Fængselsfunktionæren 9. Fængselsforbundet September 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 9. Fængselsforbundet September 2011"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 9 Fængselsforbundet September 2011

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Ringere retssikkerhed for fængselsbetjente 16 Pebersprayen ud af skabet 18 Ingen undsætning til landets fyldte arresthuse 10 Flere indsatte får nej til prøveløsladelse 12 Nyt tilbud til voldsofre 13 En halvmaraton inden for ringmuren 16 Konference i EPSU 18 Fængselsbetjente er bagud 0-4 når der skal tages e-læring 19 Grupperinger i de åbne fængsler Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Arrestforvarernes Seniorklub 21 Tjenestemændenes Låneforening 22 Debat 22 Navne 24 Fyraftensmøder om Nyt Lønsystem Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Forsiden: Peberspray i bæltet. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Løse anklager for åben skærm LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Der har været stor medieomtale i sommer af den ulykkelige sag fra Arresthuset i Kolding, hvor en ung mand døde. At medierne er interesseret i sagen, er helt forståeligt, men man kunne godt ønske sig, at journalisterne var lidt langsommere på aftrækkeren, inden de drog konklusioner. Jeg tænker her blandt andet på spørgsmålet om vores kollegaer sad eller ikke sad på fangen. I august gik Bjørn Elmquist, der repræsenterer den afdødes familie, verbalt til angreb på kollegaerne i arresthuset på TV2. Ifølge advokaten skulle en lydoptagelse bevise, at det var det første, som var tilfældet. Altså at fængselsbetjentene sad på fangen. Jeg mener, at Elmquist i denne situation går langt over stregen og hænger kollegaerne ud for rullende kameraer. Og han viser i sjælden grad mistillid til efterforskningen af sagen. Elmquists udfald betød, at det nærmest blev slået fast i medierne, at fængselsbetjentene havde begået fejl. Først to dage senere fik Fængselsforbundets advokat spalteplads til at komme med fængselsbetjentens udlægning af lydoptagelsen. Hun afviste, at arresthusets fængselsbetjente skulle have siddet på den indsatte. Der var tale om en almindelig fængselsjargon, som betød, at betjentene havde kontrol over situationen. Noget kunne tyde på, at medierne havde for travlt med at løbe familiens advokats ærinde. Konklusionen må være, at den debat aldrig burde være foregået i medierne i hvert fald ikke på den måde. Løse påstande skal ikke have lov til at stå uimodsagt i en så alvorlig sag. Efter medieomtalen bad politiet i Østjylland om at få sagen tilbage fra statsadvokaten. Det har vi bestemt ikke noget imod. Vi har intet ønske om, at der er uafklarede spørgsmål i sagen. Tværtimod kan en ny undersøgelse forhåbentlig være med til at fjerne den mistanke, der blev rettet mod vores kollegaer. Efter min bedste overbevisning foretog kollegerne sig ikke noget forkert. Hvis de gjorde, skal det frem, men bevisførelsen skal ikke foregå for åben skærm. Den skal foregå i god ro og orden, så der i denne tragiske sag både tages hensyn til de involverede fængselsbetjente og den afdødes familie. Fængselsfunktionæren

4 Ringere retssikkerhed for fængselsbetjente En skævhed i loven gør, at fængselsbetjente ikke ligesom deres kollegaer i politiet har krav på at få beskikket en forsvarer i sager om magtanvendelse. En krænkelse af betjentenes retssikkerhed, lyder det fra Fængselsforbundet. SF vil nu have loven ændret. Når magtanvendelse går galt, og en indsat kommer alvorligt til skade eller i værste fald dør i fængselsbetjentes varetægt, er det ulykkeligt. Ikke kun for den indsatte og dennes pårørende, men også for de involverede kollegaer. I sådanne situationer som den aktuelle sag fra Arresthuset i Kolding er det vigtigt for betjentene at have en advokat i ryggen, som kan rådgive dem om deres rettigheder, når de beskyldes for fejl. Det får politiet, når der opstår lignende situationer med magtanvendelse. Men det får fængselsbetjente ikke, fastslår Fængselsforbundets advokat, Stine Gry Johannessen: Polititjenestemænd er omfattet af nogle helt særlige regler i retsplejeloven, der giver dem ret til en beskikket forsvarer. Fængselstjenestemænd er omvendt kun omfattet af de almindelige beskik- Fængselsbetjente skal selvfølgelig have samme adgang til beskikket advokatbistand som polititjenestemænd. Det mener retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, som håber på at få justitsministeren til at ændre retsplejeloven. 4 Fængselsfunktionæren

5 kelsesregler, hvor man kun kan få en forsvarer, hvis man er sigtet i en sag, siger hun. Hun mener, at denne skævhed i lovgivningen er uheldig, da både politi- og fængselsbetjente har magtbeføjelser: Det er lovfæstet, at begge stillinger har ret og pligt til at anvende magt. Derfor er det også meget mærkeligt, at de ikke har samme rettigheder, siger hun. Ingen adgang til sagens akter Ifølge Stine Gry Johannessen stiller det fængselsbetjentene dårligere både principielt, hvad angår deres retssikkerhed, og økonomisk, da de selv skal betale for advokaten i sager om magtanvendelse. Men det principielle er uden tvivl det vigtigste, mener hun: Hvis man ikke har fået beskikket en forsvarer, så har man heller ikke adgang til sagens akter. Det betyder, at det er umuligt at danne sig et overblik over sagen. Dermed risikerer man at svare i blinde under en afhøring, fordi man ikke aner, hvad sagen indeholder. I øjeblikket er hun forsvarer for de fængselsbetjente, der var impliceret i sagen fra Arresthuset i Kolding. Da hun ikke er beskikket, har hun ikke adgang til retsmaterialet og har derfor måttet søge aktindsigt: Vi har jo ikke vidst, hvad sagen indeholdt og vi har ikke haft adgang til efterforskning, obduktionsrapport, mv. Der er både fagligt og psykisk belastende for betjentene, at de ikke kan få noget at vide, når de har en sag imod sig. Så bliver det hurtigt meget kafkask, siger hun. Forbund forarget over ringere retssikkerhed I Fængselsforbundet er forbundssekretær René Larsen forarget over den manglende lighed i loven. Vi synes, det er en urimelig forskelsbehandling. Begge stillingsfunktioner har ret og pligt til at anvende magt i visse situationer og dermed løber man jo en risiko for at blive udsat for disciplinærsager, hvis noget går galt. I sidste ende kan det ende med en afskedigelse, siger han. Det skaber ifølge René Larsen en utryghed for de ansatte på fængselsgangene. I teorien kan indsatte udnytte denne her viden til at skabe ballade, hvis de godt ved, at personalet ikke automatisk får en advokat i ryggen. Det betyder, at vores retssikkerhed er ringere end politiets og det bør der rettes op på politisk, siger han. Karina Lorentzen: Loven skal ændres Politikerne skal altså op af stolen og ændre loven, hvis uligheden mellem de to faggrupper i retsvæsenet skal rettes op. Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF, finder da også forskelsbehandlingen urimelig: Selvom magtanvendelser heldigvis sjældent bliver til sager i retssystemet, skal fængselsbetjente selvfølgelig have samme adgang til beskikket advokatbistand som polititjenestemænd. Ellers er konsekvensen, at fængselsbetjente retssikkerhedsmæssigt stilles ringere. Det er en belastning, jeg ikke synes er rimelig. De er en faggruppe, der i forvejen er udsat for et belastende arbejdsmiljø, hvor de indsatte bliver stadigt tungere, siger hun. Hun har flere gange forsøgt at råbe justitsminister Lars Barfoed (K) op for at få ham til at gøre noget ved problemet dog uden større held, da han i sit seneste svar afviser at ændre på reglerne. Men det afholder ikke SF-retsordføreren fra at prøve igen: Justitsministeren skal sikre fængsels- betjente samme retsstilling som politibetjente. Derfor har jeg forelagt ham sagen. Jeg forventer, at dette uden de store problemer kan samle flertal, da alle må kunne se, at der skal være lighed for sammenlignelige, statslige faggrupper. Jeg tænker, at det må være en fejl, at det ikke er blevet sikret fra starten, siger hun. Hun afventer i øjeblikket et nyt og mere fyldestgørende svar fra ministeren. Af Andreas Graae Fængselsfunktionæren

6 Pebersprayen ud af skabet Landets arrestbetjente er utilfredse med, at de ikke må bære pebersprayen på sig hele tiden. Den er mere skånsom end benlåsen, lyder det. Et enkelt pust og den indsatte er fikseret. Så let kan det ifølge landets arrestbetjente være at undgå tilspidsede situationer. Pebersprayen har det seneste år kørt med succes som forsøg i udvalgte fængsler og arresthuse, og 1. juni 2011 blev den indført som permanent magtmiddel i alle Kriminalforsorgens institutioner. Men hvad er et magtmiddel værd, når det som udgangspunkt står forsvarligt aflåst i et skab? Ikke ret meget, mener Robert Demény, som er fællestillidsrepræsentant for Fængselsforbundet i arresthusene i Midt- og Nordjylland: Det er håbløst, at der ligger et magtmiddel låst inde, som vi ikke kan bruge. For hvornår bruger man pebersprayen? Det gør man i akut opståede situationer. Og i sådanne situationer har man i de små arresthuse ofte ikke personale til at gå ned og hente den, siger han: Det er jo ikke sådan, at vi sætter os og holder et formiddagsmøde om, hvornår vi nu får brug for den. Tror man det, Pebersprayen er kommet for at blive i landets fængsler og arresthuse. Men skal den hænge i bæltet eller stå aflåst i et skab? Det er der delte meninger om. 6 Fængselsfunktionæren

7 forstår man ikke magtanvendelsens anatomi. Vi taler om situationer, der eksploderer, siger han. Derfor vil han gerne have pebersprayen ud af skabet og ned i uniformslommen. Vi behøver jo ikke at gå rundt og vifte med den. Vi kunne bære den helt diskret for eksempel kunne man jo sige, at det er fast udrustning i højre lårlomme, så behøver man slet ikke at kunne se den, siger han. De små arresthuse rammes hårdest Problemet er ifølge Robert Demény størst i de mindre arresthuse, hvor der ofte kun er to mand på arbejde. Det er de små huse, der er ramt. Og det er i forvejen her, sikkerheden halter allermest. Vi er kun to mand, uanset om der skal deles mad ud eller håndteres truende indsatte. Det er ikke ligesom i de store arresthuse, som for eksempel Århus, hvor man bare lige kan kalde en kollega fra kontoret op med pebersprayen, siger han. Derfor håber han på, at problemerne kan føre til en ny diskussion af pebersprayens tilgængelighed i det mindste i de små arresthuse. Mere skånsomt end et greb Også Henning Mørck, formand for Arrestfunktionærernes Organisation Sjælland, er nået frem til samme konklusion: At pebersprayen bør være en fast del af udrustningen. I begyndelsen, mens pebersprayen stadig kørte som forsøg, var han imidlertid fortaler for, at man skulle hente den i skabet, når det var nødvendigt. For, som han siger: Som personale er vi ikke interesseret i at optrappe noget som helst. Vi tror på den dynamiske sikkerhed men det gør de indsatte desværre bare ikke altid. Men efter at han har været rundt og høre om, hvordan ordningen fungerer i praksis på de sjællandske arresthuse, har han skiftet mening. Klientellet bliver værre og grovere, og der kommer flere og flere situationer, hvor du ikke kan forudse en konflikt. I de situationer har du jo ikke en jordisk chance uden peberen og slet ikke, hvis benlåsen nu også bliver forbudt, siger han. Pebersprayen er desuden et meget mere skånsomt magtmiddel end et greb, som for eksempel en arm- eller benlås, mener Henning Mørck. Den er da mindre indgribende end et greb i en overarm. Faktisk synes jeg ikke, der er så mange argumenter imod. Det er selvfølgelig ikke nogen mirakelkur, men omvendt giver det kollegaerne en tryghed i anspændte situationer, siger han. Direktoratet: Pebersprayen bliver i skabet I Direktoratet for Kriminalforsorgen er sikkerhedschef Michael Gjørup uenig i, at pebersprayen bør være en fast del af udrustningen: Vores erfaringer viser, at der kun i yderst sjældne tilfælde er akut brug for pebersprayen i forbindelse med afdelingstjeneste. Typisk eskalerer situationen over tid, og personalet har derfor mulighed for at hente pebersprayen, siger han. Derfor afviser han, at man vil indføre den som fast del af udrustningen: Vi har den holdning i Kriminalforsorgen, at vi ikke ønsker at signalere optrapning. Derfor har vi valgt, at pebersprayen ikke skal være personlig udrustning, siger han. Særlige situationer Formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, forstår godt, at arrestbetjentene er frustrerede over reglen om, at pebersprayen skal være aflåst. Men han kan også se problemet i at gøre den til en fast del af udrustningen: Det er min opfattelse, at Kriminalforsorgen skal passe på med ikke at optrappe noget, som kan opfattes som et våben af både fanger og det omkringliggende samfund. Når vi bruger magt over for indsatte, skal vi udvise stor forsigtighed. Vores primære opgave er jo at konflikthåndtere for at undgå magt ikke det modsatte. Han peger desuden på, at en permanent indførelse af pebersprayen kan føre til, at nogle bærer den, mens andre ikke gør. Vi ser desværre i forvejen forskellige måder at håndtere for eksempel transporter, fællesskab og gårdtur på. Det kunne også risikere at blive tilfældet for pebersprayen, siger han. Han henviser til, at der i situationer hvor der er indsatte, som man på forhånd skal være ekstra forsigtige over for allerede i dag er hjemmel hos ledelsen til at beslutte, at der skal bæres peberspray. Af Andreas Graae Fængselsfunktionæren

8 Ingen undsætning til landets fyldte arresthuse Til trods for at belægget har slået alle rekorder i år, er der ikke flere pladser på vej til Kriminalforsorgen. Justitsminister Lars Barfoed (K) er klar over, at arresthuse og fængsler er stuvende fulde, men han har ikke en mirakelkur klar, som kan ændre situationen. Det fremgik af et samråd i Folketingets Retsudvalg den 18. august. Oppositionen havde indkaldt ministeren til samrådet for at høre hans bud på, hvordan man får skabt bedre plads i Kriminalforsorgen. Belægget har i gennemsnit ligget på 99 procent i årets første halvår. Det er rekordhøjt, men alligevel har ministeren ikke planer om at oprette flere pladser. Lars Barfoed henviste i stedet til de initiativer, der blev iværksat i foråret. Her besluttede regeringen blandt andet, at konvertere 74 åbne pladser til lukkede, Jeg mener, at situationen er uacceptabel for både indsatte og ansatte. Vi har flere gange bedt ministeren om at gøre noget, sagde Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, på samrådet i august. 8 Fængselsfunktionæren

9 at øge brugen af alternative strafformer og at indføre et tilsigelsesstop, som betyder, at dømte skal vente længere med at afsone deres straf. Til efteråret planlægger regeringen at fortsætte tilsigelsesstoppet og at udvide den såkaldte noget-for-noget-ordning. Ministeren bemærkede samtidig, at der er et positivt aspekt ved det høje belæg: Det viser, at regeringens konsekvente retspolitik har båret frugt, sagde han. Situationen er uacceptabel Karen Hækkerup (S) havde dog svært ved se de fyldte fængsler som en succes. Jeg mener, at situationen er uacceptabel for både indsatte og ansatte. Vi har flere gange bedt ministeren om at gøre noget. Der mangler pladser til de hårde indsatte, bandekriminaliteten er rykket ind i fængslerne og det er svært at se, at de indsatte kan komme ud i et liv uden kriminalitet. Det er en katastrofe, at vi har en så uambitiøst regering med hensyn til resocialisering, sagde Karen Hækkerup. Også SF og Enhedslisten var kritiske i forhold til ministerens håndtering af forholdene i Kriminalforsorgen. Line Barfod (EL) efterlyste blandt andet mere uddannelse af personalet og flere penge til behandling af de indsatte. Ministeren forsvarede sig med, at oppositionen alene ønsker at øge udgifterne: Jeg bliver nødt til at sige det. Det virker som om, at socialdemokraterne mener, at der er ubegrænsede ressourcer. Men man kommer ikke med konstruktive forslag til, hvordan man selv vil løse problemerne og finde midlerne til det, sagde han. Hvortil Karen Hækkerup svarede: Jeg synes, at det er irriterende kun at blive klandret for at bruge flere og flere penge. Der er mange penge at spare ved forebyggelse. Samtidig bad hun ministeren oplyse, hvor mange pladser Kriminalforsorgen mangler til næste år, men fik dog ikke noget svar. Forslag fra Fængselsforbundet På samrådet svarede ministeren også på nogle forslag, som Fængselsforbundet stillede i foråret med henblik på at lette det meget høje belæg i arresthusene. Fængselsforbundet foreslog blandt andet, at bandemedlemmer bør placeres i varetægt i de store frem for i de små arresthuse. Lars Barfoed sagde: Jeg er glad for de forslag, som Fængselsforbundet er kommet med og har selvfølgelig forståelse for dem. Men det er sådan, at en række forskellige hensyn skal tilgodeses, når bande- og rockermedlemmer skal placeres. Det er nødvendigt at adskille grupperinger, der er i konflikt med hinanden. Derfor er det ikke muligt udelukkende at samle bande- og rockermedlemmer i de største arresthuse. Ministerens svar var heller ikke opløftende i forhold til Fængselsforbundets forslag om, at bandemedlemmer hurtigst muligt bør overføres til lukkede fængsler for at afsone frem for at sidde i arresthuse. Det forholder sig sådan, at afgangen fra de særlige afdelinger for negativt stærke indsatte i de lukkede fængsler er mindre end tilgangen. Derfor har det været nødvendigt at lade disse grupper afsone kortere domme i arresthuse, sagde Lars Barfoed. Der ser altså ud til, at der også fremover vil være rockere og bandemedlemmer, der afsoner i arresthusene. Af Søren Gregersen Alt udsolgt i 25 arresthuse 25 ud af landets 37 arresthuse har haft et belæg på over 100 procent i årets første halvår, oplyste justitsministeren på samrådet. Fængselsfunktionæren

10 Flere indsatte får nej til prøveløsladelse Antallet af indsatte, der får afslag på prøveløsladelse, er steget støt. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Selvom loven foreskriver, at indsatte som udgangspunkt kun skal afsone to tredjedele af straffen i fængslet, er det blevet sværere for de indsatte at blive løsladt på prøve. I løbet af de seneste tyve år er andelen af indsatte, der får afslag på at få prøveløsladelse, næsten tredoblet. Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet er andelen nemlig steget fra 10 til 27 procent. Det vil altså sige, at mere end hver fjerde af de indsatte i dag får et nej til prøveløsladelse I de lukkede fængsler ligger afslagsprocenten endnu højere. Over halvdelen må i dag vinke farvel til prøveløsladelsen, hvilket er mere end en fordobling i forhold til for 20 år siden, hvor det kun var lidt over 20 procent, der fik afslag. Manden bag undersøgelsen, Niels Løppenthin, der er seniorkonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen, begrunder i sin rapport udviklingen med en ændret praksis i fængslerne snarere end med en formodning om, at de indsatte er mere belastede i dag sammenlignet med tidligere. Undersøgelsen viser nemlig, at de indsatte ikke er mere belastede i dag end for ti år siden, når det gælder blandt andet boligsituation, jobmuligheder og økonomi. På den anden side viser rapporten også, at flere har verserende sager kørende, og at flere har tilknytning til bande- og rockergrupper. Flest afslag i Nyborg Det lukkede fængsel, som giver flest Statsfængslet i Nyborg er det lukkede fængsel, hvor flest indsatte får afslag på prøveløsladelse. afslag på prøveløsladelser, er Statsfængslet i Nyborg. Her afvises over 70 procent af dem, der søger om prøveløsladelse. Det høje procenttal kommer ikke bag på lokalformand for Fængselsforbundet, Bo Henrik Sørensen. Det er jo ingen hemmelighed, at vi har set en forværring af klientellet i løbet af de senere år. Og prøveløsladelser er ikke noget, man sådan bare får per automatik. Der skal være et vist grundlag for, at man kan komme ud. Hvis man for eksempel ikke kan finde ud af at begå sig i fængslet begår kriminalitet, bliver taget med stoffer og mobiltelefoner så har vi altså svært ved at se, hvordan man skal kunne begå sig ude i samfundet, siger han. Han kan med andre ord ikke genkende billedet af, at de indsatte skulle være blevet mindre belastede end tidligere. Tværtimod: Omfanget af episoder, hvor kollegaer udsættes for vold og trusler, er steget. Det er jo en kendsgerning. Ligesom vi også ved, at der er kommet langt flere rocker- og bandemedlemmer i fængslerne, siger han. Han køber heller ikke argumentet om, at stigningen i antallet af prøveløsladelser skyldes en ændret administrativ praksis: Det er altid saglige beslutninger, der afgør, om vi prøveløslader eller ej. Når vi vælger at give en person afslag, så er det fordi, vi skønner, at han alligevel vil komme ind igen efter kort tid. Det er jo en fejl at sætte prøveløsladelse i værk, hvis man på forhånd vurderer, at den indsatte går ud og laver ny kriminalitet, siger han. Kriminalforsorgen undersøger I Direktoratet for Kriminalforsorgen har rapporten givet anledning til en større undersøgelse, som skal afdække belastningsgraden hos de indsatte. Første delresultater forventes klar næste år. Kontorchef Ina Eliasen fra Straffuldbyrdelseskontoret hæfter sig ved, at rapporten fra Københavns Universitet ikke omfatter alle, der får afslag på prøveløsladelse: Hvis man indregner dem, der løslades efter "noget-for noget"-ordningen, så viser det sig, at 76 procent bliver prøveløsladt senest, når de har afsonet to tredjedele af straffen og kun 24 procent får afslag på prøveløsladelse. Derudover er der også nogle, der løsla- 10 Fængselsfunktionæren

11 des på forskudt tid det vil sige mellem to tredjedele af afsoningen og endt straf, siger hun. Hun mener derfor ikke, at der er tale om en markant stigning i antallet af afslag de sidste ti år. Hun fremhæver derimod, at de indsatte, som løslades efter "noget-for-noget"-ordningen der er målrettet indsatte, som gør en særlig indsats for at komme ud af kriminalitet bliver løsladt tidligere, end de ville blive efter den gamle ordning: Vores erfaringer med "noget-fornoget"-ordningen er særdeles positive. Der er kun otte procent, der falder tilbage i ny kriminalitet inden for en to års opfølgningsperiode. Derfor er ordningen også netop blevet udvidet, siger hun. Af Andreas Graae Andel af indsatte, der får afslag til prøveløsladelse En større del af de indsatte i Kriminalforsorgen får ifølge en ny rapport fra Københavns Universitet afslag på prøveløsladelse i forhold til tidligere. Fængselsfunktionæren

12 Nyt tilbud til voldsofre Fremover får ofre ret til at blive informeret, hvis deres gerningsmand skal på udgang eller stikker af fra fængslet. Hvis man er blevet udsat for et overfald, vil man formentlig helst undgå at møde gerningsmanden igen. Det skal en ny lov hjælpe med. Fra 1. juli i år har ofre, som er blevet udsat for vold, trusler eller en sædelighedsforbrydelse, ret til at blive informeret første gang, gerningsmanden skal på uledsaget udgang, løslades eller undviger. Formålet med lovændringen er ifølge justitsminister Lars Barfoed (K) at afhjælpe den psykiske belastning, som det kan være at leve i uvished om, hvornår en gerningsmand atter er på fri fod. Eller som Manu Sareen fra Radikale Venstre sagde, da den nye lov blev behandlet i Folketinget: Det er et positivt tiltag. Mange ofre bruger helt vildt meget tid på at kigge sig over skulderen, fordi de lever i angst. Det er dog ikke alle ofre, der er interesserede i at få oplysningen. Derfor er der tale om et frivilligt tilbud. Det understregede Tom Behnke (K) i Folketingssalen: Jeg har egentlig været lidt skeptisk over for det der med, at man på et tidspunkt skal have underretning. Det kan være, at man havde lagt det bag sig, årene er gået, og pludselig bliver man ringet op, og så får man rippet op i hele sagen en gang til. Men fordi der er en meget tyk streg under, at det er fuldstændig frivilligt, tror jeg, det er en god ordning. Politiet tager stilling Hvis et offer anmoder om at blive informeret, er det politiet, som beslutter, om sagen er alvorlig nok. Kriminalforsorgens institutioner har fået en ny opgave: Voldsofre får ret til at blive orienteret, når deres gerningsmænd kommer på fri fod. Politiet orienterer derefter Kriminalforsorgen om den forurettedes navn og cpr-nummer. Dette vil typisk ske i forbindelse med, at politiet sender straffedommen til Kriminalforsorgen med henblik på valg af afsoningssted. Orienteringen af offeret vil rent praktisk ske ved, at det fængsel, hvor personen afsoner sin dom, sender et brev til offeret. Det oplyser chefkonsulent Marianne Hoffgaard fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratet har ikke fastsat retningslinjer for, hvem i fængslet, der skal stå for underretningen, så det vil være op til det enkelte fængsel at beslutte dette, siger hun. Der er udarbejdet forskellige brevskabeloner, som fængslerne skal bruge til formålet. Fængslerne skal bruge neutralt brevpapir og poststempel. Offeret må nemlig ikke få at vide, hvor gerningsmanden afsoner sin straf. I det tilfælde at gerningsmanden stikker af, skal fængslet forsøge at ringe til offeret. Marianne Hoffgaard oplyser desuden, at det alene er ved første uledsagede udgang, at underretningen skal ske. Det vil altså ikke ske ved senere udgange, og heller ikke hvis der er tale om en ledsaget udgang. Ofre, som tilmelder sig ordningen, har fortrydelsesret, hvis de på et senere tidspunkt ikke længere ønsker at blive orienteret. Repressalier skal undgås Af Søren Gregersen Et fængsel skal informere politiet, hvis der kan være risiko for repressalier mod gerningsmanden, når han kommer på udgang. Politiet vil da tage stilling til, hvorvidt offeret bør orienteres om udgangen. 12 Fængselsfunktionæren

13 En halvmaraton inden for ringmuren Lær at løbe er et tilbud til indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Tilbuddet skal motivere dem til at fortsætte med at dyrke motion, når de bliver løsladt. Selvom det går rundt i ring, kan man godt løbe 20 km i et fængsel. En gruppe indsatte ved Anstalten ved Herstedvester har sagt ja til et tilbud fra anstaltens værkmestre om at komme i bedre form. Mens de indsatte løber rundt og rundt inden for ringmuren på Herstedvesters løbebane, daler kolesteroltallet og tankerne flyver væk fra problemerne og ud mod et bedre og sundere liv i friheden. Værkmester Ömer Güclü har sammen med tre andre værkmestre fra Anstalten ved Herstedvester sammensat et intensivt løbeprogram. Et tilbud til alle interesserede om at få rørt sig, sætte personlige mål og, frem for alt, få sig en succesoplevelse. Det giver dem et fikspunkt i deres temmelig ensformige hverdag. Det er jo begrænset, hvad de kan lave i et lukket fængsel. Men her har de noget, de kan se frem til og fokusere på. Det giver dem en indre ro og flytter fokus fra fortiden og fremtiden til nuet, siger han. Samtidig bliver det ifølge værkmesteren meget nemmere for de indsatte at komme ud i friheden og få sig et nyt netværk, for eksempel i en idrætsklub, hvis de er kommet i form i fængslet. Det giver først og fremmest modet til at sige det kan jeg sagtens klare, det her, siger han. Lær at løbe eller løb en halvmaraton Fagbladet kommer lige til morgenløbeturen en solrig mandag morgen i august og jogger stille og roligt rundt sammen med de indsatte på løbebanen i Herstedvesters gårdareal. Først fem minut- Fængselsfunktionæren

14 ters løb, så tre minutters gang, så fem minutters løb og endelig tre minutters gang. Der er to hold: Et for begyndere, der skal lære at løbe fem kilometer på en halv time, og et for øvede, der træner til en halvmaraton, som er på 21,1 kilometer. De første par uger lagde vi blødt ud det gælder jo om ikke at tabe folk. Men nu, efter otte uger, er vi kommet op i gear og har skruet op for tempoet og løbetiden, siger Ömer Güclü. Den 23. september slutter løbetræningsforløbet med en afsluttende test, hvor en lokal løbeklub kommer ud i fængslet for at sikre en helt præcis opmåling og tidtagning. Og det øger konkurrenceelementet, mener en indsat, der også fulgte programmet sidste år, og som nu løber på halvmaratonholdet sammen med seks andre: Det, at vi får hjælp fra den der løbeklub, som kommer med måleudstyr det gør, at det er gået hen og blevet småprofessionelt, og så presser vi hinanden og os selv mere. Det giver en god og sundt start på dagen. Det er jo bevist, at hård fysisk aktivitet giver et lykkedrop. Og så får det tiden til at gå frem for bare at sidde og glo i sin celle, siger han. I modsætning til andre langdistanceløbere kan de syv indsatte, der skal løbe halvmaraton, dog ikke se frem til en naturoplevelse. Løbeturen vil nemlig foregår på fængslets gårdtursareal. Naturligt frafald Det er ikke alle indsatte, der holder ved. På begynderholdet, der hedder Lær at løbe, startede der for eksempel 15, og nu er der 8-9 stykker tilbage. Men sådan vil det altid være, siger Ömer Güclü: Der er altid nogen, der falder fra. Men så er der også nye, der hopper på Det er mit håb, at de indsatte bliver mere motiverede til at ændre deres livsstil både i fængslet og efter afsoning, siger værkmester i Anstalten ved Herstedvester, Ömer Güclü. toget. Og de fleste har da allerede tabt sig noget samtidig med, at de bliver naturligt trætte og sover bedre om natten. Det er hans håb, at de indsatte med løbetræningen bliver mere motiverede til at ændre deres livsstil både i fængslet, og når de kommer ud i friheden. Mange har måske svært ved at tage sig sammen, så de skal stille og roligt lære, at de kan få meget mere energi af at starte dagen med en løbetur, siger han. 400 skridt om dagen i arresthusene Det er et stort problem, at mange fængslede tager på i vægt, mens de er i Kriminalforsorgens varetægt. For en indsat på begynderholdet var det et chok at se, hvordan hans medindsatte lagde sig ud og det fik ham i gang med at løbe: 14 Fængselsfunktionæren

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 245/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Bjarne Frøberg, beskikket), T2 (advokat Hans Kjellund, beskikket), T3 (advokat Bjarne Frøberg,

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden TANKER OM TRÆNINGS-KULTUR OG GOLFSKOLEN Hvordan bliver man en god spiller: 1 Begynd før du er fyldt 12. 2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden 3 Få styr på

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 644 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2011 Kontor: Civil- og Politiafdelingen Sagsnr.: 2011-150-2174

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven 2010/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Folketinget - L 190-2013-14Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldby... Side 1 af 12

Folketinget - L 190-2013-14Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldby... Side 1 af 12 Folketinget - L 190-2013-14Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldby... Side 1 af 12 Tilbage L 190 Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 446 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 446 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 446 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 28. november 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 13. oktober 2005 af Arrestafdelingen i Statsfængslet

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

I den anledning har jeg modtaget breve af 27. marts, 5. april, 5. maj og 9. maj 2006 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I den anledning har jeg modtaget breve af 27. marts, 5. april, 5. maj og 9. maj 2006 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 22. marts 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 9. og 10. juni 2004 af Københavns Fængsler, Vestre Fængsel. I rapporten meddelte jeg at

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere