Fængselsfunktionæren 9. Fængselsforbundet September 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 9. Fængselsforbundet September 2011"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 9 Fængselsforbundet September 2011

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Ringere retssikkerhed for fængselsbetjente 16 Pebersprayen ud af skabet 18 Ingen undsætning til landets fyldte arresthuse 10 Flere indsatte får nej til prøveløsladelse 12 Nyt tilbud til voldsofre 13 En halvmaraton inden for ringmuren 16 Konference i EPSU 18 Fængselsbetjente er bagud 0-4 når der skal tages e-læring 19 Grupperinger i de åbne fængsler Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Arrestforvarernes Seniorklub 21 Tjenestemændenes Låneforening 22 Debat 22 Navne 24 Fyraftensmøder om Nyt Lønsystem Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Forsiden: Peberspray i bæltet. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Løse anklager for åben skærm LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Der har været stor medieomtale i sommer af den ulykkelige sag fra Arresthuset i Kolding, hvor en ung mand døde. At medierne er interesseret i sagen, er helt forståeligt, men man kunne godt ønske sig, at journalisterne var lidt langsommere på aftrækkeren, inden de drog konklusioner. Jeg tænker her blandt andet på spørgsmålet om vores kollegaer sad eller ikke sad på fangen. I august gik Bjørn Elmquist, der repræsenterer den afdødes familie, verbalt til angreb på kollegaerne i arresthuset på TV2. Ifølge advokaten skulle en lydoptagelse bevise, at det var det første, som var tilfældet. Altså at fængselsbetjentene sad på fangen. Jeg mener, at Elmquist i denne situation går langt over stregen og hænger kollegaerne ud for rullende kameraer. Og han viser i sjælden grad mistillid til efterforskningen af sagen. Elmquists udfald betød, at det nærmest blev slået fast i medierne, at fængselsbetjentene havde begået fejl. Først to dage senere fik Fængselsforbundets advokat spalteplads til at komme med fængselsbetjentens udlægning af lydoptagelsen. Hun afviste, at arresthusets fængselsbetjente skulle have siddet på den indsatte. Der var tale om en almindelig fængselsjargon, som betød, at betjentene havde kontrol over situationen. Noget kunne tyde på, at medierne havde for travlt med at løbe familiens advokats ærinde. Konklusionen må være, at den debat aldrig burde være foregået i medierne i hvert fald ikke på den måde. Løse påstande skal ikke have lov til at stå uimodsagt i en så alvorlig sag. Efter medieomtalen bad politiet i Østjylland om at få sagen tilbage fra statsadvokaten. Det har vi bestemt ikke noget imod. Vi har intet ønske om, at der er uafklarede spørgsmål i sagen. Tværtimod kan en ny undersøgelse forhåbentlig være med til at fjerne den mistanke, der blev rettet mod vores kollegaer. Efter min bedste overbevisning foretog kollegerne sig ikke noget forkert. Hvis de gjorde, skal det frem, men bevisførelsen skal ikke foregå for åben skærm. Den skal foregå i god ro og orden, så der i denne tragiske sag både tages hensyn til de involverede fængselsbetjente og den afdødes familie. Fængselsfunktionæren

4 Ringere retssikkerhed for fængselsbetjente En skævhed i loven gør, at fængselsbetjente ikke ligesom deres kollegaer i politiet har krav på at få beskikket en forsvarer i sager om magtanvendelse. En krænkelse af betjentenes retssikkerhed, lyder det fra Fængselsforbundet. SF vil nu have loven ændret. Når magtanvendelse går galt, og en indsat kommer alvorligt til skade eller i værste fald dør i fængselsbetjentes varetægt, er det ulykkeligt. Ikke kun for den indsatte og dennes pårørende, men også for de involverede kollegaer. I sådanne situationer som den aktuelle sag fra Arresthuset i Kolding er det vigtigt for betjentene at have en advokat i ryggen, som kan rådgive dem om deres rettigheder, når de beskyldes for fejl. Det får politiet, når der opstår lignende situationer med magtanvendelse. Men det får fængselsbetjente ikke, fastslår Fængselsforbundets advokat, Stine Gry Johannessen: Polititjenestemænd er omfattet af nogle helt særlige regler i retsplejeloven, der giver dem ret til en beskikket forsvarer. Fængselstjenestemænd er omvendt kun omfattet af de almindelige beskik- Fængselsbetjente skal selvfølgelig have samme adgang til beskikket advokatbistand som polititjenestemænd. Det mener retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, som håber på at få justitsministeren til at ændre retsplejeloven. 4 Fængselsfunktionæren

5 kelsesregler, hvor man kun kan få en forsvarer, hvis man er sigtet i en sag, siger hun. Hun mener, at denne skævhed i lovgivningen er uheldig, da både politi- og fængselsbetjente har magtbeføjelser: Det er lovfæstet, at begge stillinger har ret og pligt til at anvende magt. Derfor er det også meget mærkeligt, at de ikke har samme rettigheder, siger hun. Ingen adgang til sagens akter Ifølge Stine Gry Johannessen stiller det fængselsbetjentene dårligere både principielt, hvad angår deres retssikkerhed, og økonomisk, da de selv skal betale for advokaten i sager om magtanvendelse. Men det principielle er uden tvivl det vigtigste, mener hun: Hvis man ikke har fået beskikket en forsvarer, så har man heller ikke adgang til sagens akter. Det betyder, at det er umuligt at danne sig et overblik over sagen. Dermed risikerer man at svare i blinde under en afhøring, fordi man ikke aner, hvad sagen indeholder. I øjeblikket er hun forsvarer for de fængselsbetjente, der var impliceret i sagen fra Arresthuset i Kolding. Da hun ikke er beskikket, har hun ikke adgang til retsmaterialet og har derfor måttet søge aktindsigt: Vi har jo ikke vidst, hvad sagen indeholdt og vi har ikke haft adgang til efterforskning, obduktionsrapport, mv. Der er både fagligt og psykisk belastende for betjentene, at de ikke kan få noget at vide, når de har en sag imod sig. Så bliver det hurtigt meget kafkask, siger hun. Forbund forarget over ringere retssikkerhed I Fængselsforbundet er forbundssekretær René Larsen forarget over den manglende lighed i loven. Vi synes, det er en urimelig forskelsbehandling. Begge stillingsfunktioner har ret og pligt til at anvende magt i visse situationer og dermed løber man jo en risiko for at blive udsat for disciplinærsager, hvis noget går galt. I sidste ende kan det ende med en afskedigelse, siger han. Det skaber ifølge René Larsen en utryghed for de ansatte på fængselsgangene. I teorien kan indsatte udnytte denne her viden til at skabe ballade, hvis de godt ved, at personalet ikke automatisk får en advokat i ryggen. Det betyder, at vores retssikkerhed er ringere end politiets og det bør der rettes op på politisk, siger han. Karina Lorentzen: Loven skal ændres Politikerne skal altså op af stolen og ændre loven, hvis uligheden mellem de to faggrupper i retsvæsenet skal rettes op. Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF, finder da også forskelsbehandlingen urimelig: Selvom magtanvendelser heldigvis sjældent bliver til sager i retssystemet, skal fængselsbetjente selvfølgelig have samme adgang til beskikket advokatbistand som polititjenestemænd. Ellers er konsekvensen, at fængselsbetjente retssikkerhedsmæssigt stilles ringere. Det er en belastning, jeg ikke synes er rimelig. De er en faggruppe, der i forvejen er udsat for et belastende arbejdsmiljø, hvor de indsatte bliver stadigt tungere, siger hun. Hun har flere gange forsøgt at råbe justitsminister Lars Barfoed (K) op for at få ham til at gøre noget ved problemet dog uden større held, da han i sit seneste svar afviser at ændre på reglerne. Men det afholder ikke SF-retsordføreren fra at prøve igen: Justitsministeren skal sikre fængsels- betjente samme retsstilling som politibetjente. Derfor har jeg forelagt ham sagen. Jeg forventer, at dette uden de store problemer kan samle flertal, da alle må kunne se, at der skal være lighed for sammenlignelige, statslige faggrupper. Jeg tænker, at det må være en fejl, at det ikke er blevet sikret fra starten, siger hun. Hun afventer i øjeblikket et nyt og mere fyldestgørende svar fra ministeren. Af Andreas Graae Fængselsfunktionæren

6 Pebersprayen ud af skabet Landets arrestbetjente er utilfredse med, at de ikke må bære pebersprayen på sig hele tiden. Den er mere skånsom end benlåsen, lyder det. Et enkelt pust og den indsatte er fikseret. Så let kan det ifølge landets arrestbetjente være at undgå tilspidsede situationer. Pebersprayen har det seneste år kørt med succes som forsøg i udvalgte fængsler og arresthuse, og 1. juni 2011 blev den indført som permanent magtmiddel i alle Kriminalforsorgens institutioner. Men hvad er et magtmiddel værd, når det som udgangspunkt står forsvarligt aflåst i et skab? Ikke ret meget, mener Robert Demény, som er fællestillidsrepræsentant for Fængselsforbundet i arresthusene i Midt- og Nordjylland: Det er håbløst, at der ligger et magtmiddel låst inde, som vi ikke kan bruge. For hvornår bruger man pebersprayen? Det gør man i akut opståede situationer. Og i sådanne situationer har man i de små arresthuse ofte ikke personale til at gå ned og hente den, siger han: Det er jo ikke sådan, at vi sætter os og holder et formiddagsmøde om, hvornår vi nu får brug for den. Tror man det, Pebersprayen er kommet for at blive i landets fængsler og arresthuse. Men skal den hænge i bæltet eller stå aflåst i et skab? Det er der delte meninger om. 6 Fængselsfunktionæren

7 forstår man ikke magtanvendelsens anatomi. Vi taler om situationer, der eksploderer, siger han. Derfor vil han gerne have pebersprayen ud af skabet og ned i uniformslommen. Vi behøver jo ikke at gå rundt og vifte med den. Vi kunne bære den helt diskret for eksempel kunne man jo sige, at det er fast udrustning i højre lårlomme, så behøver man slet ikke at kunne se den, siger han. De små arresthuse rammes hårdest Problemet er ifølge Robert Demény størst i de mindre arresthuse, hvor der ofte kun er to mand på arbejde. Det er de små huse, der er ramt. Og det er i forvejen her, sikkerheden halter allermest. Vi er kun to mand, uanset om der skal deles mad ud eller håndteres truende indsatte. Det er ikke ligesom i de store arresthuse, som for eksempel Århus, hvor man bare lige kan kalde en kollega fra kontoret op med pebersprayen, siger han. Derfor håber han på, at problemerne kan føre til en ny diskussion af pebersprayens tilgængelighed i det mindste i de små arresthuse. Mere skånsomt end et greb Også Henning Mørck, formand for Arrestfunktionærernes Organisation Sjælland, er nået frem til samme konklusion: At pebersprayen bør være en fast del af udrustningen. I begyndelsen, mens pebersprayen stadig kørte som forsøg, var han imidlertid fortaler for, at man skulle hente den i skabet, når det var nødvendigt. For, som han siger: Som personale er vi ikke interesseret i at optrappe noget som helst. Vi tror på den dynamiske sikkerhed men det gør de indsatte desværre bare ikke altid. Men efter at han har været rundt og høre om, hvordan ordningen fungerer i praksis på de sjællandske arresthuse, har han skiftet mening. Klientellet bliver værre og grovere, og der kommer flere og flere situationer, hvor du ikke kan forudse en konflikt. I de situationer har du jo ikke en jordisk chance uden peberen og slet ikke, hvis benlåsen nu også bliver forbudt, siger han. Pebersprayen er desuden et meget mere skånsomt magtmiddel end et greb, som for eksempel en arm- eller benlås, mener Henning Mørck. Den er da mindre indgribende end et greb i en overarm. Faktisk synes jeg ikke, der er så mange argumenter imod. Det er selvfølgelig ikke nogen mirakelkur, men omvendt giver det kollegaerne en tryghed i anspændte situationer, siger han. Direktoratet: Pebersprayen bliver i skabet I Direktoratet for Kriminalforsorgen er sikkerhedschef Michael Gjørup uenig i, at pebersprayen bør være en fast del af udrustningen: Vores erfaringer viser, at der kun i yderst sjældne tilfælde er akut brug for pebersprayen i forbindelse med afdelingstjeneste. Typisk eskalerer situationen over tid, og personalet har derfor mulighed for at hente pebersprayen, siger han. Derfor afviser han, at man vil indføre den som fast del af udrustningen: Vi har den holdning i Kriminalforsorgen, at vi ikke ønsker at signalere optrapning. Derfor har vi valgt, at pebersprayen ikke skal være personlig udrustning, siger han. Særlige situationer Formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, forstår godt, at arrestbetjentene er frustrerede over reglen om, at pebersprayen skal være aflåst. Men han kan også se problemet i at gøre den til en fast del af udrustningen: Det er min opfattelse, at Kriminalforsorgen skal passe på med ikke at optrappe noget, som kan opfattes som et våben af både fanger og det omkringliggende samfund. Når vi bruger magt over for indsatte, skal vi udvise stor forsigtighed. Vores primære opgave er jo at konflikthåndtere for at undgå magt ikke det modsatte. Han peger desuden på, at en permanent indførelse af pebersprayen kan føre til, at nogle bærer den, mens andre ikke gør. Vi ser desværre i forvejen forskellige måder at håndtere for eksempel transporter, fællesskab og gårdtur på. Det kunne også risikere at blive tilfældet for pebersprayen, siger han. Han henviser til, at der i situationer hvor der er indsatte, som man på forhånd skal være ekstra forsigtige over for allerede i dag er hjemmel hos ledelsen til at beslutte, at der skal bæres peberspray. Af Andreas Graae Fængselsfunktionæren

8 Ingen undsætning til landets fyldte arresthuse Til trods for at belægget har slået alle rekorder i år, er der ikke flere pladser på vej til Kriminalforsorgen. Justitsminister Lars Barfoed (K) er klar over, at arresthuse og fængsler er stuvende fulde, men han har ikke en mirakelkur klar, som kan ændre situationen. Det fremgik af et samråd i Folketingets Retsudvalg den 18. august. Oppositionen havde indkaldt ministeren til samrådet for at høre hans bud på, hvordan man får skabt bedre plads i Kriminalforsorgen. Belægget har i gennemsnit ligget på 99 procent i årets første halvår. Det er rekordhøjt, men alligevel har ministeren ikke planer om at oprette flere pladser. Lars Barfoed henviste i stedet til de initiativer, der blev iværksat i foråret. Her besluttede regeringen blandt andet, at konvertere 74 åbne pladser til lukkede, Jeg mener, at situationen er uacceptabel for både indsatte og ansatte. Vi har flere gange bedt ministeren om at gøre noget, sagde Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, på samrådet i august. 8 Fængselsfunktionæren

9 at øge brugen af alternative strafformer og at indføre et tilsigelsesstop, som betyder, at dømte skal vente længere med at afsone deres straf. Til efteråret planlægger regeringen at fortsætte tilsigelsesstoppet og at udvide den såkaldte noget-for-noget-ordning. Ministeren bemærkede samtidig, at der er et positivt aspekt ved det høje belæg: Det viser, at regeringens konsekvente retspolitik har båret frugt, sagde han. Situationen er uacceptabel Karen Hækkerup (S) havde dog svært ved se de fyldte fængsler som en succes. Jeg mener, at situationen er uacceptabel for både indsatte og ansatte. Vi har flere gange bedt ministeren om at gøre noget. Der mangler pladser til de hårde indsatte, bandekriminaliteten er rykket ind i fængslerne og det er svært at se, at de indsatte kan komme ud i et liv uden kriminalitet. Det er en katastrofe, at vi har en så uambitiøst regering med hensyn til resocialisering, sagde Karen Hækkerup. Også SF og Enhedslisten var kritiske i forhold til ministerens håndtering af forholdene i Kriminalforsorgen. Line Barfod (EL) efterlyste blandt andet mere uddannelse af personalet og flere penge til behandling af de indsatte. Ministeren forsvarede sig med, at oppositionen alene ønsker at øge udgifterne: Jeg bliver nødt til at sige det. Det virker som om, at socialdemokraterne mener, at der er ubegrænsede ressourcer. Men man kommer ikke med konstruktive forslag til, hvordan man selv vil løse problemerne og finde midlerne til det, sagde han. Hvortil Karen Hækkerup svarede: Jeg synes, at det er irriterende kun at blive klandret for at bruge flere og flere penge. Der er mange penge at spare ved forebyggelse. Samtidig bad hun ministeren oplyse, hvor mange pladser Kriminalforsorgen mangler til næste år, men fik dog ikke noget svar. Forslag fra Fængselsforbundet På samrådet svarede ministeren også på nogle forslag, som Fængselsforbundet stillede i foråret med henblik på at lette det meget høje belæg i arresthusene. Fængselsforbundet foreslog blandt andet, at bandemedlemmer bør placeres i varetægt i de store frem for i de små arresthuse. Lars Barfoed sagde: Jeg er glad for de forslag, som Fængselsforbundet er kommet med og har selvfølgelig forståelse for dem. Men det er sådan, at en række forskellige hensyn skal tilgodeses, når bande- og rockermedlemmer skal placeres. Det er nødvendigt at adskille grupperinger, der er i konflikt med hinanden. Derfor er det ikke muligt udelukkende at samle bande- og rockermedlemmer i de største arresthuse. Ministerens svar var heller ikke opløftende i forhold til Fængselsforbundets forslag om, at bandemedlemmer hurtigst muligt bør overføres til lukkede fængsler for at afsone frem for at sidde i arresthuse. Det forholder sig sådan, at afgangen fra de særlige afdelinger for negativt stærke indsatte i de lukkede fængsler er mindre end tilgangen. Derfor har det været nødvendigt at lade disse grupper afsone kortere domme i arresthuse, sagde Lars Barfoed. Der ser altså ud til, at der også fremover vil være rockere og bandemedlemmer, der afsoner i arresthusene. Af Søren Gregersen Alt udsolgt i 25 arresthuse 25 ud af landets 37 arresthuse har haft et belæg på over 100 procent i årets første halvår, oplyste justitsministeren på samrådet. Fængselsfunktionæren

10 Flere indsatte får nej til prøveløsladelse Antallet af indsatte, der får afslag på prøveløsladelse, er steget støt. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Selvom loven foreskriver, at indsatte som udgangspunkt kun skal afsone to tredjedele af straffen i fængslet, er det blevet sværere for de indsatte at blive løsladt på prøve. I løbet af de seneste tyve år er andelen af indsatte, der får afslag på at få prøveløsladelse, næsten tredoblet. Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet er andelen nemlig steget fra 10 til 27 procent. Det vil altså sige, at mere end hver fjerde af de indsatte i dag får et nej til prøveløsladelse I de lukkede fængsler ligger afslagsprocenten endnu højere. Over halvdelen må i dag vinke farvel til prøveløsladelsen, hvilket er mere end en fordobling i forhold til for 20 år siden, hvor det kun var lidt over 20 procent, der fik afslag. Manden bag undersøgelsen, Niels Løppenthin, der er seniorkonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen, begrunder i sin rapport udviklingen med en ændret praksis i fængslerne snarere end med en formodning om, at de indsatte er mere belastede i dag sammenlignet med tidligere. Undersøgelsen viser nemlig, at de indsatte ikke er mere belastede i dag end for ti år siden, når det gælder blandt andet boligsituation, jobmuligheder og økonomi. På den anden side viser rapporten også, at flere har verserende sager kørende, og at flere har tilknytning til bande- og rockergrupper. Flest afslag i Nyborg Det lukkede fængsel, som giver flest Statsfængslet i Nyborg er det lukkede fængsel, hvor flest indsatte får afslag på prøveløsladelse. afslag på prøveløsladelser, er Statsfængslet i Nyborg. Her afvises over 70 procent af dem, der søger om prøveløsladelse. Det høje procenttal kommer ikke bag på lokalformand for Fængselsforbundet, Bo Henrik Sørensen. Det er jo ingen hemmelighed, at vi har set en forværring af klientellet i løbet af de senere år. Og prøveløsladelser er ikke noget, man sådan bare får per automatik. Der skal være et vist grundlag for, at man kan komme ud. Hvis man for eksempel ikke kan finde ud af at begå sig i fængslet begår kriminalitet, bliver taget med stoffer og mobiltelefoner så har vi altså svært ved at se, hvordan man skal kunne begå sig ude i samfundet, siger han. Han kan med andre ord ikke genkende billedet af, at de indsatte skulle være blevet mindre belastede end tidligere. Tværtimod: Omfanget af episoder, hvor kollegaer udsættes for vold og trusler, er steget. Det er jo en kendsgerning. Ligesom vi også ved, at der er kommet langt flere rocker- og bandemedlemmer i fængslerne, siger han. Han køber heller ikke argumentet om, at stigningen i antallet af prøveløsladelser skyldes en ændret administrativ praksis: Det er altid saglige beslutninger, der afgør, om vi prøveløslader eller ej. Når vi vælger at give en person afslag, så er det fordi, vi skønner, at han alligevel vil komme ind igen efter kort tid. Det er jo en fejl at sætte prøveløsladelse i værk, hvis man på forhånd vurderer, at den indsatte går ud og laver ny kriminalitet, siger han. Kriminalforsorgen undersøger I Direktoratet for Kriminalforsorgen har rapporten givet anledning til en større undersøgelse, som skal afdække belastningsgraden hos de indsatte. Første delresultater forventes klar næste år. Kontorchef Ina Eliasen fra Straffuldbyrdelseskontoret hæfter sig ved, at rapporten fra Københavns Universitet ikke omfatter alle, der får afslag på prøveløsladelse: Hvis man indregner dem, der løslades efter "noget-for noget"-ordningen, så viser det sig, at 76 procent bliver prøveløsladt senest, når de har afsonet to tredjedele af straffen og kun 24 procent får afslag på prøveløsladelse. Derudover er der også nogle, der løsla- 10 Fængselsfunktionæren

11 des på forskudt tid det vil sige mellem to tredjedele af afsoningen og endt straf, siger hun. Hun mener derfor ikke, at der er tale om en markant stigning i antallet af afslag de sidste ti år. Hun fremhæver derimod, at de indsatte, som løslades efter "noget-for-noget"-ordningen der er målrettet indsatte, som gør en særlig indsats for at komme ud af kriminalitet bliver løsladt tidligere, end de ville blive efter den gamle ordning: Vores erfaringer med "noget-fornoget"-ordningen er særdeles positive. Der er kun otte procent, der falder tilbage i ny kriminalitet inden for en to års opfølgningsperiode. Derfor er ordningen også netop blevet udvidet, siger hun. Af Andreas Graae Andel af indsatte, der får afslag til prøveløsladelse En større del af de indsatte i Kriminalforsorgen får ifølge en ny rapport fra Københavns Universitet afslag på prøveløsladelse i forhold til tidligere. Fængselsfunktionæren

12 Nyt tilbud til voldsofre Fremover får ofre ret til at blive informeret, hvis deres gerningsmand skal på udgang eller stikker af fra fængslet. Hvis man er blevet udsat for et overfald, vil man formentlig helst undgå at møde gerningsmanden igen. Det skal en ny lov hjælpe med. Fra 1. juli i år har ofre, som er blevet udsat for vold, trusler eller en sædelighedsforbrydelse, ret til at blive informeret første gang, gerningsmanden skal på uledsaget udgang, løslades eller undviger. Formålet med lovændringen er ifølge justitsminister Lars Barfoed (K) at afhjælpe den psykiske belastning, som det kan være at leve i uvished om, hvornår en gerningsmand atter er på fri fod. Eller som Manu Sareen fra Radikale Venstre sagde, da den nye lov blev behandlet i Folketinget: Det er et positivt tiltag. Mange ofre bruger helt vildt meget tid på at kigge sig over skulderen, fordi de lever i angst. Det er dog ikke alle ofre, der er interesserede i at få oplysningen. Derfor er der tale om et frivilligt tilbud. Det understregede Tom Behnke (K) i Folketingssalen: Jeg har egentlig været lidt skeptisk over for det der med, at man på et tidspunkt skal have underretning. Det kan være, at man havde lagt det bag sig, årene er gået, og pludselig bliver man ringet op, og så får man rippet op i hele sagen en gang til. Men fordi der er en meget tyk streg under, at det er fuldstændig frivilligt, tror jeg, det er en god ordning. Politiet tager stilling Hvis et offer anmoder om at blive informeret, er det politiet, som beslutter, om sagen er alvorlig nok. Kriminalforsorgens institutioner har fået en ny opgave: Voldsofre får ret til at blive orienteret, når deres gerningsmænd kommer på fri fod. Politiet orienterer derefter Kriminalforsorgen om den forurettedes navn og cpr-nummer. Dette vil typisk ske i forbindelse med, at politiet sender straffedommen til Kriminalforsorgen med henblik på valg af afsoningssted. Orienteringen af offeret vil rent praktisk ske ved, at det fængsel, hvor personen afsoner sin dom, sender et brev til offeret. Det oplyser chefkonsulent Marianne Hoffgaard fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratet har ikke fastsat retningslinjer for, hvem i fængslet, der skal stå for underretningen, så det vil være op til det enkelte fængsel at beslutte dette, siger hun. Der er udarbejdet forskellige brevskabeloner, som fængslerne skal bruge til formålet. Fængslerne skal bruge neutralt brevpapir og poststempel. Offeret må nemlig ikke få at vide, hvor gerningsmanden afsoner sin straf. I det tilfælde at gerningsmanden stikker af, skal fængslet forsøge at ringe til offeret. Marianne Hoffgaard oplyser desuden, at det alene er ved første uledsagede udgang, at underretningen skal ske. Det vil altså ikke ske ved senere udgange, og heller ikke hvis der er tale om en ledsaget udgang. Ofre, som tilmelder sig ordningen, har fortrydelsesret, hvis de på et senere tidspunkt ikke længere ønsker at blive orienteret. Repressalier skal undgås Af Søren Gregersen Et fængsel skal informere politiet, hvis der kan være risiko for repressalier mod gerningsmanden, når han kommer på udgang. Politiet vil da tage stilling til, hvorvidt offeret bør orienteres om udgangen. 12 Fængselsfunktionæren

13 En halvmaraton inden for ringmuren Lær at løbe er et tilbud til indsatte i Anstalten ved Herstedvester. Tilbuddet skal motivere dem til at fortsætte med at dyrke motion, når de bliver løsladt. Selvom det går rundt i ring, kan man godt løbe 20 km i et fængsel. En gruppe indsatte ved Anstalten ved Herstedvester har sagt ja til et tilbud fra anstaltens værkmestre om at komme i bedre form. Mens de indsatte løber rundt og rundt inden for ringmuren på Herstedvesters løbebane, daler kolesteroltallet og tankerne flyver væk fra problemerne og ud mod et bedre og sundere liv i friheden. Værkmester Ömer Güclü har sammen med tre andre værkmestre fra Anstalten ved Herstedvester sammensat et intensivt løbeprogram. Et tilbud til alle interesserede om at få rørt sig, sætte personlige mål og, frem for alt, få sig en succesoplevelse. Det giver dem et fikspunkt i deres temmelig ensformige hverdag. Det er jo begrænset, hvad de kan lave i et lukket fængsel. Men her har de noget, de kan se frem til og fokusere på. Det giver dem en indre ro og flytter fokus fra fortiden og fremtiden til nuet, siger han. Samtidig bliver det ifølge værkmesteren meget nemmere for de indsatte at komme ud i friheden og få sig et nyt netværk, for eksempel i en idrætsklub, hvis de er kommet i form i fængslet. Det giver først og fremmest modet til at sige det kan jeg sagtens klare, det her, siger han. Lær at løbe eller løb en halvmaraton Fagbladet kommer lige til morgenløbeturen en solrig mandag morgen i august og jogger stille og roligt rundt sammen med de indsatte på løbebanen i Herstedvesters gårdareal. Først fem minut- Fængselsfunktionæren

14 ters løb, så tre minutters gang, så fem minutters løb og endelig tre minutters gang. Der er to hold: Et for begyndere, der skal lære at løbe fem kilometer på en halv time, og et for øvede, der træner til en halvmaraton, som er på 21,1 kilometer. De første par uger lagde vi blødt ud det gælder jo om ikke at tabe folk. Men nu, efter otte uger, er vi kommet op i gear og har skruet op for tempoet og løbetiden, siger Ömer Güclü. Den 23. september slutter løbetræningsforløbet med en afsluttende test, hvor en lokal løbeklub kommer ud i fængslet for at sikre en helt præcis opmåling og tidtagning. Og det øger konkurrenceelementet, mener en indsat, der også fulgte programmet sidste år, og som nu løber på halvmaratonholdet sammen med seks andre: Det, at vi får hjælp fra den der løbeklub, som kommer med måleudstyr det gør, at det er gået hen og blevet småprofessionelt, og så presser vi hinanden og os selv mere. Det giver en god og sundt start på dagen. Det er jo bevist, at hård fysisk aktivitet giver et lykkedrop. Og så får det tiden til at gå frem for bare at sidde og glo i sin celle, siger han. I modsætning til andre langdistanceløbere kan de syv indsatte, der skal løbe halvmaraton, dog ikke se frem til en naturoplevelse. Løbeturen vil nemlig foregår på fængslets gårdtursareal. Naturligt frafald Det er ikke alle indsatte, der holder ved. På begynderholdet, der hedder Lær at løbe, startede der for eksempel 15, og nu er der 8-9 stykker tilbage. Men sådan vil det altid være, siger Ömer Güclü: Der er altid nogen, der falder fra. Men så er der også nye, der hopper på Det er mit håb, at de indsatte bliver mere motiverede til at ændre deres livsstil både i fængslet og efter afsoning, siger værkmester i Anstalten ved Herstedvester, Ömer Güclü. toget. Og de fleste har da allerede tabt sig noget samtidig med, at de bliver naturligt trætte og sover bedre om natten. Det er hans håb, at de indsatte med løbetræningen bliver mere motiverede til at ændre deres livsstil både i fængslet, og når de kommer ud i friheden. Mange har måske svært ved at tage sig sammen, så de skal stille og roligt lære, at de kan få meget mere energi af at starte dagen med en løbetur, siger han. 400 skridt om dagen i arresthusene Det er et stort problem, at mange fængslede tager på i vægt, mens de er i Kriminalforsorgens varetægt. For en indsat på begynderholdet var det et chok at se, hvordan hans medindsatte lagde sig ud og det fik ham i gang med at løbe: 14 Fængselsfunktionæren

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. september 2005 afgav jeg en endelig rapport vedrørende min inspektion den 19. maj 2005 af Fængselsafdelingen på Holsbjergvej. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv.

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 644 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2011 Kontor: Civil- og Politiafdelingen Sagsnr.: 2011-150-2174

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning 5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning En domfældt fik afslag på at afsone sin fængselsstraf i et åbent fængsel. Direktoratet traf

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Ad pkt. 2.3.3. Besøgsrum

Ad pkt. 2.3.3. Besøgsrum 1 Den 29. oktober 1999 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion af Arresthuset i Vejle den 8. juni 1999. I rapporten bad jeg arresthuset om nærmere underretning mv. vedrørende forskellige forhold.

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Fængselsfunktionæren 12/1

Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsforbundet December 2011 - Januar 2012 Fængselsforbundet i Danmark ønsker alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende 2012 Nr. 12/1-2011/2012

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FORORD Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Fængselsfunktionæren KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE

Fængselsfunktionæren KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 10 okt 2014 KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE BANDEMIX: HA, BLACK COBRA OG BANDIDOS I SAMME

Læs mere

Fængselsfunktionæren 7/8. Fængselsforbundet Juli-August 2011

Fængselsfunktionæren 7/8. Fængselsforbundet Juli-August 2011 Fængselsfunktionæren 7/8 Fængselsforbundet Juli-August 2011 Nr. 7/8-2011 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Et kursus hvert syvende år er ikke nok 16 Fagligheden har brug for en opgradering 17 100 millioner

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ****************************** REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 416/05 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alanya, Tyrkiet 30.08. 13.09.2005 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 5.118 kr. Fald i bus under transport til en

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

KENDELSE afsagt onsdag den 21. oktober 2009

KENDELSE afsagt onsdag den 21. oktober 2009 1 KENDELSE afsagt onsdag den 21. oktober 2009 i faglig voldgiftssag, 2009.0126 3F Privat Service, Hotel og Restauration (faglig konsulent Bent Moos) mod Bilfærgernes Rederiforening for Scandlines Catering

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand

Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand KONFERENCE BØRN AF FÆNGSLEDE Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand indbyder til konference I Danmark er der hele tiden mellem 4000 og 7000 børn, som har en forælder, der sidder i fængsel.

Læs mere

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010 Fængselsfunktionæren 2 Fængselsforbundet Februar 2010 Nr. 2-2010 Fængselsfunktionæren 13 Leder 24 Multimedieskat rammer også fængselsbetjente 15 Sparerunde rammer lønbudgettet hårdt 26 Ringere sikkerhed

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Fængselsfunktionæren 11. Fængselsforbundet November 2011

Fængselsfunktionæren 11. Fængselsforbundet November 2011 Fængselsfunktionæren 11 Fængselsforbundet November 2011 Nr. 11-2011 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Det skal være en retspolitik, der virker 15 Den nye regering arver propfyldte fængsler 16 Rigsrevision

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Klage over myndigheders behandling

Klage over myndigheders behandling Herning 18.10.05. Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Klage over myndigheders behandling Undertegnede skal hermed klage over diverse myndigheders behandling og afgørelser i forbindelse

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 8. november 2012 i Faglig voldgiftssag FV 2012.0005 (Afskedigelsesnævnssag): Fagligt Fælles Forbund Offentlig gruppe (3F) (advokat Peter Nisbeth) mod KL for Tårnby Kommune

Læs mere