Håndtering af PCB i bygninger

Transkript

1 Håndtering af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016

2 Titel Håndtering af PCB i bygninger Undertitel Serietitel Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2016 Forfatter Helle Vibeke Andersen Redaktion Lise Lotte Beck Raunkjær og Dea Lindegaard Sprog Dansk Sidetal Litteraturhenvisninger English summary Emneord ISBN Pris Layout Tegninger Fotos Omslag Tryk Udgiver Finn Gattmann Bo Amstrup Vestergaard Michael Ulf Bech, Lars Gunnarsen og Marie Frederiksen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven. SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016

3 Indhold Indledning... 5 Relation til andre anvisninger... 5 Anvisningens udgangspunkt... 5 Anvisningens opbygning... 6 Læsevejledning Proces og myndighedskrav Spredning af PCB Udgangspunktet bestemmer tiltagene Regulering Afhjælpning Hovedelementer i afhjælpningsprocessen Afhjælpningsprincipper Planlægning Vurdering af skitseforslag Valg af afhjælpningsmetode Udbud Projektering og udførelse Kontrol og dokumentation Kommunikation med brugere og andre involverede Renovering Hovedelementer i renoveringsprocessen Planlægning Vurdering af skitseforslag Valg af renoveringsmetode Udbud Projektering og udførelse Kontrol og dokumentation Kommunikation med brugere og andre involverede Nedrivning Hovedelementer i nedrivningsprocessen Planlægning Vurdering af skitseforslag Valg af fjernelsesmetode Udbud Projektering og udførelse Kontrol og dokumentation Kommunikation med myndigheder og naboer Afhjælpningsmetoder Fysisk fjernelse Udtrækning Kemisk nedbrydning Udbagning Indkapsling Ventilation Luftrensning

4 5.8 Rengøring Temperatursænkning Administrative tiltag Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper Beskyttelse af mennesker og miljø Arbejdsmiljø Beskyttelse af brugere Spredning af PCB til omgivende miljø Affaldshåndtering Regulering PCB i byggematerialer Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse Håndtering og opbevaring Anmeldelse Bortskaffelse eller deponering Litteratur Bilag A. Erfaringer med udbagning Case Børnehuset Case Højmeskolen Case Birkhøjterrasserne Case Gastrup skole Bilag B. Resultater med udtrækning Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt

5 Indledning Denne anvisning gør rede for, hvilke valg og muligheder der er, når PCBproblemer skal afhjælpes, eller når en bygning med PCB skal renoveres eller nedrives. Proces og muligheder kan tage udgangspunkt i: Afhjælpning af sundhedsmæssige uacceptable forhold i hele eller dele af bygningen som følge af PCB i indeluften Renovering af dele af bygning, hvor der forekommer PCB Nedrivning af bygninger eller bygningsdele, hvor der forekommer PCB. Anvisningen redegør for metoder til: Afhjælpning af indeklimarelaterede PCB-problemer Udsortering af PCB fra affald i forbindelse med afhjælpning, renovering eller nedrivning. Problemstillingerne kan overlappe, idet en renovering kan afsløre PCB og dermed give anledning til at undersøge, hvorvidt indholdet af PCB i indeluften er sundhedsmæssigt acceptabelt. Relation til andre anvisninger Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015), der beskriver, hvordan man afklarer om: en bygning har et sundhedsmæssigt uacceptabelt indeklima som følge af PCB-forurening en renovering eller nedrivning kan generere affald, der indeholder PCB. Anvisning 241 forklarer desuden, hvordan kortlægning gennemføres med henblik på at identificere PCB som kilde til uacceptabel indeluft og/eller for at kunne sortere PCB-holdigt byggeaffald korrekt i henhold til affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). I relation til nedrivning knytter denne anvisning sig til SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen og Jacobsen, 1991). Anvisningens udgangspunkt Udgangspunktet for denne anvisning er, at der er konstateret PCB i bygningen, og der er behov for et eller flere af følgende indgreb: afhjælpning renovering nedrivning. Anvisningen kan anvendes, når der enten har været en undersøgelse med fokus på PCB s betydning for de sundhedsmæssige forhold eller en undersøgelse 5

6 med udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsens krav, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015). Afhjælpning, renovering og nedrivning er defineret i indledningen i SBianvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015). Afhjælpning Er udgangspunktet afhjælpning af sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, tager anvisningen afsæt i: at PCB-koncentrationen i indeluften er fundet uacceptabel efter en indledende undersøgelse at placeringen af de mest oplagte PCB-kilder er kortlagt, og deres PCBindhold er kendt at ventilationsforholdene i bygningen er undersøgt at midlertidige afhjælpningstiltag er iværksat (rengøring, øget luftskifte og evt. indkapsling eller afdækning af fuger) at PCB-koncentrationen i indeluften er målt mere systematisk og også efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag. I nogle tilfælde vil de midlertidige afhjælpningstiltag være tilstrækkelige til at opnå en acceptabel PCB-koncentration i indeluften. Fjernes PCB-kilderne ikke, er der særligt behov for at sikre, at afhjælpningstiltagene gennemføres konsekvent og virkningsfuldt. Derudover er der behov for at sikre, at tilbageværende PCB behandles forsvarligt ved senere vedligeholdelsesarbejder, renovering eller nedrivning. En fjernelse eller modificering af PCB kilderne er nødvendig, hvis den midlertidige afhjælpning ikke er tilstrækkelig. Dette indebærer bl.a. en fuldstændig kortlægning af potentielle PCB-kilder og deres indhold af PCB. SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015), beskriver, hvordan kortlægningen kan gennemføres. Renovering eller nedrivning Er der tale om renovering eller nedrivning af bygninger med PCB, tager anvisningen afsæt i: at placering, omfang og udbredelse af PCB-kilder er kortlagt, så genereringen af PCB-holdigt affald kan bestemmes at PCB-kildernes indhold er kendt, så affaldet kan klassificeres efter affaldsbekendtgørelsens bestemmelser. Dette er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015). Anvisningens opbygning Afsnit 1 redegør for, hvordan PCB spredes, og hvordan kilderne ændrer styrke efter indgreb. Desuden beskriver afsnittet, hvordan afhjælpning, renovering eller nedrivning af en bygning med PCB forløber, og hvilke myndighedskrav der gælder. Afsnit 2 beskriver overordnet hovedelementerne i en afhjælpning, der tager udgangspunkt i uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Beskrivelsen har fokus 6

7 på de forhold, der knytter sig til PCB. Afsnittet beskriver indledningsvis de overordnede principper for afhjælpning gennem fjernelse, reduktion eller kontrol af kilder. Afsnit 3 beskriver overordnet hovedelementerne i et renoveringsprojekt, hvor der er konstateret PCB i bygningen og dermed er fokus på håndtering af PCBholdige materialer i relation til affaldsbekendtgørelsen. Afsnit 4 beskriver overordnet hovedelementerne i et nedrivningsprojekt, hvor der er konstateret PCB i bygningen og dermed er der fokus på håndtering af PCB-forurenede materialer og affaldsbekendtgørelsen. Afsnit 5 behandler forskellige afhjælpningsmetoder og teknologier, herunder bl.a. virkemåde og særlige sikkerheds- og sundhedsforhold. Den praktiske gennemførelse, værktøj m.v. er også beskrevet. Afsnit 6 indeholder en sammenfattende præsentation af de sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold, der er forbundet med PCB i bygninger og afhjælpning, renovering eller nedrivning. Afsnittet er opdelt i: Arbejdsmiljø Beskyttelse af bygningsbrugere Begrænsning af spredning af PCB til det eksterne miljø. Afsnit 7 omhandler håndtering af affald med PCB og beskriver reglerne for, hvordan PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald klassificeres, håndteres, opbevares, anmeldes og bortskaffes i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Anvisningen afsluttes med en række appendikser, der giver eksempler på afhjælpning inkl. fjernelse af PCB på baggrund af række gennemførte sager. Læsevejledning Anvisningen er et opslagsværk, og der er derfor en del gentagelser i teksten. Afsnit 2, 3 og 4 beskriver processen med udgangspunkt i hhv. en afhjælpning, renovering eller nedrivning. De tre afsnit er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden. Tabel 1 viser en oversigt over nogle spørgsmål, der relaterer sig til renovering af en bygning med PCB, og som anvisningen giver svar på. 7

8 Tabel 1. Læsevejledning. Hvad ved du om bygningen, og hvilke undersøgelser mangler? Indledning Hvordan spredes PCB i en bygning, og hvordan påvirker indgreb kildernes styrke? Afsnit 0 Hvordan forløber en afhjælpning, renovering eller nedrivning af en bygning med PCB? Afsnit 1.2 Hvilke krav gælder, når indgrebet skal reducere luftens indhold af PCB og/eller genererer PCB-holdigt byggeaffald? Afsnit 1.3 Hvordan planlægges og gennemføres en PCBafhjælpning, der har udgangspunkt i uacceptabelt indhold af PCB i indeluften? Afsnit 2 Hvordan planlægges og gennemføres fjernelse af PCB, når renoveringen tager afsæt i istandsættelse, funktionsændring el.lign.? Afsnit 3 Hvordan planlægges og gennemføres en nedrivning af bygning eller bygningsdele, hvis der er konstateret PCB? Afsnit 4 Hvilke afhjælpningsmetoder findes, hvordan virker de, og hvilke fordele og ulemper har de? Afsnit 5 Hvordan gennemfører man renoveringsarbejdet? Afsnit 5 Hvordan sikrer man arbejdsmiljøet og brugerne? Afsnit 6.1 og 6.2 Hvordan undgår man spredning af PCB til omgivelserne? Afsnit 6.3 Hvordan håndterer man byggeaffaldet? Afsnit 7 8

9 1 Proces og myndighedskrav Dette afsnit giver et generelt overblik over, hvordan PCB spredes, og hvordan kildernes styrke kan påvirkes af indgreb. Desuden beskriver afsnittet generelt, hvordan afhjælpning, renovering eller nedrivning af PCB-forurenede bygninger forløber, og hvordan afhjælpning, renovering og nedrivning er reguleret. 1.1 Spredning af PCB Primære kilder er byggevarer, der oprindeligt blev tilsat PCB, og som stadig kan indeholde betydelige mængder PCB. Det gælder også kondensatorer til fx armaturer til lysstofrør. En mindre mængde af denne PCB kan over årene have spredt sig til andre byggematerialer (sekundære kilder) og overflader (tertiære kilder). Se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015). Spredningen af PCB fra de oprindelige kilder til andre dele af bygningen vanskeliggør afhjælpning, renovering og nedrivning. Indeholder bygningen PCB i en grad, der giver uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, kan det være nødvendigt at inkludere både primære, sekundære og tertiære kilder i afhjælpningen, se figur 1. a. b. c. d. Figur 1. Spredning af PCB. Skematisk illustration af PCB i oprindelig kilde, her som fuge omkring en vindueskarm (a), hvor PCB har spredt sig til det tilstødende materiale (b). PCB er også fordampet til indeluften (c) og herfra igen afsat til alle overflader i rummet, bl.a. væggen (d). 9

10 De store tertiært forurenede flader er en særlig udfordring i afhjælpningssammenhæng, da de kan ændre egenskaber, når koncentrationen af PCB i luften sænkes, eksempelvis ved at fjerne eller indkapsle de primære og sekundære kilder. De store flader, der tidligere optog PCB fra luften, kan begynde at afgive PCB til indeluften i stedet. Det kan betyde, at fjernelse eller indkapsling af primære og sekundære kilder ikke bringer PCB i indeluften ned på et sundhedsmæssigt acceptabelt niveau, fordi PCB i de øvrige tertiært forurenede materialer nu fordamper til indeluften, se også afsnit 5.6.1, Virkemåde. Selvom mængden af PCB i de tertiære kilder er lille sammenlignet med mængden af PCB i de primære kilder, kan afgivelsen være markant, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015). En tertiær vægforurening, der ændrer egenskaber efter et indgreb er illustreret i figur 2. Figur 2. Skematisk illustration af, hvordan en tertiært forurenet væg ændrer egenskaber, efter primære og sekundære kilder er fjernet eller stærkt reduceret. Når disse stærke kilder fjernes eller reduceres effektivt, begynder væggen at afgive PCB til luften i stedet for at optage PCB fra luften. Før indgrebet er luftkoncentrationen, Cfør, påvirket af de stærke kilder. Efter indgrebet sker der en kraftig reduktion i emissionen fra de primære og sekundære kilder. Nu er luftkoncentrationen, Cefter, lavere end før, men påvirket af afgivelse af PCB fra væggen. Spredningen af PCB fra de primære kilder betyder også, at der skal tages særlige forholdsregler ved håndtering af materialer og sortering af affald. Her kan de store tertiært forurenede flader også være en stor udfordring, hvis PCB skal fjernes fra overfladen. 1.2 Udgangspunktet bestemmer tiltagene Når mistanken om PCB i en bygning er bekræftet, må bygherren vurdere de mulige løsninger. Udgangspunktet bestemmer, hvilke tiltag, der er mulige. Er indholdet af PCB i indeluften uacceptabelt, kan bygherre ofte vælge et eller flere afhjælpningstiltag, bl.a. fysisk fjernelse, se afsnit 2.2, Afhjælpningsprincipper og afsnit 5, Afhjælpningsmetoder. Er udgangspunktet en renovering eller nedrivning, skal PCB-holdigt affald håndteres korrekt og her er metoder til fjernelse af PCB-forureninger relevant. Tabel 2 giver en skematisk oversigt over udgangspunkterne for tiltag i bygninger med PCB. 10

11 Tabel 2. Udgangspunkter for tiltag i bygninger med PCB Udgangspunkt Tiltag Metode Fjernelse af kilder Modificering af kilder Kontrol af kilder/eksponering Uacceptabel indeluft Afhjælpning X X X Istandsættelse, funktionsændring Renovering X X 1) X 1) mv. Fjernelse Nedrivning X 1) Det kan være nødvendigt at modificere eller indkapsle kilder til PCB, hvis de ikke fjernes. Afhjælpning, renovering eller nedrivning genererer affald, og bygherren skal beslutte, hvordan PCB fjernes fra de materialer, der kan nyttiggøres, SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Det PCB-holdige affald skal sorteres og klassificeres, så håndtering og bortskaffelse kan foregå korrekt. Affaldshåndteringen gælder både de oprindelige primære kilder, men også de sekundært og tertiært forurenede kilder. Ved en renovering eller nedrivning kan der også være mistanke om andre miljøskadelige stoffer end PCB, der dermed skal dokumenteres. Arbejdet kan derfor komme til at omfatte en række miljøskadelige stoffer, inkl. PCB. Fjernelse af miljøskadelige stoffer i forbindelse med en renovering eller nedrivning omtales ofte som miljøsanering. Tabel 3 viser, hvordan afhjælpning, renovering og nedrivning forløber. De viste faser er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006). Tabel 3. Forløb med udgangspunkt i afhjælpning, renovering eller nedrivning. Afhjælpning Renovering Nedrivning Initiering Bygherre har mistanke om PCB på baggrund af opførelsesår eller renoveringsaktiviteter i perioden Program Sagkyndig gennemfører forundersøgelse af indeluft Forslag Projekt Udbud Bygherre overvejer bygningens fremtid og midlertidige afhjælpning Sagkyndig foretager opfølgende kortlægning af både indeluft og materialer Bygherre træffer princip beslutning om afhjælpningstiltag Bygherre træffer principbeslutning om metoder for udsortering af PCB fra byggeaffaldet Bygherre udfylder screeningskema i relation til affaldsbekendtgørelsen Sagkyndig gennemfører indledende og opfølgende kortlægning af materialer Bygherrer vurderer behov for undersøgelser i relation til PCB i indeluften Bygherre træffer principbeslutning om metoder for udsortering af PCB fra byggeaffaldet Sagkyndig udarbejder detaljeret projekt om håndtering af PCB Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale Bygherre vælger entreprenør Bygherre udfylder screeningskema i relation til affaldsbekendtgørelsen Sagkyndig gennemfører indledende og opfølgende kortlægning af materialer Bygherre træffer principbeslutning om metoder for udsortering af PCB fra byggeaffaldet 11

12 Planlægning af udførelse Udførelse Afslutning Udførende planlægger håndtering af PCB i detaljer Bygherre søger tilladelser og anmelder affald til kommunalbestyrelsen Udførende påbegynder afhjælpningen Bygherre kontrollerer Ibrugtagning og vurdering af afhjælpningens effekt på niveauet af PCB i indeluften Udførende påbegynder renovering inkl. fjernelse og håndtering af PCB Bygherre kontrollerer Ibrugtagning Udførende påbegynder fjernelse af PCB og nedrivning Bygherre kontrollerer 1.3 Regulering Afhjælpning, renovering eller nedrivning af en bygning med PCB tager afsæt i en række reguleringer og vejledninger. De skal sikre et acceptabelt indeklima samt korrekt håndtering og bortskaffelse af materialer med PCB. En liste over relevant lovgivning findes på ( 2016). Se også afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering samt SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015) Indeluft Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for PCB-koncentration i indeluft på hhv. 300 ng/m 3 og ng/m 3,(Sundhedsstyrelsen, 2013). Disse aktionsværdier gælder for ophold bygninger med PCB. Arbejdstilsynet har vejledende aktionsværdier for PCB-koncentration i indeluft på hhv ng/m 3, ng/m 3 og ng/m 3 (Arbejdstilsynet, 2014). Disse aktionsværdier gælder for arbejde, herunder kontorarbejde, men ikke arbejde med renovering eller nedrivning, hvor de udførende foretager indgreb i bygningsdele og materialer med PCB Beskyttelse af mennesker og miljø Håndtering af PCB-holdigt materiale kræver særlige arbejdsmiljømæssige forholdsregler, og der skal bl.a. altid bruges egnede personlige værnemidler under arbejde, hvor der er risiko for PCB-eksponering (Arbejdstilsynet, 2014). Når der håndteres PCB i bygninger, er risikoen for spredning af PCB til nærområdet stor og der skal træffes forholdsregler, der kan begrænse spredning af PCB til omgivelserne (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010; Dansk Asbestforening, 2010a) Byggeaffald Byggeaffald med PCB er omfattet af affaldsbekendtgørelsens kapitel 13, Særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald (Miljøministeriet, 2012). Farligt affald er dog omfattet af kapitel 11 i affaldsbekendtgørelsen, se afsnit Farligt affald. 12

13 Tabel 4 beskriver forskellige affaldstyper i relation til PCB-koncentration i affaldet. 13

14 Tabel 4. Affaldstype og PCB-koncentration (PCB-guiden, 2016). Affaldstype PCB (total) Farligt affald 50 mg/kg Ikke-farligt affald < 50 mg/kg Ikke-farligt affald, der kan betragtes som uforurenet Fastsættes af kommunen 14

15 2 Afhjælpning Dette afsnit beskriver, hvordan en afhjælpning af uacceptabelt indhold af PCB i indeluften forløber set fra bygherrens synsvinkel. Planlægningen rækker fra et tidligt stadie, hvor mistanke om PCB i bygningen bekræftes, og frem til gennemførelsen af en afhjælpning, der ofte vil generere PCB-holdigt affald. Afhjælpning er et eller flere tiltag, der reducerer PCB-eksponeringen af brugerne af bygningen. Afhjælpningen kan være midlertidig og vil da typisk finde sted i tidsrummet mellem konstatering af PCB-problemet og en mere langsigtet løsning, der sænker koncentrationen af PCB i indeluften. Den langsigtede løsning kan indebære forskellige tiltag, fx fjernelse eller indkapsling af PCB. Metoderne og deres fordele og ulemper er beskrevet i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder. Forskellige principper for afhjælpning er beskrevet, mens de enkelte metoder er nærmere beskrevet i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder. Bygherrens informationsopgave over for bygningens brugere er behandlet i slutningen af afsnittet. Bygherres forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering. De øvrige aktørers opgaver, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels gældende god skik og brug i branchen, dels Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001). 2.1 Hovedelementer i afhjælpningsprocessen Tabel 5 beskriver de typiske faser i en afhjælpningsproces, der både omfatter afhjælpning af sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften og affaldshåndtering. Identifikation, undersøgelse og vurdering af PCB i bygningen er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015), og denne del af processen indgår i faserne initiering og program, se tabel 5. Der er løbende behov for information og kommunikation mellem de involverede parter. De viste faser er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006). 15

16 Tabel 5. Hovedelementer i en afhjælpning af sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Faser PCB-specifikke aktiviteter PCB-specifikke resultater Initiering Program Forslag Projekt Udbud Bygherre erfarer, at der er mistanke om PCBkontaminering af bygning Bygherre hyrer sagkyndig Bygherre beslutter at agere Sagkyndig: Forundersøgelsesrapport gennemfører forundersøgelse med historisk gennemgang, visuel inspektion samt luft- og evt. materialeprøver vurderer problemets omfang og resultater af luftprøver i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier og/eller Arbejdstilsynets aktionsværdier. identificerer muligheder for midlertidig afhjælpning udarbejder mulige afhjælpningsstrategier med tilhørende renovering og økonomiske overslag for at nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften Bygherre overvejer bygningens plan for vedligehold og renovering, fremtidige funktion, renoveringens påvirkning af bygningsfunktionen og behovet for sikkerhed samt afhjælpningens reduktionsmål Bygherre vurderer, om der skal iværksættes midlertidig afhjælpning og udarbejder om nødvendigt retningslinjer for brugere og drift som sikrer, at effekten af disse midlertidige løsninger opretholdes. Sagkyndig gennemfører yderligere kortlægning af Kortlægningsrapport PCB i byggematerialer, både med henblik på identifikation af kilder til PCB i indeluften og i relation til PCB og det genererede affald. Bygherre træffer principbeslutning om afhjælpningsstrategi på baggrund af bl.a. PCB-problemets omfang, bygningens fremtidige funktion og de estimerede omkostninger Bygherre udarbejder om nødvendigt en plan for genhusning af brugerne Sagkyndig udarbejder projektforslag til renovering Bygherre godkender projektforslag Principbeslutning Genhusningsplan Projektforslag Sagkyndig udarbejder detaljeret projekt for PCBafhjælpning Hovedprojekt Plan for risikostyring, der omfatter kritiske hændelser, fx uventede store forekomster af PCB-forurening skjult i konstruktioner og de tilknyttede økonomiske risici Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale med de særlige krav til håndtering af sikkerheds- og sundheds- Udbudsmateriale forhold, affald og ydre miljø Arbejdsbeskrivelser for fjernelse af PCB, metodevalg og krav til kontrol af renhed af affald til nyttiggørelse Afhjælpningprojektet udbydes Kontrakt Bygherre udvælger entreprenør 16

17 Tabel 5 fortsat Udførelsesplanlægning Bygherre ansøger om byggetilladelse og anmelder Udførende planlægger afhjælpningen i detaljer affald til kommunalbestyrelsen Udførelse Ibrugtagning Udførende påbegynder afhjælpningsarbejdet Bygherre kontrollerer afhjælpningens udførelse. Arbejds- og tidsplan Ansøgning om byggetilladelse og anmeldelse af byggeaffald Tilsynsdokumentation På bygherres vegne gennemfører sagkyndig målinger af indeluft efter afhjælpningen for at vurdere Eftermålingsrapport sundhedsrisiko og eventuelle behov for at forlænge midlertidige afhjælpningstiltag Bygherre informerer bygningens brugere om forhold, der har betydning for brug af bygningen, herunder rengøring, ventilation, udluftning mv. Sagkyndig påser, at driftsansvarlige får information Dokumentation for tilbageværende og dokumentation om tilbageværende PCB af betydning for bygningens fremtidige drift og vedlige- PCB holdelse. Den driftsansvarlige kontrollerer, at dokumentation af PCB-forhold indgår i grundlaget for drift, vedligehold og fremtidig reparation og renovering Drift- og vedligeholdelsesmanual (tillæg) 2.2 Afhjælpningsprincipper Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for, hvor høj PCBkoncentrationen må være i indeluften. Ligeledes er der krav fra Arbejdstilsynet i forbindelse med en arbejdsplads i en bygning med forhøjet koncentration af PCB i indeluften. PCB-koncentrationen i indeluften kan nedbringes efter to principper: Reduktion af kilde Kontrol af eksponering. Ved at fjerne eller modificere kilderne og dermed reducere kilden til emissionen, kan PCB-koncentrationen i indeluften nedbringes. Man kan også forsøge at kontrollere eksponeringen af bygningens brugere uden at fjerne PCB fra byggematerialerne. Dette princip anvendes ved den indledende midlertidige afhjælpning. De reducerende og kontrollerende principper kan kombineres. Tabel 6 viser, hvilket princip de enkelte afhjælpningsmetoder bygger på. Metoderne er gennemgået i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder, og fordele og ulemper ved metoderne er angivet i tabel 13 i afsnit 5.11, Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper. 17

18 Tabel 6. Oversigt over afhjælpningsmetoderne opdelt efter afhjælpningsprincip. Afhjælpning Tilgang Metode Reduktion af PCB-kilde Fjerne kilder Fysisk fjernelse Modificere kilder Udtrækning Kemisk nedbrydning Udbagning Kontrol af PCB-eksponering (midlertidig afhjælpning) Teknisk kontrol Indkapsling Ventilation Luftrensning Rengøring Temperatursænkning Administrativ kontrol Begrænse ophold i bygningen Reduktion af kilder Formålet med at fjerne eller reducere PCB-kilder er at nedsætte fordampningen til indeluften. Det vil samtidig fjerne eller mindske risikoen for eksponering ved berøring. Efter en PCB-afhjælpning vil der være behov for målinger for at kontrollere indgrebets effekt, men på langt sigt skulle der gerne være opnået en holdbar løsning. Håndteres de resterende PCB-kilder effektivt, vil bygningen ikke tabe i værdi pga. PCB, da forureningsproblemet fjernes. Ved modificering af kilderne gælder det for alle metoderne, at kilderne stadig kan indeholde PCB, selvom PCB-koncentrationen i indeluften efterfølgende er acceptabel. Derfor vil der være særlige hensyn ved en senere håndtering af materialerne i forbindelse med renovering eller nedrivning. Tabel 7 viser en oversigt over forskellige tilgange til at afhjælpe PCB-problemet ved at reducere kilderne. Tabel 7. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning gennem reduktion af PCB-kilder. Afhjælpning Tilgang Metode Princip Reduktion af PCB-kilde Fjernelse af kilder Fysisk fjernelse Fjerne PCB-holdige byggematerialer ved brug af håndværktøj eller mekanisk værktøj Modificering af kilder Udtrækning Behandling, der trækker PCB ud af byggematerialet Kemisk nedbrydning Behandling af byggematerialerne, der omdanner PCB til et mindre farligt stof Udbagning Opvarmning, der øger afdampningen af PCB markant fra byggematerialer Kontrol af eksponering Effekten af en kontrollerende indsats afhænger af den enkelte bygning og graden af PCB-kontaminering. En kontrollerende indsats er typisk det eller de første midlertidige afhjælpningstiltag efter identifikation af et PCB-problem, se og- 18

19 så SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 9.3 Midlertidige afhjælpningstiltag (Andersen, 2015). Efterfølgende målinger af indeluften vil vise, hvorvidt den indledende indsats er tilstrækkelig. Er det tilfældet, kan man vælge at lade den midlertidige afhjælpning foregå over længere tid. Retningslinjer for brugere og drift skal samtidig sikre, at effekten af disse midlertidige løsninger opretholdes. Derudover bør PCB-holdige materialer behandles forsvarligt ved senere vedligeholdelsesarbejder, renovering eller nedrivning. Fælles for de kontrollerende metoder er, at PCB-problemet består. Fjernes PCB-kilderne ikke, er der et særligt behov for at sikre, at afhjælpningstiltagene gennemføres konsekvent og virkningsfuldt. Med undtagelse af indkapsling, retter metoderne sig ikke specifikt mod enten primære, sekundære eller tertiære kilder. Målet er at reducere den samlede påvirkning fra kilderne. Dog kan ventilation eller luftrensning have varierende effekt afhængigt af, hvilken type kilde, der forurener indeluften, se afsnit 5.6, Ventilation og 5.7, Luftrensning. Enhver håndtering af materialer med PCB kan føre til forhøjet PCBkoncentration i luften. Over tid vil PCB-koncentrationen som regel falde igen, og i den mellemliggende periode vil øget ventilation og hyppig rengøring mv. være relevant. Bygningens gensalgsværdi vil være reduceret, idet PCB-problemet består, og der er behov for kontrol af tiltagets effektivitet. Tabel 8 viser en skematisk oversigt over de kontrollerende tiltag og princippet for deres virkemåde. Tabel 8. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning af PCB i indeklimaet. Afhjælpning Tilgang Metode Princip Kontrol af PCBeksponering Teknisk kontrol Indkapsling Påføring af film eller forsegling, der nedsætter fordampningen fra byggematerialer Ventilation Øget ventilation med ren luft, der fortynder indeluften Luftrensning Rense indeluften vha. filtre Rengøring Temperatursænkning Fjerne støv og partikler fra overflader Undgå temperaturforøgelse og dermed øget emission Administrativ kontrol Begrænse ophold Restriktion i opholdstid 2.3 Planlægning Når der er konstateret PCB i bygningen skal følgende overvejes: Opfølgende kortlægning(er) af PCB-forureningen i bygningen, herunder flere luftmålinger samt materialeprøver, der kan belyse forureningens omfang og type 19

20 Metoder til afhjælpning Håndtering af affald Overslag over omkostninger Tidsplan. Hertil kommer arbejdsmiljøhensyn og beskyttelse af brugere og ydre miljø Kortlægning Der kan være behov for opfølgende kortlægninger, der understøtter valg af afhjælpningsmetoder og sikrer korrekt affaldshåndtering. Afhjælpning Der er taget luftprøver og som regel også prøver af materialer under den indledende kortlægning, hvis der er konstateret et sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Denne indledende kortlægning bør følges op af en eller flere kortlægninger for at danne overblik over behov for afhjælpning og identificere PCB-kilder og sekundære og tertiære forureninger. Det er et vigtigt led i afhjælpningen at identificere alle kilder, også de sekundære og tertiære. Fjerner man kun de primære og sekundære kilder, kan de tertiære forureninger begynde at afgive PCB til indeluften, se afsnit 1.1 Spredning af PCB, og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015). Afhængigt af graden af forurening kan det betyde, at PCBkoncentrationen ikke reduceres til under Sundhedsstyrelsens lave aktionsværdi. Arbejdstilsynets krav kan også være relevante her, se afsnit 6.2, Beskyttelse af brugere. Det samlede resultat af indsatsen ikke bliver bedre end det tiltag, der fungerer dårligst. Kortlægning af kilder til PCB i indeluft, kan også danne grundlag for affaldshåndtering. Affaldshåndtering Indebærer afhjælpningen, at der fjernes materialer fra bygningen, skal PCB identificeres, så affaldet kan klassificeres. Bygherren er forpligtet til at følge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7, Affaldshåndtering og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Håndtering af PCB bør ikke betragtes som et isoleret problem ved renoveringen, men som en integreret del af en renovering af andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Bygherre bør derfor foretage en kortlægning af andre problematiske stoffer, der kan have relevans for byggeriet, fx bly, asbest og kviksølv. Der er en række særlige hensyn til både arbejdsmiljø og beskyttelse af brugere og ydre miljø, der har indflydelse på fjernelse af PCB-holdige materialer og omkostninger forbundet med dette. Det gælder både de enkelte delaktiviteter og projektet som helhed, bl.a. bortskaffelse af affald. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fjernes fra bygningen under renoveringen, sorteres og klassificeres, se afsnit 7, Affaldshåndtering. 20

21 2.3.2 Strategi for afhjælpning Forløbet af afhjælpningen beror blandt andet på: PCB-koncentrationen i indeluften mængden af PCB i byggematerialerne de PCB-forurenede materialers placering bygningens type, stand og funktion omfanget af brug af bygningen ventilationsforhold i bygningen. Behovet for afhjælpning kan bl.a. vurderes ud fra kortlægning, bygnings ventilationsforhold og luftmålinger før og efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag. Den afhjælpning, der iværksættes umiddelbart efter erkendelse af PCB-problemet, kan være midlertidig over en årrække, hvis eksponeringen nedsættes til et acceptabelt niveau. Dermed udsættes håndteringen af kilderne til PCB-problemet. Udfordringerne ved afhjælpningen er blandt andet: at det ofte ikke er tilstrækkeligt at fjerne eller indkapsle de primære kilder at der mangler konkret viden om de sekundære og tertiære kilders indflydelse på PCB-koncentrationen i indeluften at der mangler viden om virkningen af de fleste afhjælpningsmetoder set over et længere tidsperspektiv. Endelig skal omkostninger ved afhjælpning ses i forhold til bygningens finansieringsforhold, fremtidige funktion og levetid. Gennemførte PCB-afhjælpninger i Tyskland har vist, at afhjælpning og renovering er bygningsspecifik, og at det ikke er muligt at følge et standardiseret renoveringskoncept (Bonner, 2011). Erfaringer viser, at en kombination af forskellige afhjælpningstiltag ofte giver det mest optimale resultat. Eksempelvis kan en kombination af fysisk fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, indkapsling af eventuelt tilbageværende kilder og øget ventilation ofte være en god løsning. Det vil dog altid afhænge af, hvor massiv forureningen er. Anbefalinger Der er indsamlet viden og danske erfaringer med afhjælpning af forhøjede PCBkoncentrationer indeluften (Haven & Langeland, 2016). Erfaringerne er indsamlet blandt bygningsejere og en række af branchens aktører, herunder kommuner, regioner, boligforeninger, rådgivere, entreprenører og leverandører. 33 af de gennemgåede projekter har et datagrundlag og detaljeringsniveau, der bl.a. gør det muligt at dokumentere effekten af afhjælpningens effekt på PCBkoncentrationen i indeluften. En af konklusionerne er, at den endelige løsning i høj grad afhænger af den konkrete sag og den specifikke bygning. Samlet set vurderes det, at den største sikkerhed for et tilfredsstillende resultat opnås i projekter, hvor der gennemføres en afhjælpning med en kombination af flere forskellige tiltag. Når afhjælpningsmetoder fastlægges, bør følgende overvejes (Haven & Langeland, 2016): 21

22 Fjernelse af primære kilder som en del af en endelig løsning. Det gælder også PCB-holdige kondensatorer i lysstofarmaturer. Ændring af luftskifte og ventilationsforhold som en del af en endelig løsning. Det kan være optimering af eksisterende ventilationsanlæg eller etablering af et nyt moderne ventilationsanlæg. Fjernelse eller behandling af sekundære og tertiære kilder, der vurderes at have afgørende betydning for PCB-koncentrationen i indeluften. Kilder, der ikke fjernes, kan indkaples eller behandles på anden vis. Udbagning som supplement til behandling af sekundære og tertiære kilder. Rengøring, udluftning og sænkning af temperatur kan indgå som en del af den endelige løsning. Strategi for afhjælpning og økonomiske overslag bør tage udgangspunkt i de bygningstekniske forhold og placeringen af PCB-forureningerne, se SBianvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5 Kortlægning af byggematerialer (Andersen, 2015). Vær bl.a. opmærksom på følgende faktorer: Er der tunge eller lette facadekonstruktioner? Er nogle PCB-kilder gemt bag paneler, afdækninger, skillevægge eller gulv? Hvilke lofter og gulve er der, og lader de sig let fjerne? Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt? Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCBkilder er det træ, tegl eller beton? Hvor mange meter fuge skal fjernes? Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres? Hvor store overfladearealer skal afrenses? Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes? Hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-holdige affald? Udvendige PCB-holdige fuger kan forurene indeluften, hvis der trækker luft forbi fugerne og ind gennem klimaskærmen, se afsnit 5.6, Ventilation. Efterisoleres bygningen udvendigt, vil oprindelige udvendige fuger komme til at ligge bag den nye klimaskærm og den nye isolering. Hvis der er PCB i fugerne, kan PCB måske sive ind til indeluften. Vælger man at fjerne PCB, vil renoveringsarbejdet oftest komme til at omfatte andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Metodevalget bliver derfor betinget af en række forhold, herunder: Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer m.v. Fjernelse af fliser, belægninger m.v. Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden m.v. Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og ventilationssystemer Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, vand fra skæring og brokker fra håndhugning Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet Muligheder for løbende kontrol af renoveringsarbejdets udførelse. 22

23 Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at spule- og sandblæsningsværktøjer kun kan rense i begrænset dybde, mens rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele. Bemærk desuden: at ophobning af affaldsprodukter ved fjernelse af PCB i en etageejendom kan føre til kritisk belastning af konstruktionen at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for konstruktionens statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden fjernelse. Primære, sekundære og tertiære kilders styrke Koncentrationen af PCB i indeluften kan fortsat være uacceptabelt høj efter omhyggelig fjernelse af fx vinduer med kalfatringsfuger og tilstødende beton (primære og sekundære kilder). Selv hvis det kombineres med grundig rengøring og etablering af øget balanceret ventilation. Årsagen er, at PCB fra tertiært forurenede vægge, gulve og lofter eller fra eventuelle tilbageværende primære eller sekundære kilder nu begynder at fordampe til indeluften. De tertiært forurenede materialer har før optaget PCB fra indeluften, men afgiver nu PCB til indeluften. Hvor kraftig og hvor længe denne fordampning er og vil vare, er der ikke tilstrækkelig viden om og erfaringer med. Det er muligt at få et indtryk af de forskellige kilders styrke ved at måle PCBkoncentrationen i indeluften før og efter de midlertidige afhjælpningstiltag. Som en del af den midlertidige afhjælpning vil man ofte have gjort grundigt rent og øget luftskiftet gennem udluftning eller mekanisk ventilation. Er PCBkoncentrationen målt i indeluften efter disse midlertidige tiltag, kan man få et indtryk af, hvor meget det har nedbragt PCB-koncentrationen. Er de primære og sekundære kilder tillige afdækket midlertidigt kan man få et indtryk af, hvor meget PCB de tertiære kilder kan afgive til indeluften. Kan PCB-koncentrationen ikke nedbringes til Sundhedsstyrelsens lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m 3 ved fx at afdække fugerne og tilstødende materiale samt øge ventilationen, er det formentlig nødvendigt at tage højde for de tertiære kilder. Dette gælder også, hvis der er tale om en arbejdsplads, hvor Arbejdstilsynets krav gælder, se afsnit 6.2.4, Arbejdsplads i bygning med PCB. De tilbageværende kilder kortlægges systematisk gennem prøvetagning og kemisk analyse og eventuelt pilotundersøgelser. Pilotundersøgelser Tyske erfaringer med komplekse renoveringsopgaver i forbindelse med afhjælpning af PCB i indeklimaet har vist, at det kan være hensigtsmæssigt at foretage en pilotrenovering i et rum, hvor PCB-koncentrationen er typisk for bygningen. Pilotrenoveringen kan efterprøve, om renoveringsmålet kan opnås gennem de planlagte tiltag (Bonner, 2011). Ved afhjælpningen af PCB-forureningen i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt er der gennemført en række forsøg, der har dannet udgangspunkt for en pilotrenovering af en boligblok. Denne pilotrenovering har så dannet grundlag for metodevalget for PCB-afhjælpning af de øvrige boligblokke, se Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt. Før afhjælpning af uacceptabelt indeklima på Gadstrup skole ved Roskilde er der bl.a. gennemført forsøg med opvarmning og afgivelse af PCB fra materialer, 23

24 se Bilag A. Erfaringer med udbagning. Denne skole var forurenet af lækkende kondensatorer fra lysarmaturer, og de indledende forsøg har dannet grundlag for beslutningen om afhjælpningsstrategi og valg af metoder. Der er udviklet et mobilt målekammer, der kan måle, hvor stort et potentiale fladen på en bygningsdel har for at fordampe PCB under de pågældende måleforhold. Kammeret består af en rustfri stålbakke med et rumfang på 14.7 l og kan monteres på fx en væg eller et gulv. Der blæses PCB-fri luft ind gennem kammeret med en lufthastighed, der svarer til et standard rum med ét luftskifte i timen. Efter få dages konditioneringstid kan man måle mængden af PCB i luften i kammeret. Det er muligt at måle på forskellige fladetyper og forskellige steder i rummet. Måleresultaterne kan anvendes til at prioritere kilderne og vurdere behovet for afhjælpning (Lyng et al., 2016) Affaldshåndtering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fraføres bygningen sorteres, klassificeres, og PCB skal udsorteres fra de materialer, der kan nyttiggøres. Affaldsproducerende virksomheder skal kildesortere den del af deres erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse, se afsnit 7.3, Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.. Materialerne klassificeres på baggrund af de målte PCB-koncentrationer og i henhold til kommunens anvisninger for bortskaffelse. Affaldet inddeles i affald til destruktion, forbrænding, deponi og nyttiggørelse, se afsnit 7, Affaldshåndtering. Efter klassificeringen af affaldet skønnes vægten af de pågældende byggematerialer i hver klasse. Dette indgår som en del af anmeldelsen af affaldet til kommunen, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Farligt affald med et PCB-indhold større end 50 mg/kg anmeldes for sig, se afsnit 7, Affaldshåndtering. Det kan kræve mange ressourcer og være kompliceret at skille fx PCB-holdig maling fra de egentlige byggematerialer. Det gælder uanset, om den PCBholdige maling er primær, sekundær eller tertiær kilde. I samråd med kommunen må man vurdere, fra hvilke materialer PCB skal udsorteres, og hvilken fjernelses- eller afrensningsteknik der skal anvendes, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Hensyn til arbejdsmiljø og beskyttelse af det ydre miljø kan have indflydelse på valgene. Metoder til fysisk fjernelse af PCBholdige materialer er beskrevet i afsnit 5.1, Fysisk fjernelse Økonomiske overslag Vurdering af metoder til afhjælpning inkluderer grove overslag over: omkostninger forbundet med de skitserede afhjælpningsstrategier, inkl. en fuldstændig kortlægning tidsforbrug ved realisering af de skitserede afhjælpningsstrategier implikationer for bygningernes brugere, herunder en vurdering af hvilke dele af bygningen der skal rømmes og hvor længe. Den fuldstændige kortlægning omfatter prøvetagning af kilder, der kan påvirke indeluften, og målinger af PCB-koncentrationen i indeluften efter etablering af 24

25 de midlertidige afhjælpningstiltag. Der kan også laves laboratorie- eller feltafprøvninger, der kan bestemme emissionspotentialet fra forskellige kilder. Følgende faktorer kan have økonomiske konsekvenser ved fjernelse af PCBholdigt materiale og affaldshåndtering: omkostninger forbundet med udsortering, inkl. sikring af arbejdsmiljø skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer tidsforbrug ved udsortering særlige hensyn til naboer og det omgivne miljø. Dertil kommer omkostninger forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-forurenede affald Erfaringspriser Afhjælpning Der er indsamlet erfaringspriser fra en række cases om håndtering af PCB i bygninger i Danmark. De første erfaringspriser stammer fra perioden 2010 til 2013, mens de seneste erfaringspriser stammer fra 2015 (Grontmij & COWI, 2014; Haven & Langeland, 2016). Erfaringspriserne fra er gengivet i tabel 9. Tabel 9. Estimerede prisniveauer for afhjælpning af PCB i indeklimaet. Priserne er inklusiv moms (Grontmij & COWI, 2014). Bygningstype Bygningsstørrelse 1) [m 2 ] PCB-koncentration i indeluften Omkostning pr. bygning [kr.] [ng PCBtotal/m 3 ] En- og tofamiliehuse Etagebolig-ejendomme og kontorer og offentlige institutioner 1) Modelhus. Over Over Casene omfatter afhjælpning af høje PCB-koncentrationer samt renovering, ombygning og nedrivning af bygninger med PCB. Erfaringspriserne baserer sig på 12 cases og inkluderer som udgangspunkt alle entreprenøromkostninger forbundet med fjernelse af de PCB-holdige bygningsdele eller gennemførelse af projektet, herunder bortskaffelse af PCB-holdigt affald, arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, rengøring m.v. De indhentede erfaringspriser indeholder også udgifter til reetablering af bygningsdele, fx isætning af nye vinduer og døre, som del af afhjælpningen, men ikke afledte omkostninger til fx genhusning mv. I 2015 blev der igen indhentet oplysninger om cases, der omfatter afhjælpning (Haven & Langeland, 2016). Oplysningerne viser, at den specifikke bygning har stor betydning for omkostningerne forbundet med afhjælpning af PCB i indeluften. Ved en gennemgang af afhjælpning af PCB i 11 folkeskoler og 2 børnehaver, blev der dog fundet en vis sammenhæng mellem afhjælpningens omkostning pr. m 2 og den gennemsnitlige koncentration af PCB i indeluften før afhjælpningen (Haven & Langeland, 2016). I alle tilfælde blev der efter afhjælp- 25

26 ningen opnået en PCB-koncentration, der ligger under Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdi på 300 ng/m 3. Detaljeringsniveauet i beskrivelsen af omkostningerne varierer, og estimaterne må derfor ses med en vis usikkerhed, når de sammenholdes. Generelt stiger omkostningerne til afhjælpning i takt med behovet for reduktion af PCBkoncentrationen i indeluften. Sammenhængen mellem omkostninger pr. arealenhed og reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften er gengivet i figur 3. Figur 3. Omkostninger (pr. arealenhed) som funktion af den gennemsnitlige PCB-koncentration i indeluften før afhjælpningen (Haven & Langeland, 2016). Omkostningerne for institutionsbyggerier kan groft estimeres ud fra ligningen (Haven & Langeland, 2016): Omkostninger [kr/m 2 ] = ,3*gennemsnitlig PCB-koncentration i indeluften [ng/m 3 ] Omkostningerne for afhjælpningen i boligbyggeriet Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt var kr/m 2 med en gennemsnitlig PCB-koncentration i indeluften på 1200 ng/m 3 før afhjælpning (Haven & Langeland, 2016). Det er den eneste case, der omfatter etagebyggeri, og omkostningerne er relativt højere end for institutionerne. I Farum Midtpunkt er der gennemført en lang række forundersøgelser og pilotforsøg i forbindelse med planlægningen af afhjælpningen, se Bilag C. Afhjælpning af PCB i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt. Afhjælpningen i Farum Midtpunkt har også vist sig at være dyrere, end man forventede ud fra oplysningerne fra , hvor omkostningsniveauet blev opgjort til kr/m 2 (Grontmij & COWI, 2014). Konkrete arbejdsprocesser Der er indhentet oplysninger om en række konkrete arbejdsprocesser, herunder fjernelse af fuger, murværk/beton, vinduer/døre, gulvbelægning, maling og tapet samt indkapsling med silikatspærre (Grontmij & COWI, 2014). Der er stor spredning mellem enhedspriserne for de enkelte arbejdsprocesser. For de fleste arbejdsprocesser er der en god sammenhæng mellem enhedspris og mængde, men det vurderes, at også andre forhold kan have stor indflydelse 26

27 på enhedsprisen. Det er forhold som udbudsform, projektets type og størrelse samt mængde og forekomst af andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Dertil kommer de fysiske forhold, tilgængeligheden til arbejdsstedet, kvaliteten af bygherrens forberedende arbejde, herunder udarbejdelse af forundersøgelser og udbudsmateriale samt hensyn til brugere af bygningen, hvis bygningen ikke rømmes under arbejdet. De konkrete priser er angivet i tabel 10 (Grontmij & COWI, 2014). Priserne er ekskl. moms. Tabel 10. Enhedspriser for konkrete arbejdsprocesser, hvor PCB fjernes (Grontmij & COWI, 2014). Priserne er ekskl. moms. Metode Antal datasæt Enhedspris (interval) Mængde (interval) Fjernelse af fuger (primær kilde) kr/m m Fjernelse af tilstødende murværk/beton kr/m m ved fuger (sekundær kilde) Fjernelse af fuge (primær kilde) og tilstødende kr/m m murværk/beton (sekundær kilde) Fjernelse af indvendigt og udvendigt kr/m m 2 murværk (sekundær/tertiær kilde) Fjernelse af vinduer/døre ekskl. PCBholdig kr/stk stk fuge (primær kilde og sekundær kilde) Fjernelse af vinduer/døre inkl. PCBholdig kr/stk stk fuge (Primær kilde og sekundær kilde) Fjernelse af gulvbelægning, linoleum, vinyl, kr/m m 2 tæppe (tertiær kilde) Fjernelse af PCB-holdig maling på vægge, kr/m m 2 gulve, lofter (primær/tertiær kilde) Fjernelse af PCB-holdig tapet (tertiær kr/m m 2 kilde) Indkapsling med silikatspærre på fuger (primær kilde) kr/m m Birkemark Olsen & Nerum Olesen (2015) har indhentet oplysninger om priseksempler på hhv. fræsning, sandblæsning eller stål re-jet til afrensning af PCBholdig maling på beton i en nærmere specificeret tænkt case. I alt er fem tilbud blev afgivet, ét for fræsning, tre for sandblæsning og ét for stål re-jet. Priseksemplerne ligger fra kr/m 2. Den estimerede affaldsmængde ligger i intervallet fra 8,5-360 ton. For sandblæsning er affaldsmængden estimeret til mellem 20 og 360 tons Risikostyring Under planlægning af PCB-afhjælpning bør risici vurderes, herunder risikoen for kritiske hændelser, fx: Forekomst af betydelige mængder uforudsete PCB-forureninger Afhjælpningsmetoder, som ikke fungerer efter hensigten Hændelser af betydning for sundhed og sikkerhed for såvel personale på arbejdspladsen som beboere i og omkring bygningen Kritiske forsinkelser i tidsplanen 27

28 Ekstraordinære omkostninger af enhver art som er kritisk for budgettet. Det anbefales, at der udarbejdes en liste over alle tænkelige kritiske hændelser med en vurdering af sandsynlighed for, at de enkelte hændelser indtræffer og konsekvenserne af hændelserne. Listen med kritiske hændelser bør også indeholde en kort plan for, hvordan hændelserne og deres virkning kan imødegås. Se Introduktion af Risikostyring i Byggeriet (Falk, 2006). 2.4 Vurdering af skitseforslag En afhjælpning kan være omfattende, kostbar og tage lang tid. Bygherren må systematisk vurdere, hvordan afhjælpningen spiller sammen med de planer, som ejer i øvrigt har for ejendommen. Flere forhold bør vurderes: Den langsigtede plan for bygningen. Afhjælpningen vurderes på baggrund af de vedligeholdelsesplaner og renoveringsplaner, der er knyttet til bygningen, herunder dens energiperformance. Bygningens funktioner i forhold til nuværende og fremtidig anvendelse. Er der tale om en institution, må det vurderes, hvorvidt bygningen med sin nuværende indretning og planløsning lever op til morgendagens krav til aktiviteter. Er det en skole, kan det fx dreje sig om indretning af faglokaler, grupperum, indskolingsafdeling, placering af SFO mv. Afhjælpningens eventuelle påvirkning af bygningsfunktionen. Betyder afhjælpningen, at bygningen må tages ud af naturlig drift i en kortere eller længere periode? Ansatte og andre brugeres tidsforbrug skal tages i betragtning. Alle renoveringsløsninger vil give driftstab, og de bør indgå som en del af beslutningsgrundlaget. Målet med afhjælpningen må vurderes. Hvor stor sikkerhed ønsker bygherre for reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften? De forskellige afhjælpningstiltag giver ikke nødvendigvis samme sikkerhed for reduktion af PCBkoncentrationerne i bygningen. Det gælder både, hvor hurtigt tiltaget virker, og hvor robust resultatet det er over for ændringer i påvirkninger og anvendelse, se afsnit 5, Afhjælpningsmetoder. Efter etablering af visse tiltag vil PCB-koncentrationen i indeluften kunne stige og derefter kun falde langsomt, før den når et acceptabelt niveau. Tyske erfaringer med PCB-afhjælpning viser, at det kan tage op til 3-5 år at reducere en PCB-koncentration i indeluften fra ca ng/m 3 til en koncentration under den laveste vejledende aktionsværdi på 300 ng/m 3 (Sundhedsstyrelsen, 2011). Under den lange periode med forhøjet PCB-koncentration vil der typisk blive etableret øget ventilation, og i den forbindelse må et øget energiforbrug accepteres. Den øgede ventilation vil muligvis skulle opretholdes i en længere periode efter afhjælpningen. Ejeren må vurdere, om han kan forvente opbakning fra bygningens brugere og ansatte til en løsning, der forudsætter markante ændringer af driften, se afsnit 2.9, Kommunikation med brugere og andre involverede. Udover hvor hurtigt afhjælpningen virker, rejser der sig et spørgsmål om dens robusthed. Fysisk robusthed af løsninger, som baserer sig på indkapsling af 28

29 PCB-kilderne, vil afhænge af, om indkapslingen forbliver intakt. Der er ikke dokumenteret erfaring med visse løsningers effektivitet på langt sigt, se afsnit 5. Vurdér tiltagets robusthed i forhold til bygningens funktion, brugeradfærd og ønsker til bygningens fleksibilitet ved funktionsskift. 2.5 Valg af afhjælpningsmetode Anvisningen kan ikke give universelle retningslinjer for, hvordan den rigtige løsning ser ud. Valg af metode bør baseres på en systematisk sammenligning af fordele og ulemper ved mulige løsninger set i bygherre- og brugerperspektiv. Mulige løsninger sammenholdes med de prioriteringer og vurderinger, som bygherre har identificeret i forbindelse med skitsering af forslag til afhjælpning, se afsnit 2.4, Vurdering af skitseforslag. Metoder til fjernelse og afrensning af PCB samt andre metoder til forbedring af indeluften er gennemgået i afsnit 5, Afhjælpningsmetoder. Bygherre må i samråd med kommunen afgøre behov og krav til udsortering af PCB fra byggeaffaldet. På baggrund af en samlet vurdering må ejer beslutte, hvilken afhjælpning der skal gennemføres, eller om bygningen skal rives ned. 2.6 Udbud Når bygherren har indkredset en løsning, der på skitseniveau tager stilling til afhjælpningstiltag og tidsplan, udarbejdes et projektudkast. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. Overvej en faseopdeling af projektet, som kan løse de akutte problemer og samtidig give bygherre mulighed for at sprede udgiften over en længere årrække. Projektforslaget bør indeholde en økonomisk kalkulation for det samlede projekt. På basis af et godkendt projektforslag udarbejdes et hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud. Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i afhjælpningsløsningen. Opgaven kan udføres i flere delentrepriser, og metoder, processer og materialer bør derfor beskrives separat, så de matcher en eventuel opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte renoveringsstrategi. Det bør fremgå klart af udbudsmaterialet, hvilke krav der stilles til udførelsen vedrørende: Arbejdsmiljø. Affaldssortering, herunder bortskaffelse af kontamineret affald. Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø, herunder også emissioner til luften. Afskærmning i forhold til andre lokaler og bygninger som fortsat er i brug, herunder begrænsning af støj- og støvgener. 29

30 Opbygning af miljøzoner Adgangsveje til byggeplads og til eksisterende lokaler og bygninger, der er i brug under arbejdets udførelse. Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, fx bearbejdning af beton, tegl eller træ. Slutrengøring inden bygningen tages i brug på ny. Det kan være hensigtsmæssigt at angive de målte PCB-koncentrationer i indeluften, så det er muligt at sammenligne dem med målinger undervejs i renoveringsforløbet. 2.7 Projektering og udførelse Bygherre bør lave en plan for genhusning af brugerne. Planen kan med fordel indgå i kommunikationsplanen og bør gøres til genstand for dialog med brugerne for at sikre en praktisk og brugbar løsning. Bygherre har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af PCB-afhjælpningen. Bygherre har derfor også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, PSS, og at arbejdet koordineres. Inden afhjælpningen påbegyndes, skal bygherre ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 foretage en anmeldelse til kommunalbestyrelsen (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7.5, Anmeldelse og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig, både af hensyn til arbejdsmiljø, risiko for spredning af PCB til det ydre miljø, brugere i tilstødende lokaler eller bygninger og en rationel arbejdsproces. Dette er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø. 2.8 Kontrol og dokumentation De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherre eller dennes rådgiver bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherre bør sikre, at denne plan har effekt ved et løbende dokumenteret tilsyn i udførelsesfasen. Ud over de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, skal det opgøres og anmeldes, hvilke typer og mængder PCB-kontamineret byggemateriale, der er farligt affald, deponeringsegnet eller forbrændingsegnet affald og affald til nyttiggørelse, hvor PCB er udsorteret fra de materialer, der skal nyttiggøres. Det anbefales, at den udførende virksomhed dokumenterer, hvilke værnemidler og tekniske hjælpemidler, der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Disse og tilsvarende krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv. Generelt skal Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens vejledninger efterleves, se afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering. 30

31 Projekterende og rådgivere er forpligtet til at beskrive særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når de beskæftiger sig med PCB i bygninger, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Den projekterende skal bl.a. beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCBrenoverede bygning. Denne dokumentation bør indgå i den samlede tekniske dokumentation for bygningen. Præcision og omhyggelighed er forudsætninger i selve renoveringsarbejdet. Selv meget små mængder fugemasse, der er efterladt på kanter af betonelementer eller trådt ud over gulvet, kan være ødelæggende for den samlede indsats, da resterne kan genkontaminere bygningen Efter afhjælpning PCB-koncentrationen i indeluften bør måles, inden den renoverede bygning tages i brug. Målingerne er en del af et opfølgende måleprogram, der bør iværksættes samtidig med ibrugtagningen. Målingerne kan stå på i årevis og bør fortsætte, indtil PCB-koncentrationen i indeluften er stabil og lav. Med udgangspunkt i målingerne vil det være muligt at afklare behovet for fx øget ventilation og/eller rengøringshyppighed i en periode efter ibrugtagning. Bygherre skal bl.a. sikre, at der udarbejdes en journal, som indeholder en liste over særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder i bygningen, hvilket har stor relevans, hvis de PCB-holdige materialer ikke fjernes. Den projekterende har bl.a. pligt til at beskrive forhold, der har betydning for brug, vedligehold og reparation af bygningen fremover, se afsnit 3.1.1, Aktørernes pligter. Disse journaler og beskrivelser bør indgå i den dokumentation, der anvendes ved daglig drift og fremtidig brug af bygningen. Ved modifikation af kilder, fx ved udbagning, vil tilbageværende PCB over længere tid kunne bevæge sig ud til overfladen igen og fordampe. Vurdér PCBkoncentrationen og dermed fordampningspotentialet, og kontrollér afhjælpningens virkning efter en årrække. 2.9 Kommunikation med brugere og andre involverede Det er vigtigt at holde brugerne informeret igennem alle projektets faser. Information er grundlaget for at undgå mytedannelse, inddrage brugerne aktivt og etablere en konstruktiv dialog om genhusning og løsning af praktiske problemer, som udspringer af afhjælpningen. Ansatte bør føle sig trygge ved at opholde sig på deres arbejdsplads, både af hensyn til et godt psykisk arbejdsmiljø, og af hensyn til afvikling af arbejdsopgaverne. Det bør altid stå klart for brugerne, hvem de skal henvende sig til, hvis de har supplerende spørgsmål. Ud over at informere brugerne under fællesmøder, kan der udpeges en eksisterende repræsentativ gruppe eller en person, der får informationer på detaljeret niveau og fungerer som mellemled til brugerne. En sådan løsning vil være hensigtsmæssig ved større projekter, der strækker sig over et længere tidsrum. En tidsplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Der kan være behov for at informere naboer og andre i området. 31

32 Embedslægen og/eller involverede konsulentfirmaer kan evt. deltage i informationsmøder. Forældre til børn i en institution eller skole skal vide, at de under hele forløbet får relevant information om afhjælpningen fra driftsherren, dvs. oftest kommunen. De skal også vide, at der foregår en stadig kontrol og vurdering af, hvorvidt ophold i lokalerne er sundhedsmæssigt forsvarligt. Transparens er et nøgleord i denne sammenhæng. Retningslinjer for brugeradfærd kan være nødvendige for at sikre effekten af visse midlertidige løsninger, fx indkapsling eller ændring af ventilationsforhold. Her kan det være relevant at afholde møder mellem bygningsbrugere og rådgivere, hvor løsningen og dens forudsætninger forklares i detaljer. Retningslinjerne bør udgives i en skriftlig form, som er målrettet brugerne. Retningslinjer for drift kan være nødvendige for at sikre effekten af visse midlertidige løsninger, fx ændring af ventilationssystemet. Disse bør beskrives i en form, der er målrettet bygningens driftspersonale. Opbevar retningslinjerne for brugere og driftspersonale sammen med øvrige beskrivelser af bygningens drift- og vedligehold. 32

33 3 Renovering Dette afsnit tager udgangspunkt i en renovering, der er omfattet af affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7, Affaldshåndtering. Renoveringen omfatter ikke nødvendigvis afhjælpning af et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften, se afsnit 2, Afhjælpning. Renovering af bygninger med PCB genererer affald, der skal sorteres og klassificeres. PCB-holdigt affald skal udsorteres fra det byggeaffald, der kan nyttiggøres. Udsortering af PCB-holdige materialer vil ofte ske før eller i forbindelse med, at byggematerialer og konstruktioner fjernes. Hvordan denne renoveringsproces forløber beror blandt andet på: mængden af PCB i byggematerialerne de PCB-forurenede materialers placering bygningens type, stand og funktion. Metoder til fjernelse af PCB er beskrevet i afsnit 5.1, fysisk fjernelse. En renovering kan også omfatte andre afhjælpningstiltag end fysisk fjernelse, se afsnit 2.2, afhjælpningsprincipper og afsnit 5. Omkostningerne ved udsorteringen af PCB fra byggeaffaldet skal ses i forhold til bygningens finansieringsforhold, fremtidige funktion og levetid. Der er en række særlige hensyn til både arbejdsmiljø og beskyttelse af brugere og ydre miljø, der har indflydelse på, hvordan PCB-holdige materialer fjernes, og hvor meget det koster. Det gælder både de enkelte delaktiviteter og projektet som helhed, bl.a. bortskaffelse af affald. Afsnittet beskriver, hvordan renoveringen forløber set fra bygherrens synsvinkel. De grundlæggende planlægningstrin rækker fra et tidligt stadie, hvor mistanke om, at bygningen indeholder PCB, er bekræftet og frem til gennemførelsen af renoveringen. Bygherres forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering. De øvrige aktørers opgaver, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels gældende god skik og brug i branchen, dels Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001). 3.1 Hovedelementer i renoveringsprocessen Tabel 11 sammenholder de typiske trin i en renoveringsproces med de aktiviteter, der er nødvendige, når renoveringen genererer PCB-forurenet affald. De viste faser er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006). 33

34 Tabel 11. Hovedelementer i en renovering, der genererer PCB-forurenet affald. Faser PCB-specifikke aktiviteter PCB-specifikke resultater Initiering Bygherre erfarer, at der er mistanke om PCB-holdige Bygherre udfylder screeningsskema byggevarer på baggrund af opførelses- eller renovering i perioden Bygherre hyrer sagkyndig Program Sagkyndig gennemfører indledende og opfølgende Kortlægningsrapport(er) kortlægninger af PCB i materialer, der skal fraføres bygningen Sagkyndig vurderer problemets omfang og udarbejder mulige renoveringsstrategier med tilhørende økonomiske overslag Bygherre overvejer bygningens plan for vedligehold og renovering, fremtidige funktion, renoveringens påvirkning af bygningsfunktionen og behovet for sikkerhed og eventuelt udarbejdelse af retningslinjer for adfærd for brugere eller ansatte i bygningen. Bygherre vurderer, om der skal iværksættes undersøgelse af indeluften (se anvisning 241 og afsnit 2) Forslag Projekt Udbud Udførelsesplanlægning Udførelse Ibrugtagning Bygherre træffer principbeslutning om metoder til udsortering på baggrund af bl.a. PCB-problemets om- Principbeslutning fang, bygningens fremtidige funktion og de estimerede omkostninger Bygherre udarbejder om nødvendigt en plan for genhusning af brugerne Genhusningsplan Sagkyndig udarbejder projektforslag til renovering Projektforslag Bygherre godkender projektforslag Sagkyndig udarbejder detaljeret projekt for renovering Hovedprojekt Plan for risikostyring, der omfatter kritiske hændelser, fx uventede store forekomster af PCB-forurening skjult i konstruktioner og de tilknyttede økonomiske risici Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale med de særlige krav til håndtering af sikkerheds- og sundheds- Udbudsmateriale forhold, affald og ydre miljø Arbejdsbeskrivelser for fjernelse af PCB-holdige materialer, metodevalg og krav til kontrol af renhed af affald til nyttiggørelse Kontrakt Renovering udbydes Bygherre udvælger entreprenør Udførende planlægger renovering i detaljer Arbejds- og tidsplan Bygherre ansøger om byggetilladelse og anmelder af-ansøgninfald til kommunalbestyrelsen meldelse af byggeaffald om byggetilladelse og an- Udførende påbegynder renoveringsarbejdet Bygherre kontrollerer renoveringens udførelse. Tilsynsdokumentation Ofte vil det være en sagkyndig, der på bygherres vegne fører tilsyn med arbejdet Dokumentation om særlige forhold i relation til fremtidige renoverings- eller nedrivningsarbejder og PCB sikres 34

35 3.2 Planlægning Efter konstatering af PCB i en bygning, der skal renoveres, bør følgende overvejes: Opfølgende kortlægning af PCB-forureningen af bygningen, herunder omfang og typer af forurening renoveringsmetoder til fysisk fjernelse eller modificering eller indkapsling af PCB Håndtering af affald Overslag over omkostninger. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fraføres bygningen under renoveringen, sorteres, klassificeres som farligt affald, deponeringsegnet eller forbrændingsegnet affald og affald til nyttiggørelse og PCB skal udsorteres fra de materialer, der skal nyttiggøres, se afsnit Forekomsten af PCB giver også anledning til at overveje, hvorvidt: Der er behov for at undersøge, om bygningen har et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften Renoveringsplanerne kan give anledning til uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Er der fx indvendige fuger med højt PCB-indhold, vil der med stor sandsynlighed også være et problem med PCB i indeluften, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1 PCB s egenskaber og anvendelse (Andersen, 2015). Er der udvendige PCB-holdige fuger vil dette kunne komplicere en renovering, der inkluderer udvendig efterisolering, idet fugerne vil komme til at ligge inden for den nye klimaskærm og den nye isolering. Dermed kan de måske give anledning til indsivning af PCB til indeluften. Ved etablering af nyt ventilationssystem bør man være opmærksom på eventuelle trykændringer, og om dette kan give anledning til påvirkning af kilder og indeluft. Før materialer fjernes, bør bygherre foretage en kortlægning af andre problematiske stoffer som bly, asbest, kviksølv m.v. Håndtering af PCB bør således ikke betragtes som et isoleret problem, men som en integreret del af håndteringen af miljøskadelige stoffer i bygningen Kortlægning I forbindelse med en renoveringsopgave er der udført en screening og kortlægning af hele eller dele af den bygning, der skal renoveres. Bygherrer er forpligtet til dette ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (Miljøministeriet, 2012). Dette er beskrevet i og afsnit 7, Affaldshåndtering og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015). Når den indledende kortlægning med kemisk analyse af PCB i materialeprøver bekræfter mistanke om PCB-forurening, følges der op med yderligere kortlægning, der kan danne overblik over forureningens omfang. Kortlægningen vil tage udgangspunkt i de byggematerialer, der udgør de primære kilder til forurening med PCB og de sekundære og tertiære kilder, der er relevante for den pågældende renovering eller nedrivning. Det kunne fx være renovering af vådrum i et ejendomskompleks, hvor byggematerialer med potentielt indhold af PCB, der 35

36 kan være anvendt i vådrum, vil være i fokus (se anvisning 241, afsnit 5 Kortlægning af byggematerialer ). Der skal være overblik over, hvilke PCBforurenede materialer, der skal fraføres bygningen, så affaldshåndteringen sker korrekt (se afsnit 3.2.3). Derudover bør bygherre foretage en kortlægning af andre problematiske stoffer, der kan have relevans for det pågældende bygger, fx bly, asbest, kviksølv m.v. Håndtering af PCB bør ikke betragtes som et isoleret problem ved renoveringen, men som en integreret del af en renovering af miljøskadelige stoffer i bygningen Strategi for renovering af bygninger med PCB Der skal overvejes metoder til at fjerne de PCB-forurenede materialer og der skal overvejes metoder til udsortering af PCB fra det generede affald, der skal nyttiggøres. Valgene indebærer overvejelser i relation til arbejdsmiljø og beskyttelse af bygningsbrugere og det ydre miljø. Vurderingen af metoder til fjernelse af PCB-holdige materialer inkluderer grove overslag over: omkostninger forbundet med hver af de skitserede renoveringsstrategier inkl. en opfølgende kortlægning i relation til materialer, der skal fraføres bygningen tidsforbrug ved realisering af de skitserede renoveringsstrategier. implikationer for bygningernes brugere, herunder en vurdering af, hvilke dele af bygningen, der skal rømmes og hvor længe. Til skitseringen af relevante strategier for fjernelse af PCB-holdige materialer og økonomiske overslag, bør vurderingen forholde sig til de bygningstekniske forhold, og hvor i bygningen, der er PCB, se anvisning 241, afsnit 5. Afhængigt af den enkelte sag, kan det bl.a. være relevant at være opmærksom på følgende faktorer: Er der tunge eller lette facadekonstruktioner? Er dele af PCB-kilderne gemt bag paneler, afdækninger, skillevægge eller gulv? Hvilke loftstyper og gulve er der, og lader de sig let fjerne? Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt? Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCBkilder er det træ, tegl eller beton? Hvor mange meter fuge skal fjernes? Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres? Hvor store overfladearealer skal afrenses? Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes? Hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-holdige affald? Når man fjerner PCB-holdige byggematerialer, vil renoveringsarbejdet også oftest komme til at omfatte andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Metodevalget bliver derfor betinget af en række forhold, herunder: Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer m.v. Fjernelse af fliser, belægninger m.v. 36

37 Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden m.v. Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og ventilationssystemer Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, vand fra skæring, brokker fra håndhugning Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet Muligheder for løbende kontrol af renoveringsarbejdets udførelse. Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at spule og sandblæsningsværktøjer kun kan rense i begrænset dybde, mens rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele. Endvidere skal man være opmærksom på: at ophobning af affaldsprodukter ved fjernelse af PCB i en etageejendom kan foranledige til kritisk belastning af konstruktionen at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for konstruktionens statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden fjernelse Affaldshåndtering Sæt kopi af tekst fra ind her eller henvis Økonomiske overslag Vurderingen af metoder til fjernelse af PCB inkluderer grove overslag over: omkostninger forbundet med hver af de skitserede strategier for fjernelse af PCB, inkl. en fuldstændig kortlægning i relation til materialer, der skal fraføres bygningen tidsforbrug ved realisering af de skitserede strategier for PCB-håndtering implikationer for bygningernes brugere, herunder en vurdering af, hvilke dele af bygningen, der skal rømmes og hvor længe. Der udarbejdes grove overslag over omkostninger forbundet med hver af de skitserede renoveringsstrategier. Følgende faktorer kan have økonomiske konsekvenser ved fjernelse af PCBholdigt materiale og affaldshåndteringen: omkostninger forbundet med udsortering, inkl. sikring af arbejdsmiljø skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer tidsforbrug ved udsortering implikationer for eventuelle bygningsbrugere særlige hensyn til naboer og det omgivne miljø. Dertil vurderes, hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-forurenede affald Erfaringspriser Der er indsamlet erfaringspriser fra en række danske cases fra 2010 til 2013 om håndtering af PCB i bygninger (Grontmij & COWI, 2014). Der er indhentet oplysninger fra nedrivninger, renoveringer eller ombygninger samt sager, hvor for 37

38 høje koncentrationer af PCB i indeluften er afhjulpet. Sidstnævnte står beskrevet i afsnit Erfaringspriserne er som udgangspunkt med alle entreprenøromkostninger forbundet med fjernelse af den PCB-holdige bygningsdel eller gennemførelse af projektet, herunder bortskaffelse af PCB-holdigt affald, arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, rengøring m.v. De indhentede erfaringspriser indeholder også udgifter til reetablering af bygningsdele, fx isætning af nye vinduer og døre, som del af afhjælpningen Konkrete arbejdsprocesser Der er indhentet oplysninger på en række konkrete arbejdsprocesser med fjernelse af fuger, murværk/beton, vinduer/døre, gulvbelægning, maling og tapet samt indkapsling med silikatspærre. Der er stor spredning mellem enhedspriserne for de enkelte arbejdsprocesser. For de fleste arbejdsprocesser er der en god sammenhæng mellem enhedspris og mængde, men det vurderes, at også andre forhold kan have stor indflydelse på enhedsprisen. Det er forhold som udbudsform, projektets type og størrelse, mængde og forekomst af andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Dertil kommer de fysiske forhold i sammenhæng med tilgængeligheden til arbejdsstedet, kvaliteten af bygherrens forberedende arbejde, herunder udarbejdelse af forundersøgelser og udbudsmateriale samt hensyn til brugere af bygningen, hvis bygningen ikke rømmes under arbejdet. De konkrete priser er angivet i tabel 10, afsnit 2.3.5, Erfaringspriser. Birkemark Olsen & Nerum Olesen (2015) har indhentet oplysninger om priseksempler på hhv. fræsning, sandblæsning eller stål re-jet til afrensning af PCBholdig maling på beton i en nærmere specificeret tænkt case. I alt er fem tilbud blev afgivet, ét for fræsning, tre for sandblæsning og ét for stål re-jet. Priseksemplerne ligger fra kr/m 2. Den estimerede affaldsmængde ligger i intervallet fra 8,5-360 ton. For sandblæsning er affaldsmængden estimeret til mellem 20 og 360 tons Risikostyring Risikostyring, se afsnit Risikostyring. 3.3 Vurdering af skitseforslag En renovering af en bygning med PCB kan være omfattende, kostbar og tage lang tid. Bygherren må systematisk vurdere, hvordan renoveringen spiller sammen med de planer, som ejer i øvrigt har for ejendommen. Flere forhold bør vurderes: Den langsigtede plan for bygningen. Renoveringen vurderes på baggrund af de vedligeholdelsesplaner og renoveringsplaner, der er knyttet til bygningen, herunder dens energiperformance. Bygningens funktioner i forhold til nuværende og fremtidige anvendelser. Er der tale om en institution, må det vurderes, hvorvidt bygningen med sin nuværende indretning og planløsning lever op til morgendagens krav til aktiviteter. Er det en skole, kan det fx dreje sig om indretning af faglokaler, grupperum, indskolingsafdeling, placering af SFO mv. Renoveringens eventuelle påvirkning af bygningsfunktionen. Betyder renoveringen, at bygningen må tages ud af naturlig drift i en kortere eller længere periode? Ansatte og andre brugeres tidsforbrug skal tages i betragtning. Alle 38

39 renoveringsløsninger vil give driftstab, og de bør indgå som en del af beslutningsgrundlaget. 3.4 Valg af renoveringsmetode Anvisningen kan ikke give universelle retningslinjer for, hvordan den rigtige løsning ser ud. Bygherre må foretage en afvejning, der afhænger af den konkrete situation. I relation til affaldshåndteringen må bygherre i samråd med kommunen afgøre behov og krav til udsortering af PCB fra byggeaffaldet. Valg af metode bør baseres på en systematisk sammenligning af fordele og ulemper ved mulige løsninger set i bygherre- og brugerperspektiv. Renoveringsarbejdet omfatter sædvanligvis ikke alene PCB, men også andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Ud over den fysiske fjernelse af fx PCBforurenede fuger og tilhørende sekundære forureninger, skal der tages stilling til behov for afrensning af overfladeforurenede materialer som fx maling på vægge, der skal fraføres bygningen. Metodevalget er betinget af en række forhold, herunder: Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer m.v. Fjernelse af fliser, belægninger m.v. Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden m.v. Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og ventilationssystemer Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, vand fra skæring, brokker fra håndhugning Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet Muligheder for løbende kontrol af renoveringsarbejdets udførelse. Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at spule og sandblæsningsværktøjer kun kan rense i begrænset dybde, mens rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele. Endvidere skal man være opmærksom på: at ophobning af affaldsprodukter ved fjernelse af PCB i en etageejendom kan foranledige til kritisk belastning af konstruktionen at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for konstruktionens statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden fjernelse. Mulige løsninger sammenholdes med de prioriteringer og vurderinger, som bygherre har identificeret i forbindelse med vurdering af punkter i afsnit 3.3, Vurdering af skitseforslag. Metoder til fjernelse og afrensning af PCB er gennemgået i afsnit 5, hvor også andre afhjælpningsmetoder er beskrevet. Renoveringsløsningen kan indebære løsninger, der ikke nødvendigvis fjerner PCBholdige materialer og hvor en indkapsling kan være ønskelig. På baggrund af en samlet vurdering må ejer beslutte, hvilken renoveringsstrategi han vil gennemføre, eller om omkostningerne set i forhold til bygningens 39

40 fremtidige funktioner giver anledning til overvejelser om, at bygningen måske i stedet skal rives ned. 3.5 Udbud Når bygherren har indkredset en løsning, der på skitseniveau tager stilling til renoveringsløsning og tidsplan, udarbejdes et projektudkast. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. Overvej en faseopdeling af projektet, som kan løse de akutte problemer og samtidig give bygherre mulighed for at sprede udgiften over en længere årrække. Projektforslaget bør indeholde en økonomisk kalkulation for det samlede projekt. På basis af et godkendt projektforslag udarbejdes et hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud. Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i renoveringsløsningen. Opgaven kan udføres i flere delentrepriser, og metoder, processer og materialer bør derfor beskrives separat, så de matcher en eventuel opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte renoveringsstrategi. Det bør fremgå klart af udbudsmaterialet, hvilke krav der stilles til udførelsen vedrørende: Arbejdsmiljø. Affaldssortering, herunder bortskaffelse af kontamineret affald. Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø. Afskærmning i forhold til andre lokaler og bygninger som fortsat er i brug, herunder begrænsning af støj- og støvgener. Adgangsveje til byggeplads og til eksisterende lokaler og bygninger, der er i brug under arbejdets udførelse. Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, fx bearbejdning af beton, tegl eller træ. Slutrengøring inden bygningen tages i brug på ny. Krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv. 3.6 Projektering og udførelse Et renoveringsprojekt, hvor der indgår håndtering af PCB, projekteres og udføres efter samme principper, som gælder for et hvilket som helst bygge- eller renoveringsprojekt. Bygherre bør selv lave en plan for genhusning af brugerne. Planen kan med fordel indgå i kommunikationsplanen og bør gøres til genstand for dialog med brugerne for at sikre en praktisk og brugbar løsning. Bygherre har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af en renovering, hvor der er PCB-holdige materialer. Bygherre har derfor også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, PSS, og at arbejdet koordineres. Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig, både af hensyn til arbejdsmiljøet, risikoen for spredning af PCB til det ydre miljø, brugere i tilstødende lokaler/bygninger, og en ra- 40

41 tionel renoveringsproces. Dette er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø. Inden renoveringen påbegyndes, skal bygherre ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 foretage en anmeldelse til kommunalbestyrelsen (Miljøministeriet, 2012), se anvisning 241 og afsnit 7.5, Anmeldelse. 3.7 Kontrol og dokumentation De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherre eller dennes rådgiver bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherre bør sikre, at denne plan har effekt ved et løbende dokumenteret tilsyn i udførelsesfasen. Ud over de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, skal det opgøres og anmeldes, hvilke typer og mængder PCB-kontamineret byggemateriale, der skal sendes til deponi, destruktion og kontrolleret anvendelse. Det anbefales, at den udførende virksomhed dokumenterer, hvilke værnemidler, der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Disse og tilsvarende krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv. Generelt skal Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens vejledninger efterleves, se afsnit 2, afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering. Projekterende og rådgivere er forpligtet til at beskrive særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når de beskæftiger sig med PCB i bygninger, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Den projekterende skal bl.a. beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCBrenoverede bygning. Denne dokumentation bør indgå i den samlede tekniske dokumentation for bygningen. Præcision og omhyggelighed er forudsætninger i selve renoveringsarbejdet. Selv meget små mængder spild kan være ødelæggende for den samlede indsats, da resterne kan genkontaminere bygningen og påvirke indeluften. 3.8 Kommunikation med brugere og andre involverede Det er vigtigt at holde brugerne informeret igennem alle projektets faser. Information er grundlaget for at undgå mytedannelse, inddrage brugerne aktivt og etablere en konstruktiv dialog om genhusning og løsning af praktiske problemer, som udspringer af renoveringsarbejdet. Ansatte bør føle sig trygge ved at opholde sig på deres arbejdsplads, både af hensyn til et godt psykisk arbejdsmiljø, og af hensyn til afvikling af arbejdsopgaverne. Det bør altid stå klart for brugerne, hvem de skal henvende sig til, hvis de har supplerende spørgsmål. 41

42 Ud over at informere brugerne under fællesmøder, kan der udpeges en eksisterende repræsentativ gruppe eller en person, der får informationer på detaljeret niveau og fungerer som mellemled til brugerne. En sådan løsning vil være hensigtsmæssig ved større renoveringer, der strækker sig over et længere tidsrum. En tidsplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Der kan være behov for at informere naboer og andre i området. Dokumentation og/eller retningslinjer til drift eller brugeradfærd kan være nødvendige. Er der kortlagt primære PCB-kilder, kan der være sekundære og tertiære kilder, der ikke har været omfattet af renoveringen, men som på et senere tidspunkt vil kræve en håndtering. Der kan også være valg om fx indkapsling af PCB-holdigt materiale. Her kan det være relevant at afholde møder mellem bygningsbrugere og rådgivere, hvor løsningen og dens forudsætninger forklares i detaljer. Retningslinjerne bør udgives i en skriftlig form, som er målrettet brugerne. Opbevar dokumentation og/eller retningslinjerne for brugere og driftspersonale sammen med øvrige beskrivelser af bygningens drift- og vedligehold. 42

43 4 Nedrivning Dette afsnit beskriver, hvordan nedrivningen af en bygning med PCB i hovedtræk forløber set fra bygherrens synsvinkel. Planlægningen rækker fra det stadie, hvor PCB i bygningen er bekræftet og frem til gennemførelse af nedrivning. Nedrivning af en bygning med PCB udføres primært ved at fjerne materialer med PCB, se afsnit 5.1 Fysisk fjernelse. Ved nedrivning skal de PCB-holdige materialer sorteres og klassificeres, og PCB skal udsorteres fra det affald, der kan nyttiggøres. Dette vil ofte ske før eller i forbindelse med, at byggematerialer og konstruktioner fjernes. Metoder til fjernelse af PCB er beskrevet i afsnit 5.1, fysisk fjernelse. Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner er beskrevet i SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991). Der er en række særlige hensyn til både arbejdsmiljø og beskyttelse af brugere og ydre miljø, der har indflydelse på, hvordan PCB-holdige materialer fjernes, og hvor meget det koster. Det gælder både de enkelte delaktiviteter og projektet som helhed, bl.a. bortskaffelse af affald. Bygherres forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og 7, Affaldshåndtering. De øvrige aktørers forpligtelser, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels gældende god skik og brug i branchen, dels Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001). Desuden henvises til Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning (Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion, 1996b) og Kvalitetssikring for nedbrydere (Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion, 1996a) samt SBianvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jacobsen, 1991). 4.1 Hovedelementer i nedrivningsprocessen Kravene i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012), herunder screening, kortlægning og anmeldelse af affald er beskrevet i SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015). Disse aktiviteter indgår i tabel 12, der gennemgår de faser i en nedrivning, der har særlig relevans for håndtering af PCB-holdige byggematerialer. Gennem hele forløbet er der behov for information og kommunikation mellem de involverede parter. De viste faser er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006). 43

44 Tabel 12. Hovedelementer i en nedrivning af en bygning med PCB. Faser PCB-specifikke aktiviteter PCB-specifikke resultater Initiering Bygherre erfarer, at der er mistanke om PCBkontaminering af bygning Bygherre gennemfører screening, udfylder screeningsskema og konstaterer mulighed for PCB-forurening Program Forslag Projekt Bygherre hyrer sagkyndig Sagkyndig: gennemfører visuel inspektion samt indledende kortlægning af materialeprøver vurderer omfanget af PCB-forureningen og forurenede materialetyper samt behov for opfølgende kortlægning af såvel primære som sekundære og tertiære PCB-kilder gennemfører opfølgende kortlægning vurderer muligheder og metoder til fjernelse af de forurenede bygningsdele inden nedrivning og udsortering af PCB-holdige materialer fra byggeaffaldet tager kontakt til kommunen mht. udsortering af PCB-holdige materialer fra byggeaffaldet og klassificering af affaldet. udarbejder mulige nedrivningsstrategier med tilhørende økonomiske overslag, inkl. fjernelse af PCB-holdige materialer, nedrivning og behandling af affaldet. Bygherre vurderer den forestående strategi og det økonomiske overslag og beslutter eventuelle supplerende undersøgelser og overvejelser af alternative løsninger. Bygherre træffer principbeslutning om nedrivningsstrategi, inkl. fjernelse af PCB-holdige materialer, Principbeslutning selektiv nedrivning og behandling af affald. Sagkyndig udarbejder projektforslag til nedrivning Projektforslag Bygherre godkender projektforslag Sagkyndig udarbejder projekt med en detaljeret Hovedprojekt plan for fjernelse af PCB-holdige materialer og affaldsbehandling omfattende: fjernelse af PCB-holdige materialer inden nedrivning af råhus, herunder fjernelse af PCBforurenet løsøre, inventar, installationer m.v. samt afrensning af PCB-forurenede overflader, fjernelse af fuger, vinduer m.v. Selektiv nedrivning og udsortering af PCBforurenede materialer under nedrivning af råhus Sortering og håndtering af PCB-forurenede materialer på nedrivningspladsen efter fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning Bortskaffelse af affald i henhold til klassifikati- Kortlægningsrapport, der kan vedlægges anmeldelse ifølge affaldsbekendtgørelsen 44

45 Udbud Udførelsesplanlægning Udførelse on (farligt affald, deponeringsegnet affald og affald egnet til materialenyttiggørelse) Plan for risikostyring, der omfatter kritiske hændelser, fx uventede store forekomster af PCB-forurening skjult i konstruktioner og de tilknyttede økonomiske risici. Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale med de særlige krav til håndtering af sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og ydre miljø, herunder: Arbejdsbeskrivelser for fjernelse af PCBholdige materialer, metodevalg og krav til kontrol af renhed af bygningsdele efter afrensning Krav til bortskaffelse af farligt affald og deponering af deponeringsegnet affald, herunder krav til dokumentation for bortskaffelse og deponering Beskrivelse af forhold vedrørende fund af skjulte forekomster af andre miljøskadelige stoffer som bly og asbest Fjernelse af PCB-holdige materialer udbydes ofte sammen med nedrivning. Somme tider kan det være hensigtsmæssigt at udbyde fjernelse af PCB som en selvstændig entreprise, fx i tilfælde af en tidsmæssig forskydning mellem projekterne. Bygherre udvælger entreprenør Udførende planlægger fjernelse af PCB-holdige materialer i detaljer med tilhørende kvalitetskontrolplaner. Udførende vurderer affaldsmængder i de forskellige klassificeringer: farligt affald, deponeringsegnet affald og affald til nyttiggørelse. Bygherre ansøger om nedrivningstilladelse og anmelder affald til kommunalbestyrelsen Udbudsmateriale Kontrakt Arbejds- og tidsplan Ansøgning om nedrivningstilladelse og anmeldelse af byggeaffald Bygherren orienterer naboer om nedrivningsarbejdet og de foranstaltninger, der skal beskytte naboer mod miljøpåvirkning og gener. Udførende påbegynder arbejdet og: Tilsynsdokumentation Etablerer arbejdsplads med de fornødne miljøfaciliteter til sortering og opbevaring af affald samt i relation til arbejdsmiljø Kontrollerer PCB forurenede materialer og områder, bl.a. mht afmærkninger Gennemførelse af fjernelse af miljøskadelige stoffer, inkl. PCB og udsortering af PCBforurenet affald Gennemførelse af nedrivning af råhus og fortsat udsortering af PCB-forurenet affald Bortskaffelse, deponering og nyttiggørelse af affald i henhold til klassifikation. Bygherres tilsyn kontrollerer nedrivningens udfø- 45

46 relse. Afslutning Aflevering af arbejdet med komplet dokumentation Udførendes dokumentation af arbejdet og affaldshåndtering, inkl. dokumentation af Afleveringsdokument kvalitetskontrol. 4.2 Planlægning Efter konstatering af PCB i en bygning, der ønskes nedrevet, bør følgende overvejes: Opfølgende kortlægning af PCB-forurening af bygningen, herunder omfang og typer af forurening Metoder til fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning Håndtering af affald Overslag over omkostninger. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de PCB-holdige materialer, der fraføres bygningen, sorteres, klassificeres som enten farligt affald, deponeringsegnet eller forbrændingsegnet affald og affald til nyttiggørelse. PCB skal udsorteres fra de materialer, der skal nyttiggøres, se afsnit 7.3, Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Derudover bør bygherre foretage en kortlægning af andre problematiske stoffer som bly, asbest, kviksølv m.v., der kan have relevans for den pågældende bygning. Håndtering af PCB bør således ikke betragtes som et isoleret problem i nedrivningen, men som en integreret del af en fjernelse af miljøskadelige stoffer i bygningen Kortlægning Kortlægningen skal skabe overblik over PCB-forureningens omfang og muliggøre klassificering af affald. En grundig kortlægning af bl.a. PCB er desuden med til at sikre, at grundlaget for projektering og planlægning bliver så godt som muligt. Når de primære PCB-kilder er identificeret, skal sekundære og tertiære forureninger findes. Kortlægning og prøvetagning af såvel primære som sekundære og tertiære kilder er beskrevet i SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, (Andersen, 2015). Undervejs i et nedrivningsprojekt vil man ofte finde skjulte forekomster af farlige stoffer. Dette kan næppe undgås, men en grundig kortlægning inden nedrivning kan være med til at sikre, at der ikke kommer overraskelser, der kunne være forudset. Tilstedeværelsen af PCB og eventuelle andre miljøskadelige stoffer har indflydelse på, hvilke nedrivningsmetoder, der kan anvendes og hvordan arbejdsmiljøet sikres. Forekomst af miljøskadelige stoffer indebærer særlige hensyn på byggepladsen og til det omgivende miljø. På byggepladsen skal der tages hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed, når de miljøskadelige stoffer håndteres. Samtidigt skal arbejdet udføres, så bl.a. forurenet materiale ikke spredes til omgivelserne. Arbejdsmiljø er beskrevet i afsnit 6.1, Arbejdsmiljø, mens beskyttelse af eventuelle bygningsbrugere og naboer samt det ydre miljø er beskrevet i afsnit 6.2, Beskyttelse af brugere og 6.3, Spredning af PCB til omgivende miljø. 46

47 Af AB92 fremgår, at bygherre har pligt til at oplyse entreprenøren om særlige hindringer og risici ved arbejdet. PCB vurderes at være en betydende risiko, der kan have store økonomiske konsekvenser for gennemførelse af en nedrivning (Asbestforeningen, 2010a) Strategi for fjernelse af PCB Efter kortlægning er der skabt overblik over PCB-forureningen og dermed grundlag for at overveje metoder til fjernelse af PCB-holdige materialer og nedrivning af bygningen. Som hovedregel fjernes alle PCB-forurenede materialer og de tilbagestående konstruktioner renses, så de kan klassificeres som uforurenede. Det betyder, at de tilbagestående konstruktioner kan klassificeres som affald egnet til materialenyttiggørelse. Eksempelvis kan tegl og beton genanvendes som substitution for naturlige råstoffer. Det bedst mulige grundlag for nyttiggørelse af bygningsmaterialer fås ved selektiv nedrivning. En selektiv nedrivning indebærer, at man forud for og i forbindelse med nedrivningen foretager en grundig sortering af nedrivningsprodukterne og indretter pladsen, så de forskellige fraktioner kan oplægges i de enkelte materialekategorier (Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning, 1996). Den egentlige fysiske fjernelse af PCB-holdigt materiale er beskrevet i 5.1, Fysisk fjernelse. Selve nedrivningsmetoderne er beskrevet i SBi-anvisning 171, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jacobsen, 1991). Sekundære og tertiære forureninger kan være mere eller mindre komplicerede og ressourcekrævende at skille fra de egentlige byggematerialer. I samråd med kommunen må man vurdere, hvilke materialer med PCB, der skal sorteres fra, og hvilken fjernelses- eller afrensningsteknik, der skal anvendes. Valgene indebærer også overvejelser i relation til arbejdsmiljø og beskyttelse af det ydre miljø. Endvidere skal det afgøres, hvordan affaldet klassificeres og bortskaffes. Der er indsamlet erfaringspriser fra en række danske cases fra 2010 til 2013 om håndtering af PCB i bygninger (Grontmij & COWI, 2014), se også afsnit 2.3.5, Erfaringspriser. Strategien for udsortering og det økonomiske overslag bør tage hensyn til de bygningstekniske forhold, og hvor i bygningen der er PCB, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5 Kortlægning af byggematerialer (Andersen, 2015). Vær især opmærksom på følgende: Er der tunge eller lette facadekonstruktioner? Er dele af PCB-kilderne gemt bag paneler, afdækninger eller gulv (skjulte forekomster)? Hvilke loftstyper og gulve er der, og lader de sig let fjerne? Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt? Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCBkilder er det træ, tegl eller beton? Hvor mange meter fuge eller hvor store overfladearealer skal fjernes? Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres? Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes? Er der risiko for svigt af konstruktion som følge af fysisk fjernelse af PCBforurenede dele inden nedrivning af råhus og er der behov af afstivning af bygningen? 47

48 Er det muligt eller hensigtsmæssigt at udføre en fuldstændig fjernelse af miljøskadelige stoffer inden nedrivning af råhus eller bør dele af renoveringsprojektet udføres i takt med nedrivningen, eventuelt med ekstern renovering af særlige konstruktioner? Det er ikke kun PCB-indholdet i fx fuger og tilhørende sekundære forureninger, der skal vurderes, før de fjernes. Det skal PCB-indholdet i tertiært forurenerede overflader også. Fjernelse af tertiære PCB-forureninger bør ses i sammenhæng med fjernelse af andre miljøskadelige stoffer, typisk bly. Bygherre må vurdere den konkrete situation og i samråd med kommunen afgøre behov og krav til udsortering af PCB fra byggeaffaldet. Metodevalget er betinget af en række forhold, herunder: Dybden og karakteren af forureningen af gulve, vægge og andre overflader Vægtykkelser og afskæringsafstand ved fjernelse af beton og tegl fra forurenede fuger, vinduer m.v. Fjernelse af fliser, belægninger m.v. Brug af personlige værnemidler, herunder opholdstider, begrænsning i arbejdstiden m.v. Foranstaltninger, der begrænser spredning af PCB til omgivelserne, fx sluser, skillevægge og ventilationssystemer Produktion af PCB-forurenet affald under renoveringsarbejdet, fx sand fra sandblæsning, vand fra skæring, brokker fra håndhugning Opsamling og håndtering af affald fra renoveringsarbejdet Muligheder for løbende kontrol af renoveringsarbejdets udførelse. Når metoderne sammenlignes, skal man være opmærksom på, at spule og sandblæsningsværktøjer kun kan rense i begrænset dybde, mens rensning i større dybde kræver fræsning eller fysisk fjernelse af større konstruktionsdele. Endvidere skal man være opmærksom på: at ophobning af affaldsprodukter ved afrensning af PCB-forurenerede overfalder i en etageejendom kan foranledige til kritisk belastning af konstruktionen at fysisk fjernelse af større partier af konstruktionen kan være kritisk for konstruktionens statiske egenskaber og skabe behov for afstivning af konstruktionen inden nedrivning Affaldshåndtering Ved nedrivningsaktiviteter genereres affald og ifølge affaldsbekendtgørelsen skal affaldsproducerende virksomheder kildesortere den del af deres erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse (Miljøministeriet, 2012). Se også afsnit 7, Affaldshåndtering. Bekendtgørelsens 65, stk. 2 kræver, at bygge- og anlægsaffald skal sorteres på stedet, hvis den samlede affaldsmængde er over 1 ton, og i givet fald skal affaldet sorteres i en række fraktioner, herunder uglaseret tegl, beton, jern og metal, gips. Når de affaldsproducerende virksomheder sorterer deres bygge- og anlægsaffald til nyttiggørelse, skal de sikre, at alt andet end mørtel og armeringsjern er frasorteret, se 65, stk. 4 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Det betyder bl.a., at PCB-holdig fugemasse og andet PCB-holdigt materiale skal identificeres og frasorteres (Miljøstyrelsen, 2011, Miljøministeriet, 2012). 48

49 Der er regler for genanvendelse eller genbrug af termoruder, se 65, stk. 3 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Termoruder med PCB-holdig kantforsegling skal frasorteres og destrueres eller deponeres (Miljøstyrelsen, 2011; Miljøministeriet, 2012). Afsnit 7, Affaldshåndtering beskriver, hvordan PCB-holdigt affald håndteres, klassificeres og opbevares på pladsen. Anmeldelse af affald til kommunen og baggrund for anmeldelse er beskrevet i SBi anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 3 Undersøgelser før renovering eller nedrivning (Andersen, 2015) og afsnit 7, Affaldshåndtering Økonomiske overslag Følgende faktorer kan have økonomiske konsekvenser for nedrivningen: omkostninger forbundet med udsortering skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer tidsforbrug ved udsortering. implikationer for eventuelle bygningsbrugere ved partiel nedrivning særlige hensyn til naboer og det omgivne miljø. Det må vurderes, hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-forurenede affald Erfaringspriser Der er indsamlet erfaringspriser på udførelse af PCB-afhjælpning af bygninger med forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften i perioden 2010 til 2013 (Grontmij & COWI, 2014), se afsnit Erfaringspriser. Desuden er der indhentet oplysninger på udførelse af en række konkrete arbejder, herunder fjernelse af fuger, murværk/beton, vinduer/døre, gulvbelægning, maling og tapet samt indkapsling med silikatspærre. Der er stor spredning mellem enhedspriserne for de enkelte arbejder. For de fleste arbejder er der en god sammenhæng mellem enhedspris og mængde, men det vurderes, at også andre forhold kan have stor indflydelse på enhedsprisen. Det er forhold som udbudsform, projektets type og størrelse, mængde og forekomst af andre miljøskadelige stoffer i bygningen. Dertil kommer de fysiske forhold, tilgængeligheden til arbejdsstedet og kvaliteten af bygherrens forberedende arbejde, herunder udarbejdelse af forundersøgelser og udbudsmateriale. Priserne er angivet i Tabel 10, afsnit 2.3.5, Erfaringspriser (Grontmij & COWI, 2014). Birkemark Olsen & Nerum Olesen (2015) har indhentet oplysninger om priseksempler på hhv. fræsning, sandblæsning eller stål re-jet til afrensning af PCBholdig maling på beton i en nærmere specificeret tænkt case. I alt er fem tilbud blev afgivet, ét for fræsning, tre for sandblæsning og ét for stål re-jet. Priseksemplerne ligger fra kr/m 2. Den estimerede affaldsmængde ligger i intervallet fra 8,5-360 ton. For sandblæsning er affaldsmængden estimeret til mellem 20 og 360 tons Risikostyring Risikostyring, se afsnit Risikostyring. 49

50 4.3 Vurdering af skitseforslag En fjernelse af PCB-holdige materialer i forbindelse med nedrivning af en PCBforurenet bygning kan være omfattende, kostbar og tage lang tid. Bygherren skal systematisk vurdere, hvordan udsortering af PCB spiller sammen med nedrivning af bygningen og bortskaffelse af affaldet. Flere forhold skal vurderes: Plan for selektiv nedrivning, dvs. tidsmæssig tilpasning af miljørsanering med tømning og afklædning af bygningen, både i relation til forurenede og ikkeforurenede materialer. Udførelse af de enkelte arbejdsoperationer, herunder især hensyn til sundhed og sikkerhed Renoveringsarbejdets betydning for omgivelserne, herunder risici for støvforurening, forurenet vand fra skæring m.v. Affaldshåndtering og opbevaring af affald på pladsen og bortskaffelse af affald Risici for kritiske hændelser i forbindelse med håndtering af PCB-forurenede materialer. Det kan have store økonomiske konsekvenser, hvis der findes uforudsete eller skjulte forekomster af PCB-forurenede materialer og uforudsete høje koncentrationer af PCB i affaldet. Affald med en PCBkoncentration over 50 ppm klassificeres som farligt affald og skal destrueres, se afsnit Farligt affald. 4.4 Valg af fjernelsesmetode Valg af metode til at fjerne de forskellige typer af PCB-kilder bør baseres på en systematisk sammenligning af fordele og ulemper ved de forskellige metoder, se afsnit 5.1. Fjernelse af andre miljøskadelige stoffer vil også påvirke valg af metode. Mulige løsninger sammenholdes med de prioriteringer og vurderinger, som bygherre har identificeret under vurdering af skitseforslag, se afsnit 4.3, Vurdering af skitseforslag. Bygherre må vurdere den konkrete situation og i samråd med kommunen afgøre behov og krav til udsortering af PCB fra byggeaffaldet. 4.5 Udbud Et projektudkast udarbejdes på grundlag af forundersøgelser og overvejelser om nedrivningsmetoder og affaldshåndtering. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. En faseopdeling af projektet kan overvejes for bl.a. at imødegå problemer med fx skjulte forekomster af PCB. Projektforslaget bør indeholde en økonomisk kalkulation for det samlede projekt. På basis af et godkendt projektforslag udarbejdes et hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud. Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i nedrivningen. Opgaven kan udføres i flere delentrepriser, og metoder, processer og materialer bør derfor beskrives separat, så de matcher en eventuel opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte strategi for miljøsanering og nedrivning. 50

51 Det skal fremgå klart af udbudsmaterialet, hvilke krav der stilles til udførelsen vedrørende: Arbejdsmiljø. Affaldssortering, herunder bortskaffelse af kontamineret affald. Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø. Adgangsveje til byggeplads og til eksisterende lokaler og bygninger, der er i brug under arbejdets udførelse. Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra fjernelse af PCBforurenede byggematerialer, fx bearbejdning af beton, tegl eller træ. Slutrengøring inden nedrivning af råhus. Krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv. 4.6 Projektering og udførelse Et nedrivningsprojekt af en bygning med PCB-holdige materialer projekteres og udføres efter samme principper, som gælder for et hvilket som helst bygge- eller renoveringsprojekt i overensstemmelse med Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand (ABR89) og Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed (AB92), se også SBianvisning 171, nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991). Bygherre har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af nedrivningen, hvor PCB-holdige materialer indgår. Bygherre har derfor også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, PSS, og at arbejdet koordineres. Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig, både af hensyn til arbejdsmiljøet, risikoen for spredning af PCB til det ydre miljø, eventuelle brugere i tilstødende lokaler/bygninger, og en rationel nedrivningsproces. Dette er beskrevet i afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø. Inden renoveringen påbegyndes, skal bygherre ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 foretage en kortlægning og anmeldelse til kommunalbestyrelsen (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 7 Affaldshåndtering. Det skal således sikres, at affald anmeldes til kommunalbestyrelsen, og at affaldet efterfølgende bortskaffes i henhold til kommunes anvisninger. 4.7 Kontrol og dokumentation De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherre eller dennes rådgiver bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherre bør sikre, at denne plan har effekt ved et løbende dokumenteret tilsyn i udførelsesfasen. Ud over de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, skal det opgøres, hvilke typer og mængder PCB-holdige byggematerialer, der skal sendes til deponi og destruktion. 51

52 Det anbefales, at den udførende virksomhed dokumenterer, hvilke værnemidler, der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Disse og tilsvarende krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv. Generelt skal Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens vejledninger efterleves, se afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 7, Affaldshåndtering. Der henvises endvidere til Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996 (Entreprenørforeningens nedbrydningssektion, 1996b), Kvalitetssikring for Nedbrydere (Entreprenørforeningens nedbrydningssektion, 1996a) og SBi-anvisning 171, nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (Lauritzen & Jakobsen, 1991). Projekterende og rådgivere er forpligtet til at beskrive særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når de beskæftiger sig med PCB i bygninger, se afsnit 6.1.1, Aktørernes pligter. Afhængigt af de valgte metoder skal den projekterende bl.a. beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der kan have betydning for bortskæring af kontamineret byggemateriale og konsekvenser for stabilitet af bygningen. Præcision og omhyggelighed er forudsætninger i selve saneringsarbejdet. Selv meget små mængder fugemasse, der er efterladt på kanter af betonelementer eller trådt ud over gulvet, kan være ødelæggende for den samlede indsats med at udsortere PCB og sikre uforurenede byggematerialer til materialenyttiggørelse. 4.8 Kommunikation med myndigheder og naboer Det er kommunen, der afgør, hvorvidt affaldet er farligt affald, egnet til materialenyttiggørelse, forbrændingsegnet affald eller deponeringsegnet affald, se også afsnit 7 Affaldshåndtering. På indeværende tidspunkt er der ikke en national fastsat værdi for, hvornår et materiale kan betragtes som uforurenet i relation til PCB. Københavns Kommune har defineret, at affald, der indeholder mindre end 0,1 mg/kg PCBtotal (svarende til 0.02 mg/kg PCBsum7) betragtes som uforurenet (Københavns Kommune, 2014). Miljøstyrelsens anbefaler, at man følger Københavns Kommunes definition ( I samråd med kommunen må bygherre indledende i processen vurdere, hvilke materialer, der skal renses for PCB og hvilken fjernelses- eller afrensningsteknik, der skal anvendes. Der skal anmeldes til kommunen i forbindelse med affaldsbekendtgørelsen. Der kan være behov for at informere naboer og andre i området. En tidsplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. 52

53 5 Afhjælpningsmetoder Afhjælpningen af uacceptable koncentrationer af PCB i indeluften eller fjernelse af PCB-holdige materialer i forbindelse med en renovering eller nedrivning, vil afhænge af mange faktorer bl.a. type af forurening og formål og forventet levetid for bygningen. Dette afsnit forklarer principperne for de enkelte afhjælpningsmetoder, hvor bl.a. fysisk fjernelse af PCB-holdigt materiale indgår. Metoder til fysisk fjernelse kommer således til at dække både renovering, nedrivning samt afhjælpning af uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. I forbindelse med uacceptabelt indhold af PCB i indeluften afhjælpes ofte med en kombination af flere afhjælpningstiltag (Haven og Langeland, 2016). Er der en fysisk fjernelse af PCB-holdigt materiale, betyder det, at metoden genererer affald og dermed omfattet af affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) og deponeringsbekendtgørelsen (2013), se afsnit 7.1 Regulering. De enkelte afsnit beskriver afhjælpningsmetoden og giver svar på følgende spørgsmål: Hvordan virker metoden? Hvilke kildetyper kan den anvendes på? Hvilke erfaringer er der med metoden? Hvilke sikkerheds- og sundhedsforhold skal der tages højde for? Hvordan påvirker brug af metoden bygningens anvendelse? Hvor robust er metoden? Hvad er omkostningsniveauet? Til sidst beskriver afsnittene de mere praktiske aspekter ved brug af metoderne. Metodernes fordele og ulemper er angivet i tabel 13, afsnit 5.11, Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper. I bilag A og B er en beskrivelse af forsøg med afhjælpning med udbagning hhv. udtrækning. I bilag C er en beskrivelse af afhjælpningen af utilfredsstillende indhold af PCB i indeluften i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt, hvor fysisk fjernelse af PCB-holdige materialer i kombination med udbagning og indkapsling er afvendt. 5.1 Fysisk fjernelse Den fysiske fjernelse består i at fjerne PCB-forurenet materiale fra bygningen. Dette kan være en metode til at nedbringe uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Det er også en metode til at udsortere PCB, hvor der genereres PCBholdigt affald, der er omfattet af affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) og deponeringsbekendtgørelsen (2011), se afsnit xx. Nedenstående er metoden beskrevet i relation til virkemåde, hvilken kildetype, der kan behandles, erfaringer, særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, påvirkning af brug af bygning, 53

54 robusthed og omkostningsniveau. Desuden er et afsnit om mere praktiske aspekter ved fysisk fjernelse Virkemåde En fysisk fjernelse af forureningskilden giver en permanent reduktion i emissionen og dermed en mulighed for en permanent reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften. Effekten af fjernelsen af kilder vil afhænge af håndteringen af tilbageværende kilder. Det kan tage tid at opnå en tilfredsstillende PCB-koncentration i indeluften, da enhver håndtering af PCB-holdige materialer kan medføre spredning af PCBholdigt støv og øget fordampning fra blottede overflader, der kan kontaminere de resterende materialer (bl.a. Haven & Langeland, 2011; Sundahl et al., 2001; Kuusisto et al., 2007; Guo et al., 2011). Det er derfor meget vigtigt at undgå spredning under arbejdet Kildetyper, der kan fjernes Alle kildetyper kan i princippet fjernes, men i praksis kan der være bygningskonstruktive forhold, der gør det umuligt eller meget kostbart. Ofte fjernes PCBholdige fuger, porøse materialer som beton og tegl, maling og loftplader. Er der termoruder med PCB-holdig kantforsegling og/eller PCB-holdigt monteringsmateriale eller PCB-holdige kondensatorer, er det også muligt at fjerne dem. Principielt kan alle fuger fjernes, men det kan være en udfordring at fjerne de tilstødende materialer, der er sekundært forurenede. Her må de enkelte konstruktioners bæreevne og dæklag vurderes, og det må kontrolleres, hvor der er elektriske installationer mv. Vil man fjerne overfladeforurening på tertiære kilder, skal det undersøges, om fladen kan tåle fx en sandblæsning. Det kan være hensigtsmæssigt at fjerne tertiære forureninger, ikke mindst dem, der i særlig grad optager PCB. Det er fx isolerings- eller tætningsmateriale af polyuretanskum, bagstop eller skum i møbelpolstringer samt forskellige gulvbelægninger Erfaringer med fysisk fjernelse Erfaringer fra Tyskland viser, at en afhjælpning med vedvarende succes indebærer, at de primære kilder fjernes fuldstændigt. Om muligt bør sekundære kilder med stort areal fjernes. Sker det ikke, kan deres afgivelse af PCB til indeluften reduceres ved at indkapsle dem (Bonner, 2011). I tysk terminologi dækker sekundære kilder det, der her er defineret som sekundære og tertiære kilder, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015). I Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet i Farum Midtpunkt er der gennemført en afhjælpning af en boligblok. En lang række primære, sekundære og tertiære kilder er fysisk fjernet. Efterfølgende er der afhjulpet med indkapsling og udbagning. Der er meget positive resultater på den samlede afhjælpningsindsats, idet renoveringen har reduceret koncentrationen af PCB i indeluften i fraflyttede lejligheder fra niveauer på ng/m 3 til under 300 ng/m 3 (Lundsgaard, 2013). Der er rapporteret gode erfaringer fra en renovering af en skole i Tyskland, hvor PCB i fuger og maling blev fjernet. Manuel fjernelse af fuger, loftplader, PCBholdig maling på radiatorer (som primærkilde) samt en højtryksrensning med vand af vægge mv. reducerede koncentrationen af PCB total i indeluften fra ca. 54

55 ng/m 3 til under 600 ng/m 3 (Bent et al., 2000). Andre tyske erfaringer viser en markant reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften ved at fjerne maling på væggene med en kaustisk substans (Bent et al., 1994) Sikkerheds- og sundhedsforhold Ved at fjerne PCB fjernes sundhedsrisikoen. Dog er det næppe praktisk muligt at fjerne alt PCB, og den resulterende koncentration af PCB i indeluften vil afhænge af håndteringen af de tilbageværende kilder. Det skal sikres, at bygningskonstruktionerne kan tåle, at en del af materialet fjernes. Fjernelse kan foregå med eller uden brug af elektrisk værktøj. Manuelle metoder kan være at foretrække, fordi de typisk genererer mindre støv, fordampning og affaldsrester. Dermed er det lettere at undgå spredning af PCB. Derudover genererer manuelle metoder mindre støj og vibrationer. Al håndtering af PCB-holdigt materiale kræver forholdsregler i forbindelse med arbejdsmiljø, spredning til det ydre miljø og affaldssortering. Sandblæsning af betonvægge er en meget støvende proces med mange forholdsregler i forhold til arbejdsmiljø og spredning til det ydre miljø Bygningens anvendelse De berørte arealer skal rømmes for brugere, og der skal afspærres og uvedkommende skal forbydes adgang. Andre brugere i bygningen kan blive generet af støj fra elektriske værktøjer Tidsperspektiv og robusthed En fuldstændig fjernelse af PCB-holdige materialer er næppe mulig, og den fysiske fjernelse vil ofte blive kombineret med andre afhjælpningsmetoder. Det betyder, at håndteringen under renoveringsprocessen og håndteringen af de tilbageblivende kilder bliver afgørende for resultatet på langt sigt Omkostninger Der er omkostninger forbundet med selve arbejdet, og der er omkostninger forbundet med sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og rengøring. Det er forbundet med mange omkostninger at fjerne PCB ved at sandblæse, og anvendelse af sandblæsning skal derfor ses i relation til forureningsgrad og andre potentielle forureninger, fx bly og asbest. Erfaringspriser for konkrete arbejdsprocesser, hvor PCB fjernes er angivet i Tabel 10 og afsnittet indeholder også priseksempler på afrensning af maling på vægflade, se afsnit Erfaringspriser Fysisk fjernelse i praksis Dette afsnit henviser til en række vejledninger og rapporter, der omhandler fjernelse af PCB-holdige materialer: Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010) Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-renovering (Dansk Asbestforening, 2010a) Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet (Københavns Kommune, 2012) PCB vejledning (mini-udgaven) (Københavns Kommune, 2014) Den svenske hjemmeside ( 2012). 55

56 Derudover er metoder til fjernelse af en række miljøproblematiske stoffer i forbindelse med nedrivning eller renovering er gennemgået i en rapport af Birkemark Olsen & Nerum Olesen (2015). Rapporten har en udredning af teknologier til identifikation og fjernelse af miljøproblematiske stoffer, baseret på granskning af litteratur samt indsamling af oplysninger om praksis og erfaringer fra aktører i branchen. Hvilke metoder, der anvendes til at fjerne PCB, må afgøres ud fra forudsætningerne i den enkelte sag. Før fysisk fjernelse af byggematerialer bør man bl.a. gøre sig følgende praktiske overvejelser: Hvilke PCB-holdige materialer kan fjernes? Hvilket værktøj bør anvendes? Hvad skal der gøres ved de tilstødende materialer? Hvad skal der gøres ved overfladebelægninger? Hvad skal der gøres ved andre materialer, fx termoruder? Disse overvejelser er beskrevet i de følgende afsnit Hvad kan fjernes Når en bygning eller et anlæg indeholder PCB i de materialer, der skal fjernes ved nedrivning eller renovering, skal man i Københavns Kommune som udgangspunkt afrense PCB, når det sidder på hårde overfalder som fx beton, mens træ ikke afrenses (Københavns Kommune, 2014). Er der fx maling med forurening af PCB på en betonvæg, skal malingen fjernes. Er gulvlakken på et trægulv forurenet med PCB sendes gulv med lak til forbrændingsanlæg, der har tilladelse til afbrænding af den pågældende klassifikation af affald. I relation til bevarelse af bygningen, vil en fjernelse af PCB-holdigt materiale betyde, at der opnås en permanent løsning, og det vil derfor ofte foretrækkes at fjerne fuger, porøse materialer (beton, tegl), maling og loftplader. Termoruder, der indeholder eller mistænkes for at indeholde PCB-holdig kantforsegling eller er isat med PCB-holdige materialer, bør fjernes. Er der PCBholdige kondensatorer, bør disse også fjernes. Ved en indvendig renovering skal man være meget omhyggelig, når der fjernes PCB-holdige byggematerialer, da det ellers risikeres at sprede PCB og genforurene bygningen. Alt løst inventar, som gardiner, persienner og tæpper, bør fjernes, da det vil lette den efterfølgende rengøring, og for at undgå, at det kontamineres yderligere. Spredning af PCB kan ske via støv, materialerester, affald mv. Fugerester tabt på gulvet og efterfølgende trådt ud kan give anledning til fordampning til indeluften over en længere årrække. Det er meget små mængder, der kan give problemer. 1 g PCB vil være 44 år om at fordampe i et værelse på 17 m 3 med et halvt luftskifte i timen og en PCB-koncentration i indeluften på laveste aktionsværdi på 300 ng/m 3, se afsnit 5.6, Ventilation. Afsnit 6.3, Spredning af PCB til omgivende miljø beskriver, hvordan spredning af PCB undgås. Ved håndtering af PCB-holdige materialer kan der opstå høje PCBkoncentrationer i indeluften pga. blottede overflader mv., se afsnit X. I hulrum kan PCB-koncentrationen være høj, fordi luftskiftet her er meget lavt. Kommer der kontakt til dette hulrum i forbindelse med renoveringsarbejdet, bør det forsøges at øge luftskiftet i hulrummet ud mod de ydre omgivelser, inden det åbnes indefra. 56

57 Værktøj Alle vejledninger om PCB behandler emnet om brug eller ikke brug af elektriske værktøjer. Metoder uden brug af elektrisk værktøj, er bedst egnede til primære kilder som fuger, der ikke er kemisk bundet til det tilstødende materiale. Anvendes elektrisk værktøj, skal der tages højde for arbejdsmiljømæssige forhold, fx værn mod støv og gasser samt støj og vibrationer. Derudover skal man ved brug af elektrisk værktøj bl.a. være opmærksom på følgende: Det er sværere at forhindre spredning af støv og affaldsrester Der vil i nogen grad ske en opvarmning af det, der skæres eller bores i Støj og vibrationer kan genere bygningens brugere. I en svensk undersøgelse blev udvendige fuger og de første millimeter af den tilstødende beton fjernet vha. mekaniske værktøjer forbundet til en højkapacitetsstøvsuger. Undersøgelsen viste bl.a., at små fejl, fx afhoppede støvsugerslanger, kan resultere i høje PCB-koncentrationer i luften (Sundahl et al., 2001). De elektriske værktøjer vil i nogen grad opvarme det, der skæres i. Det kan betyde øget fordampning af PCB. En svensk undersøgelse har dog vist, at ved udskæring af en fuge mod beton kommer temperaturen højst op på 70 C ved brug af forskellige elektriske værktøjer (skåret med vinkelsliber og slibning med hhv. vinkelsliber og slibestift) (Rex & Sikander, 2006). Ifølge bilag B i At-intern instruks 3/2011 om PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2011) bør vådskærer normalt ikke anvendes i PCB-holdige materialer, da PCBforurenet vand i givet fald kan være svært at opsamle Fuger og tilstødende byggematerialer Den fysiske fjernelse af fuger kan foregå ved at skære fugerne ud. Det kan foregå manuelt eller ved at bruge elektrisk værktøj. Både Dansk Asbestforening og BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg har udgivet detaljerede vejledninger om, hvordan arbejdsområdet klargøres, og hvilke arbejdsmetoder der anvendes ved fjernelse af udvendige og indvendige fuger (Dansk Asbestforening, 2010a; BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010). Københavns Kommune har udgivet en vejledning om fjernelse af elastiske fuger (Københavns Kommune, 2012). Vejledningerne beskriver også, hvad man skal gøre, hvis tilstødende materialer skal fjernes. Figur 4 viser et eksempel på fjernelse af fuge med elektrisk værktøj og sug. 57

58 Figur 4. Fjernelse af fuge med elektrisk værktøj og sug. Foto: Tscherning A/S. Fjernelse af tilstødende materiale PCB fra en fuge kan overføres til det tilstødende materiale. Ud fra resultaterne af kortlægningen i bygningen ved man, hvor forurenet det tilstødende materiale er, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer (Andersen, 2015) og SBianvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.7 Sekundært forurenede materialer (Andersen, 2015). Der er lavet forsøg i Farum Midtpunkt for at finde den mest egnede metode til fjernelse af fuger og tilstødende forurenet beton (Lundsgaard, 2010). Kontamineringen af betonen viste, at niveauet kom under 50 ppm PCB i en afstand af knap 3 cm fra fugerne. Der er lavet forsøg med bortskæring af fuger og renslibning af beton og denne fremgangsmåde viste sig at efterlade kontaminerede betonflader med højere afgasning af PCB end de intakte fuger. Der var tillige forsøg med renovering af fuger ved døre ved at gennemskære vægge i ca. 5 cm s afstand fra fugerne og fjerne fuge sammen med beton langs døråbningen. Denne metode nedsatte afgasningen betydeligt sammenlignet med bortskæring og afslibning af tilstødende beton. Ved en renovering må det overvejes, hvad der skal gøres ved de sekundære kilder, og hvorvidt det er muligt at skære hele eller dele af det forurenede materiale væk. Er der tale om en nedrivning, er det nødvendigt at separere det forurenende tilstødende materiale fra resten af materialet af hensyn til affaldssortering. Fjernelse af det sekundært forurenede materiale kan foregå ved at skære, fræse, save, bore eller hugge med eller uden brug af elektrisk værktøj, se branchevejledninger, afsnit (5.2.3) og afsnit 6, Beskyttelse af mennesker og miljø Gennem kortlægning og prøvetagning opnås et mål for, hvor langt den sekundære forurening er trængt ind i betonen, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vur- 58

59 dering af PCB i bygninger, 2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer (Andersen, 2015) og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.7 Sekundært forurenede materialer (Andersen, 2015). Det er mest oplagt at skære, hvor betonen ikke er forurenet, men der kan være praktiske forhold som bæreevne, armering, installationer som el, vand og varme eller en placering af kilden, der gør det umuligt at skære i den ønskede afstand fra fugen. Skæres længere inde, skal der tages de nødvendige forholdsregler, da der genereres PCB-holdigt støv og gas. Figur 5 viser et eksempel på en fjernelse af tilstødende beton til en dørfuge, hvor der ligger et armeringsjern i betonen over døren. Se også bilag C (mangler illustration og beskrivelse undervejs). Figur 5. Tilstødende beton til dørfuge er fjernet. Tillader konstruktionen, at det sekundært forurenede materiale skæres væk omkring dør- eller vinduesåbninger, kan der efterfølgende isættes en større dør eller vindue, eller falsen kan genopføres i nye PCB-frie materialer inden isætning af vindue eller dør. I nogle tilfælde kan fuger og tilstødende materiale skæres bort i én arbejdsproces. Efterfølgende kan fugen eventuelt separeres fra det tilstødende materiale på en velegnet arbejdsplads uden for bygningen, hvor der tages de nødvendige forholdsregler mod bl.a. spredning af kontamineret materiale (bl.a. Rex & Sikander, 2006). Ved nedrivning må fjernelsen af de kontaminerede tilstødende materialer, der ikke umiddelbart lader sig bortskære, planlægges i sammenhæng med nedbrydningen af bygningen. Bortskæring i bærende konstruktioner kan ske, når konstruktionen er blottet til et punkt, hvor den ikke længere bærer noget. Evt. kan hele elementer fjernes og efterfølgende kan kontamineret materiale skæres væk på egnet arbejdsplads udenfor bygningen. 59

60 Erfaringer med brug af værktøj En slibestift med konisk udformning kan effektivt slibe fuger i inderhjørner og andre steder, hvor det er svært at komme til (Rex & Sikander, 2006). Slibning med slibestift har i en svensk undersøgelse vist sig at afgive mindre PCB til luften end slibning med vinkelsliber. Slibestift vurderes derfor at være bedst egnet ved indendørs renoveringer (Rex & Sikander, 2006) Overfladebelægninger Overfladebelægninger, som maling, gulvlak mv., kan som regel slibes væk, dog ikke altid. Vurdér, om fx væggens stabilitet og holdbarhed påvirkes af behandlingen. Vurder endvidere, hvor meget det underliggende materiale er kontamineret og dermed, hvor dybt fjernelsesprocessen skal gå. Porøse overflader Typisk kan PCB-holdige porøse overflader som beton, hvor forureningen begrænser sig til de yderste 0,5 cm, sandblæses. Ved sandblæsning blæses finkornet slibende sand på overfladen for at fjerne overfladelag og noget af det porøse materiale nedenunder. En sandblæsning genererer typisk 20 kg kontamineret affald pr. m 2, dog afhænger det af, hvor tykt et lag af overfladen, der fjernes. En tommelfingerregel er 6-8 kg pr. 1 mm (Kim Østergaard, pers. Komm.). Figur (3) viser et eksempel på en sandblæst betonvæg i et rum, hvor gulvbelægningen er fjernet. 60

61 Figur 6. Sandblæste betonvægge og fjernet gulvbelægning. Sandblæsning af betonvægge er en meget støvende proces, og der er derfor mange forholdsregler i forhold til arbejdsmiljø og spredning til det ydre miljø. Efter sandblæsning skal overfladerne rengøres for støv. En finsk undersøgelse viste, at der efter sandblæsning af vægge med PCB-holdig maling med forholdsvis lave koncentrationsniveauer var behov for effektiv støvsugning af væggene og efterfølgende afvaskning, før PCB-koncentrationen på overfladen var acceptabel i forhold til eksponering ved berøring (Kuusisto et al., 2007). Figur 4 viser et eksempel på beskyttelsesdragt med friskluftforsyning benyttet under arbejde med sandblæsning af betonoverflader. 61

62 Figur 7. Person i beskyttelsesdragt med friskluftforsyning ved arbejde med sandblæsning af betonoverflader. Det anvendte sand bliver blandet med det afrensede materiale under sandblæsningen. Arbejdes der fx i etageejendomme, må det planlægges, hvordan sand og afrenset materiale på forsvarlig vis kan fjernes fra fx højere liggende etager til et oplagringssted, hvor det kan opbevares under forsvarlige forhold indtil det skal videre til deponi eller destruktion. Desuden skal der tages højde for vægtbelastningen på etageadskillelserne under sandblæsningen og hvorvidt der bør foregå en etapevis afrensning og fjernelse for at undgå for høj belastning.. Man kan sandblæse overfladen med metalkorn af forskellig størrelse, hvilket kan være mere effektivt end sandblæsning, når der yderligere skal fjernes noget af selve byggematerialet. Metalkornene kan genbruges (Mitchell & Scadden, 2001). På det danske marked er introduceret en metode til afrensning af PCB fra gulve og vægge, hvor en højtryksspuling med små metalstykker renser overfladen. Afhængigt af overfladens beskaffenhed og gennem valg af størrelsen af metalstykkerne, kan dybden af afrensningen og strukturen i den efterladte overflade bestemmes. Afrensningsteknikken støver og kræver forholdsregler i relation til arbejdsmiljø og beskyttelse af det ydre miljø. Systemet er udviklet således, at en samtidig eller efterfølgende støvsugning af affaldet sender blandingen af metalstykker og afrenset materiale ind i et lukket separationsanlæg, der skiller metalstykkerne fra det egentlige affald. Metalstykkerne kan genanvendes op til 800 gange (ref), mens mængden af affald, der kun udgøres af det afrensede materiale, automatisk forsegles i tønder. Afrensningssystemet er støjsvagt (ref). Anlægget har særlige krav til strømforsyning. Der findes en metode, hvor metalkorn blandet med skumgummimateriale blæses på overfladen, den såkaldte Sponge-jet metode (ref. Miljøvenlig renovering med Sponge-Jet (2013) Maskinteknik.dk/2. sektion). Denne metode har reduceret affaldsmængde og blæsematerialet kan genbruges. Denne metode kan anvendes til en mere skånsom afrensning af overflader. 62

63 Der findes andre overfladerensningsmetoder, men der er endnu ikke mange erfaringer med dem i Danmark. En metode er CO 2 -blasting eller tørisblæsning, hvor små piller frossen CO 2 blæses mod overfladen. Affaldsmængden er mindre end ved almindelig sandblæsning. Man kan vaske vægge, loft og andre overflader med vand under højt tryk. Øges trykket, kan vand fjerne porøst materiale under overfladebelægningen. Vandet opsamles igen og bortskaffes efter gældende regler (Mitchell & Scadden, 2001). Metoden indebærer, at overfladen opfugtes, og vandindhold, tørretid og efterfølgende behandling skal derfor vurderes. Vandindhold og tørretid er beskrevet i Byg-Erfa bladet Fugtkriterier og risikovurdering ved nybyggeri og renovering (Byg-Erfa, 2012). Ved nedrivning kan afrensning af fx betonelementer foregå på en velegnet arbejdsplads uden for bygningen, hvor der tages de nødvendige forholdsregler mod bl.a. spredning af kontamineret materiale (bl.a. Rex & Sikander, 2006) Ikke-porøse overflader Maling kan fjernes mekanisk eller kemisk fra ikke-porøse overflader som metal. Mekanisk fjernelse kan være sandblæsning, CO 2 -blasting eller manuel skrabning eller slibning (Mitchell & Scadden, 2001). Her kan også anvendes afrensning med metalstykker som Stål Jet eller Sponge-jet, som omtalt ovenfor. Kemisk fjernelse kan ske med almindelig malingfjerner, men malingsfjerneren skal formentlig fjernes mekanisk efterfølgende. Gulvbelægninger Linoleumsgulv eller andre gulvbelægninger kan forholdsvis nemt fjernes, men det skal undersøges, om eventuel tilbageværende gulvlim indeholder PCB, og dermed om den skal slibes eller renses af og under hvilke forholdsregler Fjernelse af andre materialer Termoruder Termoruder kan fjernes fra bygningen, og det skal overvejes, om selve vinduesrammen også skal skiftes pga. mulig kontaminering fra kantforseglingen i termoruden. Er der en kalfatringsfuge med PCB omkring vinduet, vil det oftest være hensigtsmæssigt at fjerne hele vinduet med karm, da denne formentlig er kontamineret. Det er forholdsvis simpelt at udtage termoruder, der er monteret med gummibånd, kronlister og eventuel topforsegling. Termoruder monteret i kit eller fugebånd i trækarme kan kun skæres ud med en særlig skæremaskine. Er kit eller de plastiske fugebånd hårde, kan det være nødvendigt at slå ruden itu for at få den ud. Ofte kan det ikke betale sig at genanvende karmen, da PCB kan være trængt ind i træet, og da der er risiko for at kontaminere den nye termorudes kantforsegling. I sådanne tilfælde udtages hele vinduet inkl. termorude og sendes samlet til et behandlingsanlæg. Kondensatorer Fjern PCB-holdige kondensatorer fra bygningen og undersøg, om der er tegn på lækager. I givet fald bør det underliggende gulv fjernes, da det er blevet kon- 63

64 tamineret. Højspændingsinstallationer er behandlet i Københavns Kommunes Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet (Københavns Kommune, 2012). Inventar og isoleringsmateriale Inventar kan være tertiært forurenet gennem optag af PCB fra luften. Det gælder især stole, sofaer og gymnastikmåtter med skumgummi, da skumgummi i særlig grad optager PCB fra luften. Dette gælder endvidere polyurethanskum brugt til isolering. 5.2 Udtrækning Udtrækning består i at reducere PCB-indholdet i forurenet materiale og modificerer dermed kilden. Metoden har herhjemme hidtil været fokuseret på forhold, hvor der skal nedbringes uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Nedenstående er metoden beskrevet i relation til virkemåde, hvilken kildetype, der kan behandles, erfaringer, særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, påvirkning af brug af bygning, robusthed og omkostningsniveau. Desuden er et afsnit om mere praktiske aspekter ved udtrækning Virkemåde I lighed med andre kemiske stoffer diffunderer PCB mod områder med lavere koncentrationer. Det er derfor muligt at fjerne PCB fra materialer ved at påføre overfladen et lag, der kan optage PCB. Er PCB vandret fra en PCB-holdig fuge ind i et tilstødende materiale, kan man erstatte den gamle fuge med en ny uden PCB og dermed få PCB en til at vandre i modsat retning til den nye fuge. Det er en meget langsom proces, der tager år. Det er muligt at reducere tiden ved at ekstrahere PCB en ud af byggematerialet. Overfladen påføres et pastalignende materiale, der bl.a. indeholder opløsningsmiddel. Opløsningsmidlet væder det PCB-holdige byggemateriale og PCB en går i opløsning. Derefter trækker den ud i pastaen. Pastaen eller udtrækningsmaterialet på overfladen kan tilsættes stoffer, der nedbryder PCB, se afsnit 5.3, Kemisk nedbrydning Kildetyper, der kan behandles Metoden kan i princippet anvendes på alle tre kildetyper, men i praksis vil metoden ikke kunne anvendes på primære kilder med høje koncentrationer af PCB. Udtrækningsmaterialet mobiliserer kun PCB så længe, det er fugtigt, dvs. det skal beskyttes mod udtørring af en folie (Krag & Kastberg, 2012). Derfor er metoden umiddelbart mest anvendelig på sekundære kilder, hvor fladestørrelsen er begrænset. Det kan med fordel være steder, hvor den sekundære kilde af bygningsfysiske årsager ikke umiddelbart kan fjernes fysisk Erfaringer Enkelte danske forsøg med få m 2 væg eller gulv har vist, at metoden formentlig effektivt kan fjerne PCB fra tilgængelige overflader på byggematerialer. Der er udført forsøg med udtrækning af PCB på en tertiært forurenet flade af malet beton og forsøg med overfladebehandlinger på sekundært forurenede dørfalse af 64

65 beton. Der er også undersøgt forskellige typer udtræksmaterialer. Resultaterne er beskrevet i Bilag B. Resultater med udtrækning. Laboratorieforsøg viser, at ATMS-metoden virker effektivt på relative tynde PCB-holdige kilder som maling og primer, mens metoden er knap så effektiv på tykkere materiale som beton, hvor opløsningsmidlet har en begrænset indtrængning i materialet (Liu et al., 2012). Vurderingen af effektiviteten af behandlingen på tykkere kilder som beton må ses i sammenhæng med, hvor langt solventet trækker ind i materialet og tykkelsen af kilden. Effektiviteten af udtrækningen var ikke afhængig af de testede koncentrationsniveauer (Liu et al., 2012). I et feltstudie i USA er der opnået gode resultater med udtrækning af PCB i maling på industrielle konstruktioner, bl.a. betonbygninger og metaloverfalder (Saitta et al., 2015). Det skal bemærkes, at målet var at komme under en koncentration af PCB i materialet på 50 mg/kg i de pågældende overflader. PCBkoncentrationen i malingen blev reduceret med hhv. 95 % på beton og % på metal. Hovedparten af det udtrukne PCB blev fjernet indenfor den første uge. ATMS-metoden og andre udtrækningsmetoder har endnu ikke fundet udbredt anvendelse i Danmark og er ikke en metode, der er anvendt i de indsamlede cases om afhjælpningstiltag ved forhøjede PCB-niveauer i indeluften af Haven og Langeland (2016). I 2014 vurderes ATMS-metoden ikke at have vundet indpas på det danske marked, men der er dog kendskab til, at den har været benyttet i Danmark (Birkemark Olsen & Nerum Olesen, 2015) Sikkerheds- og sundhedsforhold Der er særlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndteringen af de opløsningsmidler, der anvendes til at mobilisere PCB en. Derudover skal det brugte udtrækningsmateriale håndteres og bortskaffes efter de regler, der gælder for PCB-holdigt affald. Metoden støver ikke, hvilket er en stor fordel i forhold til at undgå spredning af PCB-holdigt støv Bygningens anvendelse Brugen af opløsningsmidler og deres fordampning til indeluften gør, at der ikke må være brugere i rummet under udtrækningen. Det er ofte nødvendigt at behandle samme byggemateriale flere gange, hvilket kan tage op til tre måneder, og det betyder, at brugere af rummet skal flytte Tidsperspektiv og robusthed Langtidseffekterne af metoden er endnu ikke dokumenteret. Formentlig fjerner udtrækningsmaterialet en stor del af PCB-forureningen. I et forsøg, hvor en tertiært forurenet flade af malet beton blev behandlet, indeholdt udtrækningsmaterialet 50 mg PCB pr. kg udtrækningsmateriale efter første behandling (Krag & Rasmussen, 2011b). Det svarer til, at der er fjernet mg PCB pr. m 2. En lille del af PCB en kan blive mobiliseret og bevæge sig længere ind i fx betonen, og effekten af dette på langt sigt er ukendt. Det er set ved første behandling af en malet dørfals, men efterfølgende faldt koncentrationerne dog igen (Krag & Rasmussen, 2011a og Bilag B. Resultater med udtrækning). Det er og- 65

66 så observeret ved en behandling af dørfals, hvor fugen er fjernet (Frederiksen et al., 2015). Der mangler dokumentation af, at metoden i praksis er håndterbar i en fuldskala renovering. Metoden fjerner ikke nødvendigvis alt PCB fra byggematerialet Omkostninger Metoden genererer mindre affald (3-6 kg/m 2 ) og medfører færre udgifter til rengøring og retablering sammenlignet med mere omfattende afrensningsmetoder som fx sandblæsning, der genererer ca. 20 kg affald pr. m Udtrækning i praksis Den bedst beskrevne metode til udtrækning består af en emulsion af et organisk opløsningsmiddel, fx toluen, d-limonen eller hexan, i vand og evt. et hydrofilt solvent, dvs. et organisk opløsningsmiddel, der er blandbart med vand, fx metanol eller ethanol (Quinn et al., 2009). I de test, der foretaget i Danmark, er der brugt en emulsion af d-limonen i vand samt ethanol og lidt eddikesyre. Der må ikke være brugere i rummet under udtrækningen. Metoden kan i princippet anvendes på alle typer kilder, dog ikke direkte på fuger, se afsnit 5.2, Udtrækning. Eventuelle fugerester, der sidder tilbage efter fjernelse af selve fugen, kan dog behandles. I praksis fugtes overfladen ofte med sprit, før udtrækningsmaterialet påføres, for at øge mobiliteten af PCB og mindske udtørringen af materialet. Desuden skal udtrækningsmaterialet tildækkes med folie, der forsegles omhyggeligt langs kanterne, fx med alutape, for at hindre udtørring. Udtørrer materialet, mister den sin effekt (Krag & Kastberg, 2012). Normalt er flere behandlinger påkrævet. Generelt anvendes to behandlinger til tertiære kilder og tre behandlinger til sekundære kilder. Hver behandling skal sidde i 2-3 uger. Efter endt behandling vaskes/tørres efter med vand eller sprit for at fjerne rester af udtrækningsmaterialet inden retablering. Da flere behandlinger er nødvendige, kan det tage op til tre måneder at fuldende udtrækningen. Under arbejdet med udtrækningsmaterialet skal der anvendes åndedrætsværn og handsker pga. opløsningsmidlerne og evt. heldragt mod stænk. Metoden støver ikke. Udtrækningsmaterialet er brændbart, dog ikke selvantændende, og derfor skal slukningsudstyr være tilgængeligt. Efter behandlingen skal udtrækningsmaterialet bortskaffes som farligt affald, da det indeholder PCB. Der er ca. 3-6 kg affald pr. m 2 behandlet flade. Figur (5) viser et foto fra et forsøg, hvor nogle betonstænger er påsmurt en udtrækningspasta. Betonstængerne er fra en dørfals, der er sekundært forurenet af en fuge omkring døren. 66

67 Figur 8. Forsøg med pastamateriale til udtrækning af PCB på betonstænger skåret ud af en dørfals Offerfuger Offerfuger er nye midlertidige fuger, der erstatter gamle PCB-holdige fuger. De skal opsuge PCB fra de tilstødende materialer i løbet af et år eller mere og herefter udskiftes. Offerfuger skal som udgangspunkt udføres med fugemasser, der materiale- og egenskabsmæssigt er så tæt på de oprindelige fuger som muligt, og som vil være i stand til at optage den fornødne bevægelse. Udfør en prøve og vurdér fugens vedhæftning og kompatibilitet med kontaktflader. Inden der lægges offerfuger, skal det vurderes, om der er primer på overfladen, og hvorvidt det kan forringe resultatet af udtrækningen. I en svensk undersøgelse var primeren formentlig medvirkende årsag til, at der ikke trængte så meget PCB ud i fugen (Sundahl et al., 2001). 5.3 Kemisk nedbrydning Kemisk nedbrydning består i at reducere PCB-indholdet i forurenet materiale og modificerer dermed kilden. Er der tale om materialer, hvor PCB er trængt ind i selve materialet, må metoden kombineres med udtrækning. Nedenstående er metoden beskrevet i relation til virkemåde, hvilken kildetype, der kan behandles, erfaringer, særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, påvirkning af brug af bygning, robusthed og omkostningsniveau. Desuden er et afsnit om mere praktiske aspekter ved udtrækning Virkemåde PCB kan behandles kemisk, hvorved det nedbrydes til mindre skadelige stoffer. Dette kan foregå ved at tilsætte stoffer, der fjerner kloratomerne på de to fenylringe, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger,

68 Fysisk-kemiske egenskaber (Andersen, 2015). Tilbage er bifenyl, der er mindre giftigt end PCB, og som ikke ophobes i miljøet. Et udtrækningsmateriale til PCB-holdige byggematerialer kan tilsættes bimetalliske partikler, der består af et frit metal, fx magnesium eller jern, legeret med en katalysator, fx palladium (Quinn et al., 2009). Metallerne nedbryder PCB i udtrækningsmaterialet ved at fjerne kloratomerne (DeVor et al, 2009). Slutproduktet er som oftest bifenyl. Laboratorieforsøg har endvidere vist, at bifenyl i nogle opløsningsmidler kan nedbrydes af det bimetalliske system (DeVor et al., 2008). I laboratorieforsøg har Maloney et al. (2011) opnået nedbrydning af PCB med magnesium, en syre og opløsningsmidler. Denne metode, samt metoden med katalysator, er anvendt på PCB-holdigt udtrækningsmateriale i forbindelse med fjernelse af PCB fra maling på beton- og metalflader (Saittan et al., 2015). Begge metoder viste gode resultater. Der findes en række innovative metoder til at nedbryde PCB, bl.a. biologisk nedbrydning og nedbrydning ved hjælp af plasma. Biologisk nedbrydning med mikroorganismer er bl.a. anvendt til at rense olieforurenet jord og vil potentielt kunne anvendes til oprensning af PCB-forurenede bygninger eller i behandling af PCB-holdigt affald. Plasma anvendes i luftrensesystemer og har vist sig at kunne nedbryde PCB. Plasma vil potentielt kunne anvendes på andet end luft. Ingen af disse metoders effekt er imidlertid dokumenteret, og i hvert enkelt tilfælde er det derfor nødvendigt at vurdere, om dokumentationen er et dækkende og tilstrækkeligt grundlag for valg af metoden Kildetyper, der kan behandles Kemisk destruktion af PCB er brugt i forbindelse med nedbrydning af PCB i skibsmaling. Er der tale om en indtrængning af PCB vil det næppe kunne anvendes på forurenede overflader, medmindre det kombineres med udtrækning (Allen et al., 2011) Erfaringer Der er ingen danske erfaringer med kemisk nedbrydning af PCB. Kemisk nedbrydning af PCB i byggematerialer er ikke særlig velbeskrevet (Allen et al., 2011). Fjernelse af PCB fra maling gennem kemisk nedbrydning i udtrækningsmateriale har vist gode resultater i laboratorie- og feltforsøg (Saittan et al., 2014 og 2015). Disse forsøg er gennemført med henblik på at fjerne PCB fra maling inden genbrug af byggematerialer Sikkerheds- og sundhedsforhold Der kan være særlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndteringen af de opløsningsmidler, der anvendes til at mobilisere PCB en. Metoden støver ikke, hvilket er en stor fordel i forhold til at undgå spredning af PCB-holdigt støv Bygningens anvendelse Er det nedbrydning af PCB i udtrækningsmateriale, bevirker udtrækningsprocessen, at det ofte vil være nødvendigt at behandle samme byggemateriale flere gange, hvilket kan tage op til tre måneder, og det betyder, at brugere ikke kan opholde sig i rummet og skal flytte. 68

69 5.3.6 Tidsperspektiv og robusthed Metodens robusthed er endnu ikke afprøvet, men kan formentlig sammenlignes med udtrækningsmetoden Omkostninger Der ligger stadig en noget udviklingsarbejde i at billiggøre metoden, fx ved at udelade det dyre katalysatormetal (Maloney et al., 2011; Saitten et al., 2015) Kemisk nedbrydning i praksis Kemisk nedbrydning fjerner kloratomerne fra PCB, så den mindre skadelige og lettere nedbrydelige bifenyl er tilbage. Så vidt vides, er der ikke danske erfaringer med dette. Den såkaldte aktiverede udtrækningsmetode Activated Metal Treatment System (AMTS) er en patenteret metode, hvor der anvendes et udtrækningsmateriale tilsat metalkomponenter, som nedbryder PCB. Fremgangsmåden er den samme som ved udtrækning, se afsnit 5.2 Udtrækning, men der er ikke gennemført forsøg med fuldskalarenovering endnu. Det aktiverede udtrækningsmateriale er på nuværende tidspunkt for dyrt i forhold til omkostningerne ved at skaffe sig af med ikke-aktiveret udtrækningsmateriale som farligt affald, se afsnit 5.3, Kemisk nedbrydning. 5.4 Udbagning Udbagning, der i visse sammenhænge også benævnes termisk stripning, består i at reducere PCB-indholdet i forurenet materiale og modificerer dermed kilden. Metoden har hidtil været fokuseret på forhold, hvor der skal nedbringes uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Nedenstående er metoden beskrevet i relation til virkemåde, hvilken kildetype, der kan behandles, erfaringer, særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, påvirkning af brug af bygning, robusthed og omkostningsniveau. Desuden er et afsnit om mere praktiske aspekter ved udtrækning. Der er lavet undersøgelser i laboratorieskala med udbagning af PCB-forurenet mineralsk byggeaffald (Hougaard & Mortensen, 2014). Forsøgene viser, at det er muligt at gennemføre en termisk rensning af nedknust sekundært og tertiært forurenet materiale gennem udbagning og at metoden er velegnet til at afprøve i stor skala. Metoden er følsom over for forekomst af primære kilder med højt indhold af PCB, da disse også opvarmes og dermed kan forurene materialerne og hindre optimal rensning samt medføre længere behandlingstider og øget energiforbrug Virkemåde Udbagning er en afhjælpningsmetode, der udnytter, at emissionen af PCB fra byggematerialer stiger med stigende temperatur. Som vist i figur 9, er der en stærk afhængighed mellem temperaturen og de enkelte PCB-kongeners damptryk (Paasivirta & Sinkkonen, 2009). Ved en temperaturstigning fra 20 til 40 C stiger damptrykket med en faktor 6-9. Jo mindre flygtig kongenet er, jo større er den relative stigning. Ved en temperaturstigning fra 20 til 50 C stiger damptrykket gange. Desuden viser nogle undersøgelser af fordampning fra fugemasse, at der er sammenhæng mellem de enkelte kongeners emissionsfaktor 69

70 og damptryk, og det betyder, at der er en direkte sammenhæng mellem emissionen fra kilden og temperaturen (Guo et al., 2011). Figur 9. Afhængighed mellem damptrykket for de syv indikatorkongener og temperaturen (Paasivirta & Sinkkonen, 2009). Gennem opvarmning af materialerne øges mængden af PCB på gasform. Det øger mobiliteten af PCB en og dermed fordampningen. Under opvarmningen kan der fjernes en mængde PCB, der under normale omstændigheder vil tage år om at fordampe. En grundig kortlægning af PCB-forureningen er nødvendig, bl.a. for at sikre, at primære kilder ikke udbages. For at vurdere potentialet af metoden, må det undersøges, hvor meget PCB, der kan fjernes før opvarmningen. Derefter må det vurderes hvor, hvor meget og hvor dybt PCB er trængt ind i de tilbageværende materialer og konstruktioner, hvad de kan tåle af opvarmning og om det kan forventes, at kunne afhjælpe. Man kan gennemføre laboratorieforsøg til at bestemme, hvad fordampningspotentialet er fra de enkelte materialetyper, hvor meget og hvor længe, der bør opvarmes og hvilke behov der er for luftrensning Kildetyper, der kan behandles Både sekundære og tertiære kilder kan udbages, såfremt materialet kan tåle opvarmning. Metoden er ikke egnet til de primære kilder pga. deres ofte meget høje PCB-koncentrationer. Det bør undgås at opvarme primære kilder, da deres fordampningspotentiale kan være så stort, at det forurener andre materialer. Sekundære kilder, fx beton, der støder op til PCB-holdig fugemasse, kan behandles med lokal opvarmning med højere temperaturer (ca C). Alternativt kan hele rummet opvarmes, og dermed behandles både sekundære og tertiære kilder, men det kan være vanskeligt at få temperaturen så højt op. Der er dog erfaringer fra en udbagning af hele rum ved disse temperaturer Erfaringer Der er kendskab til flere cases med udbagning i Danmark (se også bilag A). 70

71 Der er lavet to forsøg, hvor hele rummet blevet opvarmet, mens der i ét forsøg er opvarmet et afgrænset areal af sekundært forurenet beton, der var forurenet af en fuge. Effekten af disse tre gennemførte forsøg er vurderet ud fra målinger af PCB-koncentrationen i indeluften før og efter behandlingen. PCBkoncentrationen i luften blev reduceret med en faktor 1,5-3,3. Baseret på disse forsøg kan udbagning anvendes lokalt på sekundære kilder og i rum på tertiære kilder. I forsøget med lokal opvarmning af sekundær forurenet beton indgik to klasselokaler på en skole. De primære kilder blev fjernet i begge lokaler, men i det ene lokale blev der gjort ekstra for at minimere spredning, og gulv og maling på væggen blev fjernet. Reduktionen i indeluftens PCB-koncentration var relativt større i dette lokale sammenlignet med det andet lokale, hvor kun primære kilder var fjernet. Én kort opvarmningsperiode på fem dage er ikke tilstrækkeligt. Den mængde PCB, der kan mobiliseres med opvarmning, er ikke udtømt efter fem dages opvarmning. Det er muligt at fjerne dobbelt så meget PCB ved opvarmning i ti dage (Lundsgaard, 2011). Luften skal renses under opvarmningen. Som led i afhjælpning af uaccepatbelt indhold af PCB i indeluften i Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt er bygningerne udbagt med indvendig opvarmning til minimum 50 C i 10 døgn med samtidig recirkulerende luftrensning med kulfiltre. Udbagningen er gennemført efter fjernelse af både primære, sekundære og tertiære kilder (se også bilag A og C). Ved afhjælpning af uacceptabelt indhold af PCB i indeluften i skole, er valgt en kombinationsløsning, hvor de mest forurenede materialer først blev fjernet fra bygningen, hvorefter der blev foretaget en udbagning og en forsegling af udvalgte overflader (se bilag A). Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at metoden vil kunne fungere på alle materialetyper og alle typer sekundære og tertiære kilder Sikkerheds- og sundhedsforhold Udbagning har den fordel, at metoden ikke genererer støv. Recirkulerende luft skal renses, og der skal etableres undertryk i de behandlede rum, så dampene holdes inde i rummene. Fjernes de primære kilder ikke inden opvarmning, kan de afgive en større mængde PCB til luften, og det kan øge koncentrationen af PCB væsentligt, måske mere end luftrensningen kan fjerne. Ved nedkøling kan PCB en sætte sig på alle overflader igen for senere at blive frigivet til luften. En grundig kortlægning af PCB forud for opvarmningen er derfor nødvendig. En grundig gennemgang af alle materialer før opvarmningen er vigtigt for at fjerne alle materialer, som ikke tåler varme. Det drejer sig især om brændbare og eksplosive materialer. Der er en risiko for, at tilbageværende byggematerialer kan tage skade af opvarmningen, bl.a. pga. udvidelse og udtørring. Det skal sikres, at ophold fx i forbindelse med kontrolmålinger under opvarmningen, gennemføres forsvarligt Bygningsanvendelse Bygningen skal som minimum rømmes i nogle måneder. Før opvarmning skal man gennemgå bygningen og fjerne varmefølsomme materialer og primære kil- 71

72 der. Derefter skal der opsættes luftrensere og opvarmningsudstyr. Formentlig vil det være nødvendigt at opvarme flere gange over en periode på nogle uger Tidsperspektiv og robusthed Effekten af udbagning på længere sigt er ikke veldokumenteret. Langtidseffekten er kun undersøgt i én case, men foreløbig med et positivt resultat i forhold til PCB-koncentrationen, se Bilag A. Erfaringer med udbagning. Både før og efter en varmebehandling bør PCB-koncentrationen i de sekundære og tertiære kilder bestemmes. Vurdér efter opvarmningen, hvor meget kilden er reduceret, og dermed om tiltaget vil fungere på langt sigt. Vurdering af effekten på langt sigt vil nok især gælde de sekundære kilder, der oftest er forurenet i større dybde end de tertiære. Principielt kan resterende PCB inde i materialet trænge tilbage til det udbagte materiale og ud i indeluften. Behandlede materialer kan stadig indeholde PCB Omkostninger Der er omkostninger forbundet med den meget detaljerede kortlægning af bygningen, der skal sikre, at alle PCB-kilder og inventar, der ikke kan tåle opvarmning, bliver identificeret og fjernet før opvarmning. Laves forsøg med udvalgte materialer inden den endelige udbagning vil dette medføre omkostninger. Der er udgifter til køb eller leje af udstyr og driftsudgifter til bl.a. el og servicering af udstyr i perioden, hvor afhjælpningstiltaget gennemføres. Der kan være særlige krav til strømforsyning i forbindelse med opvarmning og den ventilation, der skal skabe undertryk for ikke at sprede de høje koncentrationer af PCB i indeluften Udbagning i praksis Der findes ingen præcise retningslinjer for, hvordan man udbager PCB. I praksis er udbagning blevet gennemført i flere cases i Danmark, men med forskellige fremgangsmåder. Erfaringerne fra fire cases er samlet i bilag A, Erfaringer med udbagning. Erfaringerne med udbagning viser: at lokal opvarmning kan være effektivt til at nedbringe PCB-koncentrationen i sekundære kilder med høj PCB-koncentration. at opvarmning af rum/lejlighed/bygning kan være en effektiv metode til at nedbringe PCB-koncentrationen i tertiære kilder efter fjernelse af de sekundære kilder. at der opnås bedre resultater ved lokal opvarmning af sekundære kilder ved at fjerne maling og minimere spredning af PCB før opvarmning, end hvis det undlades at fjerne maling. at ved fuldskalaforsøg er en kort opvarmningsperiode ikke tilstrækkelig. Den pulje, som kan mobiliseres ved varmepåvirkning er ikke udtømt efter fem dages opvarmning, og der kan fjernes dobbelt så meget PCB ved opvarmning i ti dage (Lundsgaard, 2011). at PCB-afgivelsen fra vægge er ubetydelig uden luftrensning under udbagning. Luftrensning eller et tilsvarende luftskifte med ren luft er således en forudsætning for, at udbagning fungerer optimalt (Lundsgaard, 2011). Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation for, at udbagning virker på alle materialetyper eller på alle sekundære og tertiære kilder. Der kan være risiko for, at visse tilbageværende byggematerialer kan tage skade af opvarmningen, fx gennem udvidelse eller udtøring. 72

73 Figur 10 viser en varmeblæser og en luftrenser anvendt i forbindelse med udbagning. Figur 10. Varmeblæser og luftrenser anvendt i forbindelse med udbagning. 5.5 Indkapsling Indkapsling er en metode, der anvendes til at kontrollere eksponeringen i forbindelse med et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. I visse sammenhænge anvendes ordet forsegling om indkapsling. Metoden er midlertidig på den måde, at PCB-kilden ikke fjernes og dermed skal håndteres på et senere tidspunkt. Ved indkapsling bør der skelnes mellem et akut behov for midlertidig afhjælpning og en mere permanent løsning, om end denne også er midlertidig, da PCB en forbliver og skal håndteres på et senere tidspunkt. Nedenstående er metoden beskrevet i relation til virkemåde, hvilken kildetype, der kan behandles, erfaringer, særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, påvirkning af brug af bygning, robusthed og omkostningsniveau. Desuden er et afsnit om mere praktiske aspekter ved indkapsling Virkemåde Indkapsling kan anvendes til at afskærme kilder. Ved indkapsling forsegles eller indkapsles PCB-holdige materialer, så fordampningen af PCB til indeluften forhindres eller nedsættes. Samtidig forhindres en direkte berøring. Indkapsling kan enten foretages med en membran, eller ved påføring af en overfladebehandling. Når en primær kilde indkapsles vil afgivelse af PCB til indeluften oftest nedsættes, men effektiviteten af indkapslingen set i relation til reduktion af niveauet af PCB i indeluften, vil bl.a. afhænge af tilstedeværelsen af andre PCB-kilder i rummet eller bygningen, bl.a. de sekundære og tertiære kilder. I lighed med for- 73

74 holdene ved ventilation kan de sekundære og tertiære kilder begynde at afgive PCB til indeluften, når koncentrationen falder (se bl.a. afsnit 1.1 Spredning af PCB) Kildetyper, der kan behandles Indkapsling af primære kilder er en mulighed, når der i forbindelse med konstatering af sundhedsmæssigt uacceptabelt indhold af PCB i indeluften er behov for umiddelbar iværksættelse af afhjælpende foranstaltninger. Som en længere varende løsning er indkapsling fortrinsvis anvendt på sekundære og tertiære PCB-kilder, dog vil det i praksis afhænge af metoden, hvorvidt det er overkommeligt fx at indkapsle større overfladearealer. I Danmark er anvendt afdækning med alutape, påføring med en silikatbaseret lak samt særlige typer maling. Producenterne anbefaler hovedsageligt, at produkterne anvendes på sekundære og tertiære kilder, dog kan visse produkter anvendes direkte på fuger. Til sekundære kilder anvendes i Tyskland bl.a. epoxy- og polyuretanbaserede overfladebehandlinger og isoleringstapet med en polyethylenfolie med aluminium eller aktivt kul (Bonner, 2011). Som nævnt i afsnit 5.1.3, Erfaringer med fysisk fjernelse, dækker sekundære kilder i tysk terminologi over, hvad der her er defineret som sekundære og tertiære kilder. Det kan være attraktivt at indkapsle sekundære kilder, der kan være vanskelige at bortskære, fx beton fra bærende søjler, overliggere mv. I Tyskland er rumlig adskillelse af sekundære kilder anvendt. Det kan fx være en ny væg, der afskærer kontakten mellem sekundære kilder og indeluften (Bonner, 2011) Erfaringer I Danmark er der anvendt indkapsling i en del PCB-forurenede bygninger. Metoden er bl.a. anvendt, hvor de målte PCB-koncentrationer i indeluften ikke har ligget meget over Sundhedsstyrelsens vejledende lave aktionsværdi på 300 ng/m 3. I mange af disse situationer er indkapsling med alutape blevet kombineret med øget ventilation, og der er opnået rimelige resultater set i forhold til acceptable PCB-koncentrationer. Indkapsling med silikatbaseret lak har i de fleste tilfælde været anvendt uden at øge ventilationen. Metoden er anvendt som en akut indledende midlertidig afhjælpning i boligbyggeriet Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt, hvor PCB-holdige fuger blev indkapslet med alutape og dækket med trælister. Hermed kunne man også undgå berøring af de PCB-holdige fuger. Indkapslingen sænkede koncentrationen af PCB i indeluften, men ikke tilstrækkeligt til at opnå sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. I USA er der gennemført laboratorieforsøg med belægninger, der repræsenterer ti forskellige bindere, inklusive epoxy, akryl, polyuretan, polyurea, alkyd og latex. Produkterne er alle tilgængelige på markedet i USA, og der er ikke testet silikatbaserede belægninger. Resultaterne viser bl.a., at den mest modstandsdygtige af de testede belægninger er en epoxy uden opløsningsmiddel, der dog ikke er fuldstændig tæt for gennemtrængning af PCB. Akryl latex overfladebehandling er den mindst effektive af de afprøvede materialer, mens polyuretan ligger omtrent midt imellem. For at vurdere, hvor kraftig en kilde, der kan ind- 74

75 kapsles, må en række faktorer overvejes. Det gælder bl.a. målet for afhjælpningen, hvor effektivt kilden holder på PCB, hvor effektiv indkapslingsmaterialet er overfor transport af PCB og hvor tyk indkapslingen skal være. Er målet at nedsætte indholdet af PCB i indeluften, må også arealet af PCB-kilden, andre kilder i rummet og ventilationsforholdene tages i betragtning (Guo et al., 2012b). En bestemt type indkapsling kan have forskellig ydeevne afhængigt af kildematerialets egenskaber. Et materiale, der holder effektivt på PCB og hvor diffusionen af PCB i materialet lav, vil have en lille migration af PCB fra kildematerialet til indkapslingsmaterialet (Guo et al., 2012b). En række cases dokumenterer, at indkapsling med alutape kan nedbringe PCBkoncentrationen i indeluften, men i de pågældende cases var effekten begrænset, og koncentrationen nåede ikke under den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m 3 (Haven og Langeland, 2011). Der er data fra fire cases med indkapsling af PCB-holdige fuger (primære kilder) med silikatspærre som eneste afhjælpningstiltag (Haven og Langeland, 2016). I en af disse cases ses der ét år og 3 måneder efter indkapslingen en meget begrænset reduktion i den gennemsnitlige koncentration af PCB i indeluften. Den maksimale koncentration før indkapsling var på 464 ng/m 3, mens den efter indkapsling er på 380 ng/m 3. I to cases er der lidt over 4 år efter indkapslingen en reduktion af indholdet af PCB i indeluften på hhv. 25 % og 46 %, men dette har ikke været tilstrækkeligt til at nå under den lave vejledende aktionsværdi fra Sundhedsstyrelsen på 300 ng/m 3. En case har opnået en reduktion på 44 %, baseret på målinger 1 år og 3 måneder efter indkapslingen. På basis af dette konkluderes, at der kan opnås en vis effekt ved indkapsling af primære PCBkilder. Tyske erfaringer med midlertidig forsegling af fuger i kombination med intensiv rengøring på en skole viste en reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften på gennemsnitlig 68 % (Bent et al., 1994). Et pilotstudie fra Tyskland viste, at det var muligt at opnå gode resultater ved at fjerne primære kilder og indkapsle vægge og lofter med tapet med aktivt kul, men pga. brandfare blev metoden ikke benyttet i fuld skala (Haven og Langeland, 2011). Denne tapettype har nu opnået brandklassifikation B (Hans Ole Andersen/Zensor personlig komm. 2015). I en case fra USA blev der benyttet en polyethylenfolie på loftet, men det gav ingen effekt, hvilket formentlig skyldes loftkildens lille bidrag til den samlede belastning (Haven & Langeland, 2011). I en case fra USA blev der bygget en indvendig væg for at indkapsle PCB en, og det blev suppleret med andre afhjælpningstiltag. Det samlede resultat var positivt (Haven & Langeland, 2011) Sikkerheds- og sundhedsforhold Påføring af visse overfladebehandlinger kræver særlige arbejdsmiljømæssige hensyn. Hvor PCB-holdige fuger skal kunne optage bevægelser, skal det dokumenteres, at indkapslingen kan holde til bevægelserne i hele afhjælpningens forventede levetid. Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om den valgte indkapslingsmetode samvirker fugtteknisk acceptabelt med konstruktionen, og ikke medfører forøget fugtrisiko. Ved mulighed for fugt i konstruktionen skal indkapslingen være til- 75

76 strækkelig diffusionsåben således, at fugt ikke ophobes i konstruktionen, fx kan opstigende grundfugt ophobes i en indkapslet kældervæg (Brandt, 2013). Dokumentation for indkapslingsmaterialernes fugtdiffusionsegenskaber kan blandt andet indgå som grundlag for vurderingen. Indkapsles PCB på betonoverflader, vil der kun i sjældne tilfælde være forøget fugtrisiko. Uanset hvilken indkapslingsmetode der vælges, bør renoveringen følges op med målinger af koncentrationen i indeluften over en længere periode, gerne et år eller mere, så det kan dokumenteres, at PCB-koncentrationen holder sig på et acceptabelt niveau. Dette anbefales i Tyskland (Bonner, 2011). Indkapslingsløsningen bør dokumenteres i detaljer og denne dokumentation knyttes til ejendommens øvrige dokumentation. Driftspersonalet skal være bekendt med løsningerne og dokumentationen, ligesom de bør modtage udførlig instruktion i, hvilken betydning renoveringsløsningen har for den fremtidige drift og vedligeholdelse af ejendommen. Ved salg eller ændring i ansvarsforhold i forhold til driften skal ejer sikre, at den nye ejer eller den nye driftsansvarlige er fuldt informeret om PCB i bygningen. Overholdelse af disse retningslinjer er nødvendig for at sikre, at PCB-membranerne ikke beskadiges ved vedligeholdelsesarbejder, ombygninger eller renoveringer, se afsnit (planlægning af afhjælpning) Bygningsanvendelse Sker indkapslingen uden at fjerne fugen, kan bygningen ofte være i drift, da metoden kan være forholdsvis hurtig at etablere. Dermed vil brugerne opleve meget små gener. For driftsherren betyder det, at der som regel ikke er behov for at genhuse brugerne. Anvendes større membraner eller overfladebehandlinger, må rummene rømmes og brugere flyttes. Det gælder også, hvis fugerne bliver fjernet Tidsperspektiv og robusthed Efter indkapsling vil der fortsat være PCB i bygningen. Man vil igen skulle vurdere PCB-problemet ved fx funktionsskift, nedrivning eller renovering af bygningen. Der er rapporteret to cases, hvor der er målt PCB i indeluften hhv. 4 år og 1 år og 10 måneder efter indkapsling af primære kilder. I begge cases har indkapslingen reduceret koncentrationen af PCB i indeluften, dog ikke til et niveau under Sundhedsstyrelsens anbefaling på 300 ng/m 3 (Haven & langeland, 2016). Ellers er der ikke fundet danske erfaringer med metodens effekt på længere sigt eller indkapslingens fysiske robusthed i forhold til brugernes adfærd og bevægelser i konstruktionen. Bygherren skal være bevidst om behov for dokumentation og kontrolforanstaltninger, også ved salg af ejendommen Omkostninger Sammenlignet med mange andre afhjælpningsmetoder er de fleste indkapslingsmetoder meget hurtigere at planlægge og gennemføre og dermed også mindre omkostningsfulde end metoder, der indebærer, at PCB fjernes. I rapporten fra Haven & Langeland (2016) er to cases fra folkeskoler, hvor midlertidig indkapsling af primære kilder har været eneste afhjælpningstiltag og hvor der foreligger oplysninger på omkostninger. I den ene case reduceres en 76

77 koncentration på 218 ng/m 3 før indkapsling med 10% og med omkostninger på 293 kr/m 2, mens der i den anden case var en reduktion fra 543 ng/m 3 til 306 ng/m 3 og med omkostninger på 396 kr/m Indkapsling i praksis Indkapsling kan i princippet benyttes på både primære, sekundære og tertiære kilder i en PCB-forurenet bygning. Det anbefales, at man overvejer følgende i forbindelse med indkapsling af beton: produktets elasticitet eller stivhed, lagtykkelsen, hårdhed, tørrings- eller hærdningstid og forenelighed med eksisterende overflade. Indkapslinger på gulve bør omfatte to belægninger med forskellig farve, så man kan se, hvornår der måtte være brug for ny overfaldebehandling på grund af slid (Mitchell & Scadden, 2001). Der to typer indkapsling. Man kan enten afdække med alutape eller påføre klar speciallak eller anden speciel overfladebehandling. Indkapsling med alutape Fjernes fugerne, kan der lægges nye fuger, som dog efterfølgende vil fungere som offerfuge, se afsnit Offerfuger. Fladerne ved siden af fugen skal være rengjorte, så tapen fæster bedst muligt. Tapen skal ligge helt tæt til underlaget uden luftlommer, der kan skabe forbindelse til den omgivende luft. Tapen skal dække hele fugen. Er der er risiko for fysisk påvirkning fra brugere, beskyttes tapeafdækningen i hele sin længde med lister eller plader udskåret til formålet. Listerne skal være fastgjort tæt til underlaget og skal dække tapen overalt. Tapen må ikke beskadiges eller gennembrydes, fx af skruer under påsætning af listerne. Figur (8) viser et eksempel på indkapsling af fuge med alutape mellem væg og loft samt to vægelementer, hvor alutapen er dækket af liste. 77

78 Figur 11. Indkapsling af fuge med alutape, der på væggen er overdækket med en liste. Indkapsling med lak eller overfladebehandling Vælges det at fjerne fuger, skal der fjernes så meget fuge og bagstop som muligt. Efterfølgende gøres fladerne omkring fugen rene, og lakken påføres kontaktfladerne for den nye fuge. Producentens anvisning følges, eller et specialfirma med erfaring i påføring af lakken skal udføre opgaven. Lakken påføres ofte i flere lag, og når den er tør, lægges en ny fuge på en ny bagstopning. Vælger man ikke at fjerne fugen, påføres lakken hen over fugen og i et bælte med en bredde på mindst 10 cm på hver side af fugen. Der er flere produkter på markedet, bl.a. et tokomponent epoxybaseret produkt og et dansk silikatbaseret produkt. Producenterne angiver selv, at deres produkt først og fremmest er egnet til sekundære og tertiære kontaminerede bygningsdele, fx beton og malede vægge. 5.6 Ventilation Ventilation er en metode, der anvendes til at kontrollere eksponeringen i forbindelse med et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Oftest anvendes metoden som en indledende midlertidig afhjælpning. Nedenstående er metoden beskrevet i relation til virkemåde, hvilken kildetype, der kan behandles, erfaringer, særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, påvirkning af brug af bygning, robusthed og omkostningsniveau. Desuden er et afsnit om mere praktiske aspekter ved ventilation Virkemåde Ventilation kan kun fjerne en ubetydelig mængde PCB fra bygningen, og ventilation betragtes derfor udelukkende som et middel til at kontrollere eksponeringen. Med udgangspunkt i data fra Birkhøjterrasserne er der regnet på, hvor meget PCB et halvt luftskifte i timen kan fjerne i et værelse med et volumen på 17,4 m 3. Forbliver PCB-koncentrationen på maksimalt 300 ng/m 3 i rumluften, som er Sundhedsstyrelsens lave vejledende aktionsværdi, vil ventilationen fjerne 0,023 g PCB på et år. Det betyder, at det vil tage 44 år at fjerne 1 g PCB. I regneeksemplet fra Birkhøjterrasserne er det estimeret, at der sidder ca. 33 g PCB i betonen som sekundære kilder, som stammer direkte fra fugerne, og ca. 11 g PCB i maling og beton forurenet fra indeluften, dvs. tertiære kilder (Kolarik et al., 2012). Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015). Når luftskiftet øges, påvirker det PCB-koncentrationen i indeluften næsten omgående, og metoden anbefales som et umiddelbart afhjælpningstiltag efter identifikation af forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 9.3 Midlertidige afhjælpningstiltag (Andersen, 2015). Effekten af det øgede luftskifte på koncentrationen af PCB i indeluften er dog ikke entydig. Rumluftens koncentration af PCB kan i sig selv have indflydelse på fordampningen, dog er der forskel på, hvordan de forskellige kildetyper påvirkes. Fordampningen fra en primær kilde med en høj koncentration af PCB og et forholdsvis lille overfladeareal som fx en fuge, vil i 78

79 ringe grad påvirkes af ændringer i koncentrationen i indeluften. Det betyder, at et øget luftskifte, alt andet lige, vil kunne fortynde kildebidraget fra en sådan primærkilde. For tertiære kilder med relativt lavt indhold af PCB og et stort overfaldeareal, fx vægge, lofter og gulve, kan koncentrationen af PCB i rumluften have stor betydning for, om disse flader vil optage eller afgive PCB til indeluften. Under omstændigheder, hvor disse kildetyper afgiver PCB til indeluften, vil et øget luftskifte i sig selv kunne medføre en øget fordampning. Det betyder, alt andet lige, at et øget luftskifte i meget ringe grad vil kunne fortynde kildebidraget, idet koncentrationsfaldet modsvares af en øget fordampning. Derfor kan øget ventilation have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet. Det gælder også, selvom de primære kilder er fjernet eller indkapslet, da de sekundære og tertiære kilder kan være så kraftige, at de kan fordampe PCB til indeluften i en grad, der gør, at PCB-koncentrationen overskrider den lave vejledende aktionsværdi. Inden en mekanisk ventilation øges, skal man analysere bygningsforhold og luftstrømme og sørge for, at ventilationen som udgangspunkt er korrekt indreguleret og balanceret. Placering af PCB-kilder, recirkulering og trykforhold kan have betydning for PCB-koncentrationen i indeluften. Der er eksempler på, at øget ventilation eller ændrede trykforhold har forøget PCB-indholdet i indeluften. Øges lufthastigheden hen over kilderne, når ventilationen øges, kan dette også øge emissionen. Er ventilationsanlægget forurenet med PCB kan recirkulation bidrage til en højere koncentration i lokalet. Hvor der er PCB i udvendige fuger, skal det undgås, at luften trækker PCB ind gennem klimaskærmen til indeluften og balanceret ventilation er derfor vigtig. Øget ventilation kan være en midlertidig eller permanent foranstaltning. I nogle tilfælde kan ventilation være nok til at opnå acceptable PCB-koncentrationer, men sker det ikke, kan ventilation kombineres med andre tiltag, eventuelt også efter en renovering Kildetyper, der kan behandles Ventilation retter sig ikke specifikt mod en kildetype, men kan i nogen tilfælde holde koncentrationen af PCB i indeluften under kontrol Erfaringer På baggrund af fire undersøgte cases med øget luftskifte, hvoraf de tre også havde andre midlertidige afhjælpningstiltag, er det vurderet, at effekten af øget luftskifte er meget specifik for den enkelte bygning, også set i relation til ventilationsforholdene før afhjælpning (Haven & Langeland, 2016). Gennemgang af en række andre cases fra otte forskellige bygninger med mekanisk ventilation viser, at der i hovedparten af tilfældene ses en vis reduktion i koncentrationen af PCB i indeluften ved øget, korrekt indreguleret og balanceret ventilation (Lyng et al., 2014). Gennem feltforsøg i et klasseværelse og to soveværelser, alle rum med indkapslede indvendige PCB-holdige fuger, blev en øget ventilationsrate ikke fulgt af et tilsvarende fald i koncentrationen af PCB i indeluften (Lyng et al., 2015b). Disse forsøg illustrerer, at et øget luftskifte i visse tilfælde i meget ringe grad vil kunne fortynde kildebidraget, idet koncentrationsfaldet i rumluften modsvares af en øget fordampning fra de sekundære og tertiære kilder. Derfor kan øget ventilation have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet. En forøgelse i lufthastigheden hen over kilden kan også medvirke til en øget emission. 79

80 5.6.4 Sikkerheds- og sundhedsforhold Øget ventilation udgør ingen sikkerhedsrisiko, men kan medføre træk og støjgener for brugere af bygningen. Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider den vejledende aktionsværdi Bygningsanvendelse Brugerne kan anvende bygningen normalt, dog kan der være træk eller støjgener Tidsperspektiv og robusthed Ofte kombineres ventilation med andre afhjælpningstiltag, og med tiden vil en egentlig renovering forhåbentlig nedsætte behovet for den øgede ventilation. Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger Omkostningsniveau Øget ventilation giver større løbende driftsomkostninger for bygningen. Omkostningerne ved øget mekanisk ventilation vil afhænge af det eksisterende anlæg, se næste afsnit Ventilation i praksis Ventilation fjerner ikke PCB effektivt, men kan medvirke til at holde PCBkoncentrationen i indeluften på et acceptabelt niveau. Alle kilder skal tages betragtning, når ventilation overvejes som afhjælpende foranstaltning. Fordampningen af PCB er ikke konstant, idet bl.a. temperatur har indflydelse på kildestyrken. PCB-koncentrationen i rumluften betyder noget for fordampningen fra de sekundære og tertiære kilder, se ovenstående og SBianvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2015). Ventilationen i sig selv kan føre til en ændring af emissionen fra de disse kilder og derfor kan øget ventilation have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet, selvom de primære kilder er fjernet eller indkapslet. Som en del af den midlertidige afhjælpning, vil man ofte have gjort grundigt rent og øget luftskiftet gennem udluftning eller mekanisk ventilation. Er PCBkoncentrationen målt i indeluften efter disse midlertidige tiltag, kan man få et indtryk af, hvor meget det har nedbragt PCB-koncentrationen i indeluften. Dermed får man også indtryk af, hvor kraftige de sekundære og tertiære kilder er og dermed hvor omfattende en mere permanent afhjælpning bør være. Det kan være hensigtsmæssigt at udlufte skoler og daginstitutioner om morgenen, inden børnene kommer. Der kan også gennemføres systematiske udluftninger efter faste rutiner fx i frokostpauser, men det kræver, at bygningens brugere eller personale involveres og fastholdes i de opstillede procedurer. Både recirkulering og trykforhold kan have betydning for koncentrationen af PCB i indeluften. Der er eksempler på, at øget ventilation eller ændrede trykforhold har forværret PCB-koncentrationen. Er ventilationsanlægget forurenet med PCB, kan recirkulation bidrage til en højere koncentration i lokalet. 80

81 Nedenfor er gennemgået nogle forhold ved mekanisk ventilation som man skal være opmærksom på. Afbrudt drift I en case med PCB i udvendige fuger er der opnået en markant reduktion i PCB-indholdet i indeluften ved at aktivere ventilationsanlægget til konstant drift. Der var målt høje PCB-koncentrationer i indeuften uden brugere i bygningen, hvor den behovstyrede ventilation ikke kørte. Trykforhold Ventileres med overtryk, kan det muligvis mindske emissionen fra PCB-holdige fuger eller modvirke luftstrømme til lokalet fra hulrum i bygningsdele med høje PCB-koncentrationer. En ændring af dette kan øge PCB-koncentrationen i lokalet. Omvendt kan man forestille sig, at ventilation med udsugning fra et lokale kan betyde, at undertrykket forårsager diffuse luftstrømninger gennem facaden (infiltration). Er der udvendige PCB-fuger, kan det betyde tilførsel af PCB-holdig luft. En ventilering med overtryk kan få utilsigtede konsekvenser, hvis fugt presses ud i konstruktionen. Recirkulation og varmegenindvinding Recirkulering bør undgås, når der er PCB indendørs. Ventilationsanlæg skal have fuldstændig separate indblæsnings- og udsugningskanaler. Bemærk, at indblæsningsluften ikke må forurenes af udvendige PCB-kilder. Ombygges ældre anlæg med oprindelig recirkulation, skal man rengøre indblæsningskanaler og måle PCB-koncentrationen i indblæsningsluften (udeluften) for at kontrollere, om der er rester af PCB, efter luften har passeret anlægget. Bemærk, at nogle typer varmegenvindingsaggregater, fx roterende varmevekslere, ikke har 100 % adskillelse af indblæsnings- og udsugningsluften. Varmegenvindingsaggregater uden fuldstændig separat indblæsning og udsugning bør ikke anvendes i bygninger med PCB. Indtag Ved ventilering med frisk luft bør det sikres, at den luft, der blæses ind i bygningen, er fri for forhøjede PCB-koncentrationer. Luften i umiddelbar nærhed af fx udvendige fuger kan være forurenet og dermed forårsage forhøjede koncentrationer i indblæsningsluften. Dette gælder også bygninger uden et egentligt indeklimaproblem, men hvor der er PCB i dele af de udvendige facader. Temperatur Temperaturen i bygningen kan ikke nødvendigvis holdes nede med et højt luftskifte, og derfor bør temperaturforhold tages i betragtning, især hvis øget ventilation er eneste afhjælpningstiltag. Høje temperaturer kan sandsynligvis skabe en højere PCB-koncentration på trods af et højt luftskifte. Der kan derfor med fordel anvendes solafskærmning og eventuelt nedregulering af varmen i rummet sammen med andre tiltag for at nedbringe koncentrationen. Luftskiftets størrelse Ventilationens evne til at sænke PCB-koncentrationen i indeluften afhænger af, hvor stort luftskiftet er, og hvor meget det øgede luftskifte påvirker emissionen 81

82 fra kilderne, der i visse tilfælde vil øges for at kompensere faldet i luftkoncentrationen, se afsnit Virkemåde. Det er ikke undersøgt, om der findes en optimal luftskifterate, hvor PCB-koncentrationen i et givent lokale ikke bliver mindre, selvom luftskiftet øges. Når ventilationen øges, kan det øge lufthastigheden henover kilderne og dermed øge emissionen. Bygningsforhold og luftstrømme bør analyseres og det bør forsøges at øge luftskiftet på en måde, der påvirker luftstrømmen over kilderne mindst muligt. Under indgreb i bygninger med PCB anbefales et luftskifte på 10 gange i timen, så længe arbejdet står på (Dansk Asbestforening, 2010a). Det høje krav til luftskiftets størrelse skyldes de særligt forhøjede PCB-koncentrationer under renoveringen. Et luftskifte på 10 gange i timen støjer og skaber trækgener for brugerne, og kan derfor ikke anbefales under almindelig brug af bygningen. Derudover er et luftskifte på 10 gange i timen forbundet med et meget stort energiforbrug. Der skal tages højde for årstidsvariationer, da disse kan have indflydelse på, hvor meget ventilationen sænker PCB-koncentrationen i indeluften, idet temperaturen påvirker kilderne (Haven & Langeland, 2011). Ventilationstype/-princip Det er ikke undersøgt, om ventilationstypen har betydning for reduktionen af PCB-koncentrationen. Der kan derfor ikke fremhæves et ventilationsprincip frem for et andet. Ventilationens tidshorisont Øget ventilation reducerer stort set omgående PCB-koncentrationen i indeluften. Man behøver derfor ikke vente mange dage fra igangsættelse af tiltaget, til virkningen indtræder. Øget ventilation anbefales som en mulig midlertidig foranstaltning (Sundhedsstyrelsen, 2013). Ventilationen bør som minimum være aktiv, når brugerne opholder sig i bygningen. Teoretisk set kan reduceret ventilation om natten øge PCBkoncentrationen i indeluften pga. fordampning fra kilderne og dermed potentielt øge afsætningen af PCB på overflader (tertiær forurening). PCB en vil igen kunne fordampe, når ventilationen øges og PCB-koncentrationen nedsættes derfor ikke så effektivt. Økonomi og ventilation Omkostningerne forbundet med at øge ventilationen afhænger i høj grad af de eksisterende forhold. Findes der et mekanisk ventilationsanlæg i forvejen? Er det muligt at opnå et tilstrækkeligt luftskifte under de eksisterende forhold? Kan luftskiftet ikke øges tilstrækkeligt, må anlægget ombygges eller fornys. Er det muligt at øge luftskiftet tilstrækkeligt, og er der ingen recirkulation, kan anlægget justeres og indreguleres og om muligt rengøres. Har anlægget recirkulation, og kan man øge luftskiftet tilstrækkeligt, må man beslutte, hvorvidt det skal udskiftes eller ombygges. Til beskrivelse og evaluering af eksisterende ventilationsanlæg i skoleklasser og klarlæggelse af, hvilke ventilationssystemer, der bedst kan integreres i eksisterende klasselokaler og hvilke, der giver den nødvendige luftkvalitet set i sam- 82

83 menhæng med økonomiske-, vedligeholdelsesmæssige- og æstetiske perspektiver, se Alectia (2014). Både etableringspris og driftsomkostninger har stor betydning. Driftsomkostningerne ved at drive et ældre anlæg kan over en kort årrække i mange tilfælde overstige etableringspris og driftsomkostninger ved et nyt energieffektivt anlæg. Når det skal besluttes, hvorvidt et eksisterende anlæg skal ombygges, eller om der skal etableres et nyt, bør den forventede resterende levetid tages i betragtning. Hvilken løsning, der er den bedste og billigste, beror bl.a. på indhentning af tilbud. En opjustering af ventilationsraten på eksisterende ventilationsanlæg vurderes som den billigste måde at opnå øget ventilation. Kontrolmålinger af PCB i indeluften efter en opjustering kan eventuel afgøre, om anlægget på længere sigt skal ombygges eller udskiftes. Der er dog ingen garanti for, at PCBkoncentrationen kan reduceres tilstrækkeligt ved en ombygning, udskiftning eller etablering af et nyt ventilationsanlæg. Øges ventilationen ved at åbne vinduer enten manuelt eller automatisk i brugstiden, bør det tages i betragtning, at PCB-koncentrationen sandsynligvis vil variere i løbet af dagen, alt efter om vinduerne er åbne eller lukkede. 5.7 Luftrensning Der skal skelenes mellem følgende typer luftrensning: Luftrensning af indeluften som metode til at kontrollere eksponeringen i forbindelse med et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Luftrensning med højt luftskifte og filtrering af afkastluft til det ydre miljø i forbindelse med håndtering af PCB i bygninger. Luftrensning af indeluften kan anvendes som en indledende midlertidig afhjælpning. Nedenstående er metoden beskrevet i relation til at kontrollere eksponeringen og virkemåde, hvilken kildetype, der kan behandles, erfaringer, særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, påvirkning af brug af bygning, robusthed og omkostningsniveau. Desuden er et afsnit om mere praktiske aspekter ved luftrensning. Luftrensning i forbindelse med indgreb Luftrensning er ofte påkrævet i forbindelse med indgreb, hvor arbejdet kan betyde stærkt stigende luftkoncentrationer af PCB. I forbindelse med udbagning (afsnit xxx) er der tillige et behov for rensning af luften under udbagningen. Ved filtrering af luften gennem filtre med aktivt kul har det vist sig, at vurdering af effektivitet og hvor længe filtrene holder, ofte er forbundet med dokumentation og kontrolforanstaltninger. Der er udviklet særlige typer kulfiltre i forbindelse med rensning af PCB i luften Virkemåde I stedet for at trække ren udeluft ind via et ventilationssystem, kan luften recirkuleres gennem filtre, der renser den for PCB og dermed nedsætter PCBkoncentrationen i indeluften. Luftrensning kan ske ved filtrering gennem HEPAfilter og aktivt kulfilter eller anden type filter. I lighed med øget ventilation vil 83

84 virkningsgraden afhænge af, hvorvidt PCB-kilderne i rummet øger deres emissionshastighed Kildetyper, der kan behandles Luftrensning retter sig ikke specifikt mod en kildetype, men kan i nogle tilfælde holde PCB-koncentrationen i indeluften på et acceptabelt niveau Erfaringer I to cases er der opnået en væsentlig reduktion (ca. 50 %) af PCBkoncentrationen i indeluften ved at rense luften gennem aktive kulfiltre (Haven & Langeland, 2011). Der er yderligere en case med luftrensning, hvor der er opnået en reduktion på 32% (Haven og Langeland, 2016). Mobile luftrensere bør erfaringsmæssigt kun anvendes som en midlertidig løsning (Haven & Langeland, 2011). Luftrensning vurderes egnet til akut afhjælpning i udvalgte lokaler eller sektion af en bygning, men er koncentrationen væsentligt over 600 ng/m 3, forventes der ikke en reduktion til et niveau under Sundhedsstyrelsens lave aktionsgrænse på 300 ng/m 3 (Haven og Langeland, 2016) Sikkerheds- og sundhedsforhold Luftrenserne kan støje og mulighed for kortslutning og utilstrækkelig opblanding af luften i rummet begrænser denne metodes anvendelighed i rum med brugere (Guo, 2012). De giver støjgener og psykologiske påvirkninger af brugere af lokalet og kulfiltrene skal skiftes ofte (Haven & Langeland, 2011). Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider de vejledende aktionsværdier. Filtrene skal bortskaffes som PCB-holdigt affald Bygningsanvendelse Brugerne kan anvende bygningen normalt, dog kan der være træk eller støjgener Tidsperspektiv og robusthed Ofte kombineres luftrensning med andre afhjælpningstiltag, og med tiden vil en egentlig renovering forhåbentlig nedsætte behovet for luftrensning. Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger Omkostningsniveau Der er omkostninger forbundet med at anskaffe eller leje udstyr, og der er udgifter til drift og vedligeholdelse. Afhængig af PCB-indholdet i filtrene kan de kræves bortskaffet som farligt affald. Luftrensning kan være en hurtig løsning i bygninger, hvor der ikke er mekanisk ventilation, eller hvor den mekaniske ventilation ikke kan øges. 84

85 5.7.8 Luftrensning i praksis Der findes luftrensere med kulfiltre, der kan rense forurenet indeluft. De kan normalt give et luftskifte på ca. 100 m 3 /time (Haven & Langeland, 2011). Det skal sikres, at der er tilstrækkelig opblanding af luften i rummet. Afhængig af rummets størrelse og graden af forurening af indeluften kan det være nødvendigt med flere luftrensere. Støjgener og psykologisk påvirkning af brugerne skal tages i betragtning. Vedligehold kulfiltrene, og dokumentér løbende, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider vejledende aktionsværdier. 5.8 Rengøring Der skal skelnes mellem følgende rengøringstyper: Rengøring som midlertidigt afhjælpningstiltag efter identifikation af et PCBproblem, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 9.3 Midlertidige afhjælpningstiltag (Andersen, 2015). Rengøring i forbindelse med renoverings- eller nedrivningsarbejde. Det gælder både rengøring i bygningen og udenfor på byggepladsen, både løbende under arbejdet og til slut. Rengøring som metode i forbindelse med et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften og midlertidig afhjælpning er beskrevet nedenstående i relation til virkemåde, hvilken kildetype, der kan behandles, erfaringer, særlige sikkerhedsog sundhedsforhold, påvirkning af brug af bygning, robusthed og omkostningsniveau. Desuden er et afsnit om mere praktiske aspekter ved rengøring. Rengøring under selve renoverings- eller nedrivningsarbejdet er et element i bestræbelserne på at undgå spredning af PCB til omgivelserne, se afsnit 6.3, Spredning af PCB til omgivende miljø. Endvidere kan selv ganske små mængder spild og manglende fjernelse af fx fugemasse betyde, at der gennem de efterfølgende år stadig er en kilde til PCB, der kan forurene indeluften. I afsnittet om ventilation gives et eksempel på, at bare 1 g PCB kan forurene indeluften i et værelse i mange år, se afsnit 5.6, Ventilation. Nedenfor er rengøring som midlertidig afhjælpning beskrevet. Rengøring i forbindelse med renovering er omtalt i afsnit 6.3.2, Rengøring Virkemåde Den midlertidige afhjælpning med øget rengøringsfrekvens, evt. i kombination med øget ventilation, kan være et led i en afhjælpende foranstaltning efter en renovering, fordi det kan tage år at nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften, se afsnit 2.4, Vurdering af skitseforslag. Det er ikke klarlagt, hvilke mekanismer der gør, at øget rengøringsfrekvens som en afhjælpningsforanstaltning kan have en positiv effekt på koncentrationsniveauet i PCB-belastede rum. Hyppig rengøring fjerner støv og partikler i rummet. Det kan betyde, at kilderne afgiver mindre PCB, da overførslen af PCB direkte mellem fuge og støv er en hurtigere proces end støvets optag af PCB fra indeluften (Guo et al., 2012a), se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.6 PCB i indeluft (Andersen, 2015). 85

86 Kildetyper, der kan behandles Rengøring retter sig ikke specifikt mod en bestemt kildetype Erfaringer I to cases med koncentrationer af PCB over 2000 ng/m 3 er der opnået en reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften ved at kombinere rengøring med ventilation eller udluftning og temperatursænkning, men ikke til et niveau af PCB i indeluften, der kom under Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsgrænse på 300 ng/m 3 (Haven og Langeland, 2016). En enkelt case har rengøring som eneste tiltag, hvilket gav en beskeden reduktion (Haven og Langeland, 2016). Da rengøring oftest er gennemført i kombination med andre tiltag, er det vanskeligt at bedømme effektiviteten af rengøring alene. Hvorvidt rengøring i tilstrækkelig grad kan reducere PCB-koncentrationen i indeluften, må vurderes ud fra målinger i hver enkelt sag. I en række lejligheder i Birkhøjterrasserne blev der et år efter afdækning af fugerne målt PCB-koncentrationer i indeluften og gennemført en spørgeskemaundersøgelse om beboernes rengørings- og udluftningsvaner (Frederiksen et al., 2012). Resultaterne viser en reduktion i koncentrationen af PCB i indeluften i takt med øget frekvens af udluftning, støvsugning, afstøvning og til dels gulvvask, dog er resultaterne ikke signifikante. På en tysk skole er der opnået en reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften på gennemsnitlig 68 % ved at kombinere midlertidig forsegling af fuger med intensiv rengøring (Bent et al., 1994) Sikkerheds- og sundhedsforhold Er der PCB i indvendige bygningsdele, materialer eller indeluften kan der være behov for særlige foranstaltninger af hensyn til rengøringspersonalet (Arbejdstilsynet, 2014). Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdi Bygningsanvendelse Brugerne kan anvende bygningen normalt Tidsperspektiv og robusthed Ofte kombineres en øget rengøringsfrekvens med andre afhjælpningstiltag i en periode, indtil en egentlig renovering finder sted. Der kan være behov for en midlertidig øget rengøringsindsats efter en renovering, da det kan tage år, før resultatet af renoveringen indfinder sig. Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger. 86

87 5.8.7 Omkostningsniveau En øget rengøringsindsats giver større løbende driftsomkostninger for bygningen Rengøring i praksis Der skelnes mellem rengøring som midlertidigt afhjælpningstiltag og rengøring under og efter selve renoverings- eller nedrivningsarbejdet. Midlertidig afhjælpning Den midlertidige afhjælpning indebærer en øget rengøringsfrekvens, evt. i kombination med øget ventilation. Rengøringen skal fjerne støv og partikler på overflader og i indeluften, da dette vil indeholde PCB. Indled med en hovedrengøring, hvor der anvendes HEPA-filter under støvsugning. Dernæst rengøres alle overflader med en våd eller fugtig klud eller moppe. Undgå afstøvning med støveklud eller lignende, da det kan flytte støv i stedet for at fjerne det. Brug passende overtræksdragt og handsker under rengøringen og vask hænder bagefter. Sørg for, at alt rengøringsudstyr (moppe, klud, filtre, vand, dragt) kasseres i henhold til gældende regler. Sørg for, at rengøringsudstyr, der måtte komme i kontakt med primære kilder kasseres direkte og ikke indgår i den videre rengøring. Efterfølgende foretages jævnligt rengøring med våd eller fugtig klud og støvsugning med brug af HEPA-filter. To grundige ugentlige rengøringer anbefales, men der er ikke grundlag for at anbefale en bestemt type rengøringsmidler (Haven & Langeland, 2011). Renovering Renoveringen bør indledes med en hovedrengøring af hele bygningen, der også omfatter ventilationskanaler, friskluftventiler og hulrum. Ved rensning af ventilationskanaler bør der holdes fokus på at undgå spredning af PCB. Det bør undgås, at hulrum med høje PCB-koncentrationer i luften åbnes ind til indeluften, da dette kan kontaminere yderligere. Det anbefales at undertrykventilere eller ventilere ud til det fri, inden der åbnes til hulrum, der kan indeholde høje koncentrationer af PCB i luften (Haven & Langeland, 2011). Under en renovering rengøres løbende og efter renoveringen slutrengøres, se afsnit 6.3, Spredning af PCB til omgivende miljø, hvor rengøringen er beskrevet i forbindelse med at undgå spredning til det omgivende miljø. Inventar Inventar fra en PCB-forurenet bygning kan være mere eller mindre kontamineret med PCB alt efter materiale, og hvor høj koncentrationen af PCB i indeluften har været. Man skal være opmærksom på, at inventar kan være forurenet i en grad, der kræver særlig affaldshåndtering, se afsnit 7.3.3, Klassificering af affald. Desuden kan forurenet inventar afgive PCB til indeluften igen. Således kan en genindsættelse af PCB-forurenede møbler i et rum efter en renovering være en kilde til PCB-forurening af indeluften. Særligt skumholdige materialer, fx i møbelpolstringer, kan indeholde PCB, se afsnit Fjernelse af andre materialer. 87

88 5.9 Temperatursænkning Temperatursænkning anvendes til at kontrollere eksponeringen i forbindelse med et uacceptabelt indhold af PCB i indeluften. Oftest anvendes metoden som en indledende midlertidig afhjælpning. En temperaturregulering anbefales af Sundhedsstyrelsen (2013) Virkemåde Alt andet lige vil emissionen fra PCB-holdige byggematerialer stige med stigende temperatur, da damptrykket er temperaturafhængigt, se afsnit 5.4, Udbagning og anvisning 241, 1.6 PCB i indeluft, Andersen PCB-holdige byggematerialer indendørs vil derfor, alt andet lige, afgive mere PCB til indeluften, når indetemperaturen øges. Det kan også være lokal opvarmning ved solindfald eller ved varmekilder i bygningen. For bygninger med en temperatur i indeluften væsentligt over 22 C vurderes det, at der kan opnås en væsentlig reduktion i PCB-indholdet i luften, hvis temperaturen sænkes til C (Haven og Langeland, 2016). To cases med temperatursænkning har opnået væsentlige reduktioner i PCBkoncentrationen i indeluften, men tiltaget var gennemført i kombination med andre tiltag, så den isolerede effekt kan ikke vurderes (Haven & Langeland, 2016). Solafskærmning kan i nogen grad forhindre opvarmning af PCB-holdige byggematerialer. Er der udvendige PCB-holdige kilder vil en opvarmning som følge af varmere årstid eller direkte solopvarmning kunne øge fordampningen. I sådanne tilfælde bør der også rettes fokus mod at undgå overførsel af forurenet luft gennem klimaskærmen til indeluften, se også afsnit 5.6.8, Ventilation i praksis Praksis/Omkostninger Der er udgifter forbundet med brug af aircondition, hvorimod der er besparelser ved at skrue ned for varmen. Desuden er der omkostninger forbundet med etablering af solafskærmning og udgifter i forbindelse drift og vedligeholdelse Administrative tiltag Man kan begrænse eller helt undgå ophold i rum med forhøjede PCBkoncentrationer i indeluften, men løsningen må betragtes som midlertidig eller meget kortsigtet. Er der andre planer for bygningen inden for en kortere tidshorisont, kan administrative tiltag dog være en attraktiv løsning, fordi man undgår omkostninger til en egentlig renovering. Der vil dog være en del arbejde forbundet med at sikre sig, at restriktionerne i ophold bliver overholdt. Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet frarådes det generelt at tillade overskridelser af den lave vejledende aktionsværdi for PCB-koncentrationen i et rum, hvor opholdstiden er reduceret, fordi de øvrige eksponeringer ikke umiddelbart er kendte. 88

89 5.11 Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper Der er fordele og ulemper ved alle afhjælpningsmetoder. Nogle metoder er effektive, men omkostningstunge. Andre metoder virker lovende, men der mangler viden og erfaring med effektiviteten på langt sigt. Effektiviteten af afhjælpningstiltag er ofte vurderet på baggrund af dokumentation af den samlede effekt af en række tiltag, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de enkelte metoder uafhængigt af hinanden (Haven og Langeland, 2011). Tabel 13 viser en samlet oversigt over afhjælpningsmetoderne, hvilke kildetyper, de kan anvendes på, og deres fordele og ulemper. 89

90 Tabel 13. Afhjælpningsmetoder, anvendelse, fordele og ulemper. Metode Anvendelse Fordele Ulemper Primære kilder Sekundære kilder Tertiære kilder Fysisk fjernelse Udtrækning X X X Varig løsning Reducerer sundhedsrisiko og bevarer bygningens værdi X X PCB fjernes, dvs. kildens styrke reduceres Kan påvirke bygningskonstruktionen Der kan være PCB, der ikke kan fjernes Risiko for kontaminering pga. spredning af PCB Rømning af hele/dele af bygningen Gener for brugere Omkostningstungt Endnu ikke erfaringer nok med udtrækning i fx fuld skala X Kan anvendes, hvor fysisk fjernelse skader bygningskonstruktionen Støver ikke, dvs. lille risiko for kontaminering Lille affaldsmængde PCB fjernes, dvs. kildestyrke reduceres Støver ikke, dvs. lille risiko for kontaminering Begrænset affaldsmængde Udbagning X X PCB fjernes, dvs. kildestyrkes reduceres Støver ikke, dvs. lille risiko for den type kontaminering Kender ikke langtidseffekt, hvis ikke alt PCB udtrækkes Påvirker arbejdsmiljøet negativt under behandlingen Rømning af rum/dele af bygning i nogle måneder nødvendig Endnu ingen erfaringer Omkostningstung Påvirker arbejdsmiljøet negativt Rømning af rum/dele af bygningen nogle måneder nødvendig Kender ikke langtidseffekt, hvis ikke alt PCB udbages Risici forbundet med opvarmning, bl.a. kontaminering Træ og overflader kan beskadiges Omkostningstung Rømning af rum/dele af bygningen nogle måneder nødvendig Kemisk nedbrydning Indkapsling X X X Forholdsvis hurtig løsning PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Meget få danske erfaringer med effektivitet på længere sigt Arbejdsmiljøaspekt ved påføring af overfladebehandling 90

91 Metode Anvendelse Fordele Ulemper Primære kilder Sekundære kilder Tertiære kilder Ventilation X* X* X* Positive erfaringer ved lave PCB-koncentrationer Kan umiddelbart etableres i form af øget udluftning eller i nogle tilfælde mekanisk ventilation Luftrensning PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Kan give gener for brugere Øgede driftsudgifter X* X* X* Kan umiddelbart etableres PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Sikkerheds- og sundhedsforhold i forbindelse med bortskaffelse af filtre Gener for brugere Øgede driftudgifter Rengøring X* X* X* Kan umiddelbart etableres PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Ekstra løbende omkostning Temperatursænkning X* X* X* Hurtigt at skrue ned eller lukke for varmen Mindre opvarmning giver energibesparelse Forholdsvis hurtig etablering af solafskærmning PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Solafskærmning hjælper ikke hele året Aircondition giver større driftsudgifter Omkostninger til etablering Begrænsning i ophold X X X Lave omkostninger PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Det skal sikres, at restriktioner efterleves * Det vil variere fra sag til sag, hvor effektivt tiltaget virker. 91

92 6 Beskyttelse af mennesker og miljø Der er flere hensyn at tage, når en bygning med PCB skal renoveres eller rives ned. Man skal bl.a. sørge for: at beskytte det udførende personale mod unødig eksponering. at beskytte eventuelle brugere af bygningen mod unødig eksponering. at undgå spredning af PCB til omgivelserne. at håndtere forurenet affald forsvarligt. Dette afsnit omhandler arbejdsmiljø i forbindelse med renovering eller nedrivning, beskyttelse af bygningsbrugere og begrænsning af spredning af PCB til det eksterne miljø i forbindelse med renovering eller nedrivning. 6.1 Arbejdsmiljø Når bygninger med PCB renoveres eller nedrives, skal de udførende overholde en række forholdsregler. Dette afsnit beskriver overordnet aktørernes ansvar og de personlige værnemidler, som de udførende anvender under arbejdet. Arbejdsmiljøhensyn til brugerne af en bygning, hvor indeluften er forurenet med PCB, er beskrevet i afsnit 6.2, Beskyttelse af brugere Aktørernes pligter Pligter for bygherre, arbejdsgiver, projekterende og rådgivere er beskrevet i diverse bekendtgørelser (Arbejdstilsynet, 2010b; Arbejdstilsynet, 2013a; Arbejdstilsynet, 2013b). Derudover er de beskrevet af Arbejdstilsynet i bilag A i Atintern instruks IN-9-3, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014). Der er desuden information om PCB på byggepladsen på Arbejdstilsynets hjemmeside ( 2016). Aktørernes pligter er også beskrevet i: Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010) PCB-guiden ( 2016) Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-renovering (Dansk Asbestforening, 2010a). Bygherre Ifølge Arbejdsmiljølovens 37, stk. 6 (Beskæftigelsesministeriet, 2010) skal bygherren medvirke til, at arbejdsgiveren kan lade bygge- og anlægsarbejdet udføre sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Forventes der to eller flere arbejdsgivere på byggepladsen samtidigt, skal bygherre ifølge 4, stk. 1 i Bekendtgørelse om bygherrens pligter sikre, at der udpeges en eller flere koordinatorer (Arbejdstilsynet, 2013a). Bygherren skal sørge for, at den eller de koordinatorer, der er udpeget til at koordinere sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- eller anlægsprojektet, udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed. Planen skal bl.a. indeholde specifikke foran- 92

93 staltninger vedrørende særlig farligt arbejde, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, 10, stk. 1, nr. 2 (Arbejdstilsynet, 2013a). Vil der være mindst to arbejdsgivere på byggepladsen samtidigt, har bygherren pligt til at tage stilling til PCB-arbejdet i planen for sikkerhed og sundhed (Arbejdstilsynet, 2014). Bygherren skal i forbindelse med koordinering og udarbejdelse af planen for sikkerhed og sundhed sikre, at eventuelle særlige risici på byggepladsen identificeres, undersøges, vurderes og i nødvendigt omfang imødegås og tydeligt afmærkes, inden arbejdet iværksættes, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, 11, stk. 1, nr. 1 (Arbejdstilsynet, 2013a). De særlige risici kan i denne sammenhæng være PCB-holdige materialer, der skal håndteres under byggeprocessen. Disse skal således identificeres, kontrolleres og tydeligt afmærkes, inden arbejdet på byggepladsen påbegyndes (BrancheArbejdsmiljø Rådet for Bygge og Anlæg, 2010). 93

94 Figur 12. Eksempel på afmærkning af steder med PCB-holdig fugemasse. Bygherre skal bl.a. sikre, at den eller de udpegede koordinatorer udarbejder en journal, som er tilpasset bygningen eller anlæggets karakteristika. Journalen skal som dokumentation indeholde en liste over særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, 10, stk. 1, nr. 3 (Arbejdstilsynet, 2013a). Planen kan indgå i den dokumentation, som den projekterende udarbejder, når der ifølge lov om arbejdsmiljø er krav om, at den projekterende skal udarbejde en liste over de særlige forhold, der skal iagttages ved fremtidige reparations- eller vedligeholdelsesarbejder. Arbejdsgiver Når bygge- og anlægsarbejdet indebærer indgreb i PCB-holdige bygningsdele, er arbejdet altid omfattet af kravet om en særlig skriftlig vurdering af arbejdets udførelse, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for- 94

95 svarligt, se 7, stk.2, jf. bilag 1, nr. 2 i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Arbejdstilsynet, 2010b). Arbejdstilsynet angiver i AT-intern instruks IN-9-3, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014) følgende forhold, som arbejdsgiver skal tage stilling til: Fastlæggelse af arbejdsmetoder, som begrænser støvudvikling mest muligt Fastlæggelse af arbejdsmetoder, så det sikres, at der ikke sker en unødig opvarmning af de PCB-holdige bygningsdele eller materialer Hvordan der kan etableres effektivt afsug fra maskinerne, hvor det er nødvendigt at bruge maskiner som fx stiksav, bajonetsav eller maskinkniv Hvordan det sikres, at der ikke sker spredning af støv eller dampe indeholdende PCB til andre beskæftigede på arbejdsstedet eller til omgivelserne Hvordan byggeaffald indeholdende PCB transporteres og opbevares Hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes Hvilke velfærdsforhold, der skal etableres Hvilke foranstaltninger, der skal iagttages i forhold til personlig hygiejne Hvordan de ansatte oplæres og instrueres, fx om korrekte arbejdsmetoder, korrekt brug af personlige værnemidler og hygiejneforanstaltninger. Disse punkter er gennemgået i afsnit 6.1.3, Støv og afsnit 6.1.4, Personlige værnemidler. Dog er transport og opbevaring af PCB-holdigt byggeaffald beskrevet i afsnit 7, Affaldshåndtering. Projekterende og rådgivere Før renovering eller nedrivning af bygninger med PCB skal den, der rådgiver bygherren, oplyse bygherre om, hvilke forundersøgelser der bør foretages, og bygherren skal sikre, at sådanne undersøgelser iværksættes (Arbejdstilsynet, 2014). Den projekterende skal i projektmaterialet angive, hvilke særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når det konkrete projekt gennemføres og vedligeholdes, se 10, stk. 1 i Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø (Arbejdstilsynet, 2013b). Det betyder, at de projekterende har pligt til at beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCB-renoverede bygning. Det fremgår af 12, stk. 1, at den projekterende skal beskrive bygningens karakteristika, så vedligeholdelse og reparation af bygningen fremover kan udføres forsvarligt. Beskrivelsen skal indeholde en liste over de særlige forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder, se også afsnit 2.8, Kontrol og dokumentation Eksponering PCB optages ikke alene ved indtag af forurenede madvarer og indånding af PCB-holdig luft. Optaget kan foregå gennem huden ved berøring af byggematerialer med PCB og ved indtagelse af støv, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.3 Toksiske egenskaber (Andersen, 2015). Personer, der arbejder med bygningsrenovering, kan være særlig udsat. Undersøgelser i USA og Sverige har vist en forhøjet PCB-koncentration i blodet hos bygningsarbejdere sammenlignet med andre faggrupper (Herrick et al., 2007; Wingfors et al., 2006). Mange renoveringsprojekter er blevet gennemført 95

96 uden kendskab til PCB-forurening i bygningerne, og derfor er arbejderne ikke blevet beskyttet. Selv i bygninger med lave PCB-koncentrationer i indeluften øges eksponeringen markant, når PCB-holdige materialer bearbejdes. Fjernes eller modificeres PCB-holdige materialer, kan der opstå høje PCB-koncentrationer i indeluften pga. blottede overflader mv., se afsnit 5, Afhjælpningsmetoder. Det vil ofte skabe støv. PCB-holdigt støv kan være en kilde til eksponering, som man er nødt til beskytte sig imod. Arbejdstilsynet fastsætter regler for beskyttelse af personer, der under deres arbejde med renovering og nedrivning eksponeres for PCB. Personerne skal i en sådan situation anvende personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2014, Atintern instruks IN-9-3). Eksponeringen er meget kompleks, idet den ikke kun foregår gennem indånding. Grænseværdien for koncentrationen af PCB i indeluft er derfor ikke tilstrækkelig under renovering eller nedrivning af bygninger med PCB, hvor de ansatte skal beskyttes mod en samlet eksponering fra arbejdet Støv Udvikles støv eller anden luftforurening under arbejdet, skal det så vidt muligt imødegås på udviklingsstedet eller fjernes, se 31, stk. 3 i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Arbejdstilsynet, 2010b). Ifølge bilag A i At-intern instruks IN-9-3, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2014) skal arbejde med PCBholdige bygningsdele, materialer og affald så vidt muligt tilrettelægges og udføres uden brug af elektrisk og hurtiggående værktøj, så støvudvikling og opvarmning i videst muligt omfang undgås. Er dette ikke muligt, kan det ifølge Arbejdstilsynet være nødvendigt at etablere: Procesventilation med eksempelvis udsugning fra maskiner og mekanisk rumventilation. Udsugning, ventilation og rengøring med egnede støvsugere med HEPAfilter eller lignende og miljøbokse. Afkastet bør føres til det fri. Afskærmning, inddækning med fx plastik og eventuel etablering af undertryk. BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg har udgivet en vejledning om støv på byggepladsen, der beskriver indsatsen mod byggepladsstøv i bred forstand (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2012). Desuden har de udgivet en vejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (Branche Arbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, 2010). Arbejdes i lukkede arbejdszoner med undertryk, skal afkastluften filtreres på forsvarlig måde (Dansk Asbestforening, 2010a) Personlige værnemidler Kan arbejdet ikke på anden måde planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der anvendes personlige værnemidler, se 3 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a). Brug af visse værnemidler og vibrerende værktøj kan være forbundet med tidsbegrænset brug. Når de udførende tager prøver eller renoverer bygninger med PCB, er det ofte ikke teknisk muligt at beskytte dem mod PCB-eksponering uden brug af værnemidler. De udførende skal derfor altid bruge egnede personlige værnemidler under arbejde, hvor der risiko for PCB-eksponering. 96

97 Det er arbejdsgiveren, der skal forsyne de ansatte med personlige værnemidler, se 6 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a). Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet fra arbejdets begyndelse og under hele dets udstrækning, se 4 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a). Arbejdsgiveren skal desuden sikre, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fare, se 11, stk. 2 i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (Arbejdstilsynet, 2004). Personlige værnemidler tages af i egnede faciliteter på byggepladsen eller i nærheden af byggepladsen. Hænder og ansigt skal vaskes inden spisning, og man skal tage bad ved arbejdets slutning (Arbejdstilsynet, 2014; Arbejdstilsynet, 2010b). Personlig hygiejne Den personlige hygiejne er et vigtigt led i beskyttelse mod eksponering. Der er stor forskel på hygiejnekrav ved en simpel vinduesudskiftning og en indvendig renovering med støvende værktøj. Dette er nøjere beskrevet i Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (Branche- ArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010). Skiltning Med udgangspunkt i den aktuelle arbejdssituation skal arbejdsgiveren angive med skilte, hvilke personlige værnemidler de udførende skal anvende inden for hvilke områder. Skiltene skal være af solidt materiale og forsvarligt vedligeholdt (Arbejdstilsynet, 2010a). Figur 13. Skiltning med påbud om værnemidler ved indgang til arbejdszone med PCB Beskyttelsesbehov Behovet for værnemidler afhænger af, hvilket arbejde der udføres, og dermed hvilke PCB-koncentrationer man risikerer at blive eksponeret for. Hvilke typer værnemidler, der skal bruges, skal afklares i risikovurderingen af arbejdet, inden arbejdet igangsættes. Beskyttelsesbehovet afhænger af, om der fx skal tages prøver af en fuge eller fjernes en PCB-holdig fuge omkring et vindue. Valget af værktøj betyder noget for krav til værnemidler, idet brug af elektrisk skærende værktøj stiller større krav til værnemidlet sammenlignet med værktøj, der ikke er elektrisk drevet, se afsnit 6.1.3, Støv. Under prøvetagning af materialer, der er mistænkt for at indeholde PCB, skal der som minimum bæres PCB-bestandige handsker. Er prøvetagningen særligt 97

98 støvende, bør der bæres overtræksdragt og åndedrætsværn i det omfang, det er nødvendigt og afdække de nærmeste omgivelser med plast eller lignende. Det gælder fx ved indendørs prøvetagning i beton. Tabel 14 angiver behov for værnemidler og særlige hensyn ved håndtering af byggematerialer med PCB. Tabel 14. Behov for værnemidler og særlige hensyn ved håndtering af PCB-holdige byggematerialer (Arbejdstilsynet, 2014; Dansk Asbestforening, 2010a; BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010; ). Handling Personlige værnemidler Særlige hensyn Udskiftning af termoruder med PCB-holdig kantforsegling Fjernelse af indvendige fuger generelt, herunder vinduesfuger Fjernelse af udvendige fuger generelt, herunder vinduesfuger Fjernelse af PCB-holdig maling PCB-bestandige handsker, engangsdragt, åndedrætsværn klasse P3 PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3. PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3 Afhænger af valgte metode. Nogle metoder medfører støvudvikling (sandblæsning) og/eller temperaturforøgelse (afslibning). Andre metoder er baseret på højtryksspuling eller påføring af præparater Risikoen for knuste ruder medfører krav om skærefaste handsker og sikkerhedsbriller. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 samt lokal udsugning ved det mekaniske værktøj under arbejdet. Andre beskæftigede må ikke udsættes for PCB. Det kan derfor være nødvendigt at afgrænse arbejdsområdet med midlertidige støvvægge og eventuelt etablere undertryk i arbejdsområdet, fx ved brug af miljøboks. Gulvet afdækkes med plast eller lignende. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 og lokal udsugning ved det mekaniske værktøj under arbejdet. Ved høje PCBkoncentrationer indendørs bør der benyttes beskyttelsesdragt type 3. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 og lokal udsugning ved det mekaniske værktøj under arbejdet. Er det muligt, etableres et opsamlingssted, eller der udlægges plast eller lignende under arbejdsstedet. Især ved brug af stilladser er afdækning hensigtsmæssig, da det er meget besværligt efterfølgende at rengøre stilladset. Andre beskæftigede må ikke udsættes for PCB. Fjernes tilstødende materialer med PCB, vil det ofte støve, og der skal derfor anvendes personlige værnemidler og udsugning ved værktøj, så spredning undgås. Ved at anvende vådskærer kan man minimere udvikling af svævestøv med respirabelt kvarts, som anses for at være kræftfremkaldende. Vådskærer 98

99 anbefales dog ikke til PCB-holdige materialer, da det PCB-forurenede vand kan være svært at opsamle (Arbejdstilsynet, 2014). Figur 14. Fjernelse af PCB-holdige fuger. De udførende er iklædt heldækkende overtræksdragt og handsker. Foto: Tscherning A/S. 6.2 Beskyttelse af brugere Når en bygning med PCB renoveres, skal brugerne sikres mod PCBeksponering. Dette afsnit beskriver de regler, der skal sikre bygningens brugere før, under og efter en renovering af en bygning med PCB Ansvar PCB-guiden beskriver, hvem der har ansvar for sikkerhed for brugerne af bygningen ( 2016) Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier Sundhedsstyrelsen har revideret de vejledende aktionsværdier fra 2011 (Sundhedsstyrelsen, 2013). De vejledende aktionsværdier for PCB-koncentration i indeluft fremgår af tabel 15. Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, Vejledende aktionsværdier (Andersen, 2015). 99

100 Tabel 15. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier i forhold til PCB-koncentrationer i indeluft (Sundhedsstyrelsen, 2013). PCB-koncentration i indeluft Aktion > ng/m 3 Sundhedsstyrelsen vurderer, at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare. Det anbefales, at kilder fjernes og/eller forsegles uden unødig forsinkelse, også i bygninger, som kun anvendes dele af døgnet. Midlertidige afværgeforanstaltninger bør umiddelbart iværksættes. Disse vil normalt omfatte optimering af ventilation, temperaturregulering og intensiveret rengøring, afpasset efter det aktuelle rengøringsniveau og bygningens brug ng/m 3 Sundhedsstyrelsen vurderer, at ophold i længere tid kan medvirke til sundhedsskader. Det anbefales, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger. Den midlertidige afhjælpning vil kun ved lette forureninger kunne forventes at bringe PCB-koncentrationen under 300 ng/m 3, og derfor er fjernelse og/eller indkapsling af kilder ofte nødvendigt. I prioriteringen af indsatsen bør følgende indgå: Bygninger, som bruges af børn og yngre, prioriteres Bygningernes anvendelsesgrad og grad af forurening med PCB kan indgå. Bygninger, som kun anvendes en del af døgnet, bidrager kun til den enkeltes PCBbelastning svarende til opholdstiden. Bygninger, som anvendes af mange forskellige personer, men i de fleste tilfælde i kort tid for hver enkelt person (fx gangareal og faglokaler i en skole), giver lavere belastning for den enkelte. under 300 ng/m 3 Der er PCB i bygningen, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at udsættelsen ikke medfører en betydende forøget helbredsrisiko. Der er to vejledende aktionsværdier for PCB i indeluft på hhv. 300 og ng/m 3. Overskrides 300 ng/m 3, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der handles på sigt, men overskrides ng/m 3, anbefaler styrelsen, at der handles uden unødig forsinkelse. Overskridelser bør føre til, at midlertidig afhjælpning iværksættes med det samme. PCB-koncentration i luft beregnes som 5 gange summen af de 7 indikator-pcb er ( For at reducere eksponeringen for PCB i indeklimaet har Sundhedsstyrelsen særligt fokus på bygninger, hvor forureningsgraden er høj, og hvor der er mange brugere, herunder børn, unge og kvinder i den fødedygtige alder. Er der konstateret forurening i intervallet ng/m 3, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at bygninger, som bruges af børn og unge, prioriteres højt. Desuden bør bygningernes anvendelsesgrad, grad af forurening og brugernes opholdstid indgå i prioriteringen. Kan PCB-koncentrationen ikke forventes nedbragt til under 300 ng/m 3 inden for acceptabel tid, kan det komme på tale at anvende bestemmelserne om kondemnering i Byfornyelsesloven (Sundhedsstyrelsen, 2011). Aktionsværdierne bygger på, at brugere kan opholde sig i bygningen 24 timer i døgnet Kommunalbestyrelsens pligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger, der benyttes til beboelse og ophold, når kommunalbestyrelsen vurderer, at disse ejendomme i kraft af deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sund- 100

101 hedsfarlige eller brandfarlige, se 75 i Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2010). Som lejer kan man henvende sig til udlejer eller administrator, hvis der er begrundet mistanke om PCB i boligen. Undersøger bygningsejeren ikke, om der er PCB efter beboernes anmodning, har kommunalbestyrelsen pligt til at reagere, hvis den bliver opmærksom på, at en bolig er sundhedsfarlig ( 2016) Arbejdsplads i bygning med PCB Indeklimaet skal ifølge Arbejdstilsynet være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når der er tale om en arbejdsplads, vurderer Arbejdstilsynet, at man normalt kun opholder sig i bygningen en fjerdedel af tiden. Derfor må PCBkoncentrationen i indeluften være højere end den lave vejledende aktionsværdi, se afsnit 6.2.2, Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier og anvisning 241, afsnit Normalt ganges de vejledende aktionsværdier derfor med fire, dvs. den laveste aktionsværdi for en arbejdsplads ligger på 1200 ng/m 3. Dog accepterer Arbejdstilsynet ikke PCB-koncentrationer over 0,01 mg/m 3 ( ng/m 3 ) (Arbejdstilsynet, 2014), se tabel 16. Tabel 16. Arbejdstilsynets vejledning til tilsynsførende (Arbejdstilsynet, 2014). PCB-koncentration Typisk aktion i indeluft > ng/m 3 Som udgangspunkt afgives strakspåbud om foranstaltninger, der straks sænker koncentrationen ng/m 3 Som udgangspunkt afgives et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger, så koncentrationen sænkes. Der gradueres efter arbejdstiden. Arbejdstilsynet accepterer kun kortvarigt og lejlighedsvist arbejde ved værdier nær grænseværdien. Tidsfristen kan være 3-12 måneder ved fuldtidsarbejde ng/m 3 Påbud med tidsfrist for foranstaltninger, der sænker koncentrationen. Der gradueres efter arbejdstiden. Tidsfristen kan være 1-2 år ved fuldtidsarbejde. Under ng/m 3 Ingen reaktion. Når PCB-koncentrationen er over ng/m 3, anbefaler Arbejdstilsynet, at der iværksættes midlertidige eller varige foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke koncentrationen. Foranstaltningerne kan være rengøring, ventilation, temperatursænkning, udskiftning el.lign. (Arbejdstilsynet, 2014). Er PCB-koncentrationen ng/m 3, vil den tilsynsførende som udgangspunkt afgive et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger, så koncentrationen sænkes. Fristen afhænger af arbejdstiden for den enkelte, antallet af beskæftigede og kildens karakter, dvs. om den er nem eller vanskelig at fjerne eller indkapsle. I koncentrationsintervallet ng/m 3 kan fristen være mellem tre måneder og et år ved fuldtidsarbejde, mens den i intervallet ng/m 3 kan være 1-2 år. Arbejdstilsynet skal afgive rådgivningspåbud, når der er dokumenteret risiko for sundhedsskadelig påvirkning fra PCB i indeklimaet (Arbejdstilsynet, 2014). Dette er beskrevet i At-vejledning , juli 2013, (Arbejdstilsynet, 2013c). Et rådgivningspåbud indebærer, at virksomheden skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet, for at nedbringe PCBkoncentrationen. 101

102 Er der begrundet mistanke om PCB på arbejdspladsen, skal man kontakte arbejdsgiver og informere om det. Arbejdsgiveren har pligt til at undersøge, hvorvidt der er PCB i indeluften i de lokaler, hvor arbejdet udføres. Reagerer arbejdsgiveren ikke, eller er der uenighed om problemets omfang, kan arbejdstager rette henvendelse til Arbejdstilsynet ( 2016) Brug af bygningen under renovering Er dele af bygningen stadig i brug under renoveringen, skal der være en klar opdeling mellem renoveringsområdet og resten af bygningen (Dansk Asbestforening, 2010a). Bygningens brugere må på ingen måde have adgang til renoveringsområdet, og de personer, der udfører renoveringsarbejdet, må ikke benytte den resterende del af bygningen iført værnemidler eller andre kontaminerede genstande. Der skal opsættes tætsluttende skærmvægge og etableres adgangssluser. Renoveringsområdet ventileres med et luftskifte på 10 gange i timen med HEPA og aktivt kulfilter, og der opretholdes et konstant undertryk ( 2016; Dansk Asbestforening, 2010a) Brug af bygningen efter renovering Behovet for at sikre brugerne af bygningen afhænger af det eller de valgte afhjælpningstiltag. Indgår en kontrollerende afhjælpningsmetode, vil der være behov for at kontrollere effektiviteten af afhjælpningen i tiden fremover, se afsnit 2.8.1, Efter afhjælpning. Renoveringen vil ofte give anledning til midlertidigt forhøjede PCBkoncentrationer pga. indgreb i bygningen og blottede kilder. Der vil derfor være behov for målinger af koncentrationen af PCB i indeluften for at kontrollere, at koncentrationen falder til et stabilt, lavt niveau. Desuden vil situationen ofte give anledning til kontrollerende afhjælpningstiltag over en længere periode, mens koncentrationen falder. Det betyder fx øget ventilation, der dels kan medføre øgede driftsudgifter, dels kan være til gene for bygningens brugere. Information og kommunikation med brugerne er her afgørende for at fastholde opbakningen fra brugerne, se afsnit 2.9, Kommunikation med brugere og andre involverede. 6.3 Spredning af PCB til omgivende miljø Ved håndtering af PCB er risikoen for spredning til nærområdet stor. Dette gælder både affaldsrester og spredning af støv og gas. BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg og Dansk Asbestforening har udgivet vejledninger, der beskriver forholdsregler og metoder, der kan begrænse spredning af PCB til omgivelserne (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010; Dansk Asbestforening, 2010a). Metoderne omfatter afdækning, afskærmning, etablering af lokale sug på værktøj og etablering af undertryksventilation med filtreret afkast til det fri Udvendigt og indvendigt arbejde Alt PCB-holdigt byggemateriale skal opsamles og ved udvendigt renoveringsarbejde skal spild på fx jord eller tab gennem kloak undgås. Dette kan gøres ved at afdække jorden og tildække regnvandsriste. Alt affald skal indsamles og behandles korrekt, se afsnit 7, Affaldshåndtering. 102

103 Ved indvendig renovering opstår der ofte PCB-forurenet støv og forhøjede PCB-koncentrationer i indeluften. Spredningen af støv og gasser skal derfor begrænses, så øvrige håndværkere på pladsen, naboer og forbipasserende skånes for eksponering. Støv og høje PCB-koncentrationer i luften inde i bygningen skal undgås, da dette kan kontaminere indvendige overflader yderligere. Figur 12 viser et eksempel på en udvendig renovering med afdækning af stilladser og en vejrbestandig indpakning af arbejdsområdet. Figur 15. Eksempel på afskærmning, der hindrer spredning af PCB til det ydre miljø Rengøring Rengøring foretages løbende under renoveringsarbejdet, og PCB-holdigt løst affald opsamles i egnede beholdere. Løst affald kan være fx fugemateriale. Når fugen fjernes, opstår blottede overflader, hvorfra PCB kan fordampe til luften. Derfor bør affaldet opsamles løbende og lægges i egnede lukkede beholdere. Det skal også forhindres, at der trædes i fugerester, der dermed spredes. Når arbejdet er færdiggjort rengøres arbejdsstedet med støvsuger med fx HEPA-filter og eventuelt et filter, der fjerner gasformig PCB fra afkastet. Støvsugeren bør have et slangeafkast, der føres til det fri eller placeres tæt på miljøboks med udsug (BrancheArbejdsmiljøRådet bygge og anlæg, 2010; Dansk Asbestforening, 2010a). Ved indvendig renovering støvsuges overfladerne og efterfølgende aftørres overfladerne med fugtig klud. Ved udvendig renovering fjernes afdækning af jord og overflader og bortskaffes, og området gennemgås for eventuelle affaldsrester (Dansk Asbestforening, 2010a). Ved arbejdets slutning skal værktøj og udstyr rengøres. Alt værktøj og udstyr støvsuges og eventuelle fugerester afrenses med acetone eller bortskaffes som PCB-holdigt affald. Sugemaskiner som støvsuger, miljøbokse, slanger, aftrækskanaler og lignende tømmes for støv. Luftfiltre udskiftes eller forsegles. Personlige værnemidler renses og efterses eller bortskaffes som PCB-forurenet affald. Stilladser rengøres, hvis disse ikke har været tilstrækkeligt dækket af under arbejdet (BrancheArbejdsMiljøRådet for bygge og anlæg, 2010; Dansk Asbestforening, 2010a) Afmærkning Byggepladsen lukkes for offentligheden og må ikke være tilgængelig for uvedkommende. Indhegn området og anvend skiltning, der informerer om faren for- 103

104 bundet med ophold på byggepladsen, se figur 16. Dette beskytter ikke kun uvedkommende mod eksponering, men sikrer også, at der ikke fjernes PCBholdigt materiale eller beskidt udstyr fra byggepladsen. Figur 16. Skiltning af byggeplads med PCB. 104