SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger

Transkript

1 SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen & Peter Vogelius, Marie Frederiksen, Barbara Kolarik, Nadja Lyng, Lars Gunnarsen, Lise Lotte Beck Raunkær Anvisning 1 Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Anvisning 2 Renovering af bygninger med PCB 1. udgave sommer efterfølges af 2. udgave 1

2 Anvisning 1:Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Hvad er PCB? Hvilke bygninger kan være forurenet med PCB? Hvor skal der tages prøver luft hhv. materialer? Hvordan skal man tage prøver luft hhv. materialer? Hvordan er luftkoncentrationerne af PCB ift. SST s vejl. aktionsværdier? Hvilke midlertidige afhjælpningstiltag kan man foretage? Anvisning 1: Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Indledning 1. PCB s egenskaber og anvendelse 2. Bygningsundersøgelse 3. Kemiske analyser 4. Bestemmelse af PCB i indeluften 5. Bestemmelse af PCB indholdet i byggematerialer 6. Aktionsværdier og midlertidig afhjælpning 2

3 Anvisning 1:Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Renovering/nedrivning Hvilke bygninger kan være forurenet med PCB? Hvor skal der tages prøver Er der PCB i bygningen? materialer? Hvordan skal man tage prøver materialer? Indledende kortlægning Indledende kortlægning (forundersøgelse) mest oplagte byggematerialer (primære kilder) nogle prøver af vægmaling, gulv eller andet (tertiære kilder) 3

4 Primære: Sekundære: Tertiær: produktet tilsat PCB tilstødende til primær kilde forurenet gennem afsætning fra PCB i luften Anvisning 1:Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Hvor skal der tages prøver af materialer? Forekomst af PCB i en- og tofamiliehuse, Jensen et al.,

5 Anvisning 1:Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Fugemasse - hvor kan der være fuger, der kan indeholde PCB - forslag til klassificering af, hvornår fuger er ens - opdelt efter forløbet i praksis: indledende kortlægning opfølgende (fuld) kortlægning større byggerier Identificér, hvor der er fuger indvendigt og udvendigt i byggeriet ud fra tegninger, information om byggeriet og ved besigtigelse Tabel 8. Mulige placeringer af elastiske fuger med PCB. Placering Især Fugetype og funktion Teglfacader Lange facader ved hjørner og nedløbsrør. Der vil typisk være en fuge pr m. Lodrette dilatationsfuger, der skal hindre revner i murværket. Mellem bygningselementer og Mellem større elementer af forskellige materialer Dilatationsfuger, der skal sikre, at elementerne kan udvide sig forskelligt pga. forskellige varmeudvidelseskoefficienter. -komponenter Mellem betontrapper og hus Fuger, der skal hindre lydoverførsel via betontrapper. Trapperne er monteret med dorne på et neoprenunderlag, og hullerne mellem hus og trappe kan være fuget med elastisk fuge. Mellem det eksisterende hus og en tilbygning Fuger, der skal udligne differenssætninger. To bygninger, der er opført på forskellige tidspunkter med hver sit fundament, sætter sig normalt forskelligt. Mellem facadeelementer Især to-trins fuger, der skal sikre sammenhæng og tæthed mellem elementer, se bilag B, Fuger. Fugtteknisk skal den ydre fuge være dampdiffusionsåben, mens den indre skal være dampdiffusionstæt. Dette princip blev ikke altid overholdt, og derfor kan man også finde PCB-fuger udvendigt. Desuden kan fugebånd (gummiprofil) indeholde PCB. 5

6 Anvisning 1:Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Klassificering af fugegrupper Opdel fugerne efter type: facadefuger, indvendige fuger omkring døre og vinduer m.v.. Underopdel hver fugetype efter påvirkning fra fx vejrlig, solbestråling (både ude og inde) og rummets anvendelse (fx vådrum). Underopdel igen efter fugernes udseende osv. Facadefuger Figur 10. Eksempel for kategorisering af fuger på en sydvendt facade efter fygetype, farve, konsistens og tilstand. 6

7 Samleprøver Blande delprøver til en samleprøve, fx fem delprøver af fugestykker, der samles til én prøve. Formål: Indledende af økonomiske hensyn. Samleprøven kan identificere, hvorvidt der overhovedet er PCB tilstede i en eller flere af delprøverne og dermed, hvorvidt man skal gå videre med en mere detaljeret prøvetagning. opnå et mere gennemsnitligt mål for fx fuger, der er klassificeret i samme fugegruppe Mønsteranalyse 20 fugeprøver analyseret for 24 PCB kongener (PCB sum24: ca mg/kg) Ar-1254 Ar-1232 Blok 42, 43 og 44 Blok 41 Blok 42 og 43 Blok 44, 45 og 46 Stor variation i PCBkilder inden for samme bebyggelse Frederiksen et al. (2012) 7

8 Anvisning 1:Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Renovering/nedrivning Hvilke bygninger kan være forurenet med PCB? Hvor skal der tages prøver Er der PCB i bygningen? materialer? Hvordan skal man tage prøver materialer? Indledende kortlægning bekræfter mistanke derefter Opfølgende (fuld) kortlægning 8

9 Koncentration PCBtot mg/kg Koncentration PCBtot mg/kg ,1 0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,06 0,07 0,08 0,09 0,10 Afstand til fuge, m ppm farligt affald ,1 0,01 0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,06 0,07 0,08 0,09 0,10 Afstand til fuge, m Andersen et al.,

10 Målinger og beregninger fra Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt 7 m 2 modelrum Fuge 508 g PCB Beton 33 g PCB Gulvlak 0,4 g PCB Trægulv 0,4 g PCB Maling 4 g PCB Beton 7 g PCB Gunnarsen & Kolarik, 2012 Foto: Martin Nerum Olsen 10

11 5 Bestemmelse af PCB indholdet i byggematerialer 5.1 Hensyn ved prøvetagning 5.2 Fugemasser 5.3 Termoruder 5.4 Maling 5.5 Gulvbelægning 5.6 Gulv afjævningsmasse 5.7 Sekundært forurenede materialer 5.8 Tertiært forurenerede materialer 5.1 Hensyn ved prøvetagning Da byggematerialet potentielt kan indeholde PCB skal man: Undgå spredning af PCB Undgå eksponering af prøvetager eller andre Undgå krydskontaminering af prøverne Mærke prøverne entydigt Rådføre sig med analyselaboratoriet 11

12 5.2.3 Trin for trin: prøvetagning af fuge Prøvetagning af fugemasse trin for trin: 1. Tag rene engangshandsker på. 2. Skær ca. 5 cm af fugemassen, og sørg for at få hele fugemassen med ud, eller tag 3-5 udstansninger med metalprøverør. 3. Pak prøven ind i et stykke alufolie og læg den i en plastpose, der lukkes/forsegles. Tager man samleprøver skal størrelsen af prøverne være så ens som muligt. Læg prøverne på samme foliestykke og pak dem ind samlet. Anvender man metalprøverør, og bliver prøven i røret, pakkes røret ind i folie og lægges i en lukket plastpose. 4. Rengør prøvetagningsudstyret omhyggeligt ved at aftørre med acetonevædet køkkenrulle. Anvendes hobbykniv bortskaffes brugte knivsblade. Bortskaf acetonevædet køkkenrulle i en lufttæt beholder. 5. Tag engangshandskerne af, og læg dem i affaldsposen. 6. Mærk plastposen med prøven, og følg det valgte mærkningssystem. 7. Markér prøvetagningsstedet på en skitse med prøvens betegnelse og kommentarer om, hvordan prøven ser ud, fx om der er maling på. Tag eventuelt et foto af prøvested og fuge. 8. Mål længde, bredde og dybde på fugerne, hvis der er behov for at kunne beregne, hvor meget PCB, der er i bygningen. 9. Fyld ny fugemasse i hullet, hvor prøven er taget. 10. Vask hænderne efter prøvetagningen. 11. Send prøverne til analyselaboratoriet med mærkning, hvor også navn på lokalitet/byggeri indgår. 12

13 Figur 1 illustrerer prøvetagning af fuge med prøverør. Billedet til højre viser en samleprøve taget med prøverør over et større areal, fx facadefuger. Figur 1. Prøvetagning af fuger. 3 Kemiske analyser 3.1 Analyselaboratorium og -metode 3.2 Analysepakke 3.3 Detektionsgrænse 3.4 Mærkning af prøver 3.5 Analyserapport 13

14 Anvisning 2: Renovering af bygninger med PCB Indledning 1 Renoveringsproces 2 Afhjælpningsmetoder 3 Sikkerhedsforhold 4 Affaldshåndtering 5 Renoveringsarbejde Anvisning 2: Renovering af bygninger med PCB 3 Sikkerhedsforhold 3.1 Arbejdsmiljø 3.2 Sikkerhed for brugere 3.3 Spredning af PCB til eksternt miljø Foto Martin Nerum Olsen 14

15 Anvisning 2: Renovering af bygninger med PCB 4 Affaldshåndtering 4.1 PCB i byggematerialer 4.2 Erhvervsaffald egnet til materialeudnyttelse 4.3 Klassificering af affald 4.4 Håndtering og opbevaring 4.5 Anmeldelse 4.6 Endelig bortskaffelse eller deponering Foto LBG/SBi Tak for opmærksomheden 15