Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge"

Transkript

1 1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge

2 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http://europa.eu) Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2009 ISBN doi: /56604 De Europæiske Fællesskaber, 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR, SOM HAR FÅET TILDELT EU-MILJØMÆRKET FOR GRAFISK PAPIR

3 INDHOLD Klimaændringer hvad handler det egentlig om? 4 Hvad er årsagerne til klimaændringerne? 4 Drivhuseffekten 4 Sådan arbejder klimaforskerne 5 Hvilke drivhusgasser producerer vi? 6 Klimaet ændrer sig 7 Klimaændringerne og deres virkninger 8 Hvad skal vi gøre for at bremse klimaændringerne? 12 Hvad gør regeringerne i fællesskab? 12 FN s Mellemstatslige Panel for Klimaændringer 12 FN s rammekonvention om klimaændringer 13 Kyotoprotokollen 13 Hvad kan du gøre? 14 Behovet for en ny global klimaaftale 16 Hvad gør EU for at bekæmpe klimaændringerne? 17 Fremskridt i EU 18 Emissionshandelsordningen 18 Nedbringelse af emissionerne er godt for økonomien 20 Vi må tilpasse os klimaændringerne 21

4 4 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? Der er ved at ske klimaændringer, og virkningerne for os alle bliver større og større. Har du lagt mærke til, at vejret bliver mere og mere ekstremt i dit land eller på tv? Synes du, at vintrene bliver varmere, med mindre sne og mere regn? Føler du, at foråret kommer lidt tidligere hvert år, med blomster, der springer ud, og fugle, der ankommer, før du forventer det? Det er alt sammen tegn på, at klimaændringerne eller den globale opvarmning, som det også kaldes er ved at tage til. Hvis vi ikke gør noget for at stoppe dette fænomen i dette århundrede, vil den globale opvarmning med stor sikkerhed ændre den verden, vi lever i, dramatisk og ændre vores livsstil. Millioner af menneskers liv kunne blive bragt i fare. Hvad er årsagerne til klimaændringerne? Klimaet ændrer sig på grund af den måde, mennesker nu lever på, især i de rigeste og økonomisk udviklede lande og det gælder også Den Europæiske Union. De kraftværker, der producerer energi til at forsyne os med elektricitet og opvarme vores hjem, de biler og fly, vi benytter, de fabrikker, som producerer de varer, vi køber, landbruget, som dyrker vores mad alt dette bidrager til klimaændringerne ved at afgive det, vi kalder»drivhusgasser«. Drivhuseffekten Vores atmosfære fungerer som et gennemsigtigt, beskyttende skjold rundt om Jorden. Den lader sollys komme ind og holder på varmen. Hvis atmosfæren ikke var der, ville solens varme omgående blive stødt tilbage af Jordens overflade og forsvinde tilbage i rummet. Hvis det skete, ville temperaturen på Jorden være 30 celsius koldere alt ville fryse. Atmosfæren fungerer derfor som glasruderne i et drivhus. Det er derfor, man taler om»drivhuseffekten«. Denne effekt opstår på grund af»drivhusgasserne«i atmosfæren, som fanger og holder på varmen.

5 5 Koncentrationer af kuldioxid (CO 2 ) i atmosfæren Mauna Loa eller Keeling-kurven Atmosfærisk CO 2 Koncentration (ppm) Sådan arbejder klimaforskerne Den moderne klimaforskning beskæftiger sig med at studere fortiden, foretage en observation og fortolkning af det, der sker nu, og bruge disse oplysninger til at hjælpe med til at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Forskerne bruger en imponerende mængde kilder til at undersøge tidligere forhold. F.eks. borer de gennem toppen af polernes iskapper ned til grundfjeldet og udtrækker iscylindre, som kaldes iskerner. I Antarktis har et hold europæiske forskere for nylig udtaget iskerner fra en dybde på mere end 3 km; disse iskerner har ikke været i kontakt med lys eller luft i over år! Ved at studere de fysiske egenskaber i isen og dens små luftbobler får forskerne svar på, hvordan klimaet og atmosfæren var på daværende tidspunkt. Andre kilder, som giver oplysninger om fortiden, er træernes årringe og koraller fra gammel tid, stalagmitter og gamle rester af pollen, frø og blade. Ud fra disse undersøgelser ved vi, at der har været vekslen mellem istider og varmere perioder, og at gennemsnitstemperaturen på Jorden har varieret mellem ca. 9 og 22 celsius (den nuværende globale gennemsnitstemperatur er 15 celsius). Denne vekslen havde naturlige årsager som f.eks. variationer i Jordens bane omkring solen og i Jordens akse, ændringer i solens aktivitet og vulkanudbrud (som kan skyde støv højt op i atmosfæren og midlertidigt blokere for noget af solvarmen). I de seneste år har klimaet været forholdsvis stabilt med små ændringer på mindre end 1 celsius for hvert århundrede. Disse stabile forhold har muliggjort udviklingen af samfund og økosystemer, som vi kender dem i dag. Men nu stiger temperaturerne Kilde: NOAA Earth System Research Laboratory, hurtigt. De naturlige årsager kan ikke længere forklare en så hurtig opvarmning, som vi ikke har oplevet i mindst (nogle undersøgelser taler endda om 2 000) år, og koncentrationerne af CO 2 og metan i atmosfæren er i dag højere, end de nogensinde har været i de seneste år. Mange af de oplysninger, som forskerne har fundet frem til, bruges til at forudsige det fremtidige klima og virkningerne af klimaændringerne. Dette gøres ved hjælp af computermodeller og simuleringer. Her taler vi ikke om almindelige pc er de computere, der bruges til at kigge 100, 200 eller 300 år ind i fremtiden, er komplekse systemer, som arbejder med mange variabler. Forskerne ved endnu ikke nøjagtigt, hvor følsomt vores klima er over for de voksende koncentrationer af drivhusgas, dvs. hvilke koncentrationer der udløser hvilke temperaturændringer. Dette afhænger også af andre faktorer som f.eks. luftforurening og skydannelser. Så forskerne arbejder med simuleringer, som er baseret på forskellige antagelser. De er også nødt til at arbejde med mange andre antagelser, f.eks. hvor meget fossilt brændstof vi fremover vil forbrænde, hvor mange mennesker vi vil være på Jorden, og hvordan økonomierne vil udvikle sig. Det er grunden til, at der i alle prognoser for fremtidige klimaudviklinger arbejdes med en vis margen.

6 6 Drivhuseffekten En del af energien kastes tilbage ud i rummet. Jordens overflade opvarmes af solen og tilbagestråler varmen ud i rummet. De fleste drivhusgasser forekommer naturligt. Men siden den industrielle revolution i det 18. århundrede har det menneskelige samfund også produceret drivhusgasser i stadigt stigende mængder, og koncentrationen heraf i atmosfæren er derfor nu højere, end den nogensinde har været i de seneste år. Det forstærker drivhuseffekten, og det betyder temperaturstigninger på Jorden, som giver klimaændringer. Solens energirige stråler trænger gennem atmosfæren. Drivhusgasser i atmosfæren opfanger noget af varmen. Hvilke drivhusgasser producerer vi? Den vigtigste drivhusgas, som skabes af menneskets aktiviteter, er kuldioxid (CO 2 ). Den udgør 82 % af alle udledninger af drivhusgasser fra Den Europæiske Unions 27 medlemsstater. Der udledes kuldioxid, når der afbrændes fossile brændstoffer som f.eks. kul, olie og naturgas, og fossile brændstoffer er stadig den mest almindeligt anvendte energikilde. Vi afbrænder dem for at producere elektricitet og varme, og vi bruger dem som brændstof til vores biler, skibe og fly. Kilde: Canadas regerings websted om klimaændringer. De fleste af os kender kuldioxid fra sodavand boblerne i sodavand og øl er faktisk CO 2 -bobler. Det er også vitalt for lungefunktionen: Vi indånder ilt og udånder kuldioxid, hvorimod træer og planter optager CO 2 for at producere ilt. Det er grunden til, at verdens skove er så vigtige. De bidrager til at optage noget af det overskydende CO 2, som vi genererer. Alligevel finder der afskovning skovhugst, rydning og afbrænding af skove sted over det meste af verden, og de tropiske skove forsvinder meget hurtigere end andre med en hast på 10 mio. ha om året. Kilde: Billede: V. Novikov (taget i sommeren 2006); data fra Tajik Agency on Hydrometeorology. Fedchenko-gletsjeren i Pamir-bjergene i Tadsjikistan trækker sig tilbage Fedchenko-gletsjeren Isens flyderetning

7 7 Når skove ryddes, udleder de CO 2 i atmosfæren. Det anslås, at afskovning tegner sig for omkring 20 % af de globale emissioner af drivhusgasser, så derfor er det en vigtig prioritet at stoppe denne proces. Af andre drivhusgasser, der udledes på grund af menneskets aktiviteter, skal nævnes metan og nitrogenoxid. De indgår i de usynlige gasser fra lossepladser, kvægavl, risdyrkning og visse gødskningsmetoder i landbruget. Vi fremstiller også kunstigt nogle drivhusgasser, de såkaldte fluorholdige gasser. De bruges i køle- og klimaanlæg og endda i kondisko. De kan slippe ud i atmosfæren, hvis der er lækager, eller hvis apparaterne ikke håndteres korrekt, når de smides ud. Klimaet ændrer sig Klimaændringerne er allerede startet. Siden 1850 er den globale temperatur steget med 0,76 celsius. Gennemsnitstemperaturen i Europa er steget endnu mere, nemlig med næsten 1 celsius, og de hurtigste stigninger har fundet sted over de seneste 30 år. Globalt set har 12 af de seneste 14 år været de varmeste, der nogensinde er registreret (dvs. siden 1850, hvor instrumenter, der er i stand til at måle temperaturer forholdsvis præcist, blev udviklet første gang). De tre varmeste år har, i faldende rækkefølge, været 1998, 2005 og 2003.

8 8 Satellitobservationer af polernes iskappe Observeret havis september 1979 Denne opvarmningstendens skyldes den voksende mængde drivhusgasser, som udledes som følge af menneskets aktiviteter, og den er hastigt stigende: Temperaturstigningstakten er steget fra 0,1 celsius pr. årti over de seneste 100 år til 0,2 celsius i det seneste årti. Klimaeksperterne forudser, at den gennemsnitlige globale temperatur sandsynligvis vil stige yderligere mellem 1,8 og 4,0 celsius i løbet af dette århundrede, men den kunne stige med helt op til 6,4 C i værste fald. Og det er bare forsigtige skøn. Temperaturstigninger af denne størrelsesorden kan måske ikke synes meget, indtil man husker på, at gennemsnitstemperaturen i den sidste istid, der endte for år siden, var blot 5 celsius lavere end i dag, og dog dækkede polarisen det meste af Europa. Nogle få grader har altså stor betydning for vores klima! Observeret havis september 2003 Klimaændringer har allerede fået konsekvenser i Europa og i resten af verden. Medmindre vi bringer dem under kontrol, vil de kunne udløse katastrofale begivenheder, som f.eks. en hurtigt stigende vandstand i havene og mad- og vandmangel i visse dele af verden. Klimaændringerne vil berøre alle lande, men udviklingslandene er de mest sårbare. Disse lande er ofte afhængige af klimafølsomme aktiviteter såsom landbrug og har ikke mange penge til at kunne tilpasse sig til virkningerne af klimaændringerne. De gode nyheder er dog, at der stadig er tid til at slå bremserne i i forhold til klimaændringerne, hvis vi handler hurtigt og vi lærer mere og mere om, hvordan alle kan medvirke hertil. Vital Arctic Graphics People and global heritage on our last wild shores Kilde: Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), Impacts of a Warming Arctic. Klimaændringerne og deres virkninger Polariskappen er i færd med at smelte. De havområder, der er dækket af arktisk is ved Nordpolen, er i løbet af de seneste årtier svundet ind med 10 %, og istykkelsen over vandoverfladen er svundet ind med ca. 40 %. På den anden side af Jorden er iskappen over det antarktiske kontinent blevet ustabil. Gletsjerne svinder overalt i verden. Siden 1850 er gletsjerne i de europæiske Alper blevet omkring to tredjedele tyndere, og reduktionen er accelereret væsentligt siden 1980 erne. Lederne af skisportsstedet Andermatt i Schweiz har dækket gletsjeren Gurschen, som er et populært skiområde, med et enormt isolerende plastikdækken om sommeren for at forhindre, at den smelter og glider.

9 Temperaturudviklingen over de seneste år (den nordlige halvkugle) og forventet temperaturstigning i de kommende 100 år Temperaturafvigelser ( C) fra gennemsnittet fra 1961 til 1990 Rekonstrueret temperatur. Data fra træernes årringe, koraller og iskerner (blå), udjævnede data (sort) og fejlmargin (grå). Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. År Forventet global gennemsnitstemperatur, , beregnet i henhold til forskellige IPCC-scenarier (stiplede linjer) og samlede resultater (grå). Registrerede data fra termometre (rød) Samtidig med at iskappen smelter, stiger havniveauet dobbelt så hurtigt som for 50 år siden. I 2003 opdagede forskerne, at havet er steget med 31 cm pr. århundrede, og dette tal kunne fordobles igen over de næste 100 år og forventes at ville stige yderligere med op til 88 cm inden Det vil betyde, at lavtliggende øer og kystområder, som f.eks. Maldiverne, Nildeltaet i Egypten og Bangladesh, oversvømmes. I Europa kunne stigningen blive yderligere 50 % højere, hvorved yderligere op mod 1,6 millioner mennesker i kystnære områder kunne risikere oversvømmelser frem til Omkring 20 % af de kystnære vådområder vil samtidig kunne forsvinde, og erosionen af Atlanterhavets kystlinje, der i øjeblikket trækker sig tilbage med op til 1 meter om året, vil kunne stige. Længere inde i landet vil havvandet kunne trænge ind i landbrugsjord og ferskvandskilder og forurene dem. Den enorme indlandsis på Grønland er begyndt at smelte. Den mister mindst 100 mia. tons is om året, og det får vandstanden i havene til at stige. Hvis indlandsisen smeltede helt, hvilket sandsynligvis ville tage mange hundrede år, vil vandstanden i havene kunne stige med helt op til 7 meter. Klimaændringer forventes at få intensiteten og/eller hyppigheden af ekstreme vejrsituationer, som f.eks. storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger, til at stige. Omkring 90 % af alle naturkatastrofer i Europa siden 1980 har været direkte eller indirekte foranlediget af vejr og klima. Det gennemsnitlige antal vejr- og klimarelaterede katastrofer pr. år i Europa steg med omkring 65 % mellem 1998 og 2007 sammenlignet med gennemsnittet for 1980 erne. Disse katastrofer medfører ikke alene store ødelæggelser, de skruer også omkostningerne op til forsikring af hjem eller anden ejendom. Siden 1990 er Europa blevet ramt af næsten 260 større oversvømmelser af floder, herunder de katastrofale oversvømmelser af Donau og Elben i sommeren Siden 1998 har oversvømmelser kostet mere end 700 mennesker i Europa livet, fordrevet en million andre mennesker og kostet mindst 25 mia. EUR. Selv om der endnu ikke findes noget bevis på, at disse oversvømmelser direkte var en følge af klimaændringer, forventes hyppigheden og intensiteten af oversvømmelser at stige i store dele af Europa, efterhånden som den globale opvarmning skrider frem. 9

10 10 Kyotoprotokollen, tidslinje og historik Liste over akronymer for tidslinjen GHG: drivhusgasser UNFCCC: De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer IPCC: Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer COP: Konference af parterne ( = lande, der har ratificeret en konvention) CMP: Møde af parterne, der har ratificeret Kyotoprotokollen Tilbage i tid: Stockholmkonferencen om det menneskeskabte miljø, 1972 Første verdensklimakonference, Geneve, 1979 IPPC oprettet Toronto Scientific Conference on the Changing Atmosphere FN s generalforsamling erklærer klimaændringer for at være»et fælles anliggende for menneskeheden«første IPPC-rapport Planeten synes at udsende advarselssignaler. Det er menneskers adfærd, der synes at være ansvarlig herfor. Der er behov for mere tid for at bekræfte disse to antagelser. Verdenstopmøde, Rio de Janeiro UNFCCC klar til underskrift UNFCCC træder i kraft Anden IPPC-rapport UNFCC COP 1 Berlin Der er en samlet overvægt af fakto mærkbar menneskeskabt indflyde klimasystem«. Kyotopro Mål for de 5 % sen Princippe af drivhus Kyotokonference (COP3) Intensive forhandlinger UNF han Kyo Kilder: UNFCCC, IPCC og Greenpeace. I mange dele af verden er der allerede knaphed på vand. Næsten en femtedel af verdens befolkning 1,2 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Hvis de globale temperaturer stiger med 2,5 celsius over de førindustrielle niveauer (dvs. omkring 1,7 C over de aktuelle niveauer), vil yderligere 2,4 til 3,1 milliarder mennesker verden over sandsynligvis komme til at mangle vand. Det skønnes, at den globale opvarmning vil skabe en stigende fødevareproduktion i hele verden, så længe den holdes inden for 1,5-3,5 Celsius over den præindustrielle temperatur (0,7-2,7 C over den aktuelle globale temperatur), men ved temperaturstigninger ud over dette niveau vil fødevareproduktionen falde. Vækstsæsonen er forlænget i Nordeuropa, men den tidligere vækst og modning af nogle afgrøder og planter forøger risikoen for skader som følge af forsinket frost om foråret. Nogle steder i Sydeuropa bliver vækstsæsonen kortere. Tropiske sygdomme som malaria og dengue vil måske sprede sig, fordi det område, hvor klimaforholdene er gunstige for myg, tæger og sandfluer, vil brede sig. Tigermyggen, der kan overføre mange forskellige sygdomme, har bredt sig til større og større dele af Europa i de seneste 15 år og findes nu i 12 lande. En undersøgelse har anslået, at 5-6 milliarder mennesker kan blive udsat for denguefeber i 2080 som følge af klimaændringer og befolkningsvækst. En hedebølge i flere dele af Europa i sommeren 2003 bidrog til for tidlige dødsfald, udløste omfattende skovbrande i Sydeuropa og forårsagede land- og skovbrugstab for 10 mia. EUR. Fra og med ca vil Europa kunne komme til at opleve lignende hedebølger hvert andet år.

11 rer, der peger på»en lse på det globale tokollen: globale emissioner af drivhusgasser: est i 2012 t for handel med emissioner gasser CC COP 4, Buenos Aires. Buenos Airesdlingsplanen lanceret for at udvikle toprotokollens regelsæt UNFCC Copy 7, Marrakech Kyotoprotokollens regelsæt vedtaget Videnskabelige beviser for global opvarmning Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, Johannesburg Tredje IPCC-rapport Fjerde IPCC-rapport: Global opvarmning utvetydig og har allerede virkninger. Uden handling kan temperaturen på verdensplan stige med op til 6,4 C i En kraftig reduktion af de globale emissioner er opnåelig og til at betale. Kyotoprotokollen træder i kraft. UNFCC COP 11, Kyoto CMP 1 Montreal: drøftelse af en international aftale for perioden efter 2012 indledt. UNFCCC COP 13/Kyoto CMP 3, Bali: formelle forhandlinger lanceret for at indgå klimaaftaler i slutningen af 2009 for perioden efter EU s institutioner godkender pakke af ambitiøse klima- og energitiltag. 11 Klimaændringerne begynder at gå ud over tiltrækningskraften af mange af Middelhavsområdets største turistområder, mens andre regioner bliver mere attraktive. Prognoser for fremtidige klimaændringer tyder på, at Middelhavsområdet vil blive et mindre attraktivt turistmål om sommeren, hvorimod sommerturismen forventes at stige i andre dele af Europa. Efterhånden som Europa bliver varmere, bevæger fugle, insekter, dyr og planter sig mod nord og til højereliggende områder. Men der er en stor risiko for, at mange af dem ikke vil kunne følge med tempoet i klimaforandringerne, eller at veje, byer og andre former for menneskeskabte konstruktioner, som bryder landskabet, vil forhindre dem i at bevæge sig langt nok væk. I en alarmerende undersøgelse konkluderes det, at klimaændringerne vil kunne føre til, at en tredjedel af Jordens arter uddør inden Pattedyr og fugle, som lever i polarområderne f.eks. isbjørne, sæler, hvalrosser og pingviner er særligt sårbare. På lang sigt vil omfattende klimaændringer kunne udløse regionale konflikter, hungersnød og flygtningestrømme, efterhånden som der bliver mangel på mad, vand og energikilder. På verdensplan vil op mod 1 milliard mennesker kunne blive fordrevet fra deres hjem på grund af klimaændringerne og vil have brug for hjælp, især fra de rigere nationer. Et andet skrækscenario vil være en afbrydelse af Golfstrømmen, som fører varmt vand op nordpå i Atlanterhavet. Selv om det er usandsynligt, at det vil ske i dette århundrede, er forskerne dog enige om, at det ville ophæve opvarmningstendensen og medføre meget koldere vejr i Nordeuropa ( 1 ). ( 1 ) Mange af disse fakta og tal er hentet fra to store rapporter: FN s klimapanels (Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)) fjerde evalueringsrapport, på: og rapporten»impacts of Europe s changing climate 2008 indicator-based assessment«udarbejdet i fællesskab med Det Europæiske Miljøagentur, Europa-Kommissionens Fælles forskningscenter og Verdenssundhedsorganisationens regionalkontor for Europa, på:

12 12 Hvad skal vi gøre for at bremse klimaændringerne? Det er ganske enkelt: Vi skal mindske udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Nogle drivhusgasser har en lang levetid, og det betyder, at de forbliver i atmosfæren i adskillige årtier eller endnu længere. Selv om vi sætter handlekraftigt ind nu, vil temperaturerne fortsat stige en tid endnu. Men hvis vi ikke gør noget, vil temperaturerne stige endnu mere, og på et tidspunkt vil vi måske slet ikke kunne kontrollere klimaudviklingen. Hvis vi skal mindske drivhusgasemissionerne, vil det kræve investeringer og ændringer af den måde, vi producerer og bruger energi på. Men ifølge en række nylige undersøgelser vil det koste meget mere, hvis der ikke gøres noget, fordi ukontrollerede klimaændringer vil medføre store skader og problemer. Klimaændringerne forsvinder ikke straks, men jo hurtigere vi alle bliver bevidste om problemet og gør noget for at løse det, desto bedre vil vi være i stand til at kontrollere vores skæbne, leve behageligt og beskytte vores planets skønhed og mangfoldighed fremover. Hvad gør regeringerne i fællesskab? I løbet af 1980 erne blev det stadigt tydeligere, at klimaændringerne tog til, og en række internationale konferencer satte global fokus på problemet. Regeringerne indså, at klimaændringerne udgjorde en stor trussel, og at de måtte gøre noget. De indså også, at de var nødt til at samarbejde, hvis indsatsen skulle have en chance for at lykkes. Klimaændringer er et globalt problem, fordi alle lande i større eller mindre grad bidrager til udledningen af drivhusgasser, og alle lande er berørt heraf. Så der er ikke noget land, der kan løse problemet alene. FN s Mellemstatslige Panel for Klimaændringer I 1988 oprettede FN et klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)), som samler tusindvis af forskere fra hele verden. Deres opgave er at vurdere den eksisterende forskning og viden om klimaændringer og deres virkninger og udarbejde rapporter herom. Der går flere års arbejde med at udarbejde hver enkelt rapport. Den seneste rapport, kaldet den fjerde evalueringsrapport, blev offentliggjort i Denne rapport konkluderede, at det var hævet over enhver tvivl, at koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren primært er vokset som følge af menneskelige aktiviteter, og kom med en alvorlig advarsel om konsekvenserne af ikke at gøre noget.

13 13 IPCC blev, sammen med den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, tildelt Nobels fredspris i 2007 for sit arbejde med at skabe større offentlig opmærksomhed om klimaændringer. Tildelingen af Nobels fredspris understreger, hvordan klimaændringer i stigende omfang ses som en trussel mod menneskeheden. FN s rammekonvention om klimaændringer I 1992 nåede regeringerne til enighed om De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Denne internationale konvention er blevet anerkendt formelt af 191 lande, herunder landene i EU dvs. næsten alle lande i verden. Formålet med konventionen er at opnå en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. I henhold til konventionen skal regeringerne føre tilsyn med og aflægge rapport om de drivhusgasser, de producerer, udarbejde strategier for bekæmpelse af klimaændringer og hjælpe de fattigste lande med at imødegå klimaændringerne. De mødes én gang om året for at gennemgå udviklingen og beslutte, hvad der så skal gøres. Konventionen blev udarbejdet som en ramme, inden for hvilken der kunne indgås aftaler om flere fremtidige tiltag. Kyotoprotokollen I 1997, i den japanske by Kyoto, tog regeringerne det næste skridt og nåede til enighed om den vigtige Kyotoprotokol. I denne protokol forpligter industrilandene sig til at nedbringe eller begrænse deres drivhusgasemissioner og til senest i 2012 at opfylde visse emissionsmål. Kyotoprotokollen fokuserer på de industrialiserede lande, fordi de er ansvarlige for størsteparten af de hidtidige og nuværende drivhusgasemissioner og har viden og penge til at nedbringe dem. F.eks. produceres der i EU hvert år ca. 11 tons drivhusgasser pr. indbygger, mens der i udviklingslandene kun produceres ca. 1 ton pr. indbygger hvert år.

14 14 Hvad kan du gøre? Klimaændringer er et globalt problem, men vi kan alle hver især gøre en forskel. Selv små ændringer af vores adfærd kan spare energi og ressourcer og bidrage til at forebygge udledninger af drivhusgas, uden at det går ud over vores livskvalitet. Samtidig kan vi tilmed spare penge. Genbrug. Genbrug af én aluminiumsdåse sparer 90 % af den energi, der skal til for at producere en ny. Papirfabrikker bruger langt mindre energi til at fremstille papir, hvis de genbruger gamle aviser i stedet for at anvende træmasse. Undgå levnedsmidler, der kræver en masse vand og energi at fremstille eller transportere, såsom kød og forarbejdede fødevarer. Begræns brugen af vand på flaske. For det første er det flere tusind gange så dyrt som vand fra hanen! I Europa er det sikkert at drikke vand fra hanen, og du kan bruge et filter til at rense vandet, hvis du ønsker det. Vand på flaske forbruger energi i produktionen og markedsføringen, og i nogle lande ender mange plastflasker som affald og bliver ikke genbrugt. Opvarm kun den mængde vand, du har brug for, når du tilbereder en varm drik. Lad være med at fylde kedlen helt op, hvis det ikke er nødvendigt! Spar på det varme vand tag et brusebad i stedet for et karbad; dermed bruger du fire gange mindre energi. Husk at slukke for lyset, når du ikke har brug for det. Det er især vigtigt med de kraftige halogenstanderlamper, der kaster lyset tilbage fra væggen de bruger masser af energi. Husholdningerne tegner sig for 30 % af el-forbruget i EU, så hvis vi alle sparer på elektriciteten, vil det gøre en stor forskel. Når du skal skifte en pære, så køb en elsparepære: selv om de er dyrere i indkøb, holder de meget længere og bruger fem gange mindre elektricitet end de almindelige pærer, så i sidste ende sparer du mange penge. Lad være med at lade dit tv, stereoanlæg eller din computer stå på standby dvs. med den lille kontrollampe tændt. Gennemsnitligt bruger et tv 45 % af sin energi på standby. Hvis alle europæere slukkede helt for deres apparater, ville de spare nok elektricitet til at forsyne et helt land på størrelse med Belgien. Husk også at tage din oplader ud af stikket, når du er færdig med at oplade din mobiltelefon den fortsætter med at bruge strøm, også selv om telefonen ikke er sluttet til! Der findes nu mange virksomheder, der leverer elektricitet, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder eller andre»grønne«kilder. Sig til dine forældre, at de skal skifte til en grøn el-leverandør, hvis de ikke allerede har gjort det, og hvis du bor i et solrigt klima, så sig, at de skal skifte til solfangere. Hvis du eller dine forældre køber et nyt elektrisk husholdningsapparat, f.eks. et køleskab eller en vaskemaskine, så kontrollér, at der på det europæiske energieffektivitetsmærke, som alle husholdningsapparater skal

15 15 være forsynet med, står»a«eller»a++«. Disse mærker betyder, at apparatet er meget energibesparende. Hvis tøjet ikke er for beskidt, så vask det på vaskemaskinens spareprogram, og når vejret er varmt og tørt, så hæng vasketøjet til tørre i det fri i stedet for at bruge en tørretumbler. Ca. en tredjedel af det vand, vi bruger i hjemmet, ryger i toilettet, bogstaveligt talt. Så lad være med at skylle ud så tit, brug det lille skyl, når du kan, eller kom en genstand ned i cisternen for at reducere mængden af vand i cisternen. Du kan opsamle regnvand, som du kan bruge til vanding af din have eller til bilvask. Så kan du spare op til 50 % af husholdningens vandforbrug. Lad ikke vandet løbe, når du børster tænder eller vasker op, og brug vandhaner med forstøver, så sparer du op til 80 % af vandet. Sørg for, at dine vandhaner og rør ikke drypper eller er utætte, og reparér dem om nødvendigt. Kig efter varer med det europæiske miljømærke, som er symboliseret ved en lille blomst, i forretninger og supermarkeder. Mærket betyder, at disse produkter opfylder strenge miljøstandarder. Skru ikke varmen for højt op derhjemme. Hvis du sænker temperaturen bare 1 celsius, kan du spare op til 7 % på din energiregning. Når du lufter ud, er det bedst at lade et vindue stå vidt åbent i nogle få minutter og så lukke det igen, i stedet for at lade varmen slippe ud over en længere periode. 12 % af EU s CO -emissioner stammer fra personbiler. Det er billigere 2 og sundere at bruge den offentlige transport, cykle eller gå. Hvis dine forældre skal til at købe ny bil, så få dem til at købe en lille og brændstofeffektiv model! På skiltene i bilforhandlerens udstilling kan du se, hvor meget CO 2 den enkelte bil udleder. Skal du rejse nogle få hundrede kilometer eller mindre, så tag bussen i stedet for at flyve. Flytrafikken er verdens hurtigst voksende kilde til CO 2 -emissioner. Plant et træ i skolen, i din have eller i dit kvarter. Fem træer vil optage omkring 1 ton CO 2 i deres levetid. Hvis du bor i et land, hvor det ikke regner meget, skal du kigge efter haveplanter, der passer til klimaet og kræver mindre vanding. Vælg feriehoteller og feriemål, hvor man tager miljøhensyn, f.eks. begrænsning af vand- og energiforbruget og nedbringelse af spild. Brug håndklæder og lagner flere gange for at undgå at vaske unødigt.

16 Drivhusgasemissioner i EU 17 Øvrige 4 % Husholdninger og små SMV er 17 % Industri 20 % Landbrug 10 % Energisektor 28 % aktuelle temperatur). En større stigning ville medføre en meget større risiko for miljøkatastrofer og føre til mad- og vandmangel. For at forhindre sådanne farlige niveauer af klimaændringer vil udledningerne senest i 2050 globalt skulle nedbringes til under halvdelen af niveauerne i Selv om dette vil være en enorm udfordring, findes de teknologier, der kan opnå dette, allerede, eller de vil snart findes, og omkostningerne vil være overkommelige faktisk er det meget billigere end de skader, som klimaændringerne ville medføre, hvis vi ikke gjorde noget for at stoppe dem. Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. Transport 21 % Hvad gør EU for at bekæmpe klimaændringerne? EU spiller en ledende rolle i den globale kamp mod klimaændringerne. EU har som en vigtig økonomisk magt pligt til at foregå med et godt eksempel, også selv om den kun er ansvarligt for 14 % af de samlede globale emissioner. I EU er vi overbevist om, at vi kan skære vores udledning af drivhusgasser ned og samtidig fortsætte med at forbedre vores levestandard og livskvalitet. Der er ikke tale om to uforenelige processer. Men det vil betyde, at vores levemåde og den måde, vi producerer og bruger energi på, skal tilpasses. Med dette i tankerne enedes EU s ledere i marts 2007 om en ambitiøs og langsigtet strategi for energi og klimaændringer. Den omfatter nogle skrappe mål: Nedbringelse af EU s udledninger af drivhusgasser med mindst 20 % senest i 2020, og med 30 %, hvis andre industrilande gør det samme under den internationale klimaaftale, der er ved at blive forhandlet. Forøgelse af vedvarende energikilder, f.eks. vind- og solenergi ( 2 ), til 20 % af det samlede energiforbrug i 2020, altså mere end dobbelt så meget som niveauet i dag. Besparelse på 20 % af energiforbruget senest i 2020 ved forbedret energieffektivitet af en lang række apparater og maskiner, f.eks. biler, fjernsyn og klimaanlæg. ( 2 ) Andre vedvarende energikilder er bl.a. vandkraft (strøm produceret ved vandgennemstrømning gennem dæmninger), afbrænding af biomasse (organiske materialer som træ, restprodukter fra forarbejdningsindustrien, planter, husdyrgødning osv.) og biobrændstoffer (brændstoffer produceret af planter eller afgrøder), geotermisk energi (varme fra varme kilder eller vulkaner), tidevandsenergi og bølgekraftenergi.

17 18 Der blev i 2008 opnået enighed om konkrete tiltag for opnåelsen af disse mål. De bringer Europa på sporet mod at blive en klimavenlig, kulstoffattig økonomi. Energibesparelser og anvendelse af mere vedvarende energi vil ikke alene være med til at reducere EU s udledninger af drivhusgasser de vil også gøre Europas energiforsyning mere sikker og spare penge, ved at behovet for import af olie og gas fra andre lande reduceres. Fremskridt i EU Under forhandlingerne om Kyotoprotokollen satte de 15 lande, der var med i EU, da den blev forhandlet i 1997 (markeret med en lysere grøn farve i tabellen på modsatte side) sig et særligt ambitiøst mål: at nedbringe deres samlede drivhusgasemissioner med 8 % i forhold til de niveauer, der var gældende i et givet basisår (1990 i de fleste tilfælde) inden De enedes da om, hvor meget hvert enkelt land skulle gøre for at nå dette kollektive mål, idet der blev taget hensyn til hvert enkelt lands økonomiske situation og industristruktur. De fleste lande skal mindske deres emissioner, nogle har lov til at øge dem op til en vis grænse, mens andre igen skal holde deres emissioner på samme niveauer som i af de 12 lande, der tiltrådte EU i 2004 og 2007 (markeret med en mørkere grøn farve), har individuelle mål i henhold til protokollen, der tvinger dem til at nedbringe deres nationale emissioner med 6 eller 8 % inden for samme tidsramme. Kun Cypern og Malta har ikke nogen mål i henhold til Kyotoprotokollen. Den europæiske emissionshandelsordning Langt den vigtigste foranstaltning, der blev udviklet i henhold til ECCP, er den europæiske emissionshandelsordning (EU ETS), der blev lanceret i starten af EU ETS er den første internationale ordning for handel med CO 2 -emissioner i verden og udgør hjørnestenen i EU s strategi om en reduktion af emissioner på en omkostningseffektiv måde i de 27 medlemsstater. EU ETS har siden 2008 også omfattet Island, Liechtenstein og Norge. Ordningen omfatter i dag omkring kraftværker og energiintensive fabrikker, som tilsammen tegner sig for næsten halvdelen af EU s CO 2 -emissioner. EU ETS fungerer på følgende måde. EU s regeringer udsteder tilladelser til hvert enkelt kraftværk eller fabrik til at udlede en vis mængde CO 2 hvert år. De, der udleder mindre, kan sælge uudnyttede emissionskvoter til andre fabrikker, der klarer sig mindre godt. Dermed får de et økonomisk incitament til at nedbringe emissionerne. Virksomheder, som overskrider deres emissionsgrænser og ikke dækker deres udledninger med emissionsrettigheder, som de har købt af andre, skal betale store bøder. Emissionshandelsordningen sænker de samlede omkostninger til nedbringelse af emissionerne ved at sikre, at de reduceres dér, hvor det er billigst at gøre det. Fra 2012 vil ordningen blive udvidet til at dække udledninger fra kommercielle luftfartøjer, der beflyver lufthavne i EU, og der vil fra 2013 blive indført en række vigtige ændringer af EU ETS, der skal styrke ordningen og gøre den mere effektiv. I 2015 kunne EU forestille sig, at EU ETS kobles sammen med lignende emissionshandelsordninger, der udvikles i andre udviklede lande.

18 EU-medlemsstaternes Kyotomål 19 EU-medlemsstater, som tilsammen skal opfylde målet om at opnå en 8 % nedbringelse i henhold til Kyotoprotokollen EU-medlemsstater med individuelle mål i henhold til Kyotoprotokollen Østrig 13 % Tjekkiet 8 % Belgien 7,5 % Cypern Danmark 21 % Estland 8 % Finland 0 % Ungarn 6 % Frankrig 0 % Letland 8 % Tyskland 21 % Litauen 8 % Grækenland + 25 % Malta Irland + 13 % Polen 6 % Italien 6,5 % Slovakiet 8 % Luxembourg 28 % Slovenien 8 % Nederlandene 6 % Bulgarien 8 % Portugal + 27 % Rumænien 8 % Spanien + 15 % Sverige + 4 % Det Forenede Kongerige 12,5 % Gennem det europæiske klimaændringsprogram (ECCP) arbejder EU sam- men med repræsentanter for erhvervslivet, miljøsammenslutninger og andre interessegrupper om at indkredse foranstaltninger, som kan nedbringe deres drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde. De dusinvis af foranstaltninger, der blev udviklet, omfatter bl.a. forbedring af energieffektiviteten i bygninger (bedre isolering kan mindske opvarmningsomkostningerne med 90 %!), begrænsning af udslip af visse fluorholdige industrigasser og håndtering af udledninger fra fly. De foranstaltninger til reduktion af emissionerne, som træffes af EU s medlemsstater og på EU-plan, bringer udviklingen nærmere mod opfyldelsen af Kyotomålene. I 2006 var emissionerne fra de 15 lande, der var medlemmer af EU inden 2004, 2,7 % under deres niveauer i det valgte basisår (1990 i de fleste

19 20 tilfælde), og prognoser for deres fremtidige udledninger viste, at disse lande var på rette vej mod at opfylde reduktionsmålet på 8 %. For de nuværende 27 medlemsstaters vedkommende nåede reduktionen i emissionerne 10,8 % i Nedbringelse af emissionerne er godt for økonomien Indsatsen mod klimaændringer vil på lang sigt spare penge, også selv om det betyder, at der skal investeres nogle penge her og nu. Faktisk har vi ikke råd til ikke at gøre noget. En indflydelsesrig rapport fra den engelske økonom Lord Stern har advaret om, at klimaændringer vil have alvorlige konsekvenser for verdensøkonomien, hvis vi ikke får bremset udviklingen. Han skønner, at klimaændringer vil koste mindst 5 % af verdens økonomiske resultat eller bruttonationalprodukt (BNP) hvert år, og dette tal vil på lang sigt kunne stige helt op til 20 % eller mere. De økonomiske virkninger vil svare til en verdenskrig eller til Den Store Depression, 1930 ernes globale økonomiske krise. Omvendt skønner Lord Stern, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe klimaændringerne under kontrol, kun vil komme til at koste i omegnen af 1 % af BNP. Der findes allerede mange klimavenlige teknologier, som f.eks. vedvarende energikilder, mens der er andre teknologier, der er tæt på at kunne bruges i større målestok. F.eks. gør en lovende teknologi det muligt at opfange meget af den CO 2, der udledes, når fossile brændstoffer afbrændes, og derefter begrave den i nedlagte miner eller tidligere oliefelter, så det ikke slipper ud i atmosfæren. Denne teknologi kaldes opfangning og lagring af kulstof. En anden lovende teknologi, som der imidlertid skal forskes betydeligt mere i, er produktion af brint fra vedvarende energikilder og dens anvendelse i»brændselsceller«. Brændselscellen omdanner brint og ilt til vand og producerer derved elektricitet. Det eneste, der slipper ud, er vanddamp. Udviklingen af klimavenlige teknologier skaber også beskæftigelse og nye markeder. Takket være adskillige EU-landes støtteordninger for vindkraft tegner de europæiske virksomheder sig nu for 90 % af forsyningen til det globale marked for vindkraftudstyr, som er i stærk fremgang. I Tyskland har indførelsen af vindkraft skabt nye arbejdspladser. Det europæiske marked har en omsætning på 30 mia. EUR og står for omkring job. En forøgelse af vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug til 20 % i 2020, således som EU påtænker, forventes at forøge antallet af job til næsten 1 million.

20 21 En overgang til en økonomi med en lavere CO 2 -produktion byder på kolossale muligheder for innovation og økonomisk vækst, som er de centrale målsætninger for EU. Hvis de europæiske virksomheder er hurtige til at udvikle nye klimavenlige teknologier, vil de have en konkurrencemæssig fordel, efterhånden som den globale efterspørgsel efter sådanne teknologier tager til. Vi må tilpasse os klimaændringerne Selv om vi træffer foranstaltninger til at skære emissionerne af drivhusgasser ned i dag og begynder at reducere klimaændringernes hast, kan vi ikke dæmme op for mange af de klimaændringer, der allerede er undervejs. Alle lande bliver derfor nødt til at lære at leve med, og tilpasse sig, klimaændringer. Tilpasning betyder, at landene forudser virkningerne af klimaændringerne og træffer foranstaltninger til at minimere dem. Ved at reagere nu kan vi spare penge og anstrengelser senere. Efterhånden som stormene bliver kraftigere, og vandstanden i havene stiger, opdager flere og flere mennesker, at deres hjem trues af oversvømmelse. Nye EU-regler kræver, at medlemsstaterne vurderer og håndterer risiciene for oversvømmelser. For varmere landes vedkommende kan der udvikles afgrøder, der kræver mindre vand eller tåler tørke. Opførelse af bygninger og byer med det formål at spare energi og modstå storme, oversvømmelser og varmt vejr vil redde liv på lang sigt. Denne måde at foregribe miljøændringer på kaldes ofte»klimasikring«(climate proofing). Erhvervslivet må være på forkant for at tilpasse sig nye forhold. Der skal være et beredskab af sundheds- og socialtjenester i tilfælde af hedebølger og andre usædvanlige vejrforhold. Klimaændringerne vil sætte ferskvandsressourcerne under pres. Det skønnes, at vi i Europa vil kunne skære forbruget af vand ned med ca. 40 % gennem teknologisk innovation og ved at undgå spild. EU tilstræber gennem sit Natura 2000-net af naturbeskyttelsesområder at gøre det lettere for Europas vildtlevende dyr at tilpasse sig klimaændringer. Kort sagt skal planlæggerne tænke de sandsynlige fremtidige virkninger af klimaændringerne ind i alle deres beslutninger og investeringer. Meget af det arbejde, der skal gøres, skal gøres på lokalt plan som reaktion på specifikke forhold. EU kan også støtte tilpasningen til klimaændringerne ved at justere sine politikker og finansielle støtte, navnlig til udviklingslande.

21 22 Nyttige websteder om klimaændringer: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Miljø Europa-Kommissionens kampagne om klimaændringerne Europa-Kommissionens websted om klimaindsatsen Det Europæiske Miljøagentur De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Kyotoprotokollen Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer De Forenede Nationers Miljøprogram WWF Greenpeace

22 Europa-Kommissionen Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor p. 21 x 21cm ISBN doi: /56604 Hvordan får man fat i publikationer fra EU? Publikationer til salg: Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu) Hos boghandleren; oplys titel, forlag og/eller ISBN-nummer Ved at kontakte et af vores salgssteder direkte. Adresser, telefonnumre osv. findes på følgende webadresse: eller send en fax til med anmodning om kontaktoplysninger. Gratis publikationer: Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu) Hos Europa-Kommissionens repræsentationer eller delegationer. Adresser, telefonnumre osv. findes på følgende webadresse: eller send en fax til med anmodning om kontaktoplysninger. Fotos: s. 5, 6 og 8: Hugo Ahlenius, UNEP/GRID-Arendal s. 6: Government of Canada s. 7: WWF s : Philippe Rekacewicz, UNEP/GRID-Arendal s. 9, 12, 13 og 17: EC s. 14, 15, 16, 19, 20 og 21: istockphoto s. 23: gettyimages

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Generaldirektoratet

Læs mere

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen

Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

KI-78-09-820-DA-C. Solens Mysterier

KI-78-09-820-DA-C. Solens Mysterier KI-78-09-820-DA-C Solens Mysterier Solens Mysterier Publikationskontoret 978-92-79-12490-7 JURIDISK MEDDELELSE Hverken Europa-Kommissionen eller en person, der agerer på vegne af Kommissionen, kan holdes

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Jorden brænder! Europa-Kommissionen

Jorden brænder! Europa-Kommissionen Jorden brænder! Europa-Kommissionen Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø. Den udgives på alle officielle EU-sprog. Den findes også på GD for Miljø s Internet-sted for unge og miljøet:

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Parkeringskort for personer med handicap i EU:

Parkeringskort for personer med handicap i EU: Parkeringskort for personer med handicap i EU: betingelser i medlemsstaterne Europa-Kommissionen Anbring den fritstående folder i vinduet ved siden af parkeringskortet, så sproget i det land, du besøger,

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere