BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of"

Transkript

1 DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of

2 DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug

3 Biogasanlæg giver landbruget mange fordele Produktion af biogas er en god idé for samfundet generelt, men også for den enkelte landmand. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Denne pjece er skrevet for Videncentret for Landbrug af seniorkonsulent Torkild Birkmose, AgroTech Yderligere eksemplarer af pjecen kan rekvireres i Videncentrets Netbutik: vfl.dk/netbutik Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af denne pjece. Januar 2012 REDAKTION Torkild Birkmose, Birgitte Wulff Mikaelsen LAYOUT Marianne Kalriis FOTO Torkild Birkmose; Uggi Kaldan; DLF-Trifolium A/S; Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne; Dreamstime.com landmanden får mere næring ud af gødningen lugtgenerne begrænses miljøet spares for unødig udledning af drivhusgas organisk affald genanvendes på betryggende vis. Denne pjece gennemgår på en enkel måde principperne i produktion af biogas. Der fokuseres på biogasfællesanlæg, som ejes af en række landmænd i fællesskab, fordi det forudses, at sådanne anlæg vil dominere udbygningen af biogasanlæg i de kommende år. I pjecen er der især lagt vægt på fordelene for de landmænd, som leverer rågylle til og modtager afgasset gylle fra biogasanlægget. 2

4 INDHOLD Egnet biomasse til anlægget 8 Hvad med økonomien? 6 Én ko kan producere energi svarende til liter fyringsolie om året. Gødningsværdien stiger ved afgasning 10 Pga. de samfundsmæssige fordele kan man opnå økonomisk støtte til biogasproduktion. Med afgasset gylle kan man udnytte kvælstoffet bedre end med svinegylle og kvæggylle. Sådan kommer du i gang 17 Start nyt fællesanlæg eller bliv medlem hos et eksisterende biogasfællesskab. Biogasfællesanlæg i Danmark 4 Sådan fungerer et biogasfællesanlæg 5 Husdyrgødning er den vigtigste biomasse 6 Økonomien i biogasfællesanlæg 8 Afgasning ændrer gyllens egenskaber 9 Gødningsværdien stiger ved afgasning 10 Miljøpåvirkningen ændres 12 Biogas er også for økologer 13 Afgasset gylle lugter mindre 14 Biogasanlægget reducerer smitterisiko 15 Biogasfællesanlæg kan optimere din transport 16 Sådan kommer du i gang 17 Nyttige hjemmesider 18 3

5 Biogasfællesanlæg i Danmark Et biogasfællesanlæg behandler husdyrgødning fra flere landbrug. De største danske fællesanlæg behandler flere hundrede tusind tons gylle, affald og energiafgrøder (kaldet biomasse med en fællesbetegnelse) om året, og op til 150 landmænd er tilknyttet. Det første biogasfællesanlæg i Danmark blev taget i brug i 1984, og i 2011 findes der 21 anlæg. Biogas giver vedvarende, CO 2 - neutral energi. Ved afbrænding af biogas frigives der nemlig ikke fossilt bundet kulstof, som der gør ved afbrænding af f.eks. kul, olie og naturgas. Samtidig bevirker den ændring, som sker med gyllen under afgasningen, at udledning af drivhusgasserne metan og lattergas fra gødningen under lagring og efter udbringning reduceres. Biogasanlæg har derfor en stor og omkostningseffektiv reducerende effekt på klimabelastningen. Sundt for klimaet Biogasanlæg reducerer klimabelastningen ved at: producere CO 2 -neutral energi reducere udledning af metan fra gyllelagre reducere udledning af lattergas fra jorden efter udbringning af gylle. Her ligger biogasanlæggene Produktion af sådanne energiformer støttes af samfundet. I de seneste energihandlingsplaner er der lagt særlig vægt på biogasproduktion. I Grøn Vækst-planen fra 2009 er det besluttet, at halvdelen af husdyrgødningen skal anvendes til energiformål i Hovedparten af denne energiproduktion forventes at ske på biogasfællesanlæg. På trods af den politiske og økonomiske støtte er der kun sket en begrænset udbygning af biogasfællesanlæggene de seneste år. Årsagen er bl.a., at driftsøkonomien har været for dårlig, og at det derfor har været vanskeligt at finde finansiering til nye anlæg. De 21 danske biogasfællesanlæg behandler ca. 1,6 mio. ton husdyrgødning om året. Det svarer til ca. 4-5 pct. af al husdyrgødning i Danmark. Langt hovedparten af den anvendte husdyrgødning er gylle. Derudover behandles ca ton organisk affald fra primært fødevareindustrien. Vester Hjermitslev Vaarst Fjellerad Morsø Vegger Lemvig Maabjerg Thorsø Bånlev Sinding Ørre Herning Bioenergi Blåhøj Blåbjerg Filskov Ribe Linkogas Fangel Davinde Snertinge Hashøj Biokraft Ud over biogasfællesanlæg findes der ca. 60 gårdbiogasanlæg og et antal anlæg, som producerer biogas på rensningsanlæg og lossepladser. 4 Nysted

6 Sådan fungerer et biogasanlæg Tørstoffet i biomassen består bl.a. af kulstof. I biogasprocessen omdannes dette kulstof til en blanding af metan (CH 4 ) og CO 2 ved hjælp af bakterier. Blandingen af metan og CO 2 kaldes biogas, og den pumpes ud af reaktoren. Derimod lades næringsstofferne tilbage i biomassen. Alle biogasfællesanlæg modtager i dag både husdyrgødning og organisk affald fra industrien. Enkelte anlæg modtager også energiafgrøder som f.eks. majs- og græsensilage. I fremtiden kan der blive mangel på anvendeligt affald, fordi det bedste affald allerede bruges på eksisterende anlæg. Derfor kan husdyrgødning og energiafgrøder blive den normale blanding på nye anlæg. Gødning, affald og eventuelt energiafgrøder blandes i anlæggets fortank, inden det opvarmes til C og uden yderligere forbehandling pumpes over i udrådningstanken (reaktoren), hvor selve biogasproduktionen foregår. Blandingen skal altså være så flydende, at den kan pumpes. Al transport rundt i anlægget foregår med pumper i et lukket rørsystem. Blandingen opholder sig i reaktoren i 2-3 uger. Da er ca. halvdelen af tørstoffet blevet omdannet til biogas. Resten af tørstoffet er så svært at omsætte, at det ikke er økonomisk at forlænge opholdstiden i reaktoren yderligere. Biogassens anvendelsesmuligheder Forsyning af eget kraftvarme anlæg, hvor biogassen omdannes til pct. elektricitet og pct. fjernvarme. Resten går til spilde. Forsyning af eget gasfyr, så biogassen omdannes til fjernvarme. Salg af gas via rørledning til kraftvarmeværk eller fjernvarmeværk. Rensning af gassen (opgradering) og salg af gas via naturgasnettet. Sådan virker et typisk biogasanlæg BIOGAS A/S Gylle/affald Fortank Reaktor Biogas Biogas Afgasset gylle Kraftvarme El Men selv efter, at gylleblandingen forlader reaktoren, sker der en vis produktion af biogas. En betydelig del af denne produktion opsamles i et overdækket efterlager, inden den nu afgassede biomasse transporteres tilbage til landmændene. Biogassen opsamles altså både fra reaktoren og fra efterlageret. Gassen kan anvendes på flere forskellige måder. Anvendelsesmåden afhænger af mulighederne og behovene i lokalområdet. BIOGAS A/S Afgasset gylle Efterlager Varme 5

7 Husdyrgødning er Dansk landbrug producerer ca. 35 mio. ton husdyrgødning om året. Det er klart den største, vigtigste og billigste ressource for fremtidig biogasproduktion! den vigtigste biomasse Det er gødningens tørstof, som omdannes til biogas. Som en hovedregel gælder det derfor, at jo højere tørstofprocent der er i gødningen, jo mere gas kan der udvindes. Derfor er der mere gas i gødning fra f.eks. kyllinger end i gylle. Der kan også udvindes meget gas fra fiberfraktioner, energiafgrøder og fra de fleste typer organisk affald. Størsteparten af husdyrgødningen i Danmark er dog gylle, så bl.a. derfor tegner gylle sig også for den største leverance til biogasanlæg. Til biogasanlægget ønskes gylle med en høj tørstofprocent for at sikre et højt gasudbytte og lave transportomkostninger. Derfor gælder følgende regler for gylle, der skal afhentes til anlægget: Gyllen skal afhentes direkte i fortanken Gyllen skal være så frisk som muligt Vandspild i stalden skal undgås Der må ikke ledes regnvand til gyllen. Gylle med et højt indhold af tørstof reducerer transportomkostninger og øger anlæggets kapacitet, men er i høj grad også i landmandens interesse, fordi der skal opbevares og udbringes en mindre gyllemængde. Af den grønne boks kan man bl.a. se, at der fra blot ét ton kvæggylle kan udvindes energi svarende til liter fyringsolie. Da en ko producerer ca. 22 ton gylle om året, kan koen altså producere energi svarende til liter fyringsolie om året, hvis al gyllen opsamles og anvendes til biogasproduktion! Den energi, som er nævnt i boksen, er bruttoenergi. Det betyder, at ved beregning af den reelle energiproduktion på anlægget skal bruttoenergien fratrækkes dieselolieforbruget til transport af gylle samt el og varme til processen. Energi til transport og proces udgør blot pct. af den samlede energiproduktion

8 Så meget gas kan man få ud af biomasse af god kvalitet Mængden af biogas Svarende til pr. ton biomasse, m 3 liter fyringsolie Svinegylle Kvæggylle Fjerkrægødning Fiberfraktion fra gylleseparering Mave-tarmaffald fra slagterier Glycerin Majsensilage Færre lastbilture Hvis tørstofprocenten i gennemsnit øges med 1 procentenhed, kan et biogasanlæg, der modtager ton gylle om året, spare 750 ture om året. Uegnet til biogasproduktion Følgende husdyrgødningstyper egner sig ikke til biogasproduktion: Gylle med et højt sandindhold, f.eks. fra sengebåse i kvægstalde Forsuret gylle kan dog anvendes i mindre mængder Meget tynd gylle, f.eks. sogylle fra visse besætninger Meget halmholdige gødningstyper kræver speciel indfødning på biogasanlægget. 0 ton Så meget husdyrgødning producerer dansk landbrug årligt det kan blive til en masse biogas 7

9 Økonomien i biogasfællesanlæg Som udgangspunkt kan indtægten ved salg af gas ikke konkurrere med prisen på fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Men på grund af de mange samfundsmæssige fordele (f.eks. mindre klimapåvirkning og sikkerhed i energiforsyningen) kan man opnå en økonomisk støtte til biogasproduktion. Der kan peges på følgende støttemuligheder: Tilskud til at opføre biogasanlægget Forbedrede lånemuligheder Tilskud til el-produktion Afgiftsfritagelse ved salg af varme. Læs mere om økonomien i biogasanlæg på Videncentrets temaside om biogasanlæg. Siden opdateres løbende med nye regler og muligheder: landbrugsinfo.dk/biogas Økonomien afhænger af en række forhold, herunder hvilke priser der kan opnås for salg af gas, el og varme. Men uanset dette er det afgørende, at biogasanlægget sikres et biomassegrundlag, der kan give en tilstrækkelig høj gasproduktion. Det betyder, at gyllen, der oftest udgør den største andel, må suppleres med organisk affald, fiberfraktion fra separeret gylle, dybstrøelse eller energiafgrøder. Det får landmændene ud af det De fleste anlæg er etableret som andelsselskaber med begrænset ansvar på initiativ af en kreds af landmænd. Ejerkredsens økonomiske risiko er derfor meget begrænset. Til gengæld udbetales der ikke direkte overskud fra selskabet. Landmændene har først og fremmest været interesseret i det indirekte økonomiske afkast, og de drifts-, miljø- og imagemæssige fordele, som deltagelsen i biogasanlægget medfører. 8

10 Afgasning ændrer gyllens egenskaber Den afgassede blanding af gylle, organisk affald og energiafgrøder, som pumpes ud af biogasanlægget, kaldes ofte blot afgasset gylle. Nogle biogasanlæg separerer gyllen efter afgasningen, så man i stedet for afgasset gylle får en flydende væskefraktion og en fast fiberfraktion. Høj kvælstofudnyttelse Afgasset gylle har potentiale for en høj kvælstofudnyttelse, fordi andelen af ammoniumkvælstof er høj, og tørstofprocenten er lav. Afgasset gylle skal transporteres, opbevares og udbringes på samme måde som gylle, der ikke har været anvendt til biogasproduktion. Alligevel er der nogle afgørende forskelle. Karakteristisk for afgasset gylle er: at flere typer gødning og affald er blandet at gyllens organiske stof (herunder visse lugtstoffer) er delvist omsat (se side 14) at en del af gyllens organiske kvælstof er omsat til ammonium at gyllens ph stiger under processen. I boksen nedenfor er vist nogle typiske analysetal for ubehandlet gylle og for en afgasset blanding af lige dele kvæg- og svinegylle. Der er også vist en typisk analyse af væske- og fiberfraktionerne, som opstår, hvis biogasanlægget laver gylleseparering på anlægget. Væskefraktionen er meget tyndtflydende, da en stor del af tørstoffet havner i fiberfraktionen. Væskefraktionen har et næsten normalt indhold af kvælstof og kalium, men fosforindholdet er lavt. Typisk indhold i forskellige husdyrgødningstyper Tørstof Total-N NH 4 -N P K ph NH 4 -anpct. kg/ton kg/ton kg/ton kg/ton del pct. Kvæggylle 6,0 5,0 3,0 0,8 3,5 6,5 60 Svinegylle 4,0 5,0 3,5 1,0 2,0 7,0 70 Afgasset gylle 2,8 5,0 3,8 0,9 2,8 7,5 75 Væskefraktion 1,2 4,5 3,8 0,2 2,8 7,5 85 Fiberfraktion 30 8,0 3,8 8,0 2,8 7,5 50 Nogle biogasanlæg separerer gyllen i en flydende væskefraktion og en fast fiberfraktion. Væskefraktionen er meget tyndtflydende.

11 Gødningsværdien stiger ved afgasning Den fysiske og kemiske ændring, som sker med gyllen i biogasreaktoren, giver en ændret gødningsvirkning i marken. Den mest betydende ændring er stigningen i indholdet af det plantetilgængelige ammoniumkvælstof. Det er en fordel, da det primært er ammoniumkvælstoffet, som planterne kan udnytte. Ved anvendelse af afgasset gylle er der altså mulighed for et højere høstudbytte eller en besparelse på kvælstoffet i handelsgødning. Den tynde og letflydende afgassede gylle trænger relativt hurtigt ned i jorden. Det er med til at reducere risikoen for ammoniakfordampning. Videncentret for Landbrug har gennem mange år gennemført Landsforsøg med kvælstofudnyttelsen i forskellige gylletyper i bl.a. vinterhvede. Figuren viser, at afgasset gylle udnyttes lidt bedre end svinegylle og betydeligt bedre end kvæggylle. Den suverænt højeste kvælstofudnyttelse er dog målt fra væskefraktioner. Forholdet mellem fosfor og kalium i afgasset gylle er ofte ca. 1:3 (se tabellen side 9). Dette forhold passer fortrinligt til et sædskifte med f.eks. korn og raps, hvor behovet ofte er ca. 20 kg fosfor og ca. 60 kg kalium. Hvor sædskiftet er domineret af grovfoder, er der derimod behov for ekstra tilførsel af kalium med handelsgødning, når man anvender afgasset gylle, end når man anvender kvæggylle. 6 gode råd om kvælstof 1. Der skal altid være flydelag på gylletanken. 2. Kend gyllens indhold af kvælstof (analyse) og den præcise gyllemængde. 3. Ved planlægning af, hvilke afgrøder, der skal have afgasset gylle, bør rækkefølgen være: Vårsåede afgrøder, vintersæd, græs. 4. Gyllen skal nedfældes eller nedharves/nedpløjes straks efter udbringning på bar jord. 5. Gyllen skal fordeles jævnt på marken. 6. Undgå udbringning på jordoverfladen i varmt, solrigt, blæsende eller tørt vejr.

12 Afgasset gylle Med hensyn til udseende, sammensætning og kvælstofvirkning ligner afgasset gylle i højere grad svinegylle end kvæggylle. Væskefraktionen minder derimod mere om ajle end om gylle. Udnyttelse af kvælstof i markforsøg i vinterhvede Kvælstofudnyttelse, pct Kvæggylle Svinegylle Afgasset gylle Væskefraktion Kilde: Videncentret for Landbrug 11

13 Miljøpåvirkningen ændres Større risiko for ammoniakfordampning Ved afgasning sker der to ting med gyllen, som bevirker, at risikoen for kvælstoftab ved ammoniakfordampning er større end fra ubehandlet gylle: Ca. halvdelen af det organiske stof nedbrydes. Derved bliver tilbøjeligheden til at danne flydelag mindre. Ofte er der slet ikke et naturligt flydelag på afgasset gylle. Stigningen i ph øger omdannelsen af ammonium (NH 4 ) til ammoniak (NH 3 ). Ammoniak er en letflygtig gasart, som forsvinder hurtigt, hvis der er direkte kontakt mellem den afgassede gylle og atmosfæren. Det forringer gødningsværdien og belaster miljøet. Nitratudvaskningen falder Danmarks Miljøundersøgelser har beregnet, at nitratudvaskningen falder med ca. 3 kg kvælstof pr. ha ved at afgasse svinegylle og reducere mængden af supplerende handelsgødning med en mængde svarende til den øgede kvælstofudnyttelse. Reduceres mængden af handelsgødning ikke, er der derimod kun en beskeden effekt på nitratudvaskningen. Ifølge lovgivningen om opbevaring af husdyrgødning skal der altid være låg eller flydelag på gylletanke. Desuden er der økonomisk fornuft i at etablere et kunstigt flydelag, hvis det ikke etableres naturligt. Mindre risiko for nitratudvaskning Når organisk kvælstof omdannes til ammonium øges gødningsværdien af gødningen, fordi ammonium er mere plantetilgængeligt end organisk kvælstof. Mængden af supplerende handelsgødning kan derfor reduceres uden, at det går ud over høstudbyttet. Ved at reducere mængden af handelsgødning reduceres risikoen for nitratudvaskning. 20 Ammoniakfordampning fra gylletanke med afgasset gylle med og uden flydelag Kvælstoftab, pct Intet flydelag Snittet halm Leca-nødder Kilde: Aarhus Universitet 12

14 Biogasanlæg er også for økologer Økologiske landmænd kan have særlig store fordele ved at levere biomasse til biogasanlæg og modtage afgasset gødning retur. På den måde kan de nemlig få en bedre gødning og større udbytter. Det kræver dog et særligt anlæg til behandling af de økologiske biomasser, da de fleste traditionelle biogasfællesanlæg modtager organisk affald, der ikke må indgå i økologisk gødning. Økologiske og konventionelle biomasser skal også holdes adskilt, for at den økologiske gødning kan opretholde sin økologiske status. Øg udbyttet med grøngødning Normalt er kvælstofvirkningen af grøngødning relativt lav, fordi kvælstoffet i en nedmuldet grøngødning ikke er særligt plantetilgængeligt, når den efterfølgende afgrøde skal bruge kvælstoffet. Når grøngødningen i stedet høstes og udnyttes i biogasanlæg, øges tilgængeligheden af kvælstoffet, og udbringningen af den afgassede grøngødning til den efterfølgende afgrøde kan times optimalt. Det øger høstudbyttet markant. Kløvergræs fra økologiske planteavlsbedrifter er en god afgrøde til afgasning. Den giver et godt sædskifte på bedriften, den giver et stort gasudbytte, og den giver en kvælstofrig gødning efter afgasningen. Der er mange positive muligheder i, at forskellige økologiske bedrifter (kvæg-, svin-, fjerkræ- og planteavlsbedrifter) går sammen om et fælles økologisk biogasanlæg. En økologisk linje I takt med, at den økologiske produktion udvides, viser flere og flere biogasfællesanlæg interesse for at etablere en økologisk linje på biogasanlægget, så konventionel og økologisk biomasse kan holdes adskilt. 13

15 Afgasset gylle lugter mindre Alle på landet kender den ubehagelige og ramme lugt af gylle. Især under og efter udbringning af gylle kan lugtgenerne være store. Ved afgasning af gylle nedbrydes en lang række af de lugtstoffer, som altid er i gylle. Erfaringer fra mange landmænd og naboer til landmænd, som anvender afgasset gylle, viser, at lugtgenerne er blevet reduceret meget, efter at landmanden er begyndt at anvende afgasset gylle. Disse erfaringer er blevet underbygget af videnskabelige undersøgelser, som dels dokumenterer Lugtstoffer bliver til biogas Gylle indeholder store mængder stærkt lugtende, flygtige, fede syrer, som f.eks. smørsyre og eddikesyre. I biogasanlægget omsættes disse forbindelser til biogas. Bl.a. derfor reduceres lugtgenerne efter udbringning af husdyrgødningen. at mængden af lugtstoffer i afgasset gylle er lavere end i ubehandlet gylle at lugtafgivelsen fra den afgassede gylle falder, jo længere tid gyllen opholder sig i reaktoren. Ved brug af afgasset gylle er risikoen for naboklager derfor langt mindre end ved brug af ubehandlet gylle. Landmanden opnår både en større handlefrihed ved udbringning af gylle og et bedre omdømme i lokalsamfundet ved at udbringe afgasset gylle end ved at udbringe ubehandlet gylle. 5 minutter VINDRETNING Ubehandlet gylle Afgasset gylle 12 timer Figuren illustrerer, hvordan lugtgenerne udbreder sig efter udbringning på en mark i nord-vestlig vind afhængigt af, om gyllen er ubehandlet eller afgasset. Efter 12 timer er lugtgenerne næsten helt forsvundet, hvis man anvender afgasset gylle. 14

16 Biogasanlægget reducerer smitterisiko De fleste biogasfællesanlæg garanterer, at den afgassede gylle er hygiejniseret. Det betyder reelt, at gyllen er fri for smittekim. Når landmænd overfører gylle mellem ejendomme, er der altid en risiko for, at der spredes smitte fra én besætning til en anden. Det kan både ske med selve gyllen og med de køretøjer, som anvendes til transporten af gyllen. Anvender man afgasset gylle, er risikoen for en sådan smittespredning meget beskeden. For det første på grund af hygiejniseringen, for det andet fordi man altid sørger for den fornødne rengøring af tankbilerne. For at overvåge, om processen er tilstrækkelig effektiv, får mange biogasfællesanlæg foretaget laboratoriekontrol af bakterieindholdet. Hygiejnisering betyder, at gyllen har været opvarmet til mindst 70 C i en time, eller at den garanterede opholdstid i reaktoren (tiden mellem indpumpninger) er mindst 10 timer ved 52 C. Dette overholder de fleste biogasfællesanlæg. Med afgasset gylle og effektiv rengøring af tankbilen er risikoen for smittespredning beskeden. 15

17 Biogasfællesanlæg kan optimere din transport De fleste landmænd, som håndterer husdyrgødning, ved, at udgifterne til transport af gylle kan være meget høje. Ved etablering af et biogasfællesanlæg opnår man en enestående mulighed for at opnå en besparelse på transporten. Biogasanlæggets organisation og logistik kan nemlig også udnyttes til dette. Forudsætningen er, at der sker en nøje koordinering af transporten af gylle. Den normale transport er, at tankbilen ankommer til gården med en tankfuld afgasset gylle, som aflæsses i gylletanken. Derefter hentes et læs frisk rågylle i gårdens fortank, og tankbilen returnerer til biogasanlægget, hvor rågyllen byttes til en ny tankfuld afgasset gylle. På den måde kører tankbilen aldrig med tom tank. Normalt er det landmanden, som skal transportere gyllen ud til sine marker. Hvis transportvejen er lang, kan landmanden bede biogasanlægget om at levere den afgassede gylle et andet sted, end hvor rågyllen afhentes. F.eks. i gylletank, som opføres dér, hvor han driver jorden. Landmanden kan bede biogasanlægget levere den afgassede gylle direkte ved gylletanken. Formidlingscentral for overskudsgyllen De mange fordele ved afgasset gylle gør det lettere at få afsat gylle til f.eks. planteavlere. Især større planteavlere vil hellere modtage gylle fra et biogasanlæg end direkte fra landmænd, fordi de kan modtage en stor, homogen kvantum gylle, som er deklareret ved levering. Biogasanlægget kan smidiggøre og effektivise disse aftaler ved, at der på biogasanlægget etableres en slags formidlingscentral for overskudsgyllen. Driftslederen kan være behjælpelig med at skabe kontakt mellem husdyrbrugere og planteavlere. 16

18 Sådan kommer du i gang De fleste biogasfællesanlæg er etableret på initiativ fra landmænd. Hvis en gruppe landmænd er interesseret i at starte et biogasfællesanlæg, kan forløbet typisk foregå som beskrevet nedenfor. Bliv inspireret En detaljeret beskrivelse af processen om etablering af et biogasfællesanlæg kan findes i kogebogen Etablering af biogasanlæg, som udgives af Innovationsnetværket Inbiom. Med Grøn Vækst-pakken fra juni 2009 er det regeringens intention, at 50% af husdyrgødningen i 2020 anvendes til produktion af energi herunder bl.a. biogas. For at opnå dette mål skal der etableres mange nye, store biogasanlæg hvert år. Kogebogens målsætning er at gøre processen fra idé til første spadestik for et biogasanlæg mere overskuelig og konkret ved at henvise til erfaringer og eksempler velvidende, at forudsætningerne oftest er forskellige. Kogebogen vil blive opdateret og kan findes på Kogebog for etablering af biogasanlæg Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG Initiativgruppen tager kontakt til en konsulent i DLBR s specialrådgivning om biogas og gylleseparering (se næste side). Konsulenten kan give den første orientering om etablering og drift af et biogasanlæg. Konsulenten kan også foretage de første indledende beregninger af økonomien i det tænkte anlæg og arrangere et besøg på et relevant biogasfællesanlæg. På den baggrund kan det besluttes, om der er basis for at gå videre med projektet. KogebogBiogasOMSLAG indd 1 19/11/ Hvis der er basis for at gå videre, foretager konsulenten i samarbejde med initiativgruppen en mere teknisk og økonomisk dybdeborende gennemgang af projektet og vurderer, om der reelt er grundlag for projektet. Er der det, går arbejdet i gang med at udpege en egnet anlægsplacering, finde finansiering og søge myndighederne om de fornødne tilladelser. Når disse ting er på plads, kan der tegnes kontrakt med en anlægsleverandør, og byggeriet kan begynde. Bygge- og indkøringsfasen tager typisk et års tid. Find DLBR s specialrådgivere inden for biogas på dlbr.dk/biogas Nye leverandører Mange eksisterende biogasanlæg udvider løbende deres kapacitet, så de kan tage nye leverandører ind. Ring til dit lokale anlæg for at høre om dine muligheder for at blive medlem. 17

19 Nyttige hjemmesider Videncentret for Landbrug vfl.dk landbrugsinfo.dk/ biogas Yder rådgivning inden for alle landbrugets driftsgrene. Har en særlig hjemmeside om biogas. DLBR specialrådgivning for biogas og gylleseparering dlbr.dk/biogas Yder rådgivning om bl.a. myndighedsbehandling, etablering og drift af biogasanlæg. AgroTech agrotech.dk Godkendt Teknologisk Serviceinstitut, som deltager i udviklings- og dokumentationsprojekter om biogas. Foreningen for Danske Biogasanlæg biogasdk.dk Interesseorganisation for ejere af biogasanlæg i Danmark. Brancheforeningen for Biogas biogasbranchen.dk Brancheforening, som arbejder for at fremme udbygningen med biogasanlæg i Danmark og udlandet. NaturErhvervstyrelsen naturerhverv.fvm.dk Yder økonomisk støtte til opførelsen af biogasanlæg. Energistyrelsen ens.dk Har det energipolitiske ansvar for biogas i Danmark. 18

20

21 landbrugsinfo.dk/biogas

22 The sole responsibility for the content of this publication lies with the authors. It does not necessarily reflect the opinion of the European Union.

Biogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasfællesanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Landmanden får mere næring ud af gødningen

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

- en god kombination. gylleseparering

- en god kombination. gylleseparering - en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Markforsøg med afgasset gylle

Markforsøg med afgasset gylle Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT

GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT BIOENERGI GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT HVEM ER LUNDSBY BIOENERGI? Projektchef Karsten Hjorth I 2008 ansatte Lundsby Bioenergi A/S, Karsten Hjorth som projektchef. Karsten Hjorth har arbejdet

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

FORRETNINGSPLAN. NGF Nature Energy Blans A/S

FORRETNINGSPLAN. NGF Nature Energy Blans A/S FORRETNINGSPLAN NGF Nature Energy Blans A/S 1 FORRETNINGSPLAN NGF NATURE ENERGY BLANS A/S 2 FORDELE VED BIOGAS Biogas bliver en central del af fremtidens energiforsyning, hvor kul og olie bliver erstattet

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Bioenergi husk lige landmanden

Bioenergi husk lige landmanden Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Velkommen til Økonomiseminar for biogasanlæg 1. December 212 Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Kurt Hjort-Gregersen Økonomiseminar for biogasanlæg har 2 års jubilæum HURRA Der er også andre

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Holsted er et projekt opstartet af landmandsforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Foreningen har siden 2008 arbejdet på planerne om et biogasanlæg og indgik i 2013 en aftale med Bionaturgas

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere