Tilbagemelding fra lokalrådene omkring de resultater, de har fået ud af Landsbyplanerne.

Transkript

1 Notat Postadresse Frodesgade Esbjerg Torvegade Esbjerg Dato 18. februar 2013 Sagsbehandler Steen Gelsing Telefon direkte Tilbagemelding fra lokalrådene omkring de resultater, de har fået ud af Landsbyplanerne. For at få et overblik over, hvilke indsatser i landsbyplanerne, der er blevet til noget, og om lokalrådene efterfølgende har manglet en opfølgning eller andet, har alle lokalråd i de første 14 landsbyer, hvor landsbyplanerne er godkendte, fået tilsendt nedenstående spørgsmål: 1. Er nogen af planens foreslåede indsatsområder / idéer blevet realiseret? Og i givet fald hvilke? 2. Arbejder I på at få realiseret nogen af planens indsatsområder / idéer? Og i givet fald hvilke? 3. Eller har I kastet jer over nogen helt andre indsatsområder / idéer? Og i givet fald hvilke? 4. Har arbejdet med landsbyplanen betydet noget for jeres landsbys sammenhold eller udvikling? Hvordan? 5. Nu, hvor der er gået nogen tid, har I så gjort jer nogen tanker, om der har manglet noget i selve forløbet med landsbyplanarbejdet? Var der noget som burde have været anderledes? 6. Og her efterfølgende, bortset fra penge, er der så noget, som I gerne ville have haft hjælp til, for at kunne komme videre med landsbyplanens forslag til indsatser? Seks landsbyer har sendt deres tilbagemelding: 1) Hunderup Sejstrup Her er nogle svar fra Hunderup Sejstrup. 1. Vi er i gang med at skabe en Rhododendronhave på hjørnet af Kragelundvej og Kjærgårdvej ved hjælp af LAG-midler og frivilligt arbejde. 2. Vi arbejder på at få Kommunen til at etablere en sti langs Kjærgårdsvej. 3. Vi er i gang med projekt energi-landsby, som vi mener at vi sammen med LAG Esbjerg var initiativtager til. Telefon Telefax

2 Desuden har vi brugt mange resourcer på at holde gang i vores dagligvarebutik 4. Planen har ikke betydet det store for udviklingen af landsbyen. Finanskrisen har bevirket at næsten al udstykning og byggeri er gået i stå. Med hensyn til sammenholdet i landsbyen, har landsbyplanen været en enkelt brik blandt mange, som har bragt beboerne sammen. Vi have en hyggelig dag da vi åbnede Rhododendron-haven. 5. Det har vi ikke vurderet på. 6. Vi kunne måske godt ønske os at Kommunen også så den som deres landsbyplan og forsøgte at levere noget til realisering af planen (at det ikke bare er vores plan og vores opgave at realisere den) Det er meget fint at forvaltningen siger at de kigger på planen, når de skal lave noget i området, men vi mangler endnu at se det første resultat. Med venlig hilsen På Hunderup Sejstrup lokalråds vegne Lejf Bjerrum Jørgensen Der har ikke været kontakt med lokalrådet/følgegruppen siden præsentationen af den færdige landsbyplan. 2) Vejrup Efter at den udemærkede landsbyplanen som er lavet for Vejrup ( som vi venter os meget af ) er det ret begrændset hvor meget tid vi har haft til at arbejde med den. Det skyldes at vi har haft en del andre ting som har været mere nødvendige at bruge kræfter på. Kro grund - til evt. ny fødevarebutik... Missionshus -til byggegrund... Fundraising - opstart af vores eget udvalg som vi tror vi får meget brug for i fremtiden... men gruppen som arbejder med gennemførelse af planen er igang... Mvh Hans Jørn Madsen Ny formand for lokalrådet fra 1/ ) Lustrup Damhus Landsbyplanen har givet os et godt redskab til at få overblik over vores 2 landsbyer. Flere gange til møder med kommunen har vi haft landsbyplanen fremme, for at se hvilke fredninger der er gældende for et specifikt område. Landsbyplanen har dog især været gavnlig for vores vigtigste sag, cykelsti mellem Lustrup og Damhus med tilslutning til stien ind til Ribe. Når man sidder til møder med Vejdirektoratet, byrådspolitikere og folketingspolitikere er det rigtigt godt at have en så flot plan at kunne tage udgangspunkt i. Vi håber meget på at landsbyplanerne kan revideres ca. hvert femte år, for at kunne bibeholde deres aktualitet. Hilsen - 2 -

3 På vegne af Lustrup-Damhus Beboerforening Bo Løhndorf 4) Guldager Bestyrelsen i Guldager Borgerforening har netop udarbejdet beretningen for Den udsendes i weekenden d februar 2013 til alle i Guldager. I beretningen har vi flere steder beskæftiget os med landsbyplanen i Guldager og de initiativer vi har igangsat. Landsbyplanen Landsbyplanen for Guldager Kirkeby er både meget visionær og indeholder mange spændende forslag til den kommende udvikling i Guldager. Landsbyplanen er blåstemplet af både Esbjerg Byråd og Guldager Borgerforening, og er således et særdeles godt redskab, når der skal forhandles med Økonomiudvalget om Guldagers udvikling. Landsbyplanen kan betragtes som en masterplan for udvikling i Guldager Kirkeby, hvorfor arbejdet i Guldager Lokalråd kan tage udgangspunkt i mange af de forhold der er beskrevet: 1. skovrejsning 2. fremtidige boligområder 3. trafik 4. cykelstier 5. forsamlingshuset 6. belysning 7. landsbycentrum 8. busskure 9. mm. Landsbyplanen blev vedtaget af Esbjerg Byråd d. 7. november 2011, hvorfor det i foråret 2012 var helt naturligt, at tage kontakt med borgmester Johnny Søtrup om bl.a. landsbyplanen, og de trafiksikkerhedsmæssige forhold i Guldager. På mødet blev det oplyst, at omkostningerne i forbindelse med en realisering af den del af landsbyplanen, der omhandler de trafikmæssige forhold vil løbe op 6-7 mill. kr., hvorfor det iflg. Johnny Søtrup på nuværende tidspunkt ikke er muligt at gennemføre landsbyplanen. Lokalrådets arbejde med realiseringen af landsbyplanen bliver herefter, at prioritere hvilke dele af landsbyplanen vi ønsker gennemført, og fremlægge disse ønsker for Økonomiudvalget. Det er selvfølgelig i den nuværende økonomiske situation utopi at tro på, at vi kan få landsbyplanen gennemført på én gang, men det er også vigtigt at fastholde, at vi ønsker at planen bliver gennemført. måske over en vis årrække. Guldagerringen Der har i 2012 været afholdt flere møder i styregruppen angående projektets opstart, samt hvordan det skulle udbredes til Guldager borgerne. Det resulterede i et informationsmøde i Guldager forsamlingshus omkring udformning og opstart af projektet. Den gamle boldbane blev valgt som første fokuspunkt, da der her var interesse fra nogle Guldager borger i at yde en indsats. Efterfølgende er der blev afholdt yderligere møder i styregruppen, hvor nogle få velvalgte arbejdspunkter blev noteret ned. Disse punkter er blevet uddelegeret i form af opgaver, - 3 -

4 som vi her i 2013 skal i gang med at få løst. Nogle af de større opgaver er, at vi skal have formuleret og præciseret udformningen af Guldagerringen, samt skrevet ansøgninger og ansøgt fonde for penge til realiseringen heraf. Så forhåbentlig får vi i 2013 styr på projekteringen og finansieringen af Guldagerringen. Bymidteprojekt Projektgruppen har arbejdet med flere løsningsmuligheder i forhold til bymidten: 10. landsbyplan 11. almennyttige boliger 12. erhvervsvirksomheder Landsbyplanen indeholder forslag til en meget spændende fornyelse af Bymidten: Hvor Guldagervej, Guldager Byvej og Kokspangvej mødes etableres et utraditionelt kryds, der understøtter visionen om Guldager Kirkeby som en grøn landsby. Krydset føres tilbage som et traditionelt kryds, og i området omkring krydset plantes en stor lund af birketræer på langt græs. Kanterne klippes for at skabe sammenhæng med græsrabatterne og samtidig sikres et plejet udtryk. Realiseres landsbyplanen vil vi få en spændende bymidte der signalerer, at Guldager er en grøn landsby - modsat nu, hvor området iflg. landsbyplanen har karakter af at være i opløsning. Projektgruppens største udfordring har uden sammenligning været Foderstoffen. Målet har været helt klar: 13. Foderstoffen skal fjernes. Selvom holdningen har været klar, har der desværre ikke været nogen der har været klar til, at købe Foderstoffen med det formål at fjerne den - bortset fra Arbejdernes Boligforening. Det var meget tæt på, at det lykkedes at få fjernet Foderstoffen. Der blev afholdt flere møder mellem projektgruppen og Arbejdernes Boligforening v/formand Poul Erik Hansen. Der blev udarbejdet en egentlig projektbeskrivelse indeholdende opførelsen af et antal almennyttige boliger på området. Et virkelig spændende projekt, der ville have givet bymidten et gevaldigt løft men det lykkedes desværre ikke at realisere projektet. Projektgruppen har i processen løbende været i kontakt med ejendomshandler Kim Damsgaard, der igennem flere år forgæves har forsøgt at sælge Foderstoffen til forskellige formål. Det så længe ud til, at det ikke ville lykkes at sælge Foderstoffen, og at den ville forfalde mere og mere. Det var derfor en glædens dag, da projektgruppen i efteråret 2012 erfarede, at Foderstoffen var blevet solgt til tømrermester Johannes F. Hansen, der har nogle spændende planer med Foderstoffen. Det lykkedes ikke for projektgruppen at få fjernet Foderstoffen men gruppen er særdeles tilfreds med, at Foderstoffen har skiftet ejer, og at der kommer liv i bygningerne igen. vh. Jørn Gade - 4 -

5 5) Vester Vedsted Vester Vedsted var med blandt de første landsbyer, som der blev lavet Landsbyplan for. Planen blev vedtaget i sommeren 2010 efter et utroligt spændende og inspirerende samarbejde med arkitekterne Helene Plet og Christina Olsen. Vi var helt høje over, hvordan de delte synet på vores dejlige landsby med os. Jeg skal hermed forsøge at besvare dine spørgsmål: Punkt 1 og 2.Vester Vedsted Landsbyforening havde for år tilbage afsat midler til hjælp til etablering af en legeplads. Vi havde et ønske om at få busholdepladsen væk fra krydset ved Vester Vedsted Byvej, Mandøvej og Skoleallè. Vi kombinerede de to ønsker i indsatsområde nr. 1: Legeområde og Busstop. Vores 2. indsatsområde handlede om: Slædebanken, det grønne fællesrum. Vi valgte at gøre indsatsområde nr. 2 til vores førsteprioritet. Slædebanken var i privat eje, da Landsbyplanen blev lavet, men det lykkedes Esbjerg Kommune at købe arealet til os i efteråret I november 2010 mødtes vores slædebankeudvalg med Steen Gelsing og Mads Andrup. Vi gik en tur gennem området og talte om stiforløb, udtynding og oprensning af søen. I marts 2011 havde vi et vældigt positivt møde i Esbjerg, hvor også arkitekterne og en repræsentant for LAG deltog. Herefter lå sagen stille indtil slutningen af august 2012, hvor vi modtog en plan over arbejdsdeling mellem Kommunen og os. Da vi havde besvaret dette,kom der en mail om, at der ikke ville kunne gøres noget ved søen, da den var blevet registreret som mose. Det var en voldsom skuffelse. I slutningen af september gik vi endnu en tur gennem området med Nicklas, som har overtaget tilsynet med området. Vi var meget enige om stiforløb og udtynding. Der er nu ryddet stier( endnu ikke fræsede ) og udtyndet på slædebanken. Stiforløbet fra Ungdomshøjskolens plæne over bækken ligger stille, da Ungdomsskolen har haft så mange egne projekter at tage stilling til. Vi kan konstatere at Slædebanken i år er blevet brugt af de små børn til at kælke på, men vi savner søen, så også de store kunne få gang i skøjterne. Alt i alt er vi ikke nået så langt med det smukke, grønne fællesrum. Også indsatsområde nr. 1 vil kræve et samarbejde med Ungdomshøjskolen, som ejer ( parkerings )pladsen midt i byen og med kommunen om busholdeplads og -skur. Det projekt er vi ikke begyndt på. Vores 3. indsatsområde: Landskabsudstykning og arkitektur har der vel på grund af afmatningen og måske også manglende kendskab til mulighederne ikke været interesse for. Punkt 3. Vi har nedsat en energigruppe, i første omgang af interesse for at etablere et kollektivt solcelleanlæg. Det har medført, at vi har indgået aftale med Esbjerg Kommune som en af Energi -landsbyerne. Energiudvalget arbejder videre med mange forskellige idèer. Punkt 4. Vi kan glæde os over at private initiativtagere har fået lov til at gennemføre deres projekter. Punkt 5. Min opfattelse er, at det har været et rigtigt godt projekt. Punkt 6. Vi vil meget gerne have hjælp til at få ændret den fejlagtige paragraf 3 registrering på vores vandhul ved slædebanken. Vandhullet er opstået efter at der er gravet sand af banken til vejfyld. Det er senere groet til med selvsåede birketræer. Med venlig hilsen Landsbyplan- og slædebankeudvalget: - 5 -

6 Britt Karlshøj Sprecher( næstformand i Landsbyforeningen ), Christan Bennetzen ( Lokalrådsrepræsentant ) og Elly Hansen ( Formand for V. Vedsted Landsbyforening ) Landskabsarkitekt Steen Gelsing fra Vej & Park har i deltaget i et arbejdsmøde med lokalrådet om Slædebank-projektet. 6) Vester Nebel Vi har fået plantet de 8500 træer, resten ligger i dvale. Lokalrådet går i gang med at søge yderligere midler her i februar. Trængte til en lille pause. Ellers venter vi bare på forår, så vi kan få plantet de sidste træer og planlægge stien. Marianne Schmidt Landskabsarkitekt Steen Gelsing fra Vej & Park har i deltaget i flere arbejdsmøder med lokalrådet om skovrejsningsprojektet. Vej & Park bekendt med følgende indsatser i de resterende 8 landsbyer: 7) St. Darum Lokalrådet nedsatte straks et antal arbejdsgrupper, som hver fik ansvaret for et indsatsområde. Man er nu langt fremme med realiseringen af to af indsatsområderne: Det foreslåede rekreative stisystem, herunder en genskabelse af kirkestien. En nedskrivning af byens historier og sagn med henblik på at opstille disse informationer langs stisystemet og ved udvalgte bygninger. En tredje gruppe arbejder på at have et forslag til vejforskønnelse klar, så det i god tid kan indgå i overvejelserne om retablering efter separatkloakeringen i byen En påtænkt boligudstykning i St. Darum er blevet afvist med henvisning til Landsbyplanens forslag om en åben bygrønning midt i byen. Landskabsarkitekt Steen Gelsing fra Vej & Park har i den forbindelse deltaget i tre arbejdsmøder med lokalrådet. 8) Bryndum Som en følge af separatkloakeringen bliver den foreslåede hævede køreflade forbi kirken realiseret. Landsbyplanens forslag om vejtræer kan ikke lade sig gøre af pladsmæssige grunde, efter at der har skullet anlægges ny skolesti til Vester Nebel. 9) Grimstrup Der er blevet fældet træer I Grimstrup Krat ind til sportspladsen i et samarbejde mellem frivillige fra landsbyen og Vej & Park for at synliggøre sportspladsen. Hensigten er efterfølgende at søge om støtte til indkøb og opstilling af motionsudstyr på stedet. Den eksisterende legeplads midt i byen er ved at blive udvidet med mere legeudstyr og siddepladser omkranset af en ny blomstrende hegnsplantning. Der er skaffet LAG-midler hertil. Landskabsarkitekt Steen Gelsing fra Vej & Park har i den forbindelse deltaget i et enkelt arbejdsmøde med lokalrådet

7 10) Vilslev Jedsted Kirkestien mellem Vilslev og Jedsted er blevet genskabt og monteret med en svag kunstnerisk belysning. Projektet er finansieret med midler fra LAG. Menighedsrådet har meddelt at man er i fuld gang med at realisere landsbyplanens forslag om at tynde ud i bevoksningen ved kirken, og at man har lagt flere tusind forårsløg i plænen ved indkørslen. 11) Farup Menighedsrådet har meddelt at man nu har realiseret landsbyplanens forslag om at skabe en smukkere parkeringsplads ved kirken og sognegården. 12) Roager Forvaltningen er ikke bekendt med, at der er sket tiltag. 13) Jernved Jernvedlund På et ubenyttet kommunalt boldbaneareal har landsbyen anlagt et samlingssted for hele byen med legeredskaber, bålplads og borde og bænke. Forsamlingshuset skulle være sat til salg for at flytte aktiviteten ind til den gamle skole i midtbyen, og dermed få skabt mere liv i bymidten. Landsbyplanens forslag om at omlægge vejkrydset i midtbyen ved den gamle skole til et lille bytorv har modtaget tilsagn om støtte fra LAG og der skulle være rettet henvendelse til Vej & Park om at indgå i et løsningsforslag. Landsbyplanens forslag om en forskønnelse af parkeringspladsen foran ostemejeriet er udført, om end i en mere neddæmpet udgave. Landskabsarkitekt Steen Gelsing fra Vej & Park har i deltaget i et arbejdsmøde med lokalrådet om bymidteplanerne. 14) Mandø by Alle landsbyplanens forslag til indsatser bliver der arbejdet videre med i en særlig nedsat arbejdsgruppe. Realdania kampagnen Stedet tæller har ydet et tilskud på kr til en videreudvikling af forslaget om et velkomstcenter ved Mandø. Projektet omfattede alle landsbyplanens indsatsforslag. Ved årsskiftet vurderede Realdania på det bearbejdede projekt, men måtte afslå fra at være med til at realisere det, da det skønnedes at blive for omfangsrigt i forhold til de midler, man ville kunne give i støtte. Esbjerg Kommune var part i ansøgningen og projektudviklingen til Realdaniakampagnen

8 Den lokale arbejdsgruppe forsøger nu at rejse midler til hele eller dele af projektet andetsteds. Landskabsarkitekt Steen Gelsing fra Vej & Park har været/er projektleder på Velkomstcenterprojektet. Forvaltningens oplevelser Engagementet under udarbejdelsen af landsbyplanerne har været stort i lokalrådene/følgegrupperne. Forventningerne i landsbyerne har været store til resultatet, og der er generelt kommet ros til de færdige landsbyplaner. Gennemsnitsalderen blandt de fremmødte ved workshops og borgermøder har ligget i den højere ende. Det har været svært, at få de helt unge og småbørnsfamilierne til at møde op. Til gengæld har de fremmødte været meget engagerede. Forvaltningen kan ikke se, at processen har kunnet være anderledes inden for det givne udviklingskoncept. Flere landsbyer har efterfølgende brugt landsbyplanerne som markedsføring af deres landsby på deres hjemmesider. For mange ikke-indfødte har landsbyplanerne givet en bedre forståelse for deres landsbys historie og særkender. Ved de forskellige workshops og borgermøder har tilflytterne da også været pænt repræsenterede. Der har ikke været megen diskussion om hvorfor der ikke fra politisk side er afsat kommunale midler til realiseringen af planernes indsatser. Generelt har der været forståelse for, at landsbyerne selv måtte skaffe den nødvendige økonomi via fonde. Flere lokalråd/følgegrupper har efterfølgende tilkendegivet, at det er et stort, uoverskueligt, tidskrævende og ikke altid lige let arbejde at søge fondsstøtte. Der har været efterspurgt en mulighed for at få hjælp hertil. De første landsbyplaner, hvor indsatsforslagene i flere tilfælde har været bundet op på kommunale initiativer så som vejforskønnelser og trafiksaneringer, er nok de planer, hvor lokalrådene efterfølgende har haft sværest ved at komme videre. Det har derfor været vigtigt i de senere landsbyplaner, at der også var indsatsforslag af en mere lettilgængelig karakter, som lokalrådene straks kunne gå i gang med på egen hånd. Hvor Esbjerg Kommune har kunnet stille arealer til rådighed som i for eksempel Vester Nebel, Vester Vedsted og Jernved-Jernvedlund har det været lettere for lokalrådene at komme igennem med projekterne. Alle lokalråd/følgegrupper har spurgt til, om landsbyplanerne bliver taget op til revision efter nogle år? Dette ud fra et ønske om at kunne fortsætte den gode proces, men også fordi flere har givet udtryk for, at der jo sker udskiftning i lokalrådene, og megen baggrundsviden derfor vil kunne gå tabt. Forvaltningen bruger landsbyplanerne i det daglige arbejde, og i forbindelse med kommune- og lokalplanarbejdet i særdeleshed