet danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereDet danske biogassamfund
Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereFordele ved biogas for landmanden og for samfundet
Temadag: Landbrug og biogas en god kombination! Fordele ved biogas for landmanden og for samfundet Udbredelse af biogasanlæg og perspektiverne for øget biogasproduktion Biogas møder Åbenrå 29/4 og Ålborg
Læs mereBiogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden
Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff
Læs mereBioenergi Konference. 27. april 2010
Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereNATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereremtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereEr der økonomi i Biogas?
Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereNGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018
NGF Nature Energy Sjælland Biogasanlæg i Holbæk 2. Maj 2018 1 Årsregnskab 2016 Kunder 59.000 Omsætning 882 mio. kr. Produktion af biogas Salg af energiløsninger Ansatte 150 Distribution af gas 2 Danmark
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereBiogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL
Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereBIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereHalm i biogas en win-win løsning
Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBiogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Læs mereRåvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden
Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter
Læs mereMuligheder ved samspil med biogas
23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereØkonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser
Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereEffektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereErfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver
Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereRundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereSønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereBiogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013
Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereDele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?
Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereFORRETNINGSPLAN. NGF Nature Energy Blans A/S
FORRETNINGSPLAN NGF Nature Energy Blans A/S 1 FORRETNINGSPLAN NGF NATURE ENERGY BLANS A/S 2 FORDELE VED BIOGAS Biogas bliver en central del af fremtidens energiforsyning, hvor kul og olie bliver erstattet
Læs mereBioenergi husk lige landmanden
Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en
Læs mereGI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT
BIOENERGI GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT HVEM ER LUNDSBY BIOENERGI? Projektchef Karsten Hjorth I 2008 ansatte Lundsby Bioenergi A/S, Karsten Hjorth som projektchef. Karsten Hjorth har arbejdet
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereKan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereHvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?
Temadag Vingsted, 18. marts 2019 Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Bruno Sander Nielsen Klima Globale temperaturafvigelser i forhold til gennemsnit for perioden 1961-1990 Kilde: DMI Regeringens
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereSepareringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
Læs mereGyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte
Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte Henrik B. Møller, Inst. For Ingeniør videnskab, Aarhus Universitet Nomigas projektet AP3:
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereBrørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.
Bionaturgas Holsted er et projekt opstartet af landmandsforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Foreningen har siden 2008 arbejdet på planerne om et biogasanlæg og indgik i 2013 en aftale med Bionaturgas
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mere