VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ"

Transkript

1 N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

2 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke altid tilstrækkelig, når uheldet er ude. Det er den overordnede konklusion i denne rapport, der gennemgår resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, som har gennemført blandt sine medlemmer i efteråret procent af medlemmerne i undersøgelsen altså hver fjerde oplyser, at de er blevet overfaldet af en indsat. 65 procent oplyser, at de er blevet truet. Endnu flere har oplevet kollegaer blive overfaldet eller truet. Og desværre ser det ud til, at udviklingen går i den forkerte retning. Fire ud af fem af medlemmerne vurderer, at volden er et stigende problem. Undersøgelsen viser også, at risikoen for vold og trusler påvirker det psykiske arbejdsmiljø negativt. Hvert femte medlem har følt sig utryg i arbejdstiden inden for den seneste måned. Og hvert femte medlem har overvejet at stoppe i jobbet på grund af oplevelser med vold og trusler. Reaktioner efter overfald er blandt andet hjertebanken, søvnproblemer, anspændthed, mareridt og tillidsproblemer i forhold til andre mennesker. Alligevel er opfølgningen ikke altid tilstrækkelig. En tredjedel af de medlemmer, som er blevet overfaldet, mener ikke, at deres ledelse var i stand til at hjælpe dem videre efter overfaldet. Adspurgt direkte om de føler sig svigtet af deres ledelse, erklærer næsten halvdelen af de voldsramte sig helt eller delvist enige. Vurderingen af hjælpen fra kollegaerne er mere positiv. 86 procent af medlemmerne mener, at de har fået brugbar hjælp fra denne side. At der er tale om en væsentlig problemstilling, som berører mange af s medlemmer, understreges af, at medlemmerne har skrevet 546 kommentarer ind i undersøgelsens kommentarfelter. 2

3 INDLEDNING Landets fængselsbetjente og værkmestre risikerer at blive udsat for vold og chikane fra de indsatte. Det fremgår både af Kriminalforsorgens statistik og undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Sidstnævnte konkluderede i 2012, at fængsels- og politibetjente er den erhvervsgruppe, som har størst risiko for at blive udsat for vold i Danmark. Der mangler dog uddybende information om, hvordan det uniformerede personale oplever volden. har derfor i samarbejde med to journaliststuderende Mads Ellegaard Hansen og Louise Baltzer undersøgt problemstillingen via en spørgeskemaundersøgelse. Hvordan opleves volden? Hvilke konsekvenser har den? Og hvilken hjælp får fængselsbetjentene, når uheldet er ude? Denne rapport er resultatet af undersøgelsen. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 METODE 4 OMFANG AF VOLD OG TRUSLER 5 TENDENS 6 UTRYGHED I JOBBET 8 OVERVEJER DU AT STOPPE I JOBBET? 9 REAKTIONER EFTER VOLD 10 BEHOV FOR HJÆLP 11 TILBUD OM HJÆLP 12 VURDERING AF HJÆLP FRA LEDELSE 13 VURDERING AF HJÆLP FRA KOLLEGAER 16 3

4 METODE udsendte et elektronisk spørgeskema til sine medlemmer den 22. oktober Forbundets medlemmer arbejder enten som fængselsbetjente, værkmestre eller ledere i Kriminalforsorgens institutioner. Spørgeskemaet blev sendt til det enkelte medlem via s lokale tillidsrepræsentanter på tjenestestederne. I alt har 651 medlemmer ud af potentielt medlemmer svaret på undersøgelsen. Hvilket vil sige en svarprocent på 21 procent. 71 procent af respondenterne er mænd, og 29 procent er kvinder. Respondenterne er i gennemsnit 44 år, hvilket svarer til aldersgennemsnittet blandt s medlemmer. Respondenterne har i gennemsnit arbejdet i Kriminalforsorgen i 16 år. 39 procent af respondenterne arbejder i arresthuse, 31 procent i lukkede fængsler, 18 procent i åbne fængsler og 12 procent arbejder i andre institutioner eller har ikke besvaret spørgsmålet. Besvarelserne repræsenterer således et bredt udsnit af medlemmernes tjenestesteder. Figur 1. I Hvilken type institution arbejder du i? 45% 35% 25% 2 15% 1 5% ARRESTHUS LUKKET FÆNGSEL ÅBENT FÆNGSEL ANDEt/ ikke besvaret Note: Besvaret af alle respondenter. N=651. Bemærk: Selvom trusler defineres som psykisk vold i Arbejdsmiljøloven, skelnes der i denne undersøgelse mellem vold og trusler. 4

5 Jeg er blevet overfaldet fire gange i løbet af de 13 år, jeg har været ansat. OMFANG Vold og trusler fra indsatte er et udbredt problem for s medlemmer. 25 procent af respondenterne oplyser, at de er blevet overfaldet, og 65 procent, at de er blevet truet. Figur 2. er du blevet udsat for vold og trusler fra indsatte? Ja, jeg er blevet overfaldet Ja, jeg er blevet truet Note: Besvaret af alle respondenter. N=651. Og selvom man ikke selv er blevet overfaldet, har man typisk oplevet vold og trusler mod kollegaer. Samlet har 73 procent af respondenterne oplevet vold fra indsatte og 89 procent oplevet trusler. Et medlem fortæller for eksempel i undersøgelsens kommentarfelt: Jeg er blevet overfaldet fire gange i løbet af de 13 år, jeg har været ansat. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set kollegaer blive overfaldet, men det er mange gange. Tilsvarende skriver et andet medlem: Har selv oplevet kast med genstande og væsker efter undertegnede. Er blevet spyttet i hovedet. Blevet skubbet i brystet flere gange. Fået slag på armen og hånden et par gange. Har set flere kollegaer blive skubbet til og en enkelt, der har fået taget kvælertag på sig. Det fremgår af kommentarerne, at mange oplever trusler lige så grænseoverskridende som voldelige overfald. Når en indsat eksempelvis truer en fængselsbetjent med vold, opleves det altså på samme måde, som hvis volden faktisk sker. UNIFORMEN: Flere medlemmer understreger, at det er myndighedspersonen, de indsatte er sure på. Ikke personen bag uniformen: Men vi er også mennesker og holder ikke til hvad som helst, skriver et medlem. Andre har oplevet vold og trusler i forbindelse med, at de har givet den indsatte et afslag: Det er ofte, fordi vores klienter er meget frustrerede over afgørelser, der bestemmes højere oppefra, skriver et medlem. Andre understreger, at overfaldene ofte sker i et øjebliks affekt: Nogle gange sker det, når den indsatte er presset, og efterfølgende undskylder de episoden, lyder en kommentar. 5

6 Der er ikke så meget respekt over for personalet længere. TENDENS Medlemmerne er blevet spurgt, om de vurderer, at vold og trusler fra de indsatte er et stigende problem. Det spørgsmål svarer 79 procent ja til. Altså fire ud af fem. Svarerne fordeler sig med 33 procent, som tilkendegiver, at problemet i høj grad er et stigende problem, og 46 procent, som tilkendegiver, at problemet i nogen grad er et stigende problem. Herudover mener 15 procent, at problemet ikke er stigende, og 7 procent svarer ved ikke. Figur 3. Er vold og trusler fra indsatte et stigende problem? 5 45% 35% 25% 2 15% 1 5% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad nej ved ikke Note: Besvaret af alle respondenter. N=651. Respondenterne kommer med flere bud på, hvorfor de mener, at udviklingen går i den forkerte retning. HÅRDERE KLIENTEL: Flere peger på, at klientellet i fængsler og arresthuse er blevet hårdere. Det betyder, at tonen og den truende adfærd over for personalet er blevet værre. Et medlem skriver: Der er ikke så meget respekt over for personalet længere. ROCKERE OG BANDEMEDLEMMER: Rockere og bandemedlemmer er i høj grad medvirkende årsag til, at miljøet er blevet hårdere. De sætter sig på magten, styrer narkosalget med videre. Et medlem skriver for eksempel: Banden LTF har medført øget vold i fængslet. PSYKISK SYGE OG MISBRUGERE: Flere medlemmer peger på, at det ofte er psykisk syge indsatte og misbrugere, som står bag volden: Problemet afhænger af, hvor mange psykisk ustabile indsatte, som vi modtager, skriver et medlem. BEMANDING: Der er også mange medlemmer, som peger på, at manglende bemanding er en del af forklaringen: Flere dårlige fanger + færre personaler = mere frustration og vold, skriver et medlem for eksempel. 6

7 LEDELSEN: Ledelsen står desuden for skud. Et medlem opsummerer udviklingen på denne måde: Miljøet bliver mere og mere råt. Der kommer flere og flere bandemedlemmer og psykisk syge. Og dårligere og dårligere ledelse. Specielt topledelsen er usynlig. VOLD PÅ VÆRKSTEDER: Også værkmestre oplever en negativ udvikling i Kriminalforsorgens værksteder. Et medlem skriver: Når der er færre værkmestre på værkstederne, overlader man flere konflikter mellem indsatte til deres egne løsninger. STØRRE FOKUS: Hos medlemmer som vurderer, at volden er uændret i forhold til tidligere, bliver det påpeget, at der er større fokus på volden i dag, og at dette fokus øger bevidstheden om problemet. 7

8 Man ved ikke, hvad man møder ind til. UTRYGHED I JOBBET Hvordan påvirker det det uniformerede personale, at de arbejder på en arbejdsplads med vold og trusler? 21 procent af medlemmerne i undersøgelsen siger ja til, at de har været utrygge eller bange i tjenestetiden inden for den seneste måned. 73 procent siger nej. Figur 4. hvis du ser tilbage på den sidste måned, har du så oplevet at føle dig utryg eller bange, mens du var på arbejde? ja nej ikke svaret Note: Besvaret af alle respondenter. N=651. Hovedparten føler sig altså ikke utrygge, men de er opmærksomme på risikoen, fremgår det af kommentarerne: Et medlem skriver: Har aldrig været utryg eller bange inden job. Synes det er sindssygt vigtigt, man mærker efter disse tegn. En anden skriver: Er stadig glad for at komme på arbejde og ind ad porten. Men arbejdet er meget mere stressende i dag end for 4-5 år tilbage, fordi vi har fået mange andre opgaver. En tredje skriver: Den dag jeg er bange, stopper jeg omgående i jobbet. Blandt dem som har følt sig utrygge, siger 7 procent, at det er et dagligt problem, og 26 procent, at de oplever følelsen mere end en gang om ugen. Jeg er MEGET bekymret for, hvornår det går galt, er der et medlem, som skriver. En andet skriver: Der er flere gange, at min hånd har været klar med pebersprayen. Og en tredje skriver: Det er ikke rart, når en indsat peger på dig og kører sin pegefinger over halsen. VAR DU UTRYG, INDEN DU MØDTE PÅ ARBEJDE?: Utrygheden er ikke alene et problem på jobbet. For mange, er det også et problem uden for arbejdstiden. 13 procent af medlemmerne tilkendegiver, at de har følt sig utrygge eller bange, inden de tog på arbejde inden for den seneste måned: Jeg kan mærke, at jeg reagerer ved at være på vagt, inden jeg går ind ad porten, skriver et medlem. En anden skriver: Man ved ikke, hvad man møder ind til. 8

9 Jeg tænker jævnligt over, hvordan mit arbejde påvirker mig, min krop, min psyke, mit helbred, mit liv og min fremtid. OVERVEJER DU AT STOPPE I JOBBET? 20 procent af respondenterne har overvejet at forlade jobbet på grund af vold og trusler. 65 procent svarer nej. Resten svarer ved ikke. Figur 5. har oplevelser med vold eller trusler fået dig til at overveje at stoppe som fængselsbetjent? JA NEJ ikke svaret / ved ikke Note: Besvaret af alle respondenter. N=651. Af kommentarerne fremgår det, at mange medlemmer overvejer, om det er værd at udsætte sig selv for den risiko, som det er at være ansat i Kriminalforsorgen. At sikkerheden er for dårlig, og at lønnen ikke modsvarer arbejdsvilkårene. Andre overvejer ikke at stoppe lige nu, men de vil gøre det, hvis de bliver utrygge i jobbet. Et medlem skriver: Jeg tænker jævnligt over, hvordan mit arbejde påvirker mig, min krop, min psyke, mit helbred, mit liv og min fremtid. Et andet skriver: Når jeg ser mine kollegaer bryde sammen og oplever, at nogle af dem ikke kommer tilbage på arbejde, kan jeg godt frygte for, om jeg selv sidder en dag og ikke længere er i stand til at møde op. Andre mener, at det er for sent til et jobskifte. Et medlem skriver: Jeg er for gammel, men jeg ville dø, hvis mine børn kom og fortalte mig, at de skulle være fængselsbetjente. Der er også flere, som skriver, at de er glade for jobbet og derfor ikke overvejer at stoppe. For eksempel skriver et medlem: Jobbet giver flere positive oplevelser end negative. Et andet skriver: Det er stadig det fedeste job efter 16 år. Jeg er nok af den rette støbning. 9

10 REAKTIONER EFTER OVERFALD De efterfølgende tal i denne rapport bygger på besvarelser fra medlemmer, som tilkendegiver, at de har oplevet vold eller trusler. De voldsramte er for det første blevet bedt om at fortælle, hvilke reaktioner de har oplevet. HJERTEBANKEN OG SØVNPROBLEMER: Halvdelen af de voldsramte har oplevet hjertebanken eller har haft problemer med at sove. TILLIDSPROBLEMER OG ANSPÆNDTHED: Det er også et udbredt problem, at de voldsramte oplever tillidsproblemer i forhold til andre mennesker, at de er anspændte og kommer med vredesudbrud. Det har omkring hver tredje af de ramte oplevet. HOVEDPINE OG MARERIDT: Lidt færre omkring hver fjerde har oplevet hovedpine, glemsomhed og mareridt, hvor de genoplever situationen. MEDICIN OG ALKOHOL: Endelig oplever mellem 5 og 14 procent reaktioner som øget forbrug af medicin og alkohol og lavt selvværd. tabel 1. Har du oplevet reaktioner efter episoder med vold og trusler? Hjertebanken Problemer med at sove Problemer med at slappe af Mistro og mindsket tillid til andre Anspændthed og nervøsitet Vredesudbrud Hovedpine Glemsomhed Støjoverfølsomhed Ondt i maven Mareridt og flashback, hvor du genoplever situationen Isolation og svært ved engagement i andre mennesker Sårbarhed og lavere selvværd Hyperaktivitet Øget forbrug af alkohol Øget forbrug af smertestillende medicin 52% 48% 37% 33% 32% 28% 27% 25% 24% 21% 18% 14% 7% 5% 5% Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. Respondenterne havde flere svarmuligheder. N=

11 Selvom det ikke påvirker os nu og her, er jeg sikker på, at bægeret flyder over, hvis episoderne ikke bliver bearbejdet. behov for hjælp Hovedparten af de voldsramte mener, at de havde brug for hjælp efter voldsepisoden. 14 procent siger, at de i høj grad havde brug for hjælp, mens 56 procent siger, at de i nogen grad havde brug for hjælp. Det vil sige i alt 70 procent af de voldsramte. Figur 6. havde du brug for hjælp efter episoder med vold og trusler? JA, i høj grad JA, i nogen grad nej ved ikke Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=401. Direkte adspurgt om hvilken hjælp de havde brug for, siger syv ud af ti, at de havde brug for at tale med kollegaer (se tabel på næste side). Tilsvarende havde halvdelen brug for defusing eller debriefing. Der er altså et stort behov for at samle op på episoderne og få dem talt igennem. Det fremgår også af kommentarerne til spørgsmålet. Her efterlyser medlemmerne både samtaler med kollegaer, leder, familie og udefrakommende. Et medlem skriver for eksempel: Jeg har ikke følt, det var nødvendigt efter de enkelte episoder, men jeg synes bestemt, at vi skal tale tingene igennem efter hver gang. Selvom det ikke påvirker os nu og her, er jeg sikker på, at bægeret flyder over, hvis episoderne ikke bliver bearbejdet. Der er også voldsramte, som havde brug for mere psykologhjælp. Det peger 17 procent på. 11

12 tabel 2. Hvilken type hjælp havde du brug for? Samtaler med kolleger Defusing Debriefing Samtaler med leder Psykologhjælp Andet 7 54% 49% 17% 9% Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=340. ANDERKENDELSE OG OPBAKNING: En pointe som bliver understreget af mange, er behovet for, at arbejdspladsen tager voldsepisoderne alvorligt. For selvom vold og trusler formentlig er uundgåelige i et fængsel, må det aldrig være en selvfølgelighed. Derfor er det vigtigt, at der er åbenhed omkring episoderne, og at ledelsen anerkender, at en voldsepisode selvom den er nok så lille kan være et problem for den enkelte. KONSEKVENS: Medlemmerne efterlyser også sanktioner over for de indsatte. Det skal have konsekvenser for overfaldsmanden, og episoderne skal politianmeldes. Et medlem peger på, at det er uheldigt, at man kan risikere at møde sin overfaldsmand ude i friheden kort efter et overfald: To dage efter han truede mig på livet i fængslet, mødte jeg ham på banegården i Odense. Jeg gik den anden vej og ringede til fængslet for at høre, hvordan det kunne gå til, at han stod dér. Jeg fik at vide, at han var på udgang og skulle på en pension. Hvilken belønning efter at have truet et menneske på arbejdet 12

13 Tredje gang kendte man selv signalerne for, hvornår man havde brug for hjælp og opsøgte den selv. tilbud om hjælp 62 procent af de voldsramte oplyser, at de fik tilbudt hjælp efter episoden. 38 procent fik ikke tilbudt hjælp. Det fremgår dog af kommentarerne til undersøgelsen, at billedet er mere nuanceret, end de to svarmuligheder belyser. Flere oplyser, at de nogle gange har fået hjælp. Andre gange ikke. Figur 7. fik du tilbudt hjælp fra arbejdspladsen efter episoder med vold og trusler? JA NEJ Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=348. Hvorfor hjælpen udeblev, er der mange årsager til. DER MANGLEDE ÅBENHED TIDLIGERE: Flere oplyser, at der tidligere ikke var fokus på problemet, så derfor fik man ikke tilbudt hjælp: Tiderne er blevet meget bedre omkring netop dette, skriver et medlem. HJÆLPEN KOMMER IKKE AUTOMATISK: Andre savner mere konsekvent opfølgning efter episoden. De mener ikke, at det er den voldsramte, som skal opsøge hjælpen, men at hjælpen skal komme automatisk. FORSKEL PÅ INSTITUTIONER: Der er tilsyneladende heller ikke ens praksis omkring opfølgningen fra institution til institution. Og hvis man skifter tjenestested efter et overfald, risikerer man, at hjælpen stopper, eller som et medlem skriver: Ude af øje ude af sind. MAN BLIVER KLOGERE: Flere understreger også, at de ikke selv opsøgte hjælpen. Et medlem har for eksempel oplevet tre episoder i løbet af tre år: Tredje gang kendte man selv signalerne for, hvornår man havde brug for hjælp og opsøgte den selv. 13

14 tabel 3. Hvilken hjælp fik du tilbudt? Defusing Debriefing Samtale med kollegaer Samtale med leder Psykologsamtaler Andet 61% 55% 46% 29% 17% 14% Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=304. SAMMENLIGNING AF BEHOV OG TILBUD: 70 procent af de adspurgte angiver, at de havde behov for hjælp (jf. tabel 2), og 62 procent oplyser, at de fik hjælp. Det vides selvfølgelig ikke, om det er de samme personer, som giver udtryk for behovet, som også har modtaget hjælpen, men tallene tyder på, at der overensstemmelse mellem behov og antallet af tilbud. Det samme billede gentager sig, når man kigger på de specifikke tilbud. Eksempelvis angiver halvdelen af de voldsramte, at de havde brug for defusing/debriefing. Omkring samme andel fik tilbudt defusing/debriefing. Tilsvarende er der overensstemmelse mellem den andel af medlemmerne, som har ønsket at tale med en leder eller en psykolog, og den andel, som fik tilbudt disse former for hjælp. SAMTALE MED KOLLEGAER: Den eneste type hjælp, som der er markant flere medlemmer, der har efterlyst end fået, er samtaler med kollegaer. 70 procent af de voldsramte efterlyser denne hjælp. Kun 46 procent fik den. Selvom mange medlemmer roser samtalerne med kollegaerne, er der altså også mange, som gerne havde talt mere med dem. 14

15 Der er desværre kun 50 procent chance for at få et ordentlig opfølgningsforløb. VURDERING AF HJÆLPEN FRA LEDELSE De voldsramte er blevet bedt om at vurdere den hjælp, de fik fra deres ledelse. 13 procent mener, at ledelsen i høj grad hjalp dem videre efter voldsepisoden, 35 procent mener, at de fik hjælpen i nogen grad, mens 36 procent ikke mener, de blev hjulpet videre. Desuden svarer 16 procent ved ikke. Det vil sige, at halvdelen af de voldsramte vurderer, at de fik brugbar hjælp fra deres ledelse. Og at en tredjedel vurderer, at de ikke fik brugbar hjælp. Figur 8. Følte du, at din ledelse var i stand til at hjælpe dig videre efter episoder med vold og trusler fra indsatte? 35% 25% 2 15% 1 5% JA, i høj grad JA, i nogen grad nej ved ikke Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=387. Billedet går igen i kommentarfeltet, hvor der både er ris og ros til ledelsen i de forskellige tjenestesteder. Mange føler sig svigtede af ledelsen: Det er dybt frustrerende at overvære trusler mod sig selv og kollegaer, og ledelsen ikke gør noget. Man føler sig ikke værdsat, skriver et medlem. En anden skriver: Der var ingen forståelse af min situation. Et tredje: Der bliver ikke taget hånd om kollegaer, der har været uheldige at være på job i spidsbelastningssituationer. Adspurgt direkte om de voldsramte føler sig svigtet af deres ledelse, erklærer 45 procent sig helt eller delvist enige, mens 33 procent er helt eller delvist uenige i dette udsagn. 15

16 Figur 9. jeg føler mig svigtet af min ledelse 35% 25% 2 15% 1 5% helt enig delvis enig hverken eller delvis uenig helt uenig Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=390. Der er dog også mange positive kommentarer. Et medlem skriver for eksempel: Jeg har heldigvis en meget opmærksom leder, som jeg føler mig tryg ved at gå til. Flere peger også på, at ledelsen er blevet bedre til at hjælpe i forhold til tidligere: For 20 år siden var Kriminalforsorgen elendig til at håndtere disse situationer. I dag synes jeg, de er ok til det, er der en, som skriver. Endelig er der flere medlemmer, som peger på, at hjælpen afhænger af, hvilken leder som har ansvaret for opfølgningen. Et medlem skriver: Der er desværre kun 50 procent chance for at få et ordentlig opfølgningsforløb. 16

17 Vi skal altid tale med hinanden. Ting må aldrig gemmes væk. VURDERING AF HJÆLPEN FRA KOLLEGAER De voldsramte er blevet bedt om at vurdere den hjælp, de fik fra deres kollegaer. Her svarer 41 procent, at kollegaerne i høj grad hjalp dem videre, og 45 procent svarer, at kollegaerne i nogen grad hjalp dem. I alt vurderer 86 procent altså, at de fik hjælp fra kollegaerne. Kun 9 procent føler ikke, at de fik hjælp. Vurderingen af hjælpen fra kollegaerne er dermed noget mere positiv end vurderingen af ledelsens hjælp. Den positive vurdering af kollegaerne går igen i kommentarfeltet, hvor der stort set kun er positive bemærkninger a la disse tre kommentarer: Kollegastøtten blandt fængselsbetjente er enorm. Det giver en følelse af tryghed og aflastning. Det betyder rigtig rigtig meget, at man er omgivet af folk, man stoler på ved voldsomme episoder. Og: Ens kollegaer betyder alt. Det er tydeligt, at mange voldsramte har fået stor hjælp fra kollegaerne og selvom man ikke akut har brug for hjælp, er samtalen med kollegaerne uundværlig, hvilket bliver formuleret på denne måde af et medlem: Vi skal altid tale med hinanden. Ting må aldrig gemmes væk. De skal tales igennem 100 gange og med så mange som muligt. Vi har kun hinanden. Mange vurderer kollegahjælpen som mindst lige så vigtig som den hjælp, man kan få fra familie og professionelle behandlere: Det er bare lettere at snakke med mennesker, som er i samme situation som en selv. Psykolog, familie eller andre har ringe forståelse for de følelsesmæssige reaktioner i et barskt miljø som vores. Figur 10. Følte du, at dine kollegaer var i stand til at hjælpe dig videre efter episoder med vold og trusler fra indsatte? 5 45% 35% 25% 2 15% 1 5% JA, i høj grad JA, i nogen grad nej ved ikke Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=

18 N / Ramsingsvej 28A / 2500 Valby /

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling 19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Vold i psykiatrien Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en ny

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Vi har spurgt alle medlemmer i Yngre Læger dvs. lige omkring 12. læger. Af de 12. har vi modtaget 2.978 besvarelser. Af de 2.978 besvarelser har 1.338

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten er høj i Kriminalforsorgen. Strafmassen det samlede

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN

CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 27 Offentligt SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN 2013 FÆNGSELSFORBUNDET 1 FÆNGSELSFORBUNDET SAMMENFATNING Vold og chikane uden for tjenesten

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Psykiske lidelser på arbejdspladsen

Psykiske lidelser på arbejdspladsen 9. maj 2014 Psykiske lidelser på arbejdspladsen FOA har i perioden 21.-31. marts 2014 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om bl.a. holdningen til kolleger med alvorlige

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Demente i ældreplejen

Demente i ældreplejen 24. september 2014 Demente i ældreplejen FOA har i perioden fra den 11. til den 22. september gennemført en undersøgelse blandt 786 medlemmer i ældreplejen om deres arbejde med demente. Kun medlemmer af

Læs mere

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? KONCERN OG ENHEDSSPØRGSMÅL I MTU 2014 Sygehus Lillebælt Trivsel Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen Medlemsundersøgelse: Vold og trusler på arbejdspladsen November 2016 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Vold og trusler på arbejdspladsen Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel November

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Aalborg Kommune. Klimamåling Rapportspecifikationer. Aalborg Kommune Total Gennemførte Inviterede Svarprocent 84%

Aalborg Kommune. Klimamåling Rapportspecifikationer. Aalborg Kommune Total Gennemførte Inviterede Svarprocent 84% Aalborg Kommune Klimamåling 2016 Rapportspecifikationer Gennemførte 12365 Inviterede 14674 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Det samlede resultat

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013.

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013. FOA Kampagne og Analyse 16. august 2013 Det siger FOAs medlemmer om konflikter på arbejdspladsen FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere