VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ"

Transkript

1 N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

2 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke altid tilstrækkelig, når uheldet er ude. Det er den overordnede konklusion i denne rapport, der gennemgår resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, som har gennemført blandt sine medlemmer i efteråret procent af medlemmerne i undersøgelsen altså hver fjerde oplyser, at de er blevet overfaldet af en indsat. 65 procent oplyser, at de er blevet truet. Endnu flere har oplevet kollegaer blive overfaldet eller truet. Og desværre ser det ud til, at udviklingen går i den forkerte retning. Fire ud af fem af medlemmerne vurderer, at volden er et stigende problem. Undersøgelsen viser også, at risikoen for vold og trusler påvirker det psykiske arbejdsmiljø negativt. Hvert femte medlem har følt sig utryg i arbejdstiden inden for den seneste måned. Og hvert femte medlem har overvejet at stoppe i jobbet på grund af oplevelser med vold og trusler. Reaktioner efter overfald er blandt andet hjertebanken, søvnproblemer, anspændthed, mareridt og tillidsproblemer i forhold til andre mennesker. Alligevel er opfølgningen ikke altid tilstrækkelig. En tredjedel af de medlemmer, som er blevet overfaldet, mener ikke, at deres ledelse var i stand til at hjælpe dem videre efter overfaldet. Adspurgt direkte om de føler sig svigtet af deres ledelse, erklærer næsten halvdelen af de voldsramte sig helt eller delvist enige. Vurderingen af hjælpen fra kollegaerne er mere positiv. 86 procent af medlemmerne mener, at de har fået brugbar hjælp fra denne side. At der er tale om en væsentlig problemstilling, som berører mange af s medlemmer, understreges af, at medlemmerne har skrevet 546 kommentarer ind i undersøgelsens kommentarfelter. 2

3 INDLEDNING Landets fængselsbetjente og værkmestre risikerer at blive udsat for vold og chikane fra de indsatte. Det fremgår både af Kriminalforsorgens statistik og undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Sidstnævnte konkluderede i 2012, at fængsels- og politibetjente er den erhvervsgruppe, som har størst risiko for at blive udsat for vold i Danmark. Der mangler dog uddybende information om, hvordan det uniformerede personale oplever volden. har derfor i samarbejde med to journaliststuderende Mads Ellegaard Hansen og Louise Baltzer undersøgt problemstillingen via en spørgeskemaundersøgelse. Hvordan opleves volden? Hvilke konsekvenser har den? Og hvilken hjælp får fængselsbetjentene, når uheldet er ude? Denne rapport er resultatet af undersøgelsen. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 METODE 4 OMFANG AF VOLD OG TRUSLER 5 TENDENS 6 UTRYGHED I JOBBET 8 OVERVEJER DU AT STOPPE I JOBBET? 9 REAKTIONER EFTER VOLD 10 BEHOV FOR HJÆLP 11 TILBUD OM HJÆLP 12 VURDERING AF HJÆLP FRA LEDELSE 13 VURDERING AF HJÆLP FRA KOLLEGAER 16 3

4 METODE udsendte et elektronisk spørgeskema til sine medlemmer den 22. oktober Forbundets medlemmer arbejder enten som fængselsbetjente, værkmestre eller ledere i Kriminalforsorgens institutioner. Spørgeskemaet blev sendt til det enkelte medlem via s lokale tillidsrepræsentanter på tjenestestederne. I alt har 651 medlemmer ud af potentielt medlemmer svaret på undersøgelsen. Hvilket vil sige en svarprocent på 21 procent. 71 procent af respondenterne er mænd, og 29 procent er kvinder. Respondenterne er i gennemsnit 44 år, hvilket svarer til aldersgennemsnittet blandt s medlemmer. Respondenterne har i gennemsnit arbejdet i Kriminalforsorgen i 16 år. 39 procent af respondenterne arbejder i arresthuse, 31 procent i lukkede fængsler, 18 procent i åbne fængsler og 12 procent arbejder i andre institutioner eller har ikke besvaret spørgsmålet. Besvarelserne repræsenterer således et bredt udsnit af medlemmernes tjenestesteder. Figur 1. I Hvilken type institution arbejder du i? 45% 35% 25% 2 15% 1 5% ARRESTHUS LUKKET FÆNGSEL ÅBENT FÆNGSEL ANDEt/ ikke besvaret Note: Besvaret af alle respondenter. N=651. Bemærk: Selvom trusler defineres som psykisk vold i Arbejdsmiljøloven, skelnes der i denne undersøgelse mellem vold og trusler. 4

5 Jeg er blevet overfaldet fire gange i løbet af de 13 år, jeg har været ansat. OMFANG Vold og trusler fra indsatte er et udbredt problem for s medlemmer. 25 procent af respondenterne oplyser, at de er blevet overfaldet, og 65 procent, at de er blevet truet. Figur 2. er du blevet udsat for vold og trusler fra indsatte? Ja, jeg er blevet overfaldet Ja, jeg er blevet truet Note: Besvaret af alle respondenter. N=651. Og selvom man ikke selv er blevet overfaldet, har man typisk oplevet vold og trusler mod kollegaer. Samlet har 73 procent af respondenterne oplevet vold fra indsatte og 89 procent oplevet trusler. Et medlem fortæller for eksempel i undersøgelsens kommentarfelt: Jeg er blevet overfaldet fire gange i løbet af de 13 år, jeg har været ansat. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set kollegaer blive overfaldet, men det er mange gange. Tilsvarende skriver et andet medlem: Har selv oplevet kast med genstande og væsker efter undertegnede. Er blevet spyttet i hovedet. Blevet skubbet i brystet flere gange. Fået slag på armen og hånden et par gange. Har set flere kollegaer blive skubbet til og en enkelt, der har fået taget kvælertag på sig. Det fremgår af kommentarerne, at mange oplever trusler lige så grænseoverskridende som voldelige overfald. Når en indsat eksempelvis truer en fængselsbetjent med vold, opleves det altså på samme måde, som hvis volden faktisk sker. UNIFORMEN: Flere medlemmer understreger, at det er myndighedspersonen, de indsatte er sure på. Ikke personen bag uniformen: Men vi er også mennesker og holder ikke til hvad som helst, skriver et medlem. Andre har oplevet vold og trusler i forbindelse med, at de har givet den indsatte et afslag: Det er ofte, fordi vores klienter er meget frustrerede over afgørelser, der bestemmes højere oppefra, skriver et medlem. Andre understreger, at overfaldene ofte sker i et øjebliks affekt: Nogle gange sker det, når den indsatte er presset, og efterfølgende undskylder de episoden, lyder en kommentar. 5

6 Der er ikke så meget respekt over for personalet længere. TENDENS Medlemmerne er blevet spurgt, om de vurderer, at vold og trusler fra de indsatte er et stigende problem. Det spørgsmål svarer 79 procent ja til. Altså fire ud af fem. Svarerne fordeler sig med 33 procent, som tilkendegiver, at problemet i høj grad er et stigende problem, og 46 procent, som tilkendegiver, at problemet i nogen grad er et stigende problem. Herudover mener 15 procent, at problemet ikke er stigende, og 7 procent svarer ved ikke. Figur 3. Er vold og trusler fra indsatte et stigende problem? 5 45% 35% 25% 2 15% 1 5% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad nej ved ikke Note: Besvaret af alle respondenter. N=651. Respondenterne kommer med flere bud på, hvorfor de mener, at udviklingen går i den forkerte retning. HÅRDERE KLIENTEL: Flere peger på, at klientellet i fængsler og arresthuse er blevet hårdere. Det betyder, at tonen og den truende adfærd over for personalet er blevet værre. Et medlem skriver: Der er ikke så meget respekt over for personalet længere. ROCKERE OG BANDEMEDLEMMER: Rockere og bandemedlemmer er i høj grad medvirkende årsag til, at miljøet er blevet hårdere. De sætter sig på magten, styrer narkosalget med videre. Et medlem skriver for eksempel: Banden LTF har medført øget vold i fængslet. PSYKISK SYGE OG MISBRUGERE: Flere medlemmer peger på, at det ofte er psykisk syge indsatte og misbrugere, som står bag volden: Problemet afhænger af, hvor mange psykisk ustabile indsatte, som vi modtager, skriver et medlem. BEMANDING: Der er også mange medlemmer, som peger på, at manglende bemanding er en del af forklaringen: Flere dårlige fanger + færre personaler = mere frustration og vold, skriver et medlem for eksempel. 6

7 LEDELSEN: Ledelsen står desuden for skud. Et medlem opsummerer udviklingen på denne måde: Miljøet bliver mere og mere råt. Der kommer flere og flere bandemedlemmer og psykisk syge. Og dårligere og dårligere ledelse. Specielt topledelsen er usynlig. VOLD PÅ VÆRKSTEDER: Også værkmestre oplever en negativ udvikling i Kriminalforsorgens værksteder. Et medlem skriver: Når der er færre værkmestre på værkstederne, overlader man flere konflikter mellem indsatte til deres egne løsninger. STØRRE FOKUS: Hos medlemmer som vurderer, at volden er uændret i forhold til tidligere, bliver det påpeget, at der er større fokus på volden i dag, og at dette fokus øger bevidstheden om problemet. 7

8 Man ved ikke, hvad man møder ind til. UTRYGHED I JOBBET Hvordan påvirker det det uniformerede personale, at de arbejder på en arbejdsplads med vold og trusler? 21 procent af medlemmerne i undersøgelsen siger ja til, at de har været utrygge eller bange i tjenestetiden inden for den seneste måned. 73 procent siger nej. Figur 4. hvis du ser tilbage på den sidste måned, har du så oplevet at føle dig utryg eller bange, mens du var på arbejde? ja nej ikke svaret Note: Besvaret af alle respondenter. N=651. Hovedparten føler sig altså ikke utrygge, men de er opmærksomme på risikoen, fremgår det af kommentarerne: Et medlem skriver: Har aldrig været utryg eller bange inden job. Synes det er sindssygt vigtigt, man mærker efter disse tegn. En anden skriver: Er stadig glad for at komme på arbejde og ind ad porten. Men arbejdet er meget mere stressende i dag end for 4-5 år tilbage, fordi vi har fået mange andre opgaver. En tredje skriver: Den dag jeg er bange, stopper jeg omgående i jobbet. Blandt dem som har følt sig utrygge, siger 7 procent, at det er et dagligt problem, og 26 procent, at de oplever følelsen mere end en gang om ugen. Jeg er MEGET bekymret for, hvornår det går galt, er der et medlem, som skriver. En andet skriver: Der er flere gange, at min hånd har været klar med pebersprayen. Og en tredje skriver: Det er ikke rart, når en indsat peger på dig og kører sin pegefinger over halsen. VAR DU UTRYG, INDEN DU MØDTE PÅ ARBEJDE?: Utrygheden er ikke alene et problem på jobbet. For mange, er det også et problem uden for arbejdstiden. 13 procent af medlemmerne tilkendegiver, at de har følt sig utrygge eller bange, inden de tog på arbejde inden for den seneste måned: Jeg kan mærke, at jeg reagerer ved at være på vagt, inden jeg går ind ad porten, skriver et medlem. En anden skriver: Man ved ikke, hvad man møder ind til. 8

9 Jeg tænker jævnligt over, hvordan mit arbejde påvirker mig, min krop, min psyke, mit helbred, mit liv og min fremtid. OVERVEJER DU AT STOPPE I JOBBET? 20 procent af respondenterne har overvejet at forlade jobbet på grund af vold og trusler. 65 procent svarer nej. Resten svarer ved ikke. Figur 5. har oplevelser med vold eller trusler fået dig til at overveje at stoppe som fængselsbetjent? JA NEJ ikke svaret / ved ikke Note: Besvaret af alle respondenter. N=651. Af kommentarerne fremgår det, at mange medlemmer overvejer, om det er værd at udsætte sig selv for den risiko, som det er at være ansat i Kriminalforsorgen. At sikkerheden er for dårlig, og at lønnen ikke modsvarer arbejdsvilkårene. Andre overvejer ikke at stoppe lige nu, men de vil gøre det, hvis de bliver utrygge i jobbet. Et medlem skriver: Jeg tænker jævnligt over, hvordan mit arbejde påvirker mig, min krop, min psyke, mit helbred, mit liv og min fremtid. Et andet skriver: Når jeg ser mine kollegaer bryde sammen og oplever, at nogle af dem ikke kommer tilbage på arbejde, kan jeg godt frygte for, om jeg selv sidder en dag og ikke længere er i stand til at møde op. Andre mener, at det er for sent til et jobskifte. Et medlem skriver: Jeg er for gammel, men jeg ville dø, hvis mine børn kom og fortalte mig, at de skulle være fængselsbetjente. Der er også flere, som skriver, at de er glade for jobbet og derfor ikke overvejer at stoppe. For eksempel skriver et medlem: Jobbet giver flere positive oplevelser end negative. Et andet skriver: Det er stadig det fedeste job efter 16 år. Jeg er nok af den rette støbning. 9

10 REAKTIONER EFTER OVERFALD De efterfølgende tal i denne rapport bygger på besvarelser fra medlemmer, som tilkendegiver, at de har oplevet vold eller trusler. De voldsramte er for det første blevet bedt om at fortælle, hvilke reaktioner de har oplevet. HJERTEBANKEN OG SØVNPROBLEMER: Halvdelen af de voldsramte har oplevet hjertebanken eller har haft problemer med at sove. TILLIDSPROBLEMER OG ANSPÆNDTHED: Det er også et udbredt problem, at de voldsramte oplever tillidsproblemer i forhold til andre mennesker, at de er anspændte og kommer med vredesudbrud. Det har omkring hver tredje af de ramte oplevet. HOVEDPINE OG MARERIDT: Lidt færre omkring hver fjerde har oplevet hovedpine, glemsomhed og mareridt, hvor de genoplever situationen. MEDICIN OG ALKOHOL: Endelig oplever mellem 5 og 14 procent reaktioner som øget forbrug af medicin og alkohol og lavt selvværd. tabel 1. Har du oplevet reaktioner efter episoder med vold og trusler? Hjertebanken Problemer med at sove Problemer med at slappe af Mistro og mindsket tillid til andre Anspændthed og nervøsitet Vredesudbrud Hovedpine Glemsomhed Støjoverfølsomhed Ondt i maven Mareridt og flashback, hvor du genoplever situationen Isolation og svært ved engagement i andre mennesker Sårbarhed og lavere selvværd Hyperaktivitet Øget forbrug af alkohol Øget forbrug af smertestillende medicin 52% 48% 37% 33% 32% 28% 27% 25% 24% 21% 18% 14% 7% 5% 5% Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. Respondenterne havde flere svarmuligheder. N=

11 Selvom det ikke påvirker os nu og her, er jeg sikker på, at bægeret flyder over, hvis episoderne ikke bliver bearbejdet. behov for hjælp Hovedparten af de voldsramte mener, at de havde brug for hjælp efter voldsepisoden. 14 procent siger, at de i høj grad havde brug for hjælp, mens 56 procent siger, at de i nogen grad havde brug for hjælp. Det vil sige i alt 70 procent af de voldsramte. Figur 6. havde du brug for hjælp efter episoder med vold og trusler? JA, i høj grad JA, i nogen grad nej ved ikke Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=401. Direkte adspurgt om hvilken hjælp de havde brug for, siger syv ud af ti, at de havde brug for at tale med kollegaer (se tabel på næste side). Tilsvarende havde halvdelen brug for defusing eller debriefing. Der er altså et stort behov for at samle op på episoderne og få dem talt igennem. Det fremgår også af kommentarerne til spørgsmålet. Her efterlyser medlemmerne både samtaler med kollegaer, leder, familie og udefrakommende. Et medlem skriver for eksempel: Jeg har ikke følt, det var nødvendigt efter de enkelte episoder, men jeg synes bestemt, at vi skal tale tingene igennem efter hver gang. Selvom det ikke påvirker os nu og her, er jeg sikker på, at bægeret flyder over, hvis episoderne ikke bliver bearbejdet. Der er også voldsramte, som havde brug for mere psykologhjælp. Det peger 17 procent på. 11

12 tabel 2. Hvilken type hjælp havde du brug for? Samtaler med kolleger Defusing Debriefing Samtaler med leder Psykologhjælp Andet 7 54% 49% 17% 9% Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=340. ANDERKENDELSE OG OPBAKNING: En pointe som bliver understreget af mange, er behovet for, at arbejdspladsen tager voldsepisoderne alvorligt. For selvom vold og trusler formentlig er uundgåelige i et fængsel, må det aldrig være en selvfølgelighed. Derfor er det vigtigt, at der er åbenhed omkring episoderne, og at ledelsen anerkender, at en voldsepisode selvom den er nok så lille kan være et problem for den enkelte. KONSEKVENS: Medlemmerne efterlyser også sanktioner over for de indsatte. Det skal have konsekvenser for overfaldsmanden, og episoderne skal politianmeldes. Et medlem peger på, at det er uheldigt, at man kan risikere at møde sin overfaldsmand ude i friheden kort efter et overfald: To dage efter han truede mig på livet i fængslet, mødte jeg ham på banegården i Odense. Jeg gik den anden vej og ringede til fængslet for at høre, hvordan det kunne gå til, at han stod dér. Jeg fik at vide, at han var på udgang og skulle på en pension. Hvilken belønning efter at have truet et menneske på arbejdet 12

13 Tredje gang kendte man selv signalerne for, hvornår man havde brug for hjælp og opsøgte den selv. tilbud om hjælp 62 procent af de voldsramte oplyser, at de fik tilbudt hjælp efter episoden. 38 procent fik ikke tilbudt hjælp. Det fremgår dog af kommentarerne til undersøgelsen, at billedet er mere nuanceret, end de to svarmuligheder belyser. Flere oplyser, at de nogle gange har fået hjælp. Andre gange ikke. Figur 7. fik du tilbudt hjælp fra arbejdspladsen efter episoder med vold og trusler? JA NEJ Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=348. Hvorfor hjælpen udeblev, er der mange årsager til. DER MANGLEDE ÅBENHED TIDLIGERE: Flere oplyser, at der tidligere ikke var fokus på problemet, så derfor fik man ikke tilbudt hjælp: Tiderne er blevet meget bedre omkring netop dette, skriver et medlem. HJÆLPEN KOMMER IKKE AUTOMATISK: Andre savner mere konsekvent opfølgning efter episoden. De mener ikke, at det er den voldsramte, som skal opsøge hjælpen, men at hjælpen skal komme automatisk. FORSKEL PÅ INSTITUTIONER: Der er tilsyneladende heller ikke ens praksis omkring opfølgningen fra institution til institution. Og hvis man skifter tjenestested efter et overfald, risikerer man, at hjælpen stopper, eller som et medlem skriver: Ude af øje ude af sind. MAN BLIVER KLOGERE: Flere understreger også, at de ikke selv opsøgte hjælpen. Et medlem har for eksempel oplevet tre episoder i løbet af tre år: Tredje gang kendte man selv signalerne for, hvornår man havde brug for hjælp og opsøgte den selv. 13

14 tabel 3. Hvilken hjælp fik du tilbudt? Defusing Debriefing Samtale med kollegaer Samtale med leder Psykologsamtaler Andet 61% 55% 46% 29% 17% 14% Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=304. SAMMENLIGNING AF BEHOV OG TILBUD: 70 procent af de adspurgte angiver, at de havde behov for hjælp (jf. tabel 2), og 62 procent oplyser, at de fik hjælp. Det vides selvfølgelig ikke, om det er de samme personer, som giver udtryk for behovet, som også har modtaget hjælpen, men tallene tyder på, at der overensstemmelse mellem behov og antallet af tilbud. Det samme billede gentager sig, når man kigger på de specifikke tilbud. Eksempelvis angiver halvdelen af de voldsramte, at de havde brug for defusing/debriefing. Omkring samme andel fik tilbudt defusing/debriefing. Tilsvarende er der overensstemmelse mellem den andel af medlemmerne, som har ønsket at tale med en leder eller en psykolog, og den andel, som fik tilbudt disse former for hjælp. SAMTALE MED KOLLEGAER: Den eneste type hjælp, som der er markant flere medlemmer, der har efterlyst end fået, er samtaler med kollegaer. 70 procent af de voldsramte efterlyser denne hjælp. Kun 46 procent fik den. Selvom mange medlemmer roser samtalerne med kollegaerne, er der altså også mange, som gerne havde talt mere med dem. 14

15 Der er desværre kun 50 procent chance for at få et ordentlig opfølgningsforløb. VURDERING AF HJÆLPEN FRA LEDELSE De voldsramte er blevet bedt om at vurdere den hjælp, de fik fra deres ledelse. 13 procent mener, at ledelsen i høj grad hjalp dem videre efter voldsepisoden, 35 procent mener, at de fik hjælpen i nogen grad, mens 36 procent ikke mener, de blev hjulpet videre. Desuden svarer 16 procent ved ikke. Det vil sige, at halvdelen af de voldsramte vurderer, at de fik brugbar hjælp fra deres ledelse. Og at en tredjedel vurderer, at de ikke fik brugbar hjælp. Figur 8. Følte du, at din ledelse var i stand til at hjælpe dig videre efter episoder med vold og trusler fra indsatte? 35% 25% 2 15% 1 5% JA, i høj grad JA, i nogen grad nej ved ikke Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=387. Billedet går igen i kommentarfeltet, hvor der både er ris og ros til ledelsen i de forskellige tjenestesteder. Mange føler sig svigtede af ledelsen: Det er dybt frustrerende at overvære trusler mod sig selv og kollegaer, og ledelsen ikke gør noget. Man føler sig ikke værdsat, skriver et medlem. En anden skriver: Der var ingen forståelse af min situation. Et tredje: Der bliver ikke taget hånd om kollegaer, der har været uheldige at være på job i spidsbelastningssituationer. Adspurgt direkte om de voldsramte føler sig svigtet af deres ledelse, erklærer 45 procent sig helt eller delvist enige, mens 33 procent er helt eller delvist uenige i dette udsagn. 15

16 Figur 9. jeg føler mig svigtet af min ledelse 35% 25% 2 15% 1 5% helt enig delvis enig hverken eller delvis uenig helt uenig Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=390. Der er dog også mange positive kommentarer. Et medlem skriver for eksempel: Jeg har heldigvis en meget opmærksom leder, som jeg føler mig tryg ved at gå til. Flere peger også på, at ledelsen er blevet bedre til at hjælpe i forhold til tidligere: For 20 år siden var Kriminalforsorgen elendig til at håndtere disse situationer. I dag synes jeg, de er ok til det, er der en, som skriver. Endelig er der flere medlemmer, som peger på, at hjælpen afhænger af, hvilken leder som har ansvaret for opfølgningen. Et medlem skriver: Der er desværre kun 50 procent chance for at få et ordentlig opfølgningsforløb. 16

17 Vi skal altid tale med hinanden. Ting må aldrig gemmes væk. VURDERING AF HJÆLPEN FRA KOLLEGAER De voldsramte er blevet bedt om at vurdere den hjælp, de fik fra deres kollegaer. Her svarer 41 procent, at kollegaerne i høj grad hjalp dem videre, og 45 procent svarer, at kollegaerne i nogen grad hjalp dem. I alt vurderer 86 procent altså, at de fik hjælp fra kollegaerne. Kun 9 procent føler ikke, at de fik hjælp. Vurderingen af hjælpen fra kollegaerne er dermed noget mere positiv end vurderingen af ledelsens hjælp. Den positive vurdering af kollegaerne går igen i kommentarfeltet, hvor der stort set kun er positive bemærkninger a la disse tre kommentarer: Kollegastøtten blandt fængselsbetjente er enorm. Det giver en følelse af tryghed og aflastning. Det betyder rigtig rigtig meget, at man er omgivet af folk, man stoler på ved voldsomme episoder. Og: Ens kollegaer betyder alt. Det er tydeligt, at mange voldsramte har fået stor hjælp fra kollegaerne og selvom man ikke akut har brug for hjælp, er samtalen med kollegaerne uundværlig, hvilket bliver formuleret på denne måde af et medlem: Vi skal altid tale med hinanden. Ting må aldrig gemmes væk. De skal tales igennem 100 gange og med så mange som muligt. Vi har kun hinanden. Mange vurderer kollegahjælpen som mindst lige så vigtig som den hjælp, man kan få fra familie og professionelle behandlere: Det er bare lettere at snakke med mennesker, som er i samme situation som en selv. Psykolog, familie eller andre har ringe forståelse for de følelsesmæssige reaktioner i et barskt miljø som vores. Figur 10. Følte du, at dine kollegaer var i stand til at hjælpe dig videre efter episoder med vold og trusler fra indsatte? 5 45% 35% 25% 2 15% 1 5% JA, i høj grad JA, i nogen grad nej ved ikke Note: Svar fra respondenter, som har oplevet vold eller trusler. N=

18 N / Ramsingsvej 28A / 2500 Valby /

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere